Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norskfisk~rib~drift

(1)

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norskfisk~rib~drift

fra fjsk~ridjr~kt0r~n

12 aargang

nQrsl(~ flsl\~rl~r.

Uken 3-9 juli.

Bankfisket fra Aalesund yar i uken for endel hindret av uveir, men der var dog for de fle- ste ganske pene fangster. Der indkom 1 dampskib med 8000 kg.

lange og brosme og 1500 kg. kveite.

Desuten indkom der 90 motorbaa- ler med fra 1000-3000 kg., enkelte fartøier optil 5000 kg., men paa gTund av det daarlige veir blev dog gjennemsnitsfangsten for disse 90 motorbaater ikke større end 2000 kg. lange og brosme og litt kveite, optil 500 kg. Priserne holdt sig omtrent som før og var for lange 23-25, brosme 12-15,· blaalange 17, torsk 17-20 og for kveite 125-

Onsdag 13 juli 1921

at være fin handelsvare. Prisen er kr. 10.00 pr. maal. Der er frem-

"mødt flere kjøpere.

Der er adskillig utrustning til fetsildfisket iaar, ogsaa fra Ber- gensdistrikterne, hvorfra der i de senere aar har været liten delta- gelse.

K y st ^illa kr elf i s ke t varme- get smaat ogsaa i sidste uke, da der kun blev opfisket ca. 64 400 kg., hvorav til Bergen 13 200 kg., forøvrig var der kun smaafangster de øvrige steder. Prisen var i Ber- gen 1.20, i Kristiansand 1.00'-1.50 og i Arendal 0.45-0.90 pr. kg. Ialt er iaar til 9 juli opfisket 3 383 060 kg. mot 3.30S220 ifjor.

Ctltgrammtf.

135 øre pr. kg.

Bot tIe nos e fan g ste n. Til I(Y$fmal<relfisket.

Aalesund indkom 2 fartøier fra Ops]ag 11. 12/7: Kystmakrelfisket hadde en ukefangst av 64370 kg., hvorav

bottlenosefeltet med 13 og"14 boU- til Bergen 13200 ellers smaafangster.

lenoser. Priser: Bergen 1.20, Kristiansand 1.00- 1.50, Arendal 0.45-0.90. Totalfangst

For R øst er i uken opfisket 3383060 kg.

14 lOG kg. fisk, hvorav 9000 lange, 2000 brosme og 2000' kg. torsk.

Om fet s i l d fis k et, der nu Ut~nlan"slt~ fiSI(~ri~r samler den største interesse, fore-

ligger der endnu sparsom,me oplysninger fra de vanlige distrikter, dog forlyder det at der i Valsfjorden i Fosen skal være fisket endel stor, fin fetsild med snurpenot. Det opgives at være egte prima havsild og hvis der kommer meget av den kvalitet ind fra havet, har man haap om at faa et bra fetsildfiske- i Fo- sen. Nogen O'fficiel meddelelse om dette fiske foreligger endnu ikke og nogen pris er ikke O'pgit. Der mel- des fra Finmarken at der foregaar et godt sildefiske i en bifjord av Tanafjord, nemlig i Langfjord i Gamvik herred, hvor der er stængt flere tusen kasser sild, der opgives

Uken 3-9 juli:

Makrelfisket ved Ska- gen faldt meget godt i sidste uke, saa der ialt blev tilført Skagen ca.

45000 snes, der saa godt som: alt blev fisket med not. Det var gjen- nemgaaende smaafaldende makrei, som betaltes med fra 1-3 kroner pr. snes. Av ukens fangst er 22000 snes sendt til Sverige og Norge.

Desuten 10000 snes sendt til Tysk- land, men disse har ikke engang kunnet betale fragten. Resten av fangsten er avsat inden landet.

S i Ide fis k e t ved I s l and.

Konsulatet i Seydisfjord telegrafe-

Nr. 28

fer 9 juli at der er' mas.ser av storsild utenfor hele østkysten fra Lan- genes til HO'rnafjO'rd. Der opgives at være store stimer av sild alle steder, helt ind til kysten.

H O' Il and s k e s i Ide fis k e.

Der er til 6 juli iland bragt 10 739 tdr. mot 11 872 ifjoJl' og 53327 i 1919. Omtrent

:1/"

d~l av flaaten er ute.

Det skotske østkyst- fis k e opgives at være godt med gqde utsigter .

ttl~grammtr.

Det hollandske sildefiske.

Opslag 4. 12/7: Hollandske sildefiske. Totalfangst til 6 juli 10 739 tønder mot ifjor 11 872, 1919 53327, 1918 677.

1(lipfiskmarkedet.

Opslag 5. 12/7: Generalkonsulen Bil- bao telegraferer 11 juli: Uketilførsel 2500 kvintaler norsk. Klipfiskbeholdning Bil- bao 250 islandsk, 2000 norsk. Priser:

islandsk 115-130, norsk 85-'-105. Kurser:

Pund 28.95, francs 61.40.

Forskjellige utenlandske meddelelser.

Barcelona 4 juli: Kurs paa Paris 62.30, kurs paa London 28.94.

BilbaO' 4 juli : Sardinfisket Vigo forrige uke 2968 kurver.

Havre 5 juli 1921: Sardinfisket Concarneau Lorient temmelig godt.

Le Havre 11 juli 1921: Sardin- fisket Concarneau godt, Nantes daarlig.

Kursnoteringer.

London 7 juli 21.

Lissabon 8~4 pence pr. Escudo.

Buenos Aires 43¹/ 8 pence pr. peso.

Rio de Janeiro 6¹⁵/ 10 pence pr.

millreis.

Østerrike 2300 østerrikske kroner pr. ;to

Polen 5900 polske mark pr. f.

(2)

224 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 13 juli 1921

Kystmakrelfisket 1921.

Cartagena: (6 juni).: Pri- serne for engelsk klipfisk opgives

sjøtrawlerne hadde en gjen nem- snitsfangst av 35 500 pund mot 22 000 pund i den foregaaende uke.

Størsteparten av trawlerne kom fra Skagerak. Paa grund av de rikeli- gere tilførsler gik pri serne i ukens løp betydelig ned.

Hvortil indbragt

I

Herav

Til ' -

I I uken kg.j Ialt kg.

---+---+-

til Ptas. 3.00 pr. kilogram.

Tar ra g o n a: (15 juni): Der har i denne maaned ikke vært importert noget parti klipfisk. De tid- ligere beholdninger opgives at være Bergen ... .

Hisken ... . Haugesund .. ..

Skudenes ... . 917 2/7

9/7

29/5

Stavanger...

9/7

Egersund...

2/7

Kirkehavn ... 2/7

Do.

9/7

Flekkefj. ...

9/7

Farsund ...

11/6

Kristiansand.. s/7 Lillesand ...

2/7

Arendal...

9/7

Grimstad... 9/7 Risør ... s17 Kragerø... 2/7

Langesund ... 217 Nevlunghavn. 2Sj5 ^I Fr. værn .. ,... 1S /6

Vasser ... 217

Horten og omegn 217 Kra.fjord ... 2/7 Onsøy... 4/6 Hvaler ... 2/7 ^I

Do. ... 917 Fredrikstad ....

2/7

13200 73080 25700 2060 176960 2200 30001131 400 105650

redusert til 6 il 7000' kilogram iS-I Priserne var:

landsk klipfisk som omsættes til

Ptas. 60-100.00, pr. kvint al it 40 Hyse 1.. ... .. J6 1,21-3,59 pr. pun d

" 0,66-2,81 1,24-2,80 4001123200

kilogram. " Il ... .

500

J

Paa Barcelonas børs notertes idag Torsk I ... .

avista veksel paa Paris Ptas. 61.85 " II ... . " 0,77-1,99 2400 37750 pr. 100 fres. og paa London Ptas. Sei ... .. 0,85-2,'00

26000 50001 l 203890

28.79 pr. pund. . Rødspætte 1.. " 5,00-5,95.

8,00-11,00 8 330:

~~ ~:~

^Fra

~e~e.ralkonsulatet

ⁱ^Lissabon,

1 130 84 270 dat..4 JulI 1921: .

1 070 42 720 L ISS a b.o n: Be~oldningerne av _ 106 130 ~ o r ~ k fIS k utgjør ca .. ,40 tons 3 880 110 730 g a n y f u n d l and s fIS k ca.

104000 60 tons. Der -:entes ~a. 5000 tons 234 700 gammel norsk fISk. Pnserne synes 1 2~0 16 ~50 nedadgaaende. Paa grund av de 2

3~ol

⁶

~OO

smaa beholdninger avventes der

med længsel tilførsel av nyfisk.

28900 O t S'd 'd t

1 5 000 P o r o: ^l en Sl se. rapport 5000 - 9 har ingen ny tilførsel av norsk klip- 6 O O }165 400 fisk fundet sted. Beholdningerne 3

o~o .

av klipfisk anslaaes pr. 2 juli til

Kveite I ... ..

Pigvar I ... . " 12,20-15,10 Makrei ... . " 4,15-5,05

Til Geestemilnde fiskemarked an- drog tilførslerne til 1 714 258 pund, altsaa betydelig mere end i den foregaaende uke. Av det :tilført~

kvantum ankom 1031399 pund med 12 dampere fra Island og 682 859 pund med 23 Nordsjøtrawlere. 1s- landstrawlerne hadde en gjennem- snitsfangst av 85900 pund og Nord- sjøtrawlerne 29700 pund. Indtil midten av uken holdt priserne sig høie, men faldt saa ganske betyde- 11162760 420 tons norsk og 1920 tons en-

2

~~~ f

gelsk fisk. Følgende priser noteres: I Priserne var:

2700}116900

N~rsk kliP~iIS'~:'

. ^l ^{_ _}

Do. 9/7

Fredrikshald..

2/7

lig.

. StorfIsk o. Esc. 00.00 hl Esc. 60.00 Hyse 1.. ... J/6 0,69 3,32 pr. pund

Tils. 64370 3383060 Middel »45.000 _ »50.00 Il.. ... 0,53-2,49 Do.

Mot i 1920... 256570 3305220 Smaa fisk » 400.00 - »45.00 Torsk 1.. ... " 1,04-2,73 Av fangsten er 2 635280 kg. fisket Eng el skf i s k: Il... " 0,30-2,18 med garn, 352790 kg. med not, resten Storfisk .. Esc. 110.00 Sei ... " 0,50-2,39 med dorg, snøre eller andre redskaper. Middel .. .. .. .. »76.00 Rødspætte I.. " 3,85-6,55 Smaafisk ., .. .. »50.00 Kveite I ... " 6,00-10,40 I\onsulatberetning~r

.

Fra konsulatet i Barcelona, dat. 3'0 juni 1921:

Herved har jeg den ære at indbe- rette følgende om fiskemarkedet indell dette konsulatdistrikt i henhold til inhentede oplysninger og indberetninger fra vicekonsulaterne i Cartagena og Tarragona.

Bar c e lon a: Der opgives at være importert hertil i løpet av denne maaned 353 214 kilogram islandsk og færøisk klipfisk.

Beholdningen anslaaes idag til ca.

70'0 000 kilogram. Priserne opgives at være fra Ptas. 55.00 til Ptas.

1005.00 pr. kvintal it 40 kilogram.

Kursen i Lissabon noteres pr. 4 Plgvar I... ,,12,00-14,70 juli 1921 8¹/ S pence pr. Escudo.

mark~"$b~r~tnlngtr m. o.

Fra Norges fiskeriagent i Tysk- land, Johan Reusch, dat. Hamburg 7 juli 1921:

I uken fra 27 f. m. til 2 ds. ankom til St. Pauli fiskemarked 300 000 pund fersk fisk, alt indbragt 111ed tyske seil- og dampfartøier.

Til Cuxhaven fiskemarked ankom 16 Nordsjøtrawlere, 1 seilfartøi og 1 dansk motorkutter med tilsammen 580 000 pund, 253 000 pund mere end i den foregaaende uke. Nord-

I indeværende uke har Altona hat de første tilførsler av iset, skotsk sild, idet der mandag ankom en fiskedamper med 1000 kasser it 90 pund. Kvaliteten var udmerket og silden blev solgt til J/IL 5.40 pr.

pund. Underveis er der yderligere to dampere med tilsammen 2000 kasser, som ventes imorgen. For- haandssalg av denne sild har fundet sted til Jfl 4.000 pr. pund.

Man kan nu gjøre regning paa re- gelmæssige tilførsler av iset skotsk sild, idet der mellem Altona og Skot- land (hovedsagelig Frazerburgh og Wick) skal gaa 6 it 8 tyske fiskedampere i fast rute og kan man vente 2

a

3 baater hver uke. De

(3)

13 juli 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA fISKERIDIREKTØREN 225

tyske fiskedampere, som driver sildefiske i Nordsjøen, har endnu ikke bragt ind nogen fangst.

S a l t s i l d - mark e det.

Fra Norge ankom henimot 2'000 tell'. Salg - hovedsagelig av slo- si Id - har daglig fundet sted, dog maa forretningen betegnes som . meget rolig og nogen forandring i priserne har siden min sidste beret- ning ikke fundet sted.

Storbritann~ens

fiskerier 19'20.

Utdrag av aarsheretning for 192'0 fra generalkonsul Waldemar Eckell, London, til Utenriksdepartementet, datert 14 mai 1921:

Storbritannien~ fiskerier, som i løpet av krigsaarene hadde gaat meget tilbake, hvad avkastning angaar, har i del sidste aar tat sig op ikke saa litet, hvad der fremgaar av følgende tal utvisende kvantum og anslaat værdi av utbyttet av salt- vandsfiskerierne :

omstændighet, der bidrar til at gjøre fisken dyrere for forbru- kerne. Grunden til at tilførslerne ikke kommer frem hurtig nok, eller helt ødelægges paa veien, skal skrive sig fra manglende systema- tiske betingelser for 1) transpqrt fra landingsstederne til nærmeste jernbanestation, 2) regelmæssige hurtige tog til passende tider og forsynet med tilfredsstillende kjøle- vogne, 3) tilstrækkelige kjølehus til opbevaring av fisk paa alle de stør- ste centrer og hvad specielt London En damper ankom fra Gt. Yar-

mouth med engelsk regjeringssild, 650'0 tdr. og med rulebaaten fra Leith og med direkte damper fra Shetland ankom ca. 40'0'0/2 tdr., hovedsagelig matjessild. Saavel Yarmouthsilden som den skotske matjessild og østkystsild fandt god søkning og opnaadde slankt salg fra kai.

00 e.o tn Cl")

t-~CI")tn

..q< C'I ~ O"l

angaar, 4) et mere centralt fiske- . marked istedetfor Billingsgate.

Priserne var:

Pr. 2/2 tdr.

Shetland matjes, large ,j6 950-1200

" " selected " 875-1000 0stkystsild ... " 750-900

Der forlyder endnu intet bestemt, naar tolden paa saltsild blir indført.

Cdtgrammtf.

Fersksildmarkedet.

..

~

"E a:l

=

C':$

...

'æ;:

..Q

r-e

...

en

"'"'" ^C':$

(/)

""C C ~

...J

Cl':) lO Cl':) C'I

o O"l C'I O"l

C'I ..q< t - e.o

~..q< ~..q<

C'I ~ C'I .--1

;a

l-<

ru ^:::

>-

~ u:i _U ^::: ^::: ^:::

..q< O"l ..q< e.o

00 ^-.::t' ^~^~

00 -.::t' C'I ^.--1

..q< 00 lD t -

00 o ^lD^lO

lO Cl':) t - e.o

..q< O 00 ^..q<

~ ~ C'I

OO"lOOCl':)

C'I~~~

O"l O"l O"'l O"l

~ ~ ~ ~

Opslag 2. 12(7: Fiskeriagent Renseh, De havne, hvor den overveiende Hamburg, telegraferer 11(7: 3 dampere del av fangsten landsættes, er ca. 30'00' kvarterans kasser, iset skotsksild,

pris 2-3 mark pundet. Sterk varme. Ut- Grimsby, Hull, Fleetwood, Aber- sikter: Godt skotsk østkystfiske. de en og Milford Haven, og av disse

______ skal Grimsby og Hull distribuere over en tredjedel aval fisk (ikke

Fisl<erhøiskole i Finland.

indbefattende pelagisk fisk som sild, makreI m. v.) ilandbragt i Stor- Den langsomme utvikling av britannien. Andre vigtige fiske~

fiskeriindustrien i Finland maa del- byer er Newhaven, North Shields, vis begrundes ved den uvidenhet og

likegyldighet med hensyn til de fi- skeriøkonorniske spørsmaal som raader inden landet. Der har været gjort altfor Etet for havfiskerne som endnu er fuldstændig uten fiskeri undervisning. FiskeristyreIsen har derfor foreslaat at der blir op- rettet 2 fiskeriinstituter? det ene med svensk og det andet med finsk som undervisningssprog', hvilket har vundet rigsdagens bifald. Virk- somheten begynder tidligst høsten 1922.

Hartlepool, Scarborough m. fl. Det fremgaar aven rapport vedrørende detaljpriser paa fisk levert her i landet, nylig avgit av »8tanding CommiUeon Trusts«, at formentlig 80 pct. aval »white« fisk ilandbragt i herværende havne sælges ved auktion av professionelle »sa- lesmen« og kjøpes av engroshand- lereellertilberedere (»curers«).

Komiteen finder, at forholdene ikke er saa tilfredsstillende, som de burde være, hvad angaar forsen- delse av den landsatte fisk til de

Sildefisket ved Skotlands østkyst viste forholdsvis daar lig resultat ifjor høst, og uthyttet av de engelske sildefiskerier fra Lowestoft og Yarrnouth synes heller ikke at ha været saa gunstig som man hadde kunnet vente. Før krigen blev en meget betragtelig del av \den heri fiskede sild eksportert i saltet til- stand bl. a. til Rusland og Polen;

som følge av manglende kjøpeevne i avsætningslandene og andre van- skeligheter har herværende tilberedere siden krigens slut ikke været istand til i nogen betydelig grad at gjenopta denne skibning', og for at tilgodese industrien gik regjeringen som bekjendt med paa at yde financiel støtte, i henhold till hvilken tilberedere kunde sælge salt sild til regjeringen til garan- terte mindstepriser. Resultatet herav var forholdsvis tilfredsstillende i 19'19, men meget daarlig, hvad det for løpne aar angaar. Regjeringen hadde ihøst en beholdning paa ca.

800 0'00 tønder salt sild som den ikke hadde været istand til at bli kvit. Som følge herav blev det i desember 192'0 bekjendtgjort, at den eksisterende garanti ikke læn- ger vil de kunne fornyes, og at nogen financiel støtte ikke vilde bli git for indeværende aars vedkommende. Det saa ut som om fiskerne følte sig meget forurettet herover ,og det er bl. a. blit frem- holdt overfor regjeringen, at uten financiel assistance vilde de her- værende fiskere ikke kunne utrette stort, og resultatet vilde bli at norske eksportører vilde finde rik avsætning for sild i Storbritannien.

store konsumerende centrer, en Det er imidlertid nylig oplyst at sal-

(4)

226 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA EISKERIDIREKTØREN 13 juli 1921

get a, regjeringens beholdninger av salt sild er blit overdraget et stort eksportfirma i Yarmouth (hvilket firma forøvrig skal være kontrol- lert av Lever Brothers Ltd.), og det antages, at dette vil lede til, at lag- rene snart blir tømt.

elig, at eksporten herav ikke har kunnet vise nævneværdig opsving i det forløpne aar, sammenlignet med 19'19; utførselen av klipfisk og makreI synes derimot at ha tat sig op endel.

I betragtning av de ovenfor om- handlede avsætningsforhold for salt sild paa kontinentet er det for sta a-

Nedenstaaende oversigt viser om- fanget av importen og eksporten av fisk i de to sidste aar:

1919 1920

Samlet værdi av importen, indbefattende

hermetiskJisk ... E 14347 821 E 12 991 038 Do. av eksporten av britisk fisk ... " 4 690034 ca. " 7 124 500 Do. av re-eksporten av utenlandsk fisk... " 2 420585" " 2 541 700 Hvad særlig angaar eksporten,j~hitsættes følgende opgaver over kvantum og værdi av de vigtigste sorter av britisk og utenlandsk tilvirk- ning utført i nævnte aar:

Eksport av britisk fisk.

Kvantum

1919 1920

Sild, salt eller paa anden maate tilberedt: Cwts. Cwts.

Til Rusland... ... ... ... ... 374513 352~:597

Tyskland... ... ... ... ... ... 796_ 963 1 467 828 Andre land... 1134 466 1 209 565

Sild, saltet eller paa anden maate tilberedt:

Til Rusland ... '.. ... E Tyskland ... . Andre land ... .

2 305 942 3 029 990 Værdi.

1919 374286

826586 1 905429

1920 E 358 168

1 678)51 2870 135 E 3 106301 E 4906454

Anden saltet eller tilberedt fisk, ... . Fersk fisk av alle sorter (inkluderende shell fish) ... .

Anden saltet eller tilberedt fisk ... '. . . .. E Fersk fisk av alle sorter (inkluderende shell

fish) ... .

Kvantum (Cwts.)

1919 1920

383430 27851

Værdi.

1919 533540

50193

487991 459749

1920 E 1 700777

517344 Re-eksport av utenlandsk fisle

Nyfundland.

Eksport fra St. John's i tiden 1 januar til 17 juni:

1920 1921

Klipfisk, kvintaler

Portugal ... 32 619 17792 Spanien . . . .. 19 139 47 155 Italien ... 14093 8064 Vestindien . . . .. 46 413 47773 Brasilien ... 126 ] 18 40157 Kanada ... 2875 150 Storbritannien. . .. 12 583 26285 U. S. A ... 5088 6886 Andre land ... 106 059 36 145

--~~----~---

Tilsammen·390857 230407 Sæltran, fat ... 7 884 Torsketran " ... 1 396 1 681 Sælskind, stk. .... , 16 050 51 690 Laks, tre ... 264 161 Makrel og sild, tdr. 20 776 13345 Torskelevertran, fat 241 19±

ørret, tdr. ... 115 443 Hummer, kasser ... 46 1 700 K l i p fis k. Utførselen fra Ny- fundland beløp sig i uken til 17 juni til 25 546 kvintaler, derav fra St. John' stil Oporto 4052, Neapel 4450 og Gibraltar 5424 og fra ut- havnene 3417 kvintaler til Neapel og 4709 kvintaler til Oporto.

Tor s k e t ran. Priserne synes at bedre sig noget paa det utenlandske marked fra forrige uke, og man antar at priserne var paa det laveste i den første uke av juni, da noteringerne var betydelig under produktionsomkostningerne.

H u ill mi e r fis k e t e r meget godt indtil nu. Der er stor efter- spørsel i De Forenede Stater for halvpundbokser; men av forskjellige grunde lønner det sig bedre at produsere pundbokser. Noteringen i St. John's er $ 15.00 pr. kasse, hvilket er likemeget som $ 20.00 ifjor, i betragtning av produktions- utgifterne.

S i l d. En statistik fra New-York _!~~ntum (<;_wts)_~_ opgir beholdningen av saltet sild i Saltet. eller paa anden maate tilberedt fisk ..

Hermetisk fisk, indbefattende sardiner, brisling, laks etc. . ... .

Saltet eller paa anden maate tilberedt fisk.. ~

Hermetisk ,fisk, indbefattende sardiner, brisling, laks, etc ... .

1919 ' 1920 kjølerum til 40440 tønder, sammen- 178052 161 736 lignet med 63224 tønder i 1920 og 169 152

Værdi.

1919 736974 1 669579

92632 tønder i 1919. Av oven- 225 542 I staaende kan man formode at mar- 'kedet for saltsild i De Forenede 8ta- 1920 ter snart vil bedre sig.

E 652357 1 889396

Forts. side 227.

(5)

13 j~i_~9~~~__ ______ ~ ljKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 227

Kjøleanlæg i St. Pierre.

Kjøleanlægget i St. Pierre siges at være det største paa denne side av Atlanterhavet siger »Trade Re- view<K, St. John's Nyfundland. Ar- beidet med at opreUe dette anlæg paabegyndtes i juni 191"9 og blev avsluttet i desember 1920'.

Bygningens kostende med maski- neri og tilhørende kaianlæg foran bygningen, er $ 1 200 000'. Det hele er beregnet paa at kunne fryse 200000 pund fisk i løpet av 24 timer og lagre 6 000 000 pund fros- set fisk i kasser, færdig for eksport til Europa. To skibe med kjølerum er bEt bygget av den franske stat med 3500 tons drægtighet hver, saa at frossen fisk kan bli sendt med regelmæssige mellemrum.

Hovedbygningen er 6 etager, er 14.0 fot langs sjøsiden og 85 fot dyp, og har et rumindhold av 60000 kubikfot.

Fryseriet er i 3 etager, 75 fot langs sjøsiden og 85 fot dyp.

Havneanlægget er E-formet, kaien er 300 fot lang og 50 fot bred, hvorfra utgaar 3 utstikker brygger. Ved lavvand er vandets dybde ved enden av disse brygger 27 'fot, hvilket er tilstrækkelig' for fryserifar- tøierne.

Kaien er utstyret med alle slags moderne aparater for lossning og ] astning av fisk og til at forsyne anlægget og trawlerne med kul. I

Vaskebordene for fisken staar paa kaien og raafisken som kommer ind med fiskeflaaten, blir levert til bordene direkte med dertil indrettede aparater. Ruller og auto- matiske ve:r~ikale elevatorer brin~

ger fisken i pander gjennem de forskjellige stadier indtil den sluttelig naar fryseriet og kasselageret, hvilket er forsynet med automatisk spikremaskiner og vegter.

Her blir fisken lagt i kasser, veiet og merket, og levert ved hjælp av tyngdeaparater til et bestemt sted hvor fisken blir lempet ned til de forskjellige etager for lagring eller eksport.

forts. fra side 226.

Det tør kanske antas, at det Export Credits Seheme som nu er istand- bragt for at hjælpe britiske forretningsmænd til at financiere salg paa vanskelige markeder, vil kunne bidra til øket skibning, bl. a. av salt fi~k til markederne i 0stersjølandene.

Følgende tabel viser kvantum og værdi av alle sorter fersk, tilberedt og hermetiske fiskevarer indført' hertil landet i de to sidste aar:

Fisk, fersk eller frossen, indbefaUende frisk Kvantum (Cwts.)

"shell fish", dog ikke østers til opdræt: 1919 1920 Fra Norge. . . 485 260 568 773

Havfiskerier ; ... '. . . 289 526 363 680 Andre land ... " . . 292 449 360 013 - - - -

Fra Norge . . . .. 1:

Havfiskerier ... , ... . Andre land ... .

1 067 235 1 292 466

1919 660669 665921 859327

Værdi

1920 403844 594093 765498

±: ^{2 165917} ^1: ^{1 763435}

Kvantum (Cwts.) Fisk, røket, tørret eller saltet (" eured ") : ¹⁹¹⁹ ¹⁹²⁰

Fra Norge ... . ¹⁴⁵⁸⁹ ⁵⁸⁵⁶¹ Holland ... . ^{2 177} ⁶⁷⁹ Andre land ... . 455841 316202 472607 375442

Værdi

1919 1920

Fra Norge ... . 1: 55549 1: 252765 Holland ... . ⁶²⁷⁷ ³⁸⁸¹ Andre land ... . 1 416940 983743

- - - -

±: 1 478 766 1: 1 240389

Fiskehermetik: Sardiner:

Fra Frankrike ... . Portugal ... . Andre land ... .

Fiskehermetik : Sardiner:

Fra Frankrike ... , f:

Portugal ... : ... . Andre land ... .

Fiskehermetik : Laks:

Fra Forenede Stater ... . Kanada ... . Andre land ... .

Kvantum 1919 11 553 37557 13793 62502

Værdi.

1919 167237 349098 93744 510079

475865 487402 176375 1 139 642

(Cwts.) 1920 17358 47607 5624 70589

1920 206 159 398076 43997 648232

325455 156638 367851 849944

Forts. side 228.

(6)

228 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERlBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 13 juli 1921 fortsat fra side 227.

Fra Forenede Stater ... , ... . Kanada ... . Andre land ... .

Værdi.

1919

:e

3-047 524 3457516 1 645214

:e

8 150254 Kvantum

1920

:e

2734237 1 500 147 3253625

:e

7 488 009 (Cwts.)

Fiskehermetik: Hummer: 1919

31564 l 370 327

1920 23439

1 547 156 Fra Kanada ... .

Newfoundland ... . Andre land ... _ ... .

33261 25 142

Værdi

1919 1920

Fra Kanada . . .

..:e

601 177

:e

542 409 Newfoundland. . . 30062 30940 Andre land. ... 3156 1688

. ---_._---~---_._---~-

~ 634 395 ~ 575037 De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

Mai 1921 Januar-mai 1921

Cwts. Æ Cwts. Æ

I

For aile sorter tils. 239338 ^I 351 111 1 800826 I 2 133381 Specifisert for følgende sorter:

Sild ... . 46513 60903 56059

23341 90446 103704 23069

645616 393050 380430

347974 555577 632858 119880 'forsk ... .

Hyse ... .

Flyndre ... . 6254 34794

1921.

Noteringer for fisl<eprodulder ved Bergens Børs.

27 juni-2 juli 1921.

Rogn: lste SOlt pr. fyldt tønde ... juni 28: kr. 65 Rundfisk: Usorteret, helgelands ... " 27: " 23 Do. do. ..." 29: " 23 Do. do..." 30: " 23 Do. d o . . . ... juli 1: " 23 Titling: hollænder.. ... juni 28: " 25 bren1er ... " " ,,20 gementitling ... " " ,,15,50

den hovedsagelig blir solgt til sild- oljefahrikkerne. Utførselen iaar beløper sig til 42 tusen tønder mot ifjor 71 tusen tønder. Den største utførsel fandt sted i 1915 med 158 tusen tønder. Eksporten av saltet sto r s i l d er ogsaa gaat ned, dels paa grund av det daarlige fiske sidste sæsong og dels paa grund av de vanskelige avsætningsforholde. Eks- porten i første halvaar iaar utgjor- de 210 tusen tønder mot ifjor 510 tusen og i 1918 - største utførsel --,- 633 tusen tønder.

Av feI' s k s i l d har eksporten været omtrent som. ifjor, men av- sætningen har været vanskelig og silden er blit solgt til saa lave priser at eksportørerne har _ lidt store tap. Den utførte mængde beløper sig til 506 tusen kasser mot 537 tusen ifjor. 1914 og 1915 viser imidlertid en betydelig større utfør- sel, nemlig henholdsvis 829 tusen og 698 tusen kasser, ellers er eksporten i de mellemliggende . aar meget mindre.

K l i p fis k. Der har iaar været utført noget mere end ifjor, nemlig 12 millioner kg. mot ifjor 9'.5 millioner. Eksporten har dog været betydelig redusert i de sidst forløpne 6 aar. -I 1915, 1914 og 1913 blev der utskibet henholdsvis 26.5 mill., 26.5 mill. og 25.3 millioner kg.

Eksporten av feI' Skill a kre l er begyndt at ta sig op igjen, der er iaar utført 274 tusen kg. mot ifjor 194 tusen kg., i 1919 138 tusen og ingenting ide næstforegaaende 2 aar. I 1914 var utførselen 348 tusen kg.

Her m e tik eks P ort e n har rent ligget nede iaar og utviser kun 3.2 millioner kg. mot ifjor 11~9' mill.

Derimot utførtes der i 1915 saa meget som 25.3 millioner kg.

Drivminer ved Islands vestl<yst.

Vor fis!<eel<sport i første halv- aar 1921.

S i l d.Av saltet v a a l' s i l d er Generalkonsulatet i Reykjavik te-

Eksporten av fiskevarer har gjen- nemgaaende avtat i første halvaar 1921 sammenlignet med ifjor og tid- ligere aar. For endel fiskesorters vedkommende er dog eksporten øket.

der i nævnte tidsrum utført 383 legraferer til Utenriksdepartemen- tusen tønder mot 677 tusen tønder tet:

ifjor. Fjoraarets eksport kan dog Drivm,iner er observert i farvan- ikke regnes som nogen norm, for det utenfor Islands vestkyst. Den den utgjør ca. dobbelt saa meget 5 ds. indbragtes en mine fra fiske- som den gjennemsnitlige eksport. feltet paa Isafjord-dypet ved Bolun- Saltet fet s i l d har dog været i garvik. Fartøiet paa reise fra Norge avtagende, hvilket særlig skyldes at til Island bedes varslet.

silden er av saa smaa merker at

(7)

norgts

utf0~sd

au fisktørodukttr fra

I

januar til

2

juli

1921

og

Fetsild Nordsja· Islands-Klipfisk, Klipfisk, Rundfisk I Rot- Toldsteder Vaarsild og skaaret Storsild sild Brisling sild norsk islandsk skjær Sei tdr. sild tdr. tdr. etc. kg. I kg. tdr. tdr. tdr. kg. kg. kg. Kristiania ... 2 748 ----2760 -100 100 820 Sandefjord .... ----------- Kristiansand " 1 175 -----370 ---- Egersund ... 52849 ---------- Stavanger ... 18927 81 --107 100 ----- Kopervik. ... 33659 283 4 --336 ------ Haugesund .... 143502 152 1417 -27 :1188 ----- Bergen ... 100951 4821 13423 -202 50 1 282774 -938927 29284 281890 Florø ... 30112 1304 7066 -3485 -142500 ---- I\alesund ... 525 1156 55615 50 36 681 3652472 -8450 -7600 Kristiansund .. 748 1490 54917 ---6560330 --8525 frondhjem .... -17595 60884 --117 4265 --200 30880 Bodø ... 26 5672 712 --

-

247 140 -378700 -- Svolvær. ... -292 -------75000 --- Narvik*) ... -722 2 -------- fromsø*) ... 168 3814 ------96600 -500 Hammerfest .. -2098 ------264000 -2800 Vardø*) ... ~ .. -12 -------42800 -- Vadsø ... -3 ------2500 -- I\ndre ... -1699 15999 ---65000 ---- Ialt 382644 41942 210039 50 3857 2472 11 957611 -. 1 807077 29584 333015 I uken 1646 280 4385 -1 (1 I -1 192691 -192800 -33700 Hærdet Hval-Sæl-Bottle-Sild, Makrei, MakreI. Laks, Levende Anden Sildetran Sild, fersk Toldsteder hvalolje tran tran nosetran rakt saltet fersk fersk aal fersk fisk tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. I Kristiania ... -1577 93 -38 ----15906 326 17427 Sandefjord ... ------------ Kristiansand " -----1457 -5457 274320 1010 2037 10806 Egersund ... ----100 15386 -----13265 Stavanger. ... ------2575 4089 56101 --225 240 2799 Kopervik ... ------826 ------5512 Haugesund .... ----391 424160 9503 1 ._. 6460 -98187 Bergen ... -300 334 7 1542 18074 2740 35 -178331 300 27303 Florø ... ----622 ---I --10803 -3465 Aalesund ... --1317 2 153 26315 4820 --450 -187081 Kristiansund. -----5708 ---125 -- frondhjem .... 2 -75 -3320 9680 2405 --136 127 -367876 Bodø ... ------------- Svolvær.. ... ----411 ------550 Narvik:!:) ... -----675 -

~ -900 -166319 Tromsø*) ... ---. -915 . 2 ---101 -8556 Hammerfest. ------------- Vardø*) ... ------------- Vadsø ... -----41 -~ ---530 A.ndre ... -----91 2)7450 ----4)372 -

---I--

Ialt 2 1 877 l 819 9 10067 506504 83019 5493 274320 350438 3275 909676 I uken

---=- --=-1 -

-506 180 7450 --58420 .... 1579 36991 - *) For 2 uker. -2) I 2det kv. -:3) Derav 25589 i 2det kv. -4) I juni. -5) Derav 356 stkr. i juni.

uktn som tudtt

2

juli.

Hyse, Anden D.m. R.m. rund tarfisk Rogn tran tran kg. kg. tdr. tdr. tdr. --308 1283 - ----- ----- ----- ------ ----- ---- 180050 171 663 2920 6856 853 ----- --7263 4308 47 --3100 7 - --163 5 - --50 -- --.741 3768 - ----- 14790 26200 -61 - 4260 ---- 35600 600 --- 2000 ---- ----- -------- 236 700 198 463 14545 16288 900 2000 14538 1528 337 101 --- Fisk, Fisk, Hummer saltet Sildemel i farta i saltet stk. i tdr. kg. kg. --262 - ---- 165991 -13 - ---- 39733 1 200 --1835 -5160 -- 17645 --44000 7671 4400 586 48210 105 1020075 -- -89041 10 26880 --20 - 361 -.1871 - ---- ---24500 -110 1 - --46 - .~ 104800 -- -15144 102 , - -20 -- 5)496 --- 232002 1 239950 2911 145425 16999 18744 668 10000 ---------

Brun Haa- Blank blank Brun kjærr. tdr. tdr. tdr. tdr -222 47 - ---- ---- ---- ---- ---- ---- 790 2 ]29 2956 135 ---- 5 224 138 - --96 - -6 12 -- ._---- ---- 2 --- ---- ---- ----- ---- ---- ---- 797.[ 2581 3249 135 100 60 156 --- Fiske- Sælsklnd Hermetik guano kg. kg. kg. --- --- --23793 --18 412400 -2468 193 --31 696 --47704 700 172826 456984 --1 372 644300 83812 30512 207000 -11 549 500 -117389 ---- 463100 -- ---- 23500 11 728 2815 -134 - --- --_. --3)26 119 1 751 500 268500 3218 144 _1.0..2.001_--=--___ 202 8Q 8

,... Cl-'

]; -

t.D tV >-' c:::: ~ ~ ~ r- O

~ gJ

Cl tIl r- t"l'1 r- CIl

æ

-r] ~

z

o ~ CIl

li

~ tIl

~

tIl Cl ;:o ~ ~

~

t-rl

en

~ tIl ;:o S

~

Q o ;:o [Tl z tv tv e.o

(8)

UKENTLIGE MEDDELELSER fOl< NORSK !-,'jS;\J:]~lBEDRlfT fRA fiSKERIDIREKTØREN 13 juli 1921

Advarsel mot minefare. Frigit omraade. Oplysning om Iysbøier.

minefaren- har vovet sig ut paa de gamle anerkjendte fiskepladse i Nordsjøen, hvor erfaringsmæssig den feteste og bedste makrei findes.

3. Mak reI som s a l t e s i

Rettelse til E. f. S., nr. 1/19:

Minefelter: Anvendelsen av tysk salt har ogsaa bidraget til at forringe det fær- dige produkt.

s m a a s l u m· per, f. eks. garn- makrel ved land, maa opbeva- res omhyggelig og holdes godt under laken, og tønden bør sna- rest gjørlig slaaes til. Fet makrel taaler ikke at utsæUes for luften.

B. Søndre felt utgaar, da hele dette omraade nu er renset for for- ankrede miner og frigit for seilas og fiskeri.

Følgen har været, at der er frem.- kommet klager fra' Amerika over den siden krigsaarene eksporterte makreI. Stillingen er i det store og hele tat den, at hvis ikke produktet straks bringes op igjen til sin tid- ligere standard, kan man risikere at den bedste makrei paa det amerikanske marked, Norway Mackerel, helt ut kan tape den position, som man gjennem aar har oparbeidet. ^o

4. Bruk godt middelshavssalt.

Av minefelter i Nordsjøen findes nu kun minefeltet Helgelandsbug- ten Nordre felt, som begrænses av en lin.ie gjennem følgende punkter:

5. Flæk ikke makrei for det amerikanske marked før aarstiden er saa langt leden at fisken er fet.

a. 56°12' N., 5°30' O.

b. 56°12' N., 6°24' O.

c. 56°00' N., 6°40' O.

d. 55°22' N., 6°40' O.

e. 55°12' N., 6°20' O.

6. Følg forøvrig min veiledning i behandling av makrel for det amerikanske marked. Glem især ikke at vande makrellen passelig og at salte den godt.

f. 55°14' N., 5°60' O.

g. 54°57' N., 4°29.5' O.

h. 55°02' N., 4°22' O.

i. 55°48' N., 4°53' O.

j. 56°12' N., 5°~W' O.

Rød lys- og lydbøie nr. 1 paa 55° 39' 30" N., 4° 45' O" O. lyset fra denne bøie er slukket og vil ikke bli tændt.

Sort lys- og lydbøie nr. 4 paa 54° 20" O" N., 3° 59' 24" O. inddrages i nærmeste fremtid permanent.

Advarsel mot minefare. Inddrag- ning av Iys- og

Iydbøier.

Lys- og lydbøierne F 5 paa ca.

54° 57' N., 5° 55/ O. og F. 6 paa ca.

54° 24' N., 5° 50' O. ved Helgelands- bugtens minefelt blir i disse dage uten videre bekjendtgjørelse ind- draget.

lJ P rop.

Høstmakrellen og mal<releksporten til' Amerika.

(Utarbeidet efter konferance mrd fiskere og eksportører.)

H vad dette vil bety i økonomisk henseende behøver ikke nærmere forklaring.

I henhold hertil tillater man sig at rette en indtrængende opfordring til saavel fiskere som tilvirkere og eksportører om at medvirke til at hæve makrellens kvalitet, og det maa i denne forbindelse erindres, at det kun er v i r k e l i g fet O' g vel b e han d let var e, som eg- ner sig for denne eksport.

For at opnaa et godt resultat maa følgende iagUages:

1. Dor g e r ^fle maa søke ut igjen til de gode fiskepladse i Nord- sjøen, dog med undgaaen av det minefelt, som endnu et igjen.

Dette, som ligger mellem Jyl- land og Doggerbank, er nær- mere angit nedenfor. Drivende miner gjør man regning paa længe vil findes. Makrellen maa tilvirkes stral-cs den er fanget. J o fetere fisken er, jo mindre taaler den at ligge, og der er ikke tvil underkastet at det lønner sig bedre at avse mandskap tilvirkningen end at hale op et noget større kvantum Under krigen laa desværre saavel

fisket som eksporten nede, og det

I

2.

er endnu langt fra at bedriften er kom·met tilbake i sin gamle gjænge Igjen. Vi har hat adskillig prima fet notmakrei, men behandlingen kunde for en dels vedkommende ha været bedre, og hvad dorgemakrel- len angaar, saa har denne for en væsentlig del været av mindre god kvalitet, hvad der efter sigende skriver sig fra at dorgerne kun undtagelsesvis paagrund av

makreI.

Not mak r e Il e n maa ogsaa tilvirkes straks den tages op, og det er f. eks. aldeles forkastelig først at føre den hjem i kasser og saa virke den der. Send far- tøi med tønder og salt til fiske- pladsen og salt makrellen ved noten, og ta kun op efterhvert som man faar arbeidet undav.;

Det anbefales desuten at la makrellen staa i laas en tid, om mulig, da den ofte har aat.

For at fiskerne endvidere skal kunne faa en paaskjønnelse for

vel b e han d let fet vare, vil

man iaar paa de vigtigste steder forsøksvis etablere en frivillig vrakning av saadan pri- m a mak r e l ved en av vedkommende kommune eller fylke ansat habil maild, hvad der uvilkaarlig vil faa indflydelse paa prisen av før s (e k l ass e s var e. Kun saadan vare vil faa paasat vraker- stempel.

HvHsten, 29 juni 1921.

M. Barcla.y,

(fiskeriinspektør) .

Gjenstaaende minefelt v e s t for J y l l and.

(Opgit av »Norges Sjøkartværk« 27/-G 1921).

Nøiagtig begrænsning.

N. Br. 56°12' - O. Lg. 5°30'

56°12' - 6°24'

56° O' - 6°40'

55°22' - 6°40'

55°12' - 6°20'

55°14' - 5°50'

54°57' - ^4°29'lj~r 55° 2' - 4°22'

55°48' - 4°53'

58°12' - 5°30'

Desuten findes der nogen felter opunder den engelske østkyst og ved indgangen til Den engelske Kanal og tversover fra Norge til Orkneyøerne, som er oprenset for miner, men som endnu ikke er frigit for ankring og fiskeri med bund- trawl m. v. For dorgning skulde de dog neppe danne nogen hind!- ring. Se forøvrig ). ~ Efterretninger for Sjøfarende«.

Ved eftertryk av disse meddelelser maa "fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Hilss~n & Søn.