'I'O SKKEFSKUD-IZKEV
AV OLAV 1101)iYE
iF.n:dc IHr Professorl
Den vanne Takna~~rligl~ccl, so111 jeg f@Ier lor Dcres storc Vcnlighcd nod min zldre Embedsbroder Hr. Bocrresen, og den Interessc, hvol-- med De, efter ham Udsigende, o~nlatter S;~nthaln~iasionen, nlaa varc min Apologi For nzrvzrendc Skrivclse.
l k t har g l ~ d e t inig saarc at erfare ;IL 1 k mcd andre fren~ragcndc Xlznd i Sverige, har \ k t s;~adan 1)eeltagelsc i vorc Ren~yiielser ihl;utidt Satithaleme, og jeg beder, at Hcrren vil l)cl$nne L)cm rigeligen for samrne.
Det vil vrere Dcm og h d r e i Sverige en Glzdc at crfarc, xt cn nE Santhaln~issiot~are~~c, viz jeg, cr blcven opvakt ti1 hlissionsiver vcd ecn af Deres I)er@nitc AIrend, H r prolessor Fjcldstcdt, nznilig ved hans Lex~t~etsbeskri~~else: .Skovstjxrnenn. Den Bog liar jcg oftc vzdet med mine Taarer i mine U~~gdonndage, og den lindcs endnu iblandt mine B@ger, og j?g sknl stcdsc holdc ~ C I I s o ~ n en 1-IcIli~- dom.
Det har ofte vzret rnig tungt om Hjarte m a r jeg har seet, hvor faa af den1 so111 ved sill dybc Lzrdom og udstrakte Alenneskekjend~
skab foi-ecnet nied dyb GurlsCry~t, vilde vare inzst tjenlige, for ikke at sige anllee~~c dygtige ti1 at gaa ud som Ilerrens Sendebud iblandt Hetlningertie, s k t saaledes tilbage i denne Sag, og lade k ~ t n Saa- d a m e gaa ud, son1 ere udrtrgede i Plantehuse, og derfor for styjrstc- delen ere mindre skikkede ti1 at vzre dews Xlterf#lgere, sorn i for- dunis nnge varc ,\1enighedens Lshrste AIz11d og I'pperste Stridskjz~ii- per - og jeg Crygter for at Hedningemissionen ~ i l gj$re liden Frem- gang •’$rend en Forandring skeer i clettc rtykke.
Og jeg skulde ogsaa l~clst sec, at Hedningen~issionen blev mere en Alenighedss~g end en Missionrszlskabssag - at Menigheden kunde have saadanne som hIissionzre ti1 hvem de kunde se op med hellig Stoltlied, og ikke saadaiiue som behyjvde Salskabets idelige Opsyli for nogenluntlc at k u n ~ i e orienkre sig i deres vanskelige Opgave -
hvor ganske anderledes vilde det da ikke see ud paa AIissionsinarkene og i Besynderlighed staar det saaledes for mig, at U11ive1-sitetet, denne Planteskole for Viden og Fromlied, saavel som liiandig Virkelyst, skulde egne sis bedst ti1 at Lrzde i Spidsen fol- en Gjzrning son1 Hedningernes Omvendelse.
Vel er det saa at det ikke er Lardommen, so111 skal vzre Midlet ti1 at onwendc lledniiigenle, dog, da Vankundigliecl iingen Dyd er, og subjectiv Fro~nhed ikke dygtiggj$~- ti1 objectiv Activitet og Reali- sation af det store 1:onnaal so111 er sat Kirken i Hedningernes Om- vendelse, saa trorr jeg at mall m?i indr#mme at Pauli Fromlied plus Lardom i hyji Grad dygtiggjorde h a n ~ ti1 at vzre, hvad han var.
Missionen forekomnier mig at r z r e langt vanskcligere end en Pastors Gjarliing hjic~ume, da ha11 fyjrst har at liedrive Hedendom forat dannr en hIenighcd paa Folkets Nationaltankeset, og det foruden a t synes at g j q k alldet end bygge, da Hedningen ikke let lader sip onl\,ende hvis man fortzller ham, at alt som han har er ondt. Jeg troer at Slangeklogskab lned Dueenfoldighed er i~itetsteds n#dven- digere end paa hlissionsmarken, hvor gjennemgaaende Menneske- kjendskab er e: sine qua non for Fremgang.
Hvis det skuldc w r e Deli1 muligt at skrive nogle Linier, saa vilde jeg saa gjzrne vide om man har den n$ortoliske Szrccession i Sverige,
og hvad Ueviser nlnn leverer for at lnan har den, viz igjennem h e m o.s.v.
AIecl varineste Tak for Deres dybe Interesse i vort Arbeide og
~ n e d yore forcenede Hilsener forbliver jeg med Hyliagtelse
(Ebenezer) 5. 5. 79.
K l e x H I . L)ivel~t#i. Petto'srn!
Ileres mig saare velkomne kjzere Skrivelse af 19de Febr. modtog jeg i AIarts, nien jeg har varet saa beskjzeftiget, at jeg ikke f@r har kun- net beware samme, hvorfor jeg haaber De vil holde nlig undskyldt.
Fyirst takker jeg Den1 og Fru Pettersen i ~ d e r l i g l lor den vedva- rende Deeltagelse so111 De lzgge for Dagen i mit Vee og Vel. De vil ikke Iorunclre Den1 over at jeg siger der er Ingen son1 holder inig saa ti1 Norge som De, thi Norge har vist nlig, nrest eker at jeg er fyldt Nordmand, sin st$rste Goclgjyirenhed ved Dem, og jeg f#ler en Relation ti1 Dem, et inderligt, uoplqheligt Baand som jeg ikke fgilcr ti1 nogen Anden i Norge.
Og deston~ere aldre jeg B l i x r fyller jeg end inderligere Barne- fornieminelsens S$dme i den Forbindelse, son1 Gucl satte mig ti1 Den,. - Og hver Gang Noget siges eller trykkes ti1 lnin Fordeel, sender jeg stilletiende, nzest efter ti1 Gud, resten ti1 l h n , son1 ved Ileres Bestemtked, Disci-iniination og al Orden og Ketovcrholclelse gjenne~nstryil~lrne~~cle hIeclfglelse hovedsageligen lagdc Grundvolden ti1 hvad jeg er. De vil ikke dadle nlig fordi jeg atter og atter kom- n ~ e r tilbage ti1 clette Subject; thi De ved det ikke er nogel1 uieclel Bienros, Inen Hjartets dybtC@lte Virkelighed, g r ~ ~ n d e t pax For- sta~ldens klare Indsigt.
. i t Dc tzenkei vel om mit enienneskeligeu og nnturlige Sa~nliv her nlecl de Christne er rnig en stor Tilfredsstillc-lse. De kjender nlig godt nok ti1 at vide, at en Natur som min, som er greben saa staerkt af Religionen soln jeg blev, fyiler dybt i religiyis Henseende, og hvis jeg havde levet under andre Oinstendigheder, saa var jeg maaske 3,edblelw at vzre en S w n n e r ; men da jeg har faaet en naturlig
Ud\;ikli~lg, s;ia 1 ~ 1 r jcg Izn : ~ t glzcle niig riled CICIII son1 glzde sig, og grade med dc Grzclcnde, ~ n e d andre Ord, jcg har lzrt at szttc Christendornnlrn, ikke i Theories og Doglner, men i Liv, d.c. at vor Christcndo~ns Lrere niaa ~rclloldc sig i ct elskendc, lijzll~cndc og I ~ ~ ~ r r r ; ~ n d r c glxdendc og lindrende Liv. Og det er nctop
i
dctte I'unkt so111 sax n\;mge :tI mine L.andsmand gj@r lnig Uret so111 om jcg ikkc Tar o ~ l h o d o s . le g er vis paa at lngeu kan vzre nrerc ortho- dox end vi, men vi ~ i l derllos h1.c Liv, ikke nfskrzkkcndc unntu1.- lige d~klcndc ~qirre Lxresetni~iger . . . .l k nlaa iklie forstaa mig son1 om jeg underskl-cr :11t 11wd C h r i ~ stopher 1<r1ln siger ag skriver. EIvad jeg tnencr er at han staar p a Christclig Grund, og derlor ril Frugten af hans Arbeide gaa ti1 I<fterslxgten; hvad Straa og H1:i der er i llaos Gjzming vil Tidcn opl~randc. 1lv:~I Uc henrzrkcr on1 dct hvori han har forleilet, gj;jlir ntig i ~ n d t , thi ~ C L skulde jo vrrrc f-lovcdsagc~~. Vil De ikkc vxrc ~ : I ; I
god, naar l k nttcr f a x l ' i d ti1 at skrive; at bcrytre dettc Punkt lid1 nrernlcl-e, thi de faa Gnrlgc jeg t;lltc med 13111n lora;irsagedc rnig ti1
I k ~1 e1Er (let ikkc forl~~lderligt ; ~ t der skal vz1.c s:la megcn VryWl i den s!,nde, starkc norskc Nittt~r S O I ~ jeg Ireser on1 n t del- cr I~jzmnlc?
\Ian anklagcr n ~ i g Ior at YXIT Grundtvigiancr fordi jcg skriver ti1 Oplandcts Avis: mcn Sngen cr, jcg cr aldelcs ingen I'artimand.
jcg tagcr det Godc, hvor jeg finder det, og vrager det Urigtigc, sclv<iln jcg landt det 110s l'aven. Desloruden kjenclez. jeg intet andet Hlad, som vil optagc mine Breve. Og cnd ydermerc, hvorfor sknlde jcg rage i k e l i Stridcn hjznrmc saalcdes at jeg stiller nlig p a et 1';irtir Sidc. Jcg har altlor meget at giare incd Lirct ti1 at strides on?
St. I'eters Skjag. I I w r mcgell Ukjicrligl~ed k:un clog gjxm~nes i Bar- Illen, udslynges mod hmr;tndrc, og ulykkeligg.j:jclre 11rar;lndre undcr ( : l ~ r i s t c n < l o i l ~ ~ ~ ~ c ~ ~ s Skin!
