Uk~ntng~ m~dd~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drift

(1)

Uk~ntng~ m~dd~I~ls~r for ^norsk fjsk~rib~drift

fra tjsk~rjdir~ktør~n

13 aargang

norsk~ flsk~ri~r.

Uken 25 juni-l juli.

B ank fis k e t fra Aalesund var endel hindret av uveir saa fangsterne blev ujevne, men tildels gode. Der indkom 22 dampskibe og 40 motor- baater med 200-3500 kg. kveite og 3000-17000 kg. lange og brosme.!

Den samlede ukefangst blev 33000i kg. kveite, 284000 kg. lange, 70000:

kg. brosme; 22000 kg. blaalange og!

29000 kg. andre fiskesorter. Prisen paa kveite va·r noget bedre, nemlig fra 80-105 øre pr. kg. De øvrige:

priser var uforandret, for lange 30,!

blaalange 20, brosme 17, torsk 20,;

hyse 30 og sei 20 øre pr. kg. Ialt blev;

i uken opfisket ca. 440000 kg. fisk til en værdi av ca. kr. 135000.

Fet s i l d fis k e t i Troms fylke var godt i sidste uke. I Bjarkøy blev sat 8 landnotstæng og 17 snurpenot-, stæng. Optat herav 14500 maal, hvorav saltet til handelsvare 3900 tdr., resten solgt til sildoljefabrikker.' Sildens størrelse var 2~5 streks vare og prisen var 7-10 kr.maalet. I Torsken er ide to sidste uker stængt

Onsdag 5 juli 1922

meforbruk 4533 maal og saltet

tit

handelsvare 34479 tdr. Fra 1 juli beregnes den nye fetsildsæsong at begynde og fra den tid begynder den nye kvantumsberegning .

B ris l ing fis k eter fremdeles meget smaat. I uken der endte 24 juni blev der tilført Stavanger 2000 skjæp·

per brisling, 15200 skj. mossa, 1000 skj. blanding og 300 skj. smaasild.

Indkjøpsprisen var for brisling 6, blanding 4, smaasild og mossa 2 kr.

pr. skjæppe.

K y s t mak reI fis k e t var smaat omtrent langs hele kysten. Ukefang- sten blev kun ca. 145 000 kg., hvorav til Bergen 16 500, Stavanger 9000, Kristiansand 33 000, Flekkefjord 13 000 . og til Hvaler foregaaende uke 19200 kg. Prisen var i Bergen 60,i Stavanger 70, Kristiansand 50-80, Flekkefjord 35, Haugesund 80-100, Egersund 40-50 og Fredriksstad 80 øre pr. kg.

Ialt er iaar opfisket 4 329 259 kg., makrei mot 3318000 ifjor og 3048650 kg. i 1920. Værdien av aarets fangst sæUes til ca. 2 mill. kr.

15 100 maal, hvorav hittil optat 7050 B~rttning~r.

maal. Herav saltet 150 tdr., solgt til Fetsildfisket.

sildolje 6900 maal og til agn 50 maal.

I Trondenes er i uken saltet 700 tdr., pris 7. I Hillesøy blev sat et større og et mindre stæng til handelsvare i Stonnesbotten. Herav var intet optat ved ukens slutning. I Gofjord i Kvæ- fjord er stængt ca. 5000 maal og i

Lensmanden i Aure telegraferer 28 juni 1922: Flere notstæng Aure ved Le- sund, ukefang'st 2000-3000 maal smaasild, solgt til hermetik 1000 maal, pris 9 kr.

maalet.

td~gramm~r.

Gullesfjorden ca. 1500 maal fin han- Ky~tmakrelfisket.

delsvare. Optat i uken er 1447 maal, Opslag 11: 4/7: Kystmakrelfisket: Uke-

hvorav til sildol]oefabrikker 1132 maal fangst 144543 . kg., hvorav ti~ .Bergen , 116 500', Flekkefjord 13 000, KnstIansand

resten saltet, pris 7 kr. pr. maal. 111- 33000 og Hvaler 19 900. ~riser: .Bergen

den Troms fylke er der fra 1 ]·anuar 0.60 pr. kg., Flekkefjord 3.?, Knshansand 60'-80 og Hvaler 30'-4D. Totalfangst

til 30 juni opfisket 221 264 maal sild, 4 329 259 kg.

hvorav solgt til sildoljefabrikker 172 360 maal, til hermetik 170 maal, iset 25 maal, agn 21 190 maal, hjem-

NI'. 27

Fet~i1dfisket.

Opslag 49. Tromsø 1/7: Bjarkøy denne uke 8 landnotstæng og 17posenotstæng.

Optat tilsammen 14500 maal, hvorav tilvirket 3900 tdr. handelsvare, resten solgt sildoljefabrikker. Størrelse 2~5 streks, priS' 7710, Torsken denne og, forrige uke stængt tilsammen 15 100 maal, ialt optat 7050 maal, hvorav anvendt saltet handelsvare 150' tdr., sildoljefabrikker 6900, agn 50 maal, Trondenes denne uke stængt og optat i Kasfjord, hvorav tilvirket handelsvare 700 tdr., resten solgt sildoljefabrikker, pris 7. Hillesøy denne uke et større og et mindre stæng handelsvare, i Ston- nesboUen intet optat. Kvæfjord i Gofjorcl stængt ca. 5000 maal, i Gullesfjorden ca.

150'0 fin handelsvare. Optat 1447 maal, hvorav anvendt sildoljefabrikker 1132 maal, resten saltet handelsvare, pris 7.

Optat inden fylket 221 264 maal, hvorav anvendt saltet handelsvare 34479 tdr., sildoljefabrikker 172360 maal, hermetik- fabrikker 170, iset 25, hjemmeforbruk 4533 og agn 21190' maal. Fylkesmanden.

Ut~nlandsk~ fl$k~rl~r-

Uken 25 juni-l juli ..

Mak reI fis k e t ved Skagen var i uken meget hindret av uveir, saa ukefangsten blev liten. l\tled garn intet opfisket. Det meste er indbragt med dorg, ialt 'i uken 8000 snes. Pri- sen har steget og der betaltes op til 3 kr. pr. snes. Ialt er iaar opfisket og ilandbragt til Skagen 151 000 snes.

Det svenske makrelfiske med drivgarn var meget hindret av uveir. Der er foregaat noget dorge- fiske utenfor kysten. Prisen var fra kr. 2.10 til kr. 5.00 pr. snes. Største- delen av fangsten blev sendt til K:risti- ania. Nogen saltning er ikke foregaat i uken.

tt1~grammtr

•

1(lipfiskmarkedet.

Opslag 5: 4/7: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 3 juli: Uketilførsel 7800 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bil- bao: 4500 kvintaler norsk, 26 000 iSllandsk.

Priser: norsk nyfisk 95---":10'5 pesetas, islandsk 75--108. Kurser: pund 28.36, francs 53.85.

(2)

250 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 5 juli 1922

I\onsulatbtrttnlngtr.

Legationen i lissabon meddeler Utenriksdepartementet i skrivelse av 3. f. m.:

Lissabon: I tilgift til de fra utlan- det hertil importerte partier ankom der den 20. ds. fra Oporto 27)~ tons klipfisk av forskjellig utelandsk oprin- deIse.

Den sam led e beholdning av klipHsk av alle sorter paa Lissabons marked utgjør for nærværende ca.

210 tons.

Detaljpriserne for de forskjellige fiskesorter som nu Hndes paa markedet, stiller sig for tiden saaledes:

Es. pr. kg.

Islandsk.. .. .. .. .. 3.20

a

^4.00

lab rado rbehand-

let .. 3.00

a

^3.40

Nyfundlandsk .. " .. 3.00

a

^3.20

Fransk .. .. .. .. .. 2.80

a

^3.20

o

^porto: Den i telegrammet opførte dan s k e klipfisk er ankommet via Hamburg, og maa antages at være færøisk fisk, da islandsk fisk kun sjel- den skibes den vei.

Den samlede klipfiskbeholdning i Oporto av alle sorter beløper sig for tiden til ca. 1427 tons.

Legationen i Lissabon skriver til LItenriksdepartementet 13 f. m.:

Det fremgaar av legationens klip,.

fiskrapporter i den senere tid at ved siden av vor gamle konkurrent, den nyfundlandske klipfisk, er ogsaa fisk fra land som Island, Frankrike og Tyskland begyndt at Hnde stigende avsætning paa det portugisiske marked.

Hvad specielt den sidstnævnte vare angaar kan oplyses at tyskerne for nærværende er særdeles aktive for at skaffe sin kunsttørrede fisk - fast fot særlig paa Oportos store marked og at de for at naa dette maal skal være Iuldt beredt til at undersælge sine konkurrenter. Ifølge foreliggende op- lysninger ventes der i fremtiden regel- mæssige og økende tilførsel av dette produkt til Oporto hvor de hittil im··

porterte partier har fundet villig om ..

sætning straks efter ankomsten uten tidstap.

- - - -

Konsulatet i Barcelona indberetter i skrivelse til LJtenriksdepartemenet a v 18 f. m.:

Man var igaar nede paa en her- værende klipfiskimportørs lager og tok i øiensyn en mindre prøvesending norsk klipfisk som vedkommende firma hadde mottat gjennern en forbindelse i Bilbao.

Fisken kunde ikke sees at være vra- ket i henhold til de n;ye bestemmelser om tvungen vrakning, men var allikevel efter importørens uttalelse den peneste norske klipfisk -som paa aar var kommet til dette marked. Den var godt utlagt helt ned til sporen, den var midfri, fast og lys i bunden og hadde fremforalt den tørringsgrad som paa denne aarstid passer for Katalonien. Paa den anden side var der paatagelige mangler. Skjønt den var Søndmørsfisk var den for smaafal- dende og altfor tynd for dette marked.

Den bar delvis merker efter klepp og rygbenet var ikke kappet tilstrækkelig, idet der paa enkelte fandtes spor av blodstub. Videre var fisken i stor ut·

strækning brukket. Dette maa væ··

sentlig tilskrives skjødesløs emballe- ring, men kan ogsaa komme av mindre omhyggelig behandling ved utvaskningen. Brukket fisk nytter det ikke at faa omsat her til lønnende priser. Som flere ganger tidligere fremholdt sælges fisken i detalj opskaaret i strimler og den brukne fisk vil selvs~gt ved den behandling falde frahinanden i smaastykker. Til- slut skal man faa fremhæve en ting, fisken var ikke jevnt sorteret, der var god og mindre god fisk i samme pak- ning. Vedkommende importør bemer- ket i den anledning at han heller saa at den hele bundt var daarlig end at han ikke skulde kunne ha tiltro til en enste.

Imidlertid- vakte denne lille prøve- sending vedkommende importørs store interesse, og han uttalte, at han meget sandsynlig til næste aar vilde gjøre forsøk med norsk klipfisk, forutsat at prisforskjellen paa norsk og islandsk klipfisk . fremdeles holdt sig og at de foran anførte mangler kunne paareg- nes rettet under den tvungne vrakning for dette marked.

Man tillater sig at henstille til over- veielse om ikke tiden nu er inde til at drive litt reklame for norsk fisk paa det katalonske marked. Det vil ta lang

tid at faa vor fisk indarbeidet igjen og jo før man tar fat desto bedre. Det turde kanske være vel anvendte penge om man sendte ned nogen faa bund- ter klipfisk til fordeling blandt de her-

~ærende importører, for at de ved sdvsyn kan forsikre sig om den nye vrakeranordnings effektivitet eller- for at undgaa at gi fisk~n bort - fik hitsendt nogen smaa partier ikonsig - nation.

Legationen i Havana, dat. 15 juni 1922:

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet 26/5-7/6 meddeles følgende:

Indførselen androg til 3308 kasser.

Beholdningen pr. 9/6 var anslaat til:

4000 kasser fisk ialt, hvorav 2800 kasser norsk fisk, 400 Alaska og 800 kanadisk.

Priserne var ifølge »Revista Oficial«

for kanadisk og Alaska $ .11.75. Norsk fisk noteres med $ med 11.50-12.00.

London 60 div. $ 4.50 pr. :B.

Paris 3 div. $ 0.46¹

4

pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. 3/16 P.

Vkekonsulatet iAltona indberetter den 24 f. m.:

Vicekonsulatet har den ære at ind- berette hr. fiskeridirektøren, at i tiden fra 8 mai til den 22 mai ankom hit til Altona 8 tyske dampere fra Hauge- sund med 720000 kg. saltede kumme- sild, som solgtes for mk. 4.50 til 4.80 mk. pundet. Omend silden i flere til- fælder ikke hadde førsteklasses kvalitet, blev den dog hurtig omsat til her··

værende fiskeindustrier og marine- anstalter.

Disse partier sild var den for en tid lagrede rest av norsk sild for denne sæsong, hvorefter den engelske silde- sæsong for kort tid siden er begyndt at levere til sildeimportørerne i AI- tona. Den engelske sild blir ogsaa hovedsagelig befragtet med tyske dampere.

mark~dsb~r~tnlng~r m. \).

Indberetning . fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen, dat. Hull, . den 30 juni 1922:

(3)

5 juli 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 251 Fis k e m ark e det i uke n S o ill baat og materiel. Man regnet paa hin

end t e 3 O jun i. tid med en gjennemsnitlig pris for hele den skotske sæsong av 20/ pr.

cran for at faa driften til at balansere og utgifterne den gang var bagateller mot hvad de er nu. De eneste som kan sies at været ovenpaa i gamle

delen av de i bankfisket paa Nyfuhd- land deltagende portugisiske fartøier hører hjemme, forsynet legationen med følgende opgave over de fartøier som hittil vites at være utklarert fra de forskjellige havner for dette fiske- felt :

F iskerutebaaten var ogsaa i denne uke en dag forsinket grundet sterkt vestlig storm og fisken førtes saaledes først paa markedet tirsd3g morgen.

Partiet denne gang bestod av 243 kasser laks, hovedsagelig konsignert til London, 16 kasser hummer, 9 kasser. kveite og endel blikspand med ræker. Likeledes medbragte ruteskibet fra Kristiansand 581 kasser 'makrei og

dage og nu, er seildriverne, og det C amm . h' a . . . . 2 fartøier samme vil være tilfældet i andre Vianna do Castello .. .. 7

lande. Oporto . . . ' . . . 10

Følgende tabel VIser den daglige Aveiro .. .. .. .. .. .. 24 fangst ved Lerwick: Figueira da Foz .. .. ,. 1 6 kasser laks. For laks var der godt ... ^Cf)

2 '2 blJ

begjær, for middels stor fisk til 1/10, ~ ~ ~ ~

større fisk 1/7 og svæler: smaalaks _~ t:: _t::~ 2 ^Ialt ^Priser

u ^Cf)

under 6 lbs. 1/8 pr. pund. Et par ~

6'

~

pence høiere pris hadde man vel iaat ---:---:---...,;..-==-~--+----

hvis laksen var kommet paa markedet Fredag 348! 22 8017598 10/24/6 mandag morgen. Makrellen fra Kri- Lørdag 298 15t 1104595 10/24/6 stiansand betaltes med optil 18(-16/ Tirsdag 1260 8 ^I 100210014/23/6

for halvkassen. Onsdag 260' 8 ^I 45205°117/29/6

I London var priserne paa laks som _T_o_rs,_d_ag;;;;;....:..._3_2_0,--19 506500 11/25/6 ankom via Newcastle tirsdag morgen

1/9-2( og forsendelser via Hull paa 9nsdag 1/9

a

1 (Il.

Den hollandske flaate som driver fisket 60-70 mil øst av Bressay har hittil hat ubetydelig fangst og det samme er tilfældet for de andre uten- Sildefiskerierne S het l and. landske sildedrivere som driver fisket

omkring Shetlandsøerne. 3 utenlandske opsyns fiskerikrydsere anløp Ler- wick. Flere tyske baater fører fersk sild til Tyskland.

Fiskeflaaten ved Lerwick bestaar for tiden av 255 dampdrivere, 101 motor og 62 seildrivere. 3 svenske motordrivere som bringer fangsten ind til det svenske salteri paa land har hittil kun indbragt 2

a

3 crans daglig.

Et dampskib avgik til Trondhjem med 2000 tønder saltet Shetlandssild.

td~grammtr.

Saltsildmarkedet.

Opslag 1. 1/7: Fiskeriagent Reusch, Hamburg, telegraferer 30 juni: Uketil- førsler saltsild 2300 tønder norsk, 12 700 skotsk. Hovedinteressen fremdeles skotsk matjes, men ogsaa norsk sild bedre søkt og noteringerne grundet markkursens ned- gang omkring 50-lOG mark tønden høiere.

Markedet fast. .

Portugals deltagelse i Nyfund- landsfisket.

Lissabon .. .. .. .. .. 12

66 fartøier Da der muligens er nogen efter ..

nølere som endnu ikke er avseilet) skulde man kunne gaa ut fra at den tidligere meddelte opgave over antal, let av 70 portugisiske fartøier som iaar ventes at ville drive fiske paa Nyfundlandsbankerne, allikevel ikke er overdreven.

Island.

Lov om ret til fiskeri paa sjø-territoriet.

(Oversættelse ).

§ 1.

Ret til at drive fiskeri paa islandsk sjøterritoriuill er udelukkende forbe- holdt islandske statsborgere raa islandske baater eller fartøier.

§ 2.

Ved islandske baate og fartøier for- staaes i denne lov saadanne, som ude ..

lukkende eies av islandske statsbor ..

gere.

§ 3.

Fremmede landes fiskere, der maatte drive fiskeri utenfor territorialgræn- sen, kan søke ly paa kysten for at redde sig under storm og uveir. For- øvrig et tilhold ved land eller i havn for derfra at drive fiskeri utenfor terri- torialgrænsen forbudt utlændinger.

Det er likeledes forbudt utenlandske I de sidste 3 uker har det væsent-

ligste fiske foregaat fra Lerwick· med et almindelig bra utbytte. De iland- førte kvanta utgjør 64500 crans, mot 25 031 crans pr. 28 juni f. a. Over 400 baater, damp-, motor- og seildrivere er engagert ved øgruppen, størsteparten med Lerwick som hoved- station. Fangstevnen er saaledes stor og hvis silden kommer paa sine faste tilholdssteder vil kvantummet snart bli stort nok for salterne, som er en J·lasse der arbeider med egen kapital og tar mindst mulig resiko. Tiltrods alle vanskeligheter har salterne i de 3 sidste uker holdt forretningen gaa- ende i sin favør . Størsteparten av de ilandførte 60 000 crans er tilberedt og solgt og paa det nærmeste disponert til Tyskland. Hittil har kvaliteten været noksaa daarlig, men efterhvert som sæsongen avancerer kan man vente sig bedre eksportvarer. Den økonomiske stilling for fiskerens vedkommende anser jeg for at være noksaa slet. Endskjønt jeg personlig ikke direkte har været aktionær i britiske sildedrivgarnsbaater av den saakaldte moderne type er jeg ikke fremmed for deres virke og avkastning før krigen, som var som oftest meget daarlig efterat avskrivninger var gjort paa

skibe paa sjøterritoriet eller i havner Legationen j iissabon meddeler i at tilvirke fiskefangst, likesom det er skrivelse til Utenriksdepartementet av forbudt andre end islandske statsbor-

10 ds.: gere at bringe deres fangst ind paa

Paa foranledning har konsulen i sjøterritoriet ener i land, for der at Oporto inden hvis distrikt største- tilvirke. samme,

(4)

252 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN ⁵^juli¹⁹²²

De irske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Mai 19 22 Januar-mai 1922

I

^I

Naar et islandsk fartøi udelukkende benyttes til sildefiskeri kan, uten sær- lig tilladeise, indtil halvdelen av be- sætningen være utlændinger.

Cwts. .;2 Cwts. .;2

For alle sorter tils. 27 1941 20202 ₉₄₄₃₀

I

⁹⁰⁹⁸³

Specifisert for følgende sorter: ^I

Sild ... 50731 2487 14325 7859

Brisling ... ,

...

- 220 55

MakreI, , .. , .. , ... , .... 14622 5 183 31 293 11 510 , Torsk, . , .. , , .. , . , , , . , .. 1 719 3190 16772 26 135 Lange., ... ",.",." ... 126 209 441 519 Hyse .... , .. , ... , .. " . 229 294 4 600 5 243 Hvitting, , , ... , , . , . , , . , .

'I

974 1 239 10516 11 600 Flyndre. , ... , .... , 1 537 3703\ 5044 12515 Skate & rokke ",.,., .. , 674 671 2 054 2 215 I samme tidsrum '1921 : ^" 27 140

I

22201

I

¹²⁸⁴⁸⁷¹ ^{127059 '}

De engelske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent .i Storbritannien og Irland.)

Mai 19 22 Januar-mai 1922 Cwts. \ Cwts. I

I

For alle sorter tils. 1014V59 1 084854 4161 808 5705 320 Specifisert for følgende sortpr:

10342 1 Sild . , ... , . ~ , , , . : . , .. , , .

Brisling 9530 42534 ^l' 34947

- 34930 4656

MakreI ... , , , , . , , , , , . , . 51 497 32 258 128 295 114 230 Torsk ... , 269431 236700 1 240969 1 295 122 Lange .. , ... , ... , . , ... , . 29867 19 116 100021 77534 Sei .... , . , . , '.' , , , , , .. , , '\ 29013 8046 147 429 55390 Hyse .,." .. , .. "" .... , 244 206 208 706 959 260 1 225 350 Hvitting, , , , , . , , , , . , , , . , . ' 17 425 14408 163525 135850 Flyndre, , , , . , , , , . , . , . , . , 76 622 145700 329830 890376 Kveite.. . .. .. .. .. . .. .. ..18793 70739 43098 201 296 Skate og rokke, .... , , . . . 45922 49 129 I 190210 Î 273565 I samme tidsrum 1921: Î 560 861' 1-1-' 1-1-3-617 Î~3-5-7q-. -76-3 ... ^1'-·-7-1-7-3-' -08-7

---~---.---~---~

§ 4.

Hver gang et fremmed fiskeskib søker havn i Island skal skibsføreren straks eller saa hurtig som mulig og senest inden 24 timers forløp, efter at skibet er ga at til ankers, gjøre anmel- deIse' derom til vedkommende politi··

mester eller repstyrer eller disses be ..

fuldmægtigede, der har at undersøke skibets papirer og føre nøiagtig tilsyn med, at landets fiskeri - handels-, told- eller karantænelovgivning ikke

I

for, at eftersyn har fundet sted, og at det befalede gebyr herfor er betalt.

Naar eftersynet foretages paa politi- mesterens vegne av repstyreren, deles gebyret like mellem dem.

§ 5.

Naar utenlandske sildefangstskibe opholder sig paa sjøterritoriet, skal de ba baatene paa dækket paa sedvanlig sted og garnene eller nøterne inden- bords, dog ikke i baatene.

overtrædes -eller omgaaes av saadanne § 6.

skibe, samt om -fornødent at opta Erhversministeren kan for et aar undersøkelse i saahenseende. ad gangen gi eieren av islandske fiske~

For eftersyn av skibspapirerne er- skibe tilladeIse til at benytte utenland~

lægges til vedkommende politimester . ske fiskere til fiskeriet eller paa anden 'eller repstyrer det i sportellovgivnin- maate til medhjælp, dog saaledes, at gen fastsatte gebyr, hvorefter der skal mindst halvdelen av skibets hesætning paategnes skibets folkeliste og attest er islandsk.

§ 7.

Saavel rederiet som føreren er an- svarlige for, at besætningen, opfylder betingelserne for at drive fiskeri ifølge

§ 1, jfr. § 6.

§ 8.

Den samme ret som islandske stats~

borgere ,har og paa samme vilkaar tilkommer de andre landes statsbor ..

gere, som ved øvrighetsattest godt- gjør, at de i de sidste 12 maaneder før denne lovs ikrafHræden har 'hat fast bo pæl her i landet. Endvidere kan erhversministeren i et fidsrum av 3 aar fra lovens ikrafttræden gi ut- lændinger, som eier fisketilvirknings- stat ioner her i landet, tilladeise til sammesteds at tilvirke fisk uanset forbudet i §. 3, andet stykke. Tilladeisen omfatter ikke ret til fiskeri paa sjøter ..

ritoriet eller ret til benyttelsen av fremmede skibe 'i strid med denne lovs' bestemmelser.

§ 9.

Erhversministeren kan meddele tilladeise til at eiere av sildeolje:- eller sildemelsfabrikker eller lignende fabrjk- ker maa benytte utenlandske skibe til fiskeri for fabrikkerne til disses eget bruk, uanset forbudet i § 3, andet stykke. ,Bevillingen, som kan meddeles for 2 aar ad gangen, skal indeholde bemærkning om, at den ikke hjemler de, fremmede skibe ret til fangst eller tilvirkning av fangst, paa sjøterritoriet, samt bestemmelse om, at bevillingen bortfalder, naar, de i samme fastsatte vilkaar ikke nøie over- holdes.

§ 10.

Naar skib, som har ret til at fiske paa sjøterritoriet, likeledes benyttes til tilvirkning av fisk, skal det forut hos politimesteren stille en av denne fast- sat sikkerhet for eventuelt . pligtige avgiftserlæggelser. Skipperen skal er- holde attest for,

at

saadan sikkerhet er stillet, og paa forlangende forevise attesten.

(5)

5 juli 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER -FOR NORSK FISKERIBEDRIFT 'FRA FISKERIDIREkTØREN 253

§ Il.

Aktieselskaper har kun ret til at drive fiskeri og tilvirke fangst paa sjø- territoriet, naar hele aktiekapitalen til- hører islandske statsborgere. Dog kan aktieselskaper, hvori fremmede under- saatter er -deltagere, drive fiskeri -inde paa sjøterritoriet, naar over halvdelen

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Mai 1922 Januar-mai 1922

Cwts. Cwts.

For alfe sorter tils. 347625 268699 1 693 175 1 488800 av aktiekapitalen tilhører islandske sPSel~lidfisert for følgende sorter:

" 28811 422896 193233

statsborgere og selskapet har hjem- · Brisling 58842 - - 10335 867

sted i Island og dets bestyrelse be- MakreI . l 023 392 14499 7 155

staar av islandske statsborgere, hvor" Torsk 85798 55 755 412648 368 172 av over halvdelen er bosat 'i Island.' Lange 25275 12 433 72 958 44 444

Forind'en et aktieselskåp begyndet' Sei 18 352 2835 99 654 27 308

- ' , ' , H y s e 70505 71 033 350989 407 376

sin virksomhet, skal dets vedtægter 'Hvitting 15 380 9828 69 355 53 747

forevises politimesteren paa det sted, Flyndre 5026 12022 30811 88522

hvor selskapet har hjemsted, eller, hvis 'Kveite .' 13207 36 338 32029 111 253 det ikke har hjemsted i Island, paa det ,_ Skate & rokke . 23 575 7 446 78 241 40359

~---~----.----~~~----~----~--~---~---

sted, hvor fiskeriet paabegyndes. Naar I ',samme tidsrum 1921 ... 1 239338 I 35i 111 11800826 I 2 133381 vedtægterne forandres, skal dette paa

samme maate forevises politimesteren.

E'in"'k

^ort^ove r sig t o v e r fis k e t v e cl A ber d e e n i m a ane cl e n.

Denne anmeldelse og forevisning ffi.· Trawlerne finder fremdeles litet av tar ikke vedkommende for den ved fisk paa kysten. Indbefattet avleverin- aktieloven paabudte anmeldelse. Ved- gerne fra tyske trawlere, utgjorde tægterne skal blandt andet indeholde fangsten fra Island 55 pet.og Fær- den bestemmelse, at samtlige aktier øerne omkring 9 pet. Fortjene~ten for skal lyde paa navn, og at ingen av- lokalfiskeflaaten meget utilfredsstil- hændelse eller overdragelse av aktieI lende. For første klasses baater var

linefiske, ilandført, av engelske traw- le re indbefatlet i ovennævnte total·

kvanta 3199 cwts, værdi f: 2262, ditto fra tyske fiskebaater ikke indtat i tal- lene utgjør 96 124 cwts., værdi f: 33 041, indbefattet lever og rogn.

Gjennemsnitspriser.

er gyldig, med mindre den skriftlig el bruttofangsten kun :E 610.0.0. og for 1922 1921 anmeldt for selskapets bestyrelse, som -mindre trawlere :t 310 for maaneden. Cwts. Cwts.

til enhver tid skal føre en fortegnelse En rekordflaate av 165 dampline- Damptrawlere ., .. .. IS/Il 35/9 over samtlige aktionærer med angi baater bragte tiltorvs usedvanlige Dampmotorer . -. .. .. - 84/5 velse av det hver især tilhørende mængder av stor linefiski som solgtes Store linebaater .. .. IS/Il 39/2 aktiebeløp. Politimesteren har at paa- til bemærkelsesvis lavere priser i sam-^I Store linebaater . . . . IS/Il 31/5 se, at vedtægterne er i overensstem- menligning med priserne paa linefisk Sildedrivere (agn) .. .. 5/7 10/3 meIse med lovgivningen. før krigen. Fortjenesten· var meget!! Flyndre, dragnot, mo-

§ 12. forskjellig efter baatens bruksdygtig-II

torba~teL.-...

^24/8

het og øvelse blandt mandskapet i

I

Dansker, _ snurrevadfisk 34/0

60/11 Ved nærværende lov gjøres ingen

indskrænkning i de rettigheter, som kr., hvorhos alle skibets fiskeredska- efter forbundsloven er tillagtdallske per, -saavelsom dets ulovlige eller ut il,·

statsborgere, eller som traktatmæssig virkede fangst og provenuet for maatte være tillagt andre. samme tilfalder ,statskassen. Under

§ 13. skjærpendeomstændigheter kan hele ,den ombordværende fangst konfiske- Ulovlig fiskeri eller tilvirkning av res tillikemed emballagen, saafremt fisk i islandsk havn, i land 'eller in de fangsten er sild, som er· nedsaltet i paa sjøterritoriet straffes med bøter, tønder.

fra 100-5000 kr. Til dækning av bøter og omkostnin- Hvis der er flere fremmede sjøfolk ger efter denne lov, kan vedkommende paa islandsk fiskeskib end nærværende skib om fornødent beslaglægges og lov hjemler, straffes det med bøter fra efter foregaaende utlæg sælges.

50-1000 kr. Saker i anledning av denne lov be-

Overtrædeise av lovens § 4 straffes handles som offentlige politisaker.

m.ed bøter fra 50-500 kr. Bøterne tilfalder statskassen.

OvertrædeIse av lovens §§ 5 og 10

Iøvrig straffes ulovlig fiskeri paa § 14.

straffes med bøter fra 100~2000 kr.

sjøterritoriet - bortset fra trawler- Nærværende lov trær ikraft den 1 fiskeri - med bøter fra 200-1 (} 000 juli 1922. Ved - loven ophæves frd.

, - - - -

12 febr. 1872, lov nr. 28, 17. desbr.

1875 om forandring i nævnte forord., lov nr. 35, 27 septbr. 190 l om aktie- selskapers fiskeri paa sjøterritoriet ved Island, lov nr. 10, 31 juli 1907 om forandring av førstnævnte lov, samt lov nr. 27, 11 juli 1911 om forandring av samme lov.

Vedtat paa Altinget d. 21 april 1922.

Statens FlskeriJorsøkssfation i Bergen

analyserer, undersøker og gir vei ledning ved tilvirkning av fiskeri- urodukter.

(6)

254 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 5 juli 1922

Samlet seifangst under sildefisket 1921-1922.

parten av utbyttet vinteren 1918-19.

Av denne fisk er ca. halvparten hængt Nedenfor følger en opgave over den samlede seifangst i de enkelte til tørfisk som finder et marked i tællingsdistrikter under storsildfisket i sæsongen 1921-1922 sammenlignet Sverige og i Afrika, særlig Vestafrika, med de 3 foregaaende sæsonger. Dette seifiske spiller en stor rolle for og ca. 1;4 er saltet til klipfisk, mens fiskerne, der ved dette har en ganske bra ekstraindtækt. bare en -fjerdepart har kunnet avsæt-

Derav

Ialt Samlet

Sted opfisket Saltet til Hængt til lindenlands. værdi

stk. klipfisk rotskjær forbruk kr.

stk. stk.

I stk.

Søndre søndmør..1 86000 ^-

I

⁷⁶⁰⁰⁰^I ¹⁰⁰⁰⁰

I

³⁶¹²⁰

Aalesund ... 240000 100000 50000 l) 68000 104410

Nordre Søndmør.. 10000 4000 6000 ^- 5,000

Romdalsværene .... 5000 ^- ^- 5000 2600

Kristiansund ... 120820 3000 90120 27700 54370

Bjørnsundværene .. 20730 10500 5300 4930 8915

Smølenværene ... 12200 ^- 11000 1200 5490

Kværnes ... 36900 - 34400 2500 16235

Titran ... 9000 1000 3000 5000 4000

Halten-Sulen ... 21000 4700 10500 5800 10500

Valdersund ... · 8000 ^- ^- 8000 2800

Stoksund ... 14000 ^- 12000 2000 5500

Tilsammen 583650 123200 29832U 140130 255940 Mot i 1920/21 ... 484490 34300 351690 98500 281325

" i 1919/20 ... 419155

:

203200 70670 145285 355535

" i 1918119 ... 1017180 627480 I 83600 306100 1008100

Under vaarsildfisket i søndre distrikt blev iaar opfisket 1250000 stk.

sei, hvorav saltet 310000 stk. Samlet værdi kr. 517 500.00 og i Sogn og Fjordane fylke blev opfisket 78 670 stk. sei, hvorav hængt til rotskjær 57970 stk. og saltet 9000 stk. Værdi kr. 28820.00.

1) Desuten 22'000 stk. eksportert ^tilutlandet.

Seifisket om vinteren.

En »binæring« under sildfiskerierne paa Vesllandet.

I Nordland er seien en sommerfisk.

Der fin des den naar den gaar i aater paa grundene - det er mest smaa- sei - og det er et meget sportslig fiske, med stangdorg eller ogsaa synkenot som ogsaa fordrer en høi grad av raskhet og paapasselighet skal ikke stimen smutte væk før noten er halvt op i vandskorpen. Og storseien fiskes mest paa dypere vand hvor golfstrømmen sæUer sin last av fiske- næring ind mot de undersjøiske brat- tinger. Der staar seien og venter paa sin del av havets gaver akkurat som rødfisken, men den er oftest endnu dypere.

Paa Vestlandet er seien en vinter- fisk. Dels søker den mot land der fordi den gyter paa de kanter, dels

fraadser den i de store sildemasser , som præger Vestlandets vinter med det liv og røre de fører med sig baade paa land og i sjøen.' Det er nu be-o vist, at det er den samme storsei som frekventerer baade Nord-Norge og Vestlandet, for ivinter blev der fanget to sei som blev merket og utsat i Vesteraalen - ifjor sommer - den ene blev fanget ved Grip (nær Kristi- ansund) den anden ved Tjernagel (nær Haugesund).

Det er ikke smaa kvanta sei som fiskes om vinteren - men saa er da ogsaa seien allemandskost baade i by- erne og paa landet. Der foreligger nu opgaver over seifisket. paa Vestlandet i vinter. I Møre og Sør-Trøndelagen (storsilddistriktet) blev der fisket 584 tusen stk. storsei og i Hordaland og Rogaland (vaarsilddistriktet) 1330 tusen stk.' Dette er noget mer end de to sidste vintre, men bare vel halv-

tes fersk indenlands. Et litet kvantum er eksportert fersk til Tyskland hvor man merkelig nok, omvendt av hvad der er tilfælde hos os sæUes mer. pris paa sei end paa torsk og ogsaa beta- ler den bedre. Seien er forresten i virkeligheten en bastantere mat end torsk og det har nok de tyske hus- mødre regnet ut.

o.

S.

Kystmakrelfisket 1922.

- - -

I I

^Herav.

Hvortil indbragt I Til -

______

-~-_;.I_I uken kg.1 Ialt kg.

Bergen...

1/7

16 500 91 839 Espevær ... 17/6 3 700 Haugesund ....

1/7

3 900 80 240 . Skudenes... 1°/6 1 550 Stavanger...

1/7

9 000 328 000 Egersund... 2 400 83012 Kirkehavn ... " 8 400 92 000 Farsund... 19/6 20500 Flekkefjord .... 1/7 13000 34400 Kristiansand.. 3°/6 33000 1365205

Lillesand ... ~ 1/7 800 19 358 Arendal... 24/6 3090

l

67 679

Do. ... 1/7 3 202 J Aaensire ..." 800 65 230 Grimstad... 50 l 37 592 Risør ... " 1 150 55260 Kragerø Skåtøy.. " 7 100 106 574 Langesund...

117

9 900 176 520 Nevlunghavn 24/6 2 500 232 500 Fr.værn .. ..." 283000 Vasser ... 17/6 267075 Horten ... 28/6 3600 28 200 Onsøy... 1°/6 420000 Hvaler ... 24/6 19200 214 400 Fredrikstad ....

2/7

4000 191 070 Fredrikshald.. 2500 39 725 Kristianiafj. ... ^24/6 24 630 Tils. 1 144 5431 4329259

Av fangsten er 4202 289 kg. op·

fisket med gan')., 94998 kg. med not og resten med dorg eller andre red·

skaper.

Av 'de forskjellige indberetninger kan hitsættes :

Ber gen: Fisket har foregaat ved Lund i Moldøen. Pris pr. kg. kr. 0.60.

L ang e sun d: Her har 21 baater deltat i fisket. Pris pr. kg. kr. 0.70.

(7)

5 juli 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRJFT FRA FISKERIDIREKTØREN 255 K r age r ø: Garnfisket her er helt

slut, makrellen tag€s i bundgarn og not inde i fjordene. Godt veir, pris

kr. 0.80 pr. kg. ^Hvorfra

Brisling etc. tilført Bergen

i tiden 12/6 _18/6 1921.

I

Pris Pris

skj. i~·. skj. s){j',

I

Brisling Blanding Mossa

skj.

Pris pr.

skj.

E g e r sun d: 3 motorskøiter paa drivgarn samt et notlag ved Eigerøy har delt at i fisket. Pris 40-50 øre pr.

kg. Kvalitet god.

Hordaland fylke . . . 400 2.50 Sogn og Fjordane fylke . ~ __ 250 4.00

4800 1.50 610 3.00 2390 1.50

Tils. 650 610 7190

---~---~--~---~----~--

Gr i m sta d: Storm av sydvest har hindret garnfisket og sterk nord- vest har sidste uke under land hindret notfiskerne. Pris 60 t!l 100 øre pr. kg,

V ærdi brisling ... , . . . kr. 2 000.00 -

Nyfundland drøfter spørsmaalet om at ophøre med konsignation

tU Middelhavslandene.

u

tenriksdepartementet har mottat følgende ·skri velse fra generaikons ula-

tet

i Montreal av 10 f. m.:

»The Trade Review«, St. John's of₇ fentliggjør den 3 f. m. en skrivelse fra visse fiskeriagenter -_ formentlig bosat i London - til Board of Trade i St. John's, hvori nyfundlandske -avski- bere av fisk opfordres til at holde op med at sende fisk i konsignation til Italien og Grækenland.

Det uttales i skrivelsen, at saafremt avskiberne i Nyfundland slutter sig til dette forslag, vil man søke rettet en henvendelse til norske og islandske avskibene om likeledes at opgi at sende fisk i konsignation til nævnte markeder. Man mener herigjennem at kunne spare avskiberne for mange tap og undgaa ophopning av for store lagre av fisk i nævnte lande:

I forbindelse hermed foreslaaes tillike at der til undgaaelse av reklama- tioner og ubehageligheter fra kjøper- . nes side bør etableres vrakning av

den nyfundlandske fisk og tillike at en viss del av kjøpesummen bør dispo- neres enten hos vedkommende mæg- ler eller i bank i London for at tjene som sikkerhet· for mulige retmæssige krav fra kjøpere. Salget er forutsat at skuI de ske pr. kontant mot dokumen- ter i London.

I anledning av forannævnte skrivelse til Board of Trade blev der ifølge »Trade Review« for 10 f. m.

avholdt et møte i St. ]ohn's av de vigfigste fiskeeksportører hvor samtlige var enstemmig om, at direkte salg av fisken var ønskelig, men vanskelig- heterne laa i at gjennemføre en pas- sende ensformet metode. Det blev fremholdt at ikke for mange aar til-

blanding. . . . " 1 830.00 mossa ... , . . . " 10785.00 kr. 14615.00

Brisling etc. tilført Stavanger

i tiden 12/6_17/6

I Pris Pris

Hvorfra

l,

Brisling

pr. Mossa

skj. pr.

skj. skj. skj.

Rogaland fylke ... 40 5.00 - -

Hordaland do. • • • • • • • • • • o • • • 1000 5.00 18400 2.00

Sogn- og Fjordane fylke ... - ^- 1000 2.00

Tils.

1_

¹⁰⁴

^° ^____

- - - -^- ¹⁹⁴⁰⁰ ^-

Røkt 1040 19400 _I -

-

V ærdl bnslmg ... kr. 5 200.00 mossa ... ... " 38 800.00

bake blev al klipfisk sendt i konsignation til det brasilianske marked, sam- tidig som sæltran, torsketran og hval- tran konsignertes til De Forenede Sta- ter, Kanada og de engelske markeder.

Likeledes blev al sild, hummer og andre fiskeprodukter sendt til kom- missionsagenter i de forskjellige markeder. I de sidste aar har forholdene forandret sig saaledes, at de foran..:

nævnte produkter med undtagelse av klipfisk, sælges i fast regning - en fremgangsmaate som er langt mere tilfredsstillende end konsignationsfor-:

retningen baade for kjøper og sælger.

De eneste lande, hvor konsigna- tionsforretningen fremdeles blir opret- holdt, er Portugal, Spanien, Italien og Grækenland.

Det er velkjendt, at flere av ekspor- tørern-e sælger store kvanta av sine skibninger til disse lande, men der gives endel agenter i - det sydlige E u- ropa som ikke vil kjøpe eller foranle- dige salg før varerne ankommer i konsignation. Qet er ogsaa naturlig, at ældre etablerte firmaer vægrer sig ved at foreta forandringer i sine dis- positioner ved salget, medmindre der kan fremsættes forslag om en for- bedret ordning. .

kr. 44000.00 Møtets formand har underrettet Board of Trade, om fiskeeksportører- nes enstemmighet om direkte salg, forutsat en fordelagtig ordning og fremgangsmaate kan Hndes.

Fransk

t~ld

paa fersk salt- vandsfisk.

Under henvisning til den i »Fiskets Gang« nr. 15 indtagne meddelelse fra det fransk-norske handelskammer om tolden for fersk saltvandsHsk i Frank-

rik meddeles, at handelsdepartementet har mottat følgende skrivelse fra Utenriksdepartemente, dat. 23. f. m.:

Under henvisning til skrivelse herfra av 29 mars d. a. har jeg den ære at oversende hoslagt et gjennem legationen i Paris mottat utklip av »]our- na} Officiel« for 19 ds., indeholdende et dekret av 9 s. m., hvorved den ved dekret av 9 mars d. a. fastsatte told- koefficient for fersk saltvandsfisk (told- tariffens nr. 45) nedsættes fra 2.3 til 1.9 for en periode av 4 maaneder.

Legationen i Paris har paa fore- spørsel herfra telegrafisk meddelt, at den nugjældende toldsats for fersk saltvandsHsk efter den foretatte ned- sætteise av toldkoefHcienten blir frcs.

38.00 pr. 100 kg.

(8)

norgts utrørst) av fiSktørodukttr fra

1

januar til

24

juni

1922

og uktn som tndtt

24

juni.

Fetsild ToJdsteder Vaarsild lOg skaaretl Storsild tdr. sild tdr. tdr. Kristiania ... 3 950 Kristiansand.. 659 Egersund ... 90 205 Stav:anger ... 24 405 552 Kopervik... 40501 2 Haugesund .... 230 262 499 Bergen ... 113012 8902 Florø... 5 009 1 206 Aalesund ... l 109 826 Molde ... -513 Kristiansund.. 1 182 2 487 Trondhjem .... 10 25939 Bodø ... -753 Svolvær... -1 709 Narvik ... -1 686

59 20747 2328 113617 32001 79636 59 "967

Nordsja- sild tdr.

Brisling tdr. 2 56 84 13

Islands· sild tdr. 6 2 38

Klipfisk, norsk kg. 3010 2504 21 248870 116 I 3185579 42928f! 15 350550

Klipfisk, islandsk etc. k~.

Rundfisk kg. 125 1438652 17660 270 88190

Rot· skjær kg. 100 74127 1 150 5155

Sei kg.

~7501

I I

Hyse, rund kg.

Anden tarfisk kg.

~051

1 4563901 2488151 112994 33150 61 820 208735

1300

Rogn tdr.

D.m. tran tdr. 17411 673 ~ 344 6049 382 5588 3573 163 266

8976 6244 428 195 51

R.m. tran tdr. 20 364 487 2

I Blank tdr.

Brun blank tdr. 110 I 1221 993 62 26 5 150

--

--484 ---------- Vardø ... --175 -------- Vadsø ... -----1 -- I

--- Andre ..

;~;;..

45 6689 3 836

~95

13

:~:

1

65~ ~~~ !

20 8781

-14610 2362 95 336

I

331925 1233593

I

635

----I

__ 1 uken I -I -_ 1 __ 30_1_

--=- .. _ -:-__

I ~ I 18 I 2--1 i 56425 3404 255

•

Anden Fisk, Fisk, fersk fisk Hummer saltet saltet stk. i farta i i tdr. kg. kg. 30811 --388 17672 184288 -- ---- 9949 89712 -.- 26705 1298 -- 2849-1: 42479 -32 77080 20210 41450 582 52979 1 726 -53 165 169 216 26400 68 1 312 60 -- 15226 -25600 - 385660 146 -1583 -.--- 250 --- 145384 -4438 - 2455 --6 1200 --- --67000 7 3898 -118 l 347 --- 964491 340135 165006 2720 2663ti I 1-l557 -12

Fiske· Sildemel guano . kg. kg. 17 0001 -

I

-- 70320 - 498500 504600 -- 1 272 200 - 371400 54020 150000 - 380000 251500 -5000 105700 214200 271020 183281 , -- -756800 --- 12000 - -10000 -- -43300 -120000 3 148 140 2 148701 192400 80000

Sælsklnd kg. - -- - - - - 102 198 - 89038 - - - - - - 7385 30 8823 4 - 207478 4744

I ! I

Hermetik kg. 45 14 1290 -

7 3 1-607940 6 3 I 12027 14658 97519 499 999, 7 12 11 481 428 12,

3072: '9801 - 366i - - - 83' 7886247

---

741 389

I~ <J) c: ~ tTl Z

...,

t""'

O

tTl ;s:: tTl t:1 O tTl t""' tTl t""' Cf) t'I1 :::o 'Tl O :::o _{Z '0} :::o Cf)

I~

,@ :::o

ca

tTl O :::o ~

...,

~ :> 'Tl Ul ~ tTl :::o

a

~ tTl ~

...,

o :::o rr:l z C,ri E. ~ ~ ~

Uk~ntng~ m~dd~I~ls~r for norsk fjsk~rib~drift