Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk rjsk~rib~drift

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk rjsk~rib~drift

fra fisk~ridjr~kt0r~n

n~rslt~ flSk~ri~r.

Uken 23-29 oktober.

Fet s i l d f i s~k e t hadde en uke- fangst av 14 555maal, hvorav solgt til sildoljefabrikker 12 178 maal og saltet til handelsvare 2992 tdr. Av dette parti er 12000 maal opfisket i Lebesby i Finmarken, hvor der efter lensmandens opgave er tat me- gen sild med snurpenot og sat endel landnotstæng nat til lørdag. Her er fremmøtt 40 garn- og landnotskøi- ter, 6 snurpenøter, 15 kjøpefartøier og 5 kjøpere paa land med ialt 760

lT!3nd. Prisen var i sidste uke for garnsild 40--60 og for agnsild og rabrikvare 6 kr. pr. maal. Efter de foreliggende opgaver er der i Fin- mark fylke nu oplat 41930· maal, . hvorav solgt til sildoljefabrikker 30 388 maal og saltet til handels- vare 13 600 maaL Ifjor var partiet 30 000 maal, alt solgt til sildolje- fabrikker.

l Troms fylke har sildefisket en- kelte steder tat sig litt op. Saaledes hadde mari. i Bjarkøy· flere mindre snurpenotstæng og et landnotstæng.

Der blev optat 000 maal av stør- relse 4 streks og mindre, pris 8.

Desuten litt garnsild, der· solgtes til saltning for 60 kr. maalet. I Kvæ- fjord er opfisket 265 maal garnsild, der er saltet til handelsvare, og 1000 maal notsild til fabrikvare og yder- ligere er stængt 1000 maal. I Ma- . langen blev med garn opfisket 70

maal, hvorav saltet 85 tdr., resten til agn, pris 25-30 kr. pr. maal.

Ialt er i Troms fylke opfisket 92 668 maal, hvorav saltet 31420 tdr. mot ifjor 106017 maal og 3175 tdr. Det opfiskede er her saaledes noget mindre end ifjor, men da silden iaar er noget større er det saltede . .• parti større.

Fra Nordland foreligger ingen opgave for de to sidste uker, saa partiet er uforandret, 132 586 maal, hvorav saltet 1455 tdr. mot ifjor 76197 maal og 8052 tdr. Silden i dette fylke var iaar usedvanlig smaafaldende, saa alt gik til sild- oljefabrikker.

I Namdalen har fisket iaar slaat aldeles feil. Der blev sat etpar mindre stæng ~ Nærøy i sidste uke, men det samlede parti er kun 1000 maal, hvorav saltet 521 tdr. mot ifjor 47330 maal og 17955 tdr.

I Sør-Trøndelag, hvor der i begyn- deIsen av sæsongen tegnede til et godt fiske og silden da var av de større merker, er fisket fremdeles ubetydelig, da det var ikke ItBnge de gode utsigter vedvarte. Silden blev pludselig borte og siden har der kun været nogen smaapartier man har faat væsentligst i Bjugn, hvor der ogsaa i sidste uke blev fisket litt, optil4 streks vare, pris fra 15-6,0 kr. pr. maal. Ialt i fyl- ket iaar 39 285 maal, hvorav saltet 20 461 tdr. mot ifjor 78 983 maal og 50790 tdr.

Søndenfor intet fetsildfiske an- meldt, saa partiet i Møre er ufor- andret 3620 maal, hvorav saltet 1200 tønder mot ifjor 80435 maal og 3520 tønder.

For hele landet er der til 29 ok~

tober anmeldt optat 311399 maal, hvorav iset 4505 maal, solgt til sild- oljefabrikker 236237 maal, herme- tik 6631 maal og saltet til handels- vare' 69 107 tdr. mot ifjor henholds- vis 419 002 ~ 22342 - 312668 - 7297 - 83540 og' i 1919 259204 - 1135 - 97888 - 8889 - 202653.

Det opfiskede kvantum fetsild er noget mindre end ifjor, men e Hers større end i de foregaaende aar.

Derimot er det saltede parti iaar betydelig mindre end nogenside.

N§".44

B ank fis k et. Der indkom i sidste uke til Aalesund 17 damp- skibe med meget ujevne fa~gster,

fra 100 op til 8000 kg. kveite. Gjen- nemsnitsfangsten for disse damp- skibe kan neppe sættes over 1900 kg. kveite. Prisen var fra kr. 1.60 --1.80 pr. kg.

6~r~tninger

•

F etsildflsket.

Politimesteren i Namsos telegraferer 29/10 :

Nærøy siden beretning 10 f. md. sat 2 mindre stæng, optat 24 maal, pris 21-24, saltet 15 tønder, 4-6 streks, til hjemme- forbruk 14 maal.

Lensmanden Lebesby telegraferer 29/10:

Opfisket fra 18/9-28/10 33186 maal sild, hvorav anvendt 23188 sildoljefabrik, 8368 handelsvare, 560 agn, 1 070 hjemmeforbruk, pris fra '10-60 kr. maalet, garnsild 6 kr, maalet, a2:n og sildolje pr. maal, masser sild poset og landnotstæng inat, tilstede 760 mand, 15 kjøpefartøier, 5 landkjøpere, 40 garn og landnotskøite, 6 posere .

t~hgramm~r.

Fetsildfisl<et.

Opslag 44. Trondhjem 29/10: Bjugn lensmandsdistrik: Opfisket 380 maal, deLtV iset 50 maal, solgt hermetikfabrik 200 maa]

saltet handelsvare 180 tønder. Kvalitet 4-7 pris 15-60. Ialt er hittil opfisket inden fylket iaar 39285 maal, heravantages iset 3880 maal, solgt sildoljefabrik 17494: maal, her- metikfabrik 2 191 maal saltet handelsvare 20461 tønder. Fylkesmanden.

Opslag 49. Tromsø 29/10: Bjarkøy denne uke flere posestæng: . Landnotstæng. Optat 500 maal. Størrelse 4 streks og mindre.

Pris 8/ - oplat 20 maal garnsild tilvirket handelsvare, Pris 60/ pr. maal. Kvæfjord siden sidste indberetning opfisket 265 maal garnsild anvendt til saltet handelsvare optat 1300 maal notsild solgt sildoljefabri- ker, yderligere kastet ca. 1000 maaI. Ma- langen denne uke lidt garnfiske, Ingen nye stæng optat 70 maal hvorav anvendt tIl handelsvare 85 tdr., resten agn. Pris 25/30, Optat inden fylket 92668 maal, hvorav an- vendt saltet handelsvare 31420 telr. silcl- oljefabriker 65 177 hermetikfabriker 3 5uO hjemmeforbruk 1 390 og agn 1 677 maal.

Fylkesmanden.

Opslag 9. 31/10: Til 29 oktober an'neldt optaget 311,399 maal fetsild, hvurav iset 4505, solgt til sildeoljefabriker 23Q 237, maal, hermetik 6631 maal og saltet tii han- delsvare 69 107 tønder mot ifjor henh'llds- vis 419002 - 22342 - 312668 - 7297- 34540 .

344 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 2 november 1921

Fetsildfisket til 29 oktober 1921.

Derav Distrikt Ialt optat

Iset I Solgt

sildolje- Solgt I

hermetik- Saltet maal

maal I

fabrik fabrik I

tdr.

maal maal

Finmark fylke ... 41 930 - 30388 ^- 13600 Troms fylke ... 92668 - 65177 3500 31420 Nordland fylke

...

132586 625 123001 ^- 1 455

Namdalen

...

1 000 - 177 ^- 521

S. Trøndelag fylke ... 39285 3880 17494 2 191 20461 Møre fylke ... 3620 ^{- -} 940 l 200

Sogn og Fj. fylke

...

310 - - - 450

- -- - - - - - - - -

Tilsammen 311 399 4505 236237 6631 69 107

- -- - - -

Mot i 1920 • • • • • • • • • • • • I ' • • 419002 22342 312668 7297 83540

" i 1919

...

259204 1 135 97888 8889 202653

" i 1918

...

309880 4 105 118 301 150 236 162

" i 1917

...

156056 520 29685 15849 149846

" ^{i 1916}

...

178063 2217 32595 6609 177284

Ut~nlanasl,~ fisl(~ri~r

Uken 23-29 oktober.

torsdag, fredag og lørdag. Idag 450 drivere gjennemsnit 17 crans, priser 28-14 shil- ling pr. cran. Vakkert veir, skotterne land- ligge.

Det eng el s k e s i Ide fis k e I<lipfiskmarkedet.

for Y armouth-Lowestoft var smaat i sidste halvdel av uken og kvali- teten var daarlig. Fredag indkom 600 drivere med en gjennemsnits- fangst av 20 crans og lørdag 450' dri- vere med 17 crans gjennemsnit.

Prisen var fredag 25-17 og lørdag 28--14 shilling pr. cran.

Det svenske sildefiske for Bohuslen med drivgarn fortsæt- tes av endel baater, men det maa nærmest betragtes som avsluttet. l Med snurpenøter har fisket hittil været smaat, men priserne høie, fra 35-40 kr. pr. hl.

Opslag 5. 26/10 : Legationen Buenos Aires telegraferer: Tilførselen siden 5 ok- tober 14200 kasser klipfisk. Beholdning i Buenos Aires 19 000, priser 44 argentinske papirpesos pr. kasse a 45 kilo, kurser 44^1/2 pence pr. guldpeso. Efterspørselen efter klipfisk er liten og priserne har synkende tendens.

Opslag 5. 1/11: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 31 oktober: Uketilførsel 12 800 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bilbao: 7000 norsk) 29000 jslandsk, priser norsk 100-118 pesetas, islandsk 110-120.

Kurser pund 29,66, francs 54.60.

I\onsulatbtrttnlngtr.

gelsk fisk.

noteres:

Ny norsk fisk:

Følgende priser

Middel.. .. .. Esc. 130.00 Ny engelsk fisk:

Stor.. .. Esc. 180'.00

Middel. . » 150.00 il 160.00 Smaa .. . . » 136.00 il 140.00

mark~d$b~r~tntng~r m. \).

Fra Norges fiskeriagent i Tysk- land, Johan Reusch, dat. Hamburg 28 oktober:

I uken fra 15 til 22 ds. ankom. til Cuxhaven fiskemarked 17 Nordsjø- traw]ere, 6 seilfartøier, 3 danske ll10torkuttere og 63 kystfartøier, med tilsammen 820 736 pund til en værdi av JJt 2 009 329. Av fersk sild blev der ilandbagt 223 000 pund. Av engelsk sild blev der til- ført markedet 266 340 pund. Fiske- priserne viste i hele ukens løp sti- gende tendens og de er for tiden høie. Nordsjøtrawlerne hadde fang- ster fra 18 000 til 66 0'00 pund, gjen- nemsnitlig 27 800 pund.

Priserne var:

Hyse 1.. ... J6 3,51--4,97 pr. pund

"Il... 2,00-3,76 Torsk 1... " 2,45-4,23

" Il..." 2,21-3,50 Sei ... " 1,98-3,93 Rødspætter I 4,30-7,85 Kveite Il ... ,,13,60-15,00 F Ik l . L'· b Pigvar I ...

ra genera onsu en l Issa on

t'l Ut . k d t t t d t 15 Tysk trawlsild " 2,60-4,41

" 10,50-17,00

Cdt-grammtr.

Engelske sildefiske.

Opslag 4. 26/10 : Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 25 oktober: Sildefisket Yarmouth-Lowestoft totalfangst til dato 188 243 crans mot ifjor 464 590 crans. Uke- eksport av isetsild 17783 kasser.

Opslag 4. 26/10 : Fiskeriagent Johnsen, H ull, telegraferer: J gaar landligge for storm, idag godt sildefiske Yarmouth Lo- westoft. Pris 8-15 shilling pr. cran, da ar- lig kvalitet.

Opslag 4. 28/10: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 28 ds.: Sildefisket Yar- mouth- Lewestoft 600 drivere gjennemsnit 20 crans priser 25-17 shilling pr. cran, . flere dampskibe avgaat Tyskland, saltsild fersksild. Boulogne og Cuxhavendriverne avleverer fangsten Holland.

Opslag 4. 29/10: Fiskeriagent Johnsen' Hull, telegrafer 29 oktober: Sildefisket Yarmouth-Lowestoft middels slet kvalitet

l enrln s epar emen e, _a.·

oktober 1921: Eng. sild ... " 1,92-3,13 Lissabon: Der findes ikke længer

norsk klipfisk, samtidig som mar- kedet paa klipfisk av anden oprin- deise nu meget snart er fuldstændig uttømt.

Man venfter imidlertid naar som helst 2, smaa ladninger fra Nyfund- land paa tilsammen ca. 3 O O t o TI S,

og i ukens løp v~mter man at de før- ste partier av portugisisk klipfisk vil komme paa markedet.

Oporto: Siden s,idste rapport har ingen tilførsel av norsk klipfisk fundet sted. Beholdningen av klip- fisk anslaaes idag til 3 O to n s norsk fisk og 1260 tons en-

Til Geestemiinde fiskemarked an- kom i samme uke 64 fiskedampere og loggere, derav 14 Islandstrawlere med en gjennemsnitsfangst av 87 700 pund og 50' Nordsjøtrawlere med en gjennemsnitsfangst av 36 200 pund.

Fra England ankom 12 dampere med 1851000 pund, som blev solgt under haanden til .i/Æ 1.60'-3.40 pr.

pund efter kvalitet og størrelse.

Aarsaken til denne store import fra England var streiken i Hamburg~

Altona og' da denne nu er bilagt, vil formodentlig tilførslerne fra Eng- land ta av. Fiskepriserne holdt sig høie paa grund av eksporten til Hol-

2 november 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 345

land. Av tysk trawlsild blev der kun tilført 9470 pund.

Priserne var:

Hyse I ... 46 2,10-6,25 pr. pund

" Il... " 1,71-4,22

Torsk 1... " 1,93-4,60 pr. pund

" 11... " 1,83 - 3,44 Sei ... " 1,30-2,75 Kveite 1... 9,00-15,30 Pigvar 1... ,,10,50-18,30 Rødspætter I.. " 2.80-9.60

Til Hamburg-Altona ankom i ukens løp ca. 70000 pund tysk trawlsild, som opnaadde fra .it 2.60 til 4.30 pr. pund. Fra Lowestoft og Gt. Yarmouth ankom· 5 damperlad- ninger, som blev betalt med.it 3.20 til .Jt 3.85 pr~ pund' for prima og .i1 1.80 til .it 2.50 for sjøsaltet. Fra Holland ankom 4 vognladninger med ,fersk sild, der opnaadde .it 1.80 pr.

pund.

Streiken i fiskebranchen er nu bi-' lagt.

S a l t si l d - mark e det.

Fra Norge ankom ca. 10000 tdr.

og fra Skotland og England ca. 1200 tdr. Efterspørgselen var litt roli- gere. Priserne for aarsfanget slo- og vaarsild holdt sig omtrent ufor- andret, mens skjæresild og fjor- fangst slo- og vaarsild opnaadde høiere priser.

Priserne var:

pr. tdr.

1921 slo 4/500 ... J6 480-500

" vaarsild 4/500... " 400

" 5/600 ... " 410-420

" " 6/700 ... " 430 1921 vaarsild 7/800... ^<,16 440 - 450

" skjæresild alle stør-

reIser. . . 800 1920 slo ... " ?-75-400

vaarsild ... " 275-300 1921 crownfulls & crown-

matfulIs ... " 1000

" yarmouth matfulls " 1100

" " matties" 1000 Det tyske sildefiske hadde i uken fra 14 til 20 ds. et utbytte av 14511 kantjes med' 41 loggere mot 10465 kantjes med 20 loggere i 1920. To- talfangsten til 20 ds. androg til 130266 kantjes med 466 loggere mot 124300 kantjes med 391 log- gere i 1920.

De engelske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

September Januar-September -

Cwts.

I

^{Æ Cwts. I ~}

For alle sorter tils. 1 036 703 1 252412 6809670 11 812 136 Specifisert for følgende sorter:

Sild ... 249 133 113032

I

^{545 161 341 241}

Brisling ... - 47028 8274

Makrei ... 18307 19613 263 143 277 811 Torsk ... 143284 214436 1 631 193 2655340 Lange ... 14290 12930 132 871 149508 Sei ... 22599 ·9998 189649 119261 Hyse ... 278298 [ 251 744 1 557920 2315784 Hvitting ... 30306 18890 266 176 287629 Flyn,dre ...

....

⁵⁷⁰⁴³ 192328 458416 1 761 825 Kveile ... 10629 49843 69033 374528 Skate & rokke

...

29250 46200 268 153 507783 Til sammenligning i tilsvarende tidsrum forrige aar: 1367441,1762685, 8694947 og 14726449 .

De sid ste priser for tysk sild var uforandret, naar undtages Ihlen, llvorfor der forlangtes .it 750 pr. td.

F or tiden er der ingen offerter at faa, da selskaperne holder sig til- bake. De har i den sidste tids stor-

forholdet er og skyllet aldeles ren, saa gaar den derfra og til flekker- bænken og blir da flekket likedan som i Norge, bare med den forskjei at ryggen blir hugget av litt nær- mere sporen, saa ingen blodstur mende veir hat store redskapstap forekommer.

og kommer antagelig av den grund Saa blir den saltet, men ikke like- at forhøie sine priser. dan som i Norge at de er at spare

mest mulig paa saltet, nei den is- landske fisk blir formelig begravet

Ctltgrammtr.

Saltsildmarkedet.

Opslag 1. 29/10: Fiskeriagent Reusch, Hamburg, telegraferer 28 oktober: Uke- tilførsler saltsild norsk 10000, engelsk 1200 tønder. Priserne aarsfanget slo- og vaar- sild uforandret, skjæresild 800 mark fjor- fanget slo sild 375-400, vaarsild 275-300 mark tønden. Markedet roligere.

Indberetning

av Einar Hamsund, Hamar.ay om hans stipendiereise til Island for at

studere klipfisktilvirkningen der.

i salt. Islænderne gaar ut fra at det er uheldig at alt saltet blir opløst, saa selve fisken blir liggende mot hverandre, for derved vil der frem- komme stygge røde flekker. Fisken blir da liggende omkring fjorten da- ger i salt, saa blir den optat og om- lagt for at al fisken kan faa den samme pres og bli like jevnt· saltet.

Under omlægningen blir den saltet litt igjen. Naar fisken da har lig- get en ukes tid til (dette er altsaa den korteste tid som fisken maa ligge i salt, den kan jo selvfølgelig ligge længer) blir den optat og bragt til vaskestederne. Vasknin- De første og efter islændernes gen foregaar paa følgende maate:

syn ogsaa de vigtigste er at fisken De har dertil forarbeidet store kas- blir slagtet saa snart som den kom- ser eller kar som fyldes med sjø og mer op av havet, saa alt blodet faar deri vaskes fisken med en bløt kost rinde av den, derved faar fisken en eller fille og derpaa renses den da hvit farve. Det foregaar paa den med kniv, alt blod pilles bort og maate at de skjærer kverken over alle skindfiller ved nakkebenet tæt under hjællerne. skjæres bort, saa fisken ser da rent

Den blir da sløiet likedan som i storartet ut.

Norge. Derfra ga ar den til tørrepladsene.

Dernæst blir fisken kastet i et Tørringen foregaar likedan som i kar med vand eller sjø eftersom Norge, bare med den forskjei at

346 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 2 november 1921

De irske fiskerier~

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

September Januar- September Cwts. I

Æ ^Cwts. _.1 Æ

I

For alle sortet tils. 47567 30808 289875 230698

- - -

Specifisertfor følgende sortpr:

Sild ... 10819 5615 120526 59936

Brisling ... ^{- -} 97 49

Iv1akrel ... 27392 9348 88867 131 804

Torsk

...

1 228 2994 28872 52422

Lange ... 154 195 1 207

I

999

Hyse

...

486 752

1

6632 7966

Hvitting ... 1 676 1 733 10059 10855

Flyndre ... , . 2039 5330

I

^{13 111 35 133}

Skate og rokke .. " ... 476 444 3820 3751

Til sammenligning for tilsvarende tidsrum forrige aa1': 64,569, 50,342, 435,169 og 351,0(;2.

fisken sættes i store stabler med en gang efter første dags tørk, det gjø-

res for at presse saa meget vandstof som mulig ut av den? for" derved faar fisken en enda hvitere farve, eg saa gaar islænderne ut fra at jo mere vandstof fisken indeholder, jo mindre motstandskraft har den un- der lagring for at angripes av sop ener mid.

Her i Norge har det jo været saa-

dan~ de sidste aar ialfald, at der er blit presset saa litet vandstof av fisken sonl mulig for derved at faa større vegt) men derved blir fisken styggere og som det har vi~t sig tar den Ekade straks under lagring~ ja H"lange ganger før den er kommet fra den første produserende til eks- portøren.

Makrelfisket ved Skagen 1920,

ca. 20 norske baater, og man kan regne, at dorgefiskeriet tillike har været drevet

av

ca. 30 lokale far- tøi er. Utbyttet av dorgefiskeriet har været meget varierende, og man kan beregne, at det samlede resultat har været ca. 40000 snes. Henimot mid- ten av juli ophørte dorgefiskeriet tildels, og de fle;ste av de fremmede fartøier tok hjem, senere blev der et nogenlunde fiskeri igjen, hvilket vedvarte til i slutningen av august.

Fiskeriet med not begyndte i først- ningen av juli maaned, og det har hovedsagelig været drevet av -dan- ske fartøier, dog ogsaa en del sven- ske. I juli maaned var notfiskeriet særlig det dominerende, men fra midten av august tok det meget av, og notbaatene gjorde mange forgjæ- ves fure, tilsidstvar der slet ingen fanget med not. Man kan beregne, at der er tilført ca. 100000 snes med not.

Makrelfisket ved Skagen tok som Bun dgarnsfiskeriet har kun været pedvanlig sin begyndelse fra midten drevet ved Skagen i de sidste 3---4 av mai maaned, men det varte ca. 1 aar, men det later til, at dette fiskeri maaned, inden der blev videre efterhaanden vil bli det vigtigste, og Der var likesom i tidligere der findes nu allerede en lang E'car begyndt med at fiskes med garn, række bundgarn fra havnens vest- men dette fiskeri hørte op fra slut- side til helt ind i Aalbæksbugten.

ningen av juni maaned, og der er Til gjengjæld er alt fiskeri med ialt indbragt derved ca. 30 000 snes. landdragningsvad i de senere aar Fra først i juni maaned begyndte. ^I tildels ophørt· Bundgarnsfiskeriet dorgefiskeriet, der hovedsagelig tok først henimot slutningen av juli blev drevet av svenske fartøier, n~aaned sin begyndels8) og i først- hvorav det kan antages1 at her har ningen var kvaliteten av makTel kun været ra. 70, dog ikke alle paa sam- liten. Men fra midten av august var me tid, Endvidere har der været bundgarnsfiskeriet dominerende, og

det vedvarte til omtrent midten av oktober. Det kan paaregnes, at der er tat ca. 100000 snes i bundgarn.

Hvad fordelingen av fangsten an- gaar,' er den langt overveiende del gaat til Sverige, nogen, mindre par- tier er i førstningen av sæsongen gaat til Norge, likesom det er for- søkt at sende til Tyskland, men det viste sig, at forsendelsen knapt kun- ne bære fragten. I indlandet er av- sat en del til frysning, saltning ag røkning samt til forbruk av fersk til- stand.

Med hensyn til priserne~ da har diE::.se været meget varierende. Høist naade de i begyndelsen av sæson- gen, nemlig ca. 7 kroner pr. snes, men de har til tider været nede i en krone, og der har været makreI av saa liten kvalitet, at de har været usælgelig. Man kan dog beregne, at der helt gjennemsnitlig har været betalt 3 kroner pr. snes, saaledes at man kan regne, at det samlede ut- bytte av makreHiskeriet ved Skagen i 1921 har været ca. 800000 kroner.

. De skotsl<e havfiskerier 1.920

Indberetning fra fiskeriagent Hans Johnsen, Hull.

Biprodukter av havfiskerieTne.

Der er i Skotland omkring 24 fa- brikker engagert i tilberedningen av biprodukter av havfiskerierne.

Disse fabrikker har sit cenfrum i Aberdeen, i de større silde-fiskehav- ner og i nærheten av Glasgow og Edinburg. I Aberdeen drives der mest med tilberedningen av fiske- hoderne, ben, .indvolder~ lever og andet avfald fra salterierne og r0- kerierne, samt med avfald fra fiske- butikkerne og fiskebaaterne. De i syd liggende fabrikker behandler mest avfald fra fiskehandlernes for- retninger og fra de lokale fiskemar-- keder. De øvrige behandler næsten utelukkende sildeavfald fra røkeri- erne. De fleste av fabrikkerne eies i fællesskap av firmaer der er en- gagert i fiskeindustri~n.

Den mængde raamaterialer~ som blev behandlet forrige aar, dreiet E;ig omkring 60 000 tons, men paa grund av den forholdsvis ubetyde- lige sildefangst og følgende knaphet i forsyningerne, bevirket at fabrik-

2 november 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 347 kerne ikke arbeidet med fuld be-

sætning.

Produkterne bestod av ca. 3700 tons fiskeme13 ' hvorav næsten alt var tilberedt av rundfisk, 7300 tons tør guano, 3000 tons eller ca. 750 000 gallons sildeolje og tran (inkl, 100 tons eller 25 000 gallons tran til me- didnsk bruk. Fiskelim tillaves og- eaa i det mindste aven fabrik. Fi- skemelet anvendes for det meste som kreaturføde og sælges hoved- sageHg paa de hjemlige markeder, skjønt adskillig blev eksportert til Amerika og Japan i løpet av aaret.

Disse lande kjøpte ogsaa en- god del av fiskeguanoen, skjønt hvad efter- spørselen fra Japan angaar, saa var denne bare midlertidig; og det blev sagt at den skyldtes det daarlige ja- panske sildefiske. Store mængder b lev forøvrig brukt i England. Med hensyn til fiskeoljen, saa anvendes d{3nne til de billigere sæpesorter, for anvendelse i garverierne og i staalindustrien, men i løpet av aaret faldt priserne enormt, og beholdnin- gerne blev derfor lagret i haap om forbedring i priserne, . Prisfaldet var eil følge av den almindelige flauhet som satte ind, men behold- ningerne fra Norge og Japan solgtes til hvilkensomhelst priser der kun- ne opnaaes. Priserne paa de andre produkter faldt ogsaa, og de øko- nomiske resultater for aaret var derfor litet tilfredsstillende.

---~---~-- - -

De skotsl<e fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

September 1921 Januar-september 1921

For alle sorter tils.

Specifisert for følgende sorter:

Sild Brisling Makrei . . Torsk Lange Sei Hyse Hvitting Flyndre , Kveite

Skate & rokke

Cwts.

283914 50206 2449 40791 19040

7938 100374 15442 9500 7442 12551

Cwts.

301 48~ 4368008 28479 2311 044

- 8521

1 041 51 565 56081 566723 11 904 116415 3076 86241 92926 690813 7090 122417 26776 62453 33 190 65022 7449 143750 Til sammenligning i tilsvarende tidsruill forrige aar:

3997906 1 117953 993 21 829 788237 87467 42898 969725 105739 208559 282832 96287

Total

I

332 623 \ 358 033

I

5 437 835 \ 5 409 545 E n kor t o v e r sig t o v e r fis k et i m a ane den.

Del' ankom ingen trawlere, hver- fisk og redskaper blev turerne ad- ken fra islandske eller færøiske skillig forlænget. En norsk line- fiskefelter til Aberdeen. Betydelig baat som torvførte fangsten i Eng- fangst av hyse bragtes ind fra ^;;> Fi- land kastet en mængde skater og sher Bank«, men salget gik meget rokker overbord~ da skipperen ikke trægt for de mindre sorter. Silde- vid ste at disse fiskearter nyter stor trawling ophørte i slutten av maa- anseelse i Storbritannien, Der ga ar neden, endog der var 5 store kast et sagn om at skate er havets Iæk- paa 408 til 614 cwts. En stor flaate reste fisk. Omend jeg ikke har søkte forgjæves efter sild og gik kjendskap til fiskens kulinære be- derfor over til trawling paa andre handling, er det dog et faktum at fiskebanker. Det antages at brut- skate til visse tider betinger høiere tofangsten for trawlere som fisket pris end for eksempel kveite, 3 paa fjerntliggende fangstfelter var fangster av sandflyndre og anden 20 pct. mindre end i august maa- fisk torvførtes av engelske trawlere ned. ,De mindre trawlere var hel- som fisket med det danske snurre- En metode at utvinde tran, i hvit.

ken benzin anvendes som opløs-

ninge,middel istedetfor mekanisk 01-^I elIgere, da fangsten bestod mest vad, . I flSkenkredse ^l GrImsby er jep;'esser siges at avgi en langt av sandflyndre, hvorav der var der tale om at gaa over til det dan-

- , god avsætnimr. 14 trawlere, som ske redskap og man mener at traw-

stør-Te avkastning. ^<-'

Tys!< fiskeri og vaiuta8 Ifølge det hollandske blad >,Het Vaderland« (Rotterdam) har de tyske fiskehandlere klaget til Regje-

over, at de tyske trawlere fOfe1:rækker at avsæUe sin fisk paa utenlandske markeder? da den lave tyske valuta gjør deres bedrift uløn- som tiUrods for at der fra tysk side

i længere tid hadde været op- Hng-perioden nærmer sig enden, da lagt, gik paa fiske, men der er frem- danskerne har anvist en lettere me- , deles 53 oplagt. I slutten av maane- lode og en betydelig reduktion i om- den sluttet de fleste dampskibe av kostningerne. Der er for tiden drivgarnstypen linefisket~ hvorav de flere danske fiskere engagert i største gik over til trawlingo De Grimsby for snurrevad-fisket paa gjorde betydelig fangst av kveite, kysten, Det siges at Moray Firth vil lange, skate, rokker og brosme, aapnes for britiske fiskere i en nær men gnIDd,et stormende veil', man-I fremtid for bruken av det nye red- gel paa agn og angrep av hai paa skap,

er huffet effektive forholdsregler staat herfra efter forhandlinger med til at skaffe trawlerne billige kul. rederne. Disse har dog forpligtet

Ijmuiden. Men til noget absolut op- hør av tilførsel med tyske trawlere vil det altsaa ikke komme foreløbig.

Regjeringen skal ha hat under sig til i størst mulig utstrækning at overveielse at negte de tyske traw- undgaa fremmede markeder, hvil- leTe kul m,edmindre de lander sin ket efter det hollandske blads me- fangst i T'yskland, men ,har dog av- ning vil faa stor betydning for

Vaarfisket (loddefisket)

i

Finmark 1921.

Tilvirkning Lever-Damp- Lever-

I.

I Opfisket Hængt Saltet I kvantum medicin- holdighel

I

FJskcvegt Tranpd. Fiskepris Leverpris Antal Distrikt kg. til rundfisk til klipfisk Iset Rotskjær hl. tran 9 10 I

baater kg. kg, 4

I

kg. kg. tdr. l 2 3 5 6 7 8 11 12 13 14 I Gr. Jakobselv ... -------------- Sydvaranger ... 28000 20000 --8000 32 --1000 ---8

1-

Nesseby ... 18000 ---14000 30 ----12 -- Nordvaranger ... 220000 196000 5000 -19000 215 20 800/1000 200 40 10/12 10 - Vadsø ... 120000 74000 16000 -30000 120 10 800/1000 200 ! 40 12 10 - Kiberg ... 271 900 200 770 30 130 -41000 414 34 700/1100 150/270 I 35/40 12/13 10/12 53 Vardø ... 2436420' 2298 190 131 030 -7200 754 705 700/1200 150/300 ' 30/45 11/14 8/10 233 Havningberg , ... 194000 194000 ----192 25 650/750 250/300 30/35 10/12 8/10 21 Syltefjord . . .. . ... 153000 153000 ---165 17 650/800 200/300 30 11/13 10 15 Baadsfjord ... 1272300 727060 523 140 10000 12 100 623 312 700/1200 180/260 30/47 10/17 7/12 30 Kongsfjord ... 615200 593200 7000 -15000 318 154 800/1100 200/300 30/45 12116

1 /2

10/13 20 Berlevaag ... 3807000 3282000 210000 1 000 94000 503 1 389 700/1100 180/245 33/46 12/18 10/15 201 Finkongkjeilen ... ; ... 450830 422330 24500 -4000 54 256 750/1000 150/300 35 12/16 10 76 Gamvik .... , ... 672000 655000 10000 -5000 705 80 700/900 150/250 35/40 12/17 10 42 ~ehavn ... 2342300 2117500 191 800 -21 000 100 1 117 700/1500 180/280 40/48 12/18 1 /2

8/13 75 Kjøllefjord ... 620000 540000 30000 -30000 30 580 80'1/1200 200/300 35/47 10617 5/10 70 Lebesby ... 75000 70500 --4500 60 15 100011100 -34/40 12/15 10/11 26 Kjelvik ... 166060 155600 3 110 -7350

-

72 700/1200 -35/48 ,10/15 8/12 33 Honningsvaagene ... 586380 536830 12960 7000 29590 -191 800/1100 180/280 35/50 12/18 10/14 90 Skarsvaag ... " 397500 354300 14300 -26800 55 153 800/ll00

i 200/300 35/45 13/17 10/17 47 Kjelvik forøvrig ... 57000 45000 --12000 70 29 ------- Gjesvær ... 450000 322000 100060 -25000 -250 800/1000: 250/400 35/50 10/15 1 /2

8/25 44 Maasø o o o o o o o o o o o o o o o o o, 150000 145000 22000 -5000 100 15 I 1000! --12 10 55 Hjelmsø ... 194000 1430001 -28000 14 75 1000/1300.1 ]00/600 40/45 10/15 10 31 Ingø ... " 590000 '560000 6000 -24000 66 194 800/1200~ 200/280 33/40 10/17 5/12 65 Rolfsø ... 588000 335000 232000 -11000 . 40 228 700/1100 ]60/250 35/47 12/17 10 35 ~efjord ... 176000 1480QO ---

I 50 67 800/1400-200/220 25135 . 12/14 10 9 Hammerfest ... 450000 404000 --46000 I 50 160 1000;1100 230 35/40 10/16 8/10 200 Hasvik ... 298920 226550 10200 1 800 44-870 46 77 1000/2000 ]40/300 35/45 10/12 8jlO 122 Loppa ... 69600 36810 --20730 125 -800/1500 --10/14 5/10 60 Fyl'!{et 17469 410 14955640 l 579 170 19800 591 140 4931 6225 -----1 653 Opfisket hy sel 288510 kg., hvorav hængt 1 238740, saltet 5900" rosse-behandlet 5330, iset 19500, resten forbrukt" kve i te 114840 kg., hvorav iset 76270, russebehandlet 19510, saltet 8780, solgt ,fersk 4200, tørret 1000, resten forbrukt; ste i nbi t 52800 kg" hvolraiV russebehandlet 28100, saltet 23400, tørret 500, resten forbrukt, sei 764510 kg., hvorav hængt rotskjær 753490, saltet 50'(0),. 1f2sten forbrukt, bro s m e 523.30 kg., hvorav hæl1gt 50330, Tussebehandlet 2000, uer 28 030 kg., hvorav salt~t 18030, iset' 300, resten forbrukt. Anm.: Av torsk forbrukt under fisket 95660 kg. og bortilØ'1:1r felrsk 22S000 kg. -Rubr. 9-13: Gjælder hele opsynstiden for de enkelte distrikter. -Ruhr. 14: Antallet pr. 27/5 dlaJ belægget var størst. Av baatene var 979 mof<Dl1b,alateli. Belægget var 7193 mand. Desuten 41 kjøpefartøier og 268 kjøpJelie: p,aa Land:.

CN ~ 00

~

~ ~ r-

a

rl1

:s:

tIl

g

tIl r- tIl r-U)

m

"Il o .::o Z o ~ ~ ;] U) J~ rl1 .::o 53 rl1 o .::o

~ ~

"Il

en

~

m

5

~ ~

.::o ~ ~ ::l o <: /'ti El er /'ti ... ~ <C tv

I j

norgts

utførsd

av fiskt"rodukur fra

1

januar til

22

oktobtr

1921

og aktn som tndlt

22

oktobtr.

FetsHd Nordsja-Islands-Klipfisk, Klipfisk, Toldsteder Vaarsild og skaaret Storsild sild Brisling sild norsk islandsk Rundfisk tdr. sild tdr. tdr. etc. kg. tdr. tdr. tdr. kg. kg. Kristiania ... 9 1184 140 ---4860 -100 Kristiansand .. 2118 -----2887 -.- Egersund ... 64314 ---------- Stavanger ... 60678 455 --711 105 45 -- Kopervik ... 43276 283 4 --4055 --- Haugesund .... 202588 1039 1417 -177 16091 l 188 -- ;Bergen ... 143727 23702 23877 1339 1456 2216 2408884 -5993977 Florø ... 30697 2874 7066 -3777 -216086 -- Aalesund ... 1525 1 331 100395 50 36 6889 8839724 -' 193750 Molde ... -1 441 23800 --109760 --- Kristiansund .. 851 9846 99084 --3700 12382574 -- Trundhjem .... -71 794 87388 --3134 5265 -- Bodø ... 26 5672

7

12 ---

-

247140 -378700 Svolvær.. ... -2942 ------1045815 Narvik ... -4711 2 --12 --ISO Tromsø ... 168 3861 ----15450 -251 140 Hammerfest .. -3099 ----1 125560 Vardø ... -34 ----845 -1 077 578 Vadsø ... -3 ------2500 Andre ... -978 ------- Ialt 549977 135249 343885 1389 6157 36202 24234708 -10069270 I uken 15336 6806 7298 103 5 1 755 403927 -1 016 130 Hærdet Hval-Sæl-Bottle-Sild, Makrei, MakreI. Laks, Toldsteder hvalolje tran tran nosetran Sildetran Sild, fersk rakt saltet fersk fersk tdr. tdr. ks. tdr. tdr. tdr. kg. tdr. kg. kg. Kristiania ... -3570 1 197 -968 30 ---23065 Kristiansand .. -----1.457 -14332 287256 2388 Egersund ... ----970 15386 ---- Stavanger ... -----655U 4089 59726 187 -9091 Kopervik ... -----·826 ---- Haugesund .... -50 --5797 424160 51983 623 -6460 Bergen ... -300 1514 7 3953 18074 8925 36 1260 230205 Florø ... ----3357 -.--15801 Aalesund ... -251 17271 949 3007 26315 15287 --450 Molde ... ---.-83 91 ---- Kristiansund . ----1338 5708 ---365 frondhjem .... 752 -75 -8891 20715 3970 --180974: Bodø ... --1065 -4365 ----- Svolvær ... -----4171 ----- Narvik ... -----691 ---1010 Tromsø ... --3522 --988 :2 ---162 Hammerfest .. --1835 -1050 ------ Vardø .... , ... --40 -90 ----- Vadsø ... --93 --41 ----- Andre ... ----7 -7450 --- --------- Ialt 752 4171 26612 956 45585 517585 147341 15178 2~8 516 469971

--

1232 I I I uken -135 2 181 -l 176 . 43 902 -111 l) Efter toldkontorets berigtigelse.

Rot- skjær Sei kg. kg. 800 22420 1000 - -- -- -- -- 726540 1048435 -- 1050 52540 -- -206120 2200 509500 -- 4750 - -24695 76000 800 67890 75450 8030 250 -- -- 888260 1 940210 236640 177700 Levende Anden aal fersk fisk kg. kg. 466 37855 8925 13993 1240 1326;) 37535 3247 -5512 2400 98587 56881 50760 130 29840 4270 491620 -700 -440 -702750 -- -718 -228268 -21085 -- -- -1 720 2943 1245 114790 1 701 605 .317U I 32854

Hyse, Anden D.m. R.m. rund tarfisk Rogn tran tran tdr. kg. kg. tdr. tdr. --308 4281 - --l -- ----- ---102 - ----- ---- 365750 583680 12 180 17812 3215 -.-484 -- 350 3000 14829 16099 1581 20 ---- --5778 7 - -600 163 160 - --1611 -- --1526 3768 - ----- 25640 38750 -937 - 8110 4920 ---- 98820 720 -176 - 2000 ---- ----- -------- 500690 631670 3'6880 43342 4796

Brun Blank blank tdr. tdr. 64 925 -- -- -- -- -- 3256 4384 -- 376 1695 -- 240 187 -12 -- -- 2 - 108 - -- -- 3 9 -- ---- 4049 7212

Brun tdr. 217 - 6 - - - 5454 - 876 - 287 17 - - - 384 275 42 -- - -- 7558

Haa- kjærr. tdr - - - -- - - 60 - 2 - - - - - - 8 - 31 - -- 1 O~ o 2

o

3 9

---··-1---

6532048345 165 2356 278 111 493 276 3~

4 8 Fisk, Fisk, Fiske- Hummer saltet saltet Sildemel guano Sælsklnd Hermetik stk. i farta i i tdr. kg. kg. kg. kg. kg. --467 310000 --113730 210625 -43 ---24 173 --4 ---18 66236 1200 -1 851 54~ 1070500 -8997995 -5160 ----173551 19387 ---337000 --274523 8664 5580 690 2001 810 88700 355669 1 289732 350 1070075 -90000 --20156 60 258010 183 161480 1 413600 103430 98490 ----IS 000 298 UOO -2676 --20 -557000 -57053 475 -3257 85277 66500 -780079 ---933500 --1 750 ---l) 124780 463900 -- -110 7 ----

-

-122 450 323500 48343 8644 -2485602 ---134 - -:2 555 733 102 ---- -493042 --178100 -- 6821 -----25569 312618 6874512 4895 5910 839 4459800 507576 11 868 139 19191 201 7721 55 31157'20 4300LJO 13802 903807

l\.) ::l o <! rt> El o" rt> .... <.O l\.) ... c::

~

r'

6 ~

~ O t"Il ~ r' en ~ ""l1 ~ Z O ::o ^Cf) :A

I~

:A

æ

~

~ ~

"'Il ~ "'Il Ul :A t"Il: ::o

a

;ti t"Il

q

~ ::o ['11 Z CJ.) ~ e.o

----'--'~~~~ _ _ _ _ _ _ ~ _ _ _ _ _ _ _ _ _ c _ _ _ _ _ _ ~ _ _ _ _ _ ~c____ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

350 UKENTUGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 2 november -1921 .

Den Norske Stats Fiskeribanl<.

I henhold til kgl. resolution av 30 septbr. d. a. aapnet ovennævnte bank sin virksomhet den 1 novem.- ber. Bankens kontor er i Kong Os- cars gate nr. 41 i Bergen.

Bankens organisation er færdig og de fornødne penger til den første tids drift er tilveiebragt. I disse dage utsendes instruks og skemaer m. v. til fiskerinævndens formænd.

Der er imidlertid en flerhet av kommunestyrer, somendnu ikke har opnævnt fiskerinævnd og man skal henstille til disse snarest mulig at foreta opnævnelse, idet intet laaneandragende kan tages under behandling, før nævnd er opnævnt.

Laaneandragender skrives paa anordnet skema og indsendes gjen- nem hjemstedskommunens fiskeri- nævnd. Skema for laaneandra- gende faaes hos fiskerinævndenes formænd.

Nyfundland.

. Handelsdepartementet har mottat følgende telegram fra generalkon- sulatet i Montreal, datert 28 oktobr.:

Nuværende klipfiskbeholdning for Nyfundland opgives omkr. 80'0000 kvintaler. Heri ikke inkludert 75 000 kvintaler underveis til salgs- markederne.

Argentina ikke I<jøper av islandsk Idipfisl<.

I »Fiskets Gang« nr. 38 er under konsulatberetninger indtat en notis om at importører av klipfisk i Bue~

nos Aires underhandlet om kjøp av større· partier islandsk klipfisk.

Utenriksdepartementet meddeler i skrivelse av 20 oktober 1921, at han- delsraad Sandberg har indbereUet dertil, at nævnte· underhandlinger ikke har ledet til noget resultat, idet prisspørsmaalet synes at ha stillet sig hindrende iveien.

!( ^U

r sno ter ing e

r~

London 28 okt. 1921.

Wien 7800 øst. kroner pr. 1:.

Warsehau 16000 p. mark pr. ;;8.

Lissabon 53/4 d. pr. eseu.

Buenos Ayres 44^3/8 d. pr. dols.

Rio de Janeiro 8 d. pr. mils.

Meksiko 32 d. pr. dols.

Norges utførsel av fiskepr-odukter i juli '92 r.

Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsæt- nmgen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i juli 1921 sClaledes:

Varernes navn

juli Januar-juli

Mængde-I~~----'---c-~~~~~I-~~~--,---~-

enhet \ I

Hermetik:

Røkt brisling (sar- - diner) ... . Røkt vaarsild (kip-

pered herrings) ..

Vaarsild i Tomat..

Anden sildeherme- tik ... . Fiskehermetik for-

øvrig ... . Laks og ørret, fersk MakreI, fersk ... . Kveite,. fersk. ... . Aal, fersk ... . Sild, fersk. ... . Anden fisk, fersk ... . Rundfisk ... . Rotskjær ... . Sei ... . Hyse ... . Brosme ... . Lange ... . Klipfisk ... . Fetsild og skjæresild Vaarsild ... . Brisling ... . Nordsjøsild ... . Slosild (storsild, 0st-

landssild) ... . Islandssild ... . Makrel, saltet i tdr.

Anden salt fisk i tønder og kasser Do. i fartøi ... . Do. fisk (ikke haa-

fisk) ... . Sild, kryddersaltet..

Uo. røkt ... . Ansjos, (krydder-

saltet brisling) ... . Hummer ... . Ræker ... . Sæl- og kobbeskind Hvalbarder ... . Rogn ., ... . Fiskeguano ... . Benmel ... . Hvalguano ... " .. ¹ Levermel.. ... ..

Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel ..

Tran, dampmedicin

" raamedicin ... .

" blank ... .

" brunblank ... . brun ... . av sæl.. ... . av hval(-olje)

" sildetran ... .

" anden ... . Trangrakse ... .

1921 1920 1921 1920

kg.

" i _i

"

stk.

kg.

"

hl.

"

"

"

"

430917 100690 18933 747416 642191 114214 2276 198202 31 049 215081 21 549 620725 27872, 186 337\

5645°1 45480¹

6690 1 4070 1531 1 116 637!

1 951 25c)[

, 79220i 25001

I

1 354 168\

500, 1373051 122300¹ 66 758¹ 87235 12000 3 186' 23818 62 183 10597 28415 4250 1 432542 531 500 90000

969442 6252 835 780 l 066 l 301 6942 4336 3626 435

---

4

l

[

248061 l 612873 1 861 756 257 740 367 664 1 797 798 47 536 62 172 813 451 1 690724 2 1973491 82% 537

164 505 340 502\ ,544 563 90 946 426 9 tO^I 270 185 59 050 300 283 266 297 98 357 576 332 324 737 41 936

1

38 991 '[ 43957 316 800 56 785 065 56 359 866 226

~~!l 2~~~ ~~~Il

¹

~~~ ~~~

8407 80070 112345 86 843 479 3931 923 757 9 110 332 5251 436 870 38 175 1936301 146497 3714 12 190'1 6014 2460812 15027222 11557083 910604 5138960: 8224176 9878 775 51 092 8731 86308036

- 1184751 5724

5900 2 5801 l 258 100 7 339 506 23 261 3461 59 944 724 43605 105 2691 965790 205730 724207 515160 106839

1

97017 133461

1 700 21 412 3300 63404 105421 29 1131 . . 10¹ 1 384461

374738 71 000 65600 4361 447 5511 772 107 292 388 191 25 1 260

751 859 1 018 838 311 965 96020 84754 25325 487344 126934 378926 14800 3001 180 1 346250 140400 24500 2 117 4501 24819 1 736 l 657 3845 5330 8777 10635 16530 610 1 392

406962 780478 261 429 175 682 78 193 49097.

414657 93345 67555, 55874 3551 378 2540881 715955 12010 89600 18941511 25407 2:606 1 132 2836 3 116 22281 1 899 29 185 126 4

Ved eftertryk av disse meddelelser maa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Nilssen & Søn.