• No results found

Visning av Hans Egede og Grønland i dag

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "Visning av Hans Egede og Grønland i dag"

Copied!
10
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

Hans Egede og Grnrnland i dag

AV RICARD PETERSEN

Indtil for to tusind i r siden var Grenland et ukendt land for omver- denen. Her boede landets egne beboere, der p.g.a. klimatiske sving- ninger foretog vandringer over en op ti1 7000 km lang kyststrzk- ning. Miske var de bade indvandret og udvandret, da de som fan- gere mitte ferlge deres fangstdyr.

Da Erik den Rerde i iret 982 e. Kr.f. fra Island indvandrede ti1 Grenland, medte han ingen af landets egne beboere. Han fandt ganske vist hustomter, der vidnede om, at landet tidligere havde vzeret befolket. I denne periode var klimaet sA ctvenligt)), at endog korn kunne vokse, siledes at landmrend kunne drive deres erhverv i landet.

Det lykkedes Erik den Rede, som var vikingehevding og som si- dan var vant ti1 at have folk under sig, at lokke folk fra Island ti1 Grenland ved at kaldelandet ctGrenland)). (Der matte trods alt have vreret ret grent dengang.) Han var - som alle andre nordmznd - hedning, da han forlod Norge og ankom ti1 Island. Under hans fra- v z r lod Olav Tryggvasson imidlertid Norge kristne. Nogle i r senere, da de omkring Ar 1000 kom ti1 Grenland, besergte hans zldste sen Leif Erikssan - ogsi kaldet Leif den Lykkelige, Norge, hvor han merdte den nye lare. Han blev hurtigt betaget af denne lrere og lod sig omvende ti1 kristendommen. Da han vendte tilbage ti1 Gren- land, havde han derfor en prrest i sit felge. Hans moder Thodhild - Erik den Redes hustru overgik snart ti1 kristendommen. Som en f0l- ge af denne omvendelse lod hun den ferrste kirke i Grenland bygge.

Stedet var Brattalid

-

det nuvzrende Qagssiarssuk, p i den anden side af fjorden ved flybasen Narssarssuaq i Sydgrernland - i bunden af Eriks Fjord. Thodhildes kirke var af ringe sterrelse, idet dens lzngde- og breddemal var henholdsvis 3,5 m

x

2 m. De ferste krist- ne ritualer forrettede her for en lilleskare mennesker. Siden - i lebet af de nzste 5 hundrede i r - blomstrede denne nye lzre. Resultatet blev omkring 13 kirker i Osterbygden og ca. 5 i Vesterbygden - det nuverende Godthab. Der blev endog opfert klostre ti1 save1 nonner som munke. Hertil kom oprettelsen af et bispesrede ved Gardar i Julianehib distrikt. Dels grundet klirnatiske rendringer - dels andre 3

(2)

forhold, blev europzerne - nordboerne - efterhinden fzrre i tal, og henimod 15-1600-tallet fortaber sporet af nordboerne sig i Gran- land.

Omkring 200 i r senere fattede en norsk teologistuderende under sit studium interesse for berger om Granland. Det optog dog ikke fuldstzndig hans tanker pidette tidspunkt. Da hanvar meget bega- vet, gennemferrte han sit studium p i kort tid. Det tog ham kun 1 % 8.1 at besti sin eksamen, og han blev betegnet som ccen flittig og be- gavet ung mand)).

De ferrste Ar tilbragte han med at undervise sine saskende hjem- me, men da hans fader dade allerede i 1706, stod hansom forssrger for sin ovrige familie og matte derfor sage embede. I Aret 1707 - den 15. april - blev han przsteviet af biskop Krog i Trondhjem og indsat som prest i Torsken den 25. april. Samme sommer

-

den 25. juni - forflyttedes han ti1 Vaagen, hvor han arbejdede flittigt i 11 Ar. Han var en afholdt predikant, som folk gerne ville hare predike.

En vinteraften i Aret 1708 gennemgik han p i sit verelse nogle ba- ger og sterdte her p i den bog, som han som student havde lzst, nem- lig bogen om Grernland. Her kunne han lzse om vikingernes togter ti1 Granland, om deres indvandring ti1 landet og om kristningen.

Han kom ti1 at tanke p.4 de omtalte ctfrzndern og pA deres levevis.

PA een gang kom han ogsi ti1 at tznke pA det, der stod i bogen om, at der ikke havde vzret forbindelse ti1 Europa i et par hundrede Ar.

Af bogen fremgik det, at der havdevaret skib i Granland, og at man i den forbindelse ikkevar stadt pAnordboere, men alene havde merdt landets egne beboere, som var hedninger, der alene levede af deres fangst. Han spekulerede mere og mere p i dette fremmede folke- fzrd, som trengte ti1 at fA forkyndt den kristne tro. 1 hans sind lad pludselig Acta 16.9, hvor Paulus dramte om en mand fra Makedo- nien, som sagde ti1 ham: ccKom og hjzlp o s ! ~ Han falte det, som gjaldt dette budskab ham. Denne oplevelse plagede ham mere og mere, sA at han efterhAnden felte, at han ikke kunne svigte disse hed- ninger i deres nerd. Evangeliet mAtte de hare!

Da tanken i 1710 blev stadig stierkere, skrev han ti1 to biskopper

- Bergens E. Randulff og TrondheimsP. Krog. Breveneindeholdt en opfordring ti1 dem om statte ti1 missionstanken. Begge lovede de ham stertte, men undlod ikke at nzvne de mange vanskeligheder, missionsarbejdet ville medfare. Ikke desto mindre tilkendegav de deres sympati. Randulff gav endog lafte om at videresende hans brev ti1 kongen af Norge og Danmark, som matte kunne statte ham

(3)

i hans forehavende.

PA dette tidspunkt havde Hans Egede end ikke indviet sin hustru, som han giftede sig med i 1707, i sine aldeles dristige tanker. Han frygtede for modvilje fra hendes side, hvilket daogsh senere bekrzef- tedes. Selvom hans avrige familie ikke havde kendskab ti1 hans fore- havende, vidste man bade i Bergen og Trondheim besked med hans brev, som omtalte tanken om mission i Gr~nland. Man talte om en przest i Nordnorge, som patzenkte mission i Granland. Hans Egede tilbad sig selv som udsending. Tilfzeldigvis var medlemmer af hus- truens familie i Bergen. De harte her om de ctdumdristige)) tanker og skrev ti1 familien om Hans Egedes forehavende. Familien irette- satte ham og forsagte at snakke ham fra planerne, som de opfattede som ctdumdristige)). Herved harte hans hustru om missionstanker- ne. Hun anvendte alle sine krzefter pa at frarade ham at fore sine tanker ud i livet.

Ej heller hans moder eller svigermoder var indforstaede. De for- sagte at snakke ham fra (tat bringe sig selv, sin hustru og sine barn ud i trsengsler og shledes lade sin menighed i stikken)). Denne mod- stand pinte Hans Egede, idet han mente, at det var Gud, der havde kaldt ham ti1 arbejdet, og at denne kaldelse derfor ikke matte over- hares. Uroen blev stzerkt understreget, at hans hustru grzedende bad ham oppgive tanken. Om dette skrev han: ((Ti1 sidst kunne jeg ikke overh~re hendes ban og grad. Hun var i s i ynkelig tilstand'.)) Da ogsA hans venner var med ti1 at frariide ham det, kom han ti1 sidst ti1 den tro, at det var Gud, der havde pravet ham, og han opgav for en tid tanken. Derved faldt han forelabig ti1 ro.

Denne ro varede dog ikke lzenge. lhnken blev endnu stserkere end far, da han kom ti1 at tzenke pa ordene fra Mathausevangeliet, kap.

10 v. 37ff: ((Den, som foretrzekker sin far eller mor for mig, er mig ikke vzerd; og den, som foretrsekker sin san eller datter for mig, er mig ikke vzerd; og den, som ikke tager sit kors op og ferlger mig, er mig ikke vserd!

. .

.n Disse tanker zengstede ham, og han fik anfzeg- telser. Fred kunne han ikke finde, da disse tanker fulgte ham dag og nat, sA at han ti1 sidst blev desperat og kom i selvmordstanker. Ved gentagne samtaler forsagte han at overbevise sin hustru om, at det var Guds kaldelse! Hendes bnnner ti1 Gud om at hjzelpe Hans Ege- de ti1 at opgive tanken hjalp ikke, og selv blev hun efterhanden gre- bet af de samme tanker. Herefter stottede Gertrud Rask sin mand i hans missionsplaner. -For Hans Egede var det en usigelig lettelse og glzede, at hans hustru blev fortaler for en gennemf~relse af hans 5

(4)

drermme, og at hun sterttede ham fuldt ud. Og han skrev: ctDet var, sombesteg jeget stejlt fjeld, somvar sivanskeligtilgrengeligt, at jeg troede, at jeg aldrig ville n i toppen. Alligevel niede jeg den, kiggede mig om ti1 alle sider og blev overbevist om, at det var et Guds under, at jeg niede fjeldtoppen og var frelst fra alle farer og trrengsler!))

Dermed betwd det ikke, at alle problemer blev last. Langtfra! Der skulle g i endnu en del ir, f0r missionen blw pibegyndt. Nu indled- tes en breweksling for alvor mellem Hans Egede og de to biskoper i Bergen og Trondheim. Hertil kom tillige en skrivelse ti1 kongehuset i Kerbenhavn. Kongens svarbrev kom dog fwrst i 1719, idet Danmark og Norge farte krig mod Sverige i dette tidsrum.

I mellemtiden opfordrede Hans Egede Bergens handelskompag- ni ti1 at pibegynde handel i Grwnland, hvilket dog ikke lykkedes.

Derfor matte han starte en indsamling med sivel mission som han- del for erje. Ti1 denne indsamling bidrog han selv som den farste med et belwb p i 300 riksdaler. - I labet af et par i r havde han ind- samlet op i mod 10 000 riksdaler, og da kongen i midten af marts mined 1721 tilsendte ham ans~ttelsesbrev, der bevidnede, at han nu blev missionrer og handelsleder for Grwnland, kerbteman et skib ti1 formilet. Tilfreldigvis var skibets navn ctHibet)), og om dette skrev Hans Egede: ctDet var, som om Gud lod os kabe et skib med dette navn for at oDmuntre on tsende vor h i b for fremtiden))!

~ n d e l i ~ o ~ i a n d t afrejsedagen, den 3. maj 1721, hvor sejlladsen ti1 Granland kunne pibegyndes. Rejsen kom ti1 at vare 2 mineder. Da niede de det stedi hvoide kunne-opbygge deres ferrste station. Pla- ceringen skete ud for Godthib p i 0en Imerissoq, og stedet kaldte de: Hibets 0. Hans Egede fandt ikke nordboere eller deres efter- kommere. Ej heller fandt han landets egne indbyggere.

Mennesker, som var kristne eller som havde kendskab ti1 denne tro, fandt ha; heller ikke, siledes som han havde regnet med. Han fandt alene hedninger, som aldrin havde herrt om Jesus Kristus, eller folk, p i hvis sprog hah ikke kuniegerre sig forstielig. Alle drermme- ne var altsi illusioner. Den efterswgning, som han foretog ved bid- rejser gav intet positivt resultat. Efterhinden forstod han da, at det var for disse hedningers frelse, Gud ttkaldten ham ti1 dette barske land i den hensigt at kristne det folk, han kaldte kareler, kalaallit.

Han fik hjrelp fra sine born, der havde lettere ved at tilegne sig spro- get end han selv, og han begyndte nu at ctmissionere)) med barnene som tolk. Ved hjselp af tegninger underviste han dem i den kristne tro. Det, somdog nok gav de bedste resultater, var fnrst og fremmest

(5)

deres kzrlighed ti1 befolkningen, der overbeviste den om, at Guds kzrlighed var det, der forkyndtes.

Missionsarbejdet gav i begyndelsen ikke mange resultater, da Ka- laallit var indgroet i egne traditioner og vaner, sidan som indema- nerne angakkut havde formet dem. Angakkut var ledere under alle forhold. De overvigede, at folk overholdt taburegler og andre livs- regler, der blev udformet, for at deres liv kunne blive lettere. ~ n d e - manerne kunne straffe de personer, der ikke overholdt reglerne. Det var tillige dem, der behandlede patienter, nir de triengte ti1 hjielp under sygdom. Ofte skete det dog, at denne hjielp ikke lykkedes. S i var irsagen den, at et eller andet havde frarervet det syge menneske sjielen fra den legemsdel, der var syg. Andemaneren mitte s i prerve at finde sjielen for at kunne bringe den tilbage og p i denne mide helbrede sygdommen. Men nir han ikke kunne finde sjzlen, kunne han heller ikke hjzlpe. I sidanne tilfzlde kunne det ske, at en anden indemaner, som var stzrkere end ham, der havde taget sjzlen ud af den syge legemsdel, var i stand ti1 at hjzlpe. Det kunne ske, at en ctheks)) - gerne en zldre enke, som vedkommende indemaner ikke kunne lide, fik skylden pilagt.

I dette tilfzlde - Ve den, der blev beskyldt for det! Deter klart, at Hans Egede fik en del uoverensstemmelser med disse angakkut (indemanere). Det skete engang, at han skzndtes med en angak- koq, der pistod, at han under indeflugter b1.a. kunne komme ti1 himlen. Da Hans Egede talte om Gud i himlen, sagde en inde- maner, at Hans Egede ikke kunne tale om himlen, n i r han ikke selv havde vzret der. Andemaneren derimod havde under indeflugter ti1 himlen ikke set spor af Hans Egede der.

Hans Egede vandt efterhinden grernlzndernes tillid, fordi han var sB kzrlig overfor de mennesker, der havde behov for statte og en god behandling. Ikkemindst under koppeepidemien i 1733-34, som kostede de fleste granlzndere livet, hjalp han og hans hustru de syge. Begge brugte de s i mange krzefter p i det, at det gik ud over Gertrud Rasks helbred; hun overlevede ikke dette og dade i 1735.

Det kunne Hans Egede ikke bzre; han fik s i megen skyldferlelse overfor sin hustru, at han en tid blev sindsuligevzgtig og derfor mitte serge om hjemsendelse. Ved hjemrejsen ti1 Danmark i 1736 medtog han sin hustrus bire.

Aret 1733 kom den Herrnhuttiske brsdremenighed ti1 Grsnland.

Brerdrene kom for (tat hjielpe Hans Egede i hans missionsarbejde.)) Det viste sig dog, at de ikke kunne hjielpe ham, da de ikke kunne ac- 7

(6)

ceptere hans arbejdsform og -metode. Herrnhutterne, som de kald- tes, mente, at han var for langsom med at vinde grernlznderne for sig, b1.a. fordi Hans Egede ikke ville samle folk p i eet sted. Derved mente Herrnhutternc at han misbrugte tiden, hvor han ellers hurti- gere havde kunnet fa dem omvendt. Hans Egede onskede at tage hensyn ti1 befolkningens fangsterhverv, og han opsergte derfor selv deres pladser og brugte megen tid p i at forkynde evangeliet der, hvor de harte hjemme. Herrnhutterne derimod - samlede folk sam- men pA en sadan made, at mange fangere kom ti1 at bo s i tret, at deres fangst ikke gav fornoden fangstmzngde ti1 at dzkke deres be- hov. Det fortaltes derfor, at den Herrnhuttiske menighed var fattig, hvad livsfornerdenheder angik. Forskellig opfattelse i udbredelsen af lzren gjorde derfor, at deres veje hurtigt skiltes, at de hver fik deres egne menigheder.

Handelen gav ikke det overskud, man forventede. Evt. mineraler, man havde habet pa at finde, var ikke ti1 stede. Hertil kom, at det farlige farvand kostede handelen mange skibsforlis. Det bevirkede, at man henimod 1730e'"ville opgive det hele og kalde Hans Egede Hjem. Men det onskede Hans Egede ikke. Efter indtrrenaende bon tiiKongen om at vrere barmhjeitig overfor gronlznderne og lade missionen fortssette, ovniedes dette. On ved Guds hirelp kunne han modsta alle anstrengeiser og holde ud, saledes at grbejdet kunne fortsztte.

Kristendommen fik efterhanden en starre udbredelse, ikke mindst grundet grernlrendernes stadige nomadeliv. Ved denne no- madetilv~relse bragtes deres fortzllinger om Gud og himlen ti1 andre egne af landet, som missionrererne ikke kunne na. Der kom af og ti1 henvendelser fra folk lsengere nordpi om, at ogsA de ville have andel i missionen. De bad derfor om, at man ville komme ti1 Nordgrernland og undervise dem i den nye lzre om den kzrlige Gud.

Da Poul Eaede, Hans Eaedes reldste son. efter et Danmarkso~- hold tog teoligisk eksamen og kunne bliveprresteviet, rejste han i l Nordgranland OR grundlagde den nordgrernlandske mission i Chris- tianshab i Aret lj34. ~idenblomstredekissionen og fik udbredelse i Vestgrernland. Da Pouls lillebroder Niels blev voksen, hjalp han som handelsmand efter bedste evne missionen med udbredelse af den kristne lzre. Tillige med andre mrend som Peder Egede fra Egede-familien, Alsbach fra Rasch-familien og Niels Bronlund Bloch vandt de efterhanden resultater af deres slid.

(7)

Hans Egede, der som nrevnt rejste hjem i 1736, opgav ikke sit ar- bejde for Granland. Han underviste missionrerkandidater i det grernlandske sprog, ferrend de rejste ti1 landet, og gav derved en uvurderlig statte ti1 arbejdet.

Dog - det ville ikke vsere fair ikke at fremhzve, at ogsi Herrnhut- ternes missionsarbejde sterttede kristningen. De arbejdede uhyre flittigt og fik daogsi deres egen menighed. Deres arbejdegjorde sig greldende ikke mindst i salmedigtning og musik, som de hmstede megen ros for. Herrnhutternes arbejde sluttede, da de i iret 1900 forlod landet og overgav arbejdet ti1 Hans Egedes efterkommere.

0stgrernlands grernl~ndere oplevede fmrst missionen i begyndel- sen af 1894. Da kom prsesten Riittel ti1 som missionrer; han forblev der ti1 1905. Da han rejste, overtog grernlandske missionrerer arbej- det. I 1921, da man holdt 200 irs jubilreum for Hans Egedes an- komst ti1 Grernland, derbtes de sidste 25 voksne hedninger i 0stgrern- land, og siledes var hele Ostgranland kristnet.

De nordligste Granlrendere ved Kap York - Thule, fik ferst mis- sionen i 1909. Prresten Gustav Olsen ledede missionen her og efter- fulgtes af andre grernlandske prsester. Hans ferrste efterferlger og dennes fretter Jens Olsen dabte den sidstevoksne fanger i 1934. Der- med var hele den grernlandske befolkning vundet for kristendom- men. Hans Egedes mission var siledes fuldferrt for hele landet, det land, som han brugte alle sine krrefter p i ti1 Guds navns sere.

Den sidste verdenskrig bragte Grernland ind i en ny z r a , da ame- rikanerne byggede baser og dermed indferrte mange nye og far den tid ukendte materielle ccgoder)). Udviklingen fortsatte efter krigen, og alle disse materielle forhold vandt efterhinden indpas. Meget nyt kom til. Grernlznderne fik deres syn p i omverdenen udvidet.

Man ville vrere med i den nye tid; ville ferlge med i udviklingen.

Grernlandskomissionen af 1948 ernskede Grernland ibnet for om- verdenen. Dette bevirkede, at Grernland nu var indlemmet som en del af den danske stat og ikke lrengere blot var Danmarks koloni.

Da den nye tid indfandt sig, kom ogsi statskirken ti1 at ferle, at der fandtes andre trosretninger og sekter. Ferrst kom Jehovas vidner og Syvendedags adventister. Herefter pinsemissionen, som senere kaldte sig ccgrernlandsmissionen)). Endelig kom katolikkerne, som ikke ville missionere, men blot betjene den menighed, der p.g.a. den enkeltes arbejde var bosat i Grernland. Men det s i ud til, at grernlren- derne var mere loyale overfor den kristne lrere, de som berrn havde Isert. Det forlerd siledes, at Jehovas vidner skulle have udtalt, at 9

(8)

grernlienderne var for loyale overfor deres priester og derfor vanske- lige at vinde.

Efter 1953, da den nye lov om Granland skitserede indlemmelse af landet ti1 det danske rige, blev skoleledelsen adskilt fra priestens domzne. Skolen fik sin egen ledelse - bestiende af pzdagoger, i stedet for som tidligere - teologer. Derved zndredes ogsi kristen- domskundskabsfagets placering i skoleundewisningen, og det blev siledes efterhinden placeret i baggrunden. (Kidens krav)) bevirke- de, at alt skulle iendres, fordi man skulle ferlge med i udviklingen uden for Grernland. Skolens undervisningsform zndredes ti1 en anden prioritering.

Med den nye tid antog kristendommen hos en del mennesker ka- rakter af noget fortidigt. Som irene gik mistede en del unge men- nesker deres ccidentitet)), som de sagde. De mange nye ting af mate-

riel art, livets zndrede form, det voldsomme byggeri m.m. bevirke- 1 de, at folks evne ti1 at vurdere tingene ogsi zndredes. Livsvserdier

zndredes, tingenes vzrdi forringedes, selve livsvzrdien blev for manges& ringe, at selvmord blev almindeligt - ikke mindst hos den

i

l

unge generation. Hertil kom spidtusproblemet, der fik sin store an- deli selvmordshyppigheden. Meget tydede p i en samspilskrise. Da- ligdagen blev problemfyldt for mange. Bekendtskabskredsen ind- skrznkedes ti1 trods for befolkningstilviekst og -koncentration. En- somheden blev et problem. Meget afferdte utryghed og depression hos mange mennesker.

Nir folk havde sidanne problemer, blev de i reglen aggressive og pravedeat findeensyndebuk. Detskete hellerikkesiieldent, at ogsi Hans Egede blev beikyldt for at have vzret for streng, bl.a.derved, at forbad granlznderne visse former for skikke og vaner, som man mente, ikke behervede at skade missionen. Eller som nogle pipege- de, at han blandede sig i handelen, selvom han alene burde have tienkt p i missionen. Det kunne hiende, at nogle sagde, at han ikke skulle vzre kommet ti1 landet og have erdelagt granliendernes kul- tur og identitet. Men sidanne tanker var ikke noget nyt. Nir der op- stod problemer, sagte man ofte irsagen et eller andet sted og place- rede den ofte hos tilfzldige mennesker. Det betad ikke, at der var mange, der mente siledes, men det skal nzvnes, at det ikke var ukendt, at sidanne meninger eksisterede. Man kan dog ikke sige, at det i sig selv blev et problem.

Verdenshistorien lzrte os, at et samfund, der fik problemer, tilli- ge plejede at have etiske kriser. Nhr folk sh i ajnene, at det ikke kun-

(9)

ne fortsiette p i den made, begyndte de at serge efter styrke, fordi de indsi, at de selv var magteslerse overfor problemerne. S i sergtes stierkere kraefter, og dermed sergte de fleste tryghed i troen.

At finde indentitet krzvede jo selvrespekt og ansvarsbevidsthed.

Dette opniedes ved at aendre miden at vurdere tingene pi. Livsvier- dier iendredes atter, og det gamle livsgrundlag om troens grundvold vignede igen - nemlig ved folks sergen efter indre fred. Denne sergtes i troen p i Gud, den tro, der gav styrke ti1 at kunne straebe efter at leve bedre.

Mange var stadig standhaftige i troen. De vidste, hvor de kunne serge hen, n i r livet tyngedes, og ligeledes, n i r det gik godt.

Den nye tids syn p i tingene medferrte ogsi, at nogle mente, at me- get mitte iendres - selv kirkens funktion. Kirker, der cckun brugtes om swdagen)), var ikke tidssvarende. Der mitte bygges bygninger, der var s i smidigt indrettede, at de ogsi kunne bruges ti1 andre for- mi1 end de kirkelige - en slags kulturhuse. Det var, som om folks kendskab ti1 verdenshistoriens gang var meget ringe. Historien hav- de jo laert os, at n i r samfundet blev ccsygtn, helbredtes det kun ved den gamle kur, nemlig ved troen. Kirken, der i generationer var brugt om serndagen, levede i mange folks bevidsthed - og i nogles underbevidsthed. Det beterd meget mere, end man regnede med, at man vidste, at kirken var til. Hvis dette ikke havde vieret tilfaeldet, ville problemerne have vaeret endnu stwre og folks magteslashed endnu mer udtalt. Endnu flere ville blive identitetslerse! Vi i Grern- land brugte en he1 del - ja miske i for mange bygder - skolekapeller (skoler, der havde interimistiske altre, der ibnedes ved gudstjenes- ter) som gudstjenestelokaler. Mange i bygderne a n s i dette for for- kert, idet de syntes, at gudstjenestesteder skulle viere rigtige kirker, hvor folk lovede og aerede Gud. Anvendelsen af skolekapeller var en af irsagerne til, at respekten blev ringere for gudstjenesten og i det hele taget for gudsdyrkelsen.

Det haendte, at nogle udtalte, at gudstjenesterne var mindre be- sergt nu end tidligere, og at kirkerne ville blive affolket; de unge ville ikke mere komme ti1 gudstjenesterne. Noget kunne der viere om det, men det gik alligevel ikke, som nogle ccprofeterede)). Kirkerne fik miske mindre beserg, fordi folk havde s i meget andet for nu i vore dage. Meni saerlige situationer og ved herjtiderne var ingen kirke for stor!

Det, Hans Egede ofrede sig for med sit livs indsats, var ikke for- gieves. Ej heller hans mission. Selv hans salmedigte blev flittigt sun- 1

(10)

get under gudstjenesterne. Det grwlandske folk havde fiet en me- get stor arv efter ham, og det var derfor ikke sjzldent, at man med tak nzvnede hans navn under gudstjenesterne. Denne tak adresse- redes ti1 Gud, der gav Hans Egede og Gertrud Rask vilje og styrke ti1 at kunne gennemfsre missionen, trods megen modgang sivel f0r som efter deres ankomst ti1 Grernland.

Nir man skulle tznke p i folkets tarv, skulle man give sig ti1 at lede efter den indre fred. Denne fred kunne man finde i troen p i Guds kzrlighed ti1 menneskene, ved hibet og troen pa det evige liv.

Derfor - e r e vzre Hans Egedes minde!

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

Egede instituttets styre har opprettet en sryringsgruppe for prosjek- tet bestaende av Tormod Engelsviken (Menighetsfakultetetlleder av EI), Tore Laugerud og Arne Tord Sveinall

ning (NIME) deltar Egede instituttet i det internordiske forskningspro- sjektet Missio Nordica. Prosjektet sikter p i i gi e n mest mulig fullsten- dig bibliografisk oversikt

Arbeidet riled nyreligiasitet llar vxiT ledet av instituttlektor Arne Tord Sveinall i 20 % stilling.. Thelle har redigert

I fmrste omgang vil Egede Instituttet ta initiativ ti1 A etablere en nordisk konferanse 0111 hjelpetiltak overfor nyreligimse ofre, og et for- soksprosjekt for

Dette gjeld Egede sine berker som vart omsette ti1 fleire sprik og utgjevne p i 1700-talet, fleire av dei medan Egede enno var i live.. Ein del nye utgAver (faksi- mileutg.)

Egede Instituttet for misjonsforskning og misjonskunnskap (heecHer bcnevnt Instituttet) har - som dels offisicllc navn angir - cn tosidig oppgave: misjons- vitenskapelig Corskning

Men bide Paul og Niels Egede forkynte klart om Kristus og hans gjerning og satte den inn i hele ipenbariags-... Der ble frukt av

Ved den internasjonale misjonskonferanse som Det lutherske verdensforbund arrangerte p i Hurdal Verk i august, var Egede Instituttet representert ved sivel lederen som