• No results found

Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk ftsk~rjb~drtft

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk ftsk~rjb~drtft "

Copied!
10
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

§t ø

~.,- n

Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk ftsk~rjb~drtft

fra tisk~rl"ir~ktør~n

13 aargang Onsdag 31 mai 1922

--- n~rsk~ flsk~ri~r.

Uken 21-27 mai.

Tor s k e fis k e t i finmark var ogsaa i sidste uke meget godt, saa partiet blev større end i uken før.

Mandag fiskedes bedst for Kono-s-

o

fjord, hvor storskøiter fra Vardøhavet

Aar Ialt Hængt Saltet

1000 stk. 1000 stk. 1000 stk.

1917 ...

1

20271 1916 ...

!

5 564 1915 ...

1

9074 1914 ... ' 13753

I

362 161

1

3246 5709 7968 14338

1 545 5308 5·362 6735 13669 11 129 1913 .. , .. \ 25478\

1912 ".

o.l

295231

---~-- ---~----

hadde optil 15200 kg. og for Baads- fjord hadde man optil 15 000 kg., gjennemsnitlig 14 500 kg. Tirsdag og

onsdag hadde man lignende fangster,

I

Det til rotskjær hængte kvantum saaledes for Vardø paa fire-fem og det rl,lssebehandlede kvantum ut- doryskøiter optil 12000 kg., Kongs- ,gjorde: .

fjord 14000, Baadsfjord og Berle- ' - - - , . . - - - . . . . - - - -__

vaag optil 10000 kg. Man hadde

saaledes i de fleste vær gjennemgaa-

Aar Rotskjær kg.

ende j evne fangster. Enkelte steder , __ - - - + - - - var der noget uveir som for endel '

hindret fisket. ; 1922 ... .

1921. , ... .

Russe- behandlet

kg.

410900

Nr. 22

I løpet av uken sluHet 141 mindre baater fisket, men der kom til 5 dampskibe, saa be1ægget var ved ukens slutning 2766 baater, hvorav 5 dampskibe og 1791 motorbaater, mot ifjor 1663, i 1920 1893 og i 1919 2450 baater. _ Der er fremmødt 106 kjøpe- fartøier og 360 kjøpere paa land mot ifjor henholdsvis 41 og 260.

Utbyttet av landets torskefiskerier stiller sig iaar saaledes sammenlignet med de to foregaaende aar:

.

1922

.

1921

:

1920 Total mill. stk. 45.9

I

I 37.0 33.0 . Hængt •

" 22.7 17,4 10.4 : Saltet "

" 2l.3 18.2 20.7

.Damptr.n hl, 76008 54468 49997

Lever • 14712 12295 5646

Rogn " 41536 I 38728 34318

Den samlede ukefangst blev 7 648 300 kg., beregnet til 2 832 000 stk. mot i tilsvarende uke ifjor 430 000 stk. og i 1920 267000 stk. Ukefang- sten er iaar større end i noget av de foregaaende 7 aar, men mindre· end i 1912, 1913 og 1914. Det samlede parti under vaarfisket i finmark er' iaar betydelig større end i de fore- gaaende 8 aar, nemlig iaar 16740 000

1920 ... .

826560 180800

140400 1 400, 1919 ... .

1918 ... . 1917 ... . 1916 ... . 1915 ... . 1914.

o , • • • • • •

1913 ... . 1912 ... .

31000 189500

220000 486700 l 177 800 2 147300

600000 'B ank fis k e t fra Aalesund var 4 777 800 ogsaa hindret av uveir saa fangsterne 18 000 for de større fartøier som drev fisket - blev ujevne. Der indkom i uken 10 1 355 300 dampskibe og endel motorbaater med 4 146400 fra 350-2500 kg. kveite og 1000- 10712800 14000 kg. lange og brosme. Prisen . 10908300 var for kveite 90-100, lange 25-29, stk. mot 4938 000 stk. ifjor . og , -

:3 709000 stk. i 1920. Derimot var

I

Priserne var fra 13-19 øre pr. kg.

fisket i 1912 og 1913 betydelig større, (ifjor 10-18), høiest i Skarsvaag 18 nemlig henholdsvis 29 523 000 og; -19, dernæst Honningsvaag, Gjes- 25478000 stk. vær, Hjelmsøy 17-18, lavest i Sylte-

brosme 15-18, torsk 20-22 øre pr.

kg. Den samlede ukefangst blev 15400 kg. kveite, 62600 kg. lange, 6000 kg. blaalange, 30 700 kg. bros- me og 7000 kg. anden fisk, tilsammen 129200 kg. fisk til en værdiav 46300 kroner.

Det samlede parti for finmarkens fjord og Kongsfjord 13-14· øre pr.

vaarfiske stiller silT iaar sammen1io-- kg. Leverprisen var fra 10-22 øre

<-J o

net med endel tidligere aar saaledes: pr. liter. Der er iaar iset 27 600 kg.

bortført fersk 39000 og h]emmefor-

Aar Ialt I Hængt 1000 stk. I 1000 stk.

I

I [

1922 ...

1

I

16740 12807!

1921 ... \ 4938 4559.

1920 ...

i

3709 2792

1

1919 ... \ 8924 32141 1918 ...

1

7054 3778[

Saltet 1000 stk.

3434 295 842 5442 1 172

brukt 43 500 kg. Der er tjlvirket 20 887 hl. dampmedicintran mot 5049 ifjor, 5997 i 1920 og 10253 hl.

i 1919. Leverpartiet er 5803 hl. mot 4062 ifjor, 1394 i 1920 og 1666 i 1919.

Damptranpartiet er iaar meget større end i noget tidligere aar, naar und- tages 1912, der hadde et parti av 22367 hl.

Sæl fan g ste n. Til Aalesund mdkom 2 far tølel

fl

a I shavet med 1500 og 3000 sæl og fra b o tt l e

~ fl

ose

f

elt e t l fartøi med l oo- 6

o

boHlenoser.

fet s i l cl fis k e t fortsæHes i

T roms fylke. I Bjarkøy blev stængt

2000 maal fabrikvare, pris 3-5, i

Kvæfjordsat 1720 maal til oljefabrik-

kerne. Desuten har der været noa-et

o

sildefiske i Torsken, Hillesøy og

(2)

200

_ . _______ ~y~(~~'ELI~E ~~~D~LE~~ER _~gy NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 31 mai 1922

T romsøysund, alt til agn for 4-8 kr.

maalet. Siden nytaar er

i

Troms fylke opfisket 184 152 maal, hvorav solgt til sildoljefabrikker 141 675 maal og saltet til handelsvC:lre 29 052

tdr.

K Y Still a kre l fis k e t var godt

i

sidste uke, Ukefangsten blev 589 000 kg., hvorav -til Kristiansand

317

900, F redriksværn 90 000, Bergen 43 770 og til Langesund 25 000 kg. Total- fangst iaar I.l mill. kg. mot 2.2 ifjor og 1.2

i

1920.

S i Ide fis k e t i Nor d sjø e n.

Aarets første nordsjøsild indkom i uken til Espevær, nemlig 2 baater med kun 15 og 3 tønder. Silden var smaa- falden de og litet fet.

K Y$fmakreifi skeI.

Opslag 11. 24/5: Kystmakrelfisket:

Ukefangst 391 316 kg., hvorav til Hauge- sund 17 500, Stavanger 12 000, Kristian- sand 320000, Fredriksvern 12 200, Onsøy 10 000 og Fredrikstad 5000. Priser: Stav- anger 0.80, Kristiansand 0.60-2.20. Fred- riksvern 0'.75 og Fredrikstad 1.25 pr. kg.

Totalfangst 428000 kg.

Opslag 11. 30/5: Kystmakrelfisket:

Ukefangst 589145 kg., hvorav til Bergen 43 770, Haugesund 10 850', Stavanger 11 000', Kirkehavn 10000, Farsund 10000, Kristi- ansand 317900, Arendal 15 818, Aaensire 12230', Kragerø-Skaatøy 11 200', Lange- sund 25800 og Fredriksvern 90000. Pri- ser: Bergen 0.80, Haugesund 1.00-0.80- 0.60, Stavanger 0.80, Kirkehavn 0.40, Far- sund 0.35, Kristiansand 0.40-0.70, Aren- dal 0.30-0.80, Kragerø-Skaatøy 0.70- 1.20, Langesund 0.50-0.70, Fredriksvern 0.35-0.40 pr. kg. Totalfangst 1 0'17 235 kg.

Skreifisket.

Tufjord smaabaater 540-790, skøiter en haling 500-5500-2000. Havningberg, Syl- tefjord, Finkongkjeilen, Sværholt. Land- ligge. Agnmangel Berlevaag, Sværholt.

Endel lodde stængt Vadsø.

Fy lkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 24/5: Tirsdag: Vadsø Nordvaranger intet fiske, Kiberg enkel storskøite 2 halinger 1000, øvrige ikke landkommet, Indre Kiberg linebaater 50'0 -1200, sjøldragere 1500-3000, Vardø sildeegnet liner smaabaater 300-2000- 600, motorotringer 1300-1900-1500, smaa- skøiter 1-2 haling er 700-3000-1000, to- doryskøiter 1-2 halinge-r 1000-3000- 1200 paa 6000-16000 angler, t1'e- og fire- doryskøiter 3200-14000-6000 paa 25000 -45 000 angler, Havningberg lineotring 1900, sjøldragere 2000, enkel smaabaat 500, Syltefjord loddeegnet to- og tredoryskøiter·

2 halinger 5000'-7000', Baats,fjord liner 1-2 halinger 2000-4000-3000, doryskøi- ter 6000-16000-10 000, Kongsfjord sjøl- dragere 2 halinger pa Baatsfjordhavet 600 -2500-800, fire og femdoryskøiter paa Syltefjordhavet 2 halinger 9000-12000- 11000, Berlevaag linemotorer 800'-2800-'--' 1800, Finkongkjeilen lineotringer 100- 1300-600, enkel storskøite paa Makur- havet 13 000, Gamvik lineotringer 100- 120'0-600, smaabaater 200-300, smaaskøi- ter 1-2 halinger 400-3400-2000', 2 stor- skøiter 2 halinger 3000 og 5000, Mehavn smaaskøiter 1 haling 1000-2000-1500', storskøiter ikke landkomne, Kjøllefjord liner storskøiter 1-2 halinger .2000-8000 -3000, smaadækkere 1 haling 1000':-2000 -1100, smaabaater smaat, Sandfjord dyps- agn smaabaater 200-700-400, Skjøtnings- berg dypsagn smaabaater 300-1300-1000, Kjelvik motorotringer 400-600, 2 skøiter 1000-1300, smaabaater 100'-400-300, Honningsvaag lineskøiter ujevnt 700-7500 -2500, Skarsvaag smaaskøiter 800-1000, smaabaat 400-500, Kamøvær smaaskøiter 1000-1500, Gjesvær smaabaater og smaa- motorer jevnt 1000, doryskøiter 2 halinger 7000, Hjelmsø liner sjøldragere 1-2 halin- ger 600-1000-800, Ingø liner ydel"st smaat, enkel doryskøite 1 haling 800, des- uten 200 hyse, dyp sagn natlagte smaabaater 200-350'0, Tufjord sjøldragere enkel haling 1000-150'0, to- og tredoryskøit8'l·i 1500- 4000-2000, Hammerfest liner .2000-2500 -2200, dyps'agn 1500, Loppa intet nævne- værdig fiske. Agnmangel Syltefjord. Fiske- pris: Kiberg 15-17, Vardø, Baatsfjord 14 -15, Havningberg, Syltefjord 15~16,

Kongsfjord 14-16, Berlevaag, Finkongkjei- Opslag 35. Vadsø 23/5: Mandag: Ki- lep., Kjelvik 16, Gamvik, Kjøllefjord, Rolfsø berg otringer sildegnet 300-800-600, Hi-17, Mehavn 15, Hjelmsø 18, Ingø, Ham- sjøldragere 1000-2000-1200, Vardø liner merfest 16-18. Leverpris: Kiberg 12-10, motorotringer 1200-4000-2700' paa 5000- Vardø 12-15, Havningberg, Finkongkjei- 6000 angler, øvrige ikke landkommet, len 12, Syltefjord, Baatsfjord, Mehavn 14, Baadsfjord lineskøiter lørdagskveld og

I

Kong'Sfjord, Berlevaag, Kjøllefjord, Kjelvik, mandag 1-2 halinger 2000-15000-7000, Skarsvaag 18-19, Gjesvær 17, Hjelmsø 18, KongIsfjord søndagmorgen 4-5 doryskøiter Ingø, Hammerfest 15, Gamvik 13-15, Hon- Vardøhavet 2 halinger 11 000-15200- ning'Svaag 20-22, Gjesvær, Hjelmsø 13, 14500, Berlevaag lineotl'inger 1500-4200 Rolfsø 16, Hammerfest 16-18. Leverhol- -20'00, Gamvik 4 smaabaater 300-750, dighet: Kiberg, Kjøllefjord, Honningsvaag, gammelt agn, forøvrig ingen landkommet, Skarsvaag, Ingø, Rolfsø 900-1000, Vardø Mehavn storskøiter 2 halinger 2000'-7000 800-900, Havningberg 700, Syltefjord 800, -3000, faa landkommet, Skjøtningberg Baatsfjord, Gamvik, Hammerfest 900, dypsagnbaater 600, Kjøllefjord liner stor- Kongsfjord 850, Berlevaag 700-80'0, Fin- skøiter 2 halinger 3000-9000-5200., en kongkjeilen 850-900, Mehavn, Hjelmsø haling 1000-2500'-1800, smaadækkere en 1000, Gjesvær 1000-1100. Baatantal 2653, haling. 2000, Kjelvik smaabaater 100-600 kjøpefartøier 110. Fylkesmanden.

sjøldragere skøiter 2 halingel' 4500-6000- 4000, firedoryskøiter Vardøhavet 6000- 14 000-11 000, Berlevaag linemotorer 1500 -6000-3500, doryskøiter 4500-10 000- 700.0, mangel kjøpere, Finkongkjeilen line- otrmg 1400, 3 stoTskøiter Baadsfjordhavet 7000-9000-14000, Gamvik tirsdag aften 2 storskøiter 2 haling er 6700-7500, otringer 2fOO, onsdag s~orskøite 1 haling 1700, ot- nnger 100, øvnge landligge for agnmangel, Mehavn smaaskøiter 1 haling 700-2500- 1000, storskøiter Syltefjordhavet 40'00-7000 -5000, Skjøtningberg dypsagnbaater 300- 700-500, smaadækkere 1500, liner smaa- dækkere .2000, sei tilstede Skjøtningberg- havet, Kjøllefjord smaadækkere 1 haling optil 2000, skøiternø ikke landkommet Kjelvik 2 sjøldragere 1000-1100 otringer' smaabaater 200-850-350, Hel~øs smaa2 baa~er 100-300~200, Honningsvaag sto1"- skølter smaaskØlter jevnt smaat smaa- baater .200-500, 2 storskøiter Syltefjord og BaadsfJordhavet 10000-16000 Skarsvaaa smaaskøiter 1-2 haling er 600~1200-800, sm~abaater 400, Kamøvær smaaskøiter 2 halmger 10'00-1300, motorotringer 300- 350, Hjelmsø linemotorer 300-800, sjøl- dragere 400-1200-900, Ingø 2 linebaater 400-600, Finnes smaabaater 500-1000 dypsagn optil 500, Tufjord smaamotorel:

500-1000, skøitør 1500-4500-2500 Ham- merfest liner 600-3200-2000, Hasvi'k line- b~ater 300'-800, landligge Havningberg, Gjesvær, agnmangel Ingø.

Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 27/5: Opfisket vaar- fisket Finmark 45 198 739 kg. torsk, hvorav hængt rundfisk 34 577 715, saltet klipfisk 9271 467, rllssebehandlet 826557, iset 27 600, rotskjær 402 900, russerotskjær 8000, . boi,tIørt fersk 39000, forbrukt 45500, 5803 hl. lever, 18 006 tønder dampmedicintran, 2766 baater hvorav 5 dampskibe, 1791 motmer 970' 1'0- og seilbaater i Kiberg 112, Va~'dø 800, Baadsrjord 110,' Berlevaag 216, Finkongkjeilen 94, Gamvik 75, Me- havn 100, Kjøllefjord 120, Kjelvik 78, Hon- ningsvaag 243, Ingø 85, Rolfsø 90, Ham- mel'fest 115, Hasvik 142, res len spredt øv- rige opsynsdistrikter, 12907 malld, 360 landkjøpere, 106 kjJpefartøier, hvorav Vardø 62, Baadsfjord 6, Mehavn 6, Hon- ningsvaag 3, Inga 1, Rolfsø 22, Hammer- fest 6 (100 w). Fiskepris: Nordvaranger, Finkongkjeilen 16, Vadsø 16-16Y2, Kiberg, Havningberg, Gamvik, Mehavn, Hasvik 15 -16, Vardø 12-16, Syltefjord, Kongsfjord 13-14, Baadsfjord 13-15, Berlevaag 14- 15, Kjøllefjord, Kjelvik, Rolfsø 16-17, Honningsvaag, Gjesvær, Hjelmsø 17-1.8, Skarsvaag 18-19, Maasø, Ingø 16-18, Hammerfest 14-1.7, Loppa 15. Leverpris:.

Nordvaranger, Vadsø, Kiberg 12-13, Vardø 12-17, Havningberg, Gamvik, Hasvik 12 -15, Syltefjord, Baadslj0'l'd, Mehavn 14, Kongsfjord, Kjøllefjord, Kjelvik, Skarsvaag, Ingø 15, Berlevaag, Gjesvær 13-15, Fin- kongkjeilen 12, Honningsvaag 19-22, Maasø 12-14, Hjelms0 13, Rolfsø :l6, Ham- merfest 15-18, Loppa 10-12. Leverhol- dighet: Nordvaranger, Vadsø 800" Kiberg, Berlevaag, Maasø 100'0, Vardø, Honnings,"

vaag, Skarsvaag 950-1050, Havningbel'g 700-800, Syltefjord, Haadsfjord, Kongs- fjord, Gamvik, Mehavn, Hjelmsø, Hammer- fest (200w) 90.0, Finkongkjeilen 850-900, Kjøllefjord, Ingø, RoUsø 900'-1000, Lebes- by 1200-1300, Kjelvik 700-90'0, Gjesvær -350 smaaskøite 600, Helnes smaabaater

50-300-150, Honningsvaag 2 skøiter 4000 -6000, øvrige ikke landkommet, Skarsf- vaag smaaskøite 2000 angler 400, 2 smaa- baater 250-300 hyse, ikke· nævneværdig torsk, Kamøvær 2 smaaskøiter 900-1200, halvdelen hyse, øvrige ikke landkommet, Hjelmsø faa trækninger sjøldragere 400- 800, øvrige landligge, angmangel, Inga linehaater 200-500-300, sjøldragere 70'0, dypsagn natlagte tomandsbaater 200-400, Hammerfest lineskøiter 1500-3000,-2000,

Opslag 35. Vadsø 25/5: Onsdag: Lino- 1000-120'0, Hasvik 900-1100, Loppa 1200.

baater 200-1000-600, sjøldragere 800- Fiskevegt: Nordvarangel', Vadsø, Ham- 2000-1200, storskøiter 2-3 halinger 7000 merfest 200-300, Kiberg 180-250, Vardø -12000-10000, Indre Kiberg linebaater 1.50-280" Havningberg, Syltefjord, Bede- sjøldragere 600-2500, Vardø liner motor- vaag 300', Baadsfjord 200-240', Kongsfjord otringer sildegllet 700.0-2000-1100, smaa- 250-280, Finkongkjeilen, Lebesby, Maasø dækker 1000-3000-1500 smaaskøiter 2000 20'0, Gamvik 180-300,lVIehavn 280-300, -500'0-3000, to femdoryskøiter 3000- Honningsvaag 200-280, Skarsvaag 200- 12000-70'00, Syltefjord smaadækkere 3000 250, Gjesvær 250-300', Hjelmsø 100-450, angler 1300, Raatsfjord motorskøiter 1-2 Ingø 140-250, Rolfsø 150-200, Hasvik halinger 2000-10000-6000, Kongsfjord. 210-280. Tranprocent: Vardø 35-47,

(3)

31 mai 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

201

Havningberg, Finkongkjeilen, Lebesby, Maasø 35, Syltefjord 38-40, Baadsfjord 44 -48, Kongsfjord 45-48, Berlevaag, Hon- ning;svaag 48-55, Gamvik 45-50, Mehavn 48, Kjøllefjord, Kjelvik 40-45, Skarsvaag 40, Gjesvær 50-52, Hjelmsø 50, 1ngø 35- 40, Rolfsø 45-46, Hammerfest 38-50, Has- vik 35-45, Loppa 30. Fredag (300 w) Ki··

berg: storskøitel" Persfjordhavet 1·-2 ha- linger 3000-13000-10000', linebaater 400 -1600'-1000, faa landkommet, Vardø line- baater faa landkommet 200-700'-400, to tredoryskøiter 2000'-8000-·3000, fire fem- doryskøiter 3500-9000-4000, desuten en- del hyse, Syltefjord onsdag aften sjoldra- gere 1500-3000-2000, storskøiter 1-2 ha- linger 3000-7000-3000, KongsfJord tors- dag nat firedoryskøiter 6000-,-10000-7000, Syltefjordhavet Berlevaag motorer 1000'-·

3500-2200, doryskøiter ikke land kommet, Gamvik lineotringer 300...:..120'0--600,· smaa- sl{Øiter 1200, øvrige ikke landkommeL Ons- dag aften Sand sf jord dypsagnbaater 200- 700, Kjøllefjord liner storskøiter 200'0-7000 -4500, torsdag ingen landkommet, Kjelvik ll10torskøiter 600, otringer 200-300-260, smaabaater 150-300-250, Skarsvaag smaa- baater jevnt 3QO ,skøUe1' ikke landkoffilllet, Tufjord faa trækninger, stormhindret, skøi- ter 200-2500-800, Baadsfjord, Finkong- kjeilen, Mehavn, Honningsvaag, Kamøvær, Gjesvær, Hammerfest, ikke landkommet.

Havningberg, Sværholt, Hjelmsø landligge.

Agnmangel Syltefjord, Sværholt (400 w), Helnes, Hjelmsø, Ingø. Mangel kjøpere Baadsfjord. . Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 28/5: Lørdag: Ki- berg stO'fskøiter Vardøhavet 1-2 halinger 3000-8000, linebaater 200-800-500, sjøl- dragere optil 1200, Vardø liner storm- hindret, smaaskøiter 600-1600-800 paa 9000-16000 angler, t1'e- og firedoryskøiter 1-2 halinger 1300-4000-1700 paa 2Q 000 -33000 angler, Havningberg enkel smaa- skøite 1000, BaatsfjO'rd liner motorskøiter enkel haling 1500-6000-4000, Kongs,fjord sjøldragere stormhjndret 700-1000-'-800 firedoryskøiter Baatsfjordhavet 4000-8000 -5000, Berlevaag linemotorer enkel 200 almindelig 800'-4000-2000, doryskøitel:

4000-8000-5000, Finkongkjeilen lineotrin- ger 800-2500'-1000, Gamvik stormhindret otringer 300-700-500, smaaskøiter 700~

1600, Mehavn smaadækkere 800-2000- 1200, stor'Skøiter optil 4000, Kjøllefjord li- ner stormhindrede smaadækkere 2000- 3200--'-2500, Skjøtning'berg smaabaater del- vis trækning 1000, Honnings-vaag faa line- skøiter stormhindret 600-2500-1500 Skarsvaag smaaskøiter 400-1000-650:

smaabaater jevnt 250, Kamøvær smaat og storskøiter stormhindret 400-1500-1000 2mO'tototringer500~600, Gjesvæl~· sjøldi~a~

gere storskøiter optil 1000, smaabaater 800, gammelt agn, 1ngø liner, robaater, smaa-

~otorer 1 haling 300-1200-600, Tufjord hner smaamotorer smaat, skøiter ujevnt 200-3000-1000, enkel firedoryskøite 4000, Hammer:rest lineskøiter stormhindret 1200 -2000-1500, Hasvik sildliner smaabaater 300-600. Agnmangel Syltefjord, Sværholt.

Fylkesmanden.

Ops,lag 8. 29/5: Landets skreifiske til 27 mai 45.9 mill. styk., hvorav 22.7 hængt, 21.3 saltet, 76008 hl. dampmedicintran, 14712 hl. lever og 41 536 hl. rogn mot ifjor henholdsvis 37.0 - 17.4 - 18.2 - 54468 - 12 295 - 38 728.

klipfisk. Beholdningen i Buenos Aires ut- gjorde 20 000 kasser, pris 45 argentinske papirpesos pr. kasse

a

45 kilo norsk klip- fisk. Kurs ,-14 pence pr. gulclpeso. Klip- hskhandelen er stagnert.

Opslag 5. 30/5: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 29 mai: Uketilførsel 3600 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bil- bao 7000 nOirsk, 34 000 islandsk. Priser:

norsk gammelfisk 75-85, nyfisk 95-108, islandsk 90'-115 pesetas. K Ufser: pund 28.24, francs 58.

Torskefisket ved Island.

Opslag 10. 24/5: Generalkonsulatet i Reykjavik telegraferer 23 mai: Torske- fiskeriet primo januar medio mai Reykja- vik trawlere dæksfartøer motorbaater me- get godt, aapne baater godt, Patriksfjonl dækskibe, 1110torbaater middels godt, 1sa- fjord dæksfartøier godt, motorbaater daar- lig, Akureyri dæksfartøier intet, bauter under middels, Selydis,fjord motorbaater aaplle baater godt, Vestmanøyerne meget godt.

K.onsulatb~rttning~r

.

Fra konsulatet i Messina til Uten- riksdepartementet.

Import av stokfisk og klipfisk til Messina i april 1922.

155, tysk første kvalitet 150, anden 135, tredje 130.

I tilslutning hertil meddeles for Oportos vedkommende: -

Den samlede klipfiskbeholdning

ut~

gjør for nærværende 844 torts.

Den i mars maaned importerte fran- ske. fisk solgtes dengang for Esc. 150 pr. kvintal, mens priserne for de senere ankomne partier har været sti- gende. Noteringerne .menes dog neppe at ville holde sig oppe.

Den markedet tilførte tyske klipfisk, som væsentlig bestaar av kolje, har vist sig at være av meget varierende kvalitet, mellem god og 2den og 3dje sort.

Gjenpart av telegram av 24 mai fra Det norske generalkonsulat i Reykja- vik til Handelsdepartementets Fisk- avdeling:

Klipfiskeksporten første halvdel mai Spanien 332, England 20, Kjøbenhavn 3 ton.

Stokfisk:

21/4 DIS

"EnteIla" fra Ne- apel ... . K l i

p

fis k: Intet.

kg.

F ra Norges fiskeriagent i Tyskland, 2 500 Johan Reusch, dat. Hamburg 26 mai

1922:

Kurante priser:

Stokfisk, Scardoso ny Lit.

" Spaecato "

Klipfisk, St. John's, ny "

" ny norsk "

Sælgernes pris:

425

%

kg.

450" "

400" "

300" "

Stoldisk, bløt Lit. 3.50 a 5 pr. kg.

KlipHsk " "

5 "

"

Generalkonsulatet i Montreal ind- heretter til 'Utenriksdepartementet d.en 28 april d. a.: .

Jeg har den ære at indberette, at provinsen Nova Scotia har bevilget

$ 5000 til igangsættelse av kurser for fiskere. Der vil bli git instruktion

i

behandling og reparation av motorer samt i saltning og nedlægning av fisk.

Hvis kurserne viser interesse vil be- vilgningen bli forøket.

I uken fra 13 til 19 ds. ankom til Geestemunde fiskemarked 43 trawlere med tilsammen 3326448 pund fersk fisk, derav 22 trawlere fra Island med 2826765 pund, gjennemsnitlig 128500 pund, og 21 fra Nordsjøen med 499 683 pund, gjennemsnitlig 23 800 pund.

. Efterspørselen var livligere, end den ellers pleier at være

i

denne maaned paa grund av de høie kjøtpriser, men priserne faldt dog litt efter litt paa grund av det varme veir, især for de finere sorier fisk. Priserne for de bil- ligere sorter holdt sig omtrent paa samme høide som

i

den foregaaende uke, da klipfiskværket kjøpte op bety- delige kvanta, omtrent 1/.'3 av tilføni- lerne.

Priserne var:

Hyse 1.. ...

c.J6

3,05--15,00 pr. pund Legationen

i

Lissabon indberetter

n...

3,70-12,10

til Utenriksdepartementet den 8 mai Torsk 1... 3,80-,-10,50

d. a.: . Il.. ... 3,80- 6,00

tt1~grammtr. Oporto: Beholdning 700, fransk 44, Sei .... .... ... 3,45- 5,10

Klipfiskmarkedet.

tysk 100. Priser: Britisk storfisk 190, Rødspætter I 12,00-21,25

Opslag 5. 24/5: Legationen BU81DS

middels 178, smaafisk 168, fransk Plgvar I... ,,29,75-40,25

Aires telegraferer 22 mai: Klipfiskmarke-

storfisk dd

det: Tilførsel siden 22 april 3200 kasser

170, mi els 165, smaafisk Kveite 1.. ... ,,16,50-29,00

(4)

202· UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

31 mai 19~2

Til Hamburg-Altona ankom fra

Norge en damper med ca. 180000 pund løs, saltet sild, som opnaadde

Jf![

5.80 pr. pund.

Sal tsild-markedet.

Indberetn.ing fra fiskeriagent Hans Johnsen, Hull, dateret den 26 mai 1922.

Sildehandelen i uken som end t e 2 O mai.

for de sidste rester av gjenstaaende notstæng

i

vaarsilddistrikterne blev ukens løp ankom 790 tdr. norsk det en heldig avslutning idet priserne sild og 2240 tdr. skotsk sild, derav var 36/-':'32/ for helkasser 21/-19/

584/2 tdr. skotsk matjessild fra Ame- for halvkasser, hvilket er rekordpriser rika. Desforuteri ankom en damper paa denne aarstid, utenom kontrolpe- fra Riga med 6000 tdr. 1920 norsk rioden i krigsaarene for sild og fisk.

sild, som var solgt i fast regning til Ialt ankom i uken 4350 helkasser en større marinadefabrik i Altona. og 1200 halvkasser iset vaarsild. To- var god og beholdningerne av denne talimporten for den hele sæsong utgjør sort er· for øieblikket praktisk talt 210405 kasser, hvorav 33830 kasser denne sort for øieblikket praktisk talt storsild og 176 575 kasser vaarsild, rømmet, dog er nye. tilførslerllIlder- samt 9330 halvkasser og stamper løs veis. Efter forlydende skal der

i

Ot sild.

Yarmouth kun lagre ca. 20000 tdr.

Ogsaa norsk sild var bedre søkt) Uke til før sle r n e v ise r f ø 1- især smaafaldende aarsfanget vaarsild, gen det

cl

1:

og noteringerne for 6/700 og 7/800 vaarsild er idag ca.

,;/1

100 pr. td.

høiere. Ogsaa andre sorter norsk sild noteres fra .J;t 25 til Jft 50 pr. td.

høiere end .i forrige uke.'

Markedet er fast og utsigterne maa betegnes som gode.

Noteringerne er:

Pr. tønde

uken som endte

28 januar 4300 kasser storsild

4

februar6250

- » -

ks. vaars.

11 »19480

- » -

l 000 18

»

3 800

- » -

11 000

25

»

9 760

4 mars 15275

11

»

22850

18

»

15 300

25

»

14070

l april 15 400

8

»

13550

1922 Slo 4/500, ganet

og uganet . ,//6 1450-1500 15

»

10280

" 5/600 .... .

" ". 6/700 .... .

" Vaarsild, 4/500 5/600 6/700 7/800 og 8/900 kombinert 1921 Vaarsild, 4/500 5/600 1920 Slo, 4/500 ...

" Vaarsild, 4/500

" 5/600

1922 Skjæresild, paa levering .. ' ca.

Yarmouth fulls og matfulls ...

Yarmouth mat- ties ...

~

. Skotsk vintersild, largefulls, fulls

"

"

"

"

"

"

og matfulls ca. "

1921 Skotsk matjessild "

1550-1600 22

»

13800

1700--1750 29

»

13 100

1250 6 mai. . 10540

1300 1400

1500 875- 900 925- 950

900 775 825 2500 2450 2400

2000 4000--5000

13

»

6 300

20

»

4 350

9130 halvkasser og stamper løs sild.

r ovenstaaende opgave er ikke ind- befattet tilførslerne til Newcastle, Lon- don og Yarmouth.

Fiskemarkedet i uken som endte 26 mai.

Endel kasser kveite som ankom her- til fra Trøndelagen, via Newcastle, blev kondemnert idet det viste sig at fisken var bedærvet efter de mange om- ladninger. Partiet bestod av smaa- kveiter som der ikke er videre avsæt- ning for paa denne aarstid. 2 mindre motorbaater som kom hertil med 2000 kasser norsk iset makrei solgtes der endel av paa mandag til priser fra 15/-12/ og endel maatte overholdes til den. følgende dag av mangel paa

kJøpere. Et lignende parti førtes paa markedet paa onsdag, hvorav kun halvparten solgtes fra 9/ a 7/6, mens resterne eventuelt solgtes saa lavt som 4/. Paa indlandsmarkederne har det været vanskelig at faa solgt norsk mak reI til 8/ a 5/ kassen, priser, som neppe gir noget netto, naar fragt og andre utgifter hertillands er betalt.

Der fiskes paa denne aarstid store mængde.r makre1 ved Cornwall, Irland og paa østkysten av England og Skot- land. Den samlede fangst i mai maa- ned ifjor utgjorde 81 227 cwts og i juni maaned 37 416. Disse tal beteg- ner at fisket ifjor var daarlig. For tiden er fangsten stor paa kysten av Cornwall og makrellen sælges til me- get lave priser paa fiskeværene.

Nordsjømakrel er av bedre kvalitet

,:~nd CO!

msh

makn-~l,

men sidstnævnte har den fordel over utenlands fisk at være ferske varer i motsætning til iset fisk av enhver art og habitat.

Makrel er forøvrig ikke en fisk som man hertillands sætter synderlig stor pris paa i husholdningen; man ser den saaledes aldrig servert paa hotel- ler og restauranter. Med de for tiden raatlende høie driftsomkostninger er eksporten av fersk fisk en hazard.

En svensk motorbaat med makrei anløp Humberen idag men blev be- ordret at returnere, da der ilkke var utsigt til at faa fisken solgt hersteds.

Efterat jeg i længere tid har under- handlet med d'herrer Ellermans Wil- son linjen om at underholde en ukent- lIg rute i lakssæsongen mellem Trond- hjem-Hull, med anløp av de sedvan- hge stoppesteder paa vestkysten av N orge, fik jeg meddelelse fra firmaet idag om, at en mindre' norsk ba at er befragtet og vil avgaa fra Trond- hjem 31 mai. Den anden baat som der underhandles om vil antagelig avga a fra samme sted den 7 juni.

Cd~grammtr.

Saltsildmarkedet.

Opslag 1. 27/5: Fiskeriagent Reusch, Ham burg, telegraferer 26 mai: Uketilfør- sel saltsild 790 tøndet norsk, 2240 skotsk.

God efterspørsel, især smaafaldende aars- fanget vaarsild som noteres 100 mark tøn- den høiere, andre sorter norsk sild 25-50 mark høiere, markedet fast.

(5)

31 mai 1922

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 203

F er:skfiskmarkedet.

Opslag 3. 26/5: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 24 mali: 2000 kasser norsk makreI, hvorav 1000 solgt 9-7i6 shilling kaslsen, svensk makrelbaat ventes IOl'sdag.

Kystmakrelfisl<et 1922.

I I

r.lerav

Hvortil indbragt Til .

I Il

uken kg·1 Ialt kg.

---~--~-

i I

Bergen ...

1

2°/5 18000!l 43770 do. ...

27

Is

~

25 770lf

Haugesund....

'.27/5

108501 28350 Skudenes... 2°/

5 .

4001 400 Stavanger ... 2'/5! 11 0001 23 000 Egersund... 5 8001 7 112 Kirkehavn ... 1.0 0001 10400 Farsund... 10000 10000 Kristiansand..

2(;/f;

317 900 673455 Lillesand ...

27

10 2 500 3 758 Arendal... " 15818 20874 Aaensire ...

'.21/5

3 100 l

do.

27/5

12230J 15330

Grimstad... 6 3;52 11 441 Risør ... 3 525 4 330

Kragerø Skåtøy... "

11 200 11 200 Langesund... 25 800 26 470 Nevlunghavn 2°/5 2 000 2 000 Fr.værn ...

~ 27

10 90000 102 900 Vasser ... 2°/5 2 300 2 375 Onsøy ... ;.. 10000 10000 Hvaler ... 1" 5 000 5000 Fredrikstad....

21/ 5 I

5 000 5 070

østlandet var flau, saaledes'blev endel fiskestation kan tiltrods for lovens for- fisk sendt til Kristiania returnert paa bud derimot tillates

i

3 aar fra lovens grund av de lave priser. Markedet ikrafttræden virke fiskefangst samme- paa Hull har git etdaarlig resultat. steds, men tilladeIsen berettiger ikke

Are n d a

1: Fisket har foregaat fra til fiskeri påa sjøterritoriet eller anven- 5-10 mil av Arendal henimot Ska- deIse av utenlandske fartøier. Sildolje gen. I fisket deltok 10 baater. fiskens eller sildemelfabrikker kan for 2 aar størrelse 6.5 kg. pr. snes. ad gangen tillates anvende utenlan,d-

A aen sir e: lier er som ovenfor ske fartøier til fiskeri for fabrikkernes nævnt opfisket ca. 12000 kg., hvorav eget forbruk, dog uten ret til fangst 4600 kg. er solgt som agn til svenske eller tilvirkning paa sjøterritoriet. Lo-

fiskere. ven trær ikraft første mai iaar. Av

K r age r ø-S k a a t ø y: Fisket be- .motiverne: Det skal ikke være uten- gyndte omkring 15 mai og har siden landske fiskefartøier forment opsøke været drevet av 12 baater hjemme- islandsk havn for erholdeise skibsfor- hørende

i

distriktet. Fisket har fore- nødenheter eller delvis salg av fangst, gaat ca. 3 mil av land men har tildels naar omfanget derav ikke tyder paa at været hindret av storm. fartøiet har tilhold

i

islandsk havn.

L

ang e sun d:

I fisket har deltat Paatræffes utenlandsk fiskefartøi in- 9 skøiter. Fiskens størrelse er 2--3 denfor sjøterritoriet maa det bevislIg- stk. pr. kg. gjøre sit lovlige erinde der. Foran- f red rik s v æ r n: Fisket har staaende henstilles offentliggjort Fi- været drevet av 60 skøiter fra 1-4 skets Gang, dagspressen.«l)

mil syd av Svenør. Fisken er alminde- Foruten de

i

telegrammet gjengitte lig stor og av god kvalitet. Der har punkter indeholder lovforslaget bl. a.

kun været 4 sjøveirsdage. paabud om at førere av utenlandske

Den nye islandske lov om fiskerierne.

Generalkonsulatet tilskrev under 27 februar Utenriksdepartementet saale·

des:

fiskefartøier, som opsøker en islandsk havn, skal straks eller saa snart som . mulig og senest inden 24 timer efter

Tils.

I 11017235

Islands regjering har for det nu

for~

samlede Alting indbragt et lovforslag Alt er opfisket med garn. angaaende ret til fiskefangst paa Is- Av de forskjellige indberetninger lands sjøterritorium m. m. hvori er

• ankomsten gi vedkommende politi··

mester eller dennes stedfortræder un:·

derretning derom og øvrighetsperso,- nen skal føre tilsyn med, at landets lover angaaende fiskeri, handel, told- avgifter og karantene ikke blir over- traadt. For undersøkelsen herav skal erlægges det til enhver tid fastsatte gebyr og om betalingen og under- søkelsen skal antegnelse ske

i skibs~

papirene. Naar utenlandske silde- fangstfartøier befinder sig

i

sjøterrito- riet, skal baatene henligge paa dækket paa den for dem bestemte. plads og fangstredskaperne skal likeledes hen- ligge indenbords, dog ikke

i

baatene.

Et aktieselskap har kun ret til at fiske og tilvirke fangsten paa sjøterritoriet) naar aktierne tilhører islandske stats- borgere. Dog kan aktieselskaper, hvori utlændinger tar del, drive fiskeri inden sjøterritoriet, men mere end halvparten av aktiekapitalenskal da eies av islandske statsborgere, selska- pet maa være. indregistrert paa Island og styret bestaa av islandske statsbor- gere, hvorav halvparten er bosat

i

landet. Loven mindsker ikke de reHig-

kan hitsættes : samlet de hithenhørende gjældende

Ber gen: Fisket har foregaat ved regler og optat en del nye bestemmel-

Røvær og Espevær.

I

ser, som tildels er hentet fra norsk lov

H a u g e sun d:

fisket. har her

I om saltvandsfisket

i

finmarken.

Ioregaat ved Utsira og Røvær. Bra Om lovforslagets væsentligste ind- kvalitet, ca. 2 stk. pr. kg. hold sendte jeg det kgl. departement

Sta van g er: Fisket har foregaat idag følgende telegram:

ved Utsira. »2. Skrivelse herfra 37 fjerde juni

. K i r k e h a v n: Fisket har foregaat 1921. Lovforslag overbragt Altinget

e.a. 2 mil vest av Lister. fiskens stør- angaaende fiskerierne med sammen-

reise ca. 66 stk. pr. 30 kg. God kva- drag ældre forskrifter og nye hvori-

htet. blandt: Bestemmelser likelydende med

Far s li

n d: Fisken er her gjen- § 48 norsk lov om saltvandsfisket

i

nemgaaende liten, gjennemsnitlig 3 Finmarken av 17 mars 1911 og § 46 stk. pr. kg. 4 baater som deltar

i

samme lov av 3 august 1897. Det er fisket meddeler at der ca. 10 kvartmil utenlandske fartøier forbudt at virke av land er store mængder makrel. En fiskefangst paa sjøterritoriet eller

i

av baaterne kom den 27 ds. ind med havn' og det er alle andre end

island~

1=)000 stk. ske statsborgere forbudt at føre sin

Kri sti ans and: fisket har slaat fangst

ind paasjøterritoriet eller iland godt til her, men omsætningen paa for tilvirkning. Utlændillger som eier

J) Se Fiskets Gang for 15 mars.

(6)

heter, som danske statsborO"ere har

. b

lfølge forbundsloven eller som ifølO"e

to>

overenskomst tilstaaes andre.

Av lovforslagets motiver kan det være av interesse at hitsætte følgende:

Fiskefangst indenfor sjøterritoriet var ifølge forordning av 1872 forbeholdt den danske konges undersaaHer og forordningen forbød absolut utlæn- dinger at føre fisk, som var fanget utenfor sjøterritorialgrænsen, iland paa Island og virke den der. I mange uttalelser og avgjørelser fra admini- strationens side har disse bestemmel- ser været fortolket saaledes, at forbu- det mot utlændingers fiskeri paa sjø- territoriet likeledes indeholdt forbud mot tilvirkning sammesteds; denne fortolkning har uavkortet været fast- holdt, ogsaa med hensyn til utlændin- gers hvalfangst, men den har forsaa- vidt angaar sildefiskeriet i de senere aar ikke været fulgt saa strengt. Re- gjeringen har anset det ønskelig, at nærmere bestemmelser blir fastsat med hensyn til utlændingers adgang til at ha tilhold ved Islands kyster

i

den hensigt at drive fiskeri utenfor sjøter- ritoriet og efter gjengivelse av § 48

i

norsk lov av 17 mars 1911 om salt- vandsfisket

i

Finmarken, som er saa- lydende: »Fremmede lands fiskere, som maatte drive fiske utenfor terri- torialgrænsen, kan søke ly paa kysten for at redde sig under storm og uveir.

Forøvrig er tilhold ved land eller i havn for derfra at drive fiske utenfor territorialgrænsen fremmede lands fi- skere forbudt«, uttaler regjeringen, at denne lovbestemmelse, som gjælder fangstplasser i Norge-, som tilsvarende findes ved Island, tør være passende som forbillede for islandsk lovgivning paa dette omraade. Ifølge denne for- skrift er det utenlandske fartøier ikke tillatt at ha station

i

havn eller in den- for sjøterritoriet for at drive fiskeri utenfor samme. Det er særlig med hensyn til sildefiskeriet at senere aars erfaring har vist,- at det er nødvendig at faa absolut forbud mot nævnte far- tøiers tilhold indenfor sjøterritoriet.

idet det uten dette er umulig at føre effektiv kontrol med at utenlandske fartøier ikke bruker sjøterritoriet til nedsaltning eller anden virksomhet i forbindelse med fartøiets fangst og derved undgaar de avgifter, som lan- dets borgere selv maa erlægge.

An~

31 mai 1922

gaaende bestemmelsen om adgang for mener, at en lignende ledelse burde utenlandske eiere av fiskerietablisse- ydes hjemlandets fiskere til behandiing menter'paa Island til

i

et tidsrum av 3 av den p. t. snart værdiløse torsk.

aar fra lovens ikrafttræden at virke fiskefangst sammesteds heter det i mo-

tiverne, at dette er gjort for at bøte Forsøk av eksport av hyse fra

paa den ubillighet} det vilde være like- Kanada til England.

overfor vedkommende eiere, hvis det

uten varsel blev dem forment at bruke Ifølge meddelelse fra generalkonsu- stationerne. Til trods for at det i en latet i -Montreal til Utenriksdeparte- aarrække har bestaat lovforbud mot mentet blev der fornylig gjort et par utlændingers tilvirkning av fiskefangst forsøk med at eksportere fersk hyse ved deres stationer iland, kan man fra Kanada til England i almindeli

de

neppe komme bort fra, at det har fore- dampere uten fryserum. Forsøke~e

kommet) særlig forsaavidt angaar ned- faldt imidlertid ikke heldig ut, idet saltning av sild, at en - fravigelse fra

I

den ene forsendelse som sendtes fra lovens bestemmelse har været latt Halifax direkte til London, fremkOm

upaatalt. en bedærvet tilstand og blev av sund

Ifølge Utenriksdepartementets med- hetsmyndigheterne i London kondem deleIse av 4 mai er lovforslaget vedtat neret som uskikket til menneskeføde.

av Altinget med uvæsentlige forand- Den andre forsendelse som sendtes ringer. Loven trær ikraft

l

juli. Den tidligere til Liverpool kom frem

i

bra endelige lovtekst er endnu ikke ind- forfatning, passet ikke for det engelske

løpet. marked og nettosalgssummen dækket

ikke fragten.

Grønlands fiskerigdom.

VekselkLirser Dansk Fiskeritidende skriver 23 mai London 26 mai 1922.

d. a.: (Parikursene er angit iparantes).

Blandt de planer, der i de senere Wien 42000 (24.02) øst. kroner pr. f aar har været fremme om at oparbeide Prag 231 (24.02) -,~- en stigende utnyttelse av Grønlands Warsehau 18000 (20.43) p. mark naturlige rigdomme, synes en utnyt- pr. f.

'teIse av de store muligheter for det Lissabon

4

1

/16 (53 1

/4) d. pr. eseu.

grønlandske fiskeri meget hurtig at Buenos Aires 44

7/11;

(47.62) d.

pr

være naadd frem i første række. Den peso.

første undersøkelse foretokes paa de Rio de Janeiro 7

17/8'2

(16) d. pr. mils.

videnskabelige Tjalfeekspeditioner i Meksiko 25 d. pr. dols.

1908-09, under ledelse av nuværende

---~

Brisling etc. tilte-rt Bergen

i

tiden

'i /:; ___ '20 fr,

1922.

Bris- ! I

ting Pris .1 Mossa I' Pris skj. pr. slq'i skj. pr. skj.

l ,

Iivorfr:l

proL ad. Jensen. Senere er den prak- tiske utformning av saken gjennem- ført, hovedsagelig ved utsendelsen til Grønland av fiskemestre, der skal lære eskimoerne fiskeriet og behandlingen av den fangede fisk. Efter de senest bearbeidede resultater er man nu alle-

rede saa vidt fremme, at det grønland- Sogn og Fj. I

I

ske fiskeri har tat saa sterkt fart at , fylke... --- 2324 1;75 det kan forutsees at ville bringe grøn-

lænderne meget store resultater.

(Aar-

Hordal. do. 204

li

~ 5014"

I S _ L .

000 1.50

lUS

tiftst.).

Til~~

204 1- 66-24 -- -=-

Der er sikkert ingen tvil om, at an- lagte rationelle anlæg i Grønland til tilberedning av klipfisk og tørfisk (Bergensfisk) vil kunne gi landets be- folkning et lønnende arbeide. - Det glæder os, at der er sørget for sakkyn- dig ledelse til nævnte øiemed, men

V ærdi brisling ... kr.

- mossa

714.00

10517.00

Tils.kr. 11 231.00

(7)

31 mai 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT',F'RA;,FtsKE~tbfREKTØREN

~-~---'---~---~

Norges utførsel av fisl<eprodulder i februar, 1922. Norges utførsel'(i,v:fisl<eprodul<ter i februar 1922.

Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsætningen med ut-

landet stiller utførselen av fiskep~odukter sig i febr4ar1922~aaledes:

Oversigt. ,. ,"

Varernes navn æng e- _ _ _ ---'-a~ _ _ _ _ ~ _ _ _ _

1

M d I Febrwr I Janu'ar--februar

I enhet, 1922

I.

}921 1922 1921

Andetsteds i 'nærværen de 11Ummer

~v'bladet er' indtat· ert . ove~s{gt.'over

vb'r

utførsel av

fiskeprodukte~;tfebru:

ar' i 922 efter Det Statistiske ',Cefin-al~

byraas rriaanedsopgavef ;;Jr::vateonl-

sætriingen med utlandet.

kg. 6511 838 1\

f

16 2 965

70

6

°

97291

l, ';

18 454 209

8 780 790 ; ,/16 377 171 -,l,

" 23 4,73 I ' ' " ' \ 26 373 Sild, fersk: Vaarsild .... .

~,,- Storsild; .... .

" Fetsild ... . Fisl<, fersk: Torsk ... . --.- Makre1 ... . - ,,~ Kveite (helle-

fisk) ... . Flyndre .... . Laks .... : .. .

-.~

_.,,-

" ørret ... .

Tørfisk. Rotskjær ... . Rundfisk ... . Lange ... . Sei ... . Hyse (kolje) ... . Brosme ... . Klipfisk: Torsk ... . Lange ... . Sei ... . Hyse (kolje)' .. '-.

Brosme ... . Sild, saltet: Vaarsild ... . -" - Storsild(slosils)

--.~ Fetsild ... 1

- , , - Skjæresild ... . -,,~ Nordsjøsild .. -,,~ Islandssild .. . -,,- Brisling ... . Sild, kryddersaltet, herm. app.t sild ... . Sild: Brisling, kr.saltet (an- sjos) ... . Fisk: Torsk ... . MakreI ... . Sild, røkt, f1ækket og anden Hummer ... . Ra::ker ... . Røkt smaasild og brisling i olje .. ' .. ~,,- i ·tomat •... " ellers ... Urøkt smaasild og brisling i olje .... -.~ i tomat .. -,,~ ellers .... Vaarsild (røkt & ur. kippers) i olje ... . i tomat ... . ellers ... . MakreI ... . Fisk .. .forøvrig ... . Krabber, ræker, skjæl ... . Rogn (ogsaa kaviar) ... . Fiskeboller, (pudding, ka- ker o. 1.) ... .

" " "

stkr. kg.:

"

86568 ? ' , ' 123781 121 767 50180 15754 ? 18075

}

5896 { 6780 175720 102760 1000 299425 25553 48600 30750 10525 23425 1446 199

l

949990 { 76695 8674 1 200

f

24370 6930090 11 614800 5882660 6638022 642952

\ 60~910 {I

354370

f

3696 32212 500 2430 119524 17240 8967 243 56981 ? 924 24140 2834 13761 25136 89043 38083 33375 543348 } '}153821 ( 262785 114 75203 } '}315849 { 31830 35324 35 3)87466 40061 3071 I L08480 ? I 2565

l

37011

{I

13089 16032 8716

1

35835': . 176737 15754 55930 699330 3803 530945 , 138375 29425 3769319 96870 61 276 1 200 24520 22902815 10220363 1 931 618 681540 9136 950 121 504 22587 112654 25920 4502 66492 75425

\. J l f t

j 854308

l

470744 18522

f

124504 ) 57 462 J~ 51657 35 58901 I 164281 ' 2565 37085

,l

16220 8720

f

107837 ,., ? 73 234

"Oversigten ,gir ,likesom tidligere oplysning om utføi-t'Ii1ængde av de forSkjellige slags varer.

V~d

,den omhegnirtg av vor'

handelsst~ti§tikl

som ,;nu er gjehnemført faaes _,der imidlertid ogsaa frem

andre, oplys-

ninger vedrørende fiskeutførselen

1

saa- ~le9~~:om utførselsværdi oglltf~i-s~ls,­ 'land,e: Disse oplysninger, som formD~ des' "at være av stor inte~ess~,~' sl~al

? 5896 27230 1.147535 41420, 120825 .52900 3107117 29344343 '13873191 2856581 80 67157 2430

,

rH~d~pfor,

<:tngives i den utstrækning

'de findesspecifise~et

i, byraaets

maa-

nedsopgaver. . V ærdien av utførte fiskepror.!.u}cder

(tran ikke

medregnet) beløp .. ~igl it fe- • bruar til Il mill. kr. og

utgjø.~

rå. 24

19490

% av utførselsværdj~l1:' ~v._sa11tlige norske varer i samm;e' maal1ed ' - 46

244:

'Il k ?

583332 74865 136 163 57177 1)H6189 2)585319 3)116812 6194 ? 102578

nu .. r . - 'Værdien er fordelt paa de' fQrs~j~l­ lige slags produkter

saaled~s.:,

" 'Sild og fisk, 8,7 mill.

kr~' .

Hermetik 2,3 mill. kr.

TlIde forskjellige utførselslande

er 'der utført følge1)de mæn.gder av de , vigtigste fiskeriprodukter :' Sverige j .b. : Sverige sj ø • Danmark • Tyskland .. Belgia Fersk sild.

Sildemel ... . Fiskemel ... . 850918

Il

109228 ( 430~70

f

1 418 430 770 Q18 \

J

' 120 833

, Storbritannia Frankrike

1000 kg. 1510.3

69.9 83.8 7549.2 419.2 5498.9

180.8 HvalkjøtmeI ... .

" 3,7

Levermel ... . Sæl- og kobbeskind ... . 20206

Hvalbarder ... . Fiskeguano ... . 185700

Hvalguano -... . BenrneI ... . 49008

Rogn, saltet: Av torsk .. . 137340

- , , - Anden .... . " 5950 Tran: Dampmed'cin ... . hl. 3413 Raamedicin ... . 203

Blank ... . 805

Brunblank ... . 1007

Brun ... . 1368

Av sæl ... .

"

536 Av bottlenose .... . 237

Ikke særskilt opgit. Sildetran ... . Fra uten!. fangstfel· 234 3019

"

24500 23545 593000

t

68732 {

f

2553 40 12 365 951 179 130 864 136779 10643 403700 616308 100000 335700 ,f" 6050 9386 705 1096 2445 2277 538 447· 261 5417 ter hjemført tran .. 484 ? 484 Hærdet spisefett (av tran, alle slags) ... ',' . . . kg. 1 475187 ---~----~---~--~---~---~----174014 ?

1) Røkt brisling. - 2) Annen sildehermetik. _~3) Røkt~vaarsild.

24500 ,øvrige land ..

60542 663150

104367

,Danmark . . . .

3 ~~~ Tyskland.. ..

41

Nederlandene

822 .1380 1 607 5390 2 4375

?

?

Belgia

Storbritannia . frankrike Italia . . . . Vestafrika _øvrige land ..

Tørfisk.

~

,10QQ' :l~.g.

5~.2

-~qJ 57.8

r:~.l 262;0 12.6

.,.46;0 AO.'!

, 28:5

Ialt 552.4

(8)

--~

206

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 31 mai 1922

Klipfisk.

Spania Kuba ., Brasilia Argentina Cruguay ..

0yrige lcmd ..

Opgave

1000 kg.

943.6 over avsendt fersk fisk og sild fra Trondhjems ilgodsavdeling.

38.5

----1-92-2--~-;---

S i l d

310.4 _ _ _ _ _

Fisk

137.9

Svenske st. Danske st.[[Norske st. Svenske [[NorSke st.

41.7 79 5

Uken l _ _ _ ov.,--e_r _ _ lover

,I

ove.r st. I

_ _ _ _ ~ Storlien . Chr.berg I1 Chr.berg StorlIen II

Kg. Kg. II Kg.

Il

Kg. kg. Kg.

'Ialt l 551.6 ----=---

Il

I 1 II

Sverige Rusland Tyskland ..

Sild, salt.

N

efl~r

landene . 'Belgia. .. ..

frankrike . . . . øvrige land ..

Danmark.

Tyskland :\., '

Hermetik.

Storbritannia ..

I? ritisk,S ydafrika .A ustralia ..

U. S. A ...

Kanada .. ' Sydamerika øvrige land

1000 kg.

2872.8 1078.4 7342.7 ,570.1

17/3 _23/3 • . . .

24/ 3

_3°/3 ... .

10 100 4 730;' 2101 72010 1 43°1

1

3930 7 380 2 1401 - 83 250 78ql 8 020 10 610 4 340 34011 99 620 ii

3l/3~6/4

....

~

... .

7/4 _ 13

/ 4 • • • • • • . • • . . • • 14/4

,--2°/

4 • • • • . • • • . . • • •

415.2 1085.2 194.2

1 ~ :~~ ~ :~~ _23°[1

1

~: ~:~

I'

- _ - - - : . : - - . . - _ -

oh,./

- - - - -

Ialt 13 558,.6 Opgave

over varer avsendt til Sverige over Storlien mars 1922. '

, ,1900 kg. - - - . . . . - - - ; - - - . . . . , . , . . - - - -

.

29.3

Sild __

S_a~ltf_is_k

_ _ 1 Tørfisk

5~i:: ________ --~~eg~--.r.:,..-_-_K_~_~-_--~-~V-e-g-t--:,...I-K_r-. ----"'I __ V_~_~_~_--'..:...I_'-_-~_-r_._

21.9

Vognlast ...

-1-

893 700 42 011.651 7 200! 615.601

253~ .. 73

Stykgods... 8980 631.90 I 5001 99.30 560

3 3 . 1 ' -

902680 42643.5511 77001 714.90

~---5601

57.75 57.75

65.4

23.1

- - - ~

Ialt 1 071.0 Fortegnelse over merkepligtige Statens Fisl<eriforsøksstation Silde- og fiskemel. norskefiskefarkoster 1922 Fiskeridirektoratet, Bergen.

Sverige, ..

Sverige ..

Tyskland: . . . . Frånkrike øvrige land

Rusland.':

Tyskland Belgia ...

N eder lanclene Storbritannia Frankrike Spania ..

Italia Østerrike Australia U. S. A ....

Sydamerika Øvrige land

Tran.

....

----

1000 kg.

53.9 10.0 726.3 471.4 20.0

- - - - -

Ialt 1 281.6

hl.

1412 3741 1047 722 973 686 59 151

.. 113

93 153:

234 428

- - - - -

Ialt 9812

er utkommet, og erholdes tilkjøps i bokhandelen for en pris av kr. 3.75 pr. eksemplar.

Registret omfa tter 16 363 fiske- farkoster ordnet distriktsvis.

Registret gir oplysning om følgen- de: Farkostens merke, art, navn, anvendelse, byggeaar, længde, bredde og dybde, for motorfakoster motorens navn og størrelse, for dampfartøier, maskinens størrelse. Fremdeles antal av de fiske- og fangstbaater (doryer o. s. v.) som hører til en hovedfarkost, og endelig eierens navn og postadr . : Desuten findes indtat en fortegnelse over fiskeriinspektørerne og over til- synsmændene i hvert merkedistrikt ; merkeloven, reglerne for merkning av fiskefarkoster m. v., samt opgave over opsynsdistrikter.

Analyser, undersøkelser, veilednnig ved tilvirkning av fiskeri produkter.

Veiledning angaaende:

Fremgangsmaaten ved frysning av fisk og sild efter forskjellige metoder, fremstilling, koldklaring og forædling av traner og oljer, fremstilling av sildolje og formel, røkning av fisk o'g sild, nedlægning av kryssild etc.

Orienterende oplysninger vedrørende den kunstige tørring av klipfisk.

Alle forespørsler besvares gratis saafremt der ikke kræves særlige un- dersøkelser for besvarelsen .

Mossa tilf-e-rt Stavanger i tiden

15/5 __ 20/5

1922.

Hvorfra Mossa

skj.

Hordaland fylke .... 22200 Røkt 22200

Pris pr. skj.

2.00

-

V ærdi mossa... kr. 44400.00

(9)

31 mai 1922

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

Ra"port nr. 18 om skr~lfisk~t 1922.

100 stk.

Der:Jv sløiet torsk Lever til- 1922

til 27 mai

--- vegt i kg. Damp- overs til

Torsk i leverhol- medicin- andre

l 000 stk. hængt saltet dighet stk. tran i hl. transor1er 1000 s1k. 1000 s1k. lever i hl.

i l h1.4)

Finmark Vinferfiske I I

Rogn i hl.

Troms fylke ... til 2/4 1922... 193P) 734

2)

1210 303

II

360 532 - - 956 903 3415 356 700 Lofotens opsynsdistrikt 12900 5900 6740 - 27682 3230 16670

(Herunder Værøy og Røst)

Yttersiden ... 1575 1384 68 - 3278 80 2251

Helgeland-Salten. . . 1075 917 57 - 2 2 0 4 300 1436 N.

Trøndela~--Vikten

1105 215 887 - 1869 222 1496

S. Trønd@lag-·Fosen. 986 - 986 - 1881 584 1835

Nordmøre fogderi ... 1

Priser for sløiet torsk pr. kg.

lever pr. hl.

rogn pr. hl.

207

Tilstede kjøpe- baater

far- - - - _ tøier fiskere

- Sluttet - Sluttet -"

1-

- - -Sluttet Sluttet

- - Sluttet - Sluttet - Sluttet

Romsdals fogderi ....

f 3712 - 3712 -- 7350 236 6318

Søndmøre fogderi .. .

Sogn ogFjordane fylke 4618 - 4240 - 8288 139 10155 - - -

Sluttet

Søndenfor ...

~

535 - 250 - 700 350 675 - - -

Sluttet

---I----I----I---I---I---I---~-I---I,-~--I---I---

Tilsammen 29171 9929 17832 - 55121 89()9 41536

.~----~----~---~---~----~---~--~~

Finmark vaar-

eller 116740

3

)112807 3434 17~g~;0~5~g.120887 5803 _ 13-19

10-22

"1110

,_6.',.5.,),

~~~~;}

loddefiske

fra 3/4

1922

1 . 1 _ _ _ _ _

1- - - - gav 1 hl. lev. _ _ _ _

,I~--

___

I-~---I---I--- Ialt 45911 22736 21266

I -

I 76008 14712 41536 -

--~---~----~~--~~----~---+--~----

Mot i ] 921 til

28/5 ••

36989 1 17351

I

18190 -_ 1 54468' 12295

I

38728 -

I

" i

1920 -

29/ 5 ••

33007 110444 20718 49997 5646' 34318 -

" i

1919 -

31/5 .•

:26660 5293 19603 - 32866 4885 21584 --

" i

1918 - Ile .. 21439

I

5901 11981' - 18215 12041 16017

" i 1917 -

26/5 •.

23446

I

1021 21434 - 33401 3720 28522

" i

1916 -

;),7/5 ••

147014, 2889 40848 -- 55321 5026 62097

" i

1915 -

29/ 5 . .

59879 13904 143734

II - -

48261 7897 52924

" i

1914 - 3°/5 '. 71662 14369 54962 - 52141 9802 60480

" i

1913 -

31/5 . . il

66646 115175 146750 1 - 141804 8186 32566

" i

1912 -

1/6 .• 919~

33436 53966 - 69578 28270 52270

Finmark vaar-

eller

loddefiske til

28/5

1921 4938 1920 til

29/5

1919

295 842

I

5442

150-300 700-1400

gav 1 hl. lev.

150-300 700-1300 120-450 800-1500

5049 5997

10-18 18-30 30-36

8 17 30--90 50-80

1 = 1 =

'1663

41

71,93-

93'

.1893 9828 2450

175

13947

1918 - 1/6 ... .

3709 8924 7054

4559 2792 3214

3778 1172 100-300

1IGG-iSOO

10253 3216 1792 5664 6690 9286

4062- 1394 1666

9319 -., lPT 30

50--70

65

2232 8892

1917

1916 1915 1914 - 3°/5 1913

- 31/5

1912 -

1/6

2027 5565 9074 13753 25478 29523

369 149 3246 5709 7968 14338

1547 5311 5362 6735 13669 11129

100-350 80:>--1500 100-400 1000-1200 170-400 1200-2400

150-300 1200-2800

150-400

1000-3000 16272 160-400 1 22367 800-1800

496 376 637 1902 2195 20849

I.

25-35

25-100

109

1978 10563

30-50

100-200

244

31,53_

14132

15-21

9-15

4-8

10-50 8-17

7-11

4326

384

21667

4008

447

18464

402

4810

20640

-149

3881

17311

Tællingen i regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag.

1) 5214538 kg. omgjort til s1ykker efter 270 kg.

=

100 stykker. ,2) 1980820. kg. omgjort til stk. 3) 45 198739 kg. omgjort til stk. 4) 100 liter lever gav i Finmark 35-55 liter dampmedicintran. 5) Desuten 360 kjøpere paa land. 6) Herav 5 dampskiber, 1791 motorbatlter og 970 ro· og seilbaater.

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

begrænses til fangsten og saltnin- gen av »keta«-laksen, mindre fisk, av hvilke der er store mængder og handelskammers journal en inter- mange sorter, fiskes

Fragt med dampskib til Newcastle il kr. Kvali- te ten var meget slet. Der var betydelige tilførsler. Fiskerne i Grimsby har git baat- eierne et ultimatum, hvis

Havana i dette tidsrum. nens henvendelser til toldkam:meret Meddelelse fra &#34;Staatliche Fischereidirektion&#34;, Hamburg. Streik i boktrykkerfaget harr end- videre

blev den eksportert til Ny-Zealand tugal, Malta og Ægypten og senere og Australien for den talrike Shet- for Syd-Amerika og fra en ganske landske og skotske

Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-12. Nogen av dorgebaaterne har sluttet fisket. Makrellen holder sig stadig omkring Skagen, men det stormfulde veir

usikkerhet i priserne. og den strenge sortering som sætter pri- serne ned. Eksportørerne venter høiere priser senere og lettelse i den strenge sortering. Hele

Regjering om at fisken ikke skal utføres fra Skandi- navien eller de andre ovennævnte godkjendte markeder, og angaaende olje og mel at disse ikke skal bli

I de sidste dage er yderligere gjort flere stæng i Gullesfjord, 0stfjord og Vik og der er utsigter til mere stængning.. Der er flere landnotbruk og pose- notbruk