Ukentlige meddelelser for norsk fiskeribedrift fra fiskeridirektoren

Tillægsnulnmer l.

ang

Ukentlige meddelelser for norsk fiskeribedrift fra fiskeridirektoren

3 aargang Onsdag 7 februar 1912 Nr. 6

Tysklands fiskehandel og fiskerier 1910.

CA v indberetninger til Utenriksdepartementet fra legationen i Berlin, konsulaterne i Stettin, Danzig, Altona, Li.i.beck, Kønigsberg, Rostock

og Geestemiinde).

Fra legationen i Berlin:

Fisk og fiskeriprodukter, hummer

m. m.

Nedenstaaende tabeller viser fiskeimporten til Tysk- land i de to sidste aar:

Av levende karper inclførtes 1432 tons til en værdi av 1 621000 J1J. i 1910 mot 1424 tons og 1541000 Jb.

i 1909, hvorav ca. to tredjedele kom fra Østerrike-Ungarn;

. fra Norge kom der i 1909 8,5 tons til en værdi av 9000 0/1f,;, , mens der for 1910 ikke er opført l10gen import fra Norge i den tyske handels statisk.

Anden levende ferskvandsfisk end karper:

1910 1909

Fra l\fængde Værdi i Mængde Værdi i i tons 1000 JtfD. i tons 1000 Jf1t;,

Danmark ... 1 071 1 853 879 l 573 Frankrige ; ... 71 61 130 111 Nederlandene ... 547 640 497 581 Østerrike-Ungarn .... 223 368 199 328

Ru~and ... 42 66 47 74 Sverige... 316 344 279 315 Norge... 20 18 76 76

Den samlede indførsel utgjorde i 1910 2328 tons til en samlet værdi av 3394000 Jfb. mot 2149 tons og 3110000

Jf,;. i 1909. Som det vil sees, beløp værdien av den fra

Danmark indførte fisk sig

tn

over halvdelen av den totale indførselsværdi.

Anden ferskvandsfisk encl karper, ikke levende:

1910 1909

Fra Mængde Værdi i Mængde Værdi i i tons 1000 J1~, i tons 1000 Jf~.

Danmark ... 268 292 196 225

Storbritannien ... 83 285 79 273

Nederlandene ... 1 556 2521 1495 2422 Norge • • • • • • • • o • • 368 843 379 937 0sterrike-Ungarn ... 543 624 298 343 Europæisk Rusland .. ' 2095 2326 1 357 1 533 Asiatisk Rusland .... 245 202 558 430

Schweiz ... 794 117 91 134

Ægypten ... . 743 67

De . Forenede Stater. l 030 1 216 618 735 I 1910 utgjorde den samlede indførsel 6465 tons til en samlet værdi av' 8 643 000 Jb. mot 5298 tons og 7 237 000 Jb. i 1909. Den vigtigste import finder sted

fra europæisk Rusland, Nederlandene, De Forenede Stater og Norge.

Fersk sild og fersk brisling:

1910 1909

Værdi i 1000 JtfD,

Fra Mængde

i tons Belgien ... 942 Danmark ... 7 776 Storbritannien

...

27488

Vær di i 1000 Jf6,

113 1400 5 772

Mængde i tons

13{J9 8948 32036

154 1 611 5446 Nederlandene . . . 759 91 572 57 N o l' g e . . . .. 49 444 6 428 33 315 3 998 Sverige . . . .. 28 200 3 666 39 532 5 139 I 1910 utgjorde den samlede indførsel 114694 tons til en værdi av 17 481 000 JI/t;. mot 115 980 tons og 16439000 Jb. i 1909. Norge indtar i 1910 nr. l i ræk- ken baade med hensyn til fiskens mængde og værdi.

Anclre saltvandsfiske, ferske:

1910 1909

Fra Mængde Værdi i Mængde Værdi i i tons 1000 Jf~, i tons 1000 JtfD.

Belgien ... 1 538 1 615 2209 2 187 Danmark ... 11190 5 058 10752 4408 Frankrike o • • o • • • • • 77 195 79 200

I

Storbritannien ... 3507 3367 3 563 3349

Italien ... 58 74 84 82

Nederlandene ... 9 365 4505 7 640 3 438 Nor g e ... 3 228 1 068 3 646 1 094 Sverige. . . . .. 1 248 749 1 004 382 Den samlede indførsel utgjorde i 1910 30227 tons til en_samlet værdi av 16 6A4 000 J/fg. mot 29 229 tons og 15261000 J/t;. i 1909. De vigtigste eksportlande er her Danmark, Nederlandene og Storbritannien; dernæst kom- mer Belgien og Norge.

Fra

Saltet sild:

1910 1909

Mængde Værdi i Mængde Værdi i i tOl1S 1000 JtfD, i tons 1000 Jlb.

Storbritannien . . . .. 63 122 22 093 61 882 17 969 Nec1erlanden8 ... 46 358 13 922 48996 11 771 Norge ... 17363 3472 14506 2613 Sverige. . . . 834 150 4073 73 Den samledeindførsel utgjorde i 1910 127 989 tons til en samlet værdi av 39 708000 Jl1J. mot 126081 tons og 32 482 000 Jf{,;. i 1909.

Av ovenstaaende tabeller fremgaar, attotalværdien av Tysklands indførsel avferskvandsfisk og saltvandsfisk (ikke tilberedt) var 76,1 mill. Jb. j 1909 mot 87.5 mill.

Jb. i 1910, mens de tilsvarende tal for ferskvandsfiskens

2 U"K:ErNTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERISEDRIFT FRA PiSKERI1HREKTØlmN. 7 februar 1912

- - - -- - - -

vedkommende var henholdsvis 11.9 og 1:3.7 mill. Jf&. og Vicekonsulen i Altona meddeler endvidere, at fetsil- for saltvandsfiskens vedkommende henholdsvis 64.2 og 73.8 dens sortering var meget bedro i 1910 end i 1909, og mill. Jf&. Totalværdien av rrysklanc1s indførsel av fersk at det derfor i det sic1stforløpne aar ikke indtraf nogen saltvandsfisk øket fra :31.7 mill. Jf&. i 1909 til 34.1 mill. egentlige pristap, fordi smaa og stor sild var pakket om

Jf,;. i 1910 og av saltet saltvandsfisk fra :-32 5 til 39.7 mill. hinanden i samme kasse, og dog kunde silden, især not-

Jfb.; alts~u~ tiltok indførselen av saltet saltvandsfisk mest; fetsilden, ogsaa i 1910 ha været bedre sortert. Vicekon-

det motsatte var tilfældet med den n o l' s k e import, idet sulen anbefaler; at den sild, som sendes til Altona, blir den tiltok fra 2.6 til 3.5 mill. Jfb. for saltet saltvandsfisks sortert omhyggelig; ganske smaa sild blir nemlig der like- vedkommende og fra 5.1 til 7.5 mill. Jf;{r;. for fersk salt- frem vraket, da de ikke egner sig for det tyske marked.

vandsfisks vedkommende; væl'c1ien av indførselen av norsk En vel sortert ladning vil - siger vicekonsulen - under ferskvandsfisk gik derimot ned fra 1.0 mill. JI&. i 1909 til normale forhold holde sig i pris, saa at de med sorterin- 0.86 mill. Jf&. i 1910. Totalværdien av den fra N o l' g e gen forbundne utgifter altid erholdes rikelig tilbake. Saa- indførte saltvandsfisk og ferskvandsfisk (ikke tilberedt) ledes betaltes der i Altona pr. kasse med 900 til 1200 utgjorde altsaa i 1910 11.8 og i 1909 8.7 mill. Jlb. Nor- stykker blandet fetsild ca. 8 til 10 Jfb., mens der for en ges andel i den store st.igning i fiskeimporten i 1910 var kasse med 800 stykker vel sortert fetsilcl betaltes 15 til

saaledes meget betydelig. 18 Jf;{r;.

Konsulen i Stettin indberetter, at aaret 1910 for im- Endvidere indberetter konsulen i SteUin: "Fetsildens porten og avsætningen av sild opviser rekordsifre i Stettin, kvalitet og størrelse var overensstemmende med kjøpernes og han uttaler sin glæde over, at importen av norsk sild ønsker, ialfald hvad tidligfanget vare angik, og behand- til Stettin er steget, endskjønt indførselen dit av norsk Ilingen kan ogsaa i det store og hele betegnes som til- fetsild var næsten 100000 tdr. mindre end i 1909. fredsstillende. Flertallet av eksportørerne synes nu at

Konsulen i Liibeck meddeler bl. a.: "Av norsk saltet indse, at i den skarpe konkurranse om avsætningen fra sild kom der saagodtsom intet, hvilket er saa meget mere alle produktionslandes side kan Norge kun opretholde sin bek1agelig, som netop den norske fetsild paa grund av stilling, naar kjøpernes krav med hensyn til varens be- sin udmerkede kvalitet i det foregaaende aar hadde skapt handling efterkommes. Det forekommer dog fremdeles, sig et godt navn hos de liibekske kjøbmænd. Forøvrig at partier paa grund av for løs pakning eller ujevn sortering er at bemerke, at det herværende sildemarked frigjør sig gir anledning til klage, og avskiberen bærer for det meste mer og mer for skotsk og hollandsk vare, da disse som tapet; han maa nemlig enten nøie sig med en lavere pris oftest ikke kan maale sig i kvalitet med den tyske sild eller ogsaa bære omkostningerne ved paapakning. Disse eller med sild fra skandinaviske lande. Importen av stiller sig forholdsvis høie grundet forøkede arbeidsutgifter, norsk sild var betydelig større end i det foregaaende og den told, som han maa betale av den til paapakning be- aar, og synes denne vor nye eksport at ha' en god fremtid nyttede sild, ganske bortseet fra, at de ellers ofte gode for sig. '1'il belysning av utviklingen av dette forhold kan chanser for salg fra bord gaar tapt. Enhver; der ønsker nævnes, at mens der i 1908 hertil kom kun et norsk skib at arbeide med markedet her, burde i sin egen interesse med 84 kasser fersk sild, saa stiller tallene sig for 1909 ta dette i betragtning."

til henholdvis 9 og 16934 og for 1910 til 10 og 19669." Med hensyn til vaarsildens kvalitet indberetter vice- Vice kon sulen iAltona indberetter bl. a.: "Norge er konsulen iAltona : "Delvis val' desværre flere ganger 8il- i 1910 den største leverandør av fersk sild til Altona og dens daarlige kvalitet ogsaa skyld i de lave priser, som overgaarsogar Storbritannien, som altid tidligere har i enkelte tilfælder skrev sig fra, at endel ladninger blev været dominerende her paa fiskemarkedet, med ca. 240000 meget forsinket underveis paa grund av uveir og storm, kg. Den totale import av iset fersk sild fra Norge til og garnsild og snurpenotsild, som hovedsagelig eksporteres Altona i 1910 viser det glædelige opsving av 7872 tons hit fra Norge, ikke taaler lang forsinkelse. (Den finere fersk sild mer end i 1909. Denne betydelige økning av notstængsild sendes for det meste til Hull). Likeledes norsk sild her paa markedet ifjor har ogsaa 'sin aarsak har jeg bragt i erfaring, at avsenderne holdt silden for deri, at sildesæsonen i Lowestoft, som vanlig er vor slem- Iænge tilbake i det haab, at markedet her vilde forbedre meste konkurrent her, sl og fuldstændig feil. Av iset fersk sig, og ankom saadanne ladninger for det meste i en fetsild fra Nordland ankom hit i 1910 40 ladninger med meget daarlig tilstand, saa at de maatte sæ]ges til priser, 55 238 kasser, hvilket viser en mindre import av 26 000 som var langt under de gjældende dagsnoteringer. I det kasser mot i 1909, og har dette som bekjendt sin aarsak hele tat bør alle eksportører og befragtere hjemme arbeide deri, at Nordlandsfisket hjemme var ifjor betydelig mindre, sammen for at naa det maal, at silden saa hurtig som end det var i 1909, og hørte ogsaa fisket i fjorsæsonen mulig i frisk tilstand fra eksporthavnene med saa hurtig- to maaneder tidligere op end i det foregaaende aar. AI- gaaende dampere som mulig sendes hit til markedet, saa tonas import av fersk sild har i de senere aar øket sterkt, at silden under normale veirforhold kan naa frem saa og avsætningsmarkedet for fersk sild i rfyskland har sta- hurtig og frisk som mulig, hvorved man undgaar, at den dig utvidet sig. Fiskeforbruket stigtr sterkt paa grund maa sælges som sekunda vare til de store fabrikker.

av de høie priser paa levnetsmidler, og der er al utsigt Saavidt jeg av forholdene kan danne mig en mening, saa til, at norsk sild vil fremtidig avsættes her i endnu større synes det at fremgaa, at eksportørerne hjemme har endnu forhold end tidligere; dog er og forblir hovedbetingelsen den anskuelse, at Altona kan bruke alt, som heter sild, for et godt finansielt resultat en omsorgsfuld pakning, uten at kvaliteten kommer videre i betragtning; men dette og at varen sendes hit i saa frisk tilstand som mulig." er fulclstændig feilagtig. Her er den regel, jo bedre vare,

7 februar 1912 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

desto bedre priser, likesaagodt gjældende, som paa andre markeder. I vaarsildsæsonen iaar forekom nemlig des- vælTe de tilfælder, at gamle, elaarlig salgbare silclelad- ninger i Hull sendtes derfra til. dette fiskemarked, og s9]gtes da disse til fabrikkerne her for Jf&. 4 pr. kasse, og var da ved et saadant tilfælde prisnoteringerne i J1;{g. 8 pr. kasse. Herefter holdt ela i længere tid priserne sig trykkepde lave, hvorunder selvfølgelig efterfølgende friske ladninger maatte lide sterkt. A vset fra den pekuniære skade, som avsendere maatte lide under sildens daarlige kvalitet, saa var derved tiltroen til den norske silds gode kvalitet ogsaa inden kjøpeluedsen blit rystet."

Angaaende de norske fiskeriprodukters stilling paa markedet, priser og lagerbeholdninger m. v. henvises til de av fiskeriagent vVestergaard, konsulerne i Stettin, Danzig, LUbeck og Rostock, samt vicekonsulen iAltona avgivne aarsberetninger for 1910.

Tilberedt fisk og fisl<evarer.

Av laks, enkelt tilberedt, indfødes i 1910 4228 tons til en værdi av 6.8 mill. Jlh., næsten udelukkende fra De Forenede Stater; fra Norge kun ca. 700 kg. i 1910 og ca. 400 kg. i 1909.

Importen av sanleZler, enkelt tilberedt, utgjorde i

uno

1666 tons til en værdi av 1.6 mill. Jlh. mot 2353 tons og 2.1 mill. Jfb. i 1909, næsten udelul<kende fra Nederlanc1ene;

Nor g e deltok i denne import med 28 tons til en værdi av 9000 Jlb. i 1910 og 1. 7 tons og 2000 JI~. i 1909.

Nedenstaaende tabel viser inc1førselen av stokfiski de to sidste aar:

klipfisken fra lager i Hamburg eller cif. Rotterdam, men gjennen1 agenter i JYlannheim, der paa grnnd av sin gun- stige beliggenhot ved Rhinen ganske særlig egner sig som oplagssted for Sydtyskland og Schweiz. Det bør ogsaa tas i betragtning, at den sydvestlige del av Tyskland væ- sentlig er bebodd av katoliker, der spiser meget fisk.

Av delikatessefisk ("zum feineren 1'afeJgenusse") ind- førtes i 1910 ialt 1 ton til en værdi av 1000 J10., næsten udelukkende fra Nor g e.

Konsulen i Dresden meddeler, at der vilde kunne opnaaes større avsætning av norsk nwtjessilcl, hvis ekspol'.

tørerne oftere sendte offerter. .

Det fremgaar ikke av den tyske statistik, hvormeget ansjos og sardiner der er indført fra Norge, da disse ar~

tikler ikke har særskilte tarifnummere.

Indførselen av hummer stillet sig som følger:

1910 1909

Fra Mængde . V ærc1i i Mængc1e Værc1i i i tons 1000 Jfb. i tons 1000 Jf{g.

Danmark . . . ^{o • • • •} 288 1153 283 904 Frankrike . . . 86 343 49 156 Storbritannien . . . 17 61

l~ orge. ^o • • • • • • • • • • • • • 316 1 330 327 1 047 Canada . . . ^{o • • • •} 147 456 42 134 Øvrige britiske kolonier i

Amerika ... ^{o • • • •} 404 1 255 475 1 521 rrotalimporten utgjorde i 1910 1300 tons til en værdi av 4.7 mill. Jlh. mot i 1909 1226 tons og 3.9 mill. JI&.

Som det vil sees, er værdien av Norges illdførsol øket betydelig, mens mængden er gaat ned.

Den samlede indførsel av krabbe androg i 1910 til I9l0 1909 76 tons til en værcli av 75000 Jf0.; derav falclt henholds- Fra ~~l~~~e iO~I~diJl~. ~~~~~e iO~~diJf~. vis 65 tons og 65 000 Jb. paa indførselen fra N o l' g e, Danmark. . . . 107 108 77 54 der i 1909 blot gik op til 54 tons og 54000 Jfb ..

N d l e er an ene... d l 06 106 104 "", 2 Konsulen i Di·esden meddeler, at avsætnin2:en av ^u Norge... . 75] 751 886 620 hummer vilde stige, dersom den kunde transporteres di-

Totalimporten beløp sig 1910 til 985 tons til en rekte og hurtigere.

værdi av 985 000 ~Jb. mot i 1909 1084 tons og 759 000 JI&. Av fe~8kvandskTebs indførtes i 1910 for 1:9 mill. Jlb., V ærdien av importen av stokfisk fra N o ^l' g e er steget hovedsagelIg fra Rusland og endel fra Østernke-Ungarn, fra 479000 J1;&. i 1908 til 751000 Jlf:;. i 1910 menslog fra N orge for 2000 JI&.

mængden er gaat ned fra 798 til 751 t o n s . ' De tyske indlalldsbeboere har i sin almindelighet hittil Av røkesilcl, klipfisk og andre ikke særskilt nævnte ikke været anset som nogen store yndere af sal t van d s- fiskesorter, enkelt tilberedt, fiskemel etc. var indførselen fi s k; dels syntes de }kke ^Olll dens smak og lugt, dels de to sidste aar som følger: hadde de fordom mot elød fisk. Især hadde berlinerne,

Fra

Belgien . . . . Danmark . . . . Frankrike ... . Italien . . . .

Mængc1e i tom:

178 227 858 185

1910

Værc1i i 1000 Jf6.

89 159 60 129

1909

Mæn^o'c1e Værdi i

i tO~1S 1000 Jfb.

124 244 102 ] 62

81 159 66 106 Nederlandene ... 1 858 l 301 l 170 760 Norge... 416 316 126 82

Totalimporten beløp sig i 1910 til 3022 tons og 2 115000 Ah. mot 2016 tons og l 311 000 Ah. i 1909.

Indførselen fra Norge og særlig fra Nederlandene steg betydelig i 1910.

Konsulen i Mannheim indberetter, at der i det syd- vestlige Tyskland kunde gjøres større forretninger i let- saltet klipfisk, dersom de norske eksportører ikke solgte

hvis opland er rikt paa sjøer og dammer, stor forkjærlighet for fel'skvandsfisk. Der er imidlertid i den senere tid gjort overmaade meget for at sprede kundskapen om de forskjellige sorter saltvandsfisk og for at belære folket om deres næringsværdi. Saaledes er der i byerne holdt fore- drag om de forskjellige fiskesorter og kokekurser for at lære husmødrene deres tilberedning. I spidsen for denne propaganda staar ,~Der Deutsche Seefischereiverein", hvis virksomhet nyter financiel støtte av det offentlige. I Riks- dagen blev der under behandlingen av buc1gettet for 1911 uttalt tilfredshet med den interesse, som militærforvalt- ningen har lagt for dagen med hensyn til anvendelse av fiskekost for soldaterne. Foruten den nævnte propaganda har de forbedrede befordringsmidler og de nedsatte jern- banetariffer i forbindelse med de høie kjøtpriser bidradd til at forøkekonsumen av saltvandsfisk. I Berlin har

4 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA. E'ISKERIDIREKT0REN 7 februar 1912 saaledes magistraten i indeværende aar indrettet ca. 70 stater. Det var imidlertid ikke tilstrækkelig at indføre utsalgssteder fO~1 saltvandsfisk i torvhallerne, hvorhos Ber- en saadan ordning inden territorialvandene ; men den lins forsteder Schoneberg og 'Vilmersdorf har oprettet burde for at bli effektiv utstrækkes til hele østersjøen, kommunale utsalgssteder for saltvandsfisk. Efterspørslen og derfor gik resolutionens anden del ut paa en anmod- skal være meget god, og man skal enkelte dage formelig ning til Rikskansleren om at søke at faa istand en over- slaas om fisken. Det synes at være den almindelige opfat- enskomst mellem samtlige østersjømagter. Den i Riks- ning, at konsumen av saltvandsfisk vil tilta i indlandet dagen tilstedeværende repræsentat for riks-indl'eministeriet især, dersom kjøtpriserne vedblir at være saa høi, som uttalte, at Rikskansleren var beredt til, dersom Riksdagen de i den senere tid har været. vedtok denne resolution, først at sætte sig i forbindelse Vicekonsulen i Geestemiinde uttaler i sin aarsberet- med den preussiske handelsminister og, alt eftersom tan- ning for 1910, at utsigterne for Norges .fiskeeksport til kerne blev optat av denne, eventuelt at tilby sin medvirk- Tyskland er gunstige; den tyske fiskehandel kan - sier ning i den forønskede retning. Av resultatet av de der-

·han - for nogen fiskesorters og kvaliteters vedkommende efter indledede konferenser vilde det avhænge, om man ikke undvære den norske indførsel. Idet vicekonsulen kom til at gaa utover kyststrækningen, og om hvorvidt nævner, at. der er bestræbeIser oppe for at fordele den en international overenskomst om minimumsmaalog visse norske fiskeindførsel til rryskland paa de forskjellige fiske- fredningstider blev at avslutte med østersjømagterne be- markeder, tilføier han, at "Neptunlinjen" i Bremen har træffende fiskerierne i østersjøen, eller om man burde ta sat igang en direkteJinje mellem.det vestlige Norge og (lenne tanke op til behandling i forbindelse med resulta- Bergen, saa at der nu er anledning til at importere norsk terne av de internationale havforskninger ikke blot for fisk over Tysklands største fiskehavn Geestemiinde, hvor østersjøens, men ogsaa for Nordsjøens vedkommende med der for tiden findes 60 fiskeforretninger en gros, 8 røkerier, den videre kreds av de deri interesserte stater.

12 marinadeanstalter, l levertranfabrik og en fabrik for Av et par andre talere, tilhørende centrum og det tilvirkning av klip- og stokfisk. Endelig tilføier vicekon- nationalliberale parti, blev del' under samme debat uttalt sulen, at fersk sild, som hovedsagelig forbrukes av mari- tilfredshet med, at det tyske indreministerium tilstaar hav- nade- og konserveindnstrien, mer end hittil burde ekspor- fiskerne understøttelse til anbringelse av apparater for teres direkte fra Norge til Geestemiinde, da de derværende traadløs telegrafi ombord i fiskefal'tøierne, hvorhos der av marinadeanstalter heller ønsker, at silden forsendes direkte en nationalliberal riksdagsmand blev utkastet den tanke end over Hamburg-Altona. at forandre bygningsprærnierne for sildefiskeskibe til fangst-

Der klages meget over de tyske saltvandsfiskeriers præmier.

stIlling, og der er rettet henvendelse til saavel Riksdagen Den konservative riksdagsmand fra den kreds, hvori som den preussiske Landdag om at komme dem tilhjælp. Tysklands vigtigste fiskehavn Geestemllnde ligger, uttalte Under behandlingen av posten angaaende bevilgning i anledning av den betydelige indførsel av saltvandsfisk av 350 000 J/Ib. til saltvandsfiskeriernes fremme i budgettet over landgrænsen fra Ymuic1en i Holland til Rhinprovinsen, for 1911 vedtok saaledes Riksdagen en fra konservativt 'Vestfalen, Syd tyskland etc., at al saltvandsfisk burde ind- hold fremsat resolution om at andra Rikskansleren om at føres over en tysk havn, fra hvilken havfiske drives, idet træffe de fornødne forføininger til opnaaelse av enighet man i disse havne hadde en fuldkommen garanti med mellem de tyske østersjøstater betræffende fælles politi- hensyn til den sanitære undersøkelse, som man ikke kunde vedtægter for de tyske østersjøfiskerier og beskyttelse av ha ved indførsel landværts. Den samme taler berørte fiskebestanden ved den tyske østersjøkyst; endvidere inde- ogsaa den kontro], som vedkommende myndighet i Geeste- holder resolutionen en anmodning til Rikskansleren om

I

miinde underkaster de avseilende fiskedampskibes fiske- at søke at faa istand en international overenskomst mel- rum og mandskapslugarel' med hensyn til renslighet, hvor- lem samtlige østersjømagter angaaende fiskerierne i øster- hos han fremhævet, at fisken dersteds blev undersøkt i sjøen. Denne resolution blev enstemmig vedtat. skibene ved utlosningen i auktionshallen og i lagerhusene, U nder sin begrundelse av resolutionen uttalte en av røkerierne, marinadeanstalterne og stokfiskfabrikkerne. I de herrer, som hadde bragt den i forslag, at fiskerne fra auktionshallerne førtes aven dertil ansat person - "Hal- den østlige del av østersjøen om sommeren kom til den lenmeister" - en skarp kontrol med, at den solgte fisk vestlige, fiskerikere del, og at den omstændighet hadde ikke blot for øieblikket var skikket til menneskeføde, men gjort fisket intensivere og formindsket utbyttet for den at den ogsaa vilde bli det, naar den ankom til sit be- enkelte. Resultatet var, at fiskebestanden var avtat. Hertil stemmeIsessted. Taleren rettet en forespørsel til den hadde ogsaa bidradd, at man anvendte større net og an- tilstedeværende repræsentant for det tyske riks-indremini- dre fiskeredskaper end tidligere, og at de med petroleums- steriull1 om, hvorvidt de med det tyske fiskeri koilkurre- motorer forsynte seilskibe var mere bevægelig og som ren de fremmede havne· som f. eks. Ymuidenhadde lig- følge derav kunde utnytte tiden bedre. Til beskyttelse av nende kontrolbesternmelser, og uttalte sig for en almindelig fiskebestanden var fiskerne villig til at underkaste sig de sundhetspolitikontrol med fisk i Tyskland.

n0dvendige indskrænkninger i form av fastsætteIse av pas- Repræsentanten for Geestemiinde fremholdt endelig, sende minimumsmaal. for den fangede fisk og indførelse at det tyske havfiske var uheldigere stillet med hensyn av fredningstider. Mecklenbllrg hadde allerede i 1904 til produktionsomkostningerne end sine utenlandske kon- gjort et forsøk i denne retning, eler imidlertid var mis- kurrenter. De tyske redere maatte saaledes betale mere lykket, da omraadet var forlitet. 1\1an maatte derfor søke for sine kul end de engelske og mere i arbeidsløn end at tilveiebringe enighet mellem samtlige tyske østersjø- de hollandske; de tyske havfiskefartøier hadde længere

UKENTIJIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 5 reise til fiskepladserne end de danske; elldvidere hadde

ikke de utenlandske konkurrenter de strenge bestemmelser i de tyske riksforsikringslove og don tyske "Gewerbeord- nung^a• Disse omstændigheter lettet utlændingerne kon- kun'ansen med de tyske redere. Forat det tyske havfiskeri kunde anta større omfang, maatte man derfor utjevne de omkostninger, som er forbundne med havfisket i Tyskland og i de konkurrerende lande; hertil var tolden nødvendig;

det størst mulige kvantum tysk saltvandsfisk vilde bli tilført det tyske marked, dersom der, naar de nuværende handelstraktater utløp, i samme blev indtat indførselstold for fisk.

Fra nationalliberalt hold blev der fremhævet, at en- hver forhøieIse av sildetolden maatte ansees som betæn- kelig, hvorhos en socialist uttalte sin uenighet i ønsket om told paa fersk fisk, da forbruket derav var blit større som en følge av destedse stigende kjøtpriser, og da det var at ønske, at dette forbruk fremdeles vilde tilta. Et medlem av det frisindede folkeparti anførte, at den tyske fiskerbefolkning stod fuldstændig avvisende likeoverfor det heromhandlede toldspørsmaa1. Bortset fra at fersk salt- vandsfisk, som er et billig folkenæringsmiddel, vilde bli fordyret ved tolclpaalæg, vilde selve fortoldningen medføre forsinkelse ved fiskens forsendelse; fiskens kvalitet for- høiedes ved den hurtige befordring; man kunde derfor forstaa, hvormeget fiskerbefolkningen var imot denne told.

. I anledning av de under den ovenfor omhandlede debat be~andlede spørsmaal uttalte den tilstedeværende repræsentant for det tyske riks-indreministerium bl. a. føl- gende: De forhandlinger, som var ført mellem " Der Deutsche Seefischereiverein" og vedkommende jernbane- myndigheter med tilkaldeIse av interesserte har ikke blot dreiet sig om nedsætteIse av tarifferne for~ fisk, men ogsaa om alle mulige lettelser i jernbanevæsenet til gunst for fiskerierne, særlig med hensyn til hurtigere befordring, særskilte vogne, vognenes maling o. s. v. Der var av det tyske riks-indreministerium og specielt av "Der Deut- sche Seefischereiverein" med finansielstøtte av dette mi- nisterium drevet en omfattende propaganda og med godt resultat for utvidelse av forbruket av saltvandsfisk. Den bedste propaganda var imidlertid billig fisk og de inte- resserte kredse burde likeoverfor salgsorganisationerne virke i denne retning.

Det var at ønske, at vedkommende rederier indsaa, at anbringelse av radiotelegrafstationer paa deres fartøier var i deres egen interesse. Det tyske riks-indreministe- rium betalte nu i principet )ndti! halvdelen av installa- tionsomkostningerne, . der utgjorde ca. 6000 Jf0., altsaa henved 3000 JIh. Det var ogsaa at ønske, at rederierne vilde vise mere interesse for denne sak, og at ministeriet kunde anvende mere penger i dette øiemed. Disse instal- lationer kom ikke blot skibenes sikkerhet tilgode, men ogsaa de kommercielle interresser.

Spørsmaalet om overgang fra)ygge- til fangstpræmier var saa indviklet, at det var um1J!ig at drøfte det i Riks- dagen. Fangstpræmierne vilde koste langt mere end det beløp, som hittil hadde staat til Ininisteriet.s raal1ighet.

De med hensyn til saltbestrødd sild anstillede under·

søkelser hadde resultert i, at paastanden om misbruken av den saakalc1te letsaltede sild var sterkt overdrevet. rrold-

myndigheterne var allikevel blit instruert om at føre skarpere kontrol med den saakaldte cernentsild, d. v. s. i cement- rum opbevarede sild som for at slippe at erlægge told ved indførselen forbigaaende blev befriet for salt. Denne for- holdsregel hadde ogsaa hat til resultat, at der ikke i den senere tid var forekommet klager herovel' til indremini- steriet.

H vad der i forbindel~e med den paa bane bragte sundhetsundersøkelse av fisken i havnene var anført med hensyn til Geestemiinde, var overordentlig anerkjendelses- værdig. Man maatte imidlertid ved en saadan sunhets- kontrol anvende forsigtighet, og der burde ikke derigjen- nem opstaa nogen forsinkelse; det var det samme med tolden. Regjeringens repræsentant vilde imidlertid foran- ledige undersøkt, om der .i utlandet, f. eks. i Ymuiden fandtes lignende indretninger. Dersom de ikke eksisterte, trodde han ikke, at man allerede av den grund kunde komme derhen, at man forbød indførselen over land og henviste den til sjøkysten.

Forpommerns og Rugens fiskel'iforening i StraIsund rettet i sidste session et andragende til den preussiske Landdags "Abgeordnetenhaus" om at træffe forholdsregler mot de utenlanske fiskeres og fiskehandleres konkurranee i østersjøhavnene. Efter ansøkernes mening trykkes gj ennem denne konkurrance ikke alene pl'iserne ned, men avsætningen blir ogsaa vanskeliggjort. Dette uheldige for- hold var allerede tiltat, efterat jernbanefærgeforbindelsen Gjedser - 'Varn·emunde var iverksat ; ruten Trelleborg .- Sassnitz har gjort den endnu værre.

Det hele, tidligere saa indbringende, silde· og flyndre- fiske er derfor nu i virkeligheten sin undergang nær. Ef- ter ansøkernes opfatni~g er derfor ingen anden utvei end en tilstrækkelig beskyttelsestold paa fersk fisk.

En repræsentant fra den preussiske regjering erklærte under agrarkommissionens behandling av dette andragende bl. a. følgende: Toldfriheten for fersk fisk - med und- tagelse av karper, som ikke stammer fra dammer - er fastsat i handelstraktaterne, hvis frist løper til den 31 desember 1917. Før dette tidspunkt er derfor indførelse ay told paa fersk fisk utelukket. Under disse omstændig- heter synes det ikke at være

a

propos allerede nu at ind- gaa paa drøftelser av det meget omstridte spørsmaal om fisketold, ganske bortseet fra at toldsaker· hører ind un- der rikets ko.mpetence.

Vedkommende regjeringsrepræsentant bemerket des- uten i anledning av ansøkernes andragende, at det Tyske Rike allerede siden lang tid tilbake aarlig tilstaar talrike fiskere hjælp til anskaffelse av motorer, og at der i de senere aar er indrettet fiskehavner paa mange steder ved østersjøkysten.

Forskjellige medlemmer av kommissionen uttalte der~

paa,at det unde}' disse omstændigheter ikke syntes at være mulig for nærværende at gaa nærmere ind paa an- søkernes ønsker angaaende inc1førelse av beskyttelsestold, men at der for den Kgl. Regjering dog maaske kunde gives andre midler, hvormed ansøkerne kunde ydes hjælp i deres tilsynelatende nødstilstand, idet. det bl. a. blev fremhævet, at fiskerne aarlig yder et yderst fortræffelig rekrutma- teriale for den tyske hær og marine. Agrarkommissionens forslag om, at det heromhandlede andragende blev over-

6. UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 7 februar 1912 sendt til den preussiske regjering "som materiale" blev

enstemmig vedtat av "Abgeordnetenhaus".

"Verein der deutschen Fischindustriellen" har uttalt sig mot det ovenfor nævnte toldandragende og har bl., a.

erklært følgende:

Det er rigtig, at der over Trellebol'g] - Sassnitz kommer store kvantiteter norsk og svensk sild. Denne sild skader imidlertid ikke paa nogen maate den av pom- merske fiskere fangede vares pris. Den utenlandske sild vilc1e med en told av 100 % av 'dens værdi endnu bli

Nedenstaaende tabel visBr værdien (i tusen Jl12.) av de tyske saltvanclsfiskerier i de to sidste aar:

Nordsjøen østersjøen 1)

1910 1909 1910 1909 Fisk . . . , 16519 15476 7 849 6 369 Skaldyr . . . . 592 659 3 3 Andre sjødyr . . . . 5 5 9 9 Produkter av sjødyr.. 10 617 10 635

- - - - --- Tilsammen 27 733 26 775 7 861 6 381 langt billigere end den utsøkte, meget fine, delikate pom- Den samlede værdi av nord- og østersjøfiskerierne merske sild. I vil'keligheten el' konjunkturerne ikke aV-lutgjorde saaledes i 1910 35.6 mill. A&. mot 33.2 mill. Jf&.

hængig av hinanden. Prisen paa den pommerske vare i 1909.

retter sig udelukkende efter kvaliteten og fangtutbyUet av Under skaldyr i ovenstaaende tabel gaar følgende 6 det pommerske fiske, og konjunkturerne falder likesaagodt, arter: krabber, hummer, keiserhummer, "Taschenkrebs", naar den utenlandske vare fulclstændig mangler, som de østers og muslinger. Av totalværdien av skaldyr falder ofte stiger uhyre ved massetilførsel fra utlandet. Den næsten

5/6

paa krabber; dernæst kommer østers. østers- oyer Sassnitz indførte norske og svenske sild er et nød- avlen er især av betydning ved Sylt.

vendig raaprodukt for de store fiskeindustrielle bedrifter N æsten den hele værdi av produkter av sjødyr falder i Stettin, Berlin, Schlutup, LUbeck osv., som forsyner de paa saltet sild eller 10.3 mill. Jltb. baade i 1910 og 1909;

brede lag a v befolkningen med billig og velsmakende fær- reslen falder næsten udelukkende paa fiskelever.

dig tilberedt fiskemat. rrilførselcn fra utlandet er for det Hvad . nordsjø(iskeTieTne angaar, for hvilke der i meste ikke stor nok til at gi de eksisterende fabrikker 1909 er optat 43 forskjellige fiskesorter i statistikken, tilstrækkelig beskæftigelse og til at tilfreds2tille efter- kommer efter sild 2) i første række kolje med en værdi spørselen efter fiskevarer. Det er ogsaa Jet forklarlig, a~ 5.7 mill.JI&. i 1909 og 5.9 mill. Jltb. i 1908 eller hen- naar man betænker, at den tyske fiskeindustri paa grund holdsvis 36.7 og 39 ^% av værdien av hele fiskefangsten;

av - ikke tilstrækkelig tilførsel hittil blot har hragt det til derefter kommer skrei og flyndre. V ærdien av hjembragt en totalprodllktion av høist 60 millioner J/~, i salgsværdi, fersk sild utgjorde i 1909 blot 175 604 Ji&.

altsaa endnu ikke engang 1 J/l0. aarlig pl'. individ av be- Størstedelen av den fra nordsjøfisket hithøi'ende fisk folkningen. Den tY8ke fiskeindustri er derfor ikke blot sælges ved offentlig auktion i GeestemUnde, Bremerhaven, s~\:ikket til, men har behov for at fordoble sig, og en Altona, Hamburg og Cuxhaven.

'v

ærdien av den i disse forringelse og fordyrelse av dens raaprodukt vilde være en byer paa denne maate solgte fisk gik i 1910 op til 13.7 uret mot denne industri og det tyske folk. Det totale mill. JI&.; herav falclt 7.8 paa Weserhavnene, nemlig 6.7 tyske sildefiskeri er ikke istand til at levere, det være blot mill. Jlfu. paa Geestemunde og 1.1 mill. JI&. paa Bremer- en procent av det l'aastof, som den tyske fiskeindustri haven og 5.8 mill. A&. paa Elbehavnene, nemlig 1.2 mill.

trænger. Lar sig da overhodet en told diskutere? Den Af? paa Cuxhaven, 2.1 mill. A0. paa Altona og 2.5 mill. Jlb.

i den tyske fiskeindustri anvendte ferske fisk el' næsten paa Hamburg. V ærdien av den i Hamburg solgte fisk udelukkende av tysk produktion ; i første række kommer fordelte sig paa de 3 derværende auktionarii som følger:

den av de tyske havfiskere i Nordsjøen fangede fisk. Man Cohrs l 662 564 Ji~., Platzmann 119 (jOl Jlf? og von Eitzen tar sin tilflugt til utlandet blot, naar fangsten her i 707 044 Jltb.

Tyskland er i den grad lmap, at priserne er uoverkom- For østeTsjøfiskeTie1'1w8 vedkommende i 1909 optat ineHie~-fo-~~ industrien; ~ da bestiller man mindre partier 37 forskjellige fiskesorter i statistiken. Av totalværdien fra utlandet for at holde forretningen i de forskjellige di- av disse fiskerier falcH i 1909 34.3 ^% paa Forpommern strikter gaaende. De partier av ferks fisk (ikke sild), som med RUgen, den pommerske hu gt og Stettiner Haff, og tages fra Norge, Danmark og Sverige, tjener til erstatning 20;1 ^% paa Danzigerbugten og Frisches Haff.

for tysk fisk for at tilfredsstille efterspørselen i ferskfisk- Hvad den i østersjøen fangede fisks værdi angaar, konsumen. "V Gl'ein der"Kt)~~r;~hen Fischindustrieellen" kommer aalen nr. 1 og derefter flyndre, sild og brisling fremhæver derefter, at det heromhandlede andragende ikke ("Sprotten ").

skyldes fiskeribefolkningens, men nogen parlamentarikeres Det tyske sildefiskeri, der drives i Nordsjøen, begyn- behov. Tilslut forsikrer nævnte forening, at østersjøfiskerne der i juni og endel' i regelen ,i desember. De tyske sel- ikke lider av mangel paa avsætning og lltilstrækkelige skaper, som driver sildefangst, og som er steget fra 7 i pdser" men av deres fangsts utilstrækkelige kvantitet 1900 til 14 i 1910, er: Leerer Heringsfischerei, A. G., og for enkelte SOl·ters vedkommende av utilstrækkelig Leer, Emder Heringsfischerei, A. G., Heringsfischerei Dollart,

kvalitet. A. G., Heringsfischerei Grosser Kurfiirst, A. G. og Fischerei

"Verein der Del1tschen ,Fischindustriellen" har senere A. G. Neptun, Emden, Elsflether Heringsfischerei Gesell- paa sin generalforsamling bes] uttet at iverksætte en liv- schaft, Fischerei A. G. \Veser, Elsfieth, Braker Herings- lig agitatiol1 mot agitationen _ for fisketold, idet den el' av fischel'ei A. G., Brake, Heringsfischerei A. G. Visurgis og den mening~ at enh,Gr fisketold bør undgaaes, og at det

bedste middel til at hæve saltvandsfiskeriet el' nedsætteIse av fragterne for saltvandsfisk, jfr. 520. G. 10. 10. 1911.

1) IndbefaUet Stettiner Raff, Frisches Raff og Knrisches Raff.

2) Den hjemførte saltede sild el' i statistikken opfol't under gruppen: produkter av sjødyr.

1 februar 1912 UKENTLIGE MEDDEIjELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 1 Nedenstaaende tabel viser antallet av og besætningen pan ,de registrerte tyske fiskefartøier:

1909 1908

Antal Besæt- Antal Besæt~

skibe ning' skibe ning

Deutsche Dampffischerei-Gesellschaft N ordsee, Nordenham, Bremen-Vegesacker Fischerei Gesellschaft, Vegesack, Gee- stemUnder Herings- und Hochseefischerei A. G., Geeste- mlinde, Hochseefischeri Bremerhaven A. G., Brel1lerhaven, og Gllickstadter Fischerei A. G., GIUckstadt. Disse sel-

skaper har, narre Deutsche Dampffischerei Gesellschaft Seilfartøier ... . Seilfartøier med motor.

435 4

3456 437 3434

24 4 2-1

Nordsee i Nordenham undtas, en samlet kapital av

Seilfartøier 1112cl 111otor 12 560 OOOJlb. Emdenee Heringsfischerei A. G. blev dan-

net i 1872 og de øvrige fra 1893 til 1907. og hjælpeskrue .... 36 1 l l 28 92 Seil-fiskehandel sfartøi er

I denne forbindelse kan nævnes, at der i Tyskland

. . k f' l Seilfartøier til særskilte

176 378 178 373

findes 7 havfiskenaktleselskaper for fangst av feI' s IS {, .

nemlig Deutsche Dampffischerei Gesellschaft N ordsee i \ øleme~ ... . 2 45 2 26 N orc en lam, c er ogsaa c rIver Sl c elangs , l 1 l l . ^{'11 ['} t H h oc see sc erel fi h . DampsInbe ... . 290 3 550 307 3 689

. . . fi l . N d Damp-fiskehandelsfar-

J. '\Vletmg l Bremerhaven, Hochsee sc lere1 or stern, .

Kohlenberg & Putz, Seefischerei A. G. og N ordcleutsche t01er . . . . Hochseefischerei A. G. Geestemiinde, Ouxhavener Hoch- Dampskibe til særskilte

1 8 1 8

. l

fi b . A G ' O h· H H h fi ølemec, ... .

see sc er eI . , l ux aven og ansa oc see - . _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 1 3 1 _ 3 scherei A. G. i Hamburg. De sidstnævnte 7 selskaper· Tilsammen 945 7 572 958 7 649 har en samlet kapital av 12 350 000 ,;tb. og er dannet fra Som det vil sees, gik dampskibenes antal ned med 17.

og med 1905 med unc1tagelse av det førstnævnte og største Antallet av ikke registrerte hav- og kystfiskerifartøier, selskap, der skriver sig fra 1896. baater m. m. utgjorde i 1909 14 165 med en samlet be-

l 1910 blev sildefiskeriflaaten forøket med 10 damp- sætning av 22089 mand. Fartøiernes antal gik ned med skibe og dampmotorlogger ; 275 fartøier gjorde 1139 reiser 150 fra 1908 til 1909, og antallet av hav- og kystfiskere til fangststederne ; herav falc1t 420 reiser paa 85 damp- avtok fra 1900 til 1907 med 13 309, altsaa med over en

skibe og damp- eller motorlogger. tredjedel.

Det høieste gjennemsnitsutbytte, som noget selskap i Motorer blev første. gang indsat i tyske fiskefartøier 1910 opnaadde, var 3230 kantjes pr. dampskib mot 3018 i 1903; motorfartøiernes antal er steget fra 17 i 1903 til kantjes i 1909. til 171 i 1909. Over halvdelen av disse fartøier eller 90

Utbyttet av det tyske sildefiskeri stillet sig i am'ene hører hjemme paa østkysten av Schleswig-Holstein.

1901-1910, som nedenstaaende tabelviser: Antallet av de tyske seil- og dampfartøier, som dri-

Mængde i tønder

a

150 kg.

1901 ... 133 375 1902 ... 165 663 1903 ... 189 333 1904 ... 204851 1905 ... 197 805 1906 ... 267803 1907 ... 298 659 1908 ... 293 915 1909 ... 357 951 1910 ... 398 924

Vær di Jf6.

3 792 302 5 096 529 4613 979 4821602 6571 512 8 559 773 7 189 794 7 106 425 10 344 198 10 333 017

Værdl aven vel' fiske i Nordsjøen utenfor kystvandene, steg fra 541

tønde L4h. med et brutto rumindhold av 101 844 m.³ i 1901 til 718 fartøier med et brutto rumindhold av 216 986 m.³ i 1909.

28.4 30.7

Antallet av fartøier har saaledes tiltat med næsten en 243 tredjedel, mens deres rumindhold har mere end fordoblet 23.5 SIg. Det er fra og med 1905, at det betydelige opsving 33.2 har fundet sted. Tilveksten falder især paa dampskibene, 31. 9 der fra 1901 til 1909 gik op fra 122 til 292 i antalog 24.1 fra 52557 m.³ til 150829 m.³ i rumindhold. I 1910 24.2

28.9 25.9

avtok antallet av fartøier med 8, derav ett dampskib.

Gjennemsnitlig 250 828 6 824 913 27.2

Av fiskefartøier var der i 1909 i skibsregistret ind- ført 424 seilskibe, drægtig 22429 reg. tons og 242 damp- skibe, drægtig 12 766 reg. tons; herav forliste i 1909 11 seilskibe og 8 dampskibe, drægtig henholdsvis 442 og 505 reg. tons.

Mængden har saaledes øket litt mer end værdien.

Det tyske sildefiskeris andel i Tysklands forbruk av saltet sild utgjorde i aarene 1907, 1908, 1909 og 1910 henholdsvis 18.7, 19.6, 22.2 og 23 2 %; samtidig blev der i det tyske rike konsumert saltet sild for respektive 42.1,

Vicekonsulen i Bremerhaven har indberettet neden- staaende angaaendede reiser, som fiskedamperen "Deutsch- land", der er hjemmehørende dersteds og angivelig er verdens største fisketrawler, har gjort til Island i løpet 34, 42.6 og 49.8 mill. JI;&.

Nedenstaaende tabel viser r:ryskland i de 4 sid ste aar:

Fra utlandet ind·

ført sild i tønder Kg.

forbruket av saltet sild i av indeværende aar:

Hjembragt av tvske fiskere i

Avgik 12/1 fra Bremerhaven og ankom 1/2 til Aber- deen med ca. 350 centner fisk; avgik

4/2

og returnerte

Kg.

.22/2

til Bremerhaven med ca. 475 centner fisk, der solgtes

pro persona for 5600 Jlb.; avgik 22/2 og blev _21/3 paa grund av maskin-

a

150 kg. pro persona

tdr.

a

150 kg.

1907 ... 1 294926 3.12 1908 ... 1 203 018 2.85 1909 ... 1 252 348 2.93 1910 ... 1 274278 2.93

2.98 659 293 915 357 951 398 924

0.72 skade indslæpt til Aberdeen med ca. 1000 centner fisk;

0.70 avgik

25/3

fra Aberdeen og returnerte

11/4

til Bremerhaven 0.84 med 1130 centner fisk, der solgtes for 12700 Jf&.. "Deutsch-

"b.92 land returnerte

25/

9 til Bremerhaven fra sin første reise, Forbruket av saltet sild pro persona i TysklancT var i efterat den hadde været oplagt for indsætt.else av ny tnaskine, de 4 sidstnævnte aar henholdsvis 3.84, 3.55, 3.77 og 3.85 kg. med en fangst av 550 centner fisk, der solgtes for 5220 Jb.

8 trKENTLIGE MEDDELEI,sER FOR NORSK FlsKERIBEDRIFT F.RA J~ISKERIDIREKTØREN

Fra konsulatet i Stettin:

S i l ^{d o} Det saltede kvantum sild utgjortde i det forlørne aar:

1909 '1908 1907 1906

178 150 tdr. slosild - foraars- og høstfiske - ^{o o • o • o o •} o o • • o mot 25800 36000 97 900 94800 140 266

"

vaarsild ... o o • • • o o • o o • • o o • o o • • • o • • • o o • • • • • • o

" 100000 104500 330 000 312 800

423 263

" fetsild, smaasild og nordsjøsild. o o o • • • o • • • • • o o •

"

^{540 500 383 000 314700 205 600}

741 679 tdr. norsk sild ... o • • • • • • • • • • • • • • • • mot 666 300 523 500 742 600 G 13 200 2 ] 47401

"

britisk sild .... o • • o • • • o • • o o • • • • o • • • • • • o o • • • , 0

"

^{1881631 2} 060 200 2 373 600 1 720800

758 089

"

hollandsk sild o o o o o • o • • • • • • • • • • • • • • • • • • fl."

"

^{755 133 659 500 803 000 717 500}

383 000

"

tysk sild .. o • • • • • • • • • • • • o • • • • • • • • o • • • • • • • • • •

"

^{336 500 300200 311 800 268200}

17 592

"

svensk sild - foraars- og høstfiske - ...

"

^{7 600 44100 41 900 8800}

101 069

"

islandsk sild indført til Norge ^• o • • • • • • • Il • • Cl • • •

"

^{108 100 104 100 174500 141 000}

4 148830 tdr. mot 3 755 264 3 691600 4447400 3469500

Til Stettin indførtes:

155 752 tdr. norsk sild

... , ...

^{mot 138 258 101476 89 719} 85 267 378 939

"

britisk sild ...

"

^{339 287 378 645 435 160 372 999}

145 194

"

hollandsk sild ... ' ...

"

^{154078 115 892 111416 131 830}

26680

"

tysk sild ...

"

^{37 155 30670 25569 33362}

8573

"

svensk sild ... , ...

" ^{3605 7404 11 607 14350}

715138 tdr. mot 672383 634087 673 471 637808

mens avsætningen gik op ti]:

] 53 235 tdr. norsk sild • • • • • • • • • • • • • • • fl • • • • • • • • • • • • • • • • • mot 138581 90458 82591 82066 369 551

"

britisk sild ... ; ...

"

^{358910 382485 430585 386 778}

142 685

"

hollandsk sild ...

"

^{155 575 114326 112 858 133400}

27 529

"

tysk sild ...

"

^{36969 28639 28 715 31 298}

8596

"

svensk sild ... ^I • • • • • • • • • • • • •

"

^{3547 8041 11 627 13693}

701 596 tdr. mot 693 582 623949 666 376 647235

Totalkvantummet av saltet sild var altsaa i 1910 et av de største i sildefiskeriernes historie og staar kun tilbake for aaret 1907, da der blev saltet ca. 300000 tdr. mere.

Importen og avsætningen her paa stedet opviser rekordsifre, og det er glædelig at se, at importen av norsk sild til Stettin er steget, tiltrods for at det saltede kvantum fetsild er næsten 100000 tdr. mindre end i ] 909.

Der betaltes for gammel sild ved midten av følgende maaneder:

Januar

Norsk KKK... ... Jlb. 24--25

" KK..." 24-24¹/2

"

K ... . " 20¹/ 2-22¹/2 " MK ... "

"

M ... "

"

Slo ... ,. "

" Vaar ... "

Skotsk Crownlargefulls .. "

" Crownfulls. . . . .. "

" "

Crownmatfulls ... "

Crownmatties . . .. "

" Crownspents. . . .. "

Engelsk Fulls ... "

"

Matfulls. . . .. "

" Matties. . . .. "

18-18¹/ 2 16-16¹/2 20-27 37¹

/2

37-37¹/ 2 35¹

/2

25 34 33-33¹

/2

33 Hollandsk Sortierte fulls. " 33¹/ 2-34 Prima fulls ... " Kleine" ... " 32¹/2-33 " 32¹/ 3-33 " Spents. . . .. " 23 Tysk Superior . . . .. "

" Sortierte fuIls. . . .. "

36¹/ 2 35 34¹/2 34 23

" " "

Prima Kleine

" ...

"

" ... "

Spents . . . .. "

Februar 25 26 22-23 19-20 16¹/2-17 18-24 Mars 24-25 25¹/ 2-26¹/ 2 24--24¹/ 2 20--22

17-18 18-24 37-37¹/ 2 37 33-34 April 25-26¹

/2

25¹/ 2 -26¹

/2

23-24 20¹/ 2--21

17 17-21

36 36

35

Mai

25¹/ 2-27 27 -28¹/ 2

21-22 16¹/2-17 17-21 35-35¹

/2

36

35

Juni

25-24 25-24

15-14 15

Juli

22 22

14

7 februar 1912 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FiSKERIDIREKTØREN 9 Av ny norsk sild tiHørtes i 1910: gyndende skotske fiske gjorde en brat ende ogsaa herpaa.

78 206 tdr. fet- og smaasild. mot 87 391 tdr. Hvad Stettiner markedet angaar, saa maa det ikke glem- 48 61!) " va ar- og slosild .. " 28 257 " mes, at en større foraarsforretning i vaarsild hører til 126 821 tdr. mot 115 648 tdr. i 1909 undtagelserne, og at den egentlige avsætningstid er i høst-

maanederne og da fortrinsvis for 5/600 og 6/700. Ogsaa saa at deficiten i importen av fetsild blir mere end op- av disse størrelser viste beholdningerne sig fuldstændig veiet av de større tilførsler av vaar- og slosild. Stigningen tilstrækkelige og har endnu ikke helt kunnet ryddes, mens i avsætningen av vaarsild fin der tildels sin forklaring i de mi~are merker trods betragtelig nedsatte priser om·

den noget større efterspørsel i løpet av foraarsmaane- trent ingen paaagtning mere fandt ved slutningen av aaret.

derne, da andre billige sorter manglet, men skyldes hoved- Slo sild: Foraarsforretningen var av et litet omfang, sagelig den omstændighet, at der ved den nye sæsons og da kvaliteten var meget ringe, blev større beholdninger begyndelse ingen lagre fandtes av fjoraarig vaarsild. baade her og i Norge liggende usolgt til ut paa høsten.

Ved slosilden ligger aarsaken til den større import Først sent paa aaret fandt denne vare avsætning i skotsk i fangstens tidlige begyndelse og det væsentlig større behandling til vaarsildpriser og bragte saaledes salterne

utbytte. store tap.

Forretningen i norsk sild kan i det store og hele Den nye fangst begyndte meget tidligere end i de betegnes som tilfredsstillende. Beholdningerne saavel her sidste aar og med usædvanlig gode resultater. Desværre som i indlandet var ryddet til den nye fangsts begyndelse, manglet næsten helt de store merker med et stykketal av hvad der hadde en gunstig indflydelse paa hele sæsonens 350/400 og 4/450 i stram pakning, hvilke ellers fortrins- forløp. Avsætningen av de mest gangbare sorter har sjel- vis kjøpes av røkerierne. Som erstatning var disse ofte den gaat saa jevnt og regelmæssig som i det forløpne aar. nødsaget til at ta merket 4/500, hvorav "tilbudet var tem-

Fet sil d: Den nye sæson aapnedes under særdeles melig rikelig; men forretningen heri antok dog intet større gunstige markedsforhold; som følge av det avtagende omfang. Da slo silden iaar var av tilfredsstillende kvalitet skotske fiske og de overalt knappe beholdninger gik pri- og tilstrækkelig liten til at muliggjøre sortering av saa serne for skotsk, hollansk saavelsom tysk sild temmelig smaa merker, utviklet der sig en forholdsvis omfangsrik raskt op. Fetsilden fandt derfor en god mottagelse, saa- forretning i 7/800 styks vare i skotsk behandling, som meget mere som kvaliteten ogsaa iaar viste sig at være ogsaa fremdeles er regelmæssig søkt. Middelstørrelserne tilfredsstillende. Der utviklet sig derfor fra begyndelsen finder ingen nævneværdig paaagtning, og man tør neppe aven livlig forretning, og da efterretningerne om en plud- paaregne at de forhaandenværende beholdninger og fortsat selig avtagen av fisket viste sig at holde stik, steg pri- rikelige tilførsler vil kunne anbringes her.

serne hurtig, og stemningen forblev fast under sæsonens N o l' d sj ø sil d: Paa grund av de forholdsvis lave videre forløp. Som følge av de senere utilstrækkelige priser for skotsk vare ved begyndelsen av sæsonen, blev tilførsler av netsild fandt ogsaa gode partier garnsild der av denne sort omtrent intet tilført markedet.

kjøpere i større utstrækning end ellers pleier at være til- S kj ære si Id: Forretningen antok et noget større

fældet. omfang og forløp likesaa gunstig som i det foregaaende

Fetsildens kvalitet og størrelse var overensstemmende aar. Lagrene av gammel vare var godt utsolgt til som- med kjøpernes ønsker, ialfald hvad tidligfanget vare angik, meren, den nye fangst begyndte forholdsvis sent, og til- og behlmdlingen kan ogsaa i det store og hele betegnes budet holdt sig indenfor rimelige grænser. Priserne var som tilfredsstillende. Flertallet av exportørerne synes nu faste og gik ved slutningen av aaret litt op.

at indse, at i den skarpe konkurranee om avsætningen Til rettesnor for enkelte avskihere kan nævnes, at fra alle produktionslandes side kan Norge kun opretholde følgende sorteringer er de mest gangbare: 20-25, 25-30, sin stilling, naar kjøpernes krav med hensyn til varens 30-35, 35-40, 40-45, 45-50, 50-60, 60-70. Der- behandling efterkommes. Det forekommer dog fremdeles, imot er sorteringer som 35-45, 45-55 upraktiske.

at partier paa grund a v for løs pakning eller uj evn sor- I s l and 8 s i Id: Avsætningen indskrænket sig som i tering gir anledning til klage, og avskiberen bærer for det tidligere aar til smaapartier av stor ganet og uganet, bug- meste tapet; han maa nemlig enten nøie sig med en lavere fast vare av god kvalitet. Alt andet fandt ingen paaagt- pris eller ogsaa bære omkostningerne ved paapakning. ning, og der kan ikke gjøres regning paa et større behov Disse stiller sig forholdsvis høie grundet forøkede arbeids- for denne sort her paa stedet.

utgifter og den told, som han maa betale av den til paapak Sve n s k sil d: Fisket forløp omtrent paa samme benytterle sild, ganske bortseet fra, at de ellers ofte gode maate som i de sidste aar og gav godt utbytte, naar veir chancer for salg fra bord gaar tapt. Enhver, der ønsker og strømforhold tillot det. Der blev saltet forholdsvis at arbeide med markedet her, burde i sin egen interesse Ilitet, næsten udelukkende largespent og spent, og til- ta dette i betragtning. førslerne herav var til utgangen av 1910 ubetydelige.

Va ar s i Id: Forretningen i vaarsild svarte ikke til Senere blev tilbudet som følge av flere gode fangstd::.ge i de store forventninger, som man i Norge utover vaaren januar rikeligere ; ialt tilførtes der dog markedet kun nogen hadde næret i betragtning av de høie p"riser for andre tusen tønder.

sorter og de ryddede lagre av gammel vare. Avsætningen Forretningen i britisk, hollandsk og tysk sild avvek var riktignok av nævnte grunde i maanederne mars og april ikke meget fra det forutgaaende aars, hverken hvad omfang s"tørre end ellers, men foregik hovedsagelig i de mindre eller avsætningen av de enkelte sorter angik, og forløp i sorter 7/800 og 8/900, indtil det usædvanlig tidlig be- det store og hele tilfredsstillende.