Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rjb~drift

Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rjb~drift

fra fisk~ridir~kt0r~n

11 aargang

nor$k~ fj$k~rl~r.

Uken 11-17 april.

TORSKEFISKERIERNE i Fin- marken. Opsynet under vaarfisket (loddefisket) blev sat mandag den 12 april og i den forløpne uke blev der opfisket 1 058 716 kg., der efter den sedvanlige beregning 270 kg. = 100 stk. utgjør 392000 stk. Flere steder hadde m,an ganske bra fang- ster og utsigt~rne synes at være gode. Ved ukens slutning var der tilstede under loddefisket 782 baa- ter (hvorav 482 motorskøiter) med en samlet besætning av 3489 mand.

For Honningsvaagene hadde fredag nogen store line'skøiter i flere halin- ger optil 7000 kg., mens garn- fisket var smaat. For Skarsvaag hadde garnbaater 2000-3500 kg.

For Mehavn paa dypsagn optil 4000 garnbaater igjennemsnit 200'0 kg. og for Ham,merfest hadde dyps,agnskøi- ter fra 1000-4000 kg. Prisen var i Berlevaag 30-31, Kjøllefjord 28- 30, Honningsvaagene 25-26 og i de fleste andre vær 25 øre pr. kg., la- vest var prisen i BreivikfjQlrden, nemlig 10'-25 øre pr. kg. Der er nu un-der loddefisket opfisket 392 000 stk., ifjor ingen opgave, i 1918 121,000', i 1917 157000, i 1916 421 000', i 1915 2 295 000, i 1914 3587000, i 1913 4024000 og i 1912 8 752000 stk. Det bemerkes at i de

541000 stk. mot 362000 ifjor. Paa Yttersiden er ingen forøkelse i uken, mens der paa Helgeland var en ukefangst av 21 000 stk. saa par- tiet er nu 568000_ stk. mot 346000 ifjor.

I Lofotens opsynsdistrikt faldt fisket godt~ saa ukefangsten blev større end i de tilsvarende uker i foregaaende aar, idet der i sidste uke 'blev opfisket 1 000000 stk. mot i tilsvarende uke ifjor 100000, i 1918 200000 og i 1917 600000 stk.

Belægget ved ukens slutning var større end paa samme tid i de to foregaaende aar. Der var tilstede 1861 baater mot 954 i 1919, 1249 i 1918, 279:5 i 1917 og 1940 i 1916.

Der er ialt opfisket i Lofoten 11.5 mill. stk. mot 6.9 i 1919, 6.0 i 1918, 8.9 i 1917, 14.0 i 1916 og 21.9 mill.

stk. i 1915. Av partiet er 5.4 mHt hængt og 5.4 mill. stk. saltet. Man har 17 652 hl. dampmedicintran og 11 953 hl. rogn mo;t ifjor henholds- vis 8299 og 8320 hL Prisen var for fisken 30 øre pr. kg., for leveren 80' -118 øre og' for rognen 25-40 øre pr. liter. U sløiet fisk betaltes med 80-130' kr. pr. 100 stk. For saltet rogn var prisen 80-130 kr. pr. td.

Viknafisket faldt godt i sidsle uke, saa der blev opfisket 425000 stk. Derved er partiet betydelig større end i de to foregaaende aar, men er mindre end i 1917 og 1916. Det samlede parti, iberegnet Sklinna, Flatanger og Leka, er iaar senere aar, hvor partiet er saa me- 934000 stk. mot 277000 i 19'19, get større, blev opsynet sat ca. 14 308 000 i 1918, 1,226 000 i 1917 og dage tidlig'øre end iaar. Der fore- 2272000 stk. i 1916. I Sør-Trønde- ligg'er nu opgave over vinterfisket i lag blev i uken opfislcet 82 000 stk.

Finm'3rk i januar d. a., men fang- og det samlede parti er nu 475000 sten var ubetydeHg, kun 21 000 stk. stk. mot 235 000' ifjor.

I Troms fylke slutter nu de fleste Rom. s d a Isf i s k e t faldt ogsaa

Nr. 16

20 april. Uke fangsten blev 1 123 000 stk. og det sam,lede parti er ⁶ 515000 stk. mQlt 4832000 i 1919, 3747000 i 1918 og 5215000 stk. i 1917~

Rundfiskpris kr. 1.00-1.50 pr. stk.

l Sogn og Fjordane blev ukefang- sten 486

oon

stk., men fisket ansees nu avsluttet flere steder inden fyl- ket. Der er ialt opfisket 5 450 00'0 stk. mQlt -2 717 00'0 ifjor.

'For de sidste aar stiller utbyttet av skreifiskerierne sig saaledes:

I

1920 1919 I I

1918

I ^I

Total mill. stk. 28.3 ^I

16.61

^14.2

Hængt "

" ^7.4 I ^{1.8 2.2}

Saltet "

" 19.6 13.7 10.9

Damptran hI.l 42300 21930 14892 Lever " i 3880 1946 2695 Rogn " I 32289 21477 15957

Det saakaldte s k r a a p fis k e for Bø er begyndt for Gaukværøy med fangster paa dypsagn indtil 30 stk., men fisket hindres endel av mangel paa agn.

V a a r s i l d fis k e t. I søndre distrikt blev i sidste uke optat 30 000 maal notsild, hvorav iset 20' 0.00, saltet 5000 og til guanofa~

brik 2500 ill1aal, pris 15-5, igjen- nemsnit 9 kr. pr. maal. falt er i dette distrikt opfisket 1 020 000 maal, hvorav 540 000 garn- og 480 000 maal notsild. Ialt er her saltet 492 500 maal og iset til eks- port 362 50'0 maal. V ærdien av di- striktets vaarsildfiske er beregnet til 8970000 kroner mot 24800000 kroner ifjor. Desuten blev der i uken opfisket lO' 000 stk. torsk og 10000 stk. sei, pris henholdsvis kr.

1.50 og 0.75 pr. stk.

fiskere og opsynet i Hillesø hæves bra paa Søndmør i sid ste uke~ men For søndre og nordre distrikt til- 20 april. Ukefangsten blev 27000 deri største del av fiskerne sluttet i Saillim.8n stiller det samlede kvan- stk. og det samlede parti er nu ukens_ løp, saa opsynet blev hævet turn vaarsild sig saaledes:

112

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDR1F1 FRA FISKERIDIREKTØREN 21 april 1920

Total ...

Herav garnsild ...

" notsild ...

Fisket i Søndre distrikt fisket i Nordre distrikt Total saltning ...

1920 maal 1 031 635

544400 487235 1 020000 11635 502400

1919 maal l 307650

653985 653665 1 210000 97650 731140 V ærdien av det samlede vaarsHd- fiske i begge distrikter er beregnet til ca. 9.1 mill. kroner mot ca. 27.8 mill. ifjor.

ø

⁸ t l and s fis k et var meget smaat i uken for uveir. Der blev .opfisket kun 25 rnaal og den sam-

lede fangst er kun 245 maal. Pri- sen var fra 14-15 kroner pr. maal.

Sildernarkeclet i England.

Tilførselen av iset vaarsild har været stor og priserne er derved blit trykket. Den 12 ds. var tilfør- selen 5300 kasser, som delvis blev solgt til 40

a

42 shillings, men siden har priserne faldt, tildels helt ned til 15 shillings^l kassen. Det møldes ogsaa at markedet er flaut og utsig- terne daarlige.

Skreifisket.

Opsynschefen i Maa70y meddeler den lØ april 1920:

Ukefangst Selje 55000 torsk, totalkvan- turn f,ylket 5 449 908 torsk, 6977 hl. rogn, 7447 hL damptran.

tdtgramm~r

. Vaarsildfisket.

Opslag 21. Haugøsund 19/4: Søndre vaarsilddistrikt optat forrige uke 30000 maal notsild, pris 15-5-9, hvorav saltet 5000, iset 20 000 og til guanofabrikker 2500 maal, derhos 10000 torsk og 10000 sei

a

1.50 og 0.75 det meste hjemmeforbrukt.

Buvik.

Skreifisket.

Opslag 24. Aalesund 14/4: Fiskerne el' nu begyndt at slutte da fangsterne de sidste dage har sunket sterkt. Lør- ciagog mandag overstaaende garn i sondre Søndmør og for Aalesund 100- 1000 paa motorbaater, paa dampskib 500 -3000, liner 200-1000. Tirsdag garn 60 --800,. liner 400-1000, linefiske bedst i Ulla distrikt. I N ordmørsværene ogsaa litt bedre paa liner. I Borgundsfjorden var fisket de sidste dage noget mindre end tidligere, 20--100 paa garn. Ryk ubetydelig over hele fylket.

Opsyn:echefen.

Oversigt)ver vindforholdene ved den norske kyst

i

uken 11-"-17 april 1920.·

(Utdrag av de telegrafiske veirmeldinger til Geofysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-12.

---.,..-,

I

II april ! 12 april ! 13 april I 14 april 115 april 116 april I 17 april Station

8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. I 8 mrg. 8' mrg. 8 mrg. I 8 mrg.

==========~====~====~----=== I

Færder fyr .... N 4 NE 6 N 4 NE 3 SSE 3 S 6 S 3 Oksø fyr... SW l ENE 5 ENE 4 NE 3 ESE 1 S 4 SW 2 Lister fyr.. ... NNE 2 ENE 5 E 5 ESE 4 SSE 5 S 5 WNW 6 Utsire fyr ... NE 1 NE 3 ESE 2 SE 3 S 6 S 5 NW 5 Bulandet... NE l E I SSE 2 SE 5 S 7 S 5 NNW 6 Runde ... WSW 3 NE 4 Stille Stille SSE 1 S 2 W 3 Hustad ... SSW 3 NE 2 Stille ENE 1 NE 2 Stille WSW 2 Titran ... W 5 E 4 ENE 5 ENE 2 SW 4 ESE 2 NW 2 Sørgjæs1.gerne WSW 5 S 3 SE 3 E 4 S 2 E 4 E 1 Brønnøy... SW 5 SSW 2 E 2 SE 2 Stille SE 3 Stille Myken ... SW 5 WSW 4 NE 4 NE 6 E l NE 2 S l Røst... SW 3 W 6 NE 5 NE 3 NE . 4 ENE 7 ENE 3 Andenes... S 2 NE 2 NW 4 E I N E 2 NE 3 NE 3 Gjesvær ... Stille SW 7 E I E 3 SE 3 NE 41NE 2 Vardø ... S 3 SE 4 Stille NW 2 ESE 5 NW 41ESE 6 Spitsbergen .. SSE 2 N 8 SE l Stille Stille SE 2 Stille

~----~----~----~---~---

. Vaarsildfisl<et. 1920 til 17 april.

Total- Total tilsvarende uker Uken som endte Ukefangst fangst

I I I I

maal maal 1919 1918 1917 1916 1915

maal I

maal I

maal

\

maal I

maal

17 januar

...

^{- -} 200001 - ^- -

-

24 ^- " . ^{- -} _{85 2001} 67 500 26500 ^- 8750

31 ^- " . ¹⁰⁰⁰ 1000 148490 137 500 94000 - 15325

7 februar ... 5000 6000 2007301210000 1680001 12500 45900 14 - .... 3000 9000 384 820 392 500 276 000 55 850 98100 21 ^{- -}

...

175300 184300 598 445 437 500 532 4251235 500 202830 28 ^- ... _1199325 383625 754 255 674 060 835 185 372000 295580 6 mars " . 145760 529385 914270 940800 1 080 830 607 000 461 480 13 ^- ... 260000 789385 1 175 830 1 022 940 1 161160 750250 564 146

20 - " . 110000 899385 1 237650 1 164890 1 211 95.9 858500 639046

27 ^- ... 69315 968700 1282650 1220490 1306809 900584 659676 3 april

...

17060 985760 1 292650 1236760 1314450 945620 673426 10 -

.

.. 15875 1 001 635 1302650 1 251 760 1316450 950820 684 176 17 ^-

...

30000 1 031 635 1 3076501 1 258010 1316450 950820 692026 Opslag 24. Aalesund 17/4: I Møre I 250-300, leverholdighet 250-300, rogn- fylke opfisket 6515 stk. skrei, 10 090 hl. holdighet 900, tranprocent 45-50, vanlig

rogn, 10505 hl. medicintran og 55 hl. belæg. Fra Vaagsvaag: Vetviken Brem- lever opsat til andre trans orter. Antal angerhavet mandag garnbaater 400-1800, skrei pr. hl. lever 370-400, vegt av 100 igaar 300-1600, idag 30-800, linebaater sløiet 270-300, tranprocenten 45-50, optil 250. Kvalheimsviken idag garnbaa- rundfisk, pris 1.00-1.50, leverpris 70- ter optil 200. Bortne Vingene ubetydelig 1.00. Dagsfangst garn Søndre Søndmør de sidste dage. Rognholdighet 500-800, 20-600 paa motorbaater, og· dampskib leverholdighet 265-300, tranprocent 50- 600-2500, hvorav større del sei, paa line 45, fiskevegt 250.:.-290, rundfiskpris 130- 80-900, bedst for Ulla og Kristiansunds 110, belægget i avtagende. Fra Brem- distrikt, den største del av fiskerne er angerpollen: Tirsdag Bremangerpoll 5- nu sluttet. I Borgundfjorden har fisket 150, idag Bremangerhavet 300. Herboende de sidste dage været svært ujevnt men fiskere sluttet. Fra Kalvaag: lørdag Brem- smaat, 4-90, hvorfor fisket der nærmest angerhavet Frøysjøen motorbaater 200- kan ansees som avsluttet. 800-450, flere nætters garn. Mandag

Opsynschefen. motorbaater 150-700-400, smaabaater 30 -150-75, tirsdag motorbaater 200-1500- Opslag 25. Maaløy 14/4: Fra Selje: 550, ryk- og smaagarnsbaater 40-250-120.

Igaar ut av Stadt 100-600, idag 100-400, Flere garnslidte lag sluttet. Tilstede nu linefisket i Skaarafjorden ubetydelige 20 Møre-baater, 10 hjemmelag, 10 dampe- fangster. Rognholdighet 1400, belægget i rier, ialt 200 mand. Fra Kinn: mandag avtagende. Fra Raudeberg: lørdag delvis garnbaater Bataldeviken, Skaaregrunden og landligge 100-1200-500, mandag 750- Kvitingsfluen 170-800, rykbaater 30-190, 100-400, tirsdag 800-250-300, fiskevegt garnbaater tirsdag samme steds 60-900,

21 april 1 920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 173

rykbaater 40-180. Idag Bataldeviken garn- baater 70-800, rykbaater 30-120, rund- fiskpris 90-110, leverpris 70-85, lever- holdighet 300-350, tranprocent 45-50, rognholdighet 700-1200, daarlig kvalitet, fiskevegt 260-290. Deltagelse 80 motor- baater, 40 rykbaater, 5 trandamperier, 9 landkjøpere, ialt 590 mand. De fleste til- reisende gal'nlag avreiser idag. Fra Bulan- det: rapport mangler. Opsynschefen.

Opslag 25. Maaløy 17(4: Fra Raude- berg: onsdag 150-800-200, torsdag 2)0- 5f\O-150, fangstfelt Bremangerhavet. Uke- kvantum 37 500 torsk, 40 hl. damptran, 10 hL rogn, saltet. Fra Vaagsvaag: Torsdag Hremangerhavet Vetviken 150-600 paa garn og linebaater 200-350. Fredag garn- baater 80-500, lineba&ter 150-200. Idag garn og linebaater optil·· 400. Ukekvantum 208 8~0 torsk, 200 hl. rogn, 373 hl. tran, rundfiskpris 125-110. Fra Kalvaag: ons^d dag Bremangerhavet og Frøysjøen motor- baater 150-600-300 smaabaater, 30-60 -45, torsdag motorbaater 100-400-250, smaabaater 30-70-40. Ukekvantum 43880 torsk, 51 h1. tran, 70 hl. rogn. Fra Kinn: torsdag garnbaater Bataldviken 90 -700, rykbaater 8-120. Fredag samme sted garnbaater 12-200, rykbaater optil 120. Ved Tansø samme dag ubetydelige fungster. Rundfiskpris 110, leverpris 80.

Ukekvantum 102 500 torsk, 56 hl. tran, 105 hl. rogn. Fra Bremangerpollen : torsdag og fredag endel baater Bremangerhavet 300-200. Ukekvantum 3800 torsk, 20 hl.

rogn, 27 hl. dam p trfu'l, og ukekvantum 3000 torvført og hjemmeforbruk. Fisket ansees slut. Fra Bulandet og Selje mangler rap- port, men ansees fisket der ogsaa antage- lig slut denne uke. Totalkvantum : fylket fl 394908 torsk, hvorav hjemmeforbruk 5:1 000 og herrnetikforbruk 20 600, sei 40000, rogn 6942 hl., damptran 7407 hl.

Opsynschefen.

Opslag 27. Trondhj em 17(4: Fylkets samlede fiskeparti 475000, dampmedicin- tran 822, lever 145, rogn 742. Priser: fisk, sløiet, 30, lever 60-85, rogn 60-80.

Fylkesmanden.

Opslag 28. Sørgjæslingerne 18(4: Vikna- fisket : Fiskepartiet 848 000, hvorav hængt 7000, damptran 1056, rognpartiet 1050, kilo- pris 30-35, leverpris 83-85, rognpris 10 -20, endnu delvis bra fangster men agn- mangel hemmet bedriften. Hals.

Opslag 29. Bodø 17(4: Yttersiden: In- gen forøkelse av partiet siden sidste beret- ning. Helgeland: Opfisket 567 700 stk.

torsk, hvorav hængt 495 700, saltet 7500, iset 64500, damptran 980· hl, lever 20,

rogn 562. Fylkesmanden.

Opslag 30. Balstad 14(4: Lørdag gjen- nemsnitlig garn Risvær 350, Hopen 300, Henningsvær, Stamsund 250, Ure 320, Bal- stad 400, Sund 200, linebaater Risvær 80, Hopen 120, Henningsvær, Stamsund 70, Balstad 60, Sørvaagen 130, lineskøiter Ris- vær 280, Henningsvær 180, Stamsund 260, mandag gjennemsnit garn Brettesnes, Skro- ven, Hopen 180, Svolvær 300, Hennings- vær 280, Stamsund 350, Ure 400, Balstad, Kaafjord 300, Sund 290, Reine, Sørvaagen, Røst 500, linebaater Brettesnes, Stamsund 100, Skroyen, Henningsvær 120, Svolvær 200, Hopen 160, Ure, Sørvaagen 40, Værøy 50, Røst 90, lineskøiter Brettesnes, Skro- ven 160; Røst 300, dyp sagn Skroven, Hen- ningsvær 40. Tirsdag gj ennemsnitlig garn Stamsund, Balstad 200, Ure 100, Nufsfjord, Sund, Reine, Sørvaagen 130, linebaater Sta ^'Tl sund, Balstad 70, Sørvaagen 130, Værøy. Røst 80. lineskøiter StalY!sund, Røst 6'), Sørvaagen 270. Rundfiskpris 100-130, kilopris 30, leverpris 100-115, ferskrogn 25-30. Godveil'. Utvalgsformand.

Opslag 30. Balstad 17(4: Fiskepartiet 11,5 mill. hvorav 5.4 mill. saltet, 5.4 mill.· hængt, O.T mill.' eksportert i iset til- stand, leverparti 2143,. dampmedicintran 17 652, rognparti 11 953 hl., leverholdighet 330-550, tranprocent 50-57, fiskevegt 220 -260, fiskepris, usløiet 80-130, kilovis 30, leverpris 80-118, fersk rogn 25-40, salt- rogn tønd<:>n 80-130. Baatantal 1861, hvorav 656 garnbaater, 529 doryer fra 892 lYtotorfarkoster) 0stlofoten 781, Hennings- vær 179, Vestlofoten 547, Værøy, Røst 454, kjøpefartøier 41, hvorav 20 Østlofoten, 4 Henningsvær, Vestlofoten 13, Værøy, Røst 4. Onsdag gj ennemsnitlig garn Stamsund 230, Balstad 150, Nufsfjord 100, Sund 120, Reine 250, Sørvaagen 70, Røst 180, line- baater Stamsund, Røst 100, Balstad 120, Sørvaagen 130, Værøy 140, lineskøiter Sør- vaagen 200, Røst 370, torsdag gjennemsnit- hg garn Risvær 180, Svolvær 200, Hopen, Henningsvær 150, Stamsund, Ure,. Balstad 100, Nufsfjord, Sund 70, Reine 500, Sør- va agen 450, Røst 130, linebaater Risvær, Hopen, Stamsund, Ure, Balstad, Sørvaagen, Værøy, Røst 70, Henningsvær 120, lineskøi- ter Risvær 360, Henningsvær 300, Røst 270.

Fredag gjennemsnitlig garn Skroven, Stam- sund 140, Hopen, Nufsfjord 100, Hennings- vær 120, Kabelvaag, Balstad, Sund, Røst 70, Sørvaagen 30, Reine 190, linebaater Skroven 180, Kabelvaag, Hopen, Hennings- vær 60, Stamsund, Værøy 90, Balstad 50, Sørvaagen 170, lineskøiter Røst 250. God-

veil'. Utvalgsformand.

Opslag 31. Tromsø 17(4: Torsken uke- pm1iet 72 500 kg., hvorav saltet 6700, iset 1400, hængt 64 400 kg. Damptran 37 hl., rogn 19 hl. De fleste baater klarerer og slutter. . Opsynet vil bli hævet 20 april.

Fylkets parti 1460700 kg., hvorav saltet 827 600, iset 151 400, hængt 481 700 kg., damptran 848 hl., lever 33, rogn 397 hl.

Fylkesmanden.

Opslag 32. Vadsø 13(4: Opfisket i januar: Torsk 56500 kg., hvorav saItet 10000, hængt 26000, iset 18500, forbrukt 2000, hYise 1600 kg., hvorav hængt 1100, forbrukt 500, lever 28 hl., damptran 8.

Fi skepris torsk 25-30, hyse 15.:.-20, lever

30-80. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 13(4: Fiskeriopsynet sattes 12 .april. Mandag Berlevaag dyps- agn 100-300-200, stormhindret. Fin- kongkj eilen dyp sagn Tana 300, garnbaat 300, stormhindret. Gamvik dyp sagn otrin- ger 300-800, natlagte optil 1800, Mehavn dypsagn 800-2000-1200. Oksefjord skøi- ter gjennemsnitlig 2000, Kjøllefjord optil 3000. Kjelvik 4 nætters garnbaater 150- 390-200. Helnes garnbaater optil 600.

Ingø 3 nætters garn 1000-3000-2000, dyp sagn stormhindret 200-1600, Hj elmsø enkel garnsmaabaat 800, skøite 750. Tu- fjord garn smaapindere 100-1000, skøiter optil 2000, dyp sagn 300-1000. Lodde til- stede. Sandfjord sild tilstede i Laksefjord-

bunden. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 14/4: Finkongkjølen døgnlagte dypsagnbaater 1000-2500-1200, garn 1000-1700-:1500, Tyfjord dyp sagn- haater nær land 1000, Losvik garn 900, dypsagn 300, Gamvik daglagte dypsagnot- ringer 500-1500-1000, Mehavn døgn- lagte dypsagnbaater optil 3000, Oksefjord dypsagn 700, Honninglsvaag enkel garn- baat 50, for Helnes idag optil 500, Kamø- vær garnbaater 1000-3500, Hjelmsø garn- skøiter 300-1000-800, Tufjord garn 130 -70; enkel optil 1000. Skarvfjord dypsagn 500-1500-1000, Dreivik garnbaater 80- 400, Breivikbotn 50-450- Hasvik enkel '4arnbaat 100, Galten 300-400. Fiske- tyngde formerket Galtenfjord. Fiskepris:

Berlevaag 30, Finkongkjeilen, Gamvik, Me- havn,· Honningsvaagene, Skarvaag og Engø

25, KjøIlefjOl:'d 25-30, Hjelmsø 23, Ham- merfest 22-25. Leverpris : Berlevaag, Honningsvaagene, Skarsvaag, Hjelmsø, Erigø, Hammerfest 60, Finkongkjeilen 45, Gamvik, Mehavn, Kjøllefjord 50. Lever- h.oldighet: Berlevaag 720-750, Gamvik 650, Mehavn 700-900, Honningsvaagene 900, Hjelmsø, Hammerfest 700, Ingø 800- 1000. Baater: Berlevaag 10, Finkongkjei- len 30, Gamvik 20, Mehavn 50, Kjøllefjord 45, Honningsvaagene 20, Skarsvaag 30, Hjelmsø 65, Rolfsø 80, Hammerfest 140.

Kjøpefartøier: Honningsvaagen8 2, Hjelmsø 2, Rolfsø 8. Landkjøpere : Kjøllefjord 23,

Rolfsø 7. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 15(4: Onsdag: Berle- vaag natlagte dypsagnbaate 2000-4000-:---- 2500, paa Garnvik - Finkongkj eilen dyp sagn 800-1300-1000, garn 350-1000-900, Has- vik garn 700, Tyfjord dypsagn 1200-1500, Gamvik døgnlagte Oh-inger· 800-1800- 1400, skøiter døgnlagte 1500-3000, Me- havn liner 600-1600-800, dypsagn 200- 2000-1.200, garn samt Kjøllefjord faa land- komne 1100-2200-1700, Oksefjord dyps- agn smaadækkere 1200-1900-1500, Hon- ningsvaag en skøHe Mehavnshavel 2000, Kjelvik 2 nætters garn 59-540-200, Skarsvaag garn 1000-2000, Kamøvær garn 1600-3500, Sandviksvær garnbaat~r 200- 900, skøiter 300--750, Ingø garn smaat, enkelte optil 600, dypsagn ikke ilandkom- met. Tufjord garn smaaskøiter 150-850, storskøiter 1000-2000, dypsagn stormhind- ret 100-500, Hammerfest garn 1000-3000 --2000, dypsagn 900, Mefjord 1000-2000- 1500, dypsagn 900, Galten enkel dypsagn 350, garn 600-700, Breivikbotten garn 60 -300, enkel dypsagnskøite Kobbevaag 1250, Sørvær dypsagn 600-2000, silden enkel garnbaat 250. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 16(4: Torsdag:

Vardø enkel dypsagnbaat 40, Berlevaag jukse 1100-5000-2000, bedst Finkongkjeil- havet, Finkongkj eilen faa landkomne garn, dypsagn 460-1115-:-900, Tyfjord enkel

g~arnbaat 1000, Losvik 2 garnbaater 200- 500, Gamvik. døgnlagt skøite 2500, otringer natlagte 800-1950-1200, døgnlagt 2030, fisken nær land, Mehavn uj evnt garn 600 -4000-2000, dypsagn 400-3500-1500, Oksefjord dypsagn smaaskøiter 900, Skjøt- ningberg 900-1400-1100, Kjøllefjord 1000 -2000-1500, liner Kjøllefjord 2000, Dy- fjord garn smaabaater 400, Kjelvik enkel garnbaat natlagt 70, In'gøy enkel garnbaat 1000, dypsagn indtil døgnlagte 400-2500- 1200, Sandvikvær dypsagnbaater natlagt 150 -310, skøiter 2700, garnbaater 200-500, skøiter 250-500, enkel 3 næUers 1100, Tufjord 500-1000,. Tubøhavet 2000-3500, dypsagll smaabaater 200-500, skøiter 1000 -1500, Hammerfest garnskøiter 1000-2800 -2200, dypsagnskøiter 700-4100-,-1500, Galten dypsagll smaabaater 1200-1300, Ta- borshavn garn 30-200, Breivik garnbaater 60-150, Breivikbotn 100-350, Sørvær dypsagn 400-1200, faa landkommet, Lop- pen dypsagn smaabaater 80-200, Silden enkel garnbaat 300, lodde tilstede Hon-

ningsvaag. Fylkesmanden.

.Opslag 35. Vadsø 17 (4: Fredag: Berle- vaag 1500-4000-200, enkel stormhindret, 400, bedst paa Tana, Finkongkjeilen, dyps- agnsbaater, garnbaater 690-2500-1000,

Tyfjord 1150-2500-2000, fisken inde paa Tana, . Gamvik, otringer optil døgnkast 500 -1500-900, skøiter døgnlagt 1000-3400- 1500, Mehavn dypsagn optil 4000, garn- baater 1000-3000-2000, Kjøllefjord dyps- agnskøiter 1000-3610-1800, Kinnerod, Sandfjorden baater 400-602-500, Dy- fjord garnbaater 400, Kjelvik garnbaater 50-230-130, Honningsvaagene nogen store lineskøiter flere haling er optil 7000, garn- baater smaat Skarsvaag garn 2000-3500, dypsagn 200-300, Ingø dypsagll motor-

174

UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 21 april 1920

baater optil 2000, stormhindret Sandviks- vær, garnbaater 150-200, enkel skøite 11 000, line skøiter 3500, samfængt fisk, c1ypsagn baater 400-800-600, skøiter dag- lagt 1100--1700-1600, Hammerfest dyps- agnskøiter. 1000-4000-2000, Mefjord en- kel dypsagnskøite 1000 storm, Hasvik garn- baater 200, Galten 900-1500, enkel skøite 2300, ingen utror Breivikfjorden grundet storm, Sandland garn 300, dypsgarn 100- 280, forøvrig landligge for storm, agnman- gel Dyfjord, Kjøllefjord. Opfisket vaarfisket Finmark 1 058 716 kg. torsk, hvorav hængt rundfisk 1 013 074, saltet klipfisk 28 662, iset 25 000, forbrukt 2000, lever kvantum 234 hl., dampmedicintran 455 tønder, baat- antal 782, hvorav 482 motorskøiter, 300 smaabaater, 3489 mand, 179 landkjøpere, 16 kj øpefartøier. Fiskepris: Berlevaag 30 -31, Finkongkjeilel1, Gamvik, Mehavn, Lebesby, Kjelvik, Maasø, Ingø, Hammer- fest 25, Kjøllefjord 28-30, Honningsvaa- gene 25-26, Sandvikvær 23, Hasvik 22- 25, Breivikfjorden 10-25. Leverpris Ber- levaag, Kjelvik, Maasø, Ingø, Sandvikvær, Hammerfest 60, Finkongkjeilen 45, Gam- vik) Lebesby 50, Mehavn 40-45, Kjølle- fjord, Breivikfjord 50-60, Honningsvaa- gene 60-65, Hasvik 40-50. Leverholdig- het: Berlevaag, Finkongkjeilen 700-800, Gamvik 600-700, Mehavn 600-800, Kjøl- lefjord 900-1000, Kjelvik 900-HOO, Maasø 900, Ingø 70::>-900, Sandvikvær, Hammer- fest 700, Hasvik, Breivikfjord 800-900.

Fiskevegt: Finkongkjeilen 200-240, Gam- vik 250, Mehavn 750-350, Kjøllefjord 260

-300, Ingø 20J-260, Sandvikvær 150- 400, Hasvik, Breivikfjord 200-230. Tran- procent : Finkongkj eilen 40-45, Gamvik 38, Kjøllefjord 42-45, Ingø 33, Sandvikvær 40, Hasvik, Breivikfjord 35, kjøpefartøier Hon- ningsvaagene, Ingø 7, Sandviksvær 2, Ham-

merfest 5. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 18/4: Torsdag Baads- fjord dypsagn motorbaat 160, Finkongkjei- len otringer dypsagn 1000-2300-1500, garn smaat Losvik 300-800, Tyfjord 2, oil'inger 2000-2500, skøiter døgnlagte 1500

~4600-3000, stormhindret, Gamvik inat opkomne otringer stormhindret 300-6DO, enkel skøite todøgnlagt 2500, Kjøllefjord dypsagn stormhindret 1000-1900-1500, OkJsefjord, Skjøtningberg smaadækkere stornihindret optil 800, Kjelvik enkel garn-

skøite fra Opnan, Bakken 300, forøvrig landligge, Honningsvaag enkel garnskøite Ll000, forøvrig landligge, Hammerfest dyps- agn skøiter 2000-4000-3000, garnfisket stormhindret, stor fisketyngde tilstede Has- vik, Galten jevnt 1000, Kobbevaag enkel dypsagnskøite 2000, Breivikbotn garnbaa- ter 60-300, Breivik 50-175, enkel line- baat 100, Ivervær i Loppa 100-360, Lop- pen 80-300, garn Ivervær 100-975, Ki- berg, Baadsfjord, Gamvik, Mehavn, Sand- viksvær, Tufjord, Sørvær landligge for

storm. Fylkesmanden.

Opslag 36. Bø i Vesteraalen 16/4: Skraap- fisket for Gaukværøy begyndt med fangst paa dyp sagn indtiL 30 stk., ingen nævne- værdig forøkelse av partiet. AgnmangeL

Lensmanden.

Opslag 36. Bøstad 17/4: Borge: Vinter- fisket sluttet opfisket ialt 86 000 torsk, alt hængt, 155 hL damptran, 100 hL rogn.

Lensmanden.

Opslag 8. 19/4: Landets skreifiske til 17 april 28.3 mill. stk, hvorav 7.4 hængt, 19.6 saltet, 42 300 hl. dampmedicintran, 3880 hl. lever, 32289 hl. rogn mot ifjor 11f'nholdsvis 16.6-1.8-13.7-'-21930-'1946-

21477.

Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 janu.ar.

Opgave

over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeling i uken 2°/2-26

12

^1920.

Til Sverige over Storlien. .. . . 7 870 kg. stykgods Charlottenberg . . . 1 130

norske stationer . . . .. . . .. 140 460 "

- - - -

Sum 149460 kg. stykgods over avsendt fersk sild i samme tidsrum 1920:

Til Sverige over Storlien ... . 5 040 kg. stykgods

" " 30400

==

6 vognl.

Charlottenberg ... . 480 stykgods

" " 18 000

==

³ vognl.

norske stationer 10 980 stykgods

" " 35 500

==

^{7 vognl.}

Sum 100400 kg.

Fortegnelse over opsynspersonalet under vaarfisket 1920.

Opsynet føres efter fylkets anordning av idag saaledes:

Qrænse-Jakobselv opsynsdistrikt av Georg Iversen I Bugønes opsynsdistrikt samt Sørvaranger

herred forøvrig I Næsseby herred

I Nord-Varanger herred samt Vadsø by I Kiberg opsynsdistrikt

I Vardø by og Vardø distrikt forøvrig I Havningberg og Syltefjord distrikt I Baadsfjord opsynsdistrikt

I Kongsfjord - , , -

I Bervaag - , , -

I Finkongkjeilen - , , - I Gamvik

1Mehavn I Kjøllefjord I Lebesby I Kjelvik

I Honningsvaagenes

S.

Honnings Nordvaagen Storbugt Forøvrig Skarsvaag Gjesvær I Maasø I Hjelmsø I Ingø I Rolfsø

f

- , , - - -

"

-- -

"

- -

"

- --

"

- -

"

- -

"

- - -

"

- -

"

- -

"

- -

"

- -

"

- -

"

- -

"

- ^-

"

- -

"

- lensmanden i Sørvaranger - , , - i Næsseby - , , - i Nord-Varanger - Harald Larssen

- O. Skaar - Arne Svendsen

- Kristoffer Korneliussen - Isak Hildonen

- I. M. With

- Lars Rabben - P. Rasmussen - C. Karlstrøm - I Christensen

lensmanden - Pette:.- Berg

- I. Rafsnes

Lebesby

- lensmanden i Kjelvik - Jøssevold

- Johs. Johnsen

- lensmanden i Maasø - Chr. D. Jørgensen - H. Chr. Eid - Ludv. Thomassen

21 april 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR' NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 175

Norges utførsel av fiskeprodukter' i . januar og februar 1920·

Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave bver vareomsæt- mngen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter· sig i januar og februar 1920 saaledes:

Varernes navn

Hermetik:

Røkt brisling (sar- diner) ... . Røkt vaarsild (kip-

pered herrings) ..

Vaarsild i Tomat..

Anden sildeherme- tik ... . Fiskehermetik for-

øvrig ... . Laks, fersk ... ,.

Makrel, fersk ... . Kveite, fersk. ... . Aal, fersk ... . Sild, fersk. ... . Anden fisk, fersk ... . Rundfisk ... . Rotskjær ... . Sei ... . Hyse ... . Brosme ... . Lange ... ..

Klipfisk .. : ... . Fetsild og skjæresild Vaarsild ... ..

Brisling ... ..

Nordsjøsild ... . Slosild(storsild, øst-

landssild) ... ..

Islandssild ... . Makrel, saltet i tdr.

'Anden salt fisk, i ^I tønder og kasser Do. i fartøi ... ;1 l

D~isLiS~~

^...

~

^i.

~~~

^...

~ ~.~.~

Sild, kryddersaltet..

vo.

røkt ... ..

Ansjos, (krydder- saltet brisling} .. ..

Hummer ... ..

Ræker ... ..

Sæl- og kobbeskind Hvalbarder ... . Rogn ... ..

Fiskeguano ... . Benmel ... ..

Hvalguano ... " ..

Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel ..

Tran, dampmedicin raamedicin .. ..

blank ... ..

brunblank .. ..

brun ... ;.

av sæl.. ... . av hval(-olje) sildetran ... ..

" anden ... . Trangrakse ... ..

1920 1919

Mængde~ _~_' _ _ _ _ _ _ _ I _ _ _ _ _ --,--_ _ _

enhet

kg.

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

stk.

kg.

"

"

"

"

"

hl.

"

"

"

"

"

"

"

Januar

513357 329238 39030 865 151

87672

Februar

125223 380708 99314 854358 47164

6798 14316829 34854 407680 2700 16515

2025265 36971 877020 95120 13398 248295 24- 275

705531 62000 15300 , 853 890 909 271 939613 l 202332 18989110 14442750

5724

16 131 053 37096 120 104895 452300 1 810 662 15 127 8840 51 115 22622 105746 17307 53862 70270 50510 10 3458540 1 545 472 240 339 189 676 7 2366

8240865 86355 161 600 42313

6 190 99 110 12640 5642 37572 20857 117 836 9117 78860 198040 112 310 12000 , 2848 118

l 725

21 128 306 483 225 9 5297

>

)

Januar'

124648

5320 72984 865

5477 1 787798

37 162

5 150 700 46790 6200 2 123 290715 l 451 026 1 827 517 304810 315523

3 170

l 225

l 072

23878 13306 1 758 15810

58

Februar

537766

3054 334531 69

3603 Il 962499 28312 2500 797

35 960209 981 497 2 193 193

6845768 4968 18727

720 18092

15630 13742 22075 222360

232

mark~dsb~r~tnlng~r w. ".

Indberetning fra Norges fiskeri- agent i England, Hans Johnsen, dat.

Hull, 10de april 1920:

Silde,handelen i uken som; endte 10 april.

Handelen med fersk sild begyndte paa tirsdag med ankomst av 4 damp- skibe og. inden kl. 12 middag var de 5364 kasser utsolgt til priser fra 33/

-36/6, alt i forhold til vægtindhol- det i kassen og kvalitet.

TiI~'sdagens ene baat med 3000 kasser solgtes til

41/-44/,

men de mest interessante salg foregik paa torsdag og' fredag, da' kontrolprisen opnaaddes med 52/ il. 56/, idet diffe- rensen i prisen skyldes vægtindhol- det i kassen. Det syntes paa fredag at markedet var noget mat, som for- mentlig hadde sin grund i at en miindre last ankom til Newcastle, hvorav endel solgtes til 40/ kassen bg resten videresendtes til London.

Ialt tilførtes dette marked i uken omkring 12 000 kasser.

tt1~gramm~r.

F ersl<sildmarl<edet.

Opslag 2. 14/4: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 14 april: Dagstilførsel 2100 kaISser notsild, pris 20 sh., 970 kasser, 18 sh., 800 kasser, 17 sh. Rester fra igaar 17 sh. kassen.

Opslag 2. 15/4: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 15 april: 2100 kasser notsild, pris 23-21 sh. kassen, 950 kasser delvis solgt 18 sh. kassen.

Opslag 2. 17/4: Fiskeriagent Johnsen, Hull, telegraferer 16 april: Dagstnførsel 460} kasser notsild, delvis solgt 17-18 sh.

Newcastle 10 sh. kassen, sildemarkedet flaut, daarlige utsigter.

. Opslag 2: 19/4: Fiskedagent Johnsen, Hull, telegraferer 19 april :2200 kasser not- sild, pris 32-28 sh., 1600 kasser, 26-22 sh., 2600kaSrser, 20 sh. og 1400 kasser tom- sild 16--15 sh. kassen.

I{li pfi skmarl<ed et.

_ Opslag 5., Leglltionen Rio de Janeiro telegraferer 20/4: Tilførsel klipfisk mars 20 000 kasser og 3700 tinas. Beholdning utgangen mars 14000 kolli. Detaljpris kassefisk samtidig 110-124 milreis pr.

kasse. Kursen 90 dage. London 16}4 d.

pr. milreis.

176 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK ,FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 21 apnl 1920

Fra generalkonsulatet i B i l b a o, dat. 12 april 1920:

Angaaende sardinfisket i forløpne uke meddeler vicekonsulaterne føl- gende:

S a il tan der: Intet

V i g 0': Meget daarlig, der iland-

bragtes 319 kurver.

Fra legationen i H a v a TI a, dat.

24 mars 1920:

Fra k9n$ulatet ,i M e s, sin a,. dat.

7 april 1920':

ImpOtrt av klipfisk Otg s,to~fisk til Messina i mars maaned 19201:

Sto k fis k fra Neapel kg. 31 500'.

Klipf'isk intet.

Kurante priser.

StO' k fis k 1 kvalitet Lit 990' 100' K.

2 dO'. »' 6901 K l i pr fis k 1 do. »600'

2 dO'. »5601

Den største fiskebaat ga at av stabelen.

Efter »Fishing Gazette«.

V erdens største dampfiske baat gik for nylig av stabelen i Selby, y orkshire, England, tilhørende et fransk firm'a~ Denne baat som, er 215 fot lang og har plads til 500 tons kul, skal fiske ved Nyfundland. Den har en lasteevne av 750 tons fisk.

Paa grund aven langvarig ha,vne- streik i Havana i ill!aanederne de- sember-februar foreligge:r ingen opgave over klipf'iskindførselen til

Havana i dette tidsrum. Legatio-

Omsætning ved Statens fiskemarked i Hamburg - St. Pauli 19

J

9.

nens henvendelser til toldkam:meret Meddelelse fra "Staatliche Fischereidirektion", Hamburg.

og børsen i Havana for at faa de vanlige opgaver har været resultat- løse; der er blit svaret at ingen op- gaver foreligger.

Streik i boktrykkerfaget harr end- videre forhindret trykning av op- gaver over indførsel og beholdning av klipfisk i Havana, og det er des- værre ikke sandsynlig at det senere vil lykkes at fara de manglende op- gaver.

Efter de oplysninger legationen har kunnet erhverve underhaanden synes det sOrm' om indførselen av klipf'isk til Havana i aarets to første maaneder har været forsvindende liten.

Fra legationen i H a v a TI a, dat.

24 mars 1920':

Angaaende klipiiskmlarkedet i Ha- vana i tidsrummet 8-17 mars med- deles følgende:

Indførselen androg til 11 085 kas- ser og 428 tab aler.

Beholdningen pr: 12 mars var an- slaat til: 12 850'· kasser fisk ialt, hvorav 550 kasser norsk fisk, 2400 japansk, 2400 Alaska og 7500 kana- disk, samt 600 tabaler .

Priserne var ifølge »Revista Ofi- cial« for kanadisk og Alaska

$

19.00 -$ 24.00'; der noteres for kanadisk og.Alaska

$

19.00-$ 24.00. Norsk fiS,kno:teres. til

$

24.00'.

Kurser

for kubansk mynt eller U.

s.'ey:

London 60' div. $ 3.76, $ 3.76 pr.;to Paris 3 div. $ 0'.381/2 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. par.

Aa r Pund Stykker

1919 ... I 25091 334¹/21 85321 1918 ... :... 16752326 40769 1917... 13189135³/4 121 993 1916 ... 37368802 158114 1915... 26840904¹/2 87 828 1914... 26225811 968557 1913... 34499092 203 155 1912... 34383013 278554 1911 ... 33595 186 170702 1910... 31155902¹/2 159169 1909... 32232 178 179 741 1908... 31 233851¹/2. 170710 1907... 23600206 I

Værdi

~·f6 .

Gjennem- snitspris i pf.

121 701 299.541 86.2 9913721.331 59.0 7 828 891.361 58.8 22 888 028.33[ 60.9 7 601 284.94 28.2 4299 110.81 15.8 6067 359.94 17.5 5476057 69 15.8 5028745.28 14.9 5021 294.69 16.0 4948 897.61 15.3 4534266.97 14.4 3 528 929.97 15 O ---~---~-

---

Omsætningen fordeler sig paa de forskjellige maaneder saaledes:

Maaned Pund Stykker Værdi

.)6

Januar ... _{687786 895 608844.37} Februar ... 752568 1 090 629665.13 Mars ... : ... 2009948¹/2 980 1417243.22 April ... 1 672649¹/2 590 1 956681.78 Mai. ... ; ... 5556915 150 5206420.20 Juni ... 2327924 5859 2 126670.94 Juli ... 3266535¹/4 712 2590993.96 August ... ~ ... : 2009948 5328 1 567 878.35.

September ... 1 961096 14925 1 595656.34 Oktober ... : .. 1 628900¹/2 37655 1 607 223.19 November ... 1 152703 7487 975832.23 Desember ... 883560³/4

I

9650 827789.83 Tilsammen 25091 334¹/2 85321 21 701 299.54

~

21 april 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 177 Av de vigtigste fiskesorter som blev omsat kan· nævnes følgende:

Gjennem-

Fiskesort Pund Værdi snitspris

..J6 pf .

Hyse I ... " ... l 006672 l 040395.19 103'.3

IL ... : ... 1 035582 861 540.03 83.2

III ... 1 320242 951211.31 72 IV ... 3876686 2480863.26 64

V ... 104313 56498.17 54.2

indført ... 5590358 5850027.09 104.6 Torsk L ... :; ... 1 090074 977684.50 89.7

Il ... 432 ] 43 338857.31 78.4

Ill ... 233216 167261.52 71.7

indført. ... 1 623993 1 793726.38 110.5 Flyndre I ... 208936 296903.03 142.1

Ill ... 991 732 532397.31 53.7

indført, iset.. ... l 767 0241/2 L 9.67 118.32 111.3 Sei ... 186 158 157080 84.4 Lange ... 51 780 40602.57 78.4 Kveite ... 6938 15600.65 224.9

" indført ... 63^1/2 60.11 94.7

Sild ... 1 169422 469899.60 40.2 Makrel ... 68456 72900.07 106.5 Laks ...

Aal ...

Markedsberetning.

Efter »B ull etin«, New York, fehr.-mars.

Klipfisk for ekspo.rt.

Markedet godt i Syd-Amerika og Kuba, meget flaut i Porto. Rico. Mar- kedet i !talien og Grækenland svakt.

Mak r eL Efterspørselen efter salt makreI er livlig her, men ifølge lave priser paa irsk miakrel ligger m,arkederne nede for alle merker.

Den bedste makreI sælges ikke vil- lig. Enhver interessereir sig for den irske, som sælges saa billig, at man mener prisen er lavere end pro.duk- tionsomkostningerne. Hvis den ir- ske makre1 snart skulde bli So.lgt ut, venter mHn en stigning paa marke- det for alle sorter.

S a l t l aks: Markedet er nu røm- met for letsaltet laks til røkning, og det er ganske sand synlig at før. den nye· fangst komm:er vil det bli nød- vendig at gjøre bruk av de mindre merker av laks som nu er paa mal";"

kedet.

Her ill, e t i skI aks' viser sig at

være i en besynderlig stilling. Der meddeles lave priser fra kysten fordi hankerne f0'rdrer opgjør for

215 2 169.20 1008.9

6548 11 097.90 169.5

laksen, hvortil de har ydet produ- senterne laan. N aar der imidlertid melder sig kjøpere paa markedet er der ingen laks at opdrive. Der gik ogsaa rygte om at produsenterne hadde sluttet sig sammen og bestræ- bet sig fo.r at holde markedet oppe.

S a l t s i l d: Markedet vedhlir at ligge nede. Der er ingen anled- ning til o.msætning av noget uten undtagelsesvis av bedste merker og stor fisk. Denne nedgang paa mar- kedet menes at skyldes flere aar- saker. For det første paa grund av forbud, for det andet paa grund av mindre indvandring i de sidste 5 aar. Man har erfaring fo.r at naar emigrantene kommer hertil, specielt fra Rusland, Østerrike og Po.len, be- staar deres diæt fo.r en st0'r del av fisk. Litt efter litt, eftersom de hlir amerikaniseret, forandres deres diæt, o.g fisk blir bare en del av den.

Sild er ogsaa kjendt som føde for de ubemidlede, men da der er faa u bemidlede for tiden er konsumen av sild meget begrænset.

S a I" din 81 r:Der slynes at være

en liten bedring i no.rske sardiner, og dette synes at ha sin grund i føl- gende: 1) Paa grund av den lave kurs paa norske kroner har man

kunn~,t importere sardiner til for- delagtigere priser. Skjønt priserne har hoJdt sig paa samme høide i Norge, sænges, ~dingley quaters« av norsk brisling paa det amerikanske marked f0'r $ 18.20 m0't $ 21-23 fOll' en maaned siden. 2) Grossererne kjøper mere uforbeholdent i paa- vente av større salg i april, paa hvil- ken tid konsumen av no.rske sar- diner pleier at ta et opsving. De mener o.gsaa at forraadene av nor- ske sardiner vil bli hegrænset paa grund av at brislingfisket sllo.g gan- ske feil sidste sæso.ng. Opgangen er imid.1ertid ikke saa merkbar paa New-Y0'rks marked so.m marke- deme utenfor.

Fiskerinyt . fra Basten.

Efter. »Fishing Gazette«.

Trods det haarde vinterveir, som praktisk talt lam.met al dampskibs- trafik og jernbanedrift i New Eng- land i februar, drev trawlerflaaten nled en regelmæssighet som var for- bausende. I rnaaneden blev der til- ført Bosten følgende:

Uken SOlli, endte:

0 0 0 0 C t - o o o o 1.0

~C\1ooC\ll.Q 00

0':l1.QC\1~T"'i ro

,.-lC\1'1"'"'iro~ ~ T"'i0':lT"'i00 o

C\1COT"'iC\1 o

"tj T"'i

~ ;:j

p.,

1 . 0 0 0 1 . 0 _{t -} o

l.C ~ t- O";>

ol.Q~T"'i~ 00

C'l o co o 1.0 O";>

~.C'f.)0";>C\1t- T"'i OC\1t-T"'i C\1 COC\1T"'iC\1 O";>

178 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA· FISKERIDIREKTØREN 21 april 1920

Prisen paa hyse notertes . fra 4 cent til 8.60 cent. Snestormene var saa voldsQlm,me, at avhændelsen av partierne maatte utsættes nogen da- ger. Kapteinene meddelte at der var megen fisk tilstede paa George bank, naar veiret tillater fiske. Seil- fartøierne drev ikke fiske i nogen utstrækning i februar, kun en brøk- del av fangsten blev tilført av seil- fartøier.

StillehavSkystens sardinindustri.

Man læser i det norsk-ameri- kanske handelskammers tidsskrift

~The Bulletin« følgende Olm sardin- industrien ved Stillehavskysten:

Almindelig Q1versigt.

N edlægning av sardiner i CalifQlr- ni en begyndte i San Francisco i aaret 1890. Stillehavskystens sar- dinindustri som saaledes begyndte saa smaat i nordre CalifOirnien, ble,v snart flyttet til det sydlige fordi at forhOIldene for en bedre utvikling var fOirdelagtigere der.

Der blev nedlagt sardiner i mindre maalestok i løpet av 16 aar, da denne industri blev Q1verskygget av den økede efterspørsel efter ma- kre1størje.

Imidlertid startedes et enkelt foretagende for s:ardinnedlægning i lVIontery, hvilket foretagende vokset sagte til utbruddet av den europæ- iske krig, efter hvilken tid det tok et kraftig Q1psving. I løpet av de 3 aar 1915-17 har sardinindustrien i Montery, paa grund av den store ef- terspørsel efter fødemidler i forbin- delse med mere effektive fangstme- toder, mere end fordoblet sig. Der var to fabrikker i drift i 1914 mot fem i drift og 2 under opførelse i 1917. Den samme stimulanee som har foraarsaket denstOire utvidelse av bedriften i Monterey har bevir- ket en endnu større utvikling av be- driften i CalifOirnien, hvor nedlæg- gerne av makreistørje fik en ny Q1g mere intens interesse for nedlæg- ning av sardiner. Saaledes har ned- lægningen av sardiner øket fra praktisk talt intet i 1914 til omkring 600000 kasser i 1916 og omkring 1 500000 kasser i 1917 ..

I slutten av 1917 var der ca. 22 fabrikker i drin i det sydlige Cali- fornien sOim var beskjæftiget med nedlægning av sardiner. Disse laa i San DiegOl, Long Beach, East San Ped.rQl, WilmingtOin og San Pedro.

Industricentrerne i disse byer eiet og drev omkring 150 motorbaater.

Under fiskesæsongen i 1917 fik fi- skerne fra $ 12 til $ 20 pr. ton for fisken. Sardinindustrien i Monterey og i sydlige CalifOirnien har utviklet sig til to, sider og derreiser sig sa a- ledes en skarp konkurranse mellern disse. Hvis utviklingen fortsætter med. omsætningen og nedlægnipgen av sardiner, av hvilke der viser sig at være et uuttøm:melig fOirraaad, sy- nes sardinindustrien paa Stillehavs- kysten at være sikret. Der er grund til. at tro at Amerika vil bli, hvis det ikke allerede er blit en mægtig kon- kurrent for ethvert sardinfabri- kerende land.

CaUfornien det vigtigste sted for sardin industrien.

Sardinindustrien paa Stillehavs- kysten er nu blit fast etableret i Syd-CalifOirnien, tiltrods fOir at der har været gjort fQlrsøk med nedlæg'- ning av sardiner baade i Oregon og WashingtQln. Saa sent som sidste sommer blev der av De Forenede Staters Bureau of fishe:ries, Depart- ment of Commerce, drevet forsøks- fiske ved kysterne ved· Washington og OregQln, fQlr. at kOinstatere hvor- vidt sardinen var tilstede paa de havstrøk. Forsøk blev gjort ved mundingen av C Q1lumhi a, Siuslau, U mpqua- og Coquille-elvene og Ya- quina, Alsea og Coos bugter. Disse undersøkelser viste at nOigen sar..;.

diner kom1mer ind til elvene Q1g bug- tene, men stimene er uhyre for- skjellig med hensyn til mængde.

Man mener at tilstedeværelsen . av sardiner i bugtene avhænger av til- førselen av ferskvandfra elvene, stimene er sm-aa eller illiangler, naar vandets s,altgehalt erblit mindre.

Næ,sten ingen kom ind i disse bugter i løpet av sidste som.mer.· Skjønt sardinen er tilstede paa havet uten- fOir hankerne praktisk talt til alle ti- :ler, klargjort ved m:eddelelse fra Jorgefiskere og kveitefiskerø og ved studiet . av maveindholdet -.av

dOirgef'isket laks^l, saa er det dog van- skelig at drive et regulært sardin- fiske paa grund av bankerne, som ligger fOiran havnen og det her- skende urolige veir. De indvundne erfaringer taler ikke til fordel for oprette,lsen ~lV sardinfabrikker i de nordvestre stater.

Norges fiskeeksport til Italien.

Å v bandelsstipendiat O. J. Sundsvold.

Neapel, 15 mars 1920.

Som bekjendt er det endnu det av staten drevne fiskekonsortium~

der har eneretten til al import og distribuering av klipfisk og stokfisk i Italien. Ved sidste aarsskifte var det kOinsortiets bestem.meise at op- høre med sin virksomhet fra 1 juli indeværende aar, men er det se- nere kQlm:met til det resultat, at Ha- 11ens fiske forsyning kunne komme til at lide et avbræk Olm den skulle overtages av private importører fra nævnte tidspunkt, paa grund av lirens stadig svigtende kurs. Kon- sortiet vil saaledes kOill,me til at fortsætte sin virksomhet som hittil ialfald til 1 juli 1921.

Forsaavidt er denne ordning med fiskekonsortiet til fordel for Norge

SOiml et stOirt fiskeeksporterende

land i tider som nu, da alt staar paa en saa usikker grund.

Men skal N Q1rge høste det fulde utbytte av sin fiskeeksPOIrt til Ha- lien, maa det indrette sig i likhet med hvad Kanada og England har gjort. Disse lande har hver sin re- præsentant, som form,idler alle de- res salg av fisk til Halien, herved opnaar de høieste pris for sine va- rer Q1g risikerer ikke, at det ene firma: i hjemlandet sælger sin fisk til underpris i fOirhold til et andet.

J eg har bragt i erfaring, at fiske- konsOirtiet hernede . ikke vil mot- sætte sig en saadan ordning ogsaa for Norges vedkQlm,m:ende, og vil jeg anbefale interesserte hjem1me at ta sig av saken, saa man allerede i kO'ID:mende sæsong kan optræ sam- let med sine offerter av fiskevarer til Halien for derved at Q1pnaa hedst mulige. priser for (sam,me.

. SkuI de en saadan sam,menslutning

·.aY Norg~s fiskeeksport til ItaHen1

21 april 1920 UKeNTLIGE l\1.EDDELELSER FOR NORSK FISKI;:RIBEDRIFT FRA fISKERIDIREKTØREN 179 vinde bifald, vil jeg tilraade myn-

digheterne hjemme at støtte den ved f. eks. at yde bidrag til sin bist.

til at et massemøte av fiskeinteres- serte sammenkaldes og drøfter sa- ken for om, mulig at faa· den reali- sert. Til et s'aadant møte burde en autoritet fra Italien indbydes for at gi raad og oplysninger. Vi er i den heldige situation at ha en norsk konsul dernede, som er ekspert i import av fisk og han er ogsaa for tiden medlemi av statens fiskekon- sortium, i Italien og denne har ut- talt til mig, at han mer end gjerne vilde motta en saadan indbydelse som av mig nævnt, naar han fik sine utgifter til reisen refundert.

Jeg tror at denne li,and, som i mange aar har drevet fiskeimport i Italien især av canadisk fisk, vilde kunne gi os nordmænd uvurderlige oplysninger og muligens bevirke, at vOir fiskeeksport til dette land, især da for klipfiskens vedkommende, kommer til at ta betydelig opsving.

For stokfiskeksportens vedkom- mende er vi jo saa allikevel ene- herrer hernede, da det som be- kjendt kun er Norge, som produce-

~er denne vare.

Jeg skal foreløbig ikke uttale mig yderligere om· saken, men staar jeg til· tjeneste med oplysning8lr, om saadanne skulde ønskes.

Fiskerundervisning.

Utdrag aven artikkel i »Fish Trades . Gazette«.

V ed den store økning i fangst- evnen, som har fundet sted i de:

sidste aar, er det rime Hg at fiske- flaaten mere og mere vil søke fjer- nere fiskefelter. H vad vil dette si '?

Det vil si, at der trænges bedre ut- rustede fartøier og bedre utdan- nede, dygfige navigatører. Fiske- fartøierne vil uten tvil være paal pletten naar det kræves. Den en- gelske skibsbygningsteknik nu for tiden vil kunne tilfredsstille alle krav, som fiske'rierne maatte stille i løpet av de næste 50 aar eUer saa, men hvorledes skal man kunne skaffe utdannede mandskap og be- fal for fiskeflaaten i fremtiden.

Utvilsomt maa de fleste erfaringer

gjøres tilsjøs paa fiskefelterne, men paa den sam!me tid er der nu meget og vil der bli endnu mere i fremti- den, som maa lærel8 ved fuldstændig utstyrte fiskerskoIer eHer instituter.

Bortset -fra et eller to store steder er der gjort litet for at fiskerne skal faa den utdannelse, som nu i løpet av kort tid er blit en absolut nødven- dighet. For jo mere utdannet og jo Illere ansvarlig en skipper paa et fiskefartøi er, des mindre risiko er der for uheld og ødelæggelse. Dette gjælder ikke bare dæksmandska- pet, men ogsaa maskinfolkenø.

Ingen, som! er inde i forholdene, vil negte, at der hurtigst trænges en lettere tilgjængelig und ervisning til utdannelse av de mænd, som frem- tidig skal kommandere Q1ver fiske- fJaaten.

Naar undervisningsplanen av 19-18 kommer i virksomhet, vil det og- saa bli nødvendig åt utvide, den saaledes, at den er avpasset for de unge fiskergutter. Dette er høist paakrævet og fiskerorganisationer- nes ledelse skulde la de ansvarlige myndigheter føle trykket av denne nød vendighet.

Den spanske sardinindustri.

Det vigtigste sted for den span- ske sardinindustri er Vigo paa det nordvestlige hjørne av Spanien.

Der er ca. 70 fabrikker og produ..;

ceres omtrent en fjerdedel av den samlede produktion. Efter hvad

~; Berliner Fischmlarkt« erfarer, var eksporten av sardiner i olje i 1918 1 017 000 kasise,r il 100 æsker. Des- uten blev en sltor mængde saltede sardiner pakket i træemballage.

Sardinfangsten i 1918 var over- ordentlig stOir Q1g av god kvalitet. I første halvaar av 1918 valr sardin- industrien i en meget vanskelig situation. De vigtigste markeder for de spanske sardiner er Kuba, Porto Rico, Philipinerne og Syd- amerika; men paa grund av de høie fragter, de betydelig høiere pro- duktionsomkOistninger sam,t knap- heten av blik og daaser, blev efterr- spørselen mindre. Før krigen blev blik indrørt særlig fra Storbritan- nien, mlen da denne import ophørte

fik fabrikken i Bilbao monopol paa at levere blik til den spanske sar~

dinindustri og skruet priserne i den grad op, at pakningsutgifterne ikke længere kunde betale sig.

I begyndelsen av 1918 var alle forsendelsør til Kuba, Porto RicO', De Forenede Stater og Philipinerne ophøri, da tyskerne ikke garanterte ski benes sikkerhet, og saa var mar- kedet fuldt. Store partier blev sendt i konsignation til Sydamerika i forventning om. at disse vilde bli bedst mulig omsat.

De spanske sardiner blev ogsaa

gOldt avsat i Frankrige, Da den

mHiiære situation i Frankrige ar- tet sig særlig gunstig, begyndte man at indføre betragtelige mængder av levnetsmidler fra Spa- nien. De amerikanske tropper satte f. eks.megen pris paa de spanske sardiner. Derved blev den spanske sardinindustri betydelig forbedret, saa at i slutten av 1918 blev der ialt sendt 150' 000' kasser sardiner til Frankrige, og forsendel- serne til Belgien kunde begynde.

Da der samtidig indtraf en nedgang i blikpriserne, ble,v aaret 1918 et meget gunstig aar for sardinindu- strien, trods det at begyndelsen tegnet saa daarlig.

Import og eksport av fiskevarer i Algier.

Ifølge en amørikansk konsulatbe- retning var importen av fisk i 1918 536 metriske tons, til en værdi av 343 154 dollars, sammenlignet med 10'64 tons og 455287 dollars i 1917.

Eksporten indbefatter tørret, saltet og preservert fisk. Eksporten var betydelig større (for samme sorter, tørret, saltet og preservert) og be- løpet sig til 3659 metriske tons til en værdi av 1254500 dollars, sam- menlignet med 3959 tons til en værdi av 1188301 dollars i 1917.

Værdien av fiskefangsten fra di- strikterne i Algier, Oran, Philippe- villø og BOlna var 1 637 112 dollars mot 1430101 dollars i 1917.