Ukentlige meddelelser for norsk fiskeribedrift fra fiskeridirektoren

Ukentlige meddelelser for norsk fiskeribedrift fra fiskeridirektoren

3 aargang

Norske fiskerier.

Uken 14-20 juli.

---

Onsdag 24 juli 1912 Nr. 30.

I

skj brislinO' der gjennemsnitliO' betaltes

I

makl'elforening bragt tillands en fangst av

I '

^{b' . b . 74061/}4 snes eller 148125 stk., 13466 stk. pr.

I

med kr. 2.75 pr. sk]., omtrent alt var skøite. Herav saltedes 300 tdr.

a

^ca. 200 fisket i Stavanger amt; fisket har været stk. Res.ten .ski~ed.e'l .fersk i is til østland~­

byerne, Især KnstIama. 100 ks. sendt es ill

meget godt, og der skal staa,stængt gan- Hamburg. To skøiter med en samlet fangst

A

^{TORDSJ021ILD' db t . . l} ske betydelige laase, baade i Ryfylke og av 25000 slk. solgte :sin fangst i Flekkefjord

V N

:s

¹¹¹ rag es l Sle - . _ • . og andre steder. Herav salte des 50 ^tdr.

ste uke 4896 fiskepakkede tønder, l Søndre Bergenbus amt Fangsten ^l de Av sk~iterne hadue 10 motor.

, " " 1 B' l 't berO'enbusiske amter gaar utelukkende 1 skølTe fTa Rasvaag . hadde omtrentlig

delav 2400 tI elgen evel av . ^{h .} samme fangst som de øVrIge.

10 drivere 1769 tdr. til Florø av 51 tIl fabnkkel'ne nordenfor Staranger.

drivere og' 527 tdr. til }\;Ioldøen av 4 Litt fetsild skal være saltet i drivere, største fangst var 408 tdr., Tromsø og Nordlands amter, men det

men de faldt paa et par undtagelser er endnu rene ubetydeligheter, og nogen

Telegrammer.

nær jevne og meget gode. Prisen i meldinger Oill begync.1~ fiske av nævne- Sildefi~ket i N,ordsjøen.

Bergen var først i uken 18¹/ 2 og ISkr., værdig betydning el~ endnu ikke ind- Ops~ag 9. 22/

7: Til :JO juli meldt iland-

men størsteparten solgtes sidst i uken løpet. bragt 13529 tdl'. fiskepakket Nordsjøsild mot

til 17 kr. tønden. Til 22 juli er der ialt ilandbragt 13 529 tdr. fiskepakket Nordsjøsild mot 6537 tønder i 1911, 10 523 i 1910 og 22 148 i 1909 til omtrent samme tid

Bankfisket. Til Aalesund var der til 22 ds. kun indkommet nogen faa fartøier, og fangsten var gjennem- gaaende liten. I uken til 13 juli ind- bragtes til Andenes og Bleik næsten 400 000 kg. fisk, hvorav over 200 000 var svartkveite og over 100 000 var sei. Fra Moldøen, Halten, Sklinna- bankerne og Røst lyder alle meldinger paa smaat fiske i sidste uke, for Ytre Frøya var fangsten bedre.

Kys tma kr e lfi s ket foregaal' nu væsentlig med not overalt og strækker sig til nordenfor BArgen. Fangsterne falder bedst paa vestkysten og smaa ved sydkysten; ogsaa i Nordland fortælles om enkelte forekomster . Ved Kristian- sand har garnfiskerne fuldstændig av- sluttet driften. Havnen har til 20 juli været besøkt av ca. 180 dorgefartøier, der har skaffet sig utrustning til dorge- fisket i N ordsj øen. Av disse har 1 20 stykker, inest svenske fartøier, for- synet sig med de fornødne tønder og s&lt i denne havn; nogen dorgefisker~

fra Nordsjøen har endnu ikke bragt fangst til noi'ske havner.

Av brisling tilførtes Stavanger i uken til 13 juli ikke mindre end 35 235

Veiret. JH ete O r O log i s k e Obs e 1'-

v a t o ^l' i u m beretter:

Svak eller laber syd vestlig vind var fremherskende paa Sydkysten i den første halvpart av uken. Onsdag gik vinden først nordlig og derefter østlig,

6537 ⁱ 1911, 10523 ⁱ 1910, 22148 ⁱ 1909.

Utenlandske fiskerier.

Uken 14-20 juli.

ved hvilken retning den blev staaende Om det svenske makrelfiske ved torsdag og fredag. Efteratden hadde Bohuslen, der nu er fuldt avsluttet, blæst temmelig friskt disse· to d[lge, meddeles at det begyndte 14 mai og an.

løiet den og gik om paa noret sees for at ha git et middels godt- Vestkysten har hat svake vinde, for utbytte, litt mindre end i 1911. Fisket det meste fra noreL Kun onsdag an- var bedst i den sid ste halvdel av juni, gaves der frisk nordenvind fra Syd- og uken 16 - 22 juni gav den største.

vestkysten. fangst. Prisen begyndte med 41/2 kr.

Paa kysten av Romsdals amt og det sneset, gik snart hed til 1¹

/2

kr. og trondhjemske blæste friske vestlige senere til 1 kr. sneset, for i den vinde tirsdag. De øvrige dage har sidste tid at stige til 3 kr. Fangsten der hersket rolige veil'forhold. Der- har foregaat over hele Skagerak fra imot har det nordlige Norge hat friske den norske kyst til Skagen, og i den sydvestlige til vestlige vinde saavel nordlige del av Kattegat. Kun ube- nævnte dag som senere i uken. Veiret tydelig er saltet.

har derfor været noget kjølig og regn- Om sildefisket paa Island mel- fuldt i denne del av landet, mens tem- des, at der til utgangen av sidste uke peJ'aturen i det sydlige Norge har i 0fjord var saltet 8273 tønder fiske-' holdt sig omkring eller over det nor-I pakket sild. Nærmere underretning male. Torsdag fik dog ogsaa 0stlan- om fisket mangler.

det og Sydlandet noget regn. Det skotske sildefiske gir frem-

Beretninger.

Sommermakrelfisket fra Hitterø.

Beretning fra B. T. Olsen, Kirkehavn:

I sæsonen har 11 skøiter tilhørende Hitterø

deles et godt utbytte. Fra 1 januar til 20 juli lltgjør det saltede parti l 013 708 tønder mot 814018 ifjor.

Ialt er der eksportert iaar 714 575 tønder mot ifjor 584 118.

Om det tyske og hollandske

Skotland. sildefiske i Nordsjøer er ingen med Opgave over sildefisket pau øst- og yestkysten av Skotland, ved Orknøel'ne deleIser mottat for sid ste uke, idet og Shetlandsøerne og paa kysten av Northumberland fra: l' januar til 13 juli dette gaar i pressen.

1912 og for samme tid i J911.

- - ' - -

Total fangst Saltet, ganet Eksportert

crans tdr. tdr.

Sted

I

1912 1911 1912 1911 1912 1911

,-

Northumberland . , ... 394721 4681:2 !-I75 6911 ^{- -} Østkysten * • • • ~ • • • • • • • • * • • 400006 375 7~Hi 364628 312043 2 82488 197 975 Orknøerne ... " .. 85369 61319 104 f)42 76495 51231 35511 Shetlandsøerne ... ^O" 287881 250215 345746, 296952 2 66344- 219459 Stornoway ... 42035 28148 3f) 572 18149 18775 7076 Oastlebay ... ',' ... 13795 20685 16897 25014 4743 13413 Andre vær paa vestkysten .. 17432 21584 4012 3721 603 -

Glasgow ... ..:....:...:... 11 003 23412

Ialt 885990 804559 872372 73 !:I 275 6 34687 496846 Anm. Vintersild. IndbefaUet i oveoRtaaende er følgende kvanta for tidsrummet 1 januar-31 manl: Saltet 1912 12259 tdr., 1911 20548 tdr. Eksportert 1912 9797 tek, 191] 16441 tek

De engelske og walesske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Stol'britannien og Irhll1d).

Juni HH2 Januar-juni 1912

Owts. Owt:-l.

For alle sorter tils 894646 567 170 48462 08 3 556 085 Specifisert for følgende sorter:

Sild ... 63 979 23429 1384 92 47433 Brisling ... \

~-6141

^{146 82 2897}

~fakrel ... 24 621

I

²³⁴² 61 I 121520 Torsk ... o • • • • • • • • • • • • • • • 214888 81039 1437 3 42 766 825 Lange

...

^{15 314 6274 95 O 08 44268}

Sei ... 22003 4787 2014 64 55829 Hyse

...

186 985 96422 8976 78 636 195 Flyndre ... 76066 82 671 3968 91 481 540 Kveite

...

14847 33 600 57 3 lf) I6f) 442

De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent j Storbritannien og Irland).

----

Juni 1912 Januar-juni 1912

Owts. I

- + - - - - - For alle sorter tils. 1_1_6_7_6_2_8_8_1 ______ 1 _ _ _ _

Specifisert for følgende sorter:

Owts.

607'000 3 979 6 87 1480 790 Sild ... l 421 153 498 213 23508 69 693 332

Brisling ... . ^l 5 86 260

MakreI ... . 10n7 12 7 l8 2062

Torsk ... ' .. 27440 601 8 37 238430

Lange ... . 6843 97 3 86 31074

Sei ... . 3 532 1274 21 16350

Fra Norges fiskeriagent i England dat. HulL 15 juli.

Det skotske sildefiske i uken endt 13 juli.

Fisket gjorde i ukens løp litt frem^d skridt, omend ikke helt tilfredsstillende fra fiskernes standpunkt, men de har intet at beklage sige over, da den ut- merkede kvalitet og de ekstravagante priser, som salterne maatte betale, bø- tet paa mindskningen i kvantummet.

Med denne ukes begyndelse skuI de egentlig det store sommersildefiske ta fart, idet det i "præ-revolution"s tiden var praksis, at skotterne - alle som en - begyndte fisket den 13 juli, da fisket hin tid kun gj aldt østkysten av Skotland, indtil englænderne for nogen aar siden drog til Shetland og begyndte at fiske allerede i mai maaned. Den britiske sildefisker nu til dags pløier sjøen allevegne og næsten hele aaret rundt.

Den store konkurranee blandt sal- terne om fersksilden har reducert chan- cerne for fortjeneste helt forsvindende for dem, hvis ikke en straale av haab laa i forventningen om en prisstigning paa spekesilden for de kontinentale markeder, ti det er ikke usandsynlig at fersksildprisen vil gaa end høiere end hittil har været tilfældet.

Flere av de større vær opviser alle- rede en økning i totalkvantummet mot fjoraaret. Ved Frazerburgh var uke- fangsten 20 000 crans, som bringer totalfangsten op i 96 000 crans, og er 10 000 crans mere end ifjor, mens Peterhead har en totalfangst av 102500 crans, hvilket er 2000 crans mindre end fjoraaret; andre vær som \Vick, Shetland og Orknøerne viser adskillig øket' fangst. Stornoway, har paa kre- ditsiden 25 000 crans over fjoraaret.

Saltsildemarkedet er fast med sti- gende tendens. Matjes noteres fra 22/ til 24/, "middels" 26/ og "fulls"

Resume av fisket ved Aberdeen i var ogsaa daarlig fisket, kun et faatal 30/ pr. tønde for private merker, mens

juni maaned. gjorde det bra. Trawlerepaa længere

Hyse ... .

~ly~dre ... . Kvelte ... .

32 2321 4395 92 267 803 5 698 254 43 35435 10 951

I

^{22 O 29 46 179}

8283 7l 921 22275 29012 62805 3942 6448

Fra engelske trawlere landbragtes turer mødte ogsaa et variabelt fiske, og kjøperne byr for officielt vraket sild 2854 cwts, værdi

æ

1302, og fra uten- fortjenesten var kun moderat; derimot henholdsvis 26/ til 32/6 for matjes og landske . 15 423 cwts stor og smaa hadde linebaatene som fisket ved Is- fu1ls. For "ekstra Stornoways" (vest torsk, 9327cwts hyse og 5588 cwts land og Færøerne rigtig god fangst ky'stsild) er betalt den ekstraordinære ,;andre sorter". Der ankom 39 traw- av kveite, og det samme var tilfældet pris av ;b 7 pr. tønde i St. Peters 1ere fra Is1and,mest tyskere, som gjen- med linebaater som fisket med eget

nemgaaende hadde liten fangst, og en, agn: to motorbaater som drev storline- burg, samtidig som andre sorteringer trediedelav dem klarte ikke utgifterne.! fisket tjente ogsaa gode penger. Silde- som stor~ middels og smaa ogsaa sæl Trawlere som fisket ved Færøerne, fisket har til dato kun været moderat. ges til meget tilfredsstillende prIser

24 juli 1912 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA F!SKERIDIREK'1'0REN 239 Eksporten av saltsild av alle sorter Det skotske sildefiske. sies at være forsynt og ikke saa livlig

som i foregaaende uker.

foregik i ukens løp i stor maalestok. Opslag 4. 23/ 7 : Skotske sildefiske fra l/l

Shetland (Lerwick). til 20/7 saltet 10 13708 tdr. mot 814018 ifjor, eksportert 714575 mot 584118 ifjor.

Fisket paa lørdag var gjennemgaa- ende godt, idet 430 drivere avgav en gjer.memsnitsfangst av 14 crans. Pri- sen var stø til 33/-43/ pr. crans. I distriktværene var fisket ogsaa godt med undtagelse av Baltasound, hvor fisket er slut for iaar. For dette steds vedkommende har fisket været det slet- teste paa mange aar. Totalfangsten for øerne er nu 287 000 crans, mot 250 000 crans ifjor.

Ukens fangst ved Lerwick:

---

^o

---

G\l G\l G\l

---- ---- ----

M

.... ~ ~~~ ~

.~ _.... ^{l I}

I I I I

--- ---- --- ---- ----

P, lO CIJ CIJ t- M M M·C'r.J M M

rn _~ M o o o

+" >=l ... ~ o o o

... ~

~ .... t- G\l o ^lO o

H o _{~ lO G\l} ... ~

rn ::::

Q) ~

+" ....

rn o

o o o o

.~ ~ ^lO

Gl år) t- CIJ ~ ~ ^O)

~ >=l

~ .~ r:n

:::: :::: o ~ o ^G\l ~

rn ~

~'ti ^G\l ... ... ....-! ...

... ;...

~ Q) o o o o o

-<-'" -i->

lO lO o o C<:I

:::1 ~

<!j ~ C<':I C<':I G\l ....-I ~ ,..o

Totalfangsten for Orknøerne er til dato 84 000 crans, mot 61 000 crans ifjor. Direkte eksport av saltsild 50 000 tønder mot 35 000 tønder ifjor. Fersk- sildprisen paa lørdag stod i 32/-36/

pr. cran. Kvaliteten ekstra fin.

Telegrammer.

Torskefisket ved Island.

Opslag 10. _{22/7 :} Konsulen Reykjavik tele- graferer: 0fjord saltet 8273 tønder fiskepak- ket sild.

Sardinfisket.

Til Bergens børs telegraferes: Bilbao 22/7 :

Markedsberetninger m. ^V.

Uken 14-20 juli.

Telegrammer.

Fersksildmarkedet.

I Gijon skal fisket ha git et meget godt utbytte i sid st forløpne uke, mens fisket i Santander ifølge vicekonsula- tets indberetning var daarlig.

Indberetning fra legationen i Rio de Janeiro til Utenriksdepartementet, dat.

22 juni 1912:

I tidsrummet 1-15 juni indførtes til Rio de Janeiro følgende partier

Opslag 2. 22/₇: Hamburg-Altona: Uke- klipfisk:

tilførsel 6290 kasser britisk sild 10-14 J1~. Via Hamburg . . . .. 4431 kasser

kassen, " Bremen... 319 "

" Glasgow... 210 "

" New york... 175 fat.

Ferskfiskmarkedet.

Opslag 3. _{17/7 :} Hamburg-Altona: Nid-

elven 171 kasser fisk, hyse 3-8, kveite 30- Liten omsætning. Beholdning 7000 59, laks 120-151, tert 65-122, aal 31-55. kolli .

Opslag 3. 19/7 : Hamburg-Altona: Ca- D r '

I

pena 99. kasser fisk, hyse 3, kveite 30-64, eta Jpl'lser:

flyndre 15-35, laks 120-150, tert 60-119, 47-49 milreis pr. fat for fisk fra Gaspe

aal 16-41.

2 3 . 38 -39 " " " . " peixling

Opslag 3. /7: Fiskeriagent Westergaard

telegraferer: Hamburg-Altona: Castor 92 39--:-41 " "kasse norsk fisk

kasser fisk, kveite 35-72, laks 160-182,

ørret 97-141, aal 48-58.

Opslag 3. _{23/7 :} Fiskeriagent Johnsen tele- graferer: Hull: Laks 18^{1 /}2 , svele 16 pence lbs.

Klipfiskmarkedet.

Opslag 5. _{23/7 :} Konsulen Bilbao telegra- ferer: Bilbao: Salg 2200 kvintal norsk, 420

færøisk, beholdning 2400 norsk, 550 færøisk, uforandrede priser .

Santander salg 365 norsk, beholdning 70,

uforandrede priser.

Avista kurser Paris 106.20. London 26.78.

Fra vicekonsulatet i Altona, dat. 16 juli 1912. Jeg tillater mig herved at meddele hr. fiskeridirektøren, at i denne maaned kan Altona fiskeauktion feire sit 25 aars jubilæum, idet den for nogen aar siden avdøde fiskeauktio- narius, Johann Cohrs, for 25 aar til- bake avholdt den først.e fiskeauktion i Altona.

Hvilket storartet opsving den opret- tede fiskeauktlon hadde paa fiskemat-

Konsulatberetninger.

kedets utvikling og fremgang her, frem- gaar av de følgende aars omsætning Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat, ved auktionshallen. - Mens i aaret

15/7:

Import og omsætning av klipfisk 1887 fiskeauktionen indbragte J~.

fra

7/7._13/7

1912, alt pr. kvintal

a

50 72 061, saa steg omsætningen i 188B kg., androg til:

I

til

J~.

319645, i 1889 til Jlt0. 784 222, Bilbao. Import pr. dampskib "Ripa" i 1890 til JIb. 965 906, i 1891 til JIb.

3560 norsk og 1760 færøisk. Samjet 1 236 323. - 11899 var omsætningen import 3560 norsk og 1760 færøisk. Jf,;. 2 340 827, og i aaret 1911 var AI- Salg 4960 norsk og 790 færøisk. Be- tona fiskemarkeds samlede omsætning holdning pr.

13/7

1912 4600 norsk og JIb. 5 094052, over hvilket resultat

970 færøisk. Altona kan være mere end tilfreds.

Prisen for lste sort opgaves notert Antar man aaret 1888 med ornsætnin- til ptas. 45 til 48 for norsk og ptas. gen Jfb. 319 645 som fiskeauktionens 55 til 62 for færøisk. fulde dl'iftsaar - det første aar 1887 Santander. Salg 875 norsk. Be- var fiskeauktionen nemlig kun et halvt holdning pr.

13/7

1912 435 norsk. aar i virksomhet - saa fremgaar, at Prisen for 1ste sort opgaves notert omsætningen er 16 ganger øket efter til ptas. 44 til 46 for norsk. 25 aars forløp.

Paa Madrids børs notertes idag:

Pesetas 105.90 pr. 100 frc. a/v l/Paris.

26.70" 1 cB a/v ljLondon.

Sardinfisket Vigo daarlig; rognmarkedet flaut.

Gijon middelmaadig fiske. Santander daarlig. Sardinfisket i Vigo var under sidst

Havre 22/_{7 :} Sardinfisket vedvarende daarlig

Fra legationen i Havana, dat. 3 juli 1912. Angaaende ldipfiskmarkedet i Havana i tidsrurnmet 18/6 _28/6 med- deles følgende:

paa alle fiskepladse. forløpne -uke daarlig efter vicekonsu- latets indberetning, og rognmarkedet

Indførselen androg til 632 kasser.

Priserne var ifølge "Revista Oficial"

for norsk fisk $ 6.75-$ 9.00.

ingen skotsk paa markedet.

norske vare noteres $ 9.00.

Der er Fiskemarkedet i Italien. Ifølge opgave fra vedkommende kon- For den (Indberetning fra genera1kowmlatet i Genua suler indførtes der til nedenstaaende Kurser:

til Utenriksdepartementet).

Ifølge den officielle italienske stati- stik blev der i de sidste tre aar ind- ført ti] !talien følgende mængder stok- fisk og klipfisk fra de forskjellige lande:

italienske havne følgende kvanta s tok- fi ski de sidste 3 aar:

London 60 div (æ

a $

^4.44)

19¹/ 8

a

19¹/ 4 % P. 1909

kg.

1910 kg.

1911 Paris 3 div . . . .. 5¹/ 4

a

5³/ 8 % P. kg.

Hamburg 3 d/v.. 4

a

41/8 O/o P. 1909 1910 1911 Genua. 3767071 3400000 3580792

kg. kg. kg. Venedig 2403511 1542970 1688400 Fra vicekonsulatet i Douarnenez, dat. Norge ... 18915900 16336500 15033600 Al1cona 809787

13 juli 1912. Fisket har hele uken Frankrike. 13962800 14028400 8212900

Storbritan. . 9912800 5728800 5836900 Livorno 400000 360000 siden ærbødige av 6te været ubetyde-

Kanada '" 3 760 800 10778100 9075 300 Neapel. 2024000 1500000 1 500000 lig for Sables d'Olonne, Oroisic og E'orenede Bari. . . 642000 425550 318100 nær nul for Ooncarneau og distriktet S - 9 640300 2918 900 1 303300

tater. . . ... Messina 2554790 l 753 641 2331 602

her. Den største del av fangsten be- Andre lande 1026300 847800 2277200

staar av store sardiner 6-8 pr. 1/4 ^Ialt 5721890049938500 41739200 Av nOl'sk klipfisk indførtes der daase; .

tus~n

av hvilke

pris81'~e

har

I

Denne statistik er imidlertid adskillig til:

holdt SIg l fr. 35-48 samt lItt gan- misvisende, idet bl. a.lslandsfisk for en 1909 1910 1911 ske smaa 16 pr.

1/4

daase til 10 stor del opføres under rubrikken Norge, kg. kg. kg.

-15 fr, for tusenet. Utsigterne sy- mens endel norsk fisk, som indføres Genua " 87 921 236492 404865 nes mislige. via England og Tyskland, er indbe- Neapel .. 290 000 370 000 700000 Rogntilførsel siden 6 ds. 550 pr. fattet under indførselsrubrikken "Eng-! Bari .... 220 000 141 850 136 300

"Kirstin", ca. 600 fra Hamburg og land" og "andre lande". I Ancona . 269 930

250 fra Dunkerque. Utenfor Sicilien indføres den aller- Jeg hits ætter en opg%ve over pri- meste norske fisk med den regulære serne i Genua for de almindeligste norske linje. fiskesorter i løpet av sidste sæson:

1911 1912

'"' ^'"' _'"'

.;..o ;..; ^CD

'"'

CD '"' ^{.o ~}

... ~ .o .o ^~ ~ ⁰⁰ ... ... _.~

'"5 ^OD P. ^o .o ^i> E ^~ ::: '"' '"' ^cr; '"' ^o.. ~ ^{~ ~}

I-:> ~ CD ~ .;..o o ;;; ro ^.o _{CD ~ ~} I-:>

~ 00 o ^Z A ^CD

,

^I-:> ~

Stokfisk:

Bergen, 1 rna tynd vestre

...

¹²⁸ 132 130/132 132 135 130 131 130 120 111) 110 100

--

"

^fyldig

" ..

,

...

115 119 120/122

1

120 122

1

118 118 118 110 100 88/95 87

-

"

^smaa

"

^{• D} • • • • • • 105 105 92 95 92 88 86 85 80 70 65 60

Helgeland og Senjen ... 110 112 108

-

- - --- - - - -

Finmarken, 1ma 2/400 ... 75 75 78 81 82 79 78 76 70 66 63/64 65

- "

4/800 ... 80 80 82 86 88 84 83 82 80 78/80 67/68 70

Klipfisk:

I

^I

I

Labrador, 1ma ... ¹ - - - - 65 62 68 70 - 60/65 ^{- -}

Do., 2da ... -

-

^{- - 63 59 - - - - - -}

Do., st yle ... 60 63 66/67 68 64 60 65 67 62 - 60/62 68

Islandsk ... 70 69 72/73 70 ^- - 84 82 ^- 70/75 ^{- -}

Do. hyse ... 60 61 60/61 80 - 68 67 63 59 - - -

Disse noteringer repræsenterer de herværende importørers salgspriser ufo rt o l det ---;- 4 % pr. kontant.

Sto k fi s k: Ved den nye sæsons

I

normalt med livlig efterspørsel efter

I

^ninger. Da der saaledes kom spar- begyndelse eller i maanederne juli og alle sorter stokfisk. I november og somt med nyforsyninger, fik man efter- august, er det av nyfisk hovedsagelig desember ankom store ladninger, som hvert reducert de store beholdninger, Lofot- og Helgelandsfisk som kon su- fyldte alle lagere, men det gik da særlig i mars, da forbruket igjen tok meres; men paa grund av den ifjor trægt med at faa fisken solgt. Hele noget opsving skjønt - under stadig herskende koleraepidemi indsluænkedes vinteren over var veiret mildt med synkende priser. I slutten av sæsonen forbruket i denne tid til et minimum, rikelig tilgang paa grøntsaker og lig- har efterspørselen koncentrert sig om og dette tiltrods for en rikelig tomat- nende billig føde, som hemmet fiske- finmarksfisk, hvorav man stadig har høst, der ellers pleier at stimulere et for"9ruket. Man begyndte at frygte maattet komplettere lagrene.

godt forbruk av tørfisk. Først i for, at man hadde tat for store for- Paa den anden side bidrog den midten og slutningen av september, syninger, især da paa samme tid pri- gode høst av olivenolje og vin sit til efterat varmen hadde lagt sig og ko- serne begyndte at slakne, og man var at hjælpe paa forbruket. Stokfisk til- leraen avtok, blev forbruket igjen litet tilbøielig til at avslutte nye fOrl'et- beredes som bekjendt med en betydelig

st.

Petersburg- Sildeimporten i tiden fra 18/1 juni til 2/15 juli 1912 (ad sjøveien).

Ifølge Norsk Svensk Norsk

Svensk Norsk Sventlk Engl.

Svensk Norsk Tysk Norsk

(Meddelelse fra generalkonsulatet i St. Petersburg).

Skibets nation & navn

tidligere indberetninger ...

dampsk. "Suniva(( ...

dampsk. "Sølve" ...

"

"Manhom (, ...

dampsk. "Aladdin('

...

"

"Vibran" ...

" "Hj ørdis (, ...

" "Mod('

...

dampsk. "Knipla" • • • • o '

dampsk. "Tromø(( ...

dampsk. "Aron(' ...

"

"Virgoi(

...

dampsk. "Mary Horlock" . dampsk. "Ruth" ...

dampsk. "Leif"

...

dampsk. "Mietzing" ...

dampsk. "Jotun"

...

Norge

3000

2400

Storbritanien

96 322¹/ 2

4596 4001 3 129¹

/2

5 616 2 761 4679 3 897¹/ 4

4930 2842¹

12

3 500¹/ 2

7 465³/ 4

2871 3816 4 t38 154566

Tyskland

750

750

offentlig vrakercertifikat, vites ikke at gi anledning til saadanne klager. Ind- førselen til Genua av islandsk klipfisk foregaar næsten udelukkende med norske baater. Her ankom ifjor 28 fartøier med ca. 5000 tons klipfisk fra Island, væsentlig i tiden fra juni til desember.

Labradorfisken, hvorav der til Ge- nua indførtes ca. 2000 tons var ofte daarlig tilberedt og lit et holdbar, og det hændte saaledes, at man opnaadde høiere priser for "St yle" end for vir- kelig Labrador. Der siges, at der nu skal være paa tale at indføre obligatorisk vrakning ogsaa paa I...Iabradorkysten, og man mener her, at dette vil være til stor gj ensidig fordel saa vel for fiskere og avskibere som for impor-

I

tørerne. N aar Labradorfisk er til- beredt omhyggelig og paa rigtig maate, vil den her altid bli foretrukket frem- for l1Style", selv om man har været mængde olje, likesom der pleier at den franske stat en utførselspræmie særlig omhyggelig med tilberedningen konsumeres mere vin til denne ret end for klipfisk for derved at ophjælpe av denne.

til den meste anden slags føde. En sine fiskerier og hvad dermed staar Efter hvad der berettes, skal der god høst av disse produkter med i forbindelse. Tidligere dirigeredes fra nu av ogsaa paa Færøerne ind- derav følgende billige priser sætter saagodt som al den franske fisk be- føres obligatorisk vrakning, hvilket det store publikum istand til at spise stemt for Nord-Itnlien over Livorno, har vundet de herværende kjøbmænds mere av de retter, som forlanger saa- da præmien for eksporten dertil var fulde anerkjendelse.

danne tilsætninger. Desuten følger større end til Genua, men dette for- I sammenligning med de andre ^SOl'- med en god høst almindelig velstand hold er nu forandret derhen, at de ter spiller den no ^l' sk e klipfisk liten og kjøpedygtighet blandt bondestanden. to byer i saa henseende er stillet paa rolle her i Genua, Saaledes utgjorde Hvorledes markedet vil stille sig i like fot, og det er ela ventelig, at en den ifjor kun

1/13

av den islandske, og den kommende sæson efter elet store stor del av omsætningen herefter vil av hele kliptlskomsætningen kun ca. 4 fiske i Norge, er ikke goelt at uttale overføres til Genua. Dels paa grunel-

a

5 % . Som elet vil sees av foran- sig om. Meel ele lave priser, som av at koleraen la hindringer iveien for gaaende opgave, har den dog utvist man nu her forutser, maa det dog dampskibsforbindelsen med Frankfig en forholdsvis betydelig fremgang, idet ventes, at konsumen i Italien maa og dels fordi det første franske fiske ifjor den fra 88 tons i 1909 og 236 tons i kunne økes ikke litet, særlig hvis hø- blev mindre end paaregnet, kom den 1910 er steget til 400 tons i 1911.

sten, som det ser ut til, ogsaa iaar franske import hertil først igang i Dette opsving maa antagelig først og falder heldig ut, og derved forbruks- november maaned. fremst tilskrives den ringere tilførsel evnen økes. Et vigtig moment Vill Denne utebliven av den franske fisk og de høiere priser for anden klipfisk, ogsaa vinterens strenghet bli; med fremover sommeren bidrog til, at den men det skulde være glædelig, om man kulde og sne indskrænkes tilførselen i juni, juli og august ankomne i s- heri samtidig kunde se et tegn paa, at av grøntsaker, og forbruket av stok- l a n el s k e klipfisk fik en meget god den norske klipfisk nu vil indarbeide fisk tiltar straks betragtelig. Foruten avsætning. Endel av disse partier ___ sig mere energisk end hittil i Genua.

priserne paa de konkurrerende andre særlig av Labrador St yle, der som Om dette skallykke"s, vil avhænge meget fremmede fiskesorter - særlig klipfisk bekjendt er yderst ømtaalig for som- av, om de norske ek~portører gjennem- - har ogsaa prisen paa thunfisk i olje mervarmen - viste sig imidlertid ved fører en omhyggelig sortering.

ikke liten indflydelse paa forbruket av ankomsten at ha tat skade paa grund Almindelige bemerkninger om stokfisk. Den er for tiden usedvanlig høi. av den exceptionelt sterke varme fiskehandelen: I likhet med tid-

Hittil foreligger der ikke nogen under reisen. Der blev desuten ført ligere har ogsaa i det forløpne aar melding om nyt utbrud av kolera, og klage over daarlig sortering av islandsk vor fiskehandel paa Italien lidt meget skulde man være saa heldig iaar at Labrador St yle. Man har sat dette i gjennem en mængde, ofte ubeføiede, undgaa i hvert fald nogen større forbindelse med, at den islandske reklamationer om kvalitets eller sor- utbredelse av denne epidemi, vil dette vrakerlov praktiseres saaledes, at La- teringsdifferencer samt andre chikaner komme forbruket av vor fisk i høi brador St yle ikke omfattes av vrak- fra importørernes side. Selvfølgelig grad tilgode. ningsbestemmelserne; Almindelig is- er dette især tilfældet, naar konjunk-

Kl i pfi s k: Som bekjendt betaler landsk klipfisk, som altid ledsages av turerne er nedadgaaende. I Syd-

Italien og paa Sicilien har forholdet gaar i deres favør) og fremkomne med Den fremgangsmaate, som jevnlig artet sig værst. alskens indsigelser. Saken er der- benyttes, nemlig at avskiberen endos-

At raade helt bod paa denne tin- igjennem paa forhaand præjudicert, og serer konnossementet til sin bank, hin- genes tilstand er vanskelig. At ty til bakefter blir det altid vansl{elig at faa dreI' ikke, at man utsætter sig for, at rettergang kvier man sig i længden rettet herpaa. Kunde samtlige vore det avskibede vareparti ved ankomsten for paa grund av usikkerheten i av- eksportører slutte sig sammen om en hertil beslaglægges til dækkelse av gjøreiserne, den urimelige trænering fast gjennemførelse av dette princip krav, som fremsættes mot avskiberen.

av sakerne og de uforholdsmæssig for hele Halien, tror jeg meget vilde Det paastaaes da, at endossementet store omkostninger; størsteparten av være vundet til at faa forretningerne ikke betegner et virkelig salg av varen, disse -- advokatsalærerne - maa ind i en bedre gjænge.

I

men at det kun er en form for inkasso, man hernede selv bære, selv om saken Et glædelig' tegn. paa god vilje og og at det faktisk ikke forandrer ei en- vindes. :Man søker almindeligvis at evne til sammenslutning mellem norske domsforholdet, med andre ord at av- opnaa et mindelig forlik, om dette interesserte og et godt skridt i den skiberen fremdeles el' den rette eier end ofte kan bli magert. Allikevel rigtige retning av forhaandssikring mot av partiet. Der verserer ved domsto- kan tilfældet naturligvis være aven chikaner er de bergenske fiske-ekspor- lene her i Genua en saadan sak; den saa graverende natur, at man ingen tørers overenskomst om at forlange er vistnok i første instans gaat be- anden utvei har end at gaa til proees, 25 % forskud av betalingen av par- slaglæggeren imot, men da retspraksis og bl. a. ogsaa for eksemplets skyld tier, som sælges til Neapel og Messina. i denne henseende er vaklende, er det kan dette vise sig gavnlig. Naar Herigjennem vil man ganske vist op-I vanskelig at forutsi noget bestemt vanskeligheter opstaar, især med naa en betydelig garanti for rigtig

I

om det endelige utfald. Meget vil mindre velkjendte firmaer, tror jeg at mottagelse av de avskibede partier og bero paa den vegt, som blir lagt paa vore eksportører gjør rette st i straks sikre sig mot saadanne foreteelser som de nærmere omstændigheter saasom de at henvende sig til konsulen paa ste- de, der i vinter forekom i Messina, av avskiberen trufne dispositioner over det (eller generalkonsulatet), som altid nemlig at kjøperne simpelthen stillet partiet o. 1. Sakens utfald imøtesees vil være villig til at yde sin bistand. varerne til disposition, naar det ikke med megen interesse, selvom det end Han vil nemlig som oftest ha bedre passet dem at motta dem. Har man ikke vil kunne betragtes som en sik- anledning, end man i Norge kan ha, først kunnet betale 25 % i forslmd, keI' precedens for senere i principet

~il at bedømme de enkelte omstændig- vil man almindeligvis ogsaa finde midler analoge tilfælder.

heter ved saken - saaledes foruten til at indfri resten. En av de første SkuI de domstolene opretholde ad- sakens juridiske side, vedkommende følger av denne foranstaltning vil vist- gangen til beslaglæggelse under de importørs reputation, hans økono- nok være den; at man vil bli kvit en nævnte omstændigheter, vil dette redu- miske og merkantile stilling, mar- ganske betydelig del smaa-importører cere den sikkel'het~ som vore ekspor- kedets stilling osv., - og til der- uten kapital og ofte uten skrupler; tører ellers vil ha i at ha mottat 25 efter at gi sit raad med hensyn til folk som intet hal' at tape - hverken ⁰¹⁰ forskud paa salget; især ·hvis prin- de skridt, som i hvert enkelt tilfælde av penger eller reputation - men cipet om prompte betaling ved presen- hensigtsmæssigst bør tages. Agenterne som har alt at vinde f. eks. gjennem tationen av dokumenterne ikke strengt el' jo ofte saa avhængige av kjøperne, en opadgaaende konjunktur. FOl'ret- gjennemføres.

at deres stilling gjør det vanskelig for ningel'ne vil koneenirere sig paa de Røkesild: Importen av sild til dem at kunne optræ tilstrækkelig ener- mere kapitalsterke og solide hænder. !talien utgjorde i de 3 sid ste aar:

gisk mot disse.

I

Bl. . a. er det ikke usandsynlig, at - H vad det især gjælder el' imidlertid

at søke p a a for h a and at sikre sig mot chikaner. Som i tidligere rap- porter fremhævet bør vore eksportører gjøre det til en fast regel at gi sine bankforbindelser strict ordre til uten ophold og uten hensyn til mottagerens position at præsentere dokumenterne til indfrielse samt til straks <lt opta protest, saafremt de ikke indfries.

Mottageren tvinges da til straks at erklære sig, og avskiberen vet saa bedre, hvordan han har at forholde sig. Slik som forholdet nu er, blir dokumenterne jevnlig liggende i ban- ken, uten at nogen saadan "offerta reale"

gjøres, like til varerne er ankomne.

Chikanøse mottagere benytter sig herav til at faa besigtigei varen, av- holdt ekspertise (som naturligvis altid

endnu mere end hittil - fisk, bestemt for det syd-italienske og sicilianske marked, vil indkjøpes gjenem genue- siske importører, som jo har langt bedre anledning end de norske ekspor- tører til uten altfor stor resiko at kunne indlate sig med det tarveligere klientel dernede.

Begge de nævnte forholdsregler til paa forhaand at sikre sig en mere reel behandling fra mottagernes side kræver imidlertid en yderligere skjær- pet nøiagtighet i sorteringen av den avskibede fisk. Desværre maa det er- kjendes, at dette er en ting, enkelte norske eksportører ikke altid har været tilstrækkelig omhyggelig med, og som har resultert i store tap for dem, idet godtgjørelse almindeligvis maa ydes betydelig utover den virkelige kvalitets- c1iffer ans e.

1909 1910 1911

Fra kg. kg. kg.

Stor britan ... 7576200 6.700000 7306500 Norge

...

^{188500 38300 242200}

Andre lande 331800 75300 120600 Som det vil sees herav, kommer 95-98 ^% av hele sildeimporten fra England; den væsentlige del herav utgjøres av den letrøkede ("silver smo- ked ") Yarmouthsild. Den norske sterkt røkede sild ("red smoked ") passer ikke for det italienske marked, og naar nogen smaapartier herav allikevel er kommet hit, er dette nærmest for re- eksport til andre lande (Syd-Amerika).

V il nordmændene opta konkurransen paa det italienske marked, gjælder det først og fremst at efterkomme kon su- menternes fordring paa en letrøket vare av Yarrnouthtypen. Endvidere bør silden indeholde rogn eller melke

(fuld sild). Varen sælges her mest i tønder

a

70 kg., og prisen holder sig alminc1eligvis mellem 25 og' 30 lire pr.

tønde ufortoldet Tolden er [) lire pr.

100 kg. d. v. s. den samme som for tørfisk og klipfisk. Silden spises her mest tilsat med olivenolje og eddike, efterat den er utvandet.

likeledes gik op, og i september-ok- porten til Portugal fra Norge i 1910 tober notertes L. 120 til 124 for alm ca. 10 440 tons mot 10 916 tons i holl., paa hvilken basis priserne be- 1909. Disse tal stemmer, som det vil væget sig til aarets utgang. sees, ikke ganske med den norske sta-

Her i !talien at ville forsøke at vinde marked for den sterktrøkede sild maa ansees for haabløst og vil blot resultere i tap. Flere norske firmaer er imidlertid begyndt at forsøke at opta den engelske tilvirkningsmetode, og det vilcle være at haabe, at forsø- kene falder heldig ut.

Som aaret før var ogsaa i det for- tistik - uten forsaavidt at begge vi- gangne aar indførselen av stokfisk ser, at importen fra Norge i 1910 har hemmet paa grund av de temmelig været noget mindre i forhold til fjor- høie priser i forhold til tidligere aar, aaret. Hvad der specielt karakteriserer likeledes paa grund av de høie olje- klipfiskimporten fra Norge i 1910, er og vinpriser og de ugunstige sundhets- de meget høiere priser.

forhold. Heller ikke Tripolisekspedi- Jeg hits ætter nedenfor et skema, tionen, som trak over 100 000 mand der viser indførselen av norsk klipfisk

Indførselssæsonen for røkesild hertil er fra oktober til mars. Utenfor den tid bøl' det fraraades at søke avsæt- ning her.

Neapel 191 I.

Indbel'etning fra konsulatet i Neapel til Utenriksdepartementet.

Fisk. Inclførselen av norsk fisk

fra Italien, turde ha været uten ind- flydelse.

Da der i det forløpne aar likesom tidligere har forekommet meget alvor- lige reklamationer og vanskeligheter, turde det ikke være avveien i en separat avhandling at gaa nærmere ind paa grundene hertil saavelsom paa midler og veier for en bedring heri, hvorom jeg her oftere har talt med norske eksportører, og hvorom jeg ogsaa har avgit indberetning til fiskeri- direktøren i Bergen.

med Otto Thoresens linje beløp sig i Forholdene ved toldboden er nu aaret 1911 til l 500 000 kg. stokfisk som før gap.ske utilfredsstillende for og 700 000 kg. klipfisk, altsaa av stok- det stadig' tiltagende samkvem, og fisk omtrent samme kvantum som aaret hersker der stadig pladsmangel, saa 'før, mens indførselen av klipfisk beløp at gods sedvanligvis blir liggende læn-

sig næsten til det dobbelte kvantum, gere tid i lægtere, før det kan oplosses hvilket hovedsagelig er at tilbakeføre paa toldboden, hvilket foraarsaker til, at priserne paa fransk og nyfund- unødvendige lager utgifter. Som jeg landsk klipfisk var meget dyre, og at allerede for nogen tid siden indberet- de første skibninger av ny fransk vare tet, har jeg forskjellige ganger kon- paa grund av den i sidste sommer op- ferert med tolddirektøren, forat der traadte kolera først indtraf i slutten av om mulig kunde bli bestemt separat november, fordi disse skibninger, forat plads for den ankommende fisk for at den temmelig høie utførselspræmie, beskytte varen mere og for at undgaa som betales av den franske regjering, at den av mottagerne altid blir besig- skulde opnaaes, kun maatte foregaa tiget før betaling, hvorved de fleste med franske dampere, som i kolera- vanskeligheter opstaar. Dette vil ogsaa tiden ikke anløp Neapel. uten tvil bidra til bedring av fiske-

Markedets gang var ikke saa bevæ- forretningen.

get i l 911 som aaret før . Ved aarets

begyndelse var priserne paa stokfisk Portugal 1910.

paa grund av store lagere forholds- (Beretning Ira generalkonsulatet i Lissabon

mæssig billig, hvorimot der for klipfisk

I

til Utenriksdepartementet).

paa grund av de høie priser for fransk K l i p fi s k. Portugals samlede ind- var god omsætning til gode priser. førsel av klipfisk i 1910 beløp sig til I mars-april indtraadte nogen bedring, ca. 32 179 tons til en værdi av 4127 og priserne gik op. Derimot blev kontos. De tilsvarende tal i 1909 var allerede i mai-juni forretninger i ny 30 489 tons og 4040 kontos. Altsaa vare gjort paa basis av L. 112/116 en økning av importen i 1910 av 1690 for kvaliteten almindelig hollænder, tons.

uten at det dog kom til større avslut- Statistik for . de forskjeJlige landes ninger, da man ventet billigere priser. andel i klipfiskindførselen til Portugal De gik ogsaa noget tilbake, dog blev for 1910 har det desværre været umu- der igjen mere liv i forretningen i de lig at skaffe. Derimot utgjorde - følgende maaneder, hvorved priserne ifølge konsulatets egne opgaver - im-

og priserne i Lissabon og Oporto under aarets forskjellige maaneder:

Lis s a bon.

Tons Reis

Januar ... 480 10 400 -- 13 200 Februar ... 643 10000-13 200 Mars ... 390 10 000 -13 600 April ... 275 8800-14400 Mai ... 300 11 200-15 200 Juni ... 780 11 600-14400 Juli ... 1080 12000-12800 August ... 800 9 600 -12000 September ... 313 7 200-12000 Oktober ... 866 9600-11000 November .... 654 9 600-12 400 Desember .... 978 8000-12400

Ialt 7529 Oporto.

Tons Reis

Januar 115 10400-12 600

Februar ... 135 9800-14000 Mars ... 166 9 600-13 000 April ... 104 10000-13 800 Mai ... 127 10 000-13 200 Juni ... 660 10400--13 000 Juli ... 203 11 200-13 000 August ... 439 8800-11 800 September ... 219 8 000-12 600 Oktober ... 395 9 000-11 000 November

...

²⁵² 6800-12400 Desember .... 96 8500-13000

Ialt 2911

Det vil bemerkes, at priserne gjen- nemgaaende er høiere i Lissabon end i Oporto, idet gjennemsnitsprisen i Lis- sabon utgjør ca. reis 11 200 pr. kvin- tal (a 60 kg.) og i Oporto ca. reis 10 500 pr. kvintal. Dette kommer av, at der til Lissabon gaar bedre kvali- teter. Endvidere fremgaar av oven- staaende opgaver,at priserne for Lis- sabons vedkommende stod høiest i mai og juni maaneder. Grunden hertil var, at der paa denne tid var mangel paa andre sorter klipfisk, idet beholdningen av den portugisiske klipfisk var slup- pet op; likesom der heller ikke fore-

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT }'RA FISKERIDIREKTØREN 24 juli U1l2 ---

I de senere aar har fangsten git større utbytte, men kommer allikevel neppe over 5000 tons. I nyfundlands- fisket deltok i 1908 - 30 portugisiske fartøier og 946 mand.

Fis k: Importen av dette folke- næringsmiddel holder sig gjennemsnit- lig -paa sidste aars høide; i det hele er der en liten stigning paa næsten 100 000 fres.

Bergens markedspriser for fiskevarer.

Det er sædvanligvis omkring midten av oktober, at de første ladninger med portugisisk klipfisk ankommer til Lis- sabon.

Størsteparten av importen av tørret Maa ikke opfattes som frit ombord noteringer.

(Meddelt av handelsforeningens fhv. sekretær),

fisk falder paa Kanada og England, mens Nord-Amerikas Forenede Stater Nyfunc11andsk klipfisk (d. v. s. kun skibet halvdelen: av denne artikkel, engelsk ldipfisk). I 1909 -- for hvil- likesom i foregaaende aar. Desværre ket aar den senest utgivne portugisiske er der ogsaa for Norge en tilbakegang, statistik foreligg-er - utgjorde importen fra fres. 567400 værdi i 1910 til fres.

15233 tons til en værdi av 2314 kontos. 453 800 . i 1911. - De øvrige import- England indtar saaledes fremdeles stater,saaledes ogsaa Danmark med

Bergen, 20 juli 1912.

Tranmarkedet er rolig, uten om- sætning i damptran. Bruntran er se- nest betalt med kr. 29¹/ 2 ,

Ro g n har i de sidste dage været avgit til kr. 32-22-12 for de re- spektivesorter.