Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk tisk~rib~driftj

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk tisk~rib~driftj

fra tisk~ridir~ktør~n

10 aargang

norsk~ fisl(~ri~r.

Uken 2-8 november.

FETSILDFISKET. I Nordland fy lke er der i den senere tid op- fisket ganske store kvanta, men sil- den er for det meste smaafaldende og. gaar til sildoljefabrikketf1~;e.

lJkefangsten for hele landet er helt oppe i 88 tusen maal, men av dette parti er der saltet kun 13 tusen tønder og ellers er næsten alt det øvrige gaat til sildoljefabrikkerne.

Til den 4 november var der optat 12 500' maal i Finmarken. Herav er lOOO maal saltet til handels,vare og 10800' solgt til sildoljefabrikker. I Talvik er der tilstede 30 notbruk, 3 garnbruk og lO' kjøpere. Lebesby 200 mand, 25 baater, 3 landkjøpere og 3 kjøpefartøier. Der er i Rogn- sund, Rebotn satl større og 20' min- dre sildestæng.

I Hillesøy er der i uken opfisket sidste uke 6300' maal, herav er der saltet 900 tdr. og fabriksHd 5700' maaI. Prisen for handelsvare er 67 kr. pr. maal og fahriksHden lO' kr.

I Lyngen optat 140 maaltil han- delsvare eHers meldes ikke cm yderligere fiske. Der er nu i Troms fylke opfisket 129352 m,aal fetsild, herav er der saUet 81 384 tønder.

Fra Hadsel i Nordland fylke mel- des, at der er gjort nogen faa snur- penotkast i indre Eidfjord. Paa drivgarn er der fisket fra 0-7 ill!aaI. Uke fangsten er 22 000 mHal fabriksild og 100' maal garnsild. Pri- sen for fabriksilden VRT 6-10' kr.

og fOir garnsilden 45-50' kroner maalet. I Tysfjord er sat fem min- dre stæng og optat 15 000 maaI, mest fabriksild. Fra Nesna meldes, at der de sidste nætter er fisket 1/3-1 maal med drivgarn. Uke-

.Onsdag 12 november 1919

fangsten er 9300' m!aal og herav er der saltet 5520' tønder, resten fa- briksild. Ellers meldes om en uke- fangst i Borge av 2000' m,aal og i Øksnes 960' maaI. Ialt er der nu i Nordland opfisket 130 940 maal og herav er der saltet 74167 tønder.

Fisket i Namdalen har i m.ange uke1r været uvæsentlig, men nu meldes der, at der i Ganesbugh~n,

Saudalen og ved Huviken i Ve- mundvik i slutten av uken er sat 6 stængpaa tilsammen ca. 2100 maal, dog er kvaliteten kun 6-streks og derunder. Der er endnu ingen kjøpere og prisen er heller ikke be- stemt.

Der er i uken opfisket 1020 malal i Bjugn, hvorav der er iset 200 maaI, solgt hermetikfabrik 570 maal og saltet handelsvare 300 tdr. K va- liteten er 4-7 streks, pris 15-45.

Dertil er der sat 4 mindre notstæng i Aafjorden, opfisket 140 maaL

For hele landet er der til 8 nc- vember anmeldt optat 347 450 maal, hvorav iset 1415 m,aaI, solgt sild- oljefabrikkeir 187674 maal, solgt bermetikfabrikker 9959 maal og saltet handelsvare 215 671 tønde,r mot ifjor henholdsvis 330245 - 4105 - 140 701 - 150 - 238 102 og i 1917 173833 - 520 - 38108

18 299 - 150 627.

Veiret. Geofysisk institut be- retter:

Søndag 2 novbr. : Svak, østlig vind fra Kristianiafjorden til Lo- foten. Svak, sydvestlig vind over Lofoten. Laber, vestlig til nord- yestlig bris langs Finmarkskysten.

Mandag 3 novbr.: Vindforhol- dene uforandret.

Tirsdag 4 novbr. : Østenvinden øket til kuling paa ~kagerak-kysten.

Nr. 46

Paa Finmarkskysten dreier vinden over paa nord og øker til storm.

Onsdag 5 novbr. : Nordlig kuling over Finmarken, Lofoten og Nord- land. Laber vind av retning veks- lende m.eUem. nord og vest paa Romsdalskysten til Statt. Svak vestlig vind fra Statt til Lindesnes.

Svak nordøstlig bris paa Skagerak - kysten.

Torsdag 6 novbr.: Frisk, nord- vestlig bris fr~ Kri sti aniaf jorden til Lister. Svak, østlig vind fra Jæde- ren til Statt. Frisk, nordøstlig bris paa Romsdalskysten. Svak, østlig vind paa Nordlandskysten. Svak nordøstlig. vind over Lofoten og Finmarken.

Fredag 7 novbr.: Vindforhol- dene uforandrede.

Lørdag 8 novbr~-:' Østlig til syd- østlig kuling fra Kristians,and til Skudesnes. Forøvrig uforandrede vindforhold.

Btr~tnjngtr

•

Fetsild'Ilsket.

Politimesteren Namsos telegraferer 8 november 1919:

I Ganesbugten, Saudalen og ved Hu- viken i Vemundvik sidste 3 dage 6 stæng, tilsammen ca. 2100 maal sild, væsentlig 6 streks og· under. Endnu ingen kjøper, pris ikke bestemt.

ttltgrammtr.

Fetsildfisket.

Opslag 44. Trondhjem 8/11: Bj~gn:

I uken sat 2 mindre notstæng. OpfIsket 1020 maal, hvorav iset 200 maal, solgt her- metikfabrik 570 maal, saltet handelsvare 300 tønder kvalitet 4-7, pris 15-45.

Aafjorden: 'I uken 4 mindre notstæng, op- fisket 140 maal, herav solgt sildoljefabrik 100 maal saltet handelsvare 55 tdr .. Kva- litet 3-5'. Ialt opfisket inden fylket 43 436 maal, herav iset lj40 maa,l, solgt sildolje,.

fabrik 8843, hermetikfabrik 1030 maal, sal- tet handelsvare 44848 tønder.

Fylkesmanden.

376 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 12 november 1919

Opslag 48. Bodø 8/11: Nesna: Sidste nætter drivgarn Sjonen ;Vs-l maal, uke- fangst 9300 maal, hvorav saltet handels- vare 5520 tønder, resten jabrikvare~ Tys- fjord: 5 mindre stæng, opfiske! 15 000 maal, mest fabriksild, paa garn optil 4 maal. Borge: 2000 maal fabrikvare stængt Steinsfjorden. Hadsel: I uken nogen. faa snurpenotkast indre Eidfjord, drivgarn 0- 7 maal. Sodement notsild fabrikvare, garnsild 4-5 streks. Ukefangst 22 000 maal fabriksild 100 maal. Garnsild 45- 50 ~otsild 6-10 kroner. Øksnes: Uke- f8~gst 960 maal. I fylket meldt opfisket ialt 130940 maal, hvorav saltet handels- vare 74167 tønder, solgt sildoljefabrik 83 911 maal, hermetikfabrik 500 maal, eksportert 225 maal. Fylkesmanden.

Opslag 49. Tromsø 8/11: Lyngen: Op- tat denne uke 140 maal, anvendt handels- vare. Pris 55. Hillesøy: Optat sidste uke 6300 maal anvendt handelsvare 900 tdr., sildoljefab;ik 5700 maal. Pris handelsvare 67, fabrikvare 10. Tilstede 5 bruk, 7 kjøpere. Optat inden flylket 129 352 maal, hvorav anvendt handelsvare 81 384 tdr., sildoljefabrikker 65 760 maal, hermetik- fabrikker, hjemmeforbruk og agn som sH- ste telegram. Fylkesm and en.

Opslag 50. Vadsø 11/11: Optat ialt 12500 maal, hvorav saltet handelsvare 1000, sildoljefabrik 10800, agn 500 og hjemmeforbruk 200 maal. Tilstede Talvik 30 notbruk, 3 garnbruk, 10 kjøpere. Le- besby 200 mand, 25 baater, 3 landkjøpere.

3 skøit'.~kjøpere. Rogns!lnd, Rebotn 1 større,· 20 mindre sildestæng, paa garn

15 maaL Fylkesmanden.

Opslag 9. 10/11: Til. 8 :p.ovember an- meldt optat 347 450maal fetsild, ·hvorav iset 1415, solgt sildoljefabrikker 187674, solgt hermetikfabrikker 9959 maalog sal- tet håndelsvare 215 671 tønd~r.

Ut~nlandsk~ fiSI(~ri~r.

Uken 2~8 november.

Forskjellige utenlandske meddelelser.

Great Yarmouth, 4 novbr. 1919.

Yarmouth fangst sidste uke 486801 crans, mot ifjor 29" 979, total- fangst 282916, ifjor 150259. Eks- portert i uken 5950 tønder, ialt 22 331 tønder. Fersksild 72-57 sh.

pr. cram

mark~a$b~r~tnlng~r m. o.

Indberetning fra Norges fiskeri- agent i England, Hans Johnsen, dat.

Hull, 31 oktober 1919:

Adm:iralitets-trawlere og cl a m. p d r i v e r 8 ' . 1 - S a l g p a a

b i Il i g e bet ing e Ise r.

Great Yarm'Outh, '5 novbr. 19'19. ~Spørsmaalet om den bedste IDi3a- te at faa avs ætte admiralitetstraw- Lowestoft fangst !i uken 28 763, lerne og drivgarnsbaaterne paa har fersk sild idag \56-49 sh. pr. cran. været under overveielse, og føl-

Great Yarmouth, 8 novbr. 1919. gende plan er nu bifaldt av den God tilførsel sild hele uken engelske regjering:

Yarmouth og Lowestoft. Prima kvalitet, fuldt optat med at salte.

Pris fersk sild idag 54-51 sh. pr.

~ran.

Bilbao, 4 novbr. 1919.

Regulært sardinfiske.

Barcelona, 3 novbr. 1919.

Kurs paa Lond.on 21.44, kurs paa Paris 58.30.

Barcelona, 8 novbt'. 1.919.

Kurs paa Paris 56.30, kurs paa London 21.06.

Cdtgrammtr.

De engelske sildefiskerier.

Opslag 4. 30/10: Fiskøriagent Johnsen

1. Alle overflødige admiralitets- drivere; circa. 160, skal ind- redes til fiske, .og overgives fiskeriadministrationen, forat sælges til fiskerne, der har tj ent i marinen paa lette bei- talingsbetingelser.

2. To ,hundrede trawlere, som ad- miralitetet har indredet til fiske, skal avstaaes til et an- delsselskap, som foreslaaes skuI de dannes av fiskerne selv, som har tjent i m.arinen under krigen.

Ande,lsselskapet skal selv utstyre skibene med fiskeredska-

telegraferer:· Totalfangst Y armouth - Lo- S i l de fis k et. B o h li sle TI westoft 29 oktbr. 361 509 crans, saltet

250000 tønder. Intet væsentlig fiske

per og andet utstyr, og ogsaa med driftskapital, hvorim.ot kjøpesum- menfor baaterne blir paa lette av- betalingsvilkaar. ,Regjeringen vil akceptere første prioritelts pante- obligationer for betaling av baa- terne: med 5 % renter, og selskapet paata:r sig at tilbakebetale aarlig en viss del av kapitalen.

har været mindre i sidste uke og silden iblandet Silliaa sild. Prisen paa fangstfelterne 24-29 kr. pr. hl.

og i Gøteborg 30 kr. Ukefangsten opgives at være 12 963 hl., intet herav er slaltet Totalfangst til 8 november 65 317 hl.

+

50 515 vaIer

+

476 0'50 kg. Totalsaltning 1335 hl.

De eng e' Is k e s i Ide fis ke- r i e r. Totalfangst ved Yarmouth- Lowestoft til 5 november 438 892 crans (1 cran = 170 liter). I sidste uke var der. litet fiske for storm.

Av partiet er der saltet 320 000 tdr.

Det hollandske silde- fis k e hadde i uken 22-29 oktbr.

en fangst av 34 821 tønder sild. Ialt er der iaar opfisket 674 338 tønder mot ifjor 5995 tønder, 1917 889 tdr.

og i 1916 636 789 tønde'r.

denne uke.

Det hollandske sildefiske.

Opslag 4. 8/11: Hollandske sildefiske Andelsselskapet skal drives som

til 29 oktober 674338 tønder mot i 1918 en forretning, og vil ikke motta 5995, 1917 BS9 og 1916 636789.

Sildefisket Bohuslen:

Opslag 4. 10/11: Sildefisket Bohuslen uke fangst 12 963 hl. sild, middelpris 30 kr. hektoliteren, intet saltet. Totalfangst 65 317 hl.

+

50515 vaIer

+

476050 kg.

Totalsaltning 1335 hl.

videre støtte fra regjeringen i nO'.;

gensomhelst form, likesom regje:- ringen ikke blander sig op i forret- ningen, uten i tilfælde hvis pantet m1is:lighnldes.

Man er nu optat med dannelsen av direktion og bestyrelse. Planen Det amerikanske makrelfisl<e skal bekjendtgjøres i avis erne, og Opslag 6. 11/11: Konsulen Boston te- en indbydelse til kjøp utstedes saa legraferer: Amerikanske makrelfiske to- hurtig som mulig. Trawlerne, som talfangst 52226 tønder, saltet 6834 tønder. ikke indgaar under ovenstaaende Pris 28 dollars tønden.

plan, skal sælges i aapent marked eller ved offentlig auktion.

Statens Fiskeriforsøksstation i Bergen

Direktørerne i andelsselskapet skal vælges av fiskerne selv; men analyserer, undersøker og gir vei- før valget finder sted, vil admirali- ledning ved tilvirkning av fiskeri-· tetet ha paa det rene vedkom,men-

produkter. des. f6rmuesomstændigheter og

12 november 1919 377

Adml·ra.ll· - Indb·eretning' fra Norges fiskeri- Indberetning fra Norges fiskeri-

skikkethet for hvervet. l t

d l ^C'1gellt ^l" Eng'land, Hans Johnsen, dat. agent i England, Hans J ^ohnsen~ ca . fetet træffer ogsaa forhol sreg er ~

. k Hull, 30· oktober 1919: Hull, 31 oktober 1919:

for at sikre, at aktionærerne Vlr e- lig er mænd som har tjent deres fædreland, og at de vil beholde sine aktier som de har tegnet sig for.~

Dette ko-operative utkast, som myndigheterne forelægger, byr paa mange interessante betragtninger, særlig i betragtning av, at den en- gelske stat aldrig før har gjort noget for at støtte landets nærings- veier som, helt var overlatt til det

,

private initiativ i form av aktie- selskaper, enten det gjaldt jern- baner kanaler eller andre store

,

bedrifter av national betydning.

Selv i saker SOll l virkelig skuldei høre hjemme i statsforvaltningen, forfektet parlamentet selvhjulpen- hetsprincipet. Det lyder derfor merkelig, at regjeringen nu er for- beredt paa at støtte fiskerierne ved at sælge statens overflødige krigs- materiel, d. v. s. dampfiskebaater, til fiskerne paa lempelige betalings- vilkaar. Dette er utvi,lsomt den let- teste maate at bli kvit baaterne paa, i mangel av salg til private eiere i bedriften, SOilll helt holder sig pas- siv under den raadende konfusion paa alle om!raader inden landet.

Fiskerne mottar selvfølgeUg til- budet, selv om^l uts1igterne er noksaa problematisk for en lønnende be- drift av den heromhandlede i frem- tiden.

De gamle private eiere og aktie- . selskaper av trawlere og dampdriv- garnsbaater har benyttet sig av krigskonjunkturerne til at skille sig av ffi\ed baaterne til meget høie pri- ser. Gamle trawlere, som var usæl- gelig før krigen for f: 1500 til f: 2000, er solgt til 4- og 5-dobbelt værdi, og paa den maate er en hel del be- drifter avviklet med stor fordel for de gamile aktionærer, som i de fleste tilfælder aldrig har hat nogen divi- dende. Med en økning av Ilere hundrede trawlere og dampdrivere, bygget for statens regning her til- lands og i Kanada, vil der ingen mangel bli paa fersk fisk paa lange tider fremover, og det betviles, at trawlfisket vil lønne sig bedre i fremtiden i de nye former, end til- fældet var for mange eiere før krigen.

Beretning fra komiffi.issio- næren for Nyfundland i

L o n cl on. - Tr a ^TI s P ort l e t- t e Ise ^l' a v stø r ste bet y d-

n ing for k o l o ¹¹ i e n.

Græskeprodukterforhe~

m et i k f a b ri kan ter.

o

^{l i} v ^€I n ^O' l j e.

Olivenolje danner et av de vig- tigste næringsmidler i grækernes Den nuværende dampskibsf'or- daglige føde, ti de lever saa at si bindelse mellem Nyfundland og av oliven, og tilbereder mat med Europa er meget utilstrækkelig. olivenolje. Sid ste vaar blev en- Der er kun tre smaa rutebaate1r paa orme kvanta ren olivenolje ekspor- England, hvorav den ene skal ind- tert til Marseille, saa priserne øktes stilles. Men i den nærmeste frem.- for befolkningen i en alvorlig grad.

tid venter illHl1, at en linje hurtige Store partier olivenolje blev ogsaa baater kommer til at seile· mellem eksportert til Rumænien og Rus- Newyork og Liverpool, som vil an- land.

løpe Halifax (Nova Scotia) og St. Den bedste olivenolje kommer Johns. Disse baater kom.m:er til at fra Kreta, Korfu og Gythion. Dert seile hver fjortende dag, og det græske landIlliand forstaar ikke, haapes, at de fors<ynes med fryseri hvorledes produktet skal behand~es

ombord, for at føre frossen fisk fra I som eksportvare. Mens de alm~n­

Nyfundland til det engelske mar- delige ægyptiske bomuldsfrøolJer ked. En forsøksladning frossen er ud merket raffinert og krystal- fisk er· allerede blit sendt til Eng- klar, er de græske olivenoljer ikke land sonl var meget vellykket, og raffinert, tiltrods for dens udmer- det 'ventes at s<tore forretninger kede kvalitet, lugtfri og søt smak.

kommer

ig~ng.

Man haaper ogsaa, Hvis den græske olivenolje under- at naar den britiske regjering ørd- gik den rigtige raffinering, og græ- ner rutefarten til oversjøiske hav- kerne forstod avtapning, indpak-, ner, at Nyfundland ikke glømmes. ning og' ydre, kunde den konkurrere Da fiskefang'Sten har været me- uten vanskelighet med verdens get stor iaar, vækker det stor be- bedste olivenoljer.

kymring i fiskerikredser i Nyfund- land at de fremmede markeder

,

ikke er aapne som før krigen. Dette er isæ,r tilfældet med hensyn til det italienske marked, idet den italien- ske regjering kontrollerer indførse- len og priserne paa fisk Betingel- serne som den italienske salgsfor- ening opstiller, ansee1s ikke til- fredsstillende ener akeeptabel for Nyfundlands vedkommende, idet prisen iaar paa klipfisk er fastsat til 77/ pr. kvintal (112 lb.) mot 1201 sidste aar. Salg:sforeningen gjør ogsaa det til en betingelse for salg, at den vil ha en bankgaranti for tilbakebetaling av den hele værdi av fisk forkastet SOlli utilfredsstil- lende.

Syr e n i o l j e n.

Næsten aJ 0'livenolje fra Korfu eksporteires til Italien, hvor den raffineres og sælges som. hjemme- produkt, f. eks.. Lucca olivenolje.

Olivenoljen fra Kreta varierer i syregehalt efter distriktet hvor den produceres, idet syren varierer fra 4 til 12 % fetts.yre. Dersom mer opmlerksomhet gaves mens oliverne plukkes. av trærne, og oljen presse- des paa en mere renslig og fabrik- mæssig ffiiaate, vilde syren i oliverne være meget lliiindre, og derfor mere lettelig anvendelig for spiselig oli- venolje. Oli venolje fra Gythion indeh0'lder fra 3 til 8 % syregehalt.

Oljen fra Metelene fra 3 til 9 %.

Den olje, som. produeeres fra oliven der vokser paa skraaningen av det bekjendte Parnasbjerg, betragtes som den bedste kvalitet græsk oli- venolje, mens den fra Kalamata- distriktet er av anden sort.

~i78 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK fiSKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 12 november 1919 - - - - -

Jeg tillater mig at henlede norske oljeraffineriers opmerksomhe1: paa denne sak. Oljeraffinering kan likesaa let utføres i Norge som i Italien. Moderne knusere og andre maskiner for al slags frø og oliven kan kjøpes i Hull.

td~gramm~r

.

I{!illftskmad<edet.

Opslag 5. 5/11: Generalkonsulen Bilba') telegraferer: Salg 2000 islandsk, behold- ning 2525, priser 14800-15400.

Santander ingen beholdning.

Paris 58.35, London 21.44.

Minefeltet vestenom Karmøen.

Kommanderende Adm,iral har under 5 november 1919 bekjendt- gjort, at det· f'arvand vestenfor Karmøen, SOilll ved bekjendtgjø- reIse av 29 september 1918 (jfr.

~ Fiskets Gang« nr. 41 for 1918) blev erklært spærret med miner nu aUer er a a p e ^TI t for a l ill i ^11- delig trafik.

I farvandet mellem linjerne:

F æ ø fyr til U t sir e fyr og K val ø -t a aen (Føynæs nord-

pynt) til StO' re - Sve a maa fartøier ikke ankre eller trawle og undervandsbaater rnaa ikke dykke.

Som bekjendt gik marinen strak3 efter vaabenstilstanden var sluttet igang med at fjerne minene, hvilket arbeide imidlertid tok lang tid. Op- tenbningen blev avsluttet i slutten av mars 1919 og man kan gaa ut

Fetsildfisket til 8 november 1919.

Derav Distrikt Ialt optat \ Solgt Solgt \

maal Iset sildolje- hermetik- Saltet maal

\

fabrik fabrik

\

tdr.

maal maal

10800\

I

Finmark fylke ... 12500 ^{- -} 1 500

Troms fylke ... 129352 ^- 65760 7 160 81 384 Nordland fylke ... 130940 225 83911 500 74167 Namdalen • • • • • • • • • • • • o • • • " . 22334 250 12920 ^- 11 912 S. Trøndelag fylke ... 43436 940 8843 1 030 44848 Møre fylke ... 8413 ^- 5440

~691

^{1 460}

Sogn og Fjordane ... ^{- - - -}

Hordaland fylke ... - -- - - -475 ^{- -}

- I

400 Tilsammen 347450 1 415 187674 9959 215671

- -

Mot i 1918 ... 330245 4105 140701 150 238 102

" i 1917 ... 173833 520 38 108 18299 150627

" i 1916 ... 179253 2237 32795 6894 178 189

" i 1915 ... , , ... -.. 368064 17546 35098 Ikke opgit 344816

" i 1914 ... 316324 14940 97610 - 250739

" i 1913 ... 126644 7549 24383 ^- 97011

" i 1912 ... 312898 33508 74 177 ^- 223828

" i 1911 . . . I 387 035 33574 128790 ^{- I} 285410

" i 1910 . . . I 450 912 124237\ 42020 ^- \ 370027

" i 1909 ... , ... , ... [573705 53344 79900 ^- 492578

Opgave

over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeling i uken ¹⁷110-²³110 1919.

Til Sverige over Storlien ... " 27 070 kg. stykgods Charlottenberg . . . 9 700

" danske stationer ... ,... 1 090 - . norske stationer ... 95 790 -

Sum 133 650 kg. stykgods over avsendt fersk sild i samme tidsrum:

Til Sverige over Storli-en ... . Charlottenberg ... . - norske stationer ... .

1 090 kg. stykgods 730

11 710

12 000

=

2 vognl.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ S_u_m_2,5 530 kg.

Opgave

over avsendt fersk fisk fra Trondhjems ilgodsavdeling i uken 24/10 - ,30110 1919.

Til Sverige over Storlien. . . .. 19520 kg. stykgods Charlottenberg . . . 9 790

fr~, at farvandet kan ansees ren- - danske stationer over Charlottenberg . 610- - norske stationer ... -... " 78520 -

Sum 108 440 kg. stykgods avsendt fersk sild i samme tidsrum 1919:

Til norske stationer ... 3250 kg. stykgods

---~~~~---

set til 30 m. dybde under vand-I flaten. Hvorvidt der under utlæg- ningen skulde ha forankret sig over miner paa større dybder end 30 meter er ikke sandsynlig, men

dette kan dog ikke sies at være l,onsuiatb~r~1nhHJ~r. hvorav 450 kasser norsk fisk, 100

Ebsolut utelukket. Paa bunden Alaska og 4000 kanadisk samt 30

maa man regne med~ at der ligger Fra legationen i H a van a, dat. tab aler.

miner enten sænket under opiag- 16 oktober 1919: Priserne var ifølge »Revista Ofi- ningen eller gaat tilbunds under Angaaende klipfiskmarkedet cial« for kanadisk og Alaska $ 19.00 utlægningen. Havana i tidsrummet 18-29 sep- -$ 23.00; der noteres for kanadisk tember meddeles følgende: og Alaska $ 19.00-$ 23.00. Norsk

Indførselen androg til 1535 kas- fisk noteres ikke.

ser. Kurser for kubansk mynt eller

Beholdningen pL 3 oktober var U. S. Cy:

anslaat til 4550 kasser fisk ialt, London 60 div $ 4.261f2--$ 4.28 pr. :to

.--; _"---J '-1""",--; _{\.1 )... . ~1} H:lO _... crq I !":I ...

• 012;§' ~ ~f. -æ;::'~

Ul ... ....,Ul .... ~ ""'I-:!

• H : l l f J S ' ~ ~ ... 1'-:1 ...

>d

^{C)JJ:j o.Cij} O ~ ~8"~

• UJ Y ro ""'" ... O l-:! '":i

• o : > ' l - i (DI"'iO~

CN O- O . I-i P' ~. ~ ro

> ... ^ro ~

. .2 -.. o.. O UJ-OO~~ <:

<: w-.:;. ~ ~'":i p:J ~

"-< ~. o.. '":i

C'-' O ~ ~;.ol=l""'"

~ • -00 ~ roOoUJ::+;

Ol~ U ' . OM-~~

~ . ~ I CD O ,...

~~ l=l -oo@crq~

I I

^w _{;,:;- tv} ^w H? ;...

>

::v

~) -00 -00 ?' O ~ ~

~

::.;

;:;>:::::r'~ fr)

CT'I-'<;::J CD

~P'OlfJtJj I - i l - \

Jo-'UJ 1-4 - - r o ' :::s ro~P'~~ o..

:-: p:J <: <""I- O H?

OW.-$:L ~

,CfCl O ... :::s U5

. O ... ... ro

s

^~

~~>

o.. ~ :::s

ro :::s (Jq

ro

^{~ P'}

lfJ ... ~

H:l<""l-P

~ ... o..

~~01~

§"'

O ~ c:'" ^{([5 i-.l}

O ~ o:::S CD O

crq o. ro

p:J ro ~

l=l :::s ~ ...

,@ ~ ~

:::s t:' @'

~ O UJ ~

O- '"1 UJ -:J

... UJ ro

o. o.. S ",...

I-i l't> l3 ::::

~ ^CD ""'" ^'S, ,... r:n

~ ^OO~

i~

c:Nl'Ti

~ ~r

.-;-

O ...

'O" ro C'DCfCl

I-i P'

~ .-+ ...

~O ~:::s

.. :::s ~ro

::r::

c

^~rc

• H:l ^p.? O •

UJ I-i ;:::. ~ Ul ~

• (':l rf) ... ~

>~ ^c:N§ O~

· _~ "< ro

p.,. ~ •• I-i

---- O p,. <:. H?

----<: ~.2->::r.T <:- O I-i

- l O

;;-- 01-00 ~

,,~ O':l ~ S-

e)'" .... '"'"' ~ '-'

t:.::" 01 ~

';=l I...J-' _t5' :::s

~) -00 I UJ ~

~ 0 $

H? O

I

^t")

cp' crq -00 §.: ~

~

>

^0c ~

:::s ... ~'" H? W'

o p j P o r o ."'""' w ro ~ O " , I-i o . =:l

@ p:l " .. @ ^ro

UJ-OOO-~ <:

ro ll'l pj

... f-!. I-i Q.. "1

~ ~ ...

~ (::, i:j UJ ...

~os.~~

I

^{CD O --}

-oo@(fq~

S"~::rPJ O'" ;-- <: :::s

e:.e;g~tJj~

ro ~ ^pj ~ ^{ro :::l}

1-iP'<:PJ~B:

• <""1- o >,--,o ~-

o ~.-o...l-1 crq01 ... O,... ... :::s ^UJ ro

01 t:l

ro

O1~01crq ~ O ~ ~ ro

~ ~ g: [

p:l - ~ ~ "1

:::s i=i ~ ^O

~ O Ul ~crq

p..FSr:n~,,","

... UJ CD ,...

r:n ~ '":i ,...

00 ~ ~

o ^p:l f.,...."

~ <: ,.,...

.-;- ~ :::l

O :::s (fq

O"' p:l ~

CD ~

'"1 §

So:o..

ro o... ro

0.._ UJ _I-i g-~~

roS~

lfJS"S., co ,...

I-+.l . - UJ

2.~~

"lj

O I-i

""'" ~~

O __

et CD

rocrq

~ ~ . .-;-

~

o'

<:O::::

f-I.CD

~:::s

::r::

... I-j

~.~ p;

e/2 ... FS

• [fl

>C!J

• o...

OJ~

0...$

~O

~ C)J

',i:)

I

a". -00

"'d O

·

^~

PJ) Ol

...

t0

le _<

å

er

(P

~

'.c

(.,:)

c:: ~ tTl Z

>-:l

_______________ ~~ ^__ ~~~ ^____ ~ ^____ ~~~~~~ ^____ ~~~~~ ^____ ~~ ^__ ~~~~ ^__ ~~ ^____ ~~ ^__ ~~~ ^____ ~ ^_____ ~~~~~~ ^____ :ij;L1~~~~~~~~~ ^__ ~~

^{p... ~ ;t" 'O C<~ . •}

^{. 8}

^{H:l UJ}

¹⁰

ⁱ

iP1

^r

^o

^{tTl ~ tTl O}

O~ S Ol-i~ro bl ~ ~ ~ ~ ~ $.

00 0 ~ §-oo~

;t':'ij ro Zp:l i--I..~

'":i I-' O o..~O

"'O. Jo-' ~ ...

~~ ~ ~~87=

i--l ----. ~

~ C;~

'"'d

~ ~ 1-4 O

~ H:l ~

UJ

w·

~ 8'

~~UJO"'

S ~ ~ ro

<-+ I--" 1-4

O ... ·

~Oe.<:

O O~<""I- ~

i--l'":i

I~

-:J~

O CD o., lit (1) .-;-.-;-

O"'

~

~ l~

~

00

~ ~ UJ

l

~

<:

~

O

? o. ~

;t"'

~

m

_o. ~

aS

.... f:-i. 1'-:1

fi:>." 00 .-;-

'"d"d I-S I-i

. .

~UJ::::'0

?,~p.?~

o "1 I'!J ro

o ~<:

• ~ P' ...

~-oo;.e.

f-7 :::s P'

.L.jP:l~

~e:~o

WUJO~

~~O, :::,.,~

a ....

::; ^ro ,...

ro

I-i Oi ~

~ . O l'-'

I-G .

::r

<::::>

r:n

w·

^{~ Q O}

p:l UJ e:r

SJi";;:;-'(t)~

i'-t- "1 ~

f-I. ... lfJ

~oe<:rD oo~.-t-e;:-

(fq _(t) t:.O S _~

[cn*

ro CD CD

"O p..

""'" ro g".-;-

"

~

<:

~

::::

Jo'

J-'.'"O

• "'s

O .

":;"'01

Kveite kg.

Oplysninger om bankfisket fra enkelte steder tidsrummet I april-30 juni 1919.

Svart- kveite

kg.

Rødspætte./ Lange

kg. kg. Blaalange ¹ Brosme Torsk Hyse Sei

A~~l~n

^I1

sa~~en

^{Iset Saltet}

~~~~t 1~g::-

kg. I kg. kg. kg. kg. l l kg. l<g. k anvendt

~ ~ ~ ~

Lever Værdi

hl. kr.

- 1 1 I· I ^I !

Andenes og Bleik. . 54 500 - - - I 33 900 62 900 72 000 62 000 19 700 305 000 146 200 128 800 1

! 300001 1801 177 740

Øksnes ... 13508 - 725 3806 ^! 16138 43267 12405 54310 144159 26638 - 117521 82 1 61585

Røst. . . 7200 - - 30500 31500 48500 5500 14800 138000 7200 99500 313001 821 62261

Værøy.. .. .. . .. . .. 6900 - -- 8000 17500 66000 1 000 ^I 7000 106400 7900 490001 49000 500 44 47855

Sklinnabanken ... 11 318 - 2354 58077 I 150675 55863 4512 103057 9950 ^I 395806 23260 3294291 431171. - I 248 1 150294

Halten ... 2000 - - 80000 120000 15000 300000 15000 1 532000 250000'1' 280000 2000; 500i 203600

Titran. . . 1 000 - - 10 000 15000 15000 100000 5000 146000 65000 800001 l 000¹

1

150! 59400 Kristiansundl) . . . 21 700 --- 7800 53400 800 115540 64100 47000 1 295370 82400 1 688 110

1

296700 1019 1001

1

249630 122680

1 886] 429 160 Aalesund!!). . . . 166169 - 5100 835156 70020 1019662 351 704 23000 56100 102940 2629851 2043295 - ^I 586556 20751 1209145

Moldøen og omegnl ) 1525 - - 23100 ^I 33000, 14 350 _~I 24100 , Y 6 175 946501 _ _ -=--1 1525 - i_~86

Opfisket i april-jUni. ^I 285820 - 15979 1102033. 70820 1552915 I 736684 16551712016737 234990 6181501 507898 4078774 8805681 714261 4247! 2438226 Samme tidsrum 1918: 182681 _. 8962 316712 632106 384061 95945 161 383 71102 l 852952 327309 l 143750 3300431 51 850 1 1641 728418 19171111136 4300 6800 143333 4100 385159 518651 62219 1231890 138125 1605713 271197 1006010 296606 319001 771' 581051 1916 29219 3280 300 270242 565 331322 512715 71977 '1155806 103080 2478506 177176 1021857 299173¹

1

980300 1098110985,36 1915 42969 - 1 732 271 020 3040 420463 169393 54708 860601 48770 l 881 696 192309 728315, 9263221 34750 6460 344974 1914! 38383 23500 2600 173635 42300 10471111 187415 38063 182465 77010 870082 76283 244164: 527635i 13000 386 133120 1913i 57103 29009 7710 176657 92576 273504 722533 195428 201839 174672 1931033 236567 549260111040061 412001 6331 231100

19121 44601 1 101 750 3468 229681 96810 269897 254950 102359 183553 233363 1520432 157978 589650 741314, 314901 464 147801

l) Kristiansund og Moldøen tat med første gang 1919, altsaa ikke medtat sammenligningerne.

!!) Aalesund er kun medregnet i 1919 og 1918.

!tTl

: r

, Cf)

;:o tTl

"Tl

;:o O Z O

;:o

Cf)

~ '""Il

C/3 :;s:::

;:o tTl

@ tTl O

;:o

2i

'""Il A; ;p

'""Il (;j

'"

^t'Tl

;:o

3ii 5

t"Il :;s:::

-3 Q

;:o tTl Z

I

I~

380 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 12 november 1919

Meddelelse fra fiskeforsøkenei

F0'rsøksfartøi ~Pena« meddeler:

1 8 0' k t b r: Satte 30 garn kl. 10.5 em. 67° 6' n. hr., 10° 49' 19d. O Gr.

Maatte drag kL 12 nat. NO-storm, fik en sild, nordgaaende strøm, en- del fugl. 26 ^Ol k t o ber: Satte 30 garn kl. 2.4 em. 66° 48' n. br., 11°, 39' 19d. O Gr., frisk nordost. Drog kl. 8 fm. 27 okthr., fik tre sild.\

2 7 okt o ber: Satte 30 garn kL 4V2 em. 66°, 30' n. br., 10° 54' 19d.

O. Gr., drog kl. 8 fm. 28 oktober, fangst fem sild, ingen silde syner, o. n. o. strøm~. 3 novem.ber:) Satte 30 garn kl. 4.15 em. 68°, 3' n.

br., 11°, 33' 19d. O Gr., drog kl. 81j2, fik 75 sild, o. s. o. strøm, saa endel fugl. 4 n o v e m ber: Satte 30 garn kl. 41j2 em. 68° 28' n. br., 11°, 52' 19d. O Gr., drog kl. 5 fm., nord- oststorm, sterk nordgaaende strøm, fik 50 sild, endel fugl.

Tænding av fyre og fyrlamper.

Som bekjendt har endel fyre og fyrlamper været slukket i den meste tid av krigen, idet farvand v'estenfor Karmøen, som ved be- kjendtgjørelse fra Kommanderende Admiral av 29 septbr. 1918 hlev erklært som spærret med miner.

Da dette farvand nu atler er aap- net for almindelig trafik, har Fyr- direktøren meddelt, at følgende fyre og fyrlamper fra torsdag aften den 6 novemher 1919 vil bli tændt igjen og vil lyse som. før' krigen:

FyrfortegnE' Isen nr. 363 Aakre- havn, 365.Marøen, 366 Veavaag, 367 Utsire, 369 Fæøen, 370 Middagsneis, 372 Gletta, 373 Glaapen og 375 Rø- værholm.

Brisling etc. tilf.ørt Bergen i tiden 11/ 10 _1/n 1919.

Bris- Pris Smaa- Pris Hvorfra ling pr. sild pr.

skj. skj. skj. skj.

Nordland

fylke . . . 4 473 2.00 Sogn og Fjor-

dane fylke .. _5 __ 7.00 1 592 4.00 Tils. 5 I - 6065 - V ærdi brisling ... kr. 35.00

smaasilcf. . . . .. "

---

^kr. 15314.00 ^{15 349.00}

Sildeundersøkelser i terminen 1918-1919.

A v konsulent Einar Lea.

I terminen 1918-19 er der blit utført undersøkelser over silden efter en lignende plan som den, der er blit fulgt saalænge krigen varte, men i noget større omfang end aaret forut. Ialt er der blit indsamlet et materiale av iagttagelser av ca. 12 000 sild fordelt paa 7 storsildprøver, 28 vaarsildprøver og 5 prøver av '~sommerstorsild«

fra Helgeland. De sidstnævnte prøver, som betegner en meget værdifuld økning av materialet, er blit skaffet tilveie ved velvillig assistance av hr. kjøbmand Arthur Wiig, Sannessjøen. Likeledes har hr. direktør Danielsen og hr. fabrikeier . E. Hausvik med stor liberalitet stillet til disposition prøver av vaarsild.

Vårsild 1919

3 4 5 ^·6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 år:

~o/i 20

18/Z 20

i

^{20/2 40 20}

D 1:::1 Cl R

40 3/3 20

40

5/3 20

40 6/3 20

4Q

~3 20

1°/3

20

40

10/3 20

12/3 40

% 20

11316 15 14 13 12 11 10 09 08 07 06 05 04 03 02 01 19001899 98

årgang

Fig. 1. Aldersfordelingen i endel av de undersøkte vaarsildprøver fra 1919.

Det videre arbeide med de indsamlede iagttaKelser er igang.

Likeledes er en ·del ældre materiale, som' hittil kun har kunnet bli foreløbig bearbeidet, tat under behandling. Jeg haaper til vinteren at ha bragt hele dette materiale i en for videre bearbeidelse skikket form. Og det er min hensigt da at opta alle aars observationer til samlet bearbeidelse efter nye" principer. De hertil hørende for- arbeider er allerede for en stor del utført, og det er mit haap at kunne utdra væsentlig ny kundskap av det store materiale, som nu i aarenes løp er blit indsamlet.

Av samtlige undersøkte sild er der tat en skjælprøve, og disse skjæl er blit præparert for mikroskopisk undersøkelse. Ved be- tragtning av skjællene i mikroskop er saa sildens alder bestemt ved at tælle de aarringer, som da kan sees. Denne aldersbestemmelse av hver enkelt sild er utført for saamlange av aarets vaarsildprøver,

12 november 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOI< NORSK FISKERIBEDRlFT FRA FISKERIDIREKTØREN 381

at det er mulig at vise i store træk hvorledes forholdene har artet sig i sidste sæsong med hensyn til vaarsildens alder.

I fig. 1 er der git en grafisk frem,stilling av den procentvisc aldersfordeling i de vaarsildprøver, som hittil er blit undersøkt i denne retning. Fremstillinger er git paa den maate, at der for hver prøve ved hjælp av firkanter av forskjellig hø ide, anbragt paa en vandret linje, er antydet, hvor mange proceni av dyrene i prøven var 3 aar, 4 aar o. s. v. Talrækken øverst i figuren viser, hvor i figuren de 3-aarige, 4-aarige o. s. v. dyr er anbragt, og talrækken nederst i figuren viser de fødselsaar, som svarer til de forskjellige

aldere. ^I :i ^I

Prøverne er ordnet efter fangsttiden, saaledes at sæsongens første prøve staar øverst i figuren og den sidste nederst. Fangst- dagen er anført for hver prøve.

Beh~agter man fremstillingen for sæsongens første prøve (BO/l), vil man se, at denne indehQldt forholdsvis mange sild paa 15 aar, idet firkanten for denne aldersgruppe er forholdsvis høi. Ved at tælle tverstrekene, som er sat for hver 5te procent i denne og alle andre firkanter, kan man se, at der blev fundet vel 30 procent 15- aarige sild i den første prøve. Næst efter disse femtenaaril1ger var de 6-aarige sild bedst repræsentert, med vel 20 procent, saa kQmmer syvaaringerne, fjortenaaringerne Qg niaaringerne. I de øvrige aldersgrupper er der faa dyr, 5 procent eller mindre.

Betragter man saa næste prøve, fra ¹⁸/ 2 , vil man se, at alders- fordelingen har været nQgenlunde ens. Der blev i denne prøve fundet forholdsvis noget flere 15-aarige sild, men i det store og hele maa man si, at figurerne for de to første prøver er svært like. Ogsaa den tredje prøve fra 25/2 har den samme karakteristiske fordeling av dyrene, men her er antallet av de femtenaarige sild endnu større, vel 45 procent, og antallet i de andre aldersklasser tilsvarend~

mindre. Men i de næste fire prøver har aldersfordelingen været ander ledes. I disse er det de unge sild, særlig de seksaarige, som dominerer. Mellem, 40 og 50 procent av antallet i disse prøver var seksaaringer, Qg antallet av femtenaarige sild var mindre end 20 procent.

I den tredje sidste prøve blev der igjen fundet forholdsvis mange femtenaarige sild, mens de tO' sidste prøver ganske ligner de midterste prøver med mange seksaarige sild.

Følgende kjendsgjerninger vil fremgaa ved betragtning av figuren.

1. Prøverne, Qg dermed Qgsaa fangsterne og stimerne av vaarsild, har' indeholdt dyr av mege(for;skJeHii 'ajd~T~- 'likef:ra

"3

aar til anslagsvis 21 aar (nogen helt sikker bestemmelse av alderen av de ældste dyr har ikke været mulig).

2. Men størsteparten av dyrene i prøverne har tilhørt nogen faa aldersgrupper, særlig har der været mange 15-aarige og 6- aarige sild.

3. Det indbyrdes mængdeforhold mellem de unge (særlig de seks- aarige) dyr og de gam!le (sædig de femtenaarige) dyr har vekslet fra prøve til prøve og sikkert ogsaa fra fangst til fangst.

De femtenaarige sild tilhører aargangen 1904. Helt siden 1908 er der hvert aar fund et en mængde dyr av denne aargang i de undersøkte vaarsild- Qg storsildprøver. Det har saaledes vist sig, at der ogsaa iaar har været tilbake et stort antal av sild tilhørende denne merkelig rike aargang.

De seksaarige sild tilhører aargangen 1913. Dyr av denne aar- gang Qptraadte for første gang under vaarsildfisket i 1917 isaadanne mængder, at man kunde karakterisere den som forholdsvis rik.

Fortsættes side 382.

, I

Rygter om storsild.

I forskjellige aviser har der været meddelt, at der skulde være ti skei storsild utenfor Røst og at en baat var indkommet med etpar maal.

Foranlediget 'herav blev der fra Fiskeridirektørens kontor telegra- fert til lensmanden i V ærøy og Røst om at inds:ende telegrafisk meddelelse om det fQrholdt sig saa, at der var fisket storsild dernord og i tilfælde at meddele de nær- mere enkeltheter.

Lensmanden har derefter i tele- gram av 5 november meddelt føl-- gende:

»Storsildfisket utenfor Røst mig ukjendt. Saavidt vites er intet ilandbragt i distriktet.~

Det fartøi som driver fQrsøks- fiske har ved drivning 32 kvartmil NNV av Røst den 3 november hat en fangst av 75 stk. storsild.

Fisl<eforsøk.

For terminen 1919-1920 er her- til be,vilget kr. 15 000'.

Vinteren 1918-1919 blev der foretat fiskeforsøk efter storsild til et samlet beløp av kr. 8470. Efter andragende fra Kristiansunds fi- skeriselskap og Aalesunds, rederi- forening blev der efter departe- mentets bestemmelse iverksat for- søk med 1 dampskib fra hver av disse paa strækningen Sulen- Vikten. Til disse to fQrsøksdamp- skibe var beregnet at medgaa kr.

80'00, men da sygdom ombord paa det ene fartøi og dels uveir hindret at de planlagtel forsøksturer utfør- tes i sin helhet, medgik der hertil kun kr. 4800. Til Søndmør og Romsdals fiskeriselskap blev der tilstaat indtil kr. 4000 til forsøks- fj ske efter storsild med 3 motor- baater paa strækningen Onahavet- Storholmen-Svinøhavet. Det før- ste forsøk blev gjort den 11 desem,- ber paa Onahavet og forsøksdriften blev hævet 11 januar. Utgifterne til disse forsøk utgjorde kr. 2570.

Endvidere stillet departementet til

382 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 12 november 1919

- - - ; - - - -

disposition for Sogn og Fjordane fylkes fiskerlag kr. 3000 til for- søksfiske efter storsild med 2 mo- torbaater paa strækningen Kraake- nes-Fedje. Paa grund av forskjel- ]jge indtrufne forhold kunde dette forsøk ikke iverksættes som plan- lagt, hvorfor der k.un medgik kr.

110'0.

Av bevilgningen for terminen 1919-1920' har departementet stil- let til disposition' for Fosen fiskeri- selskap indtil kr. 9000 til drivgarns- forsøk efter fetsild paa Haltenban- kene i juli-august 1919. Dette forsøk, som desværre gavet nega- tivt resultat, var omfattet med be- tydelig interesse, idet d-et gik ut ,paa at lete efter fetsilden paa nye felter.

Et beløp av kr. 7000 er videre stillet til disposition for forsøks- fisket efter storsild paa N ordlands- kysten. Dette forsøk, som ledes av Nordlands fiskeriselskap, omfattes ogsaa m.ed stQir interesse. Nordland fylke bidrar med kr. 4000'. 'Der er leiet 2 større velutrustede motor- kuttere, hvorav den ene skal foreta undersøkelser paa felterne utenfor Helgelandsværene indti.l Vestfjor- den og det andet fartøi fortrinsvis paa de nordenfor liggende fiskefel- ter. Forsøkene, som, tok sin begyn- deIse den 13 oktober, vil antagelig vare en 5

a

^{6 uker.}

Kristiansund fiskeriselskap har erholdt et bidrag paa kr. 3000 av komimunen og kr. 1000 av arbeids- ledighetskomiteen til forsøksfiske efter storsild paa Grip'-Sulshavet.

Efter andragende har departemen- tet stillet til disposition for selska- pet kr. 6000 at- anvendes sammen med de til disposition værende kr.

4000. Forsøket iverksættes med 2 fiskedampskibe eller 1 fiskedamp~

skibe og 1 m.otorbaat, hvorav det ene forsøksfartøi skal undersøke strækningen Grip-Halten og det andet strækningen Halten-Vikten.

Statens Fiskeriforsøksstation i Bergen

analyserer, undersøker og gir vei- ledning ved tilvirkning av fiskeri- produkter.

Fortsat fra side 381.

I aarene forut for 1915, med undtagelse av aaret 1908, blev der ikke iagttat saadanne vekslinger i aldersfordelingen som dem, der kommer saa tydelig tilsyne i fig. 1. Beregningen av den gjennem- snitlige aldersfordeling har derfor for de første iagttagelsesaar kunnet foregaa som en simpel middeltalsberegning. I de senere aar;

3 4 5 6 7 8 910 1112131415 16 17 18 19 2021aar 1907

190B

1909

1910

1911

1912

1915

1914

1917

20

20 40 20

60 40 20

60 40 20 60 40 20

60 40 20

40 20

40 20 40 20

20 40 20

20 %

3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 aar

Fig. 2. Den gjennemsnitlige aldersfordeling for am'ene 1907-1919 heregnet paa grundlag av de undersøkte vaarsildprøver og for aarene 1914-1919 Undel"

hensyntagen til fiskets gang.

samt i 1908, har disse vekslinger været tydelig uttalte. For disse aar vil man ikke kunne paaregne at faa saa rigtige gjennemsnitstal som for aar med smaa vekslinge~ fra prøve til prøve. Jeg har hittil nøiet mig med simple gjennemsnit ogsaa for de senere aar, fordi disse har været tilstrækkelig nøiagtige for de form:aal, hvortil de har været brukt, og fordi det var ønskelig at gjøre nogen erfaringer om arten av de forekommende vekslinger.

12 rlovernber 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 383

Jeg har iaar forsøkt at skaffe bedre gjennemsnitstal for alders- fordelingen i aarene 1914-1919 ved en anden beregningsmaate. Det vil føre forvidt her at gjøre rede for detaljerne i disse beregninger.

Det maa være nok at si, at der i beregningerne bl. a. er tat hensyn til fiskets gang og til det kvantum opfisket sild, som hver av de under- søkte prøver repræsenterer.

I fig. 2 er resultaterne av denne nyberegning gjengit grafisk sammen med de uforandrede gjennemsnit for de tidligere aar, da aldersfordelingen var mere stabil fra prøve til prøve. Figuren viser for hvert aar fra 1907 den gjennemsnitlige aldersfordeling beregnet paa grundlag av de utførte aldersbestemmelser og for aarene 1914- 1919 ogsaa under hensyntagen til meldingerne om fiskets gang.

.3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 at):)"

20 20 40 20

60 40 20 60 40 20 60 40 20 60 40 20 40 20 40 20 20 20

%20

______ ~__ 3 4-_56 7 8 9 10 11 12 13 14 15 aar

Fig. 3. Den gjennemsnitlige aldersfordeling for aarene 1907-1918 beregnet paa grundlag av de undersøkte vaarsildprøver uten hensYl1tagen til fiskets gang

(simpel middeltalsberegning for alle aar).

En sammenligning mellem denne figur og tilsvarende figurer konstruert paa grundlag av de tidligere utførte enklere beregninger har vist, at den nye beregningsmaate efter al sandsynlighet har git væsentlig bedre resultater.

Fig. 3 gjengir aldersfordelingen til og med 1918 beregnet paa den enklere maate. Ved at sammenligne detaljerne i aldersfordelin- gen for aarene 1915-1918 i denne figur og i fig. 2 vil man se, at fig. 2' viser en meget bedre indre sammenhæng end fig. 3. For at erkjende dette behøver man bare betragte de firkanter, som i de forskjellige aar angir mængden av dyr født i 1904 (den skraa række av høie firkanter, som gaar fra venstre til høire nedover i figuren).

[ fig. 2 avtar høiden for hvert aar efter 1910, men i fig. 3 avtar høiden i 1916, holder sig liten i 1917, men stiger saa igjen i 1918. En lignende uregelmæssighet gjør sig i fig. 3 gjældende ogsaa for de

fortsættes side 384.

, I

Isning av: fisl< for lange distancer.

Efter »Fish Trades Gazette«.

I Tyskland blir hovedmassen av saltvandsfisk, sOim sendes inden- lands, iset paa den ordinære maate E;om hos os i kasser, og undertiden med den billigere maate i vognlad- ninger. Fc}r ordinære distancer er denne simple maate tilstrækkelig₅ for siden 1911 gjorde. jernbaneadmi- nistrationen for at fremme utviklin- gen av saltvandsfiskerierne samt handelen med fisk, den vigtige ind,·

rømmeIse, at tillate forsendelser av fersk fisk med hurtigtoget til laveste rate'r. Distancen fra havnene til nogen av de store indIandsbyer kan være betydelige. Fra Hamburg eller Altonal til Dresden 294 m:il, til Strass- burg 475 m:il, til MUnchen 5:20 mil etc. Men der var før krigen en:

voksende eksport av fersk' fisk til Østerrike-Ungarn Q1g Nord-Italien for større distancer og hvor almin- delige jernbanelettelser derfor ikke eksisterte. Isaadanne tilfælder og inden landets grænser blir om som- meren benyttet kurver, som inde- holder fra 100-200 pund fisk. De blir først godt dækket med tykt₅ sterkt indpakningspapir, en udmer- ket isolator, hjørnene komlmer godt over kanten av kurven og desuten blir et kvantum straa benyttet, ogsaa en god isolator. Fisken blir pakket lagvis og mellem hvert lag et lag av knust is og desuten paa toppen et stort kvantum'. Det be- skyttende papir blir da foldet over

toppen~ saa at hele indholdet er in- desluUet, og derpaa syes et dække av sterkt sækkelerret. Ved denne lnetode kan fisken holde sig god fra 8-10' dager, og endog i den varme- ste sommer naar den Ungarn og Nord-ItaUen i udmerket tilstand.

Metoden er næsten lik en isother- misk boks.