fiskets Gang

fiskets ^Gang

Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøreri.

ABONNEMENT Bergen ANNONCEPRIS:

14 aarg. kr. 6.00 pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa Fiskeri- Onsdag 25 juli 1923 lste side kr. 3.00 pr. cm. pr. gang, øvrige sider kr. 2.00 ved henvendelse til Nr. 30

direktørens kontor. Fiskeridirektørens kontor.

INDHOLI):

Fiskeoversigter. - Fiskets forløp. - Kystmakrelfisket. - I3rislingtilførsler. -- Vekselkursene. - Fiskemarkedet inden- og utenlands. - Avstandsbetegnelsen tilsjøs. - N::Ivigation- og motorundervisning for fiskere. - Danzig som marked for norsk sild og fisk. - Radio-

telefonen i fiskeriernes tjeneste. ~ Danske sildemarked 1922-23. - Førsøksfiske Nordsjørevet mai-juli 1923. - Sildeforsøkene fra Nord-Norge. -- Utførselstabel.

Fiskeutb:ytte

indtit 21-7-23 (De store fiskerier).

Storsild

Solgt Mængde

anvendt Op- fersk

fisket (iset Saltet sildolje til Opfisket

mæng- for mængde I

de eks- agn og

port) hjemme-I

I

forbruk 1000 11000

I

^{1000 1000}

I1

1000 I hl. hl. I hl. hl. stk.

389.61 77.3 _{275.8 36.5} II

I1 51623 I

Makrei (kystmakrei)

Tor s k (skrei og loddetorsk)

Lever

I

Mængde Mængde

anvendt I anvendt anvendt

til tran I

til til

tørfisk klipfisk _d.m.tran utenom

I

1000 1000

I

hl.

stk. stk.

21 789 25863 I ¹⁷⁰⁹⁸

Tilvirket

Rogn damp-

medicin- tran

hl. hl.

51852 85073

Fetsild (fra 1/7_2117)

'I

Op- fisket mæng- de

1000 hl.

1935 Solgt fersk (iset for eks- port) 1000 hl.

896.8

Vaarsild

Til Til Til Saltet sild- herme- hjem-

mefor- Olje, tik bruk I I

1000 1000

1000

I

¹⁰⁰⁰

hl. hl. hl. hl.

664 150.7 49.5 173

Brisling og smaasild tilført Stavanger (indtil 15/7),

Bergen (indtil 21/7), HaugeslI" d (iodtil 30/S) , Kopervik (indti 3°/6)

og Sandnes (indtil 3O/S), ialt

_ .. _~---_·_--;---;---c---·_--:---~'---c----,-~---~---;----7----'+;----"7

1

---:---,----

!SOlgt fersk Iset for Mæna. de Mængde Mængde

I

I Til sild·

I

^Brl.s-II

Opfisket! . , mden-, eks-, ; o . , flækket rund- til Optisket d Iset olje fabrik-Irl 1 ^h .er- Til agn Saltet r ^Blan-d·

mængde \ lands .'. port og saltet saltet hermetik mæng e kene

I

^{mettk mg mg}

I I

I

I I

Smaa- Mossa sild

1000 kg.

7.321

1000 kg.

6.154 1000

kg.

902 1000

kg.

211

1000 kg.

19

1000 kg.

35

1000 hl.

2.7 1000

hl.

0.3

1000 hl.

1.1

1000 hl.

1000 hl.

0.4

100011 hl.

hl.

0.91120564

hl. ^I! hl.

936 1411 hl.

65.18 Foreløbig værdiansættelse: Storsildfisket (slut) 2.3 million kr., skreifisket og loddefisket (Finmarkens vaarfiske) (slut) 26.9 million kr., vaarsildfisket (slut) 7.8 million kr. kystmakrelfisket (indtil 21/7) 2.5 million kr.

202 f l S K E T S G A N G 25 juli 1923

---~----- - - - -~--- --~--- ---~---

Fisket.

Uken 1 5 - 2 1 - j u l i . F et srI dJ i sk eter saa smaat begyndt enkelte

steder i Troms:fylke. I Kvæfjord er i de sidste uker tat op 730 hl. småå sild, hvorav anvendt til sildolje 500 og til agn 230 hl., pris kr. 5.70-7.00 pr. hl. I Skjærvøy er for Kjækan, Kaarvik og Rotsund tat op 750 h1., hvor- av til sildoljefabrikker 600 hl. og til agn 150 hl., pris Sl ~-131~ kr. pr. hl. I Badderen og i Karvik staar der l not ca. 3000 hl. hovedsagelig smaa fabriksild. Fra 1 juli da den -egentlige fetsildsæsong beregnes at begynde er der i Troms fylke fisket op 1480 hl. fetsild, hvorav anvendt til sildoljeindustrien 1100 hl. og til agn 380 hl., intet saltet. Fisket iaar er betydelig mindre end ifjor da der i dette fylke var opfisket i samme tidsrum 112 000 hL, hvorav saltet 46624 ·tdr.

Fra Sør-Trøndelag meldes at der sidste uke i Fillan er sat et notstængog hvor der ogsaa er foregaat et noksaa bra garnfiske. Der blev tat op 300 hl. noisild ...

alt iset til ~ksport og med garn er fisket op 900 hl., alt saltet tilhandelsvcire, .størrelse'4-5 streks. Prisen var for notsild 40' og for garrisild14-20 kr. pr. hl. Fra andre distrikter foreligger endnu ingen melding om fei- sildfiske.

for hele landet er der fra 1-21 juli anmeldt op- fisket bare 2680 hl. fetsild, hvorav solgt til s.ildoljefabrik- ker 11 00 hl. og saltet til handelsvare 900 idr. mot ifjor henholdsvis 113 780 - 66 140 - 46 664 og i 1921 15040 - 3945 -,15035. '

Bankfisket fra Aalesund var ganske godt i sidste^f uke. ' Fangstene var vistnokmeget ujevne, men det saml~de utbytte var bedre end tidligere iaaf. Der irrdkom 10 dampskibe og 70 motorbaater fra ,fangstfeltet foruten endel som drev nærmere land. Man hadde optil 4800 kg. kveite og 13000 kg. lange og brosme. Uke- fangsten for Aalesund blev ialt 305400 kg. bankfisk, hvorav 33 000 kg. kveite, 183000 kg. lange, 46000 kg.

brosme og 43000 kg. andre fiskesorter. Prisen var for kveite 100-110, lange 25-27 og brosme 15-17 øre pr. kg. Værdien av ukens fangst blev 106000 kroner.

for Me 1 b o i Vesteraalen blev i uken 7-:-14 juli opfisket 44933 kg. fisk, hvorav 11 100 kg., kveite, 24650 kK brosme og 5200 kg. lange, resten torsk og blaalange.

Pris kveite 60-100, lange 20, blaalange Hl, brosme 13 og torsk 10 øre pr. kg. Samlet værdi 13650 kroner ^{o '}

. S æ Ifa ngs ten. . Der indkom i sidste uke til Aalesund 6 fartøier fra Ishavet med fra 400-2000·

stk. sæl.

Ingen nord s j. ø S i l d er anmeldt ilandbragt i sidste uke. - ,

K Y still a~ r e L~ is k et var smaat paa Sør- og0st- 1andet;-men ~n6ger--Dedfe-

pacf

Vestlandet. . Ved Kristian- sand var fisket smaafførst i uken, mens dri'vgarnsfisket

i de sidste dage har tat sig betydelig op Igjen. Fisken staar tæt under land og det ser at til at være megen makrel tilstede. for Søndmør og Nordmør har der og- saa foregaat endelmakrelfiske. Den samlede ukefangst blev 423 443 kg., hvorav til Bergen 90000, Kristian- sand 53 200 ,Stavanger 50 000, Aalesund 40 500, Flekke- fjord 39 500, Horten 32 130 og Kristiania 31 030 kg.

Prisen var i Bergen 75, Kristiansand 20-40, Stavanger 30 og i Kristiania 90 øre pr. kg. Den samlede fangst ut- gjør iaar 7 320770 kg. mot 5 728 592 kg. ifjor. Værdien

I av aarets makrelfiske kan sættes til ca. 2.5 mill. kroner.

B ris l ing fis k e t. I første halvdel av juli til- førtes Stavanger 20. 200 skj. brisling, hvorav 11 500 skj.

fisket i Sogn og fjordane, 520.0 ~i .Hordaland, 2200. i Vest-Agder, 70.0. i 0stfoldog 600 skj. Vestfold. Desuten 3400. skj. blanding m. v. Samlet værdi 174250. kroner. I sidste uke er tilført Bergen 2557 skj. brisling til en værdi av 20. 456 kroner.

Fisket uten lands.

l\J\ a kre l fis k e t ved Ska gen var ^l uken

meget godt, saa partiet blev større end nogensinde.

. Hele ukefangst~n kan sættes til mindst 80. 000 snes, alt flsket med bundgarn. Prisen kan gjennemsnitlig sætles til 25 øre pr. snes. Endel makreI blevavsat til landet for at anvendes til gjødning. Man kan regne at 60.

procent av fangsten er gaat til Sverige og Tyskland.

fryseverket er igang og er avtager for betydelige par- tier. Ialt et iaar tilført Skagen 27200.0 snes mot ifjor 171 0.0.0. snes, altsaa -er partiet iaar henved 1000.00 snes større end ifjor.

Det Sve n s k e mak r e lf i s k e er avsluttet med et samlet parti av ca. 591 30.0 snes mot 380 000. djor.

Det sko t s k e S i Ide fis k e hadde en uke- fangst ^ÅV 62319 crans, hvorav saltet 65667 tønder.

Totalfangsten er iaar til 14 juli 379447 crans mot 174 103 ifjor. Saltet er iaar 365 182 tønder mot 114264 ifjor og eksportert 181 523 tønder mot ifjor 9650.3 tønder.

Det ty s k e s i Ide fis kei Nordsjøen er i sid- ste uke forøket med 12 0.20. tønder og ialt er til 21 juli ilandbragt 19 206 tønder.

S i Ide fis k e t p a a I s l and. Generalkonsulatet melder i telegram 19 juli at deltagelsen av islandske far- tøier i dette fiske synes at være mindre end ifjor. I 0y- fjord distrikt er hittil saltet 5433 ,tønder i fiskepakning.

Mesteparten av den hittil opf!skede sild er gaat til sild-

~oljefabrikkene.

Det s p a us k esa r di n fis kei Vigo hadde i uken som endte 17 juli en fang~t av 1500 kurver.

25 juli 1923 F

S K E T S

G A N G 203

- - - -

Fetsildfisket.

fiskets forløp. Vekse1kursene.

2°17 23 Opslag 44. Trondhjem 21/7: Fillan lensmandsdistrikt:

l uken 14 til 21 juli er sat et notstæng. Der er opfisket ved not 300 hl. iset, opfisket med garn 900 hl. saltet handelsvare.

Kvalitet 4-5 streks, pris notsild 40 kr., gal'l1sild 14--20 pr.

hl. Andre meldinger foreligger endnu ikke.

Utenlandsk mynt I Pa~ kurs I

========~=== =~===='===-=---~.- I

Fy lkesmand en.

Opslag 49. Tromsø 21/7: Kvæfjord: Optat denne og for- rige uke 730 hl., solgt sildoljefabrikker 500, til agn 230 hl., pris

;).70-7, størrelse bladsild og kril. Skjervø optat i tiden fra 1 til 15 juli Kjækan, Karvik og Rotsund 750 hl., hvorav solgt sildoljefabrikker 600 hl., agn 150 hl., pris 5.50 til 13.50, i Bad- deren og Karvik staar i not ca. 30GO hl. hovedsagelig smaa fabriksild. Optat inden f<ylket efter 1 juli 1480 hl., hvorav anvendt sildoljefabrikker 1100, agn 380 hl.

Fylkesmanden.

Nyfundlandsklipfisk.

Nyfundlands klipfiskeksport 30 juni-7 juli ra.

10 100 kvintaler til Portugal, 7600 til Syd-Spanien og 3600 til britisk Vest-Indien.

(Generalkonsulatet, Montreal 19/7).

London... kr. pr. æ

Hamburg... 100 mark Paris .... ... ... 100 frcs.

Stockholm... 100 sv. kr.

Kjøbenhavn .... 100 d. kr.

Amsterdam... 100 gylden Ziirich ... 100 sv. frcs.

New-York ... dollar Antwerpen .. _... 100 belg. frcs.

Helsingfors ... 100 f. mark Madrid ... 100 pesetas Rom... 100 lire Prag. ... 100 czck. kr.

r

Wien, østerr. kroner pr. æ ... .

I

Warschau, polske mark pr. æ ... .

c

I

Lissabon, pence pr. escudo ... .

.g {Buenos Aires, pence pr. peso ... .

§ Rio de Janeiro, pence pr. mils ... .

...:I Yokohama, sterl. pr. yen ... .

Manila, sterl. pr. dolIar. ... . Meksiko, pence pr. dollar.. ... .

l

Shanghai, ster!. pr. tae!. ... .

Brisling etc. tilført Stavanger

i tiden 1/,_15/7 1923.

Hvorfra Brisling Pris

pr.

skj. skj.

øStfO~~Ylke. ~-.

^{-.. -.. 1 700 8.00}

Vest-Agder fylke .... ^I 2200 8.00 Rogaland fylke ... I 600 8.00

Sm aasild skj.

-

350

- -

-

Hordaland fylke. ; . . . 5 200 8.00 ⁱ

Sogn og Fjordan~_~? ___ ._, __ l_L_50_0_, _____ ~:gQ

____

--I~ _ _

Pris pr.

skj.

_ .. -

l ^{- -}

t 2.00

l -

i -

I -

Tils. 20200 ^I

- t---

350 I -

350 ^{i I - -}

I

Røkt -20-2-6-0-

---1-

I

I

Blanding Pris

pr.

t ^{skj. skj.}

I

- - -

- - -

1 150 5.00

400 5.00

~ -

- -~---- - - - -^~ ---

1550

1550 ^-

Værdi brisling ... ' ... kr. 161600.00 smaasild ... ' . . . 700.00 blanding. . . 7 700.00 mossa. . . 4 200.00

- - - -

Tils. kr. 174250.00

Utførselen fra Trondhjem over Storlien juni 1923.

18.16 8889 72.00 100.00 100.00 149.00 72.00 3.73 72.0n 72.00 72.00 72.00 75.60 24.02 20.43 531/4

47.62 16 24.58 24.07

Mossa skj.

-

-

1 250 150

-

1400 1400

I

I

I I

28.30 0.0025 36.40 164.00 107.80 242.40 109.50 6.17 30.15 17.05 88.00 26.75 18.50 320000 630000 2_1,/8 d --lOlis d 51 '2 d 2 sh Filu d 2 sh P/4 d

24 d 3 sh o d

Pris pr.

skj.

- -

- 3.00 3.00

- - - - - -

- - -

_____ ----'IL~ekt_ Srd~~ j-_"-e/aT=i1,'--d,:~K:r=.~~~===v=~e=k=t =T=ø=crf=is=k~::K=~r=.~~-I-vekt-T-I~--~= ^-

i::~::~~ : : : ^:~ : -: :-: -: :-:

¹1

-

~2:~ :~~

⁹

~~:::~

^{- 700}

^I

^{53.05 700 75.50 220 I 13.20}

--Il

^{253610 -}-96~9-6- ---7oo-_·--'-I-=-~~5~3=.0~5==~_-_..:7..:.00_=__...!-===~75:..:·~.:....:5-0~~....!.-_-_-_22_0_-_-:_-_-_1_3_.2_0_

204 F

S K E T S o

A N O 25 juli 1923

Fiskemarkedet indenlands.

(Nominelle prisnoteringer).

Bergen.

Tran:

Uklaret damptran, nordlands ... .

-,,- fininarks ... . Uklaret seidamptran ... . Prima koldklaret damptran ... . Raa mediein, nordlands ... . Blank do. do. . ... . Blank il1dusiriel... . ... . Brunblank mediein, nordlands ... . do. industriel ... . Bruntran ... . Pressetran, bundklar ... .

Rogn:

l ste sort, pr. eksportfyldt tønde ...

17/7 20/7

Kr. Kr.

127.00 128.00 pr.tønde 124.00 124.00

107.00 107.00

1.32 1.32 pr. kilo 1.17 1.17

1.10 1.10 088 0.88 1.05 1.05 0.83 0.84 0.65 0.67 0.82 0.82

53.00 53.00 pr. tønde

2den , , - - , , - 41.00 41.00

3dje , , - , , - 31.00 31.00

Samf. fyldt mellem bundene... 34.00 34.00 Rundfisk:

Usorieret lofots ... 16/19.00 16/1900 pr. vegt do. helgelands ... , ... 16.00/18 16.00/18

fyldig vestre, hollænder . . . 21.50 22.00 Almindelig . . . 21.00 21.00 Bremer . . . 19.00 1850 Samfængt Italiener ... .

Magerfisk ... . Høstrundfisk ... . U sorteret finmarks over 200 gr ... . do. do. "600,, ... .

Tittling:

finmarks, 100--200 gr ... . Hollænder ... . Bremer ... ' ... . Gementittling ... .

Rotskjær:

Zartfisk ... . V ækkerfisk ... . Høkkerfisk ... . Danskfisk ... .

Sei:

Prima storsei 50/60 ... . do. middelsei 40/50 ... . Afrikasei 50/60 . ... . do. 40/50 ... . Slnaasei ... .

Brosme:

16.00 12.00 15.00 15.00 12.50 15.00 18.50 16.50 15.00 21.00 27.00 25,00 19.00 20.00 18.00 18.50 18.00 16.50

16.00 12.50 15.00 15.00 12.50 15.00 18.50 16.50 15.00 21.00 27.00 25.00 19.00 20.00 18.00 18.50 18·00 16.50 Flekket. . . 24.00 23.50 Rund ... 16.50/17 16.50/17

H Y se:

Afrika høsthyse 40/50 ... . do. hyse 30/40 ... .

Lange:

SkfUelange ... . Klipfisk:

lste Sort ... . Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg ... . Nordsjøsild ... .

18.00 18.00 23.00 16.50 22.00 18.00

18.00 pr. vegt 18.00

23.00 16.50

22.00 pr. tønde 18.00

Vaarsild:

17/7

Kr.

Eksportpakket pr. 110 kg.. . . 18.00 Kristiansund N.

Tr an: ^{13 '7}

Kr.

Uklaret damptran, Nordlands eller Nordmørs. . . .. 130.00 Raa medicintran '. . . . 1.10 Blank medicinal ... 1/1.05

industriel ... 0.80 Brunblank medicinal . . . 0.95 industriel. . . 0.80 Bruntran . . . 0.63

Rogn:

20/7

Kr,

19.00

125.00 1.05 1.00 0.80 0.90 0.75 0.60

pr. td.

- kg.

samfængt Nordmørs, staviyldt tønde ¹⁾ 34.00

1) pr. td.

Lofots, -,,--

Tørfisk:

prima storsei 50/60 cm ... . middels storsei 40/50 " ... .

Smaasei

30/40 cm ... . 20/30 " ... .

0.90 0.80 0.72 0.65

1 )

0.90 pr. kg.

0.80 0.72 0.65

K l i p fis k .. . . .. . . .. . .. . 16.50 16/17.40 pr. veg Saltfisk:

Finmarks ... 1) 1) Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg. netto

ganet/uganet. . . .. 21.50 21.00 pr. td.

Rotskjær:

Torsk (zartfisk) . . . 0.95 0.95 pr. kg.

Aalesund. 13/7. 20/7 Uklaret damptran, Søndmørs og Nord-

lands ...•...

Do. Finmarks ... . Prima koldklaret damptran ... . Raa medicintran ... . Blank do ... . Brunblank do ... . Blank industriel ... . Brunblank do. . ... . Pressetran ... . Bruntran ... . Sæltran ... . Rogn: Samfængt Søndmørs ... .

Do. do. 3dje sort.

Do. Lofots ... . Kl ipfisk, Søndmørs ... . Lofots ... . Saltfisk, Finmarks ... . Presset lange ... . Storsild, eksportpakket, pr. 110 kg.

Kr. Kr.

126i128 125/126 pr. tønde 123/124 120/123

135.- 135.-

1.10 1.10 pr. kg.

1.03 1.03 0.96 0.86 0.85 0.82 0.81 0.80 0.80 0.65 0.65

- 0.85/0.88

36/38 38/40 pr. tønde 20

36/38

17/17.25 17/17.25 pr. ve gt 1) 16.85/17

6.80 6.80

0.50 pr. kg.

netto. . . .. 20.25/21.50 20/21.50 pr. td.

1) Ingen omsætning.

25 juli 1923 F I S K E T S

o A N O

²⁰⁵

Fiskemarkedet' utenlands.

Klipfisk.

Lissabon: 1/7-15j7.

Klipfiskimport norsk 640 ton, skotsk 74, behold- ning norsk 530 ton, islandsk 20, skotsk 40, nyfundlandsk 30, priser norsk 270-280 esc., islandsk 250--200, skotsk 245-260, nyfundlandsk 220-240, kurs pund 23/16. (Legationen 18/7).

Lissabon:

Norsk fisk ..

Islandsk fisk ..

N yfundlandsk fisk Skotsk fisk .. ..

Tysk fisk .. " ..

15/6-30/6.

Intet

ca. 12 ton

» 60»

» 50 » '» 3 »

125 ton Beholdning i slutten av maaneden anslaaes til:

Norsk fisk.. .. .. .. ca. ,50 ton Islandsk fisk .. .. .. .. » 150 »

Nyfundlandsk fisk .. .. » 60 »

Skotsk fisk.. .. .. .. .. » 40 »

Følgende priser noteres:

Norsk fisk ..

Islandsk fisk.. .. ..

Nyfundlandsk fisk ..

Skotsk fisk .. ..

Kurs 2^G/ 1 !l d.

Lissabon:

Norsk . . . .

Islandsk .. .. .. ., ..

N yfundlandsk .. .. ..

Skotsk .. .. .. .. ..

Fransk . . . .

Tysk . . . , . . . .

300 ton Esc. 255/270

» 240/250

» 220/230

» 240/260

1/6-30/6.

juni juni

1922 1923

17 ton 12 ton 120 » 60 » 196 » 50 »

62 »

- » 3 ^»

- - - - - - - - Ialt 395 ton 125 ton

o

^{p ort o: 1/7-15/7.}

Import norsk 166 ton, islandsk 50 ton, nyfund- landsk 2628, tysk 191. Beholdning norsk 1065, islandsk 66, nyfundlandsk 3586, tysk 324. (Legationen 18/7).

Oporto: 15/6-30j6.

Tilførsel:

Norsk fisk (ankommet med dis. »Santiago)

ca. 953 ton Islandsk fisk.. .. .. .. .. .. .. .. .. » 88 »

N yfundlandsk .fisk .. .. ..

Tysk fisk . . . . Beholdningen anslaaes til:

Norsk fisk .. .. ..

Islandsk fisk.. ..

Nyfundlandsk fisk ..

Tysk fisk . . . .

Følgende priser noteres:

Norsk fisk, første kvalitet:

Stor fisk .. .. .. .. ..

Middelstor .. .. .. .. ..

Smaafalden .. .. .. ..

Kolje . . . ' ..

Islandsk fisk, anden kvalitet ..

Nyfundlandsk fisk, første kvalitet:

Stor fisk .. ..

Middelstor Smaafalden .. ..

Kolje .. .. .. ..

Tysk fisk:

Første kvalitet .. ..

Anden kvalitet ..

ca. 1538 ton

» 369 ^» ca. 1436 ton

» 66 »

» 1747 »

» 228 »

Esc. 240/250

» 220/224

» 210/220

» 176/180

» 240

» 266

» 250

» 210/220

» 180

» 230

» 200 Tredje kvalitet.. .. .. .. ^» 150

Den samlede import utgjorde saaledes:

Til Lissabon .. ca. 125 ton

» Oporto .. .. .. .. » 2948 »

Ialt ca. 3073 ton Beholdningerne i slutten av juni var:

I Lissabon .. .. ca. 300 ton

I Oporto.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. » 3477 » Ialt ca. 3777 ton Som det fremgaar av ovenstaaende, er der for tiden betydelige lagre av saavel norsk som nyfundlandsk fisk i Oporto og desuten skal flere klipfisklaster være under- veis til nævnte havn, saa man frygter for at prisene paa dette market vil bli trykket betragtelig, saa meget mere som fisken i denne varme aarstid vanskelig kan holdes længe lagret uten at ta skade.,

Oporto: 1/6-30/6.

juni juni

1922 1923

Norsk . . . , . . . . 953 ton Islandsk . . . . 76 ton 88 «

Nyfundlandsk . . . , ., .. 1538 »

britisk .. . . 1020 »

..

162 » - »

Fransk . . . .

Tysk . . . , . . . . 369 » - - - - - - - - Ialt 1258 ton 2948 ton

20'6 F I S K E T S G A N G 25 juli 1923

Gen ^U a: 16/7).

Siden 15 juni er tilført Genua 687 tons islandsk og tJO ton norsk klipfisk og saltfisk. Priserne var:

Islandsk .. .. .. .. Lit. 375/350' Islandsk kulIer nr. 1 » 260/

- » - 2 » 220'i

Norsk klipfisk nr. 1 .. » 375/350 ny fisk

Ægte labrador nr. 1 » 330;

Labrador st yle nr. 1. . » 340/330 Labrador kuller nr. 1 » 290;270

Markedet er stille uten større omsætning paa gnma av den sterke varme. I sidste halvdel av juni var der en ganske stor efterspørsel fra Toscana efter første sort

»Labrador style« av aarets nye fangst; men for Øleblik- ket er der heller ikke derfra indløpet Hogen ordre.

(GeneralKonsulatet 16/7)

Bue nos A ire s.

Tilførsel siden telegram av 21 juni 420'0' kasser. Be- holdning Buenns Aires 12000' kasser. Pris '36 argen··

tinske papirpesos pr. kasse

a

45 kilO' norsk klipfisk fra i.mportør til grossist. Kurs 40112 pense pr. guldpeso.

Efterspørselen efter klipfisk er liten. (Legationen

23/7),

Tørfisk.

Gen u a:

Siden 15 juni er tilført Genua 663 Priserne var:

16/7.

bunter tørfisk.

\XI estre, tynd superieur ..

» prima... . F mmarken prima 2/700 ..

1/2 &

7/

opv.

2 ...

Hyse og brosme .. .. ..

mangler Lit. 525/

» 350'/

» 325/

» 350'/300 mangler (Generalkonsulatet 16/7)

Fersk fisk.

Ham bur g: 7/7-12/7.

Paa grund av streiken kom ingen fiskedampere til Geestemiinde fiskemarked. Pr. jernbane ankom fra Dan- mark 313 854 pund fersk fisk.

Paa grund av det varme veir gik efterspørselen efter fersk fisk tilbake. Auktionsprisene var temmelig stabile, dog steg de i slutten av uken paa grund av knappe til- førsler.

Prisene var:

Hyse I ... . Torsk I ... . Sei . . . . Rødspætter I Pigvar I . . . .

Mk. 4 125-16240 pr. pund

» 6 20'0-20 250 - »-

» 4 30'0'- 6 875 - » -

» 9 10'0-3250'0' - » -

» 38 350'-45 0'00' - » -

.~~---

Streiken paa fiskedampene varer fremdeles.

Til Altona ankom en last med fersk sild fra Skot- land, hvorfor der blev betalt ca. Mk. 70'0'0 pr. pund.

Desforuten ankO'm litt svensk makreI, som opnaadde Mk. 6-70'00' pr. pund. Tilførslerne var idetheletat meget smaa.

Saltsild.

ti a ill bur g: 14/7-21/7.

Uketilførslene androg til 8976 tdr. Derav 3511 tdr.

fra Norge, 5223 tdr. fra Skotland, 222 tdr. fra Amerika og 20 tdr. fra Danmark.

Grundetⁱ en yderligere forhøieise av jernbanefrag- tene fra 1 august av 150' pet. var efterspørselen efter norsk sild bedre. Betalingsvanskelighetene gjør sig dog fremdeles gjældende. Prisene for vaarsild var gjennem- gaaende litt høiere og markedet maa betegnes som fast.

Noteringene er:

Slosild, 4-50'0 ganet ..

» 4-500' uganet ..

» 5-60'0' . . . .

» 6-70'0' . . . . Vaarsild, 4-50'0' ..

» 5-600 ..

» 6-700' . . . .

kr. 25.00-26.0'0 pr. td.

» 25.50'

» 26.00'

» 27.0'0 kr. 22.00'

» 23.0'0

» 24.0'0'

» 7-80'0'. . » 25.0'0' Skjæresild mangler.

Skotsk large fulls . . 40'/- pr. td.

» fulls.. .. .. 38/-

» matfulls.. .. 33/- til 35/-

» matties... . 32/- - 33/-

» matjes, seleded 36/- - 38/-

» »large... . 41/- - 43/- Det tyske sildefiske androg til 14 ds. til 19 20'6 kantjes mot 11 304 kantjes i 1920. I 1921 og 1922 var der ingen tilførsler.

Tysk matjes sælges fremdeles i mark efter en pris av 27/-.

Nautisk mil som avstandsbetegnelse tilsjøs istedenfor sjømil, kvartmil, minutter.

Fra Norges Sjøkartverk har vi mottat et cirkulære, hvori det heter:

I henhold til lov av 29 juni 1923 vil herefter i a 11 e p u bli k a t i o n e r fra Sjø kar t v e r k e t distancer paa sjøen angives i n a li t i s k emi l (1852 meter).

Mindre avstande vil som før fremdeles bli ang it i meter eller kabellængder.

Samtidig utgaar betegnelsen sjø ill i l, k var t - ru i l og min u t ter som avstandsbetegnelse paa sjøen.

NB. Hvor der paa de ældre sjøkarter staar anført 1 sjømil motsvarer denne saaledes 4 11 a u t i s k e ru i l - hvad der imidlertid først efterhaanden ved korrektur av platerne kan bli gjort til gjenstand for rettelse.

25 juli 1923 F S

K

E T S

Navigationsundervisning for fiskere.

Sta ten s n a v i gat i o n s kur ser holdes efter ansøkning i kommuner, der yder gratis lokale med lys og brændsel. Undervisningen, der er gratis, omfatter et kursus i praktisk regning, geometri m. v. og navigation samt styringsregler, redningsvæsen m. v. til opnaaelse av vidnesbyrd ifølge §§ 3 og 4 i navigationsloven av 7 april 1906. Kursernes varighe( er ca. 2 maaneder. Ube- midlede fiskere, som for at kunne delta i kurset maa bo utenfor hjemmet, har adgang til at søke stipendium, hvortil et mindre beløp er til disposition. Forespørsler samt andragender om avholdelse av kurser indsendes til fiskeridirektøren, Bergen.

1\t\otorundervisning for fiskere.

En-maanedlige motorkurser avholdes efter ansøk- ning i kommuner som yder gratis lokale med lys o~

brændsel.

Undervisningen er gratis, likesom et begrænsef antal stipendier utdeles til ubemidlede. Forespørsles samt andragender om avholdelse av disse kurser ind- sendes til fiskeridirektøren, Bergen.

Det skotske sildefiske.

Opgave over sildefisket paa øst- og vestkysten av Skotland, ved Orknøerne og Shetlandsøerne og paa kysten av Northumberland fra 1 januar 1923 til 14 juli 1923 og for samme tid ifjor.

Total fangst crans

Saltet, ganet tdr.

Eksportert tdr.

Sted 1 - - - -- - - c - - - - I - - - , - - -

I I I

1923 1 1922 I 1923 1 1922 19~J __ ~22 __

===~II ^{1 I} I

Vinterfisket(1.ja-!l 1 ^I 1

nuar-31 mars)illO:) 402 72 718! 35026 5 132 41 922 29842 Sommerfisket (frall

1. april) i: :

Northumberland

.il

^{10797 8 186I}

Østkysten ... ^1' 180823 44654; 159555 47111 40008 12785 Orknøerne ... '\116314 18811 20471 1646 20-10 Shetland .... ' .. 11152374 1001351177 677' 102666 135623 77 584 Stornorway .... ) 10245 , 4533! 5 190 427 684 l 520 Castlebay ... i 1716 3392 1 1867 4317 1578 986

Andrestedervest-I I

kysten. . . 7 178 11 322 i 422 497 -- - Glasgow . ~

_-=- ___

-=--!~-=--I

__ ^{-=--_ _}

^{1 592 _3 ~~~}

Ialt somm~fisket 379 447 ~~~ 365_~~21~ 264 _~ 5231 __ ~6 52~

Ialt for vinter og I I I

sommerfisket. 1482849 246821 400206 119396 223445 126345

o

^{A N O 207}

Seigarnsforbud.

Ved kgl. res 1. av 13 juli 1923 er det bestemt:

»At det i henhold til lov om saltvandsfisket i Fin- mark av 3 august 1897 § 18 bestemmes:

I. At det inden Talvik herred, finmark fylke indtil videre dog ikke utover et tidsrum av 10 - ti - aar, skal være forbudt i tiden fra 1 juli kl. 12 middag til 24 august kl. 12 middag at benytte garn til fangst av sei.

Il. At nærværende resolution trær ikraft straks.«

Kystmakrelfisket 1923.

Hvortil indbragt Til

Kristiansund. . . . . ^21/7 Søndmør . . . ²¹17 fana. . .

14/

7

Bergen . . . 21/7

Haugesund ... 23/6

Skudenes . . . '21/7

Stavanger ... '21/7

Egersund. . . 21/7

Kirkehavn ... ²¹17 Flekkefjord ... ²¹17 Farsund. . . ^23/0 Kristiansand. . . . . 2°/7 Lillesand ... • '21/7

Arendal. . . . '2117 Grimstad ... 21/7

Risør ... ^7/7 Skaatøy ... '21/7

Langesund. . .

14/7

Nevlunghavn . . . .

3°/6

Fredriksværn . . . .

3°/6

Vasser. . . 1fJh Kristianiafjorden 21/7

Horten. . . 'JOh Onsøy. . . ^16iG Hvaler. . . ^21/7 Fredrikstad. . . '21/7

Fredrikshald. . . '21/7

Tils.

I uken kg.

12300 40500 300 90880 7500 50000 3200 19500 39500 53200 2200 3860 4743 7500

4000 21030 32 130 15 100 12000 4000 423443

Herav

Ialt kg.

12300 52000 700 322969 867 500 315000 239868 447000 339868 128 900 112500 29000 1 661 670 31 150 118640 50602 60460 221 200 203360 250000 275300 387 879 64040 115 882 350000 596950 54200 7320770 Av fangsten er 6 379 480 kg. opfisket med- garn, 858 980 kg. med not, resten med dorg eller andre redskaper. Fangstens anvendelse: Solgt fersk 6 153670 kg., iset til eksport 901 700 kg., flækket 211 200 kg., rundsaItet 19200 kg. og preservert 35 000 kg.

Værdien av kystmakrelfisket til 21 juli kan sættes til 2.5 mill. kr.

208 ^f

S K E T S o

A N O ²⁵ juli 1923

---~--~---~~- ^._~~~~-

Danzig som marked for norsk sild og fisk.

Av Hskeriagentens indberetning.

Fiskeriagent Reusch har foretat en reise til Danzig til nærmere orientering med hensyn til denne bys nuvæ-

rende betydning som silde- og fiskemarked. Fiskeri- agenten beretter:

Danzig har i aarhundreder staat i utstrakt' handels- forbindelse med Polen, og Polens import av utenland- ske produkter har for størsteparten gaaf ove~ Danzig.

Efterat Danzig ved fredsslutningen i Versailles er blit erklære! fristat: og store dele av de tidligere tyske provinser Vest-Preussen, Posen og Nord-Schlesien - den saakaldte polske korridor - tilfaldt Polen, er Danzig som importhavn blit av endnu større betydning for Polen. Ved fredsslutningen i Versailles er fristaten Dan- zig ved traktater blit sterkere knyttet til Polen, saaledes er bl. a. ogsaa den polske toldtarif indført i Danzig.

Den saakaldte polske korridor er unoer polsk for- valtning. Jernbanene er underlagt de polske statsbaner og de tyske stationsnavne har faat polske navne.

r

egen interesse begunstiger Polen Danzig og billige jernbanefragter sætter Danzig istand til at konkurrere med Kønigsberg Pr. i m'ange distrikter; hvor denne importhavn tidligere var eneraadende.

Som importhavn for norske fiskeprodukter har Dan- zig i de sidste aar før krigen ikke været av sflørre betyd- ning. Tidligere for omtrent 30 aar siden blev der fra Norge eksportert adskillig fetsild til Danzig, men paa grund av det uregelmæssige fetsildfiske og formentlig ogsaa grundet den norske fetsilds mindre reelle behand- ling, gik denne import tilbake og den skotske sild har;

aarenes løp indarbeidet sig mere og mere. Ifølge konsu- latets opgave androg importen av norsk sild til Danzig i aarene 1912-1913 og 1914 kun til henholdsvis 224 tdr.

-687 tdr. og 9782 tdr. Nag-en opgave over importen av skotsk sild i nævnte aar foreligger ikke, men man kan med sikkerhet gaa ut fra, at denne har andraget mindst fra 100 000 til 200 000 tdr. aarlig.

U nder krigen, da saltsildimporten til Tyskland var centralisert og Tyskland paa grund av omstændighetene var nodsaget til at ta saa godt som hele sit saltsildfor- bruk fra Norge, blev den norske slo- og vaarsild av cen- tralledeIsen i Berlin distribuert over hele Tyskland og fik Danzig ogsaa sin de]. Derved er den norske sild, som praktisk talt var glemt, blit kjendt igjen og uagtet det har været umulig at faa en opgave over importen til Danzig av norsk sild eiter krigen, kan man - efter hvad en av de ledende saltsildimportører i Danzig med- delte mig - nu formodentlig taksere denne fra 150 000 til 200 000 tdr. pr. aar.

I slutten av mai maaned d. a. blev beholdningene i Danzig av norsk sild alene taksert til ca. 20-25 000 tdr. og desforuten var der da 2 laster med norsk sild

underveis. Efter dette skulde en aarlig import av 150000 til 200000 tdr. norsk sild pr. aar ikke være saa helt gre- pet ut av luften, men selv om maaske dette kvantum er sat litt for høi, e r det ute n t v i len kje n d sg j e r- n ing, a tim p ort e n a v nor s k s i l d t i l Dan- zig har tiltat betydelig efter krigen og at Danzig idag er blit et marked for nor s k s a l t s i l d, som i k k erna a u n der v ¹¹ r - der e s. Hovedaarsaken hertil er den norske saltsilds billighet i forhold til den skotske sild.

Den skotske sild har i de sidste 30 aar før krigen været dominerende i Danzig, og denne sild med sin bedre kvalitet og gjennemgaaende bedre behandling vil altid ha et marked i Danzig og i Polen, da der naturligvis der som andre steder Hndes kjøpere, for hvem kvalite- ten spiller hovedrollen og prisen en underordnet rolle.

Men for den største del av befolkningen i Polen og især for landbefolkningen er prisen det avgjørende.

Hvad Danzig importerer av norsk sild er hoved- sagelig slo- og vaarsild. De mest gangbare sorter er' 6/700, 7/800 pr. td. og mindre.

Uten tvil vil der ogsaa maatte kunne oparbeides et marked for norsk fetsild av nævnte størrelser.

Den skotske sild er en farlig konkurrent for vor sild og det gjælder derfor for de norske eksportører at gjøre alt i sin magt for at Danzig kan beholdes som marked.

Dette kan bedst gjøres derved at der altid leveres en reel behandlet vare.

Under mit ophold i Danzig hørte jeg flere klager over den norske silds behandling. Det var de samme gamle klager, daarlig pakning og for meget salt. De polske kjøpere er meget strenge i sine krav især hvad saltmængden angaar. Er der for meget salt blir de mis- troiske. Det er en absolut nødvendighet, at saavel over- bunden (speilet) som underbunden er saltfri og at tøn- den ikke har mere salt end paakrævet, for at silden kan holde sig. Desuten maa pakningen være stram. Man siger og det med rette, at ved pakningen av silden i N orge kan det ikke spille nogen rolle, om der brukes nogen sild mere eller mindre. Ankommer derimot silden til bestemmelsesstedet med daarlig pakning og det viser sig, at tønden maa paapakkes, opstaar der foruten den bortkastede fragt store omkostninger og blir varen for vedkommende kjøper saa dyr, at han maa sælge med tap.

Navnene paa de største saltsildimportører kan faaes ved henvendelse til fiskeridirektørens kontor.

Av norsk t ran har Danzig ikke importert meget.

Ing. konsulatets opgave var tranimporten fra Norge i 1912, 1913 og 1914 henholdsvis 580-95 tdr. og 700 tdr. Saavidt jeg kunde erfare i Danzig, er det hoved-

25 juli 1923 . - - - -F

S K E T S

sagelig medicin~ran som har interesse, men ogsaa i andre industrielle sorter maatte der kunne gjøres noget Av s i Ide ill e·l var importen i ovennævnte aar henholdsvis 55 tons, 39 tons og 10 tons.

Av norsk hermdik er det hovedsagelig k i P per s, som har interesse for Polen, da tolden paa denne v~re

er nogenlunde rimelig. Norske sardiner i olje vil van- skelig kunne konkurrere med de franske, som nyter to ld- begunstigelse. Desforuten forlanger man i Polen sardi- nerne behandlet paa fransk maner, altsaa urøket. Dertil kommer at man forlanger stor fisk, helst 6 il

8

stkr. .

%

dingly æske.

I tør fis k er der intet marked i Polen, tiltrods for at befolkningen for størsteparten er katolsk.

Jeg har konferert med nogen firmaer i Danzig, som eventuelt vil gjøre et forsøk med denne artikel.

Da den polske toldtarif, som ovenfor nævnt er ind- ført i Danzig, g}engir jeg ifl. opgave fra konsulatet en del toldsatser vedrørende fiskeprodukter.

Regelmæssig anløp av Danzig underholder føl- gende norske rederier:

Det Bergenske Dampskibsselskap, Bergen.

Det Nordenfjeldske Dampskibsselskap, Trondhjem.

F red. Olsen & Co., Kristiania.

Norsk Syd-Amerikalinje, Kristiania.

Nedenfor hitsættes utdrag av den polske toldtarif:

Fisk og kaviar:

Told pr. 100 kg. polske mark

1. Fisk, fersk, levende eller død.

a. ørret, laks, rødspætte, pigvar, stør, ogsaa røket og saltet tørret .. .. .. .. .. ..

b. Karper . . . . c. Andre sorter fersk fisk

d. Fiskeyngel og fiskerogn som fiskeopdrætsmaterial under for- behold av indførselstilladelse ..

2. Marineret, i olje og farceret .. ..

3. Saltet, røket, tørret med undtagelse av de specielt nævnte '. .. .. ..

4. Sild:

a. Saltet ..

b. Røket ..

5. Kaviar . . . . 6. Kippered sild (uten olje)

Told- Multi- sats plikator.

120 6000 13 6000 10 6000

toldfri

120 .,,9000 20 350 toldfri

7 350

1000 9000 130 500

Rogaland fylkes fiskedag har utsendt sin aarsrberetning for 1922.

Østlandske fiskm'iselskap skal avholde et fiskersfevne paa Flekkem l og 2 september.

o

A N·O 209

Radiotelefonen fiskerienes tjeneste.

Da spørsmaalet om anvendelse av radiotelegraf og telefon paa fiskefartøier i nogen tid har været aktuelt har vi faat Telegrafstyrets tilladeIse til at offentlIggj(1re utdrag av skrivelse fra Telegrafstyret til Handelsde- partementet angaaende denne sak.

Telegrafstyret skriver:

»Radiotelegrafstationer vil for tiden neppe kunne paaregnes anvendt i nogen større utstrækning ved fiske- rierne, da de kræver telegrafkyndig betjening.

Hvis man for sending av veirmeldinger etc. kan faa istandbragt en saa enkel telegrafeode at telegraf- ukyndige kan sende og motta disse, vil radiotelegrafen kunne faa en viss betydning. Radiotelefonen maa dog antages at komme i første række i heromhandlede øiemed, da den byr paa langt flere bruksmuligheter end radio- telegrafen med ukyndig betjening.

For at faa fuld klarhet over paa hvilken maate radiotelefonen bedst kan nyttiggjøres for fiskerierne maa der iverksættes prøver. Telegrafstyret har i den anled- ning opført kr. 5'0000 paa budgettet for 1923-24 til anskaffelse av prøveapparater. Bdøpet sees medtat i det kgl. Departements indstilling, St. prp. nr. 1, Hoved- post VIn B.

Efter telegrafstyrets mening vil radiotelefonen ikb:~

kunne fin de anvendelse for fiskerne før man faar appa~

rater som med fornøden sikkerhet kan betjenes av ukyn- dige og som er særlig konstruert for at ta ale installation paa fiskefartøier.

Der er fra tid til anden forekommet uttalelser i aviserne om radiotelefonen for fiskeriene og her er gjen- tagne ganger fremholdt at apparatene »nu er saa prak- tisk bruklbare, at de ikke behøver nagen specialbehand- ling«. Saadanne uttalelser foreligger allerede fra 1920 (kf.r. »iNordlands Nyt« for fredag 7 mai 1920).

Faktum er at radiotelefonen specielt senderen endnu ikke er saa helt enkel at betjene og holde iorden, men man vil anta at speciellefiskebaat-radiotelefonstationer om ikke længe kan ventes at foreligge.

Ved bedømmelsen av behovet for radiotelefonfor- bindelse mellem fiskeflaaten og land er det hensigts- mæssig at skille mellem k y st fis k e og b ank fis k e.

Til førstnævnte gruppe henregnes fiske som foregaar saa nær land at fiskefartøiene som regel gaar ut paa fangstfeltet om morgenen og returnerer til fiskeværene om aftenen. Til bankfiske henregnes fiske som foregaar længere fra land, saa fartøiene som regel ligger ute paa feltet i et eller flere døgn av gangen.

Bortset fra stormvarslingen vil man anta at en for- bindelse med land skulde være mindre paakrævet for fiske henhørende under første gruppe. De fartøier som dertar her er forøvrig som regel saa smaa at radiotele- fonstation vanskelig kan indbygges il samme.

210 f l S KE T S

o

A N O 25 juli 1923

Telegrafstyret er av den mening at hovedvegten for ^I kystfiskets vedkommende foreløbig maa ligge i at fiske- værene faar hurtig og sikker melding om alt som pas- serer av interesse for fiskerne, saa disse naar de kom- mer ind fra feltet om aftenen kan erholde alle mulige oplysninger gjennem opslag. Det gjælder derfor efter- hvert at sætte utværene i forbindelse med telegrafneUet.

Telegrafstyret har OIpmerksomheten henvendt herpaa og har haa p om at kunne gaa langt her saasnartder fore- ligger radioapparater som med sikkerhet kan overlates radioukyndige til betjening. En radiotelefonstation vil nemlig da kunne istandbringe efter samme princip s.om nu benyttes for telegraf- og telefonstationer paa steder med liten stadig trafik. Kommunene yder her frit 1.0- kaIe og betjening, saa stationene kan holdes aapne aaret rundt uten altfor store tap. Det er forøvrig ikke helt ' utelukket at der for enkelte steders vedkommende kan gives privat konsession paa anlæg og drift av landsta- honer i fiskeriøiemed.

Spøsmaalet om hvor de faste radiotelefonstationer for fiskeriene bør anlægges vil bli avgjort i saniraad med Fiskeridirektøren.

Foruten foran omtalte tilknytning av fiskeværene til telegrafnettet kunde der bli spørsmaal om at et par av de største fartøier paa hver fiskeplads installerte radio- mottagere. Disse fartøier kunde da til bestemte tider av døgnet opta veirmeldinger, stormvarsler etc. og maatte ha som plikt at opta disse meldinger og ved optiske eller akustiske midler gjøre fiskeHaaten forøvrig bekjendt med meldingene.

for bankfisket synes en gjensidig radioforbindelse mellem fiskeflaaten og land at være paakrævet.

Man har tænkt sig saken ordnet saaledes at et par av de deltagende dampskip utstyres med tilstrækkelig kraftige radiotelefonstationer for korrespondanse med nærmeste kystradiotelefonstation, mens endel av de mindre fartøier til supplering utstyres med radiomot- tagere, saa de til bestemte tider kan motta veirmeldinBer m. v. enten fra kystradiotelefonstationene eller - hvilket . vil falde billigst "- fra fiskeflaatens radiotelefonstationer.

De med' radiotelefon utstyrte dampskip maaUe være forpligtet til at publisere alle meddelelser enten pr.

radiotelefon eller ved optiske eller akustiske midler og maatte staa til disposition som talestationer for fi~e­

flaaten.

De med radiomottagere utstyrte mindre fartøier maatte være forpligtet til at opta og publisere ved op- tiske el1~r akustiske midler de fra flaatens radiotelefon- stationer eller fra kystradiotelefonstationer utsendte mel- dinger.«

Det danske sildemarked 1922-23.

Jndberetning fra generalkonsulatet i Kjøbenhavn til U ten riks departemen tet, datert 28 juni 1923:

~---- ~--~

I den nu avsluttede sæsong 1922-23 er importen av norsk fetsild opgjort til ca. 30 000 tdr. eller omtrent elet samme kvantum som i den foregaaende sæsong. I likhet med ifjor anslaaes reeksporten til 10 pet. av den samlede import, og konsumet i Danmark synes derfor i de senere aar at ha været i avtagende, idet der før - aar om andet - regnedes med et aarlig forbruk av 50-60 000 tdr. Aarsaken til denne nedgang menes at maatte søkes delvis i de høie priser og delvis i, at til- førslerne i aar av notsild ophørte forholdsvis tidlig og erstattedes av garnsild, hvis kvalitet ikke altid har været tilfredsstillende. Desuten har islandssilden, som gjen- nemgaaende iaar er kommet frem i god og fin kvalitet, været en haard konkurrent i denne sæsong, likesom og·

saa importen av saltet og krydret hermetisk nedlagt sild ogsaa bidrager til at indskrænke forbruket av den saltede fetsild.

Priserne for den norske fetsild androg i sæsongens uegyndelse 80-90 kr. pr. td. for de største merker, men faldt ved rikelige tilførsler ret hurtig 10-15 kr.

pr. td. og viste derefter en stadig nedadgaaende tendens for sluttelig at noteres omkring 30-35 kr. pr. td. eller omtrent i nivaa med, hvad der opnaaddes paa de tyske markeder i SteUin og Hamburg.

Prisen paa islandssild en har den hele" sæsong ligget betydelig lavere, og de sidste beholdninger, mellem 2-3000 tdr. er rømmet til priser paa omkring 20 kr.

pr. td.

Omkring 1 juni laa endnu usolgt av norske fet- sild (konsignationspartier) ca. 1500 tønder, hvorav godt det halve menes at være realisert i maanedens løp.

Samtidig er i indeværende maaned indtruffet gan-o ske betydelige poster av saakaldet »forfanget« sild, der til at begynde med betaltes med 50-55 kr. pr. td., men ved fremkomsten av større partier, hvorav der endnu ligger adskillige 100 tdr. usolgt, sank prisen straks til 40-35-30/32.

Om Norges avsætning til Danmark av fetsild atter vil gaa frem er maaske tvilsomt - ihvertfald vil det neppe ske før reeksportmulighetene bedres, men som ofte før indberettet vil Danmark eller snarere Kjøben- havn, hvor handelen i det store og hele foregaar, altid være et betydelig marked for den norske fetsild, naar blot eksportørene nøie vil overvaake kvalitet og pak- ning med den hersteds ønskede størrelse.

Desuten burde avskiberne litt efter litt forsøke at arbeide sig bort fra det her almindelige konsignations- og kommissionssalg over til salg i fast regning.

Forsøksfiske paa Nordsjørevet mai-juli 1923.

Praktiske fiskeforsøk med bankliner er iaar foretat paa Nordsjørevet med Egersund som station, for at undersøke om bankfiske med lønsomhet kan tages op

25 juli 1923 F l S K E T S G A N G 211

der. forsøket uHørtes med en fra Søndmør leiet og for bankfiske utrustet motorkutter »Fram«, skipper Peter

J.

Hellevik, Kjærstad. Besætningen· utgjorde 6 mand.

»Fram» gik fra Bergen den 14 mai og drev for- søket til 6 juli. Veirforholdene var i den første del av forsøkstiden ugunstig og hindret delvis driften. »Fram«

utførte 5 turer og foretok forsøk paa revet mellem 57°23' og 59° n. br. paa dybder fra ca. 120 til 38 favne vand, likesom enkelte forsøk blev foretat langs kysten fra

Egersund til Boknfjorden.

forsøket ledet imidlertid ikke til noget gunstig resultat. Bundforholdene viste sig over store omraader at være litet skikket for fiske efter lange og brosme; saa~

ledes var det omtrent overalt paa dybder over 100 favne 0g for en stor del ogsaa mellem 100 og 50 favne 'mud~

der - eller søilebund. Sten - eller haard bund fandtes enkelte steder, men disse felter var meget knappe. Ellers var det sandbund. Nordsjøbankens avheld imot den Norske rende er langstrakt og nogen egentlig braHing, hvor fisken samles eller søker til, fandtes ikke.

Forekomsten av fisk var paa de fleste steder meget liten og· ga - saadan som forholdene Iaa an iaar - ikke grundlag for en lønsom drift. Bedste forekomst fandtes paa feltet omkring 58°4' n. br. og 4°10' o. 1. (ca.

60 kvm. V J,~ S fra Svetlingen, utfor Egersund). Fang-

sten for de 5 turer utgjorde ca. 3400 kg. fisk (torsk, kveite, lange, brosme og sei) til en værdi av ca. 1150 kroner. Der blev brukt 5611:.; tusen krok line. Som agn benyttedes de første 4 turer fersk nediset makrei og den

\ sidste tur fersk sild. Agnet faldt forholdsvis kostbart;

utgifterne til agn og is androg til 1027 kroner.

Fisken' solgtes i Egersund til firmaet Salamon Dyb

& Co. A/S, som la Aalesunds priser til grund. Dette firma forskaHet ogsaa agn - provisionsfrit, samt is, olje, vand ill. v.

forsøksfisket, som lededes av konsulent Rønnestad, var i Egersund omfattet med interesse og ekspeditionen blev vist megen velvilje og imøtekommenhet.

Sildeforsøkene paa havet utenfor Nord-Norge.

En meddelelse om forsøkenes gang.

Under ledelse av Nord-Norges sildolje- og sildemel- fabtikanters forening og med bidrag av statsmidlerdri- ves der iaar forsøksfiske efter sild paa havet utenfor Nord-Norge. Om forsøkene, som drives med dis »Chri- , stoffer Ellingsen« av Sigerfjord, berettes følgende:

Skibet avgik herfra den 20 juni første fur ut Vest- fjorden forbi Røst nordover langs eggen til Senjenøen ,og derfra til Bjørn.øen uten at formerke tegn til sildfore-

- - - - komst, fra regnet en flok hval, som passertes ca. 40 kvartmil nord av Andenes. Veiret var da saadan at der ikke var anledning til at sætte baat paa vandet.

Paa Bjørnøen kunde ikke landes paa nordostsiden₁ hvor kulgrubeanlægget er - vind og sjø srod like paa Paa sydvestsiden lykkedes det at komme iland og ·fandtes der enkelt eksemplar av fersk storsild, som var ilandbragt av fugl. Farvandet undersøktes nøie og under skibeis drift flere kvartmil sydvestover observertes intet av in-

teresse .. Kurs sattes derpaa mot Andfjorden. Efter nogen gange blev sjøen saa høi at der var fare ,for not- baatene i davidene og skibet lagd es derfor tvers for stram og vind drivende nordostover et døgns tid) hvor- efterstyredes ind Hammerfjord . med anløp av' Tors- vaag og ankomst' til Tromsø fredag aften den 28 juni.

Paa hele denne tur herskede uavbrudt storm, først fr2 O og NO og senere fra S\V med høi sjø og usigtbart veir.

Fra 'Tromsø avgik skibet igjen fredag den 29 juni ut Malangen undersøkende farvandet tilSørøen uten at se noget; som tydede paa at der var sild, derpaa Dver til Bjørnøen og videre henimot driviskanten ved Sydkap paa Spitsbergen. Paa retur gjordes to drivgarnsforsok 5 og 6 juli 65 til 85 kvartmil SSW av BjørnOelT fangst a.v nogen faa storsild. Videre stiyredes for jenbugten og ind fil Gryllefjord undersøkende stederne deromkring med ankomst til Sigerfjord for kul- . forsyning lørdag den 7 juli.

Den 9 juli gik skibet . fra Sigerfjord-ut Gavlfjorden med ordre at undersøke utenfor Vesteraalen og lofoten til omkring 100 kvartmil vest av Eggum, hvor et damp- skib underveis .til Island hadde havt sildsyner. Imidler~

tid indløp hertil telegram fra Kjelvik om at større stor- sildstim hadde vist sig der utenfor., Denne meddelelse 'rapportertes til skibet pr. radio over Røst og besvaries 10 juli saaledes:

»N u utenfor Hovden intet set. F ortsæffer utenom og nordover til Kjelvik. Veiret daarlig«.

Den 11 juli telegraferer kapteinen over tngø:

»Utenfor Sørøen sydveststorm, regn, taake. Intet set«.

I det hele fat er forsøket hittil mislykket. Hertil har veirforholdene i høi grad bidraget. IVled undtagelse av et par dage i første uke av juli, har det ikke været a1- mindelig fiskeveir. '

Idag 12/7 indløp følgende telegram over Ingø fra

»Chr. Ellingsen«:

. »Veiret daarlig. Vi forqlerket sild ved Kjelvik og Laksefjord, men daarlig samling. folk paastaar meget sild tl1stede, solskin behøves. Kvalitet veritabel storsild.

Vanskelig uttale' sig før nærmere undersøkelse foretat. «