Uk(tntng~ m~dd~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drift
fra fjsk~ridjr~kt0r~n
Onsdag 2& mars 1919 Nr. 13
~---~---~---~
Uken 16-22 mars.
smaat især for Nordmør og Romsdal.
Dagsfangsterne der opgives med garn 50-100, line 50~250 stk. For søndre del av Søndmør har fisket denne
Total mil!. stk i Iiængt" "
Saltet " ,,- Lever "
I
1919 I 9.0
I
0.9 7.3 12 123 1537 i
1918
l
19171-'
82f
1.1 -14.3 OA6.1 13.3 8638 21262
1566 2463
S
KREIFISKERIERNE gav i sidste uke --værelnoget bedre. Dagsfang- uke et meget ringe utbytte og sterne var med dampskibe garn 700 nogen utsigt til bedring er der -2200, line 1800---':'2300, - motor- heller ikke for tiden. Da den bedste baatergarn 50-1200, line 100-1600fisketid nu er inde og partiet endnu og paa rykk 150-500 stk. Det bedste ...;....;..:.--_,...~...:...-_ _ --:.... _ _ ---.:.._-- er saa lit et ser -det ut til at skrei- fiske faldt utenfor dypet undtagen
150-200 kr. pr. 100 stk. Der del~
fiskerierne ogsaa iaar i likhet med nat til lørdag, da det saa ut til at
Damptran h!.1
Rogn " I 12189 I 11388 23634
tar
mi
i Lofotfisket 3504 baatermot
de to foregaaende aar vil bli helt mis- fisken har gaat nærmere land. Fiskens9 5571 i 1918,5853 i 1917 og 5985 i
lykket. Partiet er omtrent som i 1 18 størrelse er noget ujevn, men fyldig
1916. Av belægget er 183 stationert og 1917, men betydelig under fore- og pen. Rognen er noget løs. -I
i Henningsvær, 1045 i 0stlofoten,
gaaende aar. Borgundfjorden var fisket smaat,
. 2019 i Vestlofoten og 257 i Værøy
Der mangler fremdeles opgave over dog var der nat til lørdag noget
det opfiskede kvantum for Finmarken bedre enkelte steder i fjorden. og Røst.
efter 1 januar d. a., men efter de Ukefangsten i amtet blev 953000 Vaarsildfisket. I søndre distrikt ukentlige meddelelser er fisket smaat. stk. og ialt er her iaar opfisket var fisket smaat i første halvdel av I Lofoten var der gjennemgaaende 1 898 000 stk. mot 1 500 000 ifjor; uken, da der fra søndag til og med smaa fangster gjennem hele uken. 3564000 i 1917,5600000 i 1916, onsdag kun blev optat 1000 maal Onsdag hadde man gjennemsnitlig 9 160000 i 1915 og 148000eO stk. garn- og 7500 maal notsild-. De i med garn for Balstad 500, Ure 130, i 1914. Der er iaar 2770 hl. damp- ukens første del satte nye stæng Brettesnes, Henningsvær, Stamsund medicintran, 218 hl. lever og 3770 utenfor Bergenskysten var smaa og og Sund 100 stk., forøvrig mindre, -- hl. rogn. Prisen var for fisken 1.50 faa. Man hadde litt garnfiske langs med linebaater Brettesnes 90, Kabel- -1.70 pr. stk. -0igaren fra Hennøen til Stolmen og vaag og Sørvaagen 140, Hopen 120, I Sogn og Fjordane blev uke- nogen snurpenotfangster i Korsfjorden Henningsvær og Værøy 50, Stamsund fangsten 949 000 stk. og ialt er her og Selbjørnsfjorden. Senere i uken 30, Balstad 150, Nufsfjord 70 og opfisket 1 835000 stk. mot 1 455000 var der intet nævneværdig fiske, saa Sund 110, - med lineskøiter Brettes- ifjor, 2342000 i 1917, 3694000 i vaarsildfisket er omtrent slut Ved nes og Ure 200, Stamsund 140, Bal- 1916 og 4729000 i 1915. I Fosen ukens slutning gjenstod der en del stad 300 og Sørvaagen 130 stk. pr. er fisket meget smaat, da partiet kun uoptat sild i stæng, antagelig OITl-
baat som gjennemsnitsfangst. Tors- er 108000 stk. mot 229000 i 1918, kring en 35000 maal, som efterhvert dag og fredag hadde man omtrent 363000 i 1917 og 1 400000 i 1916. vil bli optat. I sidste uke blev der lignende fangster, saa nogen større For Tromsø, Yttersiden og Helge- i søndre distrikt optat 60000 maal, bedring var - der ikke at merke. land mangler opgave for sidste uke. hvorav 5000 garnsild, resten notsild Ukefangsten for Lofoten blev kun Den samlede ukefangst blev 3,5 og ialt er iaar til 22 mars optat 1.4 mill. stk. mot 1.4 ifjor, 1.9 i mill. _ stk. skrei mot 3,1 ifjor, 4.5 i 1 140000 maal, hvorav 605000 med 1917 og 2.2 i 1916 i tilsvarende i 1917, 6,9.i 1916, 5,9 i 1919 og garn og 535000 med not. Av det uker. Ialt er i Lofoten opfisket 3.7 9,9 mill. i 1914 i tilsvarende uker. samlede parti antages saltet 625000 mill. stk. mot 3.2 ifjor, 5.6 i 1917, Det samlede skreikvanturn stiller sig maal iset til eksport 240000 maal 9.3 i 1916 og 13.8 mill. i 1915 til iaar sammenlignet med de to fore- og resten 275000 maal er anvendt samme tid. Man har iaar 371 hl. gaaende aar saaledes: til hermetik og hjemmeforbruk. Mid- lever (ifjor 349), 4354 hl. dampmedi- (Se tabellen øverst paa næste spalte). delprisen for hele sæsonren sættes til cintran (ifjor 3108) og 6473 hl. rogn Prisen var i Lofoten for fisken 40 kr. 19.75 pr. maal, hvorefter værdien (ifjor 5369). -45 øre pr. kg., for leveren 100- av sildefisket i søndre distrikt skulde I Møre fylke har fisket ogsaa denne 150 øre og for rognen 60-95 øre bli 22415000 kroner. Desuten er uke været ujevnt og i det heletat pr. liter. For usløiet fisk b~taltes der opfisket 175000 stk. torsk og
108 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKT0REN 26 mars 1919 750 000 stk. sei, pris torsk 2.00 og
sei 1.00 pr. stk.
l nordre vaarsilddistrikt blev i sidste uke opfisket 1818 maal vaar- sild. Fisket her kan nu betegnes som helt avsluttet. Ialt er opfisket iaar 97 650 maal vaarsild mot ifjor 98390 og i 1917 141 960 maal. Værdien av sildefisket i nordre distrikt er efter en foreløbig beregning anslaat til ca.
2 930 000 kroner mot ca. 2 400 000 kr.
ifjor. Desuten er der i dette distrikt opfisket 215500 stk. sei.
For søndre og nordre distrikt ti18ammen stiller det samlede kvantum sig saaledes:
1919 maal
Total... 1 237 650 Herav garnsild... 648 985
" notsild .. ... ... 588 665 Fisket i Søndre distrikt 1 140 000 Fisket i Nordre distrikt 97 650 Total saltning ... 721 140
1918 maal
1 167890 519892 644998 1006500 98390 950575 I 1917 var det samlede parti 1211970, hvorav saltet 1 104 560 maal, i 1916 858 500, hvorav saltet 683 500 og i 1915 639050, hvorav saltet 304530 maal.
V ærdien av sildefisket i begge vaarsilddistrikter er beregnet til ca.
25 345 000 kroner mot 24 450 000 ifjor, 24237000 i 1917 og 33864000 kr. i 1916.
Sto rs ild fis k et, som nu nærmest kan betegnes som avsluttet for denne sæsong, blev noget forøket i sidste uke ved efterrneiding fra Stoksund med 10988 maal, fra Besaker med 760 og fra Sørkraakøy med 1000 maal. Silden gjorde indsig til Søndre Søndmør ved midten av uken saa det saa ut til, at der skulde bl it et godt vaarsildfiske ogsaa her, men de sidste dage var fisket mindre og silden gik ut igjen. Man hadde imidlertid bra fangster paa garn likesom man hadde Dogen snurpenotfangster. Fisket faldt hovedsagelig paa Flaaværleden og ukefangsten blev til Aalesund 3600
·maal og til Søndre Søndmør 8800 maal,. der er medtat i storsildkvan- tumet. Prisen var fra 18-25 kr.
maalet. I partiet for Søndmør er ikke medtat de største posenotfangster paa 2000 maal, som er levert utenfor di- striktet.
Ialt er fil 22 mars anmeIt opfisket td~gramm~r.
722 930 maal storsild mot 423510 .
ifjor, 725626 i 1917, 639953 i 1916 Storsildfisket.
507 678 l . 1915 D . Opslag 15. 24/3: Storsildfisket. I sidste og maa I . er er Iaar uke blev indbragt til Aalesund 3600 og til
saltet 678377 maal mot 402880 ifjor, Søndre Søndmør 8800 maal. Endvidere er 711 681 l' 1917 595860' 1916 der ved efter!llelding fra Stoksund og om~ig-
, I og gende vær tIlkommet 12743 maal storSlid.
346 210 i 1915. Iaar er iset og eks- Den samlede totalfangst av sildefisket nor-
t 21 777 l d . denfor Stat blir saaledes til 22 mars 722930 por ert maa og anven t hl maal, hvorav saltet 678377 maal, iset til hjemmeforbruk 22 776 maal. eksport 21 777 maal og hjemmeforbruk 22776 V ærdien av sæsongens hele stor- m~~6~o\ ffb~o.henholdsviS 423511-402878 sildfangst er ved en foreløbig bereg- Opslag 18. Trondhjem 22/3: Opsyns- ning anslaat til ca. 25450000 kroner betjenten i Halten telegraferer den 16/3: Stor- 'f' 13230000' 191 2 6 sildfisket Halten-Sulen 8-15 mars partiet mot I Jor , 1 7 8 92000 uforandret. Halten-Sauø bedriften indstillet.
og i 1916 31 263000 kroner. Mausund-Sulen fortsat av hjemmehørende
motorbaater. Fylkesmanden.
Veiret. Meteorologiske observato- rium beretter:
Sydkysten har for det meste hat svake nordostlige vinde hele uken.
Vestkysten hadde søndag svak syd- vestlig vind, senere for det meste svake østlige til nordlige vinde.
Nordlandskysten hadde søndag svak sydostlig vind, de følgende tre dage laber til frisk nordostlig, torsdagnæsten stille og senere laber til frisk nord- vestlig til nordlig vind.
Nordlandskysten har hat frisk til sterk nordlig til nordoslig vind hele uken.
6~r~tniltgtr
•
Skreifisl<et.
Opsynsbetjen i Halten beretter for uken 8/3-15/3 1919:
Tilstede: 58 baater med 247 mand. (Desuten har 4 motorbaater trafikert Halten-Indlandet for indkjøp av fisk). 4 kjøpefartøier og 1 landkjøper.
Sjøveirsdage: 3 hele.
Ukens parti: Fisk 19000. Rogn 24 hl.
Lever 52 hl.
Av leverpartiet anvendt til dampning av medicintran 49 hl., hvorav utvundet 26 hl.
og tilovers for anden tran 3 hl.
Priser: Fisk pr. 100, rund kr. 180-190.
Fisk pr. kg. sløiet kr. 0.41 il 0.45. Rogn pr.
hl. kr. 40.00. Lever pr. hl. kr. 80.00. Hoder pr. 100 kr. 2.00.
Ialt: fisk 62000. Rogn 94 hl. Darnp- medicintran 80 hl. Tilovers til anden tran 26 hl. lever.
f etsildfisl<et.
Fylkeskontoret Bodø- telegraferer 22/3 1919:
Brønnøy: I uken opfisket 1084maal sild, alt eksportert, op1isket ialt for Brønnøy 8489 maal, derav saltet handelsvare 320~ tønder, anvendt til sildoljefabrikker 503 og eksportert 5295 maal.
Sildefisket Vestkysten.
Opslag 19. Maaløy 19/3: Fra Selje: Silde- fiske paa natsæt ut av Eltvik 22 motorbaater 4:-;-20:-;-12 maal, størrelse 650, FraKinn;
Sildefisket lørdag paa natsæt Leiaboene 4-7 maal og ved Ryksteinen, tilsammen 77 maal, mandag 2 farkoster Ryksteinen tilsammen 68 maal, idag 1 baat 8 maal, pris 15-15.50.
Ingen nævneværdig deltagelse. Fra Bulandet:
Fra Rykstein og Haastein idag fremdeles smaa fangster, 1-10 maal, pris 15. Tilstede 55 garnlag, 25 notlag, 1 dampbaat, 20landkjøpere, 2 saltefartøier, 4 seilere, ialt 700' mand. I Sulen intet sildefiske. Tilstede 18 notlag, 19 landkjøpere, ialt 218 mand.
Opsynschefen.
Opslag 19. Espevær 20/3: Søndre vaar- silddistrikt. Siden søndag optat kun 1000 maal garn- og 7500 maal notsild og de nye stæng fall og smaa pris 12-20, notsildens størrelse 650, noget sei og torskefiske.
Buvik.
Opslag 19. Maaløy 22/3: Fra Selje: Uke- kvantum sild 475 maal alt paa natsæt ut av Eltvik. Sildefisket nu slut. Mesteparten hjemmesaltet. Pris 15-18, størrelse 650. Fra Kinn: Til Kinn fra Haasteinen ukekvantum 343 rna"l, størrelse 580-610, pris 16. Total- kvantum vaarsild 3965maal, hvorav til hjemme- forbruk 30 maal, resten saltet. Fra Bulandet:
Natsætf.mgster fra Haasteinen idag ubetydelig, optil 5 maal, pris 17-20. Ukekvantum 1000 maal, hvorav 200 maal iset, resten saltet. Fra de øvrige distrikter meldes sildefiske slut. Total- kvantum amtet: 97649 maal sild, hvorav hjemmeforbrukt 1060 maal, til hermetik- fabrikkerne 250 maal, iset 200 maal, resten saltet. Av kvantummet ca. 2500 maal snurpe- notsild, 28665 maaL notsild og 4.3 984 maal
drivgarnsild. Opsynschefen.
Opslag 19. Haugesund 22/3: Søndre Va ar- silddistrikt : Sildefisket sterkt avtagende.
Ialt iaar optat 605000 maal garn- og 535000 maal notsild, hvoravantages saltet 6:25000 og iset 240000 maal, resten til hermetik og hjemmeforbruk. Derhos ialt 175000 torsk og 750000 sei, det meste til hjemmmeforbruk.
Førstehaands middelpriser: Sild 193/4, torsk
2.00, sei 1.00. Buvik.
Opslag 21. Hisken 19/3: Paa natsæt Brandesund-0klandsvaag mislig, helst sorte garn, bra seigarnsfiske Hisken og utenfor
0landsvaag. Opsynet.
Opslag 21. Haakensund 20/3: Idag et stæng Vinnesvaagen, 2 nordsiden Selbjørnen, nordsiden Bakkesund og 1 nordsiden Korsfjorden, l vest Solsvik; 1 Toftevaag, alle smaa stæng; endel garnfiske langs 0y- garen-Hennøen-Stolmen, bedst Stolmen, dag om anden nogen faa snurpefangster Kors- fjorden-Selbjørnsfjorden. Sildepriser 15-25.
Opsynet.
26 mars 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIFT FRA fISKERIDIREKTØREN 109
Skreifisket.
Opslag 24. Aalesund 19/3: I torskefiske deltar 24 dampskibe, 1498 motorbaater, 603 aapne baater med samlet antal mand 9779.
Fisket gjennemgaaende smaat over hele fyl- ket. Fangsterne opgives fra Nordmørværene garn lørdag 100-350, line 50-200. Rykk smaat. Tirsdag garn 40-120, line 30-150, delvis landligge. Romsdalsværene lørdag garn 60-400, liner 120--180. Tirsdag garn smaat, faa trækninger, mest landligge, paa rykk alle dage smaat. Søndmør: Lørdag garn 100- 1400 paa dampskibene garn 600-3000. Line lørdag 200-750, rykk 150:-550. Mandag rykk 100-200, tirsdag garn 30-700, line
200~350. Rykkbaaterne vendereise. Det ser ut til at være liten fisketyngde tilstede, Især indenfor djupet. Fisken ugjevn, rognen no- get løsere. I Borgundfjorden er fangsterne smaa. Lørdag 5-25, tirsdag 2-10. Del- tagelsen betydelig mindre paa grund av lite fiske. Fiskerne tror nu at Borgundfjordfisket iaar blir ubetydeligt. Opsynschefen.
Opslag 24. Aalesund 23/3: For. hele Mørefylket opfisket 1 898 200 skrei, 3778 hl.
rogn, 2770 hl. medicintran og 218 hl. lever til andre transorter, derav Søndmøre hen- holdsvis 1539 000--3009-2297 og 37. Roms- dal?7 200-178-94-60 og Nordmør 282000.
591-379 og 121. Leverholdighet 320-460.
Vægt pr. 100 sløiet fisk 290-310. Tranpro- centen 50-37, fiskepris 1.50-170. Lever- pris 1.10--0.80. Fisket har ogsaa denne uke været ugjevnt og i det heletat smaat især for Nordmør og Romsdal. Dagsfangsterne der opgives paa garn 50-100, line 50-250. For søndre del av Søndmør har fisket denne uke været noget bedre. Dagsfangster dampskib garn 700-2200, line 1800-2300, motorbaa- ter garn 50-1200, line 100-1600, paarykk 150-500. Fisket har været bedst utenfor djupet, undtagen sidste nat saa det ut til at fisken har gaat noget længer ind mot land.
Fisken er fremdeles noget ujevn men fyl- dig og pen. Rognen noget løs, fisket i Bor- gundfjorden har været svært daarlig denne uke. Fangster 0-12. Sidste nat litt bedre paa enkelte steder i fjorden.
Opsynschefen.
Opslag 25. Maaløy 19/3: fra Vaagsvaag:
Garnbaater Bremangerhavet mandag 300- 800, tirsdag veirhindringer, delvis garntræk- ning med fangster 300-400. Paa Torskan- gerpollen-Kvalheimsviken og utfor Hesten mandag og tirsdag 300-1000, smaagarnsbaa- ter 60-350, rykkbaater 40-160, idag gjen- nemgaaende samme fangster paa de sidst- nævnte steder. Fisket paa Bortne de sidste dage smaat. Rognholdighet 400-500, . lever- holdighet 300, tran pro cent 48-50, fiskevegt 300-320, rundfiskprisen 165-150, lever 100 -90, vanlig deltagelse. Fra Raudeberg; Lør- dag 15/3 37 baater 50-600-200, mandag 17/3 45 baater 20-500-200, tirsdag 18/3 10 baater 50-400-200 torsk, leverholdighet 300, rogn 600, feHprocent 50, fiskevegt 275 -300, vanlig belæg. Fra Selje: Torskefisket paa Statt igaar 100-200 pr. baat, idag 80- 200-120. l Skaarfjorden igaar 40-200-80, idag 20-100-40, pilkfisket ut av Ervik igaar og idag 40-80-60, i Skaarfjorden 4- 20-12, leverholdighet 300, rognholdighet 600-700, rundfiskpris 180-175, vanlig be- læg. Fra Bremangerpollen : Torskefisket Bremangerhavet mandag 250-600, paa rykk optil 200, tirsdag delvis trækning 300-600, smaagarnsbaater strøket Nesje-TorvangerJ50 -500, idag samme fangster overalt. Rykk- baater Bremangerpollen 30-100, leverholdig- het 280-300, rognholdighet 500-700, fett- procent 50, rundfisk 170, deltagelse: 54 mo- torbaater, 100 smaagarnslag, 20 rykkbaater, 8 trandamperier, tilsammen 620 mennesker.
Fra Kalvaag: Torskefisket lørdag garnbaater Frøysjøen-Frøyskjærene 40-180. Breman- garhavet 90-300, rykkbaater Oldervæggen 70-300, mandag henholdsvis 10-150-2QO --900, rykkbaater 10-150. Tirsdag delvis
trækning frøysjøen 30-80, Bremangerhavet 70-200, leverholdighet 320, rognholdighet 600, fiskevegt 280-320, fettprocent 46-48, rundfiskpris 175-170, leverpris 11O~100, del tagelsen uforandret. Fra Kinn: Torskefisket lørdag 12-240, mandag 9-100, tirsdag 15 -70, leverholdighet 30-340, rognholdighet 600-800, fiskevegt 300, fettprocent 48, rund- fiskpris 1.60, deltagelse: motorbaatgarnlag 12, landkjøpere 2 trandamperier, ialt 130 mand.
fra Bulandet: Torkefisket endnu liten del- tagelse, torsk og sei 50-300 pr. baat, rund- fiskpris henholdsvis 1.50 og 1.00.
Opsynschefen.
Opslag 25. Maaløy 22/3: Fra Selje: Garn- baater torsdag fredag og idag 30-500-150 torsk, rykkfiske 4-100-40. Ukeparti 65 300 torsk, 30000 sei, 78 hl dampmedicintran 132 hl. rogn hvorav 38 hl. til hermetikfabrikkerne, resten saltet. Rundfiskpris 175-180, lever- pris 100, rognpris 35--40. Totalkvantum Torsk 200 000 saltet, sei 70 000 saltet, rogn 379 hl., hvorav 40 hl. til fabrikkerne, resten saltet, dampmedicintran 426 hl. Fra Raude- berg: Onsdag 19 mars 39 baater 50-900~
300, torsdag 50 baater 100-800-250, fre- dag 50 baater 50-600-200. Fisket foregaar paa. havet ut for Kraakenes indenfor Kraake- nesholmen. Paa Flister ubetydelig fiske denne uke. Ukekvantum 53 500 torsk alt saltet, 150 hl. damomedicintran, 300 hl. rogn. Total- kvantum : Torsk 16 750 saltet 625 hl rogn, hvorav 100 hl. til hermetikfabrikkerne, resten saltet, 503 dampmedicintran. Fra Vaagsvaag torskefisket Bremangerhavet og Utviken garn- baater-torsdag-og fredag 400-1000, rykkbaa- ter 50-200, paa Kvalheimsviken og utfor Neslen 300-1500, rykkbaater 30-180, idag 400-1600, smaagarnsbaater, Torskangerpollen 50-200, smaagarnsbaater paa Bortne 30-100, rykkbaater optil 30. Ukeparti : 480000 torsk, hvorav 4000 til hjemmeforbruk, 3070 til fabrikkerne, resten saltet, 1050 hl. rogn, 793 hl. dampmedicintran, rundfiskpris 160-165.
Totalkvantum : Torsk 705800, hvorav 4000 hjemmeforbruk, 3070 til hermetikfabrikkeme, resten saltet, 24200 sei, hvorav hjemmefor- forbrukt 2500, til hermetikfabrikkerne 4700, resten saltet, 1586 hl. rogn saltet, 1147 hl.
dampmedicintran. fra Bremangerpollen: Torske- fisket Bremangerhavet torsdag 300-600, Bre- mangerpollen 100~500, paa rykk optil 100, fredag Bremangerhavet 200-500, strøket Grotienesje 100-600, længer inde avtagende, paa rykk 0-30, idag fangsten ukjendt. Uke- kvantum: Torsk 20400, 340 hl. rogn, 338 hl. damptran. Totalkvantum : 480900 torsk, 11 500 sei, 792 hl. rogn, 805 hl. damp- medicintran, fisk og rogn saltet. Fra Kal- vaag: Torskefisket onsdag garnbaater Haa- skallene 40-200, Bremangerhavet 200-700, rykkbaater Bremangerhavet og Brempollen 20 -200, torsdag samme felter henholdsvis 50 -170, 80--500, rykkbaater 50-150, fredag Haaskallene 30-100, rykkbaater 20-80.
Ukeparti : 115900 torsk, 176 hl. damptran, 179 hl. rogn. Totalkvantum : 247500, hvorav hjemmeforbrukt 1000, resten saltet, 33000 sei, hvorav 3000 hjemmeforbrukt, resten sal- tet, 358 hl. rogn saltet, 378 hl. damptran.
Fra Kinn: Torskefisket onsdag garnbaater 1-100, torsdag 12-150, fredag 30-60, rund- fiskpris torsk 160-165, sei 80. Ukekvantum : 11 959 Jorsk, totalkvantum 16 939 torsk, 9300 sei av- fisken er hjemmeforbrukt 1300 torsk, 3300 sei, resten saltet, 10 hl. rogn saltet, 7 hl. damptran 9 hl. lever sat. Fra Bulandet:
Sei og torsk ved Reksteinen 200-500-300 mestedelen sei, ved Haasteinen og Bulandet 50-150-80. Ukeparti sei 22000, torsk 8000 total kvantum for Bulandet hittil ikke opgit.
Opgave over tran og rogn mangler. Total- kvanturn amtet: Totalkvantum torsk 1 835 289 hvorav hjemmeforbrukt 23300 til hermetik- fabrikkerne 3070, resten saltet, 215500 sei, hvorav hjemmeforbrukt 8800, iset 4700, resten saltet, 750 hl. rogn, hvorav 140 hl. til fabrik- kerne, . resten saltet, 3266 hL dampmedicin- tran og 9 hl. lever sat. Opsynschefen.
Opslag 27. Trondhjem 23/3: fylkets sam- lede fiskeparti 108 000, dampmedicintran 155, lever 51, rogn 184. Priser fisk sløiet 41- 45, lever 80-82, rogn 40. Tilstede 148 baa- ter med 668 mand. Fylkesmanden.
Opslag 28. Sørgjæslingerne 24/3. Vikten- fisket 23 mars 1919. Fiskepartiet 67000 herav intet hængt, damptran 98 rognpartiet 120, kilopris 45-48, leverpris 110, rognpris 40-60, forløpne uke smaa fangster -alle red- skaper, Sklinnafisket 21 mars 1919 fiskepar- tiet 63000, hvorav hængt 19000, iset 21 000 damptram 66, leverpartiet 43, rognpartiet 113, kilopris 40-47, leverpris 100-110, rognpris 60, torsdag garn 50-600-250, baatantal 45 kjøpere 7, Flatangerfisket 22 mars 1919 fiske- partiet 13000. damptran 20, rognpartiet 28 Hals.
Opslag 30. Svolvær 19/3: Lørdag garn Brettesnes-Balstad 300, Skroven-Ure 160, Kabelvaag-Hopen-Reine 100, Henningsvær Røst 70. Linebaater: Brettesnes--Kabelvaag -Henningsvær 50, Hopen-Reine-Røst 70, Balstad 200, Sørvaagen 130, Værøy 90. Line- skøiter: Brettesnes 300, Ure 380, Balstad 600, Sørvaagen 160. Mandag garn Brettes- nes 150, Skroven 130, Kabelvaag 270, Ho- pen-Henningsvær 70, Stamsund 130, Ure -Balstad 240. Linebaater: Brettesnes- Kabelvaag - Hopen - HenniI!gsvær 80, Ure 160, Sørvaagen 100. Linebaater: Brettesnes -Sørvaagen 220, Stamsund 250, Ure-Balstad 450. Tirsdag garn Brettesnes-Stamsund- Sørvaagen 120, Ure 200, Balstad 250. Line- skøiter: Brettesnes-Stamsund 200, Ure 200, Balstad 400, fiskepris 150-200, leverpris
100-134. Utvalgsformand.
Opslag 30. Svolver 23/3: Fiskepartiet 37/10 million, hvorav 28/10 million saltet, 7/10
million hængt, leverpartiet 371, dampmedi- cintran 4354 rognpartiet 6473 hL, leverholdig- het 400-430, tranprocent 46-56, fiskevegt 260-267, fiskepris usløiet 150-200, kilovis 40-45, leverpris 100-150, ferskrogn 60-95, baatantal 3504, hvorav 989 garnbaater og 1445 doryer fra 1432 motorbaater, østIofoten 1045, Henningsvær 183, Vestlofoten 2019, Værøy-Røst 257, kjøpefartøier 160, hvorav 44 Østlofoten, 3 Henningsvær, 108 Vestlofo- ten, 5 Værøy-Røst: Onsdag gjennemsnit- lig garn Brettesnes-Henningsvær-Stamsund -Sund 100, Ure 130, Balstad 500, Nufsfjord -Reine-Sørvaagen 70. Linebaater: Bret- tesnes 90, Kabelvaag-Sørvaagen 140, Hopen 120, Henningsvær-Værøy 50, Stamsund 30, Balstad 150, Nufsfjord 70, Sund 110. Line- skøiter: Brettesnes-Ure 200, Stamsund 140, Balstad 300, Sørvaagen 130. Torsdag garn Brettesnes--Skroven 30, Kabelvaag--Hennings- vær 100, Hopen 140, Stamsund 110, Balstad 450, Nufsfjord 220, Sund 180, Sørvaagen 40, Værøy 200, Røst 90. Linebaater: Brettes- nes-Kabelvaag-Sørvaagen 90, Hopen __ 150, Henningsvær 40, Balstad 160, Nufsfjord 140, Væf0Y 110, Røst 130. Lineskøiter: Brettes- nes 160, Stamsund 150, Ure 170, Balstad 400, Sørvaagen 180, Røst 130. Fredag garn Skro- ven-Ure-Røst 100, Kabelvaag 60, Hopen 90, Henningsvær--Nufsfjord 150, Stamsund 130, Balstad 350, Sund 250. Linebaater:
Kabelvaag-Værøy 60, Hopen-Henningsvær 40, Ure-Nufsfjo1"d 150, Balstad 180, Sørvaa- gen 130, Røst 80. Lineskøiter: Brettesnes -Sund 200, Stamsund 100, Ure-Nufsfjord- Balstad 180, Sørvaagen 130, Brettesnes-Sund 200, Stamsund 100, Ure 150, Balstad 500, Sørvaagen 160, godveir. Utvagsformanden.
Opslag 32. Vadsø 24/3: I den forløpne uke, intet fiske Finmark. Fylkesmanden.
Opslag 36. Breistrand 21/3: Øksnes:
Fisket denne uke hindret av uveir 3 delvise sjøveirsdage, linefangster Ytterbakken 400- 3000-1000 kg. mest hyse, 6 nætters garn 20-100-50 taretorsk.Lensmanden.
Opslag 8. 25/3: Landets skreifiske· til 22 mars 9,0 millioner stykker, hvorav 0,9, sal-
110 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 26 mars 1919
set 7,3, dampmedicintran 12123 hl. lever, 1537 hl. rogn 12189 hl. mot
1918 8,1-1,1--6,1 -8638-1566-11388 1917 14,3-0,4-13,3-21262-2463-23634 Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 dsbr.
Uken 16-22 mars.
Storsildfisket 1918-1919
til
22 mars.Derav Ukefangst Total-
Distrikt fangst Iset Saltet
maal
maa1 maal maal
Sannessjøen ... 80
Namdalen . . . 993 785
Hjemme- brukt maal
80 208
D Besaker . . . 760 3 760 3 760
et svenske sildefiske for Bo- Sørkraakøy ... 1 000 5 000 50001 huslen var i begyndelsen av uken
middelsgodt, men senere mindre fang- ster. Prisen var meget vekslende, fra 7 op til 15 kr. pr. hl. beroende paa tilførsel og sildens kvalitet. I Gøteborg har prisen været oppe i kr. 18.50 pr.' hl. Notfiskerne begynder nu at lægge op, saa dette fiske snart er slut. Fisket ansees ikke mere lønnende.
Stoksund . . . 10988 102637 100 97 5621 4 975 Valdersund . . . 59 1791 237 55 6701 3 272 Bjugn. . . .. . . l 715 1 715
Halten-Sulen. . . 41 376 2247 39 129
Titran ... '. . . . 67 400 8850 57 400 l 150 Smølen . . . 7 865 7 165 700 Kristiansund ... '. . . . .. . 157073 7343 142537 7 193
Bjørnsundværene ... 34083 33 155 928
Kvernes ... " . . . 3414 3414 Romsdalsværene . . . 33340 33340
Nordre Søndmør ... 16 896 16 896
r~y fiskeriagent i Tyskland. Aalesund ... " . . . 3600 110659 30001105259 2400
Som fiskeriagent i Tyskland har Søndre Søndmør ... 8 800 77 460 -- I 75590 1 870 departementet beskikket kjøbmand Tilsammen 25 148 722930 21 777
678377
22 776Johan Reusch. Hr. Reusch tiltrær Mot 1917/18... 4700 423511 9560 402878 11 070 stillingen l april, adresse Hopfensack 1916/17 ... 674 725626 4960 711 681 8985
19, Hamburg. 1915/16 ... 5718 639953 38247 595860 5846
Bergen 24 mars 1919.
lVied torskefiskerierne gaar det fre1J1- deles meget smaat.
Vaarsildfisket er avsluttende over- alt nu.
Paa eksportmarkedet mangler frem- deles enhver notering.
Salt: Fra pakh us IVliddelhavs kr.
14.00, engelsk kr. 12.50, tysk kr. 14.00 'pr. maa1 a 140 liter.
'Erstatning av bUk
til
embailage forføde'arer.
I forbindelse med sin i "l',Jorges
Utenrikshandel'~ nr. 3 for 1919 side 55 1) gjengivne rapport angaaende ovennævnte spørsmaal har general- konsul
Ko
ren indsendt til Utenriks- departementet endel tryksaker inde- holdende blandt andet en veiledning til fremstilling av "Magramite" samt .til tilvirkning av kartonbeholdere im-pregnert med dette stof.
Interesserte vil ved henvendelse til Utenriksdepartementets handelspoli- tiske kontor kunne gjøre sigbekjendt med ovennævnte tryksakers indhold.
l) Intat i "Fiskets Gang" nr, 7 for 1919.
i 1914/15 ... ,', . . .. . . 333 507678 147873 346210 13595 Bjørnsundværene, heri indbefattet Rinderø, Bud, Hustad og
Hal~~~d.
Smølen omfatter Veiholmen, Hopen og Bratvær m. fl.
Romsdalsværene omfatter Husø, Sandøy, Finnøy, Steinshavn paa Har- øen, Aukr~ og Otterøen.
Nordre Søndmør omfatter Lepsø, Harams0, Flemsø, Fjørtoft, Bratvaagen, Drynen, hvis der paa sidstn. sted saltes sild.
Søndre Søndmør omfatter havnene mellem Bredsund og Statt, hvorav de fornemste er Ulsteinvik, Fosnav~ag, Eggesbønes, Flaavær, Sands- havn, Storholmen og Haugsholmen.
Kvernes omfatter værene mellem Kristiansund og Vevang.
Vesikystfisl<et 1919 til 22 mars.
Uken som endte Ukefangst maal
Total- fangst
maal
, Total tilsvarende uker
1918 l 1917 Il 1916 I 1915 II 1914
_ _ _ _ _ + _ _ -!a _ _ ---!; __ m_a_a_l ~l maal 'maal
l
maal maal18 januar ... 20000 20000 - -
l -- - l -
25 " ... 65 200 85 200 67 500 26 500 - 8 7501 500 l februar.. ....
!
63290 148 490 137 500 94000 - 153251 8 100 8 " ... 52240 200730 210000 168000 12 500 459001 16800 15 " ... 184 090 384 820 392 500 276 000 55 850 98 100 81 500 22 " ... 213 625 598 445 437 500 532 425 235 500 202 830 158 450 1 mars ... 155810 754255 674060 835 185 372000 295580 268450 8 " ... 160015 914270 9408001080834 607000 461 480 428600 15 " ... 261 560 1175830 102.2940111161160 750250 564 146 535 150 22 " ... 61 820123765011648901211959,858500 639046 60500026 mars 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 111
- - - , - - - -
marl(~dsb~r~tninll~r
m. o.
Onsdag 12 mars 1646 kasser laassildH 74/ pr. kasse.
Torsdag 13 mars 3250 kasser laassild Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat.
Indberetning fra Norges fiskeri agent 74/ pr. kasse. 10 mars 1919: Import og omsætning i England, Hans Johnsen, dat. Hull, Torsdag 13 mars 1000 kasser laassild av klipfisk i uken fra 3-9 mars 15 mars 1919: 61/ pr. kasse (solgt efter togets 1919, alt pr. kvintal
a
50 kilo, an-S i Ide m ark e det uken endt avgang). drog til:
15 mars. Fredag 14 mars 3450 kasser notsild Bilbao: Import pr. dis "Marques del Handelen med norsk iset sild har 59/-57/ pr. kasse. Campo" 2414, seilsk. "Cecil" 2945 aldrig før siden eksporten begyndte :Fredag 14 mars 810 kasser notsild nyfundlandsk og seilsko "Adams" 3359 været begunstiget av saa høie gjen- 47/--45/ pr. kasse. nyfundlandsk. Samlet import 2414 nemsnitspriser som i denne uke. Der Fredag 14 mars 450 kasser notsild islandsk, 6302 nyfundlandsk. Salg var stor efterspørsel for fersk, blank via Newcastle 41/ pr. kasse. 1914, islandsk, 1549 nyfundlandsk.
sild fra indlandet, og flere partier Fredag 14 mars 3268 kasser notsild Beholdning pr. 10 mars 3000 is-' solgtes til maksimalpris. En gjennem-, daarlig pakket 58/-55/-50/ pr. landsk og 8500 nyfundlandsk.
gaaende høiere middelpris for alle kasse. . Prisen for 1ste sort opgaves notert sorter vilde være opnaadd, hvis ikke Fredag 14 mars 1916 kasser notsild til ptas. 165-175 for islandsk og transportforholdene og arbeidstiden 59/-57/ pr. kasse. ptas. 136-145 fornyfundlandsk.
for indJastning i jernbanevogne var Lørdag 15 mars rester 58/ pr. kasse. Sal1fander: Import pr. dis "Aragøn"
saa mangelfuld og generende for tra- 600 kasser via New- 278 islandsk. Salg 278 islandsk.
fikken Som netop nu. Flere hen- castle 50/-45/ pr. kasse. Paa Madrids børs notertes 10 mars:, stillinger er gjort til myndigheterne, Ptas. 87.90 pr. 100 fres. a/v 1/ Paris.
Ferskfiskmarked et.
og i parlamentet av repræsentanten Ptas. 23.00 pr. 1 09 a/v 1/ Lor!don.
for West Hull interpelleret om saken. Fra Danmark er tilført markedet
En norsk eksportør fik saaledes en en del flyndre. Størsteparten sendtes Angaaende sardinfisket i forløpne mindrepris av 12 000 kroner for 1000 til London. Fisken var gjennemgaa- uke indberetter vicekonsulaterne føl- kasser ved at ·jernbanen stanset ind- ende tynd og vandholdig. Det var gende:
Iastningen i jernbanevogne kl. 3.30 vanskelig at finde et fuldvoksent . Vigo: Der ilandbragtes kun 348 em. Og slike uheldige forhold fore- og fett eksemplar, hvilket fremgaar kurver.
kommer daglig. Skulde der des uten av den slette pris av 16/-17/ og Santander: Intet.
forekomme kulminearbeiderstreik og ned til 13/-14/ pr. stone a 61/4 kilo.
jernbanestreik i denne tid, vil store værdier gaatapt for fiskeribe- driften. Det lokale forbruk i Hull er rene bagateller. Røkeribedriften arbeider kun fra haand til mund med de nuværende høie priser paa fersk- silden. Røkerne avventer større til- førsler og nedgang i prisen til 40/
kassen, som de anser for toppris efter de gjængse priser i markedet for røkt sild. Det er derfor av interesse for eksportøren i Norge at beholde det indenlandske marked herover ved kun at skibe fersk, b!ank sild, hvor- for der er stort behov, mens der er stor mangel paa fersk fisk og især- deleshet av hyse. Totalimporten for uken utgjør 21 816 kasser, til en an- slaat værdi av kr. 1 OOOOOO,indbe- fattet resterne fra forrIge uke.
Følgende tal viser kvanta og priser:
Mandag 10 mars. rester aven baat fra lørdag 53/ pr. kasse.
Mandag 10 mars rester aven baat fra lørdag 57 /-54/ pr. kasse.1 Mandag 10 mars 3288 kasser snurpe-
notsild 48/38/ pr. kasse.
Mandag 10 mars 2140 kasser laassild 66/ pr. kasse.
F ersksihtmarl<edet.
Opslag 2. 19/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 15/3: Via Newcastle 600 kasser sild 50-45 shillings kassen.
Opslag 2. 19/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 17/3: 5200 kasser sild 66-64 sh., 2300 kasser delvis solgt 60 sh.
Opslaa 2. 22/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraf;rer 18 ds.: 3200 kasser sild 52-50 shillings utsolgt, tomt marked.
Opslag 2. 23/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 19/3: 7000 kasser sild, delvis solgt 63 sh. kassen. Træg efterspørsel, da for- sendelser dirigert til Peterhead og frazerburgh.
Opslag 2. 25/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 20 ds.: Rester av gaars- dagens ladninger 66-64 sh. kassen, marke- det rømmet.·
Opslag 2. 25/3: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 21 ds.: 800 kasser sild 61 -58 shillings kassen, daarlig kvalitet. 2240 kasser 67 shillings, alt solgt.
I{lipfisl<marlu~det.
Opslag 5. 21/3: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Import 10 133 islandsk. Salg 2133 islands, 1200 nyfundlandsk. Beholdning 11 000 islandsk, n'lOO nyfundlandsk. Priser 16200-16800 islandsk, 13400-13800 nyfund- landsk Santander ingen beholdning.
Paris 88.50. London 23.12.
Fra konsulatet i. Barcelona, daL mars 1919:
Herved har jeg den ære at ihd~' berette følgende om fiskemarkegef inden dette konsulatdistrikt.
Barcelona. Siden min sidste ind,.
beretning av 5 f. m. er im port~rt
221 536 kg. færøfisk og 237 500 kg:
islandsfisk, som omsattes til ptas .. ; 140000 pr. kv.
a
40 kg. Der fqrec-:)findes ingen beholdning.
Carfagel1a (4 mars). Klipfiskprisefn~I
er som følger pr. 50 kg.:
Engelsk stor ... . middels ... . smaa ... .
Ptas .. 160.00:
15a.Dø:
128.0'0;
Malaga (15 februar). Siden sitl-~te
, ,~ "C
rapport er importert 300 000 kg. c.~n\
gelsk klipfisk, som' omsættes til i?'K~l"
123.00 pr. 50 kg'. .t~'''.,",.
Tarragona (4 februar).
Si(l~!l~J9fr~
rige rapport er intet importeft.I--f~
forefindes ingen beholdnfr:~';ISbiV Paa Barcelona børs, ll:otef~;;O i~ags
for a/v veksel paa Parisptas. J~Prftfu pr. 100 francs og paa Londol1;rPt1jlj%o2
22.48 pr. 09~ siCT
112 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 26 mars 1919 Fra vicekonsulatet iAltona, dat. 12 A.-G." ,Hamburg under ledelse av
mars 1919. bankierfirmaet Emil Heckscher & Co.
I henhold til min indberetning den 3. f. m. (optat i nr. 7 i "Fiskets Gang" den 12 s. m.) har jeg den ære at indberette, at i den senere tid er her i Altona dannet et syndikat for import av fersk _ sild blandt de herværende gamle importører og for- handlere, som selvstændig har drevet sine forretninger førend krigens ut- brudd i 1914. Selskapet er dannet med en aktiekapital paa 4 mill. mark under firmanavnet "Frischherings- Einfuhr-Gesellschaft" m. b. H. iAltona, Kaiserstr. nr. 29.
Paa grund av de indre forhold i Tyskland og i denne usikre over- gBngstid, har de herværende store fersksildimportører sluttet sig sammen for at vareta sine og likeledes eks- portørernes interesser. Selskapet vil . kjøpe av de norske eksportøre den ferske sild fob. eller cif. mot kontant, og er selskapet kun dannet for en overgangstid til den frie handel aUer kommer i fuld gang, hvilket de her- værende sammensluttede sildeimpor- tører formoder, vil indtræde om en maanedstid efter fredsavslutningen.
Dette er ogsaa at ønske for de norske
fer~ksildeksportører, at dette syndikat atter ~snarest ophører: med sin virk- somhet, naar den frie handel i alle brancher aapnes, idet en monopol- isering her i Tyskland for import av fersk og salt sild og sardiner i olje, hvilke varer er av saa stor betydning for vort lands eksport, let kunde i længden foraarsake uoverensstemmel- ser, og ikke behagelige følger for eksportørerne. I det heletat er ikke stemningen synderlig stor her i Tysk- land for syndikatdannelser, og en av de første dage vil der i Ha m burg holdes et større møte, hvori der skal stemmes for, at den frie handel saa snart som mulig indtræder.
Dette nydannede selskap for import av fersk sild her i Altona under le- delse av det bekjendte importfirma
i Hamburg, Grosse Bleichen 31.
Av statuterne fremgaar følgende:
1. Anskaffelse av de nødvendige varer.
2. V æsentlig bevirke at indkjøpet holdes billig ved tilbakegodtgjø- relse aven tilmaalt procentsats paa det samlede aarsindkjøp.
3. Forutseende meget god rentabilitet av aktiedeltagelsen ved den for- modentlige fortjeneste.
4. Anskaffelse av et centralsted som stedfortræder den samlede inter- esse for den indenlandske fiske- handel, særlig ved overgangstiden for de virkende myndigheter.
Videre kan jeg meddele at salt- sildgrossererne i Hamburg har ogsaa sluttet sig sammen med kontor i Ham burg. Til denne forening hører saadanne specialfirmaer, som har kjøpt saltsild førcentraliseringen av hamburgermarkedet. Foreningens for- mand er hr. August Gerhus i Berge- dorf ved Hamburg, og vil foreningen vareta sine medlemmers fælles inter- esser og særlig energisk bestræbe sig for den snarest mulige gjenoptagelse av den frie handel.
Samtidig kan jeg indbereUe, at grossererne i saltsild i Mellem- og 0sttyskland har ogsaa sluttet sig sam- men til en forening for at vareta sine fælles interesser. Forretningsføreren er hr. geheimrat Oskar Simon, Berlin- Charlottenburg 2, NeubuhrstL78.
Naar nærmere oplysninger forelig- ger fra de nydannede syndikater for salt sild, vil jeg da straks indberette herom.
Maksimalfragter for salt, kul, koks. og clnders.
Utdrag av kgl. resolution av 14 febr.
" HiUegaart & Co. ,i arbeider selvstændig, . og er det ikke underordnet Z. E. G.s efterfølger "Reichsfischversorgung" m.
b. H. i Berlin eller statmyndigheterne.
L I medhold av § 1 i lov om mak- simalfragter av 18 juli 1917 fast- sættes maksimalfragter for trans- port til Norge med norske damp- og motorfartøier bl. a. av salt fra Middelhavslandene, Spanien og Portugal og av salt, kul, koks og cinders fra England.
Il. Maksimalfragterne fastsættes over- ensstemmende med et fremlagt utkast.
Videre kan jeg samtidig indberette, at i~: den senere tid er der ogsaa dannet et syndikat blandt fiskegros- sererne i Hamburg under firmaet
DDie Deutsche _ Fischgrosseinkaufs
Ill. Provianteringsdepartementet be- myndiges i medhold av nævnte
lovs~: § 4 til i særlige tilfælder at
dispensere fra de fastsatte mak- simalfragter.
IV. Nærvæende resolution træder i kraft forsaavidt angaar stykgods, den 1 mars 1919 (Kristianiatid) og iøvrig den 17 februar 1919 (Kristianiatid). De ved kongelige resolutioner av 31 oktober 1918, 6 desember 1918 og 31 januar 1919 fastsatte maksimalfragter ophæves fra samme tid, altsaa for stykgods fra 1 mars 1919 kl.
1 em. (Kristianiatid) og iøvrig den 17 februar 1919 kl. 1 em.
(Kristianiatid).
De nye fragter gjælder:
For stykgods: alle fragtslutnin- ger datert efter kl. J em. den 1 mars 1919 (Kristianiatid).
For andet gods: alle skibnin- ger, hvis konossementer er datert efter kl. 1 em. den 17 februar 1919 (Kristianiatid) .
I tvilstilfælder avgjør Provian- teringsdepartementet, hvad der skal henregnes til "stykgods" og til "an- det gods".
Salt.
Fra Spanien og øvrige Mid- delhavslande til havner i hele Norge (via Gibral- tar som inspektionshavn) Fra Portugal til havner i hele Norge ... . Fra England
a) til havner fra svenske- grænsen til og med . Tromsø ... . b) til havner nordenfor Tromsø ... .
J{ul, koks og cinders.
pr. tan cl 1016 kg.
kr. 50.00
" 50.00
" 35.00
" 45.00
Fragterne at betale efterskudsvis.
I
Koks og Kul cinders
I pr. tan I pr. tan Fra England å 1016 kg'la 1016 kg.
a) til havner fra sven- kroner kroner skegrænsen til og. I
med Tromsø ... 25.00. 40.00 b) til havner nordenfor
Tromsø. . . 35.00. 50,00
Told paa tøndestav ved indførsel til Island.
Ifølge indberetning fra vicekonsulen i Akureyri er der fastsat en import- avgift av 5 kroner for hver tønde til emballage for sild og for hver 20 kg.
materiale til saadanne tønder som indføres til Island.
26 mars 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fISKERIBEDRIFT fRA FISKERIDIREKTØREN 113
Eksport av saltstrødd sild.
Fra Provianteringsdepartementet.
Departementet meddeler at benyt- telse av salt ved utførsel av fersk sild gjøres ogsaa gjældende forsaavidt anga ar utførsel til Storbritannien (kfr.
departementets telegram av 15 februar d. a. indtat i "Fiskets Gang" nr. 8 for 1919). Departementet har tele- grafisk sendt toldkamrene meddelelsen den 22 mars 1919.
Amerikansk skotskbehandlet sild!
Siden det blev almindelig kjendt at skotskbehandlet Alaska-sild. av; prima kvalitet nu praktisk talt er utsolgt fra første haand paa Stillehavskysten, og der kun er en liten del av denne vare igjen i Seattle, har forretningerne her (N. Y.) ophørt at interessere sig for offerter fra den kant. Der er store beholdninger av norskbehandlet sild, som New York aldrig har brukt i større urstrækning, og som nu ligger usolgt i slutten av sæsongen. Disse vil utvilsomt bli offerert overalt i mellemstaterne (Dakota, Mich., Minne- sota), og man mener at der er gjort forsøk paa at faa anbragt kvantiteter av den i Sibirien, baade av Alaska og Britisk Columbia pakning, til hvilket marked mindst en repræsentant for saltere er reist efter nytaar. Efter- spørselen er ifølge melding fra Seattle liten, og produsenterne synes at vente ængstelig paa en bedring enten i mel- lemstaterne eller i Rusland. Der er sta- dige offerter paa ringere kvalitet av skotskbehandlet sild, og man kan er- holde rikelig av norskbehandlet til $ 15
a
$ 17 .50.Skotskbehandlet sild er i mange tilfælde avhængig av kjøpe- tilbud, da ingen priser er fastsat i offerterne. Beholdningerne i New York er der. fremdeles nogen efterspørsel efter, men den almindelige stilstand paa markedet har naturligvis virket trykkende for Alaska-silden saavel som for andre kvaliteter. Firmaer som sitter inde med silden har bestemte meninger med hensyn til priserne, og nogen uttaler at der vil bli god efter- spørsel naar veiret bedres og vaaren kommer. Erfaring viser at den liv- ligste omsætning av skotskbehandlet sild heller følger efter end. kom- mer forut for fastetiden. Britisk Co-lumbia sild offereres fremdeles her og het av utlandet i saa maate har kostet der er større beholdninger paa enkelte landet og først og fremst hermetik- hænder end man skulde ha ventet. industrien store værdier.
Blikmangelen meldte sig allerede i aarets første maaneder, og mens Import av torsk til og eksport av forhandlingerne paagik mellem re-
sardiner fra Spanien. præsentanter for de norske forbrukere
(Efter "Tidsskrift for Hermetikindustri"). og de britiske myndigheter, maatte Siden krigens utbrudd er indførse-
len av tørret torsk til Spanien stadig sunket. Denne artikel er et meget vigtig fødemiddel for folket, men pri- serne er steget enormt. Der er en mulighet for, at handelen nu vil bli bedre. Nedenstaaende opgave viser værdien av torsk og stokfisk indført i de første 6. maaneder av dette aar samt i de to foregaaende aar:
1916. . .. for 12 544 000 pesetas 1917.... 9355000
1918. . .. " 10 463 000
"
I samme tidsrum blev der ekspor- tert følgende kvanta sardiner:
. S a It et og "p res sed" : 1916 . . . . .. for 664 000 pesetas 1917 ... " 875000 "
1918 . . . . .. " 500000
Hermetisk nedlagt i æsker:
1916. . . .. for 9 248 000 pesetas 191 7 . . . .. " 8 351 000
1918 .... ' " 3 967 OQO
Hermeiikindustrien 1918.
Efter opgaver i "Tidsskrift for her- metikindustri" gives herved følgende kortfattede oversigt:
I hermetikindustriens historie vil aaret 1918 bli indregistrert som det stille aar. Fra aarets begyndelse til dets utgang har stilstand præget industrien over det hele land, og hvis ikke de forangaaende gode aar hadde sat saapas økonomisk marg i de fleste bedrifter, vilde "den døde
haand~' blit dræpende for mange.
Man har hittil redet krisen forbau- sende godt over, men det har selv- sagt tæret paa kraften og der gives naturligvis firmaer, som i adskillig tid fremover vil føle men av dette hungersaar.
I første række meldte sig en blik- mangel, som virket lammende paa hele industrien og som paa det sterkeste har understreket nødven- digheten av, at landet blir selvhjulpen paa dette omraade. Vor avhængig-
den ene fabrik efter den anden stanse bedriften. Endelig i juni kom man til en overenskomst. Denne gik som bekjendt ut paa, at Norge skulde levere 250 000 kasser sardiner mot til gjengjæld at faa 25 000 kasser blik, og med option paa yderligere 74 000 kasser sardiner mot 7 400 kasser blik - en option som imidlertid ikke blev benyttet.
Hermed var blikmangelen foreløbig avhjulpet for den del av fabrikkerne, som var tilsluttet en eller anden av im portforeningerne ; men det engelske blik kom ikke de "nøitrale" fabrikker tildode. For disse var situationen fremdeles saa trøstesløs som den kunde være, idet det tyske Z. E. G.
oprettet kontrakter bare med et litet faatal av nøHrale fabrikker. Det store flertal av nøitrale fabrikker har som følge derav staat stille det meste av aaret - og der findes de fabrikker som i aarets løp ikke har sendt ut en eneste æske sardiner.
Paa forskjellig maate har fabrikan- terne søkt at skaffe sine folk arbeide.
Enkelte har kjøpt jord til dem for at skaffe dem sysselsætteise. I aarets sidste maaneder har der dog hersket adskillig arbeidsløshet blandt hermetik- arbeiderne, særlig i Stavanger og de andre større byer.
Like efterat blikmangelen var av- hjulpet fik man en lønskonflikt som f'ølte's saa meget mere som mange av arbeiderne i uker og maaneder hadde gaat for fuld løn uten at der hadde været noget ar- beide. Konflikten endte med at man enedes om et dyrtidstillæg, saa nogen videre arbeidsstans blev der ikke av den grund.
Brislingfisket gav i det forløpne aar et magert resultat Ifølge den foreliggende statistik, som forøvrig kunde ønskes noget mere paalitelig, er fabrikkerne i Stavanger og Bergen, som er de eneste man har opgave over, tilført følgende kvanta raastof (i skjæpper) sammenlignet med t!d~
tigere aar:
114 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 26 mars 1919
Sted og sort 1918 1917 1916 1915
Bergen:
Brisling ... . Smaasild ... . Blanding ... . Mossa ... .
skj.
41 251 74531 1 386 485
kr. skj.
399810 234 120 201 957 18500 854387 49314 264443 29265 994
skj. skj.
271 225 470955 393 120 613995 247060 ? 204505 ?
- - - - -
l 115910 1 317 105 37051 - 291 885 - 23800 - 105261 -
- - - -- - - -
Ialt raastof 117 653 - 344016 457997 V ærdien av det Stavanger tilførte
raastof er altsaa i 1918 1 635 585 kr.
mot 4956245 kr. i 1917, 6806000 kr. i 1916, 4630500 kr. i 1915 og 2 732 619 kr. i 1914. Altsaa ogsaa med hensyn til værdien i disse aar er fjoraaret en mindsterekord.
Aarsakerne til nedgangen har været mange, men først og fremst skyldes den petroleumsmangelen, som baade fisket og transporten led under. Not- bruk maatte av mangel paa petroleum ligge uvirksomme i maanedsvis midt i bedste fisketiden. En anden aars'ak er at der ser ut til at ha været mindre
forekomst av brisling og smaasild i fjordene end før. Ogsaa "spanske- syken" s herjinger blandtbefolkningen har indvirket paa bedriften.
Som følge av hvad ovenfor er nævnt viser ogsaa eksporten av fiske- hermetik stor nedgang i 1918. Dog viser eksporten av sardiner nogen opgang fra 1917, takket være den store utførsel i august maaned, da overenskomsten med England gik iorden.
Nedenstaaende tabel viser forholdet i de sidste 3 aar, med utførselen av fiskehermetik angit i kg.:
Røkt Røkt Vaarsild Anden Anden
Aar brisling silde- fIske- Ialt kg.
vaarsild (sardiner) i Tomat hermetik hermetik
I
1916 l 075093 8316585 802370 25487340 2 811 680 38493068 1917 3264256 6 102 789 1 738 108 27427983 1 332041 39865 177 1918 1 953400 6493600 193400 9249200 476500 18365 100
Som man ser er utførselen av fiske- hermetik ikke engang halvparten i 1918 mot hvad den var de 2 fore- gaaende aar.
Trods disse litet opmuntrende for- hold er der i aaret ikke tilkommet mindre end 14 nye hermetikfabrikker, mens der, saavidt vites, kun er blit nedlagt l fabrik. Forøvrig har ca.
30 fabrikker forøket aktiekapitalen med tilsammen godt og vel 10 mill.
kroner. Forhøieisen er dels foregaat ved nytegning, dels ved overførsel av
fonds og opskrivning av eieqdoms- værdien. Der findes for tiden ad- skillig over 200 hermetikfabrikker i landet.
Til anlæg av et forsøkslaboratorium for hermetikindustrien er der indsamlet ialt 120000 kroner, saa resultatet har ikke svaret til forventningerne, da der var forutsat en minimumskapital paa 250000 kroner. Imidlertid fortsæUer indsamlingen og fondets styre har godt haap om at faa realisert planen.
Den amerikanske
tare~potaskeindustri, I
adskillige smaa anlæg beskjæftigetEfter "Fish Trades Gazette". sidste aar. Saa langt har denne - - industri utviklet sig, meddeler "The Fra en beskeden begyndelse i 1912 Pacific Fisherman ", at man nu be- har denne industri paa Pacifickysten høver ca. 500000 ton raa tare aarlig.
naadd ganske betydelige dimensioner, Produktionen av potaske i 1917 var der var i det mindste 8 store og over 11 000 ton til en værdi av
$ 2000000; Kongressen har bevilget penger og ved lov autorisert The Bureau of Soils at drive eksperi- menter ,med det maal for øie at ut- vide industrien. En forsøksstation er blit anlagt ved hvilken ikke bare den almindelige metode i behandling og tørring av det raa materiel blir studert, men ogsaa produktionen og værdien av de forskjellige biprodukter som man faar av tare ved tør behandlings- metode. Fortegnelsen over bipro- dukter utgjør nogen og otti subslanser, nogen av stor værdi, og man haaper at utvikle 'denne side i saadan ut- strækning at potasken kan bli pro- dusert og solgt uten hensyn til pris.
For skjæring og indsamling av taren er en speeielt slaamaskine blit kon- struert med en kapasitet av omkring 30 ton pr. time. Den bestaar væsentlig aven lægter paa hvis baug er fæstet en slaamaskine som kan sænkes ned i vandet forsynt med horisontale og vertikale kniver for saaledes at skjære en rektangulær vei gjennem taren;
den drives frem aven kraftig damp- maskine. Stationen bestaar av tre i forskjellig retning løpende tørremidler, direkte hete roterende og het luft, 50 fot lang og 51/2 fot i diameter, med transportapparat til avlevering av den vaate tare fra lager beholderen, og retorterne til at forvandle den tørre tare til tare-tjære ved en proces av destruktiv destillation. Denne tjære blir utlutet ved hett vand og den resulterende opløsning blir fordam pet til præparation av sterk kali, klormetal, almindelig salt og kemisk jod.
Utbyttet av fisket i Zuidersjøen
er i den senere tid tiltat betydelig, hvilket mange i Nederlandene til- skriver virkningen av den nye fiskeri- lov om mindsiemaal. Nærmere oplys- ninger er vanskelig at bringe. Fangst- utbyttet av flyndre steg fra l 048 000 kg. i 1910, sidste aar før den nye fiskerilov, til 2 068 000 kg. i 1917.
Utbyttet av aal er i samme tid steget fra 445 000 til 908 000 og smelte fra 1 908000 til 2 250000.
(Efter "Deutsche Fischereizeitung).
