Uk~ntHg~ m~da~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drjft

(1)

BiBLIOTEKET

Uk~ntHg~ m~da~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drjft

fra fjsk~ridir~kt0r~n

Onsdag 3 januar 1917

1 91 6

⁶ der endel mindre beholdninger av klipfisk her i landet, da lagrene ikke

F

ISKERIERNE i 1916 antages som var helt rømmet som antat i forrige helhet betragtet ~t ha git et til- aarsoversigt. Da tilførselen av ny hedsshllende utbytte hvad kvan- vare paa grund av de foran nævnte tum ang-aar. De egentlige skreifiskerier forhold ikke blev saa stor som vanlig gavet mindre fangst utbytte end paa og da omsætningen har hat et nor- flere aar og va ar fisket i Finmarken gav malt forløp skulde man anta at der ogsaa et litet fangstutbytte. Storsild- ved aarets slutning var

fisket blev meget godt og fangstrnæng- smaa lagre av klipbsk inden landet.

den var større end tidligere. Fetsild- Sildefiskerierne i sin helhet har fisket blir derimot meget smaat og staar git et godt resultat. Storsildfisket betydelig under de tidligere aar, 1913 blev større end i noget tidligere aar, undtat, 'mens vaarsildfisket gavet større og vaarsildfisket blev ogsaa større kvantum end i de foregaaende 2 aar. ,end tidligere, 1913 undtat. Saavel Da priserne i 1916 var større for samt-I under storsildfisket som under vaar- lige fiskeri produkter vil værdiutbyttet sildfisket blev der saltet betydelig av samtlige fiskerier bli større end i mere end i tidligere aar, saa det noget tidligere aar og vil efter en fore- isede parti var gansk.e ubetydelig.

løbig beregning formentlig dreie sig Efterspørselen efter saltsild var meget om 180 millioner kroner, der udeluk- stor gjennem hele sæsongen. Fet- kende er utbetalt fiskerne. Hertil kom- sildfisket i 1916 maa nærmest be- mer fortjeneste til forretningsfolk.· tegnes som mislig. Omsætningen

Til sammenligning kan anføres at var gjennem hele sæsongen god og værdiutbyttet i de foregaaende 5 aar priserne var særlig for storsild og var som følger: i 1915 75 mill., i 1914 vaarsild usedvanlig høie. Lagrene 62 mill., i 1913 54 mill., i 1912 52 mill. aval sild maa ved aarets utgang be- og i 1911 54 mill. kroner. tegnes som rømmet.

Torskefiskerierne gavet daarlig Storsildfisket begyndte ved middelsaars utbytte i kvantum, men samme tid som foregaaende sæsong.

pengeutbyttet blev større end nogen- Den første fangst indbragtes til Kri- sinde. De gode utsigter for avsæt- stiansund den 21 november 1915 av ningen av klipfisk og rundfisk be- 2 dampskibe med 3 og 10 maal, men virket at prisen paa raaprodukter der blev ikke noget nævneværdig naadde en gjennemsnitspris som endog fiske før i uken der endte den 11 var større end i de to foregaaende desember og den derpaa følgende aar, der hittil hadde opvist den stør- uke. Derimot var der i uken før jul ste pris under fisket. 1 likhet med uveir som omtrent helt hindret fisket, foregaaende aar blev der ogsaa i 19161 saa der .før jul blev optat mindre end utskibet store partier av saltet fisk" i foregaaende aar, nemlig ca. 80000 saa det til klipfisk bestemte parti blev maal mot i foregaaende aar før jul betydelig mindre end hvad der frem- noget over 100000 maal. I slutten gaar av skreirapporten. Det til rund- av januar var der en uveirsperiode, fisk hængte parti er ogsaa i 1916 men siden var der bra veir ut gjen- betydelig mindre end i noget tidligere nem hele fisket. Fisket begyndte aar i forhold til fangstmængden, da som vanlig paa Sulshavet, og silden der blev saltet forholdsvis mere end holdt sig længe der, like til over jul, vanlig. Ved aarets begyndelse var men ved nytaarstider fiske des ogsaa

Nr. 1

paa Titranhavet; samtidig gik flere av de større baater like til Halten- havet, hvor der var jevnt store fangster. Først i slutten av januar formerkedes silden utenfor Smølen og Griphavet likesom den omtrent samtidig formerkedes paa Onahavet og den 28 januar indkom de første fangster til Søndmøre fra Svinøhavet.

Uveirsperioden i januar bevirket at der i denne maaned kun blev opfisket 112500 maal mot 271 000 i 1915 og 104000 i januar 1914. - Ved denne maaneds utgang var der ialt opfisket 220900 maal mot 382000 i 1915, 134000 i 1914 og 220000 i 1913 til samme tid. I februar maaned var der et meget godt fiske, saa der i denne maaned blev opfisket 282 400 maal mot i samme maaned ifjor 110000 og i 1914 50000 maal.

Dette gode fiske fortsatte ut hele mars i hvilken maaned der blev opfisket 137 600 maal. Det samlede fangstutbytte utgjorde 644 100 maal storsild. Herav blev 38 200 maal iset til eksport og 595 860 maal saltet, resten hjemmeforbruk og agn. I 1915 var partiet 516000 maal, hvorav sal- tet 346200 maal og i 1914 henholdsvis 220000 og 79 850 maal. Priserne var usedvanlig høie gjennem hele sæsongen. I begyndelsen av fisket var prisen i Kristiansund kr. 60 pr.

maal, men faldt noget i. desember og var nede i omkring kr. 33, men straks over ny ta ar steg priserne igjen til omkring kr. 50 og var endog senere helt op i kr. 60 pr. maal. For Aalesund og Søndre Søndmør, hvor fisket var større end tidligere, var ogsaa priserne oppe i samme høide som for Kristiansund. Middelprisen for hele fisket antages at være 48.76 pr. maal og totalværdien for storsildfisket antages at være ca. kr. 31320000 mot kr. 6404000 i 1915, kr. 3300000

1914 og kr. 4200 QC" i 1913.

(2)

2 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 3 janllar 191 7

---T~--- ---

Storsildfisket paa Skagerak var helt sæsongen saa værdien av fisket blir for- mislykket i 1 9 1 6 . h o l d s v i s stor, men prisernevar dog gjen- Vaarsildfisket i 1916 begyndte nemgaaende noget lavere end i 1915.

senere end i tidligere aar, saa der i Til henimot utgangen av desember januar maaned intet var opfisket og 1916 er der ialt opfisket 185000 maal heller ikke i den første uke av februar mot 450000 i 1915, 500000 i 1914, var der noget fiske. Senere tok fisket 1170700 i 1913,336700 i 1912 482600 sig jevnt op og faldt bedst mellem \ i 1911, 542 100 i 1910 og 650600 19 februar og 25 mars. I uken der ^Imaal i 1909. I 1916 blev 2237 maal endte 19 februar ilandbragtes 43,350 iset, til sildoljefabrikker blev solgt

Ifølge telegrafisk meddelelse fra det norske konsulat i Reykjavik skal der under Islandsfisket ialt være saltet 398484 tønder sild, fordelt saaledes paa følgende nation er:

Islændere ... med 201 557 tønder Nordmænd ... 152646

Svensker... 31 054 Dansker... .... 13227

Tils. 398484 tønder maal (ifjor 52 200 maal) og i den føl- 34995 maa1 og til hermetikfabrikker Foruten det av konsulatet opgivne gende uke 179650 maal (ifjor 104730 7764 maal. - Der saltedes i 1916 kvantum der av nordmænd er saltet maal). I mars faldt fisket usedvan- 182 100 fiskepakkede tønder mot paa Island og som utgjør norsk fangst, lig godt og i denne maaned opfiske- 400000 1915, 334 100 i 1914, har endel av de norske fiskefartøier des 623 000 maal mot 436 000 ifjor 106 300 1913, 237 100 i 1912, solgt fangst til islandske saltere like- og 450 000 maal i 1914. I de sidste 320 300 i 1911, 406 600 i 1910 og som ogsaa et. mindre kvantum sild dage av mars blev fisket betydelig 499 400 tdr. 1909. blev saltet utenfor territorialgrænsen mindre' end vanlig og de sidste laase Efter en foreløbig beregning an- og bragt direkte til Norge. Denne tømtes i uken der endte den 15 april tages værdiutbyHet av fetsildfisket i fangst, der antagelig kan dreie sig (ifjor 8 mai). Det beregnes at tota1- 1916 til aarets utgang at bli ca. kr. om en 50 tusen tønder, fremkommer utbyttet i 1916 utgjorde 950820 maal, S 000000 efter en gjennemsnitspris ikke gjennem konsulatets opgaver.

hvorav 560920 maal garn sild og av vel kr. 27 pr. maal mot i 1915 Hvis det sidste parti er nogenlunde 389900 maal notsild. I 1915 var partiet kr. 13300000. ret beregnet skuI de det av nordmænd 703700, i 1914 717000, i 1913 1 Av aarets fangstfalder84900maal i 1916 opfiskede kvantum islandssild million og i 1912 625 000 maal. Det paa Tromsø amt og 81 950 maal paa tilsvare ca. 200000 fiskepakkede hovedsagelige fiske faldt som sedvan- Nordlands amt. Av restpartiet falder tønder. Der blev i 1916 intet solgt lig i søndre distrikt. l Nordre Ber- 6890 maal paa Inderøens fogderi og til sildoljefabrikker paa Island, mens genhus var man optat med det sam- 10230 maal paa Søndre Trondhjems der i tidligere aar har været anvendt tidig paagaaende torskefiske. Prisen amt. I Finmarken og de øvrige steder flere tusen maal til dette øiemed og for vaarsilden var usedvanlig høi foregik intet nævneværdig fetsildfiske. disse partier har været fisket omtrent gjennem hele sæsongen og gjennem- Drivgarnsfisket efter sild i udelukkende av nordmænd.

snitsprisen for hele fisket blev ca. kr. Nordsjøen gav i 1916 ogsaa et I 1915 var der ialt saltet 368652 4l.75 pr. maal mot kr. 9.27 pr. maal li tet utbytte og deltagelsen var liten. tønder, i 1914 273288, i 1913198090 i 1915. - Der saltedes i 1916 770820 Utbyttet blev kun 1891 tønder mot og i 1912 139680 tønder islandssild.

maal mot 319200 i 1915 og 150800 1600 i 1915, 2900 i 1914, 9900 i Til Norge hjembragtes i 1916 ialt i 1914. Som det sees blev meste- 1913, 20900 i 1912 og 11850 tønder kun 61 471 tønder mot 258271 i delen av vaarsilden saltet iaar, da i 1911. VærdiutbyHet av aarets fiske 1915 og 110327 i 1914.

der paa grund av forholdene ikke kan antagelig med fradrag av tønder Værdien av nordmændenes silde-o var nogen nævneværdig eksport av og salt sættes til ca. kr. 91 400 mot fiske under Island i 1916 anslaaes til fersk iset sild mens der var god av- kr. 45900 i 1915. ca. kr. 2 750000, beregnet efter et sætning av saltsild til høie priser. Sildefisket under Island i 1916 opfisket kvantum av 137000 111aal til Efter de paa fiskepladsene betalte var' mindre end ifjor. Der var megen en middelpris av kr. 20 pr. maal.

priser antages værdiutbyttet av hele sild tilstede og veiret var godt under Torskefiskerierne var for endel vaarsildfisket at kunne sættes til kr. hele fisket, men forskjellige forhold ^Ihindret av uveir. Fisket under de 40300000 mot kr. 6520500 i 1915 bevirkede at man ikke fik utnyttet de egentlige skreifiskerier gavet bet yde- og kr. 2 545 000 i 1914. gode utsigter, bl. a. var der en tid lig mindre utbytte end i de to fore- F2tsildfisket i 1916 var meget mangel paa tønder og salt paa Island. gaaende aar samt i 1912, men noget smaat og maa betegnes som nærmest Hvormange norske fiskefartøier der større end i 1913, 1911 og 1910.

mislykket. I førstningen tegnet fisket iaar har deltat i dette fiske kan ikke Fisket begyndte i 19] 6 usedvanlig til at bli nogenlunde bra i Nordland med bestemthet sies, men efter ut- smaat og til 29 januar var kun op- -og Tromsø amter indtil henimot taleiser av mænd der er kjendt med fisket l million stykker mot 1.9 i 1915,

midten av september, men efter den forholdene antar man, at der deltok 1.5 i 1914, 5.9 i 1913 og 6.5 mill. i tid var fisket meget smaat. I Fin- 75 dampbaater og ca. 70 seilfartøier, 1912; til 12 februar 1.4 mill. mot marken var der intet sildefiske og i delvis utrustet med motor. Samtlige· 5.3 i 1915, 4.9 i 1914, 7.0 i 1913 og Trondhjemsamterne yderst smaat og dampbaater samt omkring halvparten 12.3 i 1912; ti126 febr. 5.0 mill. mot 11.3 i Romsdals amt intet, saa det sam- av seilfartøierne antages utrustet med i 1915, 12.6 i 1914, 10.6 i 1913 og lede utbytte er betydelig mindre end snurpenot. Gjennemsnitsfangsten for 20.7 i 1912. - Efter den tid pleier

j noget tidligere aar, naar undtages disse fartøier er anslaat til ca. 2000 fisket rig-tig at ta fart, men i 1916 1913, der gavet mindre utbytte end tønder for dampskibene og ca. 800 var fisket meget smaat, saa der til i 1916. Priserne var høie gjennem hele tønder for seilfartøierne. 11 mars kun var opfisket 12,2 mill.

(3)

:3 jal1uar 1917 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 3

stk. mot 23.7 1915, 27.0 i 1914, 1:3.8 i 1913 og 35.9 i 1912; til 25 mars 26.3 mot 36.4 i 1915, 45.1 i 1914,21.8 i 1913 og 54.3 i 1912; til 8 april 37.5 mot 46.8 i 1915, 56.9 i 1914, 35.7 i 1913 og 60.5 i 1912.

Senere faldt ogsaa fisket smaat og skreifiskerierne avsluttedes med en samlet fangst 41.5 mill. stk. mot 50.8 i 1915, 57.9 i 1914, 41.2 i 1913 og 62.4 i 1912. ~ Lofotfisket gavet meget litet utbytte, naar man trækker fra fangsten for Værøy og Røst, der i 1916 var underlagt Lofotopsynet.

Under denne forutsæining var partiet i det tidligere opsynsdistrikt mindre end i noget tidligere aar, mens fisket i Værøy og Røst var større end i de foregaaende aar. ~ Romsdals- fisket blev mindre end i de to foregaaende aar, hvilket for endel tilskrives at deltagelsen i storsildfisket for Søndmør blev fortsat længere end vanlig, saa deltagelsen i torskefisket var mindre fra begyndelsen av. ~

Vinterfisket i Finmarken var mindre end paa flere aar og det samme var tilfælde i Tromsø amt og paa Ytter- siden av Lofotværene. I Vikten var fisket bedre end i 1915, men mindre end de aarene derfor. Det samme var tilfælde i Fosen, mens man i Nordre Bergenhus amt hadde et noget mindre parti end i 1915.

Loddefisket i Finmarken begyndte noget tidligere end foregaaende aar, idet opsynet blev sat ikraft fra 3 april. Fisket begyndte meget smaat, saa der til 22 april kun var opfisket 0.4 mill. stk. mot 2,3 i 1915, 3.8 i 1914, 4.0 i 1913 og 8.6 i 1912.

Fisket faldt meget smaat fremover hele vaaren; til 3 juni kun opfisket 6.0 mill. stk. mot 10.4 i 1915, 18.4 i 1914, 29.8 i 1913 og 32.3 i 1912 og slutresultatet blev kun 9.9 mill.

stk. mot 16.0 i 1915, 23.6 i 1914, 34.8 i 1913 og 36.7 i 1912. Partiet er saaledes betydelig mindre end i de foregaaende 12 aar. Det daarlige fangstutbytte i 1916 maa for endel tilskrives det daarlige veir som i flere uker hindret fisket, men det har ogsaa for en stor del sin grund i, at der var mindre fisketyngde tilstede end vanlig. Værdiutbyttet antages imidlertid at bli godt, da priserne var meget høie.

Av aarets samlede fangst av torsk (skrei og loddetorsk sammenlagt) 51.4

mill. sik., blev 3.3 mill. hængt til rundfisk og 44.6 mill. saltet til klipfisk. Der tilvirkedes 60058 dampmedicintran og til andre transorter anvendtes 5375 hl. lever. Rognpar- tiet utgjorde 62 097 hl.

Skreien i 1916 var i sin alminde- hghet større end i de foregaaende aar, likesom den ogsaa var fetere.

Det var kun 1912 som opviser et større hanparti end i 1916 og rogn- partiet er større end nogensinde før.

Prisen paa saavel fisken som bi- produkterne var betydelig høiere end noget tidligere aar, hvorfor værdiut- byttet vil bli større end nogensinde.

Pengel1tbyHet av aarets torskefiskerier vil antagelig dreie sig omkring en 75 millioner kroner, mot i 1915 ca.

35 millioner.

Torskefisket under Island.

dette fiske, der i 1916 vistnok udelukkende blev drevet paa syd- og syd- østkysten av Island, deltok fra begyn- deIsen av kun 2 norske dampskibe og var den samlede fangstværdi for disse skibe temmelig nøiagtig kr. 200000.

Varen solgtes paa Island. I linefisket sammesteds deltok i april, mai, juni en 8

a

9 norske dampbaater. Utbyttet var ikke synderlig gunstig, antagelig blev det dog ca. kr. 200000 for alle, idet nogen av fartøierne medbragte fangsten til Norge, hvor de opnaadde bedre priser end om de hadde maattet sælge alt paa Island.

Brislingfisket i 1916 var hvad kvantum angaar omtrent som i 1914 og 1913, men betydelig mindre end ifjor og i 1912 og 1911. Nogen samlet opgave har man ikke over brislingfisket paa dette tidspunkt, men man har en maalestok for dette fiskes betydning i tilførselen til Stavanger, der mottar den største del av fangsten.

Til Stavanger førtes i 1916 ca. 247000 skjepper brisling mot 471 300 i 1915, 245000 i 1914, 208500 i 1913, 605700 i 1912 og 613200 skjepper i 1911. V ærdien av den til Stav- anger førte brisling er beregnet' til ca. kr. 1 900000 mot 2089000 i 1915,938000 i 1914, 882500 i 1913, 1 569 200 i 1912 og kr. 1 520 300 i 1911. Da den opfiskede brisling ikke dækket behovet, har hermetikfabrik- kerne i stor utstrækning været beskjæf- tiget med anvendelsen av smaasild i sin bedrift. Særlig har anvendelsen av blanding været meget stor i 1915.

Ialt tilførtes der Stavanger 340000 skj. smaasild, 220000 skj. blanding og 241 000 skj. mossa mot i 1915 henholdsvis 614000, 73 100 og 158200 skj. Værdien derav var i 1916 for smaasild kr. l 444000, for blanding kr. 1 306000 og for mossa kr. 1356000 mot i 1915 henholdsvis kr. 1 942 400, kr. 276970 og kr. 490775.

D o ^l'g erna kre l fis k et i Nordsjøen blev i 1916 omtrent ikke drevet fra norsk side, kun 1 fartøi drev fra Kri- stiansand og indkom en tur med 99 tønder makreI, der antages at ha en værdi av ca. 10000. Fra svensk side var deltagelsen litt større og av disse indkom der til Kristiansand 13 fartøier med en samlet fangst 1380 tønder. Samtlige svenske fartøier av- seilet til Danmark med fangsten,saa intet blev losset her i landet.

Kystmakrelfisket i 1916 foregik under ekstraordinære forhold, idet Staten gjorde beslag paa al makrelfangst til en bestemt fastsat pris til fiskerne. Statens makrelkontor har velvillig sendt hertil en opgave over opfisket kvantum makrei angit i kg.

efter det utbetalte statstilskud til fiskerne idet Statens maksimalpris ved detaljesalget var lavere end den pris som var fastsat for fiskerne. Efter denne opgave, der viser et betydelig større kvantum end de opgaver som indhentes fra Fiskeridirektørens kontor, er der ialt opfisket8029061 kg. ma- krelog da der opgives at man gjen- nemsnitlig kan regne at 1 kg. er lik 3 stk. skulde totalfangsten bli 24087183 stk. makret, opfisket paa kysten søn- denfor Søndfjord.

Fiskernes nettopris pr. kg. blev 63 øre for 1 ste størrelse og 33 øre for 2den størrelse. Av aarets fangst- parti var ca .. J/G makrei av 1ste stør- relse (250 gr. pr. stk. og derover) og

1/6 av 2den størrelse. Den gjennem- snitlige førstE:haandspris blir derefter 58 øre pr. kg. eller 19 øre pr. stk., hvilket gir en samlet værdi av kystmakrelfisket av kr. 4 656 855. Av aarets makrelfangst er 859 398 kg.

saltet og 160520 kg. nedlagt herme- tisk

Bankfisket antages at ha git et mindre kvantum end i 1915.

Fra Aalesund blev bankfisket ikke drevet i saa stor utstrækning som før, hvilket for den væsentligste del maa tilskrives de store driftsutgifter,

(4)

4 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 3 januar 1917 der, tro ds de gode priser paa fisken,

gjorde, at. fisket for flere blev mindre lønnende. Da der imidlertid paa dette tidspunkt fremdeles ikke kan tilveiebringes oplysninger om dette fiske fra Aalesund og Søndmør, der bringer den største kontingent paa dette omraade, kan ingen samlet oversigt gives. Nordpaa var bankfisket meget bedre end i de foregaaende 4 aar og værdiutbyttet var en 3-4 gange større. Den samlede værdi av bankfisket kan antagelig sættes til en 7-8 mill. kr.

Hum mer fis ke t har antagelig git et noget mindre utbytte end i de foregaaende aar naar man ser hen til det eksporterte parti, der til 23 desember utgjorde ca. 460000 stk. mot 606000 i 1915, 788000 i 1914,868000 i 1913 og 806000 stk. i 1912.

Laksefisket antages at ha git et middelsaarsutbytte, men eksporten av denne vare har i 1916 været betydelig mindre end tidligere, nemlig iaar kun ca. 360000 kg. mot 637 000 i 1915, 793 000 i 1914, 600000 i 1913 og 605000 kg. i 1912.

nQrsk~ fisk~ri~r.

Uken 24-30 desember.

STORSILDFISKET i dagene mellem jul og nytaar faldt godt uagtet veiret var utrygt flere dage. Torsdag indkom til Kristiansund,. 15 drivere med fangster fra 40-400 maal og gjennemsnitsfangsten blev 152 maal, pris 41-43 kr. pr. maa1. Fredag indkom til samme sted 50 dampskibe og 4 motorbaater med en gjennemsnitsfangst av 186 maal, høieste fangst var 600 og laveste 15 maal, pris 41 -42, og lørdag indkom 66 dampskibe og 5 motorbaater med 139 maa1 som gjennemsnitsfangst, pris 41-42. Uke- fangsten for Kristiansund blev 22200 maal, hvilket maa ansees som et godt resultat i disse 3· nætter som fisket blev drevet idet jo helligdagene bort- tok den første halvdel av uken for bedriften. For Titran faldt ogsaa fisket godt og ukefangsten blev 5900 maal, prisen var midt i uken 40--42, men faldt noget og var lørdag 40----r38 kr.

maalet. For Halten var intet nævne- værdit, '''fsildfiske sidste uke. Den samlf'd !lkefangst blev 28230 maa1

mot 28918 i forrige sæsong i samme uke og totalfangsten til 30 desember utgjør 135547 maal mot 108392 i 1915 og 112842 i 1914 til omtrent samme tid. Der er iaar saltet 133064 maal mot 89745 i 1915 og 78679 i 1914.

V ærdien av ukens storsildfiske anslaaes til 1 164000 kroner og lægges hertil værdien av hvad der er opfisket før i sæsongen, skulde den samlede værdi av storsildfisket til 30 desember være ca. 5 550000 kroner mot 4455 000 kr. i 1915 og 1 717000 kr. 1914.

Nytaarsaften kom der ind til Kri- stiansund 80 drivere med en gjennem- snitsfangs av 90 maal, pris 40¹12-42.

Dette parti medtages næste uke.

Efterat kvantumopg"aven var utsendt indløp meddelelse om at ukefangsten for Valdersund var 1900 maal, der vil bli medtat i kvantumet for kom- mende uke.

Fetsildfisket. I Tjøtta er opfisket 800 maa1, hvorav saltet til handelsvare 1200 tønder. I Steigen er i for- løpne uke sat et større stæng i Saurs- fjord, hvor litet var optat i uken, pris 35 kr. maalet. Her er tilstede 4 notbruk.

I alt er iaar opfisket 185 463 maal fetsild, hvorav saltet til handelsvare 182 126 tønder.

Bankfisket for Andenes og Bleik hadde i uken 17-23 desember et parti av 91 200 kg. fisk, hvorav 80 450 kg. torsk, pris 32 øre pr. kg.

Veket. Meteorologiske observato- ri um beretter:

Sydkysten hadde søndag, julaften, sterk kuling av nord, mandag svak SO, senere svak eller laber vind fra NO.

Vestkysten har hat svak eller laber bris av SO eller ost hele uken. Det samme gjælder Nordlandskysten, hvor dog vindstyrken tildels var oppe i halv storm paa søndag.

Finmarkskysten har ogsaa hat svak eller laber bris, mellem SO og NO, hele uken.

Storsildfisket.

Saltet handelsvare 6000 tønder. Resten til hjemmeforbrnk.

Tilstede 7 dampskibe, 4 motorfartøier med tilsammen 130 mand, alt stationert i Stok- sund herred.

td~gramm~r

.

Storsildfisket.

Opslag 15. 29/12: Storsildfisket: Til Kristiansund igaar fra Sulshavet 15 drivere 40--400--152 maal, pris 41--43. Veiret utrygt, fiskerne ute.

Til Aalesund igaar l damper fra Sulshavet med 130 maal. Utenfor Søndmøre endnu intet fiskeforsøk.

Opslag 15. 30/12. Storsildfisket: Til Kri- stiansund igaar fra SuJshavet 50 dampskibe og 4 motorbaater 15-600--186 maal, pris 41--42. Frisk øst-sydøst, driverne ute.

Opslag 15. 31/12: Storsildfisket: Til Kristiansund igaar 66 dampskibe og 5 motorbaater fra Sulshavet med 0-500-139 maal, pris 41-42. Veiret bra. Titran ukefangst 5900 mrlal.

Opslag 15. 2/1: Storsildfisket: Kristian- sund ukekvantum 22200 1118al. Totalfangst iaar 135547 maal, hvorav 133064 maal saltet, resten 2484 maal hjemmeforbruk mot ifjor 108392 maal, hvorav 89745 saltet. Til Kri- stiansund nytaarsaften 69 dampskibe og Il motorbaater 0-400-90 maal, pris 4()1:2 -42.

Opslag 15. 2/1: Storsildfisket: Kristian- sund ingen drivning sidste nat, veiret utrygt med snebyger. De fleste drivere utreist idag.

Valdersund ukekvantum forløpne ul,e 1900 ma31. Lørdagspris 40-43.

Opslag 18. Trondhjem 30/12: OpsYl1s- betjenten i Titran telegraferer idag: Ukc- parti 5900 maal. Alt s:11tet 8400 tønder.

Pris 40--42, idag 40--38,

Stiftamtmanden.

Fefsildnsket.

Op81ag 48. Bodø 30/12: Tjøtta: Fra indberetning 4/l1 til 17/12 16 er opfis ket 800 maal, hvorav saltet handelsvare 1200 tønder.

Det opfiskede kvantum i Tjøtta er opgit til 21 550 maal, hvorav saltet handelsvme 30 1O() tønder, til hermetikfabrikker 450 maal og til sildoljefabrikker 200 maal. Pris 40----t2 pr.

maal. Steigen: I forløpne uke et større stæng Saursfjord, hvorav optat 90 maal her- metikvare, pris 25, tilstede 4 notbruk. I alt opfisket inden amtet '83440 maal, hvorav saltet handelsvare 83066 tønder, solgt sildoljefabrikker 17 455 maal, solgt hermetikfabrikker 3360 maal. Amtmanden.

Opslag 50. Vadsø 30/12: Intet kjendt sildefiske forløpne uke. Amtmanden.

Opslag 9. 2/1: Til 30 desember anmeldt opfisket 185463 maal fetsild, derav iset 22:37 maal, solgt sildoljefabrikker 34995 111aal, solgt hermetikfabrikker 830-1 maal, saltet handelsvarc 182 126 tønder.

Skreifisket

Opslag 32. Vadsø 29/12: ForL0pnc ukc intet nævncværdig fiske.

Al1Itmandl'll.

Uken 24--30 desember.

Det svenske sildefiske har Lellsmanden i Bjørnør beretter lIndcr 21

desember 1916: været smaat i de sidste uker. I uken

. Siden storsildfiskets l:cgYlldelsc ialt opfiskei I der endte 23 desell1 ber blev opfiskl't

1 strøket I-laltenhilvet it! Kya -12()() maal lIled

I . . .

¹

garn. Størrelse 52()-5S0. Prb kr. -lO pr. mila!. I 12 439 hl. og 1 s!aste uke 9726 hl.

(5)

~) januar 1917 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN

-- Partiet var for endel blandet med mindre sild saa prisen var fra 10-46 kr. pr. hl. Ialt er opfisket 105 859 hl.

t~l~gramm~r.

Det svenske sildefiske.

Opslag 4. 29/12: Sildefisket Bohuslen:

fefsildfisket 1916 til 30 desember.

1 _ _ _ ~ ^{_ _}D_e--;-ra_v_~

Ialt optat i Solgt I Solgt:-~-- Distrikt

maal maal

maal I Iset sildolje- I hermetik-ⁱ Saltet maal fabrik ^I fabrik ^'I tdr.

---;---1-

84900 ^I 83440 6890 500 6920 20155 4465 3455 34995 3229 : 92382 3360 83066 100 2555 1 615 4123 8304 182 126 Onsdag og torsdag litt sildefiske sydligst, pris 45-46 kr. pr. hl. Opslag 4. 30/12: Sildefisket i Bohuslen: Mot 1915 ... 442801 23 043 I 40 2111 Ikke opgit 400 048 22840 194710 254 120 Sildefisket Nidingen-Skagen under middels, ca 5000 hL, pris 46-46¹h kr. Opslag 4. 2/1: Sildefisket i Bohuslen har i sidste uke været noget hindret av uveir. Ukefangsten blev 9726 hl. delvis smaa sild, pris fra 10--46 kr. hl. Totalfangst 105859 hl. hvorav 9620 hl. saltet.

mark~dsb~r~tnjng~r m. ^\10

Uken 24-30 desember. td~grammer. Klipfiskmarkedet. 1914 ... 483874

1913 ... 170674

1912 ... 336318

1911 ... 1475395

1910 ... 1540358

18972 30893 47408 74177 470511 166460i ] 53 243 ⁱ 74 410 ^I 106284 237023 319790 1406292 I Santander : Intet. Rognbeholdningen som ved ukens begyndelse var ca. 600 tdr. anslaaes nu til ca. 500 tdr. hvilket bringer en ukeomsætning av ca. 100 tdr. foranstaltning fremdeles at holde im- portørerne borte fra nye indkjøp. Av klipfisk er der for tiden rikelige beholdninger og denne fiskesort er nu meget eftersøkt. Opslag 5. 2?/12: Generalkonsulen Bilbao I Fra generalkonsulatet i Genua dat. telegraferer: Bllbao: Salg 600 norsk, 909 ' Ved kgl. dekret er der herefter for- budt salg av kjøt hver torsdag og fredag. Dette vilde sikkerlig ha øket konsumen av stokfisk og klipfisk, hvis fisken kunne faaes til overkom- melige priser. Men slik som forhol- det nu er har mange betydelige de- taljhandlere helt ophørt at føre fisk. færøisk, beholdning 1400 norsk, 2300 færøisk, 14 desember 1916: uforandrede p r i s e r . . Siden min indberetning av 14 Santander : Ingen beholdmng. I f. . Pdfis 82.00, London 22.79. m. er der ankommet hl Genua Opslag 5. 30/12: Generalkonsulen Bilbao fra Norge med Otto Thoresens linie: telegraferer: Bilbao: Salg 400 norsk og 400 300 baller stokfisk - 15 000 kg. færøisk, beholdning 1000 norsk og 1900 færøisk; uforandrede priser. 170 kasser klipfisk - 17 000 S;:ll1tander ingen beholdning. De herværende importørers salgs- Paris 80.50. London 22.37. F k l t t . M . d t t 2 priser stiller sig nu saaledes: ra onsu a e 1 essma, a er I\onsulatb~r~tning~r. Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat. 19 desember 1916: Import og omsæt- ning av klipfisk i uken fra 10--16 desem ber 1916, alt pr. kvintal

a

50 kilo, androg til:

Bilbao. Salg 600 norsk og 900 færøisk. Beholdning pr. 1Gh2 1400 norsk og 2300 færøisk.

Prisen for lste sort opgaves notert til ptas. 83-85 for norsk og 90-92 for færøisk.

Santander. Ingen beholdning.

Paa Madrids børs notertes 18/12 : Ptas. 82.00 pr. 100 fres. a/v 1/ Paris.

Ptas. 22.79 pr. 1

ae

a/v 1/ London.

Vicekonsulerne indberetter om sar- dinfisket i forløpne uke:

Vigo: Middels, der ilandbragtes 11 698 kurver.

Markedets Pris pr. 100 d esem ber 1916:

tendens kg. ufortol- Ingen import av stokfisk og klip- det.

Stokfisk:

Bergen, 1 rna fyldig Lire fisk til Messina i november maaned vestre (gammel) livlig 430/470 1916.

Bergen, 1ma (nyfisk) nomine1510/525 Kurante priser (indførselstold ind-

Finmarken 1ma(gam- befattet).

mel)4/600&6/l000 430/470 Stokfisk:

Klipfisk: Hgllænder, Bergen ... . Labrador, egte... livlig 180· stor ... ..

st yle .... 183/185 fin ... . Islandsk klipfisk . . . 200/215 Vestre ... .

hyse ... 190/200 Klipfisk:

Alt ----;- 4 % kontant, frit fra lager St. John's, 1 kvalitet ... ..

frihavn, efter Genua vegt. Steela ... ..

Av stokfisk omsættes for tiden en- Gaspe ... . del gammel fisk til varierende pri-

Lire 475 472 465 460

235 225 250 ser, hvorimot nyfisken fremdeles er

vanskelig omsættelig til de nuværende priser.

Blanding tilført Bergen i tiden 2')/12-:³°/12-16.

Omend den i mine tidligere ind- beretninger omhandlede maximalpris paa stokfisk ikke er fastsat, synes allikevel muligheterne for en saadan

324 skj. blanding

a

kr. 5.50 fra Nordre Bergenhus amt.

V ærdi blanding kr. 1782.00.

(6)

fl

______ J ___ ~_~_~ __ ~ ____ ~..l.... _______ ~_~ ___________________ ~ ~ ______ _

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN - :3 januar 1917

De engelske 'fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Stormende veir hindrede flyndre- fisket, som avtok 58 o/u mot oktober maaned. Motor og mindre linebaater

november 1916 Januar-november 1916 var mest i havn. 5 av de bedre

Cwts.

I --~ trawlere solgtes utenbys. Forskjellige

Cwts. ^I Æ slags seilskuter, yachter o. 1. utstyres

~--~~~~~~~~~~~~~~~~I~~~~ for fiskerierne.

For alle sorter HIs. 288038 672556 _ 3 9~_Q~~-1 6 7_1_~_~i2_

sPSecI',lidfic.e.rt. f.o.r. f.ø.lg

. e. n. d. e .. s.o.rt.e.r.:.1 1

75321 131643 5988241 640407

Brisling etc.

Tilført Bergen i tiden

16~23 desember 1916.

Brisling . . . 5 349 3 827 27 893 ^I 11 737 Makrei ... 3356 3895 160147 ⁱ 155071 Torsk. . . 59662 158980 1 042475 1 752512 Lange ... 3052 7 108 52352 ^I 75904

S~i . . . 4049 8755 144996 ^I 135669 Hyse. . . 48658 133314 751056 ^! 1 349720 Flyndre.. .. .. .. .. . .. .. .. 21915 74698 210296 ⁱ 679426 Kveite ...

~~-'-'--

_ 2002 10913_ 5 42666

419493--'1--6--8~-24--63~-65~72

Ialt 1915 64-85-10-1--81"ilOs- L

De irske fiskerier.

november 1916 november 1915

Cwts. Cwts.

l I

For alle sorter tils. 39 153 ^I 36486 28348 ^I 17759 Spe~ificert for følgende sorter: ----'----I---~---"~---I----

SIld . . . 25463, 19615 17040 I 5974 Brisling. . . 1160] 870 147 Î 48 MakreI . . . 7 359 Î 6 948 6 809 5 708 Torsk. . . 901 ÎI 2 178 490 879 Lange . . . 6 9 52 53 Hyse. . . 763 ¹¹ 1066 128 121 Flyndre ... ¹ 596 1 729 516 893

De skotske fiskerier.

november 1916 Januar-november 1916

---

I I

Cwts.

I

Æ ^Cwts.

I

Æ F or alle sorter tils. 189750 _l 271 ) 44 3248 112 2927408

- -

1-119-75~-

Specificert for følgende sorter:

Sild ... 113878 2016141 1 274261 Brisling ... 5902 1683 6833 2140 MakreI ... • 336 240 55003 20512 Torsk ... 17978 36522 348230 463150 Lange . " • • • • • • • • o • • • • • o . 1198 1629 34073 34399 Sei ... 2673 2560 84797 43903 Hyse • • • • • o • • • • • • • • • • • • • 28346 66211 410080 629612 Flyndre ... 4661 13313 40480 103772 Kveite ... 248 1 169 13 154 49960

---_. - - - -

----~-- - - - -

Ialt 19]5 148869 160865 2 120998 1 865529

--~----_._--~---~---~~---~~ -

Oversigt over fisket i Aberdeen- \ Flugga. For de mindre trawlere som distriktet i maaneden: ⁱdrev fiske paa Nordsjøfelterne var De fleste trawlere var engagert paa veiret til hinder, men med de store hjemlige fangstfelter; ingen bragte priser paa fisk androg 6 dages fang- fangst fra Island og fra Færøbanken sters utbytte til cB 127 -ca. cB 188, ankom kun 11 baater i løpet av maa- ^lhvilket ansees tilfredsstillende. Av neden. En god fangst fik trawlerne ⁱdamplinebaater fisket kun 4, de andre paa østkysten av Shetland især ved ^lomgjøres til trawlfiske.

Hvorfra

I ^I

I Bris- Smaa-]

: ling Pris sild, Pris , skj. pr. skj. skj.

IPr.

sl'j.

Nordlands ^!

!

amt ... . 150251 2.70

Søndre Ber- ¹l ^:

genh. amt 1420 6.50 ⁱ

1

42!

I

2.70

Brønnøy ⁱ

(Helgeland) ^I ~! ~ 2889 2.50 Tils. ^I

1420!

~,795--6--'j---- Desuten 501 skj. blanding

a

kr.

4.50 fra Søndre Bergenhus amt.

Værdi brisling ... kr. 9230.00 smaasild ... " 20908.80 blanding.... ... " 2254.50

- - - -

kr. 32393.30

Brisling etc.

tilført Stavanger i tiden 1 ,,", 1:2

Hvorfra

Smaalene- nes amt ....

Stavanger amt ... ..

Søndre Ber- genhus amt Romsdals

amt ... .

1916.

1 ' I

Bris- ^'I P' ¹Smaa-' P' ling ris. \ sild ¹ rIS .

skj. ^',Ipr. skJ. skj. ,pr. skJ.

" ' I

I I

60017.00 '

13351 7.00 ⁱ 110 4.50

8017.0011290; 4.50

I - ! 4450 ^I 5.00 ---1-- ' Tils. 2015 ^I ~ \5850 ~ --- --- - - - - I ~----I----'-

Røkt ... 1515 ^i'

~

12850

I"

~_--_

Tomat ... ^l 500 ~ ¹3000 , -- Tils~12015 1-=-1-5850

1--=

Desuten 17 200 skj. blanding

a

kr.

5.00 fra Stavanger amt, røkt 12 200, tomat 5000 og 825 skj. blanding

a

kr. 5.00 fra Søndre Bergenhus amt, røkt 525, tomat 300.

Værdi brisling ... kr. 14 105.00 smaasild .... ... 28550.00 blanding ... 90 125.00 kr. 132 780.00

(7)

3 j,l11U<lf 1917 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 7

Norsk kUpfisk i Spanian 1916.

[Eftcr telegrammcr fra generalkonsul Sømme, Bilbao].

'I

Bilbao 11_I(Vi~~~1_-=,--==-~5_Q_l~g __

L_

Sal~tande~ [ kvintal

==-__

~~_k~ll ^_,Kurser ~ __

I I ' ., i i ^I

Dato l . ! Bc- ⁱ Pesc- ¹ Be- Pese- r on-

! Importl Salg , hoid-: tas Importl Salg hold- tas Paris '-don

j I ning ^I pr. kv. ^I' ning pr. kv.

i I , : '

5 januar! l 000¹ 500i 730178-80 -

I 101

²⁰¹ ^{78 89.90}^25.05

11 I 6301 1 00' 78~80 630; 380'[ 270 ^I80~81 90.00 25.10 18 11280 1 0801 300

78~80 ~

^I 1201

150i180~81

89.55 25.04 23 300

78~80

^I 851 65

80~81

89.90 25.11

2 f e b r . ! 65' ~ ^I80-81 89.50 25.09

9 ^! 89.30\ 25.09

15 -- ^II 89.60 25.09

23 - ^I ^'I' 89.60 25.10

29 1 200' 1 200 89.75 25.09

7 mars 4830¹4 230 1 800

80~83

^I ^I 89.40 25.08 14 - 1 100 700 80~83 88°1, 25525^c5 325 83~84 88.25 24.92 21 300 400 80~83 ~ 1CO 83~84 87.80 24.95 28 50 350 80~83 100 83-84 86.75 24.78

4 april 1 130 1 180 300 84--86 ^I 86.85 24.77

11 300,

84~86

^{600 200}

4CO;185~86

85.95 24.68

18 ^I' ^! 100 300 85--86 86.20 24.55

25 --- , ⁱ 1201 180! 85-86 86.3°124.57

2 mal ^I 180 __ ^I1 85-86 85.55 24.l2

9 ⁱ ^I ^I 85.25 24.10

18 100' 100 85-88 300' 100 2001

85~86

86.90 24.47 1001

82~88 ~

^l, 200 185=86 85.20 23.98 23

31 6 juni 13 20 27

juli

~

^I ^84.95₁^23.99

80 80' 82~88 10 110 '85-86 82.25! 23.11

',I I' 83.50123.59

1 - - ! 23.28

I

83.60 23.50 83.10 23.39

Islandssild indført 1916.

l

'Ukefangstll Total- Ukcn som endte

tdr. fangst

- - - - - - I I

Juni 17.. ... 1 640 ^'I 1 640 August 5 ... "... 2 100 3740 19... .. .. .. . .. 1 300 5 040 26... 3300 8340 September 2... 830 9 170 9 ... 7587 16757 16... 4710 21 467 23... 18279 39746 30... 11 471 51 217 Oktober 7... 4696 55913 14... 1 207 57 120 21... 1 948 59 068 November 18... 1187 60255 Desember 2... 1 216 G1471

htit61471I---

Den indførte Islandssild fordeler sig paa følgende steder:

Stavanger... ... .... 8742 tdr.

Skudesnes, Aakrehavn... 14800 Veavaag... ... ... 200"

Haugesund ... 13852 Espevær ... 1 016 Bergen... 3 860 Aalesund ... 19001 "

~----- - -----

61 471 tdr.

4 11 18 25

2

8 16

i I

3001

1 I

83.40 23.44

I 83.60 23.59 I disse opgaver er kun medtat den

i

- - I -

24 30 6 13 20 27 4 11 18 25 1 9

august

sept.

oktbr. ^I

novbr. 1

I I

501 1001 30¹

~ol

I

- - I -

2501 78~80

1501 78~80 1201 78~80

i 78-80

I

200 60 110

30, 1

150 1501

~ I I

- - !

450'1 2501

- I 150

i 20

I 83.40 23.44 til Norge indførte Islandssild. Partiet 200¹ = 84.35123,70 er iaar betydelig mindre end i de

I

83.75¹23.55 sidste 3 aar. Dette fremgaar av den 140 80~82 84.40 23.75 _ .

30! 80---82 83.80 23,58 nedenforstaa.end.e opgave ovel . md-

i 84--85 83.80'123.57 ført IslandssIld ¹1916, sammenlIgnet

1

84~85

84.40123.64 med de foregaaende aar.

I1 85.~i 23.76 Værdien for 1915 er skjønsmæssig

I

85.15 23.74 utregnet efter 77 kg. pr. tønde og

85.20 23.76 - .

I 84.55 23.65 pnsen er sat tIl 45 øre pr. kg. med 200'1 85.20! 23.65 fradrag av kr. 11 for tønde og salt m. v.

50 85.-] 23.65 301 84.20j23.41

301 84. 60¹23 .47 Aar ^Tdr. Værdi kr.

30

~

^I 83.6°1 23.20 I

15 - I ^'JI 83.50,,23.28 1916 ...

1 '

23 83.75123.27

30 83--1 2302 1915 ...

1

61 471 258271 110341 126857

1 392300 6 108000 937900 762000 336400 214800 698000

6 desbr.i - - -- - 79:-!1 22:OO 1914 ... _~ ... :

14 - ^'i5000¹3000 2000 83-85 80.101,22.24 1913 ...

1 '

19 ^I ^I 600 1 400 83~85 82 22 79 1912

27 - I _ _ _ _ I . ---I---,---·---~-~--

J _

400 1000 83-85 Î Î Î1 __ ~ _______ ,______ 80:50122:37 1911:::::::::::::::: ¹,

Tilsam. '14520, I I 33201 I I 1 1910 ... ¹

Mot~1915719201.

^I ¹⁶³¹⁰

1

'

I

^I 1909 ... ¹

lVlot11199114390049001, ^I 25245 I 1908 ... ^j

1046 • ⁱ 372711 ,

19121135092.: ^I 316871 ^I' 1907· .. · ... ¹

1911'1128910 ^I 31640 1906 ... .

1910194660¹ I 26.5071 I 1905 ... ⁱ

56068 42965 116415 127956 140270 240000 180960 127600

. 1

1904 ... ^'Il 92 800 1903... 58000

. 'I

760000 903000 1 200000 1037000 1250000 650000 575000

(8)

8 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 3 jallwlf 1917

---~-.. - - -- - - . _ - - - ; - - - . - - - - - _ . _ - - - - ; - - - _ . _ - - -

I opgaverne for aarene fra og med optælling og kontrol av partierne.

1907 og til 1903 antages al den av Denne begjæring skal indeholde be- norske fartøier fange de sild at være tryggende undertegnet erklæring paa medtat, nemlig ogsaa den sild som ære og samvittighet for, at den vare, ikke er indført til Norge men solgt som nu kræves kontrollert, var i be- ved Island. holdning den 18 august 1916, eller

er tilvirket av vare, som var i be- --- holdning den nævnte dag.

Fra Provianteringsdeparte-

mentet.

Bekjendtgjørelse om fornyet kontrol av fiskevarer i beholdning den 18 august 1916.

Under henvisning til kgl. resl. av 18 august 1916, dens punkt Il, 2, op- fordres herved de, som nu sitter inde med fiskevarer, som var i beholdning den nævnte dag til uopholdelig at ind- sende de for disse beholdninger ut- stedte attester til lensmanden eller toldkammeret paa det sted, hvor be- holdningerne for øieblikket beror, med skriftlig begjæring om fornyet

De med saadanne skriftlige begjæ- ringer indsendte gamle beholdnings- attester blir av vedkommende toldkammer eller lensmand at forsyne med paategning om, at fornyet kontrol i henhold til nærværende bekjendt- gjøreise er foretat inden 15 januar 1917. Beholdningsattesterne kan, naar de er forsynt med denne paategning, benyttes videre ved utførsel av vedkommende vareparti.

Finder toldkammer eller lensmand derimot ikke at kunne gi gammel beholdningsattest saadan paategning, fordi misligheter viser sig at være begaat eller fordi der er skj ellig grund til mistanke derom, eller er gammel beholdningsattest av anden grund

ikke inden 15 januar 1917 fOlsynet med nævnte paategning, blir saken at forelægge Provianteringsdeparte- mentet til avgjørelse.

Provianteringsdepartementet den 22 desember 1916.

MARKEDSPRISER.

Bergen, 2 januar 1917.

Paa eksportmarkedet er ingen om- sætning at notere.

For uganet storsild blev der budt kr. 38.50, for ganet kr. 39.00 pr. 80 kilos fiskepakning, men der kom ingen forretning istand.

Salt fra pakhus:

Middelhavs, kr. 10.50 pr. maal a 140 liter.

Tysk og engelsk kr. 9.50 pr. maal a 140 liter.

General-rapport om de større norske fis kerier (Norw .Fisheries)

----;vantum ^I Total-

. . . . for uken til I kvantum til

Hvad der fiskes 1 uken, men anmeldes forsent hl at komme med, optages 1 følgende ukes rapport. 30/12 1916 ^'I--30112 1916 (Quantities reported too late to be included in the report for this week are added to totals for next week.) 1 _ _ _ '

A, Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni... . . .. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) ... hl·

Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) ... hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildefisket (Spring Herring), februar-mars ... maal

a

150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember¹). • • • • • • • • • • • • • • • • • • . • . •• tdr., saltet, fiskepakket

(Fat Herring) (Barreis salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the West Coast) ... " ... " . maal

a

150 liter b. for østlandet (the South Coast) ... maal

a

150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember). . . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne. . . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Herring from Iceland landed in Norway) (Bareis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika²^{) ••} tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America)

ol

I

Ol

o

O 2200

28230 O O

O O

O O O O 182 126

135547 O O O O

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not inc1uded). .

2) Al makreI, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er lkke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not inc1uded).

Ved eftertryk av disse meddelelser m a a "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs boktrykkeri.

Uk~ntHg~ m~da~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drjft

BiBLIOTEKET