Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk fisk~rib~Ørift
fra fisk~rjair~kt0r~n
12 aargang
nQrsk~ fisk~ri~r.
Uken 11-17 september.
Onsdag 21 september 1921
I s l and s s i l d. Det hjemførte parti er i uken forøket med 17 073 tønder, hvorav dog ca. 12000 er Fet s i l d fis k e t. Der er ikke efterrneiding fra foregaaende uke.
antydning til at fisket vil ta sig op Ialt er iaar hjemført 74073 tønder noget sted. Der blev i sidste uke mot ifjor 22245 tdr.
anmeldt opfisket 5100 maal mest Dor g e mak l' e l f raN ord - smaafaldende sild til fabrikvare sjø en. Der indkom til Kristian- saa ukens saltede parti kun var sand 30 fartøier og til Veavaag 2 2130 tdr. fartøier i sidste uke med henholds-
I Troms fylke er i de sidste 2 vis 1479 og 92 tønder. Prisen var i uker opfisket 6490 rna al, hvorav Kristiansand for notmakrei 150-- blev saltet til handelsvare knapt . 11S-65-30 og for dorgemakrei 1000 tdr., mens resten udelukkende 160-110-65-30 øre pr. kg. for blev solgt til sildoljefabrikker., - henholdsvis nr. 2-3-4-5. Ialt er Det hele parti for fylket er nu iaar av 83 svenske og 6 norske far- 84913 maal, derav saltet 27911 idr. tøier ilandbragt 4282 tønder, hvorav og solgt til sildoljefabrikker 59 892 flekket 4159 og rundsaltet 123 tøn- maal mot ifjor henholdsvis 91907 der.
maal, 1800 tdr. og 81 921 maal. Ba nkf is k e t fra Aalesund og I Sør-Trøndelag er ogsaa fisket .Borgund var i sidste uke hindret av meget smaat, kun litt i Bjugn, hvor uveir, saa særlig motorbaatene ikke der blev sat 9 mindre stæng, hvorav kunde drive. Der indkom 14 damp- optat 600 m,aal. Herav blev solgt skibe med fra etpar hundred optil til sildoljefabrikker 400maal, her- 10 000 kg., gjennemsnitlig 3000 kg.
metik 100 maal og saltet 150 tdr., kveite og desuten optil 5000, gjen- 4--6 streks vare. Pris 4-10 kr. nemsnitlig 1500 kg. lange og bros- pr. maal. °Ialt i Sør-Trøndelag iaar me. Prisen var for kveite 90'-110, 36325 maal, hvorav saltet til han- lange 32 brosme 17 øre pr. kg.
delsvare 20731 tdr. mot ifjor 70563 I Andenes i Dverberg er i juni, maal og 49 260 tdr. juli og august opfisket ialt 164 580 Fra Nordland mangler opgave kg. fisk, hvorav 59' 666 kg. kveite, sidste uke. der blev iset og eksportert. Prisen For hele landet er til 17 septem- var for kveite 1.00 pr. kg. Den ber opfisket 229 569 maal, hvorav samlede værdi for dette fiske ut- iset 4325 maal, solgt til sildolje- gjorde ca. kr. 72650.
fabrikker 172464 maal, hermetik K y st ill a kre l fis k et hadde 4961 maal og saltet til handelsvare en ukefangst av 95 000 kg., hvorav 57 183 tønder mot ifjor henholdsvis I Horten-Holmsbu 30 600, Lange- 365 358 - 17 597 - 263 185 - 4247 sund 17 300 og til Kristiansand
- .79640. 19500 kg. Ialt iaar opfisket
S i Ide fis k e t i Nor d sjø e n 05 212 9'14 kg. makrei mot ifjor til antages for det nærmeste at være samme tid 5 694 900 kg.
slut for iaar. Der indkom 3 far- Av aarets fangst er anmeldt sal- tøier til Bergen med ialt kun 58 tet flekket 208 300' kg., rundsaltet tønder, pris 30 kr. Ialt er iaar op- 29900 kg. og iset og eksportert fisket 2567 tønder Nordsjøsild, hvor- 294900 kg.
av 2090 til Bergen.
Nr. 38
B~r~tning~r
.
Fetsildfisket.
Lensmanden i Gjemnes telegraferer 11 september 1921: Intet sildefiske i Gjemnes lensmandsdistrikt denne uke.
Lensmanden Lebesby telegraferer 19 september: Fredag stængt 1600 maal, samfængt fetsild. Noget paa garn, nu op- tat 8000 maal, hvorav 2600 maal saltet kjøbmandsvare, resten endel mindre sal- tet husholdnings sild og styrtet flere not- bruk, garnbaater og kjøpere tilstede.
rd~grammtr.
Dorgemal<relfisket fra Nordsjaen.
Opslag 7. 20/9: Dorgemakrel fra Nordsjøen: Til 17 september anmeldt 89 fartøier med 4282 tønder, hvorav 123 i'Undsaltet mot 110 fartøier, 10331 tøndet ifjor og 78 - 5482 i 1919. Pris Kristi- ansand notmakreI 150 - 115 - 65 - 30 og for dorgemakreI forskudspris 150 _ O . 110 - 65 - 30 øre pr. kg. for henholds- vis nr. 2, 3, 4 og 5.
lIandbragtNordsj.e-sild.
Opslag 9. 20/9: Ilandbragt 2567 tøn- der nordsjøsild mot 407 ifjor.
Kystmakrelfisket.
Opslag 11. 20/9: Kystmakrelfisket hadde en ukefangst av 94 994 kg, hvorav til Kristia~sa~d 10 000, Langesund 17 300, Hortens. dIstrIkt 30 600. Priser: Kristian- sand 1.00-1.30, Langesund 0;55, Hvaler 0.40-0.60. Totalfangst 5212914 kg.
Fetsildfisl<et.
Opslag 44. Trondhjem 17/9: Bjugn lensmandsdistrikt : I uken sat 9 mindre notstæng. Opfisket 600 maal. Herav an- tages solgt sildoljefabrik 400 maal herme- tikfabrik100, saltet handelsvare 150 tøn- der. Kvalitet 4-6. Pris 4-10. Ialt er opfisket ind~n fi)'lket iaar 36 325 maal, her- av ~ntages Iset 3700 maal, solgt sildolje- fabnk 16814 maal, hermetikfabrik 721 maal, saltet handelsvare 20731 tønder.
Fylkesmanden.
Opsl~g 49. Tromsø 10/9: Bjarkøy flere mmdre posenotstæng i Vaagsfjorden optat denne uke 210 maal fabrikvare. Ibe- stad siden sidste beretning optat 4850 maal hvorav tilvirket handelsvare 500 tdr. re2 sten ~olgt s~ldoljef~brikker. Salange~ op- tat sIde~ ~Idste mdberetning 800 maal, hvorav tIlVIrket handelsvare 120 tdr. re- sten fabrikvare, pris 9-12 pr. maal: til- stede 5 notbruk. Optat inden fylket 84283
298
UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK fiSKERIBEDRIFT FRA F-ISKERIDIREKT0REN .21 september 1921f etsildflsket, - til 11- september 192t .
Derav Distrikt Ialt optat \ Solgt Solgt
maal Iset sildolje- hermetik- Saltet . maal
I
fabrik fabrik tdr.
maal maal
Finmark fylke ... 3500 -
·598921
- 5250Troms fylke .. , ... 84913 - 3400 27911 Nordhtnd fylke ... 100061 625 95581 - 1 135
Namdalen
...
840 - 177 - 506S. Trøndelag fylke ... 3632 ) 3700 16814 621 20731 Møre fylke ... ~ ... ~; ... 3620 - - 940 l 200
Sogn og Fj. fylke
...
310 - - - 450- -- - - - - - - - -
Tilsammen 229569 4325 172464 4961 57 183
- -- - - -
Mot i 1920 .
...
'365358 17597 263 185 4247 79640" i 1919
...
152564 870 38086 5819 139525" i 1918 • • • • • • • • • • • • • • • ol 273544 970 111117 150 20-9 145
" i 1917
...
",...
136079 520 17125 12291 145587" i 1916
...
172713 2217 32595 6059 162579". i 1915
....
-...
, .. 215680 5866 31 678 Ikkeopgit 170920"
i 1914 • • ", ~ -I • • ' . • • • • "I " • • • 105069 8.000 4510 - 117 138" i 1913 • • • • • I - I • . . • • • • • • • • 100 153 5749 22383 - . 84897 maal, hv.o .. r.av .. an .. v. endt ·ha .. ~ride. lSV. ar. e 275661 Sildefisket ved Island.
tdr., sildqljefabJ;'*ker 49 492 maal, he,rme-
tikfabrikker 3400, hjemmeforbruk 1390 og 0I?sl~g 10. 14/9: Generalkonsulatet agn 1620maaL Fylkesmanden. ReykjavIk telegraferer 13 september. 0y-
. . ., fjord distrikt nedsaltet forrige uke. 3729 Opslag ~9. Troms~ 17/9: Ibestad o~- tdr. Ialt .er iaar i. dette distrikt opfisket tat. SIden SId ste beretmng 5000 maal, hvor- 106 001 tønder.
av· saltet handelsvare 150 tdr:, :r:esten solgt
·sildoliefabi-lkker.' Malangen optat forrige uke 130 maal,. alt tilvirket, saltet handels- vare. Fylkets parti 84 913 maal, hvorav anvendt handelsvare 27 911 tdr., solgt sild- oljefabrikker 59 892 maal, hermetikfabrik- ker 3400, hjemmeforbruk 1390 og agn 1620
maal. Fylkesmanden.
Opslag 10. 19/9: Generalkonsulatet i Reykjavik telegraferer 17 ds.: Trawlerne oplagt. Torskefisket med dæksfartøier, motorbaater og aapr~e baater for Reykja- vik middels godt, men liten deltagelse.
Veirforholdene ugunstige. For motorbaa- ter og aapn~ baater iPatriksfjord godL Med dæksfartø1.erog aapne baater Isafjord daarlig, Akureyri meget godt. Motorbaater Seydisfjord godt. Vestmannøerne intet tor- skefiske.
Opslag 9. 20/9: Til 17 september an- meldt optat 229569 maal .. fetsild, hvorav iset 4325 maal, solgt - 'sildoljefabrikker 172 464 maal, hermetik . 4961 maal og sal- tet til handelsvare 57 183 tønder mot ifjor henholdsvis 365 358 - 17 597 - 263 1.83
4247 79640. lijemf.ort Islandssild.
': " "._
CtJtgramm~r.D'ef -., ~'. "horlaodske: ~ sildefiske.
, ~
Opslag' 4; 19/9: Hollandske sildefiske til 14 september ilandbragt 116025 tønder, mot i 1920 129024, i 1919 326652, i 1918 2182. Priser: Fuldsild gylden >19-20, matjes 19-21 gylden.
Opslag 9. 20/9: Hjemført ialt 74073 tønder islandssild mot 22 245 ifjor.
Ut~nlandsk~ fisl,~ri~r
Uken 11-17 september.
Det holl and s k e s. i Id e -
I< li pfi skinarkedet. fis ketil 14 september ilandbragt
Opslag 5. '14/9: Legationen Buenos 116 025 tdr. mot 129 024 ifjor, Aires telegraferer: Tilførsel siden 26 au- 326 652 i 1919 og 2182 i 1918. Pris gust 3200 kasser klipfisk. Beholdning i f Id 'ld 19 20 t' 19 21 l Buenos Aires 4500 kasser, pris 63; arg en- l i Sl ' - , rna Jes .- gy - tinske' papirpesos pr. kasse a' 45 kg .. Kur:.. den pr. tønde. Disse priser gir tap ser 45Y2' pence for 1 guldpeso, den an- for rederne og utsigterne er daar- komne norske fisk har gjennemgaaende
været av tilfredsstillende kvalitet. Pri- lige.
serne paa klipfisk -har en synkende ten- I S l and s fis k e t. Efter med-
dens. .
. Opslag - 5.' 20/9: General"konsulatet deleIse fra generalkonsulatet i Rey- 13ilbao tE)legraferer .19. september: . Uke- kjavik er der iaar nedsaltet paa 1s- tilførsel ~~50 kvintaler, islandsk. Klipfisk- land 106001 tønder fiskepakket .f?eholdning Bilbao: .. 500 .norsk, 10000 is-
)~ndsk.Priser: nors.k 105-120 pesetas, sild.
·islan,ds).{ 120-1.26. KursE)J;': ,pund. 2,8.53,
f~'apcs 55.
Kystmakrelfisket 1921.
Hvortil indbragt Til
I '
HeravI uken kg. I Ialt kg.
Bergen ... 27/8 1175930 Hisken ... 2/7 25700 Haugesund .... 2°/8 211 550 Skudenes ... 20/S 19900 Stavanger ... 1°/9 241 400 Egersund ... 1°/9 116850 Kirkehavn ... :13/8 125500 Flekkefj ... 2°/8 49850 Farsund ... 1116 41 000 Kristiansand
"l
16/9 9/ 9 10000 9500 }I 492890Lillesand ... 17/9 500 126380 Arendal ... 17/9 760 130320 Grimstad ~ ... 17/9 2064 120854 Risør ... 16/9 1770 76410 Kragerø ... 17/9 2900 178030 Langesund ... 17/9 17300 235600 Nevlunghavn. 28/5 104000 Fr.værn ... 18/6 234700 Vasser ... 1°/9 5000 236260
Horten og omegn 1°/9 30600 155740 Kra.fjord ... 10/9 166450 Onsøy ... · ... 1°/9 380000
f 10 ' 2 100
)196400 Hvaler ... \ /9
17/9 2000
Fredrikstad .... 17/9 5000 272360 Fredrikshald .. 17/9 5500 178 100 Tils. 94994[5212914
Mot i 1920 ... 102 660 5 694 900
Av fangsten er 2 688 680 kg. fisket med garn, 1 423 804 med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper.
Fangstens anvendelse: Solgt fersk 4 678 814 kg., iset til eksport 294900 kg., saltet flekket 208 300 og saltet rund 29900 kg.
Forskjellige utenlandske meddelelser.
Barcelona 12 september: Kurs paa Paris 54.40, kurs paa London 28.76.
~ons ulatb~rttnlngtr.
Fra legationen i Havana, dat. 23 august 1921:
Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vane i tidsrummet 8 august-17 au- gust meddeles føigende:
1ndførselen androg til 1415 kas- ser.
Beholdningen pr. 19 august var anslaat til 6000 kasser fisk ialt~
21 september 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 299
hvorav 2000 kasser norsk fisk og
Opgave
4000 kanadisk. over sildefisket paa øst og vestkysten av Skotland, Orknøerne og Shetlands- Priserne var ifølge »Revista Ofi- øerne og paa kvsten av Northumberland fra 1 januar 1921 til 3 septbr.
eial« for kanadisk og Alaska $ 11.00 -'1921 og for den samme tid forrige aar.
---'$ 13.50. Norsk fisk noteres med Ved fiskeriagent Johnsen, Hull.
$.13.50.
Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy:
London 60 div. $ 3.66 pr. ;t.
Paris 3 div. $ 0.39'1/4 pr. 5 fr.
U. S. A. 3 div. % % P.
Skrivelse fra Utenriksdeparte- mentet, dat. 14 september 1921:
Under henvisning til tidligere korrespondanser angaaende klip- fiskmarkedet i Argentina tillater man sig at meddele at handelsraad Sandberg i ovennævnte emne under 16 f. m. indberetter følgende:
»En av de ledende importører av klipfisk i Buenos Aires ligger i underhandling om kjøp av større partier islandsk klipfisk som even- tuelt vil bli sendt fra Island til Liverpool for omlastning til Argen-
Sted
Vinterfisket (l januar- 31 mars) ...
Sommerfisket (fra 1 april) Norihumberland ....
Østkysten ...
Orknøern~ ...
Shetlandsøerne ...
Stornoway ...
Castlebay ...
Andre steder vest- kysten ...
Glasgow ...
Ialt sommerfisket .. ..
Ialt for vinter og som- merfisket ...
Total fangst 1921
I 1920 Crans
I
Crans147343 186008 29 148 61 903 221 011 385266 20152 26152 168 145 86043 14535 42 194 17600 11 139 13225 32 160
- -
483873 644857 631 216 830855
I
Saltet ganet EksportertI I
I
1921 . 1920 1921 1920
i
Tønder
T~nd~rl
Tønder . . . . Tønder9210 8741 63\8', 41 486
- - - -- - - - ----~
, ...
907 9213 - -
156907 309090 10'1 549 '54905 25913 34975 13691 - 198767 103552 111
6,25
266913051 41 403 2373 485 23109 13953 1 732 - -
8661 '4 172 - - -
- - 469301 36404
- - - -
427315 516358 278 100 94463 - - - - 436525 525099 284418 135949 tina. 170 eif. Selvfølgelig har ogsaa valu- Priserne var:
Saavidt mig bekjendt har der ikke taforholdene hat indflydelse. paa pr. pund.
tidligere været gjort forsøk paa at markedets situation. Japansk fisk Norsk aal ... J6 11,75 indføre islandsk fisk til dette mar- har ikke været offereret paa her- Danske rødspætter Ill. " 1,00-:-1,80 ked.«
Fra generalkonsulatet i Rio de Janeiro til Utenriksdepartementet, dat. 17 august:
»1 juli indførtes ialt 8894 helkas- ser klipfisk, hvorav fra Norge 6900, fra England 1504 og fra de Fore- nede Stater 490 kasser. Beholdnin- gen beregnedes ved maanedens ut- gang at være 2500 kasser. Priserne har i den senere tid steget noget og noteres nu til 190 it 20'0 milreis.«
Fra konsulatet i V'enedig til Uten- riksdepartementet, dat. 8 septem- ber 1921:
I løpet av august maaned blev in- gen tørfisk importert hertil.
Derimot blev en hel del forretnin- ger avsluttet i ny rundfisk for promt leveranse fra Bergen og Fin- marken. Der har været livlig' efter- spørsel og priserne begyndte snart at stige.
Sa ale des steg prima vestre' fra Lit. 575 til shillling 140 og derpaa til kr. 195, altid eif. Venedig.
Finmarksfisken, primavare, steg fra Lit. 500 til shilling 125 eller kr.
-, - . -
værende marked.
Fra konsulatet i Messina til Uten- riksdepartementet:
Import av stokfisk og klipfisk til Messina i august maaned 1921.
Stokfisk.
I samme uke ankom til Cuxhaven fiskemarked 16 Nordsjø- og l Is- landstrawler, 4 seilfartøier, 1 dansk motorkutter og 47 kystfartøie.r "med tilsammen' 995150' j. '})bnci'· ! _mot 1 764247 pund i d~n foregaaende uke. 15 trawlere hadde drevet 'slide- Fra Genua ... kg. 49,850 fiske og kom ind med' tilsammen
Hamburg ... ... " 40,700 608000 pund, gjennemsnitlig 40500
" Bergen ... " 142,650 pund. Priserne for fersk sild vari- Ingen import av klipfisk. erte fra .Jf 1.70 til 3.0'9 pr. pund.
Kurante priser: En islandstrawler kom ind med en Stokfisk primario ... Lit. 490 % kg.
l
fangst av 107000 pund.-- mercanhle .. " 425 - "
Klipfisk lste kvalitet " 395 - Stokfiskpris, offentlig autorisert, vi- deresalg (prix des revendeurs): MOll- ille Lire 4.50 pr. kg.
Priserne var:
Hyse I ... , ... 16 2,28~4,09 pr. pund
" Il ... _ ,,1,80-3,01 Torsk 1... 2,3'1--3,43
" H ... _ ... " 1,92 -2,70 mark~d$b~r~tnin~~rm.
\).
Sei ... .H Rødspætter I .. '
,,1,41-2,02 l
" . 4,55....:...5,0~
Fra Norges fiskeriagent i Tysk- land, Johan Reuseh, dat. Hamburg
Kveite L ... . Pigvar L ... .
" 3,10-6,tm. .
" 9,50~ 14,00 ~ 16 september 1921: Til Geestemiinde fiskemarked an-
I uken fra 5 til 10 ds. androg til- kom 5 Islands- ogr 39 -Nordsjøtraw- førslerne til St. Pauli fiskemarked' lere, 1 tysk-kutter og 2 danske kut- til 570 000 pund, derav 568 500 pund -tere 'med lils-ammen' 1995~ 935 pund.
med tyske damp- ogseilfartø~erog Tilførslerne . var adskillig i : mindre 1500 pund fra Norge og Danmark. end i den foregaaende: uke. Islands-
300 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERlBEDRIFT fRA FISKERIDIREKTØREN 2l september 1921
De irske fiskerier.
(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)
August 1921 August 1920 Cwts. I
~ Cwts.
I ~
I
For alle sorter tils. 53561 25904 57662, 38977 Specifisert for følgende sortfr:
Sild ... 35034 12 100 39453 24420
Brisling ... - - 60 18
MakreI ... 12737 3805 12 187 5420
Torsk
...
666 1 675 444 687Lange ... 177 207 13 16
Hyse ... 251 231 382 295
Hvitting ... 623 678 1 428 1 105
Flyndre ... , . 1 630 3667 1 623 3746
Skate og rokke ... 635 490 374 345
trawlerne hadde en gjennemsnits-I Saltsildmarkedet maa betegnes fangst av 112500 pund og Nordsjø- som meget fast. Efterspørgselen trawlerne 41100 pund. Av fersk fra Indlandet er usedvanlig god og sild blev der ilandbragt 411 365 skulde denne livlige efterspørsel
pund. vedvare, er en videre prisstigning
Priserne var: ikke udelukket.
Hyse I. ... J6 1,77 --3,90 pr. pund 1,28-2,96
Il ... . Torsk 1.. .... ..
" IL ... ..
Sei ... ..
Rødspætter I Kveite I ... . Plgvar I ... ..
" 2,00-3,93
" 2,01-3,29 1,70-2,50 3,80-6,95 3,15--7,75
" 8,70-12,90 Til . Hamburg-Altona ankom ukens løp ca. 1112 million pund tysk trawlsild. Priserne var i begyn- deIsen av uken fra .ill 2.80' til .,#
3.10 og steg i slutten av uken til JIt 3.75~.10 pr:. pund.
S a l t s i l d-ID ark e det.
Fra Skotland ankom hovedsagelig med direkte dampere ca. lO' 000 tdr.
og fra Norge ca. 5000 tdr.
Efterspørgselen var uforandret livlig og priserne gjennemgaaende høiere. Ogsaa norsk sild var godt søkt og tilførslerne kunde slankt placeres. F0'r 19'21 slosild betaltes optil .ill 320 pr. td., hvilket er en prisstigning mot forrige uke av ca M 40-·50 pr. td. Vaarsild og skjære- sild holdt sig omtrent uforandret.
Den tyske statsbeholdning av gam- mel n0'rsk sl0'- og vaarsild er nu rømmet i første haand, idet den hele beholdning - for Hamburgs vedkommende alene ca. 40000 tdr.
- efter forlydende skal være solgt til en pris av ca. JIt 55 pr. td.
Priserne var:
pr. tdr.
1921 slo ... J6 300-320
" vaarsild 4/500. .. " 240--250
"
5/600 . .. " 250-260skjæresild 30/40." 550
"
do. 40/50, 50/60,60/70 .... " "
1920 slo, 4/500 ... "
1921 Skotsk large fulls . "
" fulls ... "
"
"
1920 "
matfulls .. "
matties '" "
large spen ts "
crownfulls. "
540 200 800 750 700 650 500-550
450 Alle sorter aarsfanget crown- brands gjennemsnitlig .ill 50 pr. td.
høiere.
Det tyske sildefiske hadde i uken fra 2 til 8 ds. et utbytte av 8525 kantjes med 42 loggere. Totalfang- sten til 8 ds. andr0'g til 57 0'46 kant- jes med 266 loggere mot 42 653 kantjes med 218 loggere i 1920.
Priserne for tysk sild er: Supe- rior .ill 800-820, Sortierte .ill 760'- 780, Prima .ill 700-720 og Kleine .ill 680-700 pr. td. fob. fiskerihavn.
ttltgrammtr.
Ferskfiskmarl<edet.
Opslag 3. 20/9: Fiskeriagent John- sen telegraferer 20 september: Dagspris
prima nordsjøfisk, kveite 12 shilling pr.
stone, flyndre 9-12, hyse 4-5, torsk 6 -9, kolmule 6-8. Avfaldende kvalitet halv pris. Moderat tilførsel og efterspør- sel. Ubetydelig sildefangst.
De skotske havfiskerie." i 1920.
Indberetning fra fiskeriagent Hans Johnsen, Hull.
S i Ide t ra w l in g.
Sildetrawling i britiske farvand begyndte først for omkring 15 aar siden. Der blev imidlertid tat liten interesse i denne nye metode før i 1,908, da 21 skibe trawlet utenfor Aberdeen. Men det var først i 1912 at fisket blev av nogen betydning.
Saaledes var den samlede trawlfan- get sild i dette aar 5714 cwts. og i 1913 gik fangsten op til 12 106 cwts.
I 19'14 fik man ikke anledning til trawlingen paa grund av krigen.
Imidlertid fandt en gjenoptagelse av metoden sted i 19'20. I løpet av sommeren torvførte mange traw- lere leilighetsvis sild som var fan- get nær overflaten eller paa mid- dels dybde paa forskjellige banker i Nordsjøen. Den 25 august tok silde- trawlingen fat for alvor 9g fortsatte til sæsongens slut den 2 okt0'ber.
De rikeste fangstfelter viste sig at være, hvad man kjender under nav- net »Fladden-grounds« fra 80--120 mil nordost og øst-nord-ost for Aberdeen. Før krigen blev der trawlet meget der, men ingen sild blev fisket den gang. I 1920 blev derimot en stor. mængde av sild fisket paa disse banker, og den al- mindeligemening blandt fiskerne var at silden hadde samlet sig der for at gyte. For da fisket begyndte, saa blev størstedelen av silden fun- det fuld av rogn og melk.
Ved sæsongens begyndelse' blev den almindelige fisketrawl brukt.
Men for at forhindre silden
l
at und- kom,rue under indhalingen av traw- len, blev maskerne gjort mindre end før. 5 eller 6 skibe blev saale- des utstyrt med en speciel trawl, og deres fangst blev langt rikere end de skibes, som anvendte den almin- delige fisketrawl. Ogsaa ca. 30 ty- ske trawlere, som arbeidet paa Fladden-bankerne samtidig, var me- get heldige 0'g hadde en særdeles rik fangst. Sildetrawlingen blev dre-21 september 1921 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 301 vet i dagslys, og de bedste fangster
blev i almindelighet tat i tiden 10 fm. til 5 em. Baaterne gaar med fuld fart, og det siger sig selv at de hurtigste skiber gjorde det bedst.
Fra Aberdeen alene var 71-trawlere beskjæftiget i sæsongen. De fore- tok fra en til seks reiser hver baat ut til fiskehankerne. Det heldigste skib tjente paa fire reiser ~ 2553.
De dernæst følgende fortjenester var ~ 2200, ~1848, ~ 1744 og ~ 1662.
Silden var av meget god kvalitet og bestod hovedsagelig av fin fuld-sild, hvorav der gik 820-900 pr .. eran.
Den samlede fangst blev kjøpt til saltning og røkning, og kvaliteten var som nævnt i alle dele udmer- ket. Det samlede antal sildetraw-
De skotske fiskerier.
(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)
August 1921 Januar-august 1921
Cwts. I Cwts.
I
For alle sorter tils. 863639 546025 4084094 3696417
- - - 1 - - - 1 - - - 1 - - - 1 - - - -
Specifisert for følgende sorter:
Sild 619053 272471 2260838 1 089474
Brisling - - 8 521 993
Makrei . 20 436 5 234 49 116 20 788
Torsk 38 740 50652 525932 732 156
Lange 19304 12221 97375 75563
Sei 5 506 2 176 78 303 39 822
Hyse 83555 81 058 590439 876 797
Hvitting 19026 9613 107065 98649
Flyndre 7460 21 793 52953 181 783
Kveite 13 332 47 761 57 580 249 642
Skate & rokke 18081 8848 131 199 88838 -s-a-m-m-e-ti-ds-ru-m-1-9-20---.71--8-75 065 1 758 1051 5105 2121 5051 512
---~---~---~---
le re i tiden _ 25de august til 2den E t kor tre sum
e
a v fis k e r i e r nei m a ane den.oktober Var 180, og ilandbringeIsen Fangsten for trawlerne saavel Trawlerne som fisket paa kysten androg til 10830 erans til en værdi paa kysten som paa fjerntliggende gjorde betydelig fangst av )'>Lemon av ~ 36714. fangstfelter var meget smaa, grun- Dabs« (Pleuroneetes miroeephalus), IlandbringeIsen av trawlet sild fra det mangel paa fisk. I motsætning sandflyndre, mens fangsten av smaa utlandet indskrænket sig til nogle til almindelig praksis gjordes ingen hyse og hvitting var som oftest ubetydelige ladninger fra en norsk større fangst av hyse paa felter usælgelig. Antallet av store line- trawler, som foretok tre turer til hvor silden gyter. Trawlerne som baater mindsket med et antal av 81.
Aberdeen. Dette var praktisk talt gik paa længere turer hjembragte Damplinebaater som fisket paa fje~
intet sammenlignet med de store liten fangst og mange dækket ikke ne fangstfelter hadde stor fangst av tilførsler fra tyske trawlere før utgifterne. Endel trawlere torv- kveite, lange, skate, rokker og krigens utbrud. førte betydelig fangst av sild fra brosme, mens andre linebaater had
Over tre fjerdedele av den traw- »Fladden« grund, mens andre baa- de liten fangst grundet haaens her lede sildefangst _ tilførtes Aberdeen ter som ikke hadde et speeielt red·' jinger paa redskaper og fisk.
Der blev gjort forsøk paa at gjen- skap for sildetrawling søkte forgjæ- Drivgarnsfisket efter sild var en opta Stranraer som trawlereentrum, ves efter silden. skuffelse.
men denne tanke blev opgit da bare
nogen faa trawlere opererte fra fortoldes. Denne artikkels bestem- de dem paahvilende avgifter i Por denne by. De trawlere som hadde meIser gjælder ogsaa postpakker og tugal og tilliggende øer. Undtat fra sin station i Granten og Dundee ar- reisegods, som ikke er personlige denne artikkel er fartøier som paa beidet udehikkende i Nordsjøen, og bruksgjenstande. Artikkel 2: Und- dekretets publikationsdag vil være hovedsagelig paabankerne utenfor tat fra 'artikkel 1 er varer som be- underveis til portugisisk havn. Ar øerne'
May
og BeIl
Reek. vislig er underveis eller hefinder tikkei 7: Dette dekret trær straks- - - - sig i toldoplag paa dekretets datum. ikraft.
Artikkel 3: For varer nævnt i denne
Det Portugisiske dekret om
forhøieise av toll- og skibs-
artikkel og som kommer fra hvil-avgifterne"
kensomhelst havner i Europa nor- denfor Frankrike maa fremlægges Fra legationen i Lissabon har oprindelsesbevis: kaleiumkarbid, pa- Utenriksdepartementet 8 september pirmasse og masse i hvilkensom- mottat følgende telegram: Det de- helst stand eller hvilkensomhelst kret, soml idag publiseres lyder i art for papirtilvirkning, alle slags hovedsaken som følger: Artikkel klipfisk, søm og spiker uspecifi- I: Varer som kommer fra Norge 8ert. Artikkel 4: Varer som paa eller er av norsk oprindelse skal· frilager blandes med varer av norsk betale paa Portugals og tillig- oprindelse ikke indbefatlet iartik- gende øers toldsteder 5 gange keI 2 behandles efter artikkel 1 ved de dem paahvilende importavgif- fortoldning. Artikkel 5: Falsk an- ter og surtaxer. Beløpet at betale givelse av oprindelse straffes som i guld eller hergjældende mynt toldsvig. Artikkel 6: Norske far- til dagens kurs paa den dato varene tøier paalægges det femdobbelte avDe forhøiede portugisiske toldsatser.
Legationen i Lissabon har tele grafisk indberettet følgende ti Utenriksdepartementet 13 septbr.
Ifølge tolddirektoratets uttalelse femdobles bare egentlige toldsatser i guld mens de av toldvæsenet sed vanemæssige beregnede ekstraav gifter overhodet ikke berøres av forhøieisen. Den forhøiede sats for klipfisk dreier sig efter nuværende ster lingkurs omkring 1700 reis pr kilogram.
302 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 21 september 1921
Behandling og vrakning av Is-
Naar fisken har ligget 3 uker i salt AUe f:iskestabler er god indsvøpt oglandsl< klipfisk.
ansees den for saltmoden eller fuld- overdækket med presSienninger. Først Indberetning av 10 august fra P. Gurskevik saltet. lægger man gjerne en bastmatte nær- om en stipendiereise til Island og Færøerne Ved de islandlske salterier er som ,mest fisken, utenpaa denne en inpreg-for at studereklipfiskbehandling og
klipfiskvrakning. regel bygget store rummelige l-etages nert pressenning, og dertil brukes ofte ] eg reiste fra Berg,en m:ed dis »Si- vaskehus av cement. I disse vaskehus i regnveir solide oljede seildukspres- rius« den 4. mai og kom til Reykjavik er anbragt en række vaskekar lang's senninger utenpaa det hele.
den 9. s. m. væggene. Der er indlagt s:pringvands- Som det vil fO['staaes, er den island·
Straks efter ankomsten og efterat ha rør med en kr:an til hvert vaskekar ske maate at 1stelIe sin flLsk paa meg.et f,aat sikret mig hus:ly~ opslØkte jeg den og holdes saaledes vas,kevandet rent kostbar, og er der i en stor fiskefor- noriske generalkornsul hr. Bay og. over- til enhver tid. I cementgulvet er med retning nedlagt en betydelig større ka- bragte medsendt anbefalingsskrivelse visse meHemrum i lsmaa fordypninger pital der end her tillands forholdsvis, fra hr. filskerlidirektør Asserson. anbragt jernrister der optar. spildvan- men det iskyldes landets veirforhold Ved g'eneralkonsulens hjælp kom jeg det. Vaskerne er under arbeidet iført og ønsket om at varen kan opnaa den i forbindelse med fler:e av stedets fir- vanter og vasker Hskenmed dertil bedste kvalitet, at man erfaringsmæs- maer som driver fiskeforretning. Like- paslsende koster. Hvad kOIsten og van- sig ,er kommet til en saadan frem- ledes utvirkedes ved andragende av ten ikke greier at fjerne under rengjø- gangsmaate.
konsulen tillatelisle hos ministeriet tlil ringen, fjernes med en kniv fastg'jort Foruten den almindelige soltørring s.tedets overvraker, Jon Magnusson, at med et passende langt baand til kar- har enkelte ogls!aa anlagt kunstige tør- meddele ,aHe de oplysninger jeg: ønsket rets kant. kerier ved daimpopvarmet luft. _ Jeg vedrørende klipfiskens behandling fra. Under vaskningen stikkes fisken i besaa ,et saadant tørkeri i Reykjavik.
først til ISiidst vand bare ,et øieblik og faar ,saaledes Eieren, H. P. Duus, fortalte, at i 1920 Efterat diSise første forberedelser var ikke anledning at gi fra slig noget av tørket han al sin fisk i dette tørkeri ordnet, stod det da igjen :tor mig at sin saltholdighet. og at fisken blev pen og holdbar, men faa gre~e paa alt av interesse for rei- Efter vaskningen sættes fisken aUer paa :tolI1espørsel hos overvrakeren er- sens formaal. Jeg var gjentagne gan- i store stabler olg strøes med alminde- klærte denne, at den hustørrede filsk ger ISlammen med overvrakeren og be- Hg salt (Ibizas,alt) mellem hvert lag, likke staar paa høide med den soltør- søkte forskjellige salterier, vaskerier og og den kan da staa uten omstabling rede paa nogen maate, og særlig hvad
tørkerier. til tørkeveiret indtræffer. smak angaar.
Han! meddelte uforbeholdent alt I landdistrikter, hvor man ikke har Dog, sa han, kan hustørring med hvad jeg spurte om i sakens anled- saa tidsmælssige indretninger som fordel anvendes som eftertørring av ning. Likeledes var alle private fiske- ovenfor nævnt, vasker man i baater el- fisk, som har staat ute og er blit næ- grosIslister og bryggeformænd, jeg kom ler fjæren, men overalt iagUar man sten færdig; men som ved indtræ- i berøring med, meget meddelsolmme at samtidig som fi~ken bllir fuldstæn- dende langvarig uveir ikke kan faaes og forekommende. dig ren mister den allikevel mindst helt tør. Altsaa i mange tilfælder en Fiskebehandllingen paa Island fore- mulig av sit isalt. Det salt som ligger god nødhjælp, naar det gjælder at faa gaar i store træk paa følgende maate: igjen paa den vaskede fisk,fjerner fisken færdig til en bestemt tid. Men 0ieblikkelig fisken er kommet om- ISlomime ved at dyppe den i vand; men det er baade i anlæg og drift, særlig bord, slagtes (blog'ges) den og det gjø- andre lar det følge flisken paa tørke- med høie kulpriser, saa kosltbart at det res med kniv, helt til ryghvirvlehe. plad.sen og drysser det av der under brukes kun i nødsfald.
Derefter anbringes fisken i binger paa tørkebehandlingen. I Reykja~ik var ikke fisken mere end dækket, dog likke saa høie at trykket av Tørkebehandlingen foregaar i al- halvtør da jeg var der, og kunde saa- tyngden gjør fisken skade. Derefter mindelighet paa planerte stenplattin- ledes ikke der faa greie paa hvorledes sløiesl, flekkes og vaskes den fuldstæn- ger langs veiene, ofte langt fra isjøen. fisken vrakes, men li Havnafjord var dig ren med kost, baade paa skinsiden Transporten av fisken foregik ved la- der Hsk som manglet bare l
a
2 dage.og fiskesiden, hv:orefter den lægge:s stebiler. DisIse s,tenplattinger er flere Efter at ha besøkt Havnafjordoig pent og jevnt for nedsaltning. Som s,teder gj.ennemkrydset av skinnegang faat rede paa forholdene der, fik jeg fiskesalt foretrækkes baade paa Island og ved traller spredes Oig samles fli- overlfal'e overvrakeren i Reykjavik til og Færøerne Ibizasalt, da det gjør fi- sken, der sættes i store langstrakte at slaa følge NI Havnafjord og demon- sken hvitere end andre saltisorter. stabler. Rundstabler saa jeg iklæ deT strere for mig den islandske vrakerme- Her kan indskytes den' bemerkndng borte. tode. Han gik igjennem en del fisk at størsteparten av den islandske fisk Efter ,en -dags tørke stod gjerne fi- der var næsten tør og underviste mlig blir fanget ved trawlere og større fi- sken 2 dager i stabel. Efterhvert Slom om hvad der kaldes lste, 2den og 3dje ,~kekuttere, som tildels ligger ute i uke- tørkning:en ISlkred frem, sattes stablerne . sort samt vrak.
vis og som salter sin fisk ombord. høiere og i sidste halvdel av tørketiden 1 ste s ort
Efter at fiskem har ligget 4
a6
·dager økedes vegtern eller presset ved hjælp bestaar udelukkende av den fineste fisk, :i salt, stables den om igjen, salteis av sten paa stablerne. velbehandlet fra først til sidst. Fisken paany og sæites da gjerne i stabler Man regnet med at naar fisken faar skal ikke være skadet av klepp, stikker saa høie som skiblslfummet tiHater, og 6a
8 dager god tørring er den ut- eller andet redskap benyttet under til-i land op til 3 meter. skibnJngstør. Forts. side 304.
norgts utførst) au fiSkt""odukttr fra
1januar tU
1~ Stpt~mbtr 1921og i
uk~nsom
~ndt~ l~stpttmbtr.
Fetsild Nordsje-Islands-Klipfisk, Klipfisk, Rot-Hyse, Anden D.m. R.m. Brun Haa- Toldsteder Vaarsild og skaaret Storsild sild Brisling sild norsk islandsk Rundfisk skjær Sei rund terfisk Rogn tran tran Blank blank Brun kjærr. tdr. sild tdr. tdr. etc. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. kg. kg. kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr-
Kristiania ... 9 933 140 ---4610 -100 100 . 3520 --308 3065 -41 497 122 - Sandefjord .... -------------------- Kristiansand .. 1485 -----637 -,-----1 ------ I -:i IEgersund ... 53509 . -------------------- Stavanger ... 57681 203 --711 100 45 -------2 ----- Kopervik ... 37277 ' 283 4 --336 -------------- Haugesund .... 173867 280 1417 -177 5425 1188 ------------- Bergen ... 111 001 13 121 15784 806 1014 50 2051 634 -3047117 195895 604170 234000 372 121 10765 12544 2384 2589 3594 4461 315 Florø ... 30112 2116 7066 -3777 -180500 ------299 ------ Aalesund ... 1525 . 1204 67290 50 36 691 7036251 -76525 -17140 -1550 12781 9657 473 75 1056 591 22 Kristiansund .. 748 5959 66935 --2000 10931 051 ---137020 --5078 7 --60 261 -- Twndhjem .... -48691 77 550 --587 4265 --200 198275 --163 5 --12 17 - Bodø ... 26 5672 712 --
-
247140 -378700 ----1516 --._-_. -- Svolvær ... -2251 ------532250 ----, 1526 3768 ----- Narvik ... , ... -2030 2 -----150 -------2 --- Tromsø ... 168 3818 ----200 -111 950 56000 800 14790 26300 -316 -66 -112 - Hammerfest *)-
3092 ------555220 500 2800 5410 -------- Vardø ... -34 -------42800 --35750 600 -80 ---30 225 Vadsø ... -3 ------2500 --2000 ----3 9 --9 Andre ... -1903 19260 ---109760 ------------- ---------------- Ialt 467408 91593 256160 856 5715 9189 205672&7 -4747312 252695 963725 291 950 400571 32437 29444 2857 2776 .E~ 5594 571 I uken 9444 7965 7754 148 205 I 916 769195 -328 120 18000 88145 13000 47460 100 1058. 46 ' 237 22 511 ---------~---~ -- Hærdet Hval-Sæl-Bottle-Sild, Makrei, MakreI. Laks, Levende Anden Fisk, Fiak, Fiske- Sildetran Sild; fersk Hummer saltet Sildemel Sælsklnd Hermetik Toldsteder hvalolje tran tran nosetran rekt saltet fersk fersk aal fersk fisk i fartei saltet guano kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. tdr. ks. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. stk. i tdr. kg. kg. kg.-
Kristiania ... -2905 649 -758 30 ---22594 466 34835 --394 ---10450 Sandefjord ... ------------------- Kristiansand .. -----1457 -7357 287256 2388 6268 13295 199574 -2~ ---24173 Egersund ... ----100 15386 ----270 13265 ------18 Stavan~er ... -----5620 4089 56101 16 -8034 28715 3182 66236 1200 --217652 1049900 -5682399 Kopervlk ... ------826 -----5512 -5160 ----123 139 Haugesund .... ----3727 424160 14063 6 -6460 -99187 19387 --259000 --140238 Bergen ... -300 1424 7 2773 18.074 3460 35 1260 230168 . 32864 41054 8491 5400 637 187610 700 230470 907627 Florø ... ----1637 ----. 15801 -11134 350 1070075 -90000 --12974 Aalesund ... -251 12195 904 1056 26315 5581 --450 3250 332451 60 196691 93 161 480 1243600 83812 58744 Kristiansund . -----5708 ---365 -440 --20 -507000 -30582 froridhjem .... 752 -75 -5808 18037 2405 --180974 -611 548 . 475 -2971 35277 56500 -214369 Bodø ... -------------------l 750 Svolvær ... -----4066 ------550 ---24500 463100 -- Narvik ... ------676 ---1010 -188598 -110 7 ---- Tromsø ... --1095 -915 2 ---162 -14935-
-58 450 23500 21225 3394 Hamm erfest *) --571 -1050 ---------599624 ---134 - Vardø ... --4 -90 --------729099 102 ---- Vadsø ... --. 93 --41 -----1530 -79905 --128100 -- Andre ... ----90 91 7450 --_.
2905 700 496 ---215000 -26209 Ialt 752 3456 16106 911 27690 514892 89060 7414 288516 468406 74738 1372 216 295069 2687264 4304 975969 3687400 335641 7236066-- --=-I--=- ---
I I uken 793 -898 557 -465 -452 I 6640 96444 849 366579 7 70 {100 --213546 --- *) For 2 uker.tV >-' CJl rP '"O r;-
a
O" ~ <D tV-
c::~
t"""i
o o~
t""" CIl ~~
Z o ::d CIl ~I~
tIl~
o ;:d~
"il ~ "il u; A~
o ;;a tIlQ
~ ;:d tIl Z C;J o C;J304 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 21 september 1921 virkningen. Den skal være pent flæk-
ket med ryggbenet kappet saadan at blod:stubben ,er helt fjernet. Den skal ha fast bund, lys (hvit)' saltfarve, end- videre være velpresIset, fuldstændig ren og godt lagringstør.
Fisken maa ikke være skadet av sol eller for sterk varme.
2den snrt
bestaar av fisk som er tilvirket av frisk god vare, men som under behandlin~
gen har faat smaa feil.
Av slike feil kan fremhæves: Mindre hul efter klepp, kniveUer istikker,revner i kjøtet efter :slag eller støt under lemp- ning, mindre pen flækking, revne ørne- ben, litt skadede buker og i det heletat fisk der ikke fylder kravene ,til lste sort vare.
Fisken skal være lagringstør og ikke skadet av sol eller varme.
3 d j e s o,r t
er den fisk, lSom har været overstaat i sj øen eller ovedigg,ende ukverket paa land, har leversprængte, galdesprængte eller skadede bu~er, revne ørneben, slurvet flækket, har rundspor, er Iskruk- ket, revnet, sterkt skadet av klepp, slag eller støt, daarlig vasket o. s. v.
Fisken skal være ,lagringstør og ikke meget skadet av s.ol eller varme.
Vr ak.
Denne s0'rt bestaar selvfølgelig av fisk der er saa fuld av feil, at den ikke kan indgaa under 3dje sort og finder det ikke her formaalstjenlig nærmere at beskrive den.
Behandl1ingsmaaten i Havnafjord var aldeles den samme som i Reykjla- vik og som oVlenfor beskrevet. OrUlldet den mangelfulde kommunikation kunde jeg kun besøke disse to steder paa Is- land. Forresten oplyste overvrakerea, at naar man vet hvolfledesl fisken be.·
handles paa et sted, har man dermed greie paa behandlingsm,aaten paa hele Island. Islands mangeaarige vraker- lov har efterhvert fremtvunget 'en ens- artet behandlinglsmaate over hele lan- det.
Efter 2 ukers ophold paa Island be- nyttet jeg den første leilighet og reiste til Thorshavn, F ærøerne.
PaaJ Færøerne besøkte jeg under mit 12 dages lange ophold forskjellige ste ..
der, SaalSIOm Vaag paa Suderø, M'id- vaag og Sandvaag paa Vaagø og et par mindre steder paa Strømø.
Tilvirkningsmetoderne var i det hele tat den :S'amme paa Færøerne som paa
Island, saa at beskrivelsen av islands- f:iskens behandling ogsaa gir utlryk for behandlingen av færøfisken.
Saa til:slut Htt om ilSilandsHskens ,og færøfiskens kvalitet.
l. Den tslandske fisk ,er i regelen mer kj øtfuld og fet end den norske, kanske ogsaa mer vandfuld og i det hele tat større, særlig da trawlflisken.
Den har ty kke buker, er ikke ut- sprængt av sild, s.om den norske vaar- torsk ofte kan være, men hvad velsmak angaar er den norske fisk langt under- legen, det vil :si i feTlSk tilstand.
Den ,er i sammenligning med f. eks.
søndmørsfisk tør og mindre appetit- vækkende.
2 .. F ærøfisken derimot er av særdeles fin kvalitet. Den er gjennemgaaende smaafaldende, men endnu fetere end islandsf,isken og, særdeles vellsmakende.
F ærøfisken er efter min formening en let vare at behandle for at frem- stille til et l ste klasses produkt. F ærø- f:Lsken stod !olgsaa, efter hvad færøiske tilvirkere fortalte, høiere i prits: end den islandske før krigen, men grundet den slappe kontrOll av varens kvalitet, der raadet under krigen, blev ikke den før brukte nøiagtighet under tihnirkningen anvendt, og av den grund er den fær- øiske ikke saa høit betalt nu som den islandske.
For at ta sit mon igjen og op:rette det forsømte, blev der fra l ste mai d.
a. ved lov paabudt at al leveranse ng salg av saltfisk ska1 for,egaa under tvungen' vrakning.
Paa Thorshavn var et mindre partli færdigtørret klipfisk av aarets fangst.
Stedets ,overvraker, hr. jakobsen, viste paa opfordring hvorledes mian sorterer den i l ste, 2den og 3dje Isort.
jeg kjøpte en fisk av hver sort og overleverte dils!Se til hr. Fiskeridirektø- ren li Bergen.
Disse tre fisk blev efter min an- modning uttat Islik, at de kunde repræ- sentere gjennemsnitskvaliteten av de til eksport utvrakede sorter.
Det spørlsmaal som i d.ette tilfælde ligger nærer, kan den behandlings- maate, der praktiseries paa Island og F ærøerne være praktikabel og i det hele tat gi et lignende resultat her hos os s,olm der borte? F.or at kunne danne sig en mening herom, kan kan- iske følgende oplysning være av in- teresse:
1. Paa Ilsland og Færøerne foregiaar saavid.t jeg vet, alt torskeHsker'i med
tra:wl, line og snøre. Ved F ærøerne kun med snøre. Følgelig er meste- parten av fisken levende, naar den kommer ombord. Av den grund blir f:Jsken fuldstændig fri for blod i kjø- tet ved den øieblikkelige slag,tning efter at fisken er kommet paa dæk.
Anderledes er det hos os" hvor stør- steparten av fisken fanges i garn ,og blir kvalt før den kommer op av sjøen.
Av den grund blir filsken daarligere og blir saaledes ikke saa hVlit. Dertil kommer at fisken gjerne blir staaende i sj øen baade 2 og 3 nætler, kanske med maven fuld .av sild, og det gjør ,sit til at det stivnede blod i aarerne viser sig i 'form av mørke striper, sær- lig i buken og ellers ved mørk og mat farve i det hele tat.
Ogsaa en anden ting maa nævnes:
Islandsfiskens og færøEskens salthol- dighet.
2. Is.lands-'Qig færøfisken er saa salt som den kan bli og er sterkt ;s,altvi- sende. Om dette er heldig eller i det hele tat mulig i oversjøisk eksportvare er et spørsmaal s,om de markedskyn- dige iaar besvare. En større fiske- kjøbmand paa Færøerne oplyste, at der av færøisk fisk blir sendt Istore partier fra Spanien til Amerika, men om dette er tilfælde kan j eg !ikke konstatere.
At islandsfisken og færøfisken er vel anset i det europæiske marked er uom- tvils:telig.
Men trods den forskjellighet ,i fangstredskaper m. v. som er tilis,tede meHem de islandske og færøiske fiske- rier paa den ene side ,og vore 'f.i,skerier paa den anden, tør j eg med bestemthet paastaa, at blev den norske fisk fr.a først ,til sidst behandlet med den sam- me nøiagtighet, renslighet og flid, som islands- og færøfisken, vilde meget være vundet.
Og jeg mener vi gj ør vel 'i at iagtta mange av de metoder, som anvendes av disse vore gamle frænder og som gj ør at de kan eksportere - vi kan vel si - verdens flineste klipfi'sk
I en tid som vor, med Isin store kon- kurranse, maa man mer og mer gj øre sig fortrolig med, at kun det bedste pr,odukt er godt nok, og med den sand- het for øie bør man i fællt~s:skap, fisker som tilvirker, stræbe henimot det store maal: Al fisk der sorterer under vor behandling skal blli nr. l.
Til reisen medgik 2 maaneder. Den var begunstiget av godt veir og var meget inteæssant og lærerik.
Ved eftertryk av disse meddelelser maa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs Boktrykkeri og N. Nilssen & Søno
