Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk fjsk~rjb~drjft

n

Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk fjsk~rjb~drjft

fra fisf{~r1(Ur~ktør~n

norsl(~ fiSI(~rjer.

Uken 4-10 januar.

STORSILDFISKET var i hele uken hindret av uveir, saa ukefang- sten blev ubetydelig. Litt indkom søndag, men senere var der kun landligge for uveir. Søndag ind- kom til Kristiansund fra stræknin- gen Skolmen-Halten 7 dampskibe og 15 motorbaater med fangster fra 1-225 maal, igjennemsnit 78 maal.

Senere intet fiske. Prisen var fra 25-30 kr. pr. maal, middelpris 27.

Onsdag var der tilstede 30 fiske- dampskiber, 54 motorbaater, 22 sal- tefartøier, 16 landsaltere med 1058 mand. I Stoksund var tilstede 17 fiskedampskibe, 70 motorbaater, 34 kjøpefartøier, 17 landkjøpere med 1615 mand.

Den samlede ukefangst blev kun 3441 maal, hvorav til Kristiansund 1727 'maal, Halten-Sulen 1474 maal og til Stoksund 240maal. l tilsva- rende uke ifjor blev der .opfisket 121 405 maal og i 1918 30 883 rnaal.

Til 10 januar er der ialt anmeldt opfisket 64 784 maal mot 222 461' i 1919, 86424 i 1918, 225 417 i 1917, 153 554 1916, 266 540 1915, 90' 476 i 1914, 168849 i 1913 og 201 600 maal i 1912 til omtrent samme tid. - Iaar er saltet 64 784 maal mot 212542 i 1919, 84284 i 1918, 221 763 i 1917, 121 606 i 1916, 170807 i 1915, 19003 i 1914, 168849

j 1913 og 201 600 maal i 1912.

V ærdien av den samlede storsild- fangst til 10 januar antages at kunne sættes til 1 484 000 kroner mot 8765000 i 1919, 2700000 i 1918, 8216000 i 1917, 6 725000 i 1916 og 3670000 kroner i 1915.

Fet s i l d fis k e t. I Finmarken foregaar der endnu noget sildefiske.

r

Komagfjord blev sat 3 større

stæng agnsild og 3 mindre stæng i Lærredsfjord og endvidere er der Storfjord i Laksefjordbunden stængt BOOD kasser agnsild, med garn hadde man optil 20 rnaaL Pri- ser Talvik agnsild 8, fabrikvare 4 kr. maalet, i Lebesby for garnsild 10-18 og for agnsild 5 kr. maalet.

Ialt er der i Finmarken opfisket 126 700 maal, hvorav saltet 19230 tønder, og solgt til sildoljefabrikker 105 000 maa].

'For hele landet er ialt opfisket 605414 maal fetsild, hvorav iset 8915 maal, solgt

tH

sildoljefabrikker 364714 maal, solgt til hermetik- fabrikker 14469 maal og saltet til Ilandelsvare 249 220 tell'. mot ifjor henholdsvis 461 501 8375 211666 - 880 - 293046.

td~gramm~r.

Sto rsi I dfi skei.

Opslag 15. 6/1: Storsildfisleet : Stok- sund mandag landligge, nordvest, snekave.

Aalesund: Motorbaaterne klargjøres. Syd,.

vestkuling, neppe tItseiling. Dampskibene oplagt, streiken vedvarer.

Opslag 15. 8/1: Storsildfisket: Land- ligge for uveir siden søndag. Stoksund tilstede 17 landkjøpere, 34 kjøpefartøier, 17 fiskedampskibe, 70 moiorbaaier, 1615 wand. Kristiansund tilsted e 30 fiskedamp- skibe, 54 motol'baatel', 22 saltefartøier, 16 landsaltere, 1058 mand. Halten-Sulen ukefangst 31 desbr.-8 jan. 1474 maal, pris 23-22.

Opslag 15. 12/1. Storsildfisket hindret hele uken av storm. Uke~angst 3441 maal.

Totalfangst til 10 januar 64 784: maal, hvorav saltet 63073 maal, iset 508 maal, resten 1203 maal hjemmeforbruk.

Opslag 15. 13/1: Storsildfisket: Til Kristiansund mandag fra Griphavet 14 dampskibe og 14 motorbaater 1-200-81 maal, størrelse 480-540, pris 25-30-27.

Driverne ute, utrygt veil'. Til Titran man- dag fra Titranhavet 10 drivere 20-70-43 maal, pris 20. Stoksund mandag 1 damp- skib 25 maal, øvrige vendereise, igaar- aftes landligge, frisk sydlig. Til Aalesund En motol'baat Ira StorholmeIl 20 maal, stør- relse ;:;60, slor utseiling, men ingen damp- skite. Romsdalsværene delvis utseiling igaar,

NI'. 2

Opslag 18. Trondhjem 10/1: Opsyns- betjenten i Halten telegraferer 8 ds.: Hal- ten-Sulen 31 desbr.-'-8 jan.: Ukeparti 1474 maal, alt saltet. Pris 23-22, Halten 15, sidste 3 døgn veirhindring, som frem- deles vedvarer. Ialt 5287 maal, saltet han- delsvare 7758 tønder. Opsynsbetjehten i Titran melder idag: Hersteds denne uke al fiskedrift helt hindret av uveir.

Fylkesmanden.

fetsildfisket.

Opslag 50. Vadso 10/1: Optat ialt 126700 maal, hvorav S3.ltet handelsvare 12820; iset BOO, siidoljefabrikker 105000, agn 5620 og hjemmeforbruk 2G60 maal. 3 større stæng agnsild Komagfjord, 2 mindre stæng Lærredsfjord. I Storfjord, Lakse- fjordbunden, stængt 3000 kasser agnsild, dagsfangst, garn 20 maal. Værdi silde- fisket Talvik 1 oktbr.-31 desbr. 1919 ca.

600000 kroner. Tilstede Lebesby 4 kjo- pere, hvorav 1 Jandkjøper., 3 Jalldnotbruk, 9 motorskøiter, 10 smaagarnbaater, 100 mand. Priser TalviJ, agn 8 kroner, fabrik- vare 4 kr. maalet, Lebesby garnsild 10-18 kr., agnsild 5 kr. maalet. Fylkesmanden.

Opslag 9. 12/1: Til 10 desember an- meldt optat (j05414 maal fetsild, hvorav iset 8915 maal, solgt sildoljefabrikker 354714 . maal, hermetikfabrik 14469 maal og saltet handelsvare 249220 tønder. Ny opgave kun fra Finmark.

{It~nlandsl(~ fisl,~ri~r.

Uken 4--10 januar.

S i Ide fis k e t B o hus len.

Den ⁽³ januar gjordes gode fang- E:ter nord for Skagen, men senere har veiret hjndret fisket. Ukefang- sten blev 15584 hl., som solgtes inden Sverige saagodtsom alt. Pri- sen paa den sidst fange de sild var kL 13-14.50 pr. hl. til fiskerne.

l iJtet saltedes i uken. Totalfangst til 10 januar 103 701 hl., 50515 vaIer og 476050 kg. , Herav er der taltet 1335 hl.

Forskjellige utenlandske

m~ddelelser, Barcelona, 8 januar 1920.

Kurs paa Paris 47.10, kurs paa London 19.84.

1 ,

UKENtLIGE MEDDELELSER FOR NORSK F1SKERI13EbRlfT FRA FISKERIDiREKTøREN_ 14 januar 1920

Sildefisket Bohuslen.

Opslag 4. 12/1: Sildefisket Bohuslen ukefangst 15 584.1;11. 'notsild, ingen saltning, Totalfangst 103701 hl., ellers som før.

I\onsulatbtr-:tningtr.

Fra konsulatet i M ess i TI a: Kurante priser:

Import av klipfisk og stokfisk til Stokfisk:

Messina i november maaned 1919: Hollænder, Bergen ..

Stokfisk: Hyse .. ' .. .. . .'.

Fra Genua .. .. kg. 25000 Klipfisk:

» Neaple. . .. » 55000 SanG'iovanni, 1ste kva- - - - litet ..

kg. 80000 Kurant . . . . Klipfisk:

lire 820.00

)'> 520.00

» 425.00

» 350.00 Fra San Giovanni

Fra generalkonsulatet i B i l b a o, ;) " Genua . . . .

.. kg. 5000 . . » 6000 dat. 27 desember 1919:

Ifølge den sedvanlig'e efter uoffi- ei el opgave utførte statistik, har klipfiskimporten til Nordspanien været som følger i forløpne novem- ber maaned:

Til Bilbao 40. 919 kvintaler norsk, 46 583 kvintaler islandsk.

Til Vigo 5964 kvintaler norsk, 806 kvintaler islandsk.

Til Santander 3032 kvintaler norsk, 760' kvintaler engelsk.

Til Coruna 1882 kvintaJler norsk.

Til Pasajes fandt ingen import sted.

, Fra-generalkonsulatet i Gen u a, dat. 29 desember 1919:

Siden min sidste indbereming av 27 'f. m. er der ankommet hertil med s.s. »San Remo« 400 ton (8000 bal- ler) 'stokfisk ',fra Norge.

Fiskekonsortiets salgspriser er fastsat somi følger:

Stokfisk:

»Primario« (torsk av alle slags Lit. 750

kg. 11000

Oversigt over vindforholdene ved den norske kyst i uken 4-:-10. januar

1920.

(Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut.)

Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-12.

Station I 4 jan. ! 5 jan. l 6 jan. I 7 jan. I 8 jan. I 9 jan. l

L

^{8 mrg. 8 mrg. I 8 mrg. 1 8 mrg. 8 mrg. I 8 mrg. I}

'I - ----__ cy - -- ---T-=--=-- ---=-_=_==~_==j=C_::-__ ===~--- --

10 jan.

8 mrg.

I : I

Færder fyr .... !NNW 21N 21wsw 6 ssw 61SSW Oksø fyr ... liN 31NNW 2iSSW 3 SW 3 SW List.er fyr.. ... NE 2 NNE 2 SSE 3 SW 3 WSW Utslre fyr ... ,NE 2 NNE 4 SW 7 SW 5 WSW Bulandet .... .... E 2 WSW 3 SSW 10 \VSW 6 SSW

8WNW 41w 4 6W 41WSW 4

8NW 6

1

'W 5

7NNW 6N 5

6NNW 51NNW 5 Runde ... SW 3 SW 4 WSW 10 SW 6 NE

Ona ... WSW 5 SW 4 SW 8 SW 5 N

~NW

^{6INW- 4}

Titran ... NW 5NW 5 ,W 6NE 2NW 8WNW 6 Sørgjæsl.gerne NW 6 NW 4 WSW 9 WSW 5 SW

Brønnøy ... NW 4 NW 3 SW 9 SE 4 S

2N 7W 6

2NW 6SW 6

Bodø... N 4,WSW 4 SW 7 SW 6 SW 5 E l WSW 6 Røst ... WNW 6NW 3SW 10SW 8NW

Andenes... NNE 4 WNW 3 S 3 SSW 4 S Gjesvær ... : IN 71N 7 W 8\SW 6 SE Vardø ... : ... N 6

1

Stille. SE 21 Stille S Spitsbergen .. SE 21SE 2 E 61NNE 8

7NW 6WSW 9 51wsw 3!S 4 8i Stille ^{_ I I}SW 8 41 Stille W 5 IN 7 NE 9

Fetsildfisket til 10 januar 1920.

} Mercantile« (hyse, bros-

!

^Ialt optatl- ---i-SO!gtDeravso!gi- -,- -

-~~

me, langø, sei.. » 450 Dis t ri k t ^I, l \ Iset I

SildOlje-herm~tik-1

^Saltet

Klipfisk: ^I maa maal Ifaprik fabrik I tdr.·

I

I

maal maal I

~)Secco prim,ario~ (fuldvir- I , 1 I I

kettQ'l',sk).. .. . . . , " ^:1> 350 I ' I ⁱ

:>Sebco

'mei"cantile~: (fuld- Finmark fylke. . . . .. 126700 600 105000t 19230

'~lit{et anden fisk) .. " » 300 Troms fylke ... : 172 202 - , ^I 992261 7 760\: 89 709 Nordland fylke ... ⁱ 219771, 2925 1297081 1 550 79726

»Morbido p.rimario« (let- Namdalen ... 24687 250 149901 350^1\ 11 912 , virket torsk: Labrador, S. Trøndelag fylke. . . . 50 396 4740 8 8901 3 540 45 508 Labrador st yle, lave, Møre fylke.. . . . 10 813 400, 6 900¹ 1 269! 2 260

,~$.Åltfi~k)....

. . . . .. .. ^)'> 300 SHogd^fi log dFjforlkdane ... ! 3 4770

5 I : : 4

407₅

>{1Vforbido merc~ntile'((let~ or a an y e ... '-'-' -' -' i - --~I--~l--.~ 0

'virket'

anden fisk) .. .. G» 250, Tilsam~en :,'~05 414.~~ __

§

915l~~ 71~1'~ 469 249_2~9 alt pr, 100 kg. frit fra lager i enua,

f'ortoldet, kontant ved levering, uten Mot i 1918-17 '" ... , 461 501 . 8 375211 666i 880 293046 diskontb:

~ ~ i ~= ^i. ~ : : : : : : : : : : : :: i~~ ~g~ ~ ~.~.~, ~~ ~~~:I 2-~ ~~~ i ~~ ~~~

l?~h,oldningeTne saavel av stok- 1915-16 . . . .. 442801 23043 40211 400048 H,sk SOJ;Th -aV,- kHpfisk .er fremdeles 1914-15 ... , 501 174 22 840 211 510 ⁱ 254 470 sm:åa 'o:g indførselen har'været ube-

tydelig.

14 jalluar 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 15

dfi I t 1919 1920 t "1 10' r

hvortil kommer

11

»flat rate« samt Storsil s <e - I janua .

- - - indlastning i jernbanevogner og le-

i I Derav

l Total- ---~---'l---- ve ring paa markedet paa bestem-

Ukefangst f t

I

^{Iset I Saltet Hjemme-} meisesstedet =

3/

pr.

ton~

Dis tri k t maal angs , ^'I brukt

maal maal ^II maal Kortere strækninger:

I maal

l

^---i:---~ Leeds 51 miles:

! Godstog 13/4

+

⁵⁰ % = 20/

+

Helgeland ... . 500 i 400 100 flat rate -\- indlastning og: levering Namdalen ^{I -} I 2415 I 1 665 750 paa markedet 3/ pr. ton = 24/ pr.

Stoksund . : : : : : : : : : : : -: : : : : : : 1 240 26 195 - ^'I 26 195 - ton bruUovegt.

Valdersund ... ^I 17 830 328 17 493 9 Efter ovenstaaende beregning be- Halten-Sulen ... ' 1 474 5287 - ^I 5 165 122 taler konsumenter 2 øre pr. kilo i Titran. . . 1 995 1 995 - fragt.

Kristiansund. . . . 1 727 10392 180 9990 222 Det var før praksis, at jernbanens Aalesund ... _._. _. _. .~ _______ 1 _ _ 1_7_01 170 __ --_-_ ar'beider'e' hentet kolliet fr'a fiske-

Tilsammen 3 441 64 784 ___ 5_0~ __ 63_0_7_3 _ _ 1 _20_3 handlerens plads paa markedet,

--- - - - 1 - - - 1 k

hvor fisken pakkes, ises og mer es, 1918/19 ... 121405 222467 212542 9925 men i de sidste p,'lr aar maaUe av- 1917/18 . . . 30 883 86 424 84 284 2 140 ' senderen selv levere kolliet til jern- Mot

1916/17 ... 40080 225417 221 763 3654 banevognen mot 1 d pr. l-::asse godt- 1915/16 ... 17524 153553 309371121606 1010 gjøreIse for arbeidet. Det staar rau 1914/15 ... , . . . 61 320 174 162 55 711 :.-1_1_7_1_7_9~_1_2~7_2 paa dagsordenen i fiskerikredsel, at Brisling etc. tilført Stavanger saasnart den første sildelast utlos-

i tiden 1/ 12 -3112 1919. ses blir der intet kjøp, medmindre

Hvorfra ^Brisling _skje ^{Pris pr.} _skje ^Smaasild _skje ^{Pris pr.} _skj. ^Mossa _skje

jernbanens folk henter sildekassen

Pris pr. og bringer den til vognen. Hvorvidt

skje jernbaneselskaperne indgaar her-

Rogaland fylke ... ^- Møre fylke ... ^-

N. Trøndelag fylke ... ^{- ,} Nordland fylke ... ^- Troms fylke ... ^-

- 1 400

- 1 100

- ^-

- -

- -

2.00 2.00

- -

-

560 41 600 24480 SkotIand ... 7950 12.00 - -

4.00 4.00 4.00 4.00

Tils. 7950 - 2500 - 66640

Røkt ... - - 2500 - 66640

Kryddersaltet ... 7950 - - -

Tils. 7.950 - 2500 -- 66640

V ærdi brisling.. . . .. kr. 95 400.00 smaasild ... ^{o • • • • • • . "} 5 000.00 mossa ... _ ... , ... ....: ______ " ___ . __ 26_6_5_6_0_.0_0

Indberetning fra Norges fiskeri- agent i England, Hans Johnsen dat.

Hull, 7 januar 1920:

Fis k e h a i l del e n. Jern- b a i l e fra g ter il e.

Ifølge' en meddelelse fra den kol~

lektive jernbanekomite for Storbri- tannien og Irland, vil selskaperne forhøie fragterne paa al slags vare- frafik med 50 til 100 %, efter de forskjellige fragtsatser, hvorefter O'odset er klassificert. Bestem.mel-

b

sen trær ikraft 15 januar førstkom- mende.

kr. 366960.00 Den del av stigningen som ram- mer den norske sild og fisketrafik paa Storbritannien til de indenland- ske markeder, henhører under klasse C 12, og blir 50 % for fersk sild og fisk med hurtigtog, mens røkt fisk blir 60 % høiere end de nuværende fragter, hvorefter frag- terne for sild stiller sig slik:

Til London pr. hurtigtog:

pr. pr.

ton kasse

Gammel hagt 30/

==

^3/9

50 ^% tillæg - , , - 15/

··i

paa vil tiden vise.

For tiden er maksimalprisen paa fersk sild 3/6 pr. stone, mens grossisten har ret til at beregne sig 5/, og ved smaasalg i butik- og gate- salg

6/.

Den første mellemhandler har saaledes adgang til at beregne sig en fortjeneste av 21/ kassen ind- befattet fragt, arbeidspenger og om- isning, og det maa vel sies, at admi- nistrationen har tiltænkt vedkom- mende en rundelig fortjenes.te, naar lages i hetragtning, at den· samrr.e sælger før krigen var glad til om fortjenesten blev 6 pence og i hel- digste tilfælde 12 pence kassen. Da imidlertid London og indIandskjø- peren ikke gik med paa dette, skal nok avancen dreie sig om

5/,

ⁱ heldigste tilfælde, og til

2/6

^il.

1/8 kassen₅ som ikke er saa liten for- tjeneste for den som sælger flere hundrede kasser pr. dag, under ri- kelig tilførsel. Naar saa sildekassen tilsidst kommer tilsalgs i butik eller paa gaten, tillægger detaljisterne yderligere

1/

pr. stone paa prisen, hvorefter den britiske husmor be- taler kr. 5.40 for 61/

2

kilo fersk sild.

16 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN ¹⁴ jalluar 1920

Transportforholdene i TI den l and s.

Der var undør sidste norske silde- sæsbng paa Storbritannien store vanskeligheter med jernbanetrans-·

porten, og den har i høi grad for- værret sig; det hele jernbane- system

e'l'

i et kaos. I den anden gren av transportf'orholdene frem- trær arbeidsforholdene sig i de mest uhyggelige former, hvis illlake neppe kan præsteres i noget andet land.

Man kan ikke være en dag sikker paa, at varetransporten ikke forryk- kes i en eller anden branche, og stopper helt op. Det sam.me gjælder bunkerkul og sjauerne. Paa fiske- m.arkedet er indført den regel, at.

ingen sild og fisk mottages til ind- lastning i jernbanevogner efter kl. 4 eftermiddag, lørdag kl. 11.30. Det vil være indlysende for enhver eks-

portør~ at jernbanens bestem.meIser for indlastning i jernbanevogner virker hem,mende paa forretningen.

Med den korte arbeidstid vil det være umulig at losse skibet, sælge lasten og faa silden transportert til indlandet pa sam1me dag som skibets ankomst. Nu forlyder det idag, at jernbanefolkene Igjen vil gjøre streik, idet disse negter at akceptere den nye lønsforhøielse, som selska- perne foreslaar. Saalænge disse forhold vedvarer, er det haabløst at faa stabilitet i nogensomhelst be- drift hertillands.

Der gaar nu rygter om herover, at der skal være 24 dampskibe be- fragtet for eksporten av sild fra Norge til England. Hvis saa blir til- fældet, er det haabløst at tænke paa at maksimalprisen opretholdes.

Den eneste logiske utvei for at eks- portørerne kan klare sig fra kolos- sale tap, er ved samim.e:nslutning.

Der ankom hertil idag· via New- castle 120 kasser storsild, som solg- tes til den kontrollerte pris av om·- kring 50i kassen.

td~gramm~r ~ 1{lipfisl<marl<edet.

Ops1ag 5. 10/1: Generalkonsulen Bil- bao telegrafere: Import 29 708 norsk, 16872 islandsk, 5147 færøisk, salg 10708 norsk, 7872 islandsk, 1147 færøisk. Be- holdning 41000 norsk, 40000 islandsk, 4000 færøisk, priser 7500-10000 norsk, 12500-13500 islandsk, 14000-15000 fær- øisk. Santander : Import 1490 norsk, 1505 engelsk.

Paris 47.00, London 19.90.

Sibirisl<e fiskerier.

Efter »Fish Trades Gazette«.

Der findes i den russisk-britiske

begrænses til fangsten og saltnin- gen av »keta«-laksen, mindre fisk, av hvilke der er store mængder og handelskammers journal en inter- mange sorter, fiskes slet ikke.

essant artikkel om. de sibiriske S a l t e m e t ode n.

fiskerier. Den bedste maate at Salteproeessen er meget primitiv.

iagUa fiskerierne er at følge elvene Omkring 70 % av fangsten blir sal- Ob Jenesei og Amur opover. Amurs tet i stykker, det vil si at hver fisk fiskeindustri er den mest utviklede. er skaaret i 2, paastrødd salt, ned- Der er forholdsvis bra utrustede fi- lagt i tønder, i hvilke der ·er lake.

skere færdig til at motta store fang- En nøiagtigere saltning av)'> balyk '"

ster og samitidig salte 10-100000 (stør) og »semga«: (laks) tar mere pud (1 pud = 16.38 kg'.). »Keta~:-lak- tid og kræver kjølerum. Da disse sen, ^SOlli. fiskes der, kommer i stimer er meget sjelden er den meste del 3 ganger om. sommeren. Hver stim av fangsten av ringe kvalitet. Japa- bruker sjelden mere end en ukes nernes maate at salte fisken blir litt tid til at passere, og undertiden efter hvert optat. Efter denne meto- varer det ikke mere end nogen de blir fisken lagt i rader med salt timer. I denne korte tid ffi'aa fisken imellem. En stor del av denne fisk bli drevet ind bak speeielle indheg- gaar til Japan til konsum ,skjønt ninger, opbygget efte:r japansk møn- en god del gaar til gjødning. Paa ster, derpaa gaar laksen ind i pose- grund av mangel paa kjølerum kan nøter Q1g faar en foreløbig vask og ikke »keta«-laksen behandles paa saltning. Paa grund av det hurtige samme maate. Uheldigvis er det tempo, SOll: maa utvises under ar- Olm sommeren at fisken blir ført beidet, er det nødvendig at ha store nedover elven i aapne baater eller mængder av salt og stor beholdning i dampskibenes varme rum, saaat av tønder, samt en stOir stab av ar- det er bare den bedst saltede fisk, beidere forhaanden. Foretagendet som kan taale denne trafik.

Norges fiskerier 1917.

Fiskeristatistikken for 1917 er nu færdig til trykning.

Den har i det væsentligste samme form som i aargangene 1915 og 1916.

Vi skal her meddele nogen av de vigtigste fakta.

Værdiutbyttet av fiskerierne i 1917 var 135 mill. kr. mot kr. 162.1 mill. kr. i 1916 som man ser betydelig mindre end i 1916, hvilketaar maa betragtes som et rekordaar. Da endelopgaver for hval- og sæIfangst fremdeles mangler for 1917 kan ingen sammenligning foretages. Værdi- utbyttet for 1916 var 36.7 mill. kr. Fiskernes forbruk av egen fangst som anslaaes til en værdi av 35 mill. kr. er ikke medregnet i disse tal.

Utbyttet av de 10 sidste aars fiskerier stiller sig saaledes idet dog utbyttet av sæl- og hvalfangst og fiskernes eget forbruk ikke er medregnet.

Værdi Kvantum

1000 kr. tons

Aar:

1908 ... . 36 877 401 613 1909 ... . 39773 503443 1910 ... . 45749 515521 1911 ... . 52551 566 105 1912 ... . 52057 629212 1913 ... . 53 768 582 229 1914 ... . 61 849 598 588 1915 ... . 87 294 557 494 1916 ... . 162058 495331 1917 ... . 135494 529746 72 747 537928 98 617 136315 Gjennemsnit ... .

Stigning 1908-17 ... .

Do. i pct . . . . 267 34 Do. over gjennemsnit ... . 62747 8 182 Do. i pct ... . 86 --;-- }'6

14 januar 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 17

---~---_ .. _ - - - - -- - - _ . - - - -

Nedenstaaende tabel gir en oversigt over værdien' av de forskjellige fiskesorter i de 3 aar 1915-1917.

Fiskeriet ved Skagen.

Efter »Dansk fiskeritidende~.

Fiskearter ⁱ 1917 1916 1915 L

Nr. Anført i nummerorden efter

:---1---·---' -

^{-1'--- I I okt O ber m a} ane d 1 9 1 9.

9 ⁱ Værdi 0/ Værdi i % Værdi %

værdiutbytte i 1 17 ⁱ 1000 kr. o: 1000 kr. i ^I 1000 kr. I Oktober maaned henrandt med

~ ~t~~~iid;g~;ti~~d~;ildl g~ ~~ ^I ~6:~~ ~~ ~~i ^I i~:~;Gi i~g 12~:~~ ;:;'d::e:iS:~~; ~;!\::;e~~~:~:'~

3 Vaarsild ... -... -... -... 22059 ¹ 16.27 14712 ^'I 9.071 6929 ^l 7.94 kun kunde foregaa i ny og næ, med

4 Loddetorsk ... 7778 ^I 5.74 12151 7.50 I 8849 10.14 idelige avbrytelser. Rikelig fore-

S Fetsild... 6304, "1.67 6314 ¹ 3.81 10464 [11.99

6 KystmakreI ... _... 6087 [' 4.51 4382 1 2.70 [ 3485 ^I 3.99 komst av rundfisk, især hyse, be-

7 Sei ... -... 5000 3.76 4856 3.00. ·4338 4.97 virket imidlertid, at utbyttet allike-

8 Smaasild ... 4998 i 3.75 6769 I 4.181 4499 I 5.15 9 FjordtorSk.··· .. ·· ...

1

3969 ⁱ 2.95 2651 ^I 1.64 I 1 371. 1.57 vel blev nogenlunde godt. Det re-

l~ rrJ~7.: ~m ⁱ Hi ^{~m I ~~ l} im ^I' i:§~ ~~~~~n!:~e

en samlet

værdi av

^ca.

13 Laks ... '_1' 1 644 l 1.21 1 204 ¹ O.H l 1 064 l 1.22 Kutterne fisket i maanedens be-

14 Haakjerringlever ... 1 252, 0.94 2369 ⁱ 1.46 65 l 0.07

15 Kveite l 1 043 ^I 077 721 l 044' 576 066 gyn.delse i Skagerak og indbragte

16 Bankto~~·k·.·.·:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1 008. 0:75 2053 ^I 1:27: 1 294 1:48 ialt 65000 kg. fisk, mest hyse og

~~ . t~~t~r:::::::::::1 ~~t

¹

~:1~ ^{: 111}

^I

~:~~ :~II\ ~:!f ~~J!~~E~:::t::::::;: ::r:~r:~

22 . Islandssild ···- ... · ... -... -... ¹ 315 0.23 l 814 1.12 1 915 2.19 siden av Skagen ialt 66000 kg-. fisk,

226 0.17 333 0.21 273 l 0.31

208 0.15 148 0.09 152 0.17 særlig ogsaa rundfisk, der solgtes

205 0.15 137 O_?7 107 ^I 0.12 for ca. 30000 kro-nør.

~~~ 8:it fg g:~~ 3b~

^I

g:~;

Fra Herthas Flak og fra Aalbæk-

124 0.10· I 110 0.07 81 0.09 bugten tilførte en del mindre mo-

105 0.08 . 50 0.03 ^I 62 0.07

90 0.07 72 0.04 41 0.05 torjoller og enkelte garnjoller ca.

68 0.051 183 0.11 123 0.14 23000 kg. fisk, deriblandt en del

59 0.04 l 107 0.07 108 ⁱ 0.12

~~ ~~~~~~i~'~'::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::1 ~t 8:8j! ^{1~~ g'~6 2}~}

^I

^g:~~

rødspætter. V ærdien var ca.

. 31000 kr.

I~ ~~;,-V:::::::i i ^{~~:~\ Il.} 1~ ~~:~1.1 1 ~~:~\ f~::::~~~~:~:~!;::;~I~:j~eS~~~!~;

40 Islandstorsk ···1 -- ^I 139 0.09 105 0.12 Svenske dæksbaater tilførte i 41 Nordsjømakrel ... 0 < • • • • • • • • • • • • • • • • • • 1 8 <0.01'1 244 0.28

42 Svartkveite ... ^! I 146 0.09 36 0.04 denne periode kun rent minimiale Andre og ikke særskilt næY!.l.~~"~:'1 1 782 1.32 . 149 ~_O.:2~L- 589 0.68 mængder av fisk til Skagenshavnen.

Tilsa_~~~~1 135494 100.00 1,--J~2-(~~C!.. ~.9411~ ²⁹⁵ ~oo.oo Kvasen »Karla« paabegyndte sine

Saml1:endrag: ^{I I 1 1 1 -}senere til stadighet fortsatte rei ser

43 Torskefiske (alle) ... , 54991 40.59 1

87193 53.711 43658 50.01 til KI'is,tiania med levende torsk.

1~ ~~~reb~.i.~:.i.~.~'

^...

~~~~.~.I

^...

:::::::::::::.::::::1- r8 ^fg~

^I

^5}:~~

^l

6~ ~~b 4l:~~ 3~ l~~

^I

4g:~~

Fiskepriserne stillet sig i oktbr.

Variationen i opfisket kvantum av vore 5 vigtigste fiskearter sees av nedenstaaende tabel for aarene 1910-1917:

Aar Sild Torsk Sei Brisling Makrel

tons tons tOIlS fons tons

1910 ... 259367 167 118 30018 18030 9746 1911 ... 279145 202558 24721 25226 8338 1912 ... 257879 293898 25069 21861 9303 1913 ... _ .. 289938 224791 26729 ^I 8031 8792 1914 ... _ ... 301995 234632 17867 9850 8370

lilL

^{_ _ _ o} _·_---_·---1 ^{I 282137 249420 352609 193715 156840 102225 i 24304 17420 16992 16071 10717 9195 - 9180 12915 7466}

284061 196972 22890

Gjennemsnit 1910-171 I 14872 9263

Fortsættes side 18.

maaned omltrent sua-ledes: Rødspæ- ter 180 øre pr. kg., hyse (s.m-aa) 25 øre, pr. l{g .. torsk 50' øre pr. kg.

Il.

I n o v e m: ber m' a ane d 1919.

I november m.aaned foregik fiske- riet fra Skagenshavnen som i oktbr.

under meget ugunstige veirforhold, og utbyttet blev derfor ikke særlig stort, idet det kun repræsenterte en samlet værdi ^av ca. 89000 kr.

Kutterne, der i ringe tal fisket ved de hjemlig'e kyster, indbragte fra Skagerak ca. 31 000' kg. fisk, der fordelte sig mlecl omltrent likeligel vegtmængder paa rødspætter, hyse og torsk. Den samlede værdi an- drog til ca. 3D 000' kr.

Fra nordsiden av Skagen ind-

. _ 1 .

18 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 14 januar 1920 bragtes aven del større motorbaater

ca. 33000 kg. fisk, der solgtes før ca. 31000 kr.

De n:indre motorjoller og garn- baaterne fisket, dels. med snurrevad, dels med rødspættegarn, paa Her- thas Flak og i Aalbækbugten, ca.

29 000 kg. fisk, repræsenterende en værdi av ca. 28 000. kr.

Svenske dæksbaater utlosset ikke i denne maaned nogen fangst i Skagen.

Pr'iserne var ret høie og stillet s.ig omtrent s.aaledes: Store rødspætter - de veiet i denne periode op til 15 kg. snesen - betaltes med ind- til ~20 øre pr. kg" torsk med 50 øre pr, kg., hyse med 30 øre pr. kg., krogfisk med 100 øre pr, kg.

Kvasen ~ Kada« overførte ukent- 8000-10000 kg. levende torsk til Kristiania.

Ill.

Fortsat fra side 17.

Fordeles værdien av de egentlige fiskerier skjellige kyststrækninger blir forholdet følgende:

I

Amter og kyststrækninger

1917 paa de for-

Smaalenenes arnt ... ¹ 2366 0.45 l 485 1.09 62.8 Akershus. arnt ... ¹ 604 0.10 279 0.20 46.2 Bu ... kerud arnt ... ... 170 0.03 147 0.11 86.5 Jarlsberg og Larviks arnt ... 1304 0.29 I l 257 0.93 96.4 Bratsberg amt... 1 154 0.20 1 l 056 0.78 91.5 Nedenes arnt ... 4839 0.91 3191 2,35 65.9 Mandals fogderi ...•... 1 2.85 0.23 804 0,61 62.6

- - - 1 - - - 1 - - - 1 - - - 1 - - - 1 - - - -

Skagerakkysten 11 722 2.21 8 222 6.07 70.1

- - - - : - - - 1 - - - - 1 - - - - 1 - - - ---.. --.. -.

Lister fogderi... 3250 ¹ 0.62 602 0.44 18.6

it:r~~~i~~h~~t~~i::::::::::::::::::::::::::1 1mg! ^ig:gg iH~~ Il~~ U:~

N. Bergenhus arnt ... _ ... _ ... _ ... _ .. ^{- ! - .} _2_2_22_1_

1

4.20 7021 5.20 31.6 Nordsjøens kyst 212512 .-.. -- 40.12 __ .35 138-·1 _ _ 25.93 _~.5 __

Romsdals amt.. ... ¹ 119530 22.57 36515 27.00 30.5 S. Trondhjems arnt ... 1 38321 7.24 10 030 7.42 26.2 N. Trondhjems amt ... 1 20401 3.84 5232 3.78 25.6 Nordland arnt ... 52 108 9.84 19906 14.67 38.2 Tromsø amt... ... 23684 4.47 5242 3.90 22.1

- - - 1 - - - - 1 - - - - 1 · - - - · · _ - - - -.. -

Norskehavets kyst 254044 47.96 76925 _ 56.77 30.6 _ I cl ese ^ill ber ro a a TI e d 1 91 9:, Finmarkens amt..·· ... · ... ·_· .. _ .. ·._ .. _ .. ·_·_I _ _ 5_1_4_68_₁ ^{_ _ _} 9_.7_1_₁ ^{_ _} 1_5 _20_8_₁ ^{_ _} 1._1_.2_3 ___ 29_.5_.

Ishavskysten 51 468 9.71 15208 11.23 29.5 .

fra Skagen tilførtes av motorhaa- ter med snurrevad ca. 24000 kg.

fisk. Hovedmængden rødspætler, der repræsenterte en værdi av 38600 kr.

Seiljoller med garn og motorbaa- ter med snurrevad indbragte fra Kattegat ca. 16 000 kg. fisk, der solg- tes for 25 000 kroner.

Kutte rfl aatens hjemmeværende

ba?~:3r fisket i Skagerak ialt 28000 kg" fisk til en værdi av 38900 kr.

Den svenske sildeflaate henlaa i omtrent en uke for jul uvirksom i Skagens havn patl. grund av storm.

SvenskerEBs hele tilførsel til Ska- gen i desbr. androg kun til 800 hl.

der indbragte et beløp av 20000 kr.

Pdserne stillet sig i desember saaledes: Rødspætter 200-250 øre, hyse 30 øre, torsk 50 øre, alt pr. kg.

~'---I----I----I----I----I----

Ialt 529746 100.00 135493 100.00 25.6 ---~----~---~

Antallet av fiskere var i 1917 ifølge beretning fra fiskerforsikringen 89 643 mand. Efter lensmændenes opgaver utgjorde antallet 100936, hvorav 23 338 drev fiske som eneste erhverv, 42 567 som hovederhverv' 35031 som bierhverv. 19257 personer deltok i fiskens tilvirkning og 5241 arbeidet ved hermetik-, sildolje- og guanofabrikker o. l.

Fiskerflaatens størrelse i 1917 og utvikling i de sidste 10 aar vil sees av nedenstaaende tabel:

119081190911910 1 1911 1 1912

i

19131191411915 I 191611917

I. Dækkede fartøier:¹ I I I 1 i I

1) Damper ... ¹ 195

1

180, 1831 182 1841 205 2101 206 218 267 2) Motorfartøier.. .. ¹ l 483 1 736 2407₁ 3296 3925¹

1

4405 4937.5475 6762 7 151 3) Seilskøiter over] 919 1 043 8831 766 768

1

711 . 6961 498 520 424 18 ton ... 29421 3212 2896 2267 1 844'11 706 1 2901 730 6401 615

IL Aapne baater: I ⁱ I i

1) Motorbaater.... 153 238: 5051 872 1451 2092 24711 2871 36511 3917 2) Doryer... 5484 5883

1

1 70661 7711 7339¹ 7390 8238 8 116 856°1 7614

3) Andre a a p n e · I

baater... - 44399145158 50082 49195 51981 54683 41328 42725

138291

Samlet værdi av alle - -

- - 1 - - - --- --- - - ---!--

fiskefurko~er (000 • ^{i !}

utelilH) ... 27 127129372132301 33 118 37309 40884 52479 83288: 94 391

Redska per. Her anføres antallet av de vigtigste redskaper, idet antallet for 1916 tilføies:

Statens fisiceriforsøkssfation i

Ber~En Kilenøter ... .

1917 6376

232 358 2764 3632 1 432

1916 6733

401 380 1 476 2338 1 872 l 091 analyserer, undersøker og gir vei- Snurpenoter for sild ... .

ledning ved tilvirkning av fiskeri- Do. - brisling ... . produkter. Stængenøter - sild ... . Do. - brisling ... . Do. sei og anden fisk ... . Laasnøter og brislingtrængder ... .

Fortsættes side 19

1-:1: januar 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOl-{ NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 19

Fortsat fra side 18. 1916

1917 1916 ^ton

1917 ton

Forskjel i pet.

Synkenøter for sei ... . 1 430 1 600 Trawlere 18941 13380 29 Garn for sild . . . . 336084 324087 Andre dæks-

Do. - torsk ... . 427 843 547 354 fartøier 13 042 12 567 ^{...-- 4} Do. - makreI ... . 35 151 48 149 Motorbaater 18 065 15 398 ^{- ; - 15} Ræketrawler . . . . 270 341 Robaater 10965 12415 13 Teiner . . . . 206039 207753 Tilsammen 61 013 53760

Ruser . . . . 16 539 16 807 Hvis man tar hensyn til fartøiernes Desuten var der andre redskaper (liner,

samlet værdi av 7 188735 kr., 1916 6664277 Anlæg paa land:

bundgarn o. s. v.) til en antal, falder gjennemsnitlig paa hvert

kr. fartøi følgende mængde:

Hermetikfabrikker ... . SiJdoljefabrikker ... . Røkerier ... " ... .

1917 182 51 23 Ishus ... 463 Fryserier . . . 2 Andre ... , . . . .. l 571

- - - " - - - -

Samlet værdi (000 utelatt) 44 183

1916

154 45 50 483 5 l 079 27754

Den samlede størrelse av den i fiskeribedriften og fisketilberedningen nedlagte kapital skulde efter ovenstaaende bli:

Fiskefartøier ... . Redskaper ... . Anlæg paa land ... .

1917 94390769 48615179 44 183260

191-6

83287 895 46608950 27754 125

_ . - - - -

Tilsammen 187 189208 157650970

Utdrag av aarsberetning om Islands

tagende fartøier i 1917 inddeles i

fiskerier 1916 og 1917.

følgende klasser:

Indberetning fra generalkonsulen Reykja- vik til Utenriksdepartementet, dat. 9 de-

sember 1919.

I henhold til officiel statistik var

Torskefiskeri alene 93 fartøier og sildefiskeri 69

og haakjærringfiskeri 3 silde- oghaakjærring-

fiskeri 2

Sildefiskeri alene 32 antallet av dæksfartøier over 12 - oghaakjærringfiskeri 6 ton som deltok i fiskerierrie i aarene Haakjærringfiskeri alene 9

1916 1917 ton ton

Trawlere 902 669

Andre dæksfartøier 71 65

Motorbaater 45 38

Robaater 11 12

Med hensyn til værdien av dæks- fartøiernes fangst foreligger oplys- ninger, men derimot ikke for baatenes fangst. Hvis man imidlertid i begge tilfælde lægger den samme pris til grund blir den samlede værdi aval fangst i fersk ellp.r saltet tilstand for de forskjellige fartøier følgende:

Trawlere

Andre dæksfartøier Motorbaater Robaater

1916 1917

mill. kr.

5,2 4,4 2,8 3,1 3,9 3,9 2,6 3 Tilsammen 14,5 14,4 I begge aar har - som det frem- gaar herav - fiskeriet git omtrent det samme værdiutbytte til tro ds for at fangstmængden -- som anført i 1917 var 12 pct. mindre sammen- lignet med det foregaaende aar.

I henhold til fiskeriberetninger har utbyttet av lever i aarene 1916 og 1917 for de forskjellige fartøier være.t end 12 som følger:

1916 og 1917 og deres tonnage

følgende: Antallet av baater mindre

1916 1917

1916 1917

Antal tons Antal tons Seilfartøier 97 3810 71 2995 Motorfartøier 81 2077 117 3287 Trawlere 21 5302 20 5072 Andredan;psk. 6 518 6 520 Tilsammen 205 11707 214 11874 Som det vil sees, avtok seilfartøierne i antal fra 1916 til 1917, mens motortøierne tiltok. I 1917 har flere fartøier end nogensinde før drevet fiskeri. Omkring en fjerdedel av fiskeriflaaten eller nøiagtig 52 fartøier utrustedes i 1917 fra Reykjavik hvor de fleste trawlere hører hjemme.

Efter arten av fiskeriet kan de del-

ton som i aarene 1916 og 1917 drev fiskeri var følgende:

1916 Robaater

Motorbaater 405 976 Tilsammen 1381

1917 404 1072 1ⁱ16 Ombord i dæksfartøierne var i 1917 beskjæftiget henimot 3000 og i baatene omkring 7000 fiskere.

Det av dæksfartøiene og baatene i 1917 opfiskede kvantum var i flækket tilstand 53 760 ton som er ca. 7000 ton eller 12 pct.mindre end i det foregaaende aar. I disse 2 aar for- deler fangsten sig paa fiskerflaaten som følger:

Mængde Værdi Mængde Værdi hl. 1000 kr. hl. 1000 kr.

Trawlere 14067 476 16162 897 Andre

dæksfartøier 10677 366 11785 393 Motorbaater 10249 350 10518 522 Robaater 4183 143 5096 253

-_ .. _---~---~~--

Tilsammen 39176 1335 43561 2065 Av leveren var i aarene 1916 og 1917 henholdsvis 5837 hl. og 5935 hl. haakjærringslever.

Sildefiskeriet gav i 1917 ikke engang den halve fangstmængde av hvad det foregaaende aar utbragte.

Der opfiskedes av efternævnte fartøier og ved notstæng fra land følgende kvantiteter;

20 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 14 januar 1920

- ---~--~---~---~----"----~-'---~---~---~---~---

1916 1917

Norges utførsel av fiskeproduider i oktober 1919.

hl. hl.

Trawlere 106700 40500

Andre dæksfartøier 118400 48500 Efter det 'Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsæt- Motorbaater 5100 6300 Hmgen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i oktober

Robaater 1800 1300 1919 saaledes:

Ved notstæng fra la!2? ______ ~~_~_47_0_0

---:---:-1---

M d ¹ Oktober Januar-oktober

Tilsammen 240700 101300 Varernes navn æng e-

enhet ^_~ ________________________ ,

Gjennemsnitsfangsten i efternævnte aar har for følgende fartøier andradd til:

1915 1916 1917

hl. hl. hl.

Trawlere 4300 5079 2027

Andre dæksfartøier 1403 1822 545 Værdien av dæksfartøiernes fangst har i efternævnte aar beløpet sig til:

1915 1916 1917 mill. kr.

Trawlere 1,5 3,2 1,7

Andre dæksfartøier 0,8 1,6 0,9 Tilsammen 2,3 4,8 2,6 Utbyttet av sildefiskeri et i aaret 1917 har saaledes væretrgodt og vel halvdelen av utbyttet i aaret 1916, endskjønt prisen _paa silden var meget høiere i førstnævnte aar" og 300000 kroner mere end i 1915 som opviser et betydelig større kvantum.

Belgisl<e fiskerier.

Efter ^~Fish TradeiS Gazette«.

De belgiske fiskerier er for nær- værende meget lovende, og behovet for fisk er stort. I Ostende var vær- dien av fisket i august 829695 fres., 910 fartøier indkom. I augusil; 1913 var værdieIlJ 525 990 fres. fordelt paa 259 fartøier. I august iaar deltok kun belgiske baater, mens der i 1913 jndkom baade danske, norske, fran- ske og engelske ved siden av de hel- giske.

En moderne fiskehavn paa Island.

Et selskap med en aktiekapital paa en halv million kroner er efter

Hermetik:

Røkt brisling (sar- diner) ... . Røkt vaarsild (kip-

pered herrings) ..

Vaarsild i Tomat..

Anden sildeherme- tik ... . Fiskehermetik for-

øvrig ... . Laks, fersk ... . MakreI, fersk ... . Kveite, fersk: ... . Aal, fersk ... . Sild, fersk ... . Anden fisk, fersk .. ..

Rundfisk ... . Rotskjær ... . Sei ... . Hyse ... ..

Anden tørfisk. ... . Klipfisk ... ..

Fetsild og skjæresild Vaarsild ... ¹ Brisling ... . Nordsjøsild ... ¹ Slosild (storsild, øst-

landssild) ... . Islandssild ... ' ... . Makrel, saltet ... . Anden salt fisk i fustager ... . Do. i kasser ... . Do. i fartøi ... ¹ Do. fisk (ikke haa- S

d~~k t;Ydd~~~~it~t::

^I

X~~j~~,kt (k~ydd·~;~··1

H

~~~;~r b.risli.~~).

^{:: :: I}

Ræker ... ..

Sælskind ... . Hvalbarder ... ..

Rogn ... . Fiskeguano ... . Benrnei ... ..

Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel ..

y Fiskerierna~ dannet for at bygge fiskehavner ved Geldingsnes i Rey- kjaviks umiddelbare nærhet. ,Der ' kommer til at bli opført pakhus samt anordne tørkepladser med alle mo-

Tran, dampmedicin raamedicin .... 1

blank ... . brunblank ... . brun ... . av sæl.. ... , av hval(-olje)1 derne indretninger. sildetran ... .

" anden ... . Trangrakse ... .

kg.

"

stk.

kg.

"

"

hl.

"

I 1919 I 1918

- - - i - -

6604591

1919 1918

64908 2 950 3191 6040515 67063

11 381

1

143321 2421 252 3 426 177 0701 I

1 661 770 169 140 1 066297

37499 8 85 60957 2867 20040 32530 1.176442 152419 496662 160800 77687 3063301 3283603 4691 575 90 548495 1879515 349 747 282716 1 440 21 103

:14000 '52312 2341 9225 49891 12091 303002 13308 453 175 733700 80000 106800 3605 1 827 375 718 1 067 305

54037 268 201 1 880 30646 11 943 22670 970 40 2750 1 778 1 306092 1 183 641 1 873368

~21 521

9475660

768843 1'66435 676514 84685 1 631

39764 10509 307633 214800

9879 ^{[I ,} 4090 ^l

846 ^l 10789

5 371 571 i 8 392 323 377 501¹ 4763,'3 192357¹ 12229 105340'1' 2343 361 130 42 151

567461 458

29399911115536915 272745¹ 228817 3077305! 2521 720 18605li 166096 824 1171 492 052 600779 1 064410 218248 189 396 9814539 16 109961 28 732 175 9386658 396754811 23609424 13570 2081 196 1 428018 55000 84437222 103 115 169 4083 77/1 16500 282 716 4978 165342[ 1 549048 161471, 1277136 3 565 484 14 290 304

93487il 10069°1 1032621 77448!

4520801 77440[

7250001 35478 2782743i.

733700 1

1

360500

1

1

5707951:

. 280601 1

5028'1 644¹ 2793¹ 4512¹ 4 121!

183071 2599611 127041

1 255458 287301 8 140 307678 90333 1 080701 52751 2 498 718

32260 12 153 327 1 327 3393 2488 10985 2425 19470 2725 2522

J! januar 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 21

Dansk fiskeri i 1919.

Ved Fiskeridirektør F. V. Mortensen.

I :»Berlingske Tidende« for 1 jan.

gjr Fiskeridirektøren følgende aars- oversigt:

Fiskeriets kaar bar ikke været gode i det forløpne aar. N ogen over- sigt over værdiutbyttet haves vel endnu ikke, men efter alt forelig- gende har dette det første fredsaars

utbytte som helhet skuffet forvent- ningerne, og vil formentlig, naar det er endelig opgjort, vise sig neppe at være synderlig forskjellig fra: ut- byttet i det sidste krigsa,ar. Aar- sakerne hertil er flere, men de kan, som det vil fremgaa av det følgende, alle føres tilbake til de ved sølve krigssituationen skapte forhold og disses vidtrækkende eftEwvirknin- ger.

I aarets første kvartal raadet en siden foraaret 19'18 stedse føleligere lnangel paa motorbrændstof og paa l'uateriale til fiskeredskaper, mens den uforandret: sterkt begrænsede utførsel og de fikserte priser paa baade det uten- og det indenlandske marked bidrog deres til for fiske- riets utøvere at begrænse utbyttet av fangsten. Haardest føltes ulem- perne for det sjøgaaende fiskeri med de støre fartøier av den dyre drift, men ogsaa for kystfiskeriet blev situationen stedse vanskeili- gere, eftersom tiden gik.

Med ankomsten her til landet saavel av brændselolje som av rtaa- stoffer til redskapsfabrikationen i mars-april bedredes utsig1erne be- tydelig. Det blev ganske vist fra Statens side anset for nødvendig endnu en tid at opretholde kontrol med fordelingen og omsætningen av størstedelen av disse tilførg,ler, men de føleligste mangler maaUe sies at være avhjulpne allerede ret tidlig paa aaret. Da omtrent samtidg be- grænsningenav utførselen samt de indenrigske m,aksim.alpriser ophæ- vedes, mente man at kunne se: ernde paa vanskeligheterne for erhvervet Det skulde dog' ikke vare længe, i'ørend der kom ny motgang og det tildels av meget alvorlig natur.

Som vort fiskeri har utviklet s,ig maa det regne med at kunne pla- tere langt den største del av fang- sten paa utenlandsk marked. I de

allersidste aar har hjemmemarkedet tilsvarende stigning, maa staa over- ganske vist avtal et forholdsvis be- for de alvor-Egste kalamiteter.

tydeligere kvantum end tidligere, Fiskeriet i f'arvandene indenfor og da tilmed. petroleums- og red- Skagen, der overveiende forsyner skapsmangelen hemmet fiskeriet hjemmemarkedet, har forhOIldsvis som helhet i steGse stigende grad, bedst kunnet fortsætte bedriften fandt den til utførsel overskytende under de nuværende forhold; dels fangstmængde indenfor den givne er driftsutgifterne her mindre, dels begrænsning nogenlunde let avsæt- sta ar priserne, der her i landet be- ning til en antagelig pris. Ef ter- tales for fisken, som regel dog i et haanden som fiskeriet nu i løpet av nogenlunde rimelig forhold dertil.

foraaret og forsommeren paany kom For det sjøgaaende fiskeri fra i gang i forøket omfang, mens sam- yore nordlige havner og fra vest- tidig utførselsreguleringen ophørte, kysten stiller saken sig dermiot

\'iste det sig imidlertid at være f'or- langt alvorligere. Fiskeriet her, der bunden med besvær at faa avsa! de leverer hovedkontingenten av vor utførte kvanta paa helt tilfredsstil- utførsel, har ikke kunnet svare reg- lende betingelser. ning. Der har været et altfor stort

Vo.r·'e f"ske , ' . l · varer ^{l i} tf t ør es saa go dt

I

misforhold meUem driftsutgiften og sQ!m udelukkende ^j fersk tilstand, og de priser, omregnet i danske pen- saavel av den grund sOim av flere ger, fangsten kunde opnaa paa det andre grunde ligger vort hoved- tyske m~rked. Man har .d~ i stor market i vort nærmeste naboland utstræknlng været nødt hl helt at syd paa. Forholdene i dette land i indstille bedriften, og en del . av det forløpne aar har imidle'ftid stil- aa.ret har. det ~tore og kost?are !ar- let sig saaledes, at man der dels tølsmateI"lale lIgget oplagt ^l EshJerg vedblivende har opretholdt stats- og. andre havner. Nogen av f~r­

kontrol med indførselen og dels tølerne . har "trods ~ll~i va~skehg­

paa grund av forøket egenproduk- heter forts at NordsJ~flskerIet,. en- tion i forbindelse med forøkede til- kelte andre har: søkt bl andre flske- rørsler ad andre veier ikke har

været saa stadig og villig en avtager av vore varer, som i de nærmest foregaaende aar. Dertil kom yder- ligere jevnlig transportforstyrr'elser, der, særlig ef'terhaanden som som.- mervarmen il1dfandt sig, bidrog til at forringe den tilstand, vore forsen-

del~er fremkom i, og derigjennem den pris., de opnaadde.

Hvad der imidlertid efterhaanden foraarsaget de største vanskelig- heter var vore kunders svigtende betalingsevne paa grund av peng'e- nes nedadgaaende værdi. Mens man nemIig paa tysk side stod fast paa fikser1e priser, gjorde den stadig synkende markkurs et utbytte av vor fiskeomsætning med Tyskland mere og mere problematisk, efter som aaret gik.

Vort fiskeri har som alle øvrige erhverv stadig voksende driftsutgif- ter. Redskaper, brændselolje, far- teier, arbeids- og forsendelsesom-, kostninger o. s. v., alt er i de sid- ste aar bEt dyrere efter en saadan mlaalestok, at m1an, hvis indtægten ikke kan utvise en blot nogenlunde

pladser, men som helhet har mlan staat og sta ar desværre fremdeles overfor nødvendigheten av em meget betydelig indskrænket drift.

Foruten de økonolliiiske vanske- ligheter har iøvrig særlig Nord- sjøfiskeriet stadig· minefaren at kjæmpe med. Den har i aarets løp kostet flere av vore fiskere livet, og den vil formentlig endnu i det kom- mende aar skaffe dem utrygge for- hold at arbeide under.

Paa forskjellig maate er der fra Statens side søkt at skaffe vor fiske- omsætningbedre vilkaar. Der har

bl. a. flere ganger været ført direkte forhandlinger om en tilfredsstil· ..

lende ordning av saken med de paagjældende tyske myndigheter, uten at der dog paa grund .av de for- annævnte forhold har kunnet op-

"naaes resultater av varig og nævne- værdig betydning.

Et lyspunkt i fiskerierhvervets iJele stilling er det; at utførselen til

F~ngland er blit gjenoptat og tildels i større maalestok end tidlige-re.

l\oget tilsvarende gjælder avsa'tnin- gen av levende fisk til Norge; men dette er dog langt fra tilstrækkelig