Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rib~drift

(1)

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rib~drift

fra fisk~rjair~ktør~n

Onsdag 2Snanual&" 1922 Nlf .. 4

---

---~---

norsk~ flsk~ri~r.

Uken 15-21 januar.

Sto r s i l df i s k e t tok sig noget op de sidste dage av uken og fore- gik paa hele strækningen fra Trøn- delagen til Stat. Fredag indkom til Kri sti ans ^{l i}n d 41 drivere med en middelfangst av 26 maal, stør- relse 520~560 stk. i maalet, pris 27-30, gjennemsnitlig kr. 27.75 pr.

maal og lørdag indkom 18 dampskibe og 30 motorbaater med en middelfangst av 28 maal, middel- pris kr. 29.50 pr. maal. Ukefangst 3140'maal, hvorav 2310' iset til eksport. For Rom s d a l s v ære n e hadde 2 motorbaater fredag 70 og 75 maal, mens de lørdag indkomne 25 motorbaater kun hadde en middelfangst av 5 maal, pris 18-20 kr.

For Val der sun d har man hat enkelte gode fangster, saaledes fredag 2 motorbaater 90 og 100 maal, lørdag mere ujevnt da 6 baater hadde fra O til 130 maal, pris 22-- 23 kroner maalet. Derimot har fisket fra Sto k sun d hittil været yderst smaat. Fra A a les u n d har der været adskillig deltagelse i driften, men fangsterne var meget ujevne, mest smaa. Fredag indkom 150 drivere fra Storholmen med fra 1 til 1301 maal, middelfangst kun 9 maal, pris 20-23 kr. og lørdag indkom fra Svinøhavet-Storholmen- Onahavet 50 dampskibe og 175 motorbaater med middelfangster henholdsvis 15 og 5 maal, pris 20- 22 kr. maalet. Ukefangst 4205 maal, alt iset til eksport. For N o·r d r e S ø n d ill, ø r faldt fisket bra fredaa _<=>

da 21 drivere hadde gjennemsnitlig 25 maal, pris 22, mens middelfang- sten for de lørdag indkomne 53 drivere fra Onahavetkun blev 7 maal, pris 18-20 kr. pr. maaI. Ukefangst

950 maaI, hvorav 900 iset. For kr. pr. maaI. Ialt er her nu op- S ø n d reS ø n d ill ø r har fisket fisket 65 maal notsild.

hittil været smaat og ujevnt saa fangsten hittil kun er 200 maal.

Noget er ogsaa fisket ut for Kraake- nes og ilandbragt i Maaløy.

Om v a a r s i l d fis k e t forelig- ger der endnu ingen nærmere op- lysninger.

S kre i fis k et tegner hiUil til Fangsten hittil er større end ifjor at bli godt i Finmarken. I sidste og har væsentlig gaat til isning og uke i Hjelmsø paa linemotorskøiter eksportert til utlandet. Til 21 januar 100'0-1800 kg., Finnes, Mafjord- er totalfangsten 10740 maaI, hvorav havn smaa motorbaater og smaa- iset 9360 maal, saltet 4.0.0 maal og baater paa liner lastede baater dog hjemmeforbruk 980 maal mot ifjor mest hyse. Honningsvaagene nat- henholdsvis 4559 - 1710' - 2529 staaede liner motorskøiter 1000- - 320 og i 1919 til 24 januar 4000, middelfangst 2000 kg., Kjelvik 128405 - 7719 - 118551 - 2135. motorbaater 800 - 2000 - 1500, Fet s i l d fis k e t fortsæUes smaabaater 3.00'-500 kg., Kamøvær fremdeles enkelte steder i Troms storskøiter 1500 - 2500 - 2000 kg., fylke. I Kvæfjord er i uken sat halvparten hyse og i Vardø herred 2800 maal, hvorav optat 500 maal, og by optil 2000 kg. Pris i Vardø pris 7 kr. pr. maal og i Hillesøy er herred torsk 20, hyse 15 øre pr. kg., av tidligere stæng optat 1500 maal lever 8 øre pr. liter, i Vardø hefi- fabrikvare, pris 2 kr. I Rotsund i holdsvis 12, 12 og 8 øre.

Skjærvøy er optat 1000 maal der er I Hillesøy hadde man et uke- solgt til sildoljefabriker for kr. 4.00 parti av 32800 kg. torsk, pris 18- pr. maal. Siden nytaar er der i 20 øre pr. kg. og for leveren 15 øre Troms· fylke opfisket 44350 maal pr. liter. 100 stk. sløiet fisk veiet fetsild, hvorav saltet til handelsvare 350 kg. og 100 liter lever gav 50 4875 tdr. og solgt til sildoljefabrik- liter dampmedicintran. I Torsken ker 39 800 maal. I Tysfjord og har fisket faldt bra saa her er op- Evenes er siden sidste beretning fisket 190' 700 kg. Pris for fisk 20 opfisket 12 550 maal væsentlig fa- -23 øre, pr. kg. lever 10~20 og brikvare. Fisket her ansees nu av- rogn 10-20 øre pr. liter, fiskevegt

sluttet. 280L-350, tranprocent 50-60 og

For hele landet er for denne sæ- leverholdighet 700-800. I Torsken song til 21 januar anmeldt opfisket er tilstede 22 motorskøiter og 79 538 141 maal fetsild, hvorav iset smaabaater. Ialt er nu i Troms 7147 maal, solgt sildoljefabrjkker fylke opfisket 232500 kg. torsk, 437 801 maal, hermetik 8012 maal hvorav såltet 102 600, iset 10 600 og og saltet til handelsvare 97 124 tøn- hængt 23 900 kg., damptran 104 hl., der mot ifjor henholdsvis 552 240 lever 14 hl. og rogn 39 hl.

- 25 242 - 430 750 - 7447 - I Bø i Vesteraalen har man flere 94185 og i 1920 619 774 - 9415 - steder hat bra fangster, saaledes 374914 - 14669 - 252282.

I

paa 1 fl 2 næUers garn for Hovden S i Ide fis k e t paa Østlandet 200-600 stk., Straumsjøen 100- var i uken hindret av storm og 600, Skarsvaagen og Svin øy fra 100 uveir. For Kristiansand blev uke- til 400 stk. Priser: torsk 20 øre pr.

fangsten 25 maal notsild, pris 30, kg., lever 20' og rogn 25 øre pr.

(2)

24 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN ²⁵^januar¹⁹²²

Fetsildfisket 1921-1922 til 21 januar.

Derav

D i st rik t Ialt optat

---::--1 SiY~~YJ·te- ~-~~~\~I~I-

^{Saltet ---}

maal

maal I fabrik fabrik I tdr.

maal maal

Finmark fylke ... 1106 650 - 84 261 - ^II 24 400 Troms fylke ... 208075 - 168473 3500 45945 Nordland fylke ... 173 166 1 150 165216 - I 4047 Namdalen ... ... 1 065 37 177 - 521 S. Trøndelag fylke. . . . .. 45255 5960 19674 3572 20561 Møre fylke ... , ... , . . . 3 620 - - 940 l 200 Sogfi og Fj. fylke .

~;1~~~~~~'1538'~: ~

- 7 147 437801-8

-o

¹²

~971~~

---1---1--

Mot i 1920-1921 ... ,. 552240 25242 430750 7447 94 185

" i 1919-~920 ... , ... 619774 9415 374914 146691252282

" i 1918-1919,. _ ... 501879 9553 228179 1050 307558

" i 1917-1918 ... ,.243388 1232 61179 226441173996

" i 1916-1917 ... 185953 2237 34995 8424 182236

] Her, fiskevegt 400 og tranprocent 50-60, Fra de øvrige steder paa Yttersiden og fra Helgeland mangler der opgaver om fisket.

Skreifisket.

Fylkesmanden i Bodø telegrafErer 19/1 1922:

Skreifisket Yttersiden: Opfisket Bø og Borge 18000 stykker, hvorav hængt 15 000 og iset 3000. Helgeland: Opfisket Myken, Valvær 1680 stykker.

Opsynsbetjenten HaHen telegraferer 22/1 1922:

Skreifiskeopsynet Halten tiltraadt 21 januar, 20 baater ankomne med 85 mand, to garntrækninger to nætter 40-100 stk, en linjetrækning 45, foreløbig pris 25 øre pr. kg. sløiet. Rikt garnsildfiske. Ved

"æret ingen kjøpefartøier.

Fetsildfisket.

Opslag 15. 18/1: Storsildfisket: Til Kristiansund onsdag fra Grip-Smølen- havet 7 dampskibe og 8 motorbaater 0-70 -18 maal, størrelse 510-550, pris 25-33

-27~, godveir, utseiling. Til Aalesund onsdag yderligere fra Storholmen 20 drivere 1-30-4 maal, størrelse 550. Roms- dalsværene : Onsdag fra Onahavet 6 motorbaater 1-9-4 maal. Til Titran onsdag fra 2-3 mil nordvest Titran 7 drivere 2- 70-35 maal, pris 24-25, godveir, utseiling, tilstede 21 drivere, 6 kjøpefartoier, 2 landkjøpere.

Opslag 15. 18/1: Storsildfisket: Til Aalesund onsdag fra Storholmen-Ona- havet 35 drivere 2-25 maal, pris .18-23, godveir. Til Nordre Søndmør tirsdag fra Storholmen 15 motorbaater 0-12 maal, pris 30-35, til hjemmeforbruk, delvis 'utseiling, stor sjøgang.

Opslag 15. 19/1: Storsildfisket: Ons- dag tilstede Kristiansund 13 fiskedam p- skibe, 16 motorbaater, 7 isedampere, 8 saltefartøier, 13 landsaltere og isere med 470 mand. Torsdag til Kristiansund 16 drivere, hvorav 4 dampskibe 0-70-24 maal, størrelse 500--550, kvaliteten meget god, pris 25-30-25Y!, godveir, utseiling.

I Til Titran torsdag 19 drivere 2-23-8 Fylkesmanden Bodø telegraferer 19/1 maal, pris 25, godveil'. Til Halten·-Sulen

1922: torsdag fra Onahavet 2 dampskibe, 6

Fetsildfisket: Siden sidste beretning motorbaater 0-10-5 maal, pris 20. T~l kun litt fiske i Tysfjord og Evenes, hvor Aalesund torsdag fra ~torholmen 77.

:11'1-

nu sluttet. Ialt opfisket inden fylket 1 vere 2-60-10 maal, pns 23-29, utsellmg.

173 166 maal, hvorav saltet handelsvare 4047 tønder, solgt sildoljefabrik 165216 og eksportert 1150 maal, resten hjemmeforbruk og agn.

td~gramm~r.

Storsildfisket.

Opslag 15. 17/1 : Storsildfisket: Til Kristiansund tirsdag fra Griphavet 3 damp- skibe og 3 motorbaater Y!-13-6 maal, stø.rrelse 540, pris 35, godveir, utseiling.

Til Aalesund tirsdag yderligere 30 drivere fra Storholmen 2-14 maal, pris 25-30, utseiling. Til Søndre Søndmør tirsdag fra Svinøhavet 20 drivere 0-12-2 maal, tung sjø, godveir men landligge. Stoksund:

fremdeles landligge, østenvindstorme. Til Moldøen tirsdag 3 drivere vest av Kraake- nes, svak fornemmelse. Til Romsdals- værene tirsdag fra Onahavet 26 motorbaater 0-20 maal, sydvestkulmg.

Opslag 15. 20/1: Storsildfisket: TH Kristiansund fredag fra strækningen Grip- havet-Baks botnen 9 dampskibe, 33 motorbaater 0-80-26 maal, størrelse 520-560, pris 27-30-27%, godveir. Romsdals- værene : Fredag fra Onahavet 2 motorbaater 70 og 75 maal, pris 18. Til Aale- sund fredag fra Storholmen 150 drivere 1 .-130-9 maal, pris 20-23, godveir. Til Titran fredag 41 drivere 3-75-21 maal, pris 26-20, godveir. Til Maaløy fredag fra vest av Kraakenes 2 drivere 1-50 maal, pris 25.

Opslag 15. 20/1: Storsildfisket: Til Nordre Søndmør torsdag fra Onahavet 17 111otorbaater 1-100-16 maal, alt solgt til isning, pris 20-24, størrelse 500, daarlig kvalitet, drivere ute. Tilstede 87 111oto1'- baater, 1 dampskib, 620 mand, ingen kjø- pere for saltning. Til Søndre Søndmør torsdag f.ra Svinøhav~t ~5 drivere 0-20-3 maal, prIS 15, godVell'.

Opslag 15. 21/1: Storsildfisket: TH Kristiansund lørdag væsentlig fra Grip- havet 18 dampskibe, 30 motorbaater 0-185 -28 maal, pris 27-31-29~. Ukekvantum 3140 maal, hvorav 2310 iset. Titran: Lør- dag 22 drivere 1-50-10 maal, pris 12- 21. Ukefangst 1500 maal, hvorav 1340 iset. Romsdalsværene : Lørdag fra Ona- havet 25 motorbaater 0-40-5 maa1, pris 20. Ukefangst 370 maal, alt iset. Aale- sund fredag yderligere 4 motorbaater fra Onahavet 30-90-40 maal, lørdag fra Svinø-Storholmen-Onahavet 50 dampskibe, 175 motorbaater, henholdsvis 0-110 -15 og 0-35-5 maal, pris 22-20. Val- dersund : Lørdag 6 drivere :J0 til 30 maal, størrelse 400-450, pris 22-23, sydvest kuling.

Opslag 15. 21/1: Storsildfisket til Val- del'sund: Fredag 2 drivere 90 og 100 maal, pris 22, god kvalitet, flere vende- reiser. Stoksund: Fredag 1 dampskib, '2 motorbaater fra 20 kvartmil NVN Halten

%-~ maal, frisk sydost. Nordre Sønd- mør: Fredag fra Onahavet 20 motorbaater, 1 dampskib 0-120-25 maal, alt til isning, pris 22, godveir, drivere ute. Til Maaløy lørdag 7 fartøier ror vest av Kraa- kenæs 4-70-50 maaI, pris 20--25, tung sjø.

Opslag 15. 22/1: Storsildfisket. Til S011- dre-Søndmør lørdag fra Svinøhavet-Stor- holmen 50 drivere 0-10-2 maal. Ukefangst 200 maal, hjemmeforbruk. Aalesund: Uke- fangst 4205 maal, alt iset. Nordre-Sønd- mør: Lørdag fra Onahavet 1 dampskib, 52 motorbaater 1-20-7 maal, hvorav 90n iset. Opgave mangler Halten og Stoksund.

Totalfangst til 21 januar 10 710 maal hvorav iset 9360 maal, saltet 400 m~al ^00"

hjemmeforbruk 980 maaL '"' Opslag 15. 23/1: Storsildfisket: Til Kristiansund lørdag alten og søndag 11':1.

strækningen Titranhavet-Baksbotnen 26 drivere, hvorav 8 dampskibe, 7-190-49 maal, pris 23-30-27. Lørdag til Bjørn- 'lundværene fra Onahavet 20 motorbaater

~{-40-5 maal, pris 15-20. Godveir. Til Stoksund søndag 3 motorbaater fra 15 kvartmil nord Halten 10-50-20 maal, pris 25. Belæg 15 motorbaater, 2 kjøpe- fartøier, 8 landliggere, l60 maneL Uke- fangst 85 maal.

Opslag l5. 23/1: Storsildfisket: Til Stoksund mandag 3 motorbaater fra 10-15 kvartmil NVN Halten 100-150-180 maal, pris 22~25. Til Kristiansund mandag tra Titran-Griphavet 11 drivere, hvorav 4 dampskibe 2-70-20, god kvalitet, stør- relse 500-540, pris 23-27-25. Til Roms- dalsværene mandag fra Onahavet 4 motorbaater, ingen nævneværdig fangst. Aale- sund: 20 dampskibe gik ut søndag, ikke indkommet mandag, almindelig utseiling.

Opslag 15. 24/1: Storsildfisket. Til Titran lørdag aften 21 drivere 2-50-20 maal, søndag 20 drivere 10-60-30 maal, mandag 18 drivere 1-10-5 maal, pris 16 -18, godveir. Til Valdersund mandag fra Haltenhavet 7 drivere 30-180-90 maal.

pris 18-22. Halten-Sulen: Ukefangst .942 maal, væsentlig fra Sulshavet 5--7 kvartmil NV av Sulen, fisket yderst ujevnt, mangel paa kjøpefartøier. Maaløy: Søndag aften 5 motorbaater vendereise for storm.

Opslag 18. Trondhjem 21/1: Opsyns- betjenten Svellingen melder: 9/1 til Hal- tEn 1 driver fra Haltenhavet 100 sild, Sall0 1 driver fra Haltenhavet X maa1, veirfor- hindringer. Fra Sulen indkom 15/1 to drivere med :;:3 maal, rimelig veil'. Fra Sulenhavet indkom 19/1 tyve drivere fra 7-30 maal, enkelt driver 60 maal, pris 18.

Opsynsbetjenten Titran melder idag: Sto1'-

(3)

25 jalluar 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FJSKEr~IBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 25

silJfisket hersteds til nu parti 1500 maal, De engelske fiskerier.

derav sendt fersk 1340 maal, saltet 250 (Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.) tønder, pris 18-25 pr. maal.

Fylkesmanden.

Skreifisket.

Opslag 31. Tromsø 21/1: Hillesøy:

Ukepartiet 32 800 kg. torsk, herav saltet 25 000, iset 7800 kg., damptran 12 hl., lever 14 hl. Pris: Fisk 18-20, lever 15, fiskevegt 350, tranprocent 50, leverholdighet 130 pr. hl. Torsken: Opfisket 190 700 kg.

torsk, hvorav saltet 74100, iset 92700 og hængt 23 900 kg., damptran 88 hl., rogn 39 hl. Pris: Fisk 20-23, lever 10-20 og rogn 10-20, fiskevegt 280-350, tranprocent 50-60, leverholdighet 700-800, tilstede 22 motorskøiter, 79 smaabaater, hvorav 7 garn og 12 liner, 347 mand, 15 landkjøpere. Fangst igaar: garnskøiter 400-1000, lineskøiter 500-900, smaabaater 100-400. Fylkets parti 232500 kg.

torsk, hvorav saltet 102 600, iset 10 600 og hængt 23900, damptran 104, lever 14 og rogn 39 hl. Fylkesmanden.

Opslag 32. Vadsø 20/1: Hjelmsø liner llloiorskøiter 1000-1800, Finnes, Mafjord- havn smaa motorbaater og smaabaater, liner, lastet mest hyse. Henningsvaagene natslaat liner, motorskøiter 1000-4000- 2000, Kjelvik motorbaater 800-2000-1500, smaabaater 300-500, Kamøvær storskøiter 1600-2600-2000, halvparten hyse, Vardø herred liner 400-2000-800, Vardø by 400 -2000-1000, Nordvaranger enkelte smaabaater 200-400. Priser : Vardø herred torsk 20, hyse 15, lever 8, Vardø henholdsvis 12, 12 og 8 øre. Fylkesmanden.

Opslag 36. Bø i Vesteraalen 21/1: Si- den forrige beretning ~ nætters garn Hov- den 200-600-350, Nykvaag 6-200-100, Aasanfjord 100-300-200, Straumsjøenl00 -600-300, Skarsvaagell 100-400-230, Svinøy 100-400-200, opfisket parti 54000 stk., hvorav iset 6000 stk., hængt 48 000 stk., damptran 90 hl., rogn 14 hl. Priser:

torsk 20, lever 20, rogn 25, fiskevegt 400, tranprocel1t 50-60. Lensmanden.

Fetsildfisket.

Opslag 49. Troms0 21/1: Kvæfjord:

Dem;18 uke kastet 2800 maaI, optat til agn 500 maal, pris 7. Hillesøy: Denne uke ingen nye stæng optat 1500 maal fabrikvare, pris 2 kroner maalet. Rotsund i Skjærvøy: Optat siden nytaar 1800 maal, solgt sildoljefabrjker, pris 4 kr. maalet.

Optat inden flylket 44350 maal, hvorav anvendt saltet handelsvare 4875 tdr. sildolje- fabrikker 39800, hjemmeforbruk 650 maa]

og agn 650. Fylkesmanden.

Opslag 9. 23/1: Fetsildfisl{et: Tii 21 januar anmeldt opfisket 538 141 maal, hvorav iset 7147 maal, solgt sildoljefabrik- ker 437 801 maal, hermetik 8012 mual, saltet handelsvare 97 124 tønder mot ifjor henholdsvis 552 240 - 25 242 - 430 750 - 7447 - 94185.

.ostlandsfisket.

Opslag 17. 21/1: Sildefisket Østlandet:

Kristiansand ukefangst 25 maal not sild, pris 30 kroner. Storm og uveir hindrer iisket.

Opslag 17. 24/1: 0stlandsfisket: Til Kristiansand mandag 7 baater 2-5-4, ialt 30 maal notsild, pris 35 kroner maalet.

Desember 1921 Januar-Desember 1921

._-_ ... - - - - -

I Cwts. I

I Æ Cwts. ~

For alle sorter tiIs. 804794 1 213441 Il 174076[15997944

_ . _ - - - , - - - - - _ .. _~

Specifisert fOf følgende SOftPf: ^!

Sild ... ' ... 168 987

Brisling ... 32926

Makrei ... 10404

Torsk ... 132303

La~ge ... 12703

Sel ...

'1

Hyse ... . Hvitting ... . Flyndre ... , . Kveite ... . 85984 2835924 7558 87570 10 188 295023 231 667 2039 120 12 183 170757 11 015 246921 28697712 185854 37 303 ' 383 915 192 142 655947 16740 87 521 59 967 375 480 I I I - - - ' l 036591 20 145 317115 3336977 186834 152865 3 176605 376785 2346301 464506 684674 Skate og rokke ... . 18009 158 842 38023 59 124 3603 36 154 I ---'----~-~,

- - - -

Skalfisk ... . 38418 556706 tilsvarende tidsrum 1920: 870654, 1 418528, 14584413, 21 202521. td~gramm~r. Sildeflsket~,Bohuslan. Opslag 4. 24/1: Sildefisket BohusHin: Ukefangst 1138 hL traw]sild og 22 hl. notsild. Klipftskmarl<edet. Opslag 5. 18/1: Legationen Rio de Ja- neiro telegraferer 13 januar til Utenriks- departementet: Klipfisktilførsel 1 desember norsk 3125, utenlandsk 2151 kolli, be- holdning omkring 4000 koHi. Priser: 130 -140 milreis. Opslag 5. 18(1: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 17 januar: Uketilførsel 800 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bilbao: 300 norsk, 28000 islandsk, damp- Priserne er faste dog kanske med tendens til at falde, hvilket skyldes mangel paa efterspørsel for nær- værende. Fra Island er følgende partier klipfisk ankommet: 400000 kg. 942000 » 240' 000 » Tils. 1 582 000 kg. Fra Nyfundland bragte 2 seilskibe henholdsvis ca. 200000 og 150 000 kg. klipfisk og nogen mindre kvali- teter medførtes derfra av enkelte linjebaater, mens ca. ·4:000 baller lave ankom fra Frankrike. skib »San Luca~'1: losser. Priser: Norsk Paa O'rund av liten efterspørgsel 80-90 pesetas. Islandsk 90-112. Kurser: to> Pund 28.17, franes 55.25. og rikelige tilbud fra mindre huser Opslag 5. 23/1: Legationen Buenos I er markedet stadig svakt. Kjøb- Aires telegraferer: Til!ør:3el siden 27 ~e- mændene inde i landet sitter alle sember 8800 kasser khpflsk. Beholdnmg . . . . i Buenos Aires 14000 kasser. Pris 49 argen- lnde med betydelIge beholdnInger t ti~sk.e papirpesos pr. kasse it 45 kg. norsk konsignation. khphsk. Kurs 43.Y; pence pr. guldpeso . . Efterspørselen efter klipfisk er livlig. Pri- Pflserne stIller sig omtrent ^saa- serne paa klipfisk har en stigende tendens. ledes: - - - Stokfisk: Fra generalkonsulatet i Gellua til Utenriksdepartementet, dat. l6 januar 1H22: Siden generalkonsulatets sidste indberetning av den 15 f. ffi. er der fra Norge ankommet følgende partier: 410000 kg. stokfisk med dampskibet »Lynhaug<K, 45000 kg. stokfisk med dampskibet »Almeria<~. Vestre tynd.. .. ~> fyldig .. Finmarken prima .. Hyse (stor).. .. .. K l i P fis k: Fuldvirket fra Island .. Fuldvirket hyse, Labrador . . . . lire 800 » 700 » 700 » 500 lire 550 » 500 » 320 Labrador st yle . . » 350

Hyse st yle ., .. » 320 alt pr. 100 kg. franco jernbane i Genua.

(4)

26 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 25 januar 1922

De mindre gode og defekte kvali- teter frembydes til alle mulige priser endog til lire 100 pr. kvintal.

Enkelte SillHa havarerte partier er solgte.

En opgave over den til Genua fra Norge i tidsrurnmet 1 mai-31 desember 1921 (efter konsortiets op- hør) indførte stokfisk hitsæUes:

pr. dis. »San Miguel« 6 674 baller

» »Solferino« .. 5594

;;'> » »Salamanca« . 8 407

» » »Livorno« 50

»San JYIiguel« 11 245

" »Inger« .. o. 11188

» » »San Telmo«. 3 512

» » >'>Rimfakse« .. 12675

» » »Salamanca« . 11 689

» » »San Miguek 8306

» »»Lynhaug« 7 470 Tils. 87 410 baller

Forskjellige utenlandske meddelelser,

Barcelona 16 januar 1922: Kurs paa Paris 55.05, kurs paa London 28.25.

Bilbao 17 januar 1922: Sardin- fisket Vigo forrige uke 5793 kurver.

mark~d$b~r~tnlng~r m. ^o.

tdtgramm~r

•

Saltsildmarkedet.

Opslag 1-. 19/1: Fiskel'iagent Reuse!l telegraferer 19 januar fra Stettin: Salt- sildmarkedet 1021 aars slo sild 675-700, vaarsild 550-650 mark, 1920 aars slo sild 500, vaarsild 375-450 mark tønden. Mar- kedet fast, efterspørgselen stigende.

Opslag 1. 21/1: Fiskeriagent Reusch telegraferer 21 januar fra Hamburg: Uke- tilførsel 3200 tønder norsk saltsild, markedet fast. Pris erne gjennemgaaende 25-50 mark tønden hoiere.

Fersksildmarkedet.

Opslag 2. 22/1: Fiskeriagent Reusch, telegraferer 21 januar fra Hamburg: Fersk- sildmarkedet: Første storsild ventes tirsdag, forhaandssalg 5-6 mark pundet.

Opslag 2. 24/1: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 24 januar: 1500 kasser storsild fra Søndmør, solgt 26-29 sh. pr.

kasse.

Statens fiskeriforsøksstation i Bergen

analyserer, undersøker og gir vei- ledning ved tilvirkning av fiskeri- produkter.

Fodermel, guano og olje fra sardinavfald.

Av W. L Scofield.

Meddelelse nr. 32 fra Den Californiske Stats Fiskeri Laboratorium.

Oversat av Hen rik B 11 l l.

Indledning.

Endskjønt den Californiske fiskeriindustri er ny og ingenlunde fuldt ut- viklet, bekræfter den erfaring fra ældre

av sardinerne imot tidligere kun 50

%. Det som mangler paa de 1 00 9c~

er .oljen, 'et biprodukt ved fabrikatio~

nen av formel, og den faar anden kom- merciel anvendelse. Man har hittil ikke kunnet fremstille spiselig olje av fiskeoljer, skjønt der stadig eksperi- menteres hermed, og man muligens kan fa.a en brukelig salatolje.

Anvendelse av fiskemel og olje.

industrier og fæster mere opmerksom- fiskeavfald blev først tørret og ma- het ved utnyttelsen av biprodukter. Av let til mel for at anvendes som guano, de hundreder av tons av fisk, som og det har længe været skattet som hvert aar fanges i Californien, kan saadan. Men man har indvendt mot H- ikke engang tre fj.erdeparter anvendes skemelets anvendelse som for at det sO!m føde for mennesker, fordi over gav vedkommende dyrs kjøt en fiske- 25 % av samme er uspiselig. I den smak. Dette har man undgaaet ved at vigtigste fiskeriindustri, den hermet i- ekstrahere oljen, før det blev anvendt ske nedlægning av sardiner lægges som. for. Faktisk har oljen vist sig saa omkring 50 % av fangsten i sardin- værdifuld, at omkostningerne hermed æs,k:er og ca. 50 % av fangsten g'aar

I

'::Ilev mere end dækkiet ved salget. Ved bort som hOlde:, indvolde, læderet fisk : ~ksperimenter og torsøk i stor maale- og. for smaa fisk. Ved utnytt~lsen ~v ;ijstok, har m~n fundet fi~kemel over-

»Kmg Salmon« har man et tap av ca. ::maade værdtfuldt som for og endog en tredjedel i form av hoder, indvolde jevngod med eller bedre end drank.

og rygben. Fiskemel f'orlanges nu som for for svin Tidligere blev denne store mængde og kjør; men størst er efterspørselen av produkter fra fiskerierne kastet bort. som hønsefor. Hønseholdere uttaler Først i Eurorpa og! siden i Amerika at fiskemel er fundet at være meget be- fandt man dette avfald værdifuldt, og dre end anden kjøtholdig mat som dets omdannelse i anvendbar form gav kjøtavfald og blod. Værdien ligger i anledning til fortjeneste. En Califor- dets store indhold av protein eller ret- nisk hermetikfabrikant fortæller at for- tere uttrykt i dets store kvælstofind ..

tjenesten ved utnyttelsen av sardinav- hold i form av ammoniak og dets ind- faldet kunde betale de løpende utgif- hold av kalkfosfat. Disse er ogsaa de

ter ved hermetikfabrikken, saa salget værdifuldieste bestanddiele i gjødnings.

av hermetikken var ren fortjeneste. ~\toffe (som ammoniumsulfat) og de Skjønt dette kan være en undtagel. billige kalkfosfater i gjødningsstoffe.

se, antyder det at denne industris bi- for denne stats vedkommende forlan- produkter allerede har faat stor betyd- ges fiskeguano især av frugtdyrkere_j ning, og der er alle tegn paa at man spedelt appelsindyrkerne. Fiskemel vil utnytte fiskeavfaldet mere og mere. har derfor to hoved anvendelser, som For tiden er der flere firmaer i Ca- formel og som guano. Den høie pris lifornien, som kun befatter sig med ut- har forsaavidt begrænset anvendelsen nytteIsen av biprodukterne. Et langt til produktion av appelsiner og av større antal av den slags forretninger høns og de meste salg er skedd ti]

drives i forbindelse med hermetisk frugtdyrkere i Syd-Californien og til nedlægning av fisk, saaat Californien hønserierne i Petaluma. fiskemel for tiden i denne henseende indtar en solgt i det aapne marked opnaar om··

ledende stilling. Avfaldet eller den trent s.amme pris, enten det er som uspiseligie del av fisken omdannes nu gjødningsmiddel eller som hønsefor.

paa saadan maate, at den indirekte Sardinolje (saavel som andre fiske- tjener til menneskets ernæring. oljer), brukes i store mængder ved

fiskeavfald omdannes til fiskemel, g:arvning av huder; men den vigtig- som igjen tjener som føde for dyr og de anvcendelsc er til fremstilling av ma- planter, som igjen brukes av menne- lerfarve og den mere fettagfige del til sket. Vi spiser med andre ord nu di- fremstilling av sæpe.

rekte eller indirekte opimot 100 %

(5)

25 januar 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK· FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 27

Om fremstilling i store træk.

Ferske sardiner indeholder fra 5 til 201 % fett. Oljen er ikke alene anvendelig til andet bruk, men den er ska- delig slaavel i formel slom i guano. Fi-

færdig mel paa tørregulvet, men kun en liten del passer1ef Olm gangen. Der- fOir har transportøren kun smaa spand

saa de kun tar den passende mængde avfald.

skemelet blir derfor befriet for olje og Kok n ing e n.

fett, før det bringes i handelen.

I?

^er I ældre eruopæiske fabrikker kokte er to almindelige metoder for at fler~ man i kar over ild:sted med ved eller ne olje fra saavel animalsk sOim vega- kul, mens kokning med damp er nu tabilsk stof. Hvis olj,en skal brukes det almindelige i Californien.

som føde flOT mennesker, er det almin- I(jokningen utføres i st ill estaaen de delig at presse den ut. Oljer til andet horinsontale cylindiere, oinkring, 21/2 bruk fj-ernes hyppig ved ekstraktion fOit vid og 18 fot lang, som fQir var- med et flygtig op1øsningsmiddel for mens skyld er beklædt med asbestp~k

samme. Opløsninglsmiddeld kan saa ning. A vfaldet føres· gjerinem detfe fordampes og oljen blir tilbake. Den dampkammer ved hjælp av et paa en maate som først anvendtes for fisk roterende aksel anbragt rørverk i ₁ var presning, og det er ogsaa den, skrueform, hvis rQitationer ordnet saa, som mest brukes i Californie:n, og der at fisken forblir i kammeret ca. 15 mi- er i denne stat for tiden kun to fa- Hutter. Den J:oterende transportør fø- brikker som anvender ekstraktion med rør den kokte fisk til presse~.

flygtig opløsningsmiddel. Man skal Pr 'e s sen.

senere komme tilbake til den. Den al-

mindelige metode (ved presning) be- Denalmindelig:e form for' pJiessen, staar i at man først koker fisken saa brukt i denne stat, er en endeløs skrue meget, at den gaar i mask, at oljen saa som siges at være en modifikation av presses ut for senere rensning og at den franske presise for oliven.

residuet saa tørres, kjøles og maleSl. Pressen har form av en bor, som Efter fyldning i sækker er saa melet arbeider i en metalmantel" og som er færdig for salg. forsynet med huller av størrelse som Der er mindre avvikelser med hen- et knappenaalshul for at olj~ og vand syn til presnin~en; mlen hovedforskjd- kan flyte bort. Skruepressen er om-

len bestaar i den maate paa hvilken de kring syv fot lang. De første tre fot enkelte fabrikker utfører tørringen av i pressens .trøie eller mrantel er letbyg- melet, mer end i selve presningien. En getmed forholdsvis store huller hViOr~

vJrieret tørringsmaate skal beskrives igjennem især det overflødig;e' vand

~enere. For at kunne gi et følgerigtig skal flyte bort. I die sidJste fire fot av billede av forarbeidelsen av fisk til fi- pressen, hvor den væsentlige presning skeme! vil det være hensigtsmæssig at sker, er dier en anden skrue somdtei- gi en beskrivelse av et typisk anlæg er sig langsommere, og ,avstanden for presning av sardina,vfald. meUem skrueflaterne er mindre med den følge at ms.Slsen bevægies langisom~

A. Enfypisk phin for en formelfabrik mere fremad. Denne langsomt rote- med presning. rende skrue arbeider mot en sterkt av- Til beskrivdse vælges en plan flQ[' skraanet fast skive, som hemmer frern- en fabrik som er tilknyttet en hermle- gangien av materialet og kun tillater tikfabrik for siardiner i Monterey. Nor- at det undviger meget langsomt i form malt iaaf fabrikken til forarbeidelse

I

aven grov deig, som skrapet av fra 30 ton sardinavbld pr. dag, endskjønt skivens buede kant. Bortflytendie olje den kan overkOImmie langt mer, om. dlen og vand opfanges aven rende.

gaar baade nat og dag. Materialet er næsten utelukkende avfald fra klippe- bordene i hermetikfabrikken, læderet Qig undermaalsfisk, som det kan falde i en hermetikfabrik. A vfaldet samles i en stor forraadsbeholder, fra hvilken en med sm,aa spand forsynt rem fø~

rer det til øverste etage i fiskemelfa- brikken. A vfaldJet tar ca. 45 minutter fra beholderen til det kommer som

Tør k er.

Det pres1sede material SlOm· er i 'form aven deig, maa tørres forat hindre at det skimler og blir surt. Tørring!en sker med varm luft.

Ved dette anlæg sker tørringlen ved at fisken passerer gjennem to stin~

staaende horisontale cylindrisketrom.·

ler paa hver 3,0 fots- længd'e. -

Varm luft- fra fyrstediet drives ved hjælp aven motordreven vifte gjennem disse tromler eller »tørkere«.

Ojennem en forbindelse med skorste~

nen, hvor der er anbragt en vifte, fø- res den fugifigie luft bort. Fiskedei··

gen falder fra pressen ned i en ,sk1"ue- transportør og gaar saa gjennem 'den første tørker. Den falder saa

ned

i den motS:ltle transportør og 'gaar;tilbake gjennem den anden trommel, soin

ligger like under den første. , Materi- alet er nu i form av 'et . hoge,t fugtig, kokende varmt mel. Fra enden av

tør ..

keren kommer melet ind' i en røffor- met kold luftblæser som i første ræk- ke tjener til at .kjøle melet, men ogsaa til at føre det til møllen. Pressen ,og tørkeJien findder fisken meget ,bra; saa malinglen kun tiltrænges for nogen ben nu og da. Melefp:asserel gjenllem ~p

motordreven mølle og. spredes paCl,~t

gulv hvor de't faar ligge i. tn ellertfe dag.e for fuldstændigkjøling og tør- ring. Som regel skufles det om to-tre ganger før det sækkes~. .

U t v i n din gen a vol j e TIl.

, Olje ogvand fra pressen skilles ved tyngden, ved henstand., Blanding~n

flyter gjennem en rækkeav 5· klarings··

tan~er. I den første tank skiller vand og smuds sig ut,dg 'de flyter 'i havet.

Gjennem et oN'erløpsrør gaar oljen over i næste tank i serien, hvor oljens adskillelse fra det faste· fett begynder.

Topoljen i densidsrte t~nk er gzmske klar, men' den· fuldstændige, utskillelse av det faste fett kan ta uker og er ikke

nødvendig~

Den klare olje fra ,sidste tank har været brukt Som malerolje- uten yder~

ligere rensning og uten bruk av sika- tiv. Men dette er ikke det sedvanlige.

Oljen skibes i tønder til fabrikanterne av maling,sombehandler den videre for anvendelse til maling .. Denne fiskeolje opnaar omtrent tredjedelen av lin- oljens pris. '

Under den klare olje' i tankerne findes en grumset, fet· olje ,og fett av fa- stere . konsistens, det saakaJdte stearin.

Det stivere stearin kaldes: fot. Steatinet sælgestil· sæpefabrikkerlle .. -Da steari- nen indeholder ·fra -40· til 50 %··olje, vinder -man .. undertiq.en . vedo~pvarm

ning mere:olie, men som regellgaar det direkte til sæpefabrikkerne. ,'':'

(6)

E n mod if i k a t i o n la v pre s s e- t y pen.

I den beskrevne. typiske plan blev materialet efter kokningen og presningen tørket ved at føres gjennem fast- staaende tromler ved hjælp av varm luft fra et fyrsted, som blev drevet ind ved en roterende blæser.

Vi skal i korte træk se paa en plan ved hvilken der anvendes en tørker av meget avvikende form. I dette tilfælde er tørkeren en roterende trommel uten rørverk i centret. En cylindrisk trommel (fem og en halv fot vid og firti fot lang) er anbragt i svak heldning fra pressen (en halv tomnie for hver fot).

Den varme luft erholdes ved en blæ~t aven brændende blanding av olje og damp i et fyrsted, arrangert slik at flammen slaar imot et gitterverk av mursten, saa kun den hete luft faar træde ind i tromlen. Av frygt for svid- ning av fisken faar den direkte flamme ikke træde ind i tromlen. Ved den anden ende av tromlen er der sørget for den nødvendige sugning ved hjælp av en høi skorsten (5 fot vid og 60 fot høi)i. Paa tromlens inderside er langs efter anbragt nogen klamper av ka- naljern, som ved medtagning av materialet tjener til at kaste dette rundt under tromlens rota tion. Den sterke lufttræk i forbindelse med tromlens heldning gjør 'at stoffet føres fremad

,

efter hvert som det tørrer. De tyngre partikler i materialet falder ut ved tromlens ende og opfanges og føres bort i et rør ved en kraftig kold luft- strøm.

Dette rør er 200 fot langt, med to roterende blæsere, saa materialet ikke bare kjøles men ogsaa findeles til mel.

for at forhindre de finere dele fra at gaa op skorstenen er der en serie av tre støvkammere, hvis virkemaate skal beskrives senere ved omhandling a v metoden med flygtig opløsningsmid- del. Melet fra kjølerørene holdes spredt

paa gulvet i flere timer for yderligere kjøling, hvor efter det sækkes uten for- utgaaende maling. Presningen og be- vægelsen i tørkeren og transportrørene omdanner stoffet til et fint mel med kun nogen faa ben, som ikke er blit fuldstændigknust. I denne form er melet anvendelig som guano, men det burde males før det anvendes som hønsefor.

Ans j ose r van s keI i g a t og fiskemelets pris i det aapne mar- pre s se. ked avhænger av ammoniakmængden.

Det hænder hyppig at en sardin- Indholdet av ammoniak varierer mel- fangst indeholder en stor procentsats lem 8 og 14 %, men et godt mel har av ansjos, især ved smaa sardiner. som oftest mellem 10 og 12 % ammo- Dette er av stor betydning, fordi den niak. F osforsyremængden, i form a v almindelige skruepresse ikke vil ar~ k~lkfosfat; er dernæst av størst betyd- beide tilfredsstillende med en stor pro- mng ved fastsætteisen av prisen. Lite centmængde av ansjos; specielt hvjs fugtighet er ønskelig, da kjøperen ikke ansjosen har været mere end 8

a

¹⁰ bryr sig om at kjøpe det unyttige vand.

timer ut av vandet. De bløte ansj oser Vandmængden bringes ikke under 6 blokker pressen op som en gelelig- til 8

?6,

ikke alene paa grund av om- nende masse, som ikke gaar ind og kostnmgerne med at faa det lavere tilstopper oljehullerne . og pressens

I

n:d, men ogsaa fordi melet i sækker skrue. Ansjos kan brukes, hvis den 'Ill absorbere fugtighet fra luften, saa blandes med tilstrækkelig sardinav- det atter kommer op i 6 til 8 %. Fug- fald, saa materialet iaar tilstrækkeli ^O' tighet i melet varierer mellem 8 og 13 fasthet, saa det kan gaa gjennem

pre~

%, men er vanligvis omkring 10 %.

sen. M.an paastaar at en bl:anding av

I

Pressemetoden fjerner ikke al oljen like dele ansjos og sandinavfald skal fra avfaldet og det resulterende mel presses ganske bra, men at en lavere indeholder fra 7 til 10 % fett. Den ke··

procentsats av ansjos er at foretrække. miske analyse av mel fra omskrevne presseplan vil i gjennemsnit være:

Mel u t by t t e ved pre s ni n gen.

Det faste kjøt av den hele fisk gir større utbytte end den samme veg! avfald, saa at mængden av hel fisk i av-·

faldet har indflydelse paa mængden av erholdtmel. Mængden av fett i fisken har ogsaa indflydelse paa mel- utbyttet, øa der er mere olje i en ton avfald fra fet fisk; men der er meget mindre variation i den erholdte mængde mel end av olje ..

I den ovenfor beskrevne typiske plan varierer det antal tons som er nødven- dig for at gi en ton fiskemel fra fem og en halv til syv og en halv, med seks tons i gjennemsnit. Ved denne plan regnes melet til en sjettepart av av- f:aldet. De manglende fem sjetfepar- ter erholdes for en del som olje og feit, men det meste er vand, av hvilket igjen største parten fjernes ved fordamp- ning. Vandindholdet i ferske sardiner er høit (antagelig 60 til 75 %), ~g sardiner i æsker har omkring 60

Jr;

vand, men en lav vandmængde er øn- skelig i saavel fiskemel som i olje.

Mel indeholder mindre end 10 % fugtighet og oljen mindre end 2 %.

Sammensætning av mel fra pre s sem e t ode n.

fiskemel sælges efter dets kemiske sammensætning og prøver underkastes hyppig kemisk analyse. fiskemelets værdi betinges av dets indhold av kvælstof og fosforsyre. K vælstof som ammoniak er den vigtigste bestanddel,

Kvælstof.. .. .. ., .. 9 til l O 9~

Fosforsyre " .. ., " 5 til l O 9~

K

vælstof som ammoniak 10 til 14 9~

Fosforsyre som kalkfos-

f:at.. ., .. " ., 1 O til 22 96 Fugtighet .. .. ., .. 9 til 12 7~

Fett (ætheropløselig) .. 8 til 10 % U ttrykket protein brukes ofte i kemiske analyser som betegnelse for pro- feider eller kvælstofholdig substans fra fiskens bløte væv. En saadan· betegnelse opdeler fiskemelet i protein, olje ener fett (ætheropløselig), vand og mi- neralske bestanddeler. I det tilfælde gaar proteinindholdet fra 50 til 60 %, et meget større indhold end i fersk fisk med dens høiere vandindhold. Under- tiden be følger man den raa metode simpelth.en at multiplisere kvælstof- mængden med 5,25 og angi produktet som protein. Ved bedømmelsen av fiskemel er det væsentlig at kjende (1) ammoniak, (2) fosforsyre, (3) fugtighet, og (4) olje (anført i rækkefølgen efter deres betydning).

Ut b ytt e a vol j eve d pre s s e·

ill et ode no

I sardiner er der en stor mængde olje like bak hodet, men indvoldene og- leveren er især meget rik paa fett.

Naar sardiner skjæres til for nedlæg- ning i æsker skjæres fisken i to like deler bak bukaa pningen, og kun den bakerste halvdel anvendes. Saaledes fjernes hode og indvolde som avfald.

Derfor vil en ton avfaldgi mere olje

(7)

2.5 januar 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 29

end en ton hel fisk, og procentindhol- det av hel fisk vil influere paa utbyttet av olje.

Den største variation skyldes peri- odiske fluktuationer i selve sardiner- nes fettindhold. I vise aarstider er de meget fet med stort fettindhold~ mens de i andre, især om vaaren, er meget tynd og indeholder forholdsvis litet fett. Stort set varierer sardinens feHindhold mellem 5 og 20 9;;. Da ansjos har meget mindre fett end sardiner, vil ansjos i avfaldet redusere oljeutbyttet pr. ton material. Av disse aarsaker vil oljeutbyttet variere sterkt fra dag til dag og fra maaned til maaned. Ved den nævnte typiske plan vil oljeutbyttet variere fra 7 til 27 gallons pr. ton avfald, med gjennemsnitlig 10 til 12 gallons olje og fettstof (stearin) pr.

ton avfald.

Sammensætning av oljen

syre og 2 % M. I. U. For garverifor- maal skulde oljen indeholde fra 5 iil 7 % fri syre og l % M. I. U., men a vklaret olje for de bedre sorter sæpe skulde ikke ha mere end 3 % fri syre og 2 % M. I. U. For sardinoljenr.

1 sæHes grænserne for forurensninger som oftest til 2 % fri syre og 2 % M.

I. U. Naar man anvender tilstrække- hg omhu ved klaring i tankerne vil pressemetoden gi sardinolje med lavt indhold av fri syre og indenfor græn- serne med hensyn til andre forurensninger.

Den kemiske analyse av sardinolje fra en saadan plan viser følgende:

Fri fettsyre ... 5 til 1,5 9(;

Fugtighet og flygtig sub-

stans ... ~ . . . .. l til 0,7 % Uopløselig ... spor til 0,037f;

Uforsæpelig ... 2 til 0,9 % B. Ekstraktionsmetoden.

fra pre s s e ill e t ode n. Ved denne metode anvendes ingen Fiskeolje, saavelsom fiskemel, sæl- presse, da oljen vindes ved anvendelse ges efter analyse. Olje med en ringe av det flygtige opløsningsmiddel gas- mængde fri fettsyre eller ubrukelig oEn. Det at man ikke anvender presse stof er den fine olje som opnaar høieste tillater forarbeidelse til mel av saa at pris. Forurensninger betegnes i han- si alle slags fisk uten tillempning av delen som fri fettsyre og M. I. U. M. maskineri eller ekstra arbeid. Fiske- er fugtighet (Moisture) og andre flyg- stykker, rester fra tilgodegjørelse av tige stoffe, I er uopløselige forurens- fisk og fra torvhandel, avfald, kjøtre~

ninger (Insoluble) og U. er ubruke- ster, hel fisk, haier, blæksprut og an·

Hg eller uforsæpelig substans (Unsa- . sjos forarbeides med samme lethet. l ponifiable)'. Mængden av forurens- de to Californiske fabrikker er der in- ninger varierer meget med den me- gen særskilt koke cylinder, idet kokning tode og omhu, som anvendes under og tørring utføres i samme apparat.

oljens raffinering. Da man nu an- Ved pressemetoden blir olje og vand vender mere omhu ved denne del, fin- presset ut og pressematerialet saa tør- der en del av oljen fra vestkysten vil· ret. Ved gasolinprocessen blir materi- lig kjøpere, saavel lokalt som i de alet først tørret, og siden blir oljen ut·

østlige stater. Tidligere har mangel trukket av det tørre mel.

paa omhu saavel som skjødesløshet De to fabrikker er ikke forbundet ved gradering av oljen foraarsaket at med hermetisk nedlægning men arbei- lTl.eget av vestkysioljen blev klassifisert der helt uavhængig, idet de kjøper de- som mindreværdig og kun kjøpt til la- res raastof fra andre firmaer.

vere priser i østen. I aarevis blev tor- Ved den ene fabrik brukes mest H- sketran fra Nyfundland og Amerika skeavfald, mens den anden som ligger foretrukket, indtillakseolje blev befun- i centret av hermetikfabrikkerne, kjø- det at være like god. I den saa længe per avfaldet fra disse.

etablerte hvaloljeindustri har man nu En kort beskrivelse av den sidste fa- faat faste grader. Sardinoljen der- brik vil bedst illustrere fremgangsmaa- imot, som er ny paa denne kyst, har ten. Med 5

a

6 mand kan denne fa- endnu ikke faat sin norm. Det er stort brik forarbeide ca. 35 tons avfald pr.

sei væsentlig oljens renhet som betin- dag. Sardinavfaldet føres til fabrik- ger dens anvendelse. Et ledende firma ken med automobillastevogner og ka- i fiskeoljer gir den generelle oplysning st es i en beholder, fra hvilken det ved at fiskeolje for anvendelse til maling hjælp aven rem med smaa spand fø- ikke skal ha mere end 5 % fri fe U- res direkte til tørkeren. Transportø-

. I

ren fyldes med haand, saa den tilførte mængde kan reguleres fra den mand som har tilsyn med tørkeren.

Tør k e ren.

Tørkeren (koker og tørker i et) er en stor, horisontal, dreibar cylinder, 40 fot lang og 4 fot vid, som arbeider paa det samme princip som ovenfor beskrevet under »en modifikation av pressetypen «, som kun tørker det kokte og pressede staf. Kokeren koker først og tørker saa stoffet fra forraadsbe- holderen. Varmen frembringes ved forbrænding av olje, fint fordelt ved en dampinjektor, idet trækken opnaaes ved en høi SKorsten. I dette tilfælde skyter flammen direkte ind i tørkeren.

Transportøren tømmer av fal det direkte ind i flammen, og de fire eller fem længdeskinner i tørkeren sørger for at materialet· holdes i bevægelse.

Flammen og heten kan nøie reguleres ved den mængde damp og olje som tilføres. Hvis der tilføres passende tørt stof, saa rækker flammen kun 2· til 3 fot ind i cylinderen, men ved særlig vaadt stof kan flammen føres indtil 8

a

10 fot ind i cylinderen. Det vaate stof kastes flere ganger rundt i clyin- deren, indtil varen er tilstrækkelig kokt, saa kjøttet løsner fra benene. Da fugtigheten optages av den varme luft og Hammerne, blir det nu lettere stof blæst henimot den bakre ende av tør- keren. Cylinderen gives kun en svak heldning nedover, da trækken er nok til at føre fisken igjennem. Fra det tid.spunkt, da fisken føres ind i flam~

men, til den kommer ut som tørt mel, gaar der ca. 30 minutter. Ikke alene kokes og tørkes avfaldet i cylinderen, men stoffet findeles til grovt mel med klumper der som regel ikke er større end. erter. Ved denne tørringsproces er d.et væsentlig at tilførselen av ma~

terialet sker jevnt, saa man mindst mulig behøver at regulere flammen. Hvis en stor mængde vaat fisk føres hurtig til, blir tørringen ufuldstændig og me~

let fugtig. Hvis tilførselen hurtig stop- per op, eller hvis stoffet er meget tør- rere end like før, saa vil der dannes haarde kaker, av hvilke oljen trær ut og samler sig i bunden og denne kan da let ta fyr.

Sam l ing a v mel et fra tø ^f- k e ren.

Da cylinderens bakre ende er aapen, blæses melet ind i en liten samlekanal,

(8)

som har et litet hul i bunden,. saa de tyngre deler kan falde ned, men meget av melet er støv og føres videre av luftstrømmen.

For at samle dette støv føres strøm- men gjennem tre kamre, før den gaar til skorstenen. Indgangen i det første kammer er oventil, og utgangen ne- dentil, saa det tyngre støv lægger sig paa bunden. I det næste kammer er indtaget nær gulvet og uttaget høit oppe? saa støvet avsæHer sig i dette kammer. Saa synker luftstrømmen ned gjennem det tredje kammer før den gaar til skorstenen, saa alt samles med undtagelse aven gans.ke ubetydelig mængde fint støv. Støvkamrene tøm- mes en eller to ganger om dagen ved at man aapner en lem i siden og skuf- ler ut det samlede mel.

Det tørre mel kaldes »ufærdig stof«, da det endnu skal forarbeides paa olje.

Ekstraktionstank.

Ekstraktionsbeholderen er en tung tank av staal, ca. 9 fot vid og 14 fot høi. Ojennem et manhul oventil fyldes beholderen med tørt mel indtil 18 tom- mer fra toppen. Gasolinen spredes nu over melet gjennem et med huller forsynet rør, saa den saavidt dækker melet.

Den med mel og gasolin fyldte tank varmes saa ved at man tilfører damp i øvre ende. Dampen siges at ha en te:nperatur av 325⁰ F. (165⁰

·c.

+) og tilføres i ca. 8 timer. Gasolinen begynder at opta oljen fra melet endog før det er helt opvarmet? saa a'/løpet av bland.ingen av olje og gasolin begynder snart efter paasætningen av dampen. I bunden er indsat en per- foreret staalplate, gjennem hvilken væ- sken kan flyte bort saa ren som mulig. Efter at den oljeholdige gasolin er dryppet av, fyldes tanken med en ny forsyning med gasolin, som ogsaa drypper av. Saa aapnes en dør i tanken,anbragt like over staalpl~ten, og melet tages ut.

Sig t ni n g.

M.elet fra ekstraktoren sigtes, saa større partikler, som ikke hittil har været findelt)- kan fjernes. Det sigtede mel kan saa fyldes i sækker. Resten fra sigtningenbestaar av stykker av rygben, ben fra hodet, især flate kind- ben og smaa haarde klumper fra indvoldene eller sammenbakede eller halv- forbrændte klumper av mel. Dette av-

fald kan males og sigtes paanyt, eller man pleier hyppig· at la dem gaa en gang til gjennem tørkeren? hvorved ldumperne findeles? og man undgaar maling og sigtning av 'saa meget ma- terie!. Efter' at avfaldet er malet, blandes det med sigtet stof og sækkes.

Hvis der er meget fugtighet vilde melet skimle og bli varmt i sækkene. Hvis det færdige mel skulde Hndes for fug~

tig, lar man det gaa en gang til gjennem tørkeren, før det sækkes. lvlelet i sækkene skulde ikke ha stort over 10

% fugtighet.

U t v i n din geil a v o l j e n.

Den fra ekstraktoren bortflytende væske føres gjennem rør til en mindre beholder kaldet fordamperen, som er omtrent 12 fot lang og 5 fot vid. Den er forsynet med en stor dampslange~

ved hjælp av hvilken oljen kan opvar- mes til ca. 300⁰ til 325⁰ F. Varmen fordamper gasolinen og de dannede gasolindampe gaar bort gjennnem et rør fra toppen. Efter omkring 4 timer er praktisk talt al gasolin .drevet av, og fiskeoljen er alene tilbake i beholderen. Hvis meget gasolin er blit tilbake i oljen, og dennne raffineres senere er der fare for at der kan ind- træde en alvorlig eksplosion, saa det

:::r vigtig at man driver al gasolinen av 1aa godt som mulig. Oljen blæses saa ned damp ut av beholderen og gjefl- nem rør til lagertanken. Oljen gjøres

~ugtfri ved ophetning til 600⁰F., hvor- red man ogsaa faar fjernet al fugtig- Jet og andre flygtige forurensninger.

Oljen er rede til skibning til fabri- :ation av malerfarve.

O j e n v i n din g a v gas o l i n.

Den fra f.ordamperen undvikende

;asformige gasolin gaar gjennem et rør til en kjøleslange, omgit av stadig i.lløpende koldt vand. Hertil er Sj0-

land særlig velskikket. Den konden- 3erede gasolin løper i en forraadstank

)g kan igjen anvendes til ekstraktion, Jen destillerede gasolin benævnes

»high power gas« paa grund av dens 3tore evne at opta olje i ekstraktionsbe- :101derel1. D e il n e gasolin er blit be- {ridd tor mange forurensninger og er meget mere flygtig end vanlig i han- del^Qn forekommende gasolin. Derfor blir orn almindelige handelsgasolin vanii; vis først kjørt gjennem fordamperen tor raff1l1cring, før den anven-

des til ekstraktion.

Mel et s sam men s æ t n ing.

Ekstraktionsmelet har praktisk samme indhold av fugtighety fosforsyre, kalkfosfat, kvælstof og ammoniak som pressemelet. Melet har omtrent 10

% av saavel kvælstof som fugtighet. Fosforsyren er 7 til 8 9~ og kalkfosfat omkring 16 %, skjønt mc··

get variabel. Ammoniakindholdet er 8 til 12 %. Hovedforskjellen bestaar i fettindholdeL Ekstraktionsmetoden fjerner mere olje end pressen. Oaso- li.nmetoden gir et endprodukt med omkring 3 % olje i mofsætning til 8 til 10 % ved pressemetoden. Derfor el' oljeutbyttet pr. ton avfald høiere ved d.enne metode end ved pressemetoden, idet det her kan sæHes til gjennemsnitlig 20 gallons pr. ton avfald. Ut- byttet er like godt eller bedre end mel- utbyttet ved· presning. Praktisk aH mel fra denne fabrik sælges som høn- sefor og skibes til Petaluma.

O l j ens k val i tet ved gas o- l i n m e t ode n.

Den ved ekstraktion med gasolin resulterende olje er? skjønt erholdt 1 relativ større mængde, ikke a v saa god kvalitet som den ved presning er··

holdte. N aar fisken kommer ind i tør- keren og kastes rundt i flammeblæsten~

svi des fisken nok til at den resulterende olje blir sort eller mørkebrun, og hittil er den ikke blit raffineret til klar olje. Av den grund har den hittil næ- sten utelukkende været anvendt til fremstilling av maling, hvor dens farve ikke har været til hindgr, undtagen til hvit maling. Den mørke olJe synes at være tilfredsstillende til alle farver undtagen hvit~ endogsaaiil.

fløtefarvet maling. Den erholdte olje har meget litet av det tunge feHagtige st of stearinfett. Man faar saa

,

IUet forsæpbart stof, saa det ikke lønner sig at skille det ut til salg til sæpefabri- kanferne.

Vekseilwrser London 20 jan. 1922.

(Parikursene er angit iparantes).

Wien 13500 (24,02) øst. kroner pr. f:

Prag 245 (24.02) - , , - Warsehau 13 500 (20.43) p, mark

pr. ;B.

Lissabon 4 (53 1/4) d. pr. eseu.

Buenos Aires 43

1/4

(47.58) d. pr.

dols.

Rio de Janeiro 7°/i!2 (16) d. pr. mils

(9)

'.2[) j dllll,ll 19:2:2 UKENTLlGE MEDDELELSER 1"01< NORSK FISKERlI3EDRIFTXRA FrS_~ERIDIREK2~~RE~ _________ .. 31

Det engelsl<e trawlfiske og høst- sildefiske. Skotsk vintersildfiske

Indberetning fra fiskeriagent Hans Johnsen,·

Hull, datert 6 januar 1922.

Fortsat fra nr. 2, side 1.5.

Sta t i sti s k e ber ⁰gni ^ilg e r.

Som det vil sees av fangstopga- verne for oktober-november var der disponible for saltere, eksport- røkere, og de engelske røkerier og iersksildkjøpere efter fradrag av den utenlandske fersksildtransport 434 566 crans. Da der ikke findes tllgjængelige opgaver over hvad der er medgaat for det engelske for- bruk er det vanskelig at kunne fremlægge et korrekt materiale over hvad antallet saltede tønder utgjør. Hvis man lægger· til grund en skjønsmæssig kalkulation at der er forbrukt indenlands 100000 cransj saa skulde eksportsalterne ha forbrukt 334566 crans, der i eksportpakkede tdr. utgjør 468392.

Som nævnt tidligere i denne beretning var fersksilden gjennemgaaende av meget daarlig kvalitet, og blev derfor ganske store mæng- der solgt som guano eller delvis kastet overbord. Ovennævnte kvan- ta av saltet sild ansattes til 320 000

a

350 000 eksportpakkede tønder.

Saltsildmarkedet.

Der fandt ikke sted nogen større omsætning og eksporten angives hittil at ha været omkring 120000 tønder. I motsætning til forretnin- gerne rør krigen, da saltsildkvan- lummet dreiet sig aar lig over 1 million tønder og alt var solgt og avskibet rør utgangen av desember

u ... u.JU.'U Ui , tyder tallene paa mindsket

efterspørgsel og begjær for tiden.

Før var priserne 27/ il. 28/ pr.

tønde for matjes og matfulls? men stemningen er for øieblikket litt idet matjes er bUt betalt med 31/ og matfulls med 33/ pr. tønde f. o. b.

Det sko t s k e v i n ter s i l d e- f i s k e.

Den sedvanlige driverflaate som er paa sildefiske ved Stornoway og andre større fiskevær paa Vest- kysten av Skotland~ begyndte virk- somheten under særdeles uheldige

De irske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

1921 1920

Cwts. \ æ Cwts. æ

. For alle

sorter~ls. 4084~21

^ag8588 ----"44620 ¹ 440420

Specificert for følgende sorter: I I

Sild. . . 152 771 71 693 2(5 779 171 049 Brisling . . . 347 167 555 ^I 341 Makrei . . . 150479 60073 186865 ^I 98385 Torsk . . . 35 395 65 114 26 365[1 55 327 Lange. . . 1 362 1 671 1 103 1 091 Hyse.. . . 10 107 12064 8 779 12092 Hvitting ...

'1

14 767 -15287 11 557! 15279 Flyndre . . . 16 407 43 989 15 427 ^II 37 809 Skate & rokke. . . 4893 4 733 4597 4721

Skalfisk ... . 23104 12366

veirforho~de. D~r er d?g i ?avbug-\ tø~s- og redsk~pspriser bli beregnet ter og fJorde fIsket hU sIld, der efter betydelIg lavere satser end hovedsagelig er blit tilberedt til der angit.

røke sild for de engelske markeder.

I denne uke er der paa en dag ført ut paa markedet 8000 kasser røke- sild fra Stornoway. Om utviklingens gang vil der som vanlig bli indsendt telegrafiske meddelelser. Der blir ikke tale om nogen saltning av skotsk vintersild iaar. Hele fangsten vil gaa ut paa markederne enten i fersk ener i røkt tilstand.

Statens I<rigsforsil<ring for fiske-

fartøier.

Handelsdepartementet har under 23 ds. bestem,t~ at Statens overta- gelse av krigsrisikoen for den norske fiske- og fangstflaate, som i hen- hold til Stortingets beslutning av 12 desember 1917 er nærmere utfor- met i rundskriveiser av 23 desember 1917 og 18 februar 1918, skal ophøre fra 15 februar d. a.

Forsaavidt der efter dette tids- punkt ,skuI de forekomme noget til- fælde av b e v i s l i g krigsforlis vil dog departementet være villig til at opta spørsmaalet om at fremsæUe særskilt proposition for Stortinget om en rimelig erstatning for fartøiet med utrustning. Skaden vil dog isaa- fald ikke bli foreslaat erstattet efter de tariffer, som er angit i de foran- nævnte rundskrivelser, men vil paa grund av de nuværende lavere far-

. I

Sildemarkedet i

Antwerpen.

Sekretær Einar Jakobsen ved Fiskeridirektørens kontor opholder sig for tiden i Antwerpen for at ar- beide for avsætning av fiskeproduk- ter specielt fersk sild i Belgien.

M uUge henvendelser til ham i den anledning kan sendes ham under adresse: Norske generalkonsulat, Antwerpen.

Ny fiskeriinspektør i

Nordland og

Troms.

Handelsdepartementet har under 20 januar beskikket fhv. stortings- mand Joh. H. Ellingsen av Hamarøy som fiskeriinspektør i Nordland og Troms fylker istedenfor den tidligere ansatte inspektør Anderssen Strand, der har bedt sig entlediget fra stillingen.

Inspektør ved statens vraker^a

væsen.

Handelsdepartementet har under 20 januar beskikket inspektør ved Statens Fiskecentral Carl Bjørnæs som inspektør i den nyopreUede :;tilling ved Statens vrakervæsen for vrakning av klipfisk og saltfisk.

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rib~drift