Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for norsk tisk~rib~Clrift

Uk~ntUg~ m~dd~I~ls~r for ^norsk tisk~rib~Clrift

fra tisk~ridjr~ktør~n

13 aargang

norSk~ flsk~ri~r.

Uken 28 mai-3 juni.

Onsdag 7 juni 1922

Aar ^II Rotskjær kg.

---...,:-

1917 ... . 1916 ... . 1915 ... . 1914 ... '.

1913 ... ¹

Russe- behandlet kg. 21000 20000 1 799 100 5225 100 Il 678900 Nr" 23 1 1922 ¹ 1921 ¹ 1920 Total mill. stk. 46.8 38.1 35.3 Hængt " " ^{23.3 I8,i 12.0} Saltet " " ^{21.5 18.4 21.3} Damptran

hI.l

^{77 768 56215 53001} Lever " 14712 12656 6140 Rogn " 41536 38728 34318 Tor s k e fis k e t i Finmark var smaat i sidste uke. Der var gjennem- gaaende uveir hele uken i de fleste steder, enkelte dager helt landligge. fangsterne var ogsaa mindre end i de foregaaende uker. Ukef;;mgsten blev kun 2302900 kg. torsk, der beregnes til 852 600 stk. Ifjor i samme uke blev opfisket 743000 stk., i 1920 701 000 stk., i 1919 1 763000 stk. og i 1918 1 764 000 stk. 13318300 B ank fis k e t fra Aalesund var bra i uken. Der indkom 12 damp- . skibe med fra 2500-12 000 kg. lange Desuten er der iaar iset til eksport og brosme og 300-3500 kg. kveite. 29700 kg., bortført ferskt 39000 kg. Ukefangsten blev 16750 kg. kveite, Det samlede parti for vaarfisket i og forbrukt av fiskerne selv 47 500 kg. 41 825 kg. lange, 32890 kg. brosme Finmarken iaar stiller sig saaledes Tranproduktionen har iaar været og ca. 20000 kg. anden fisk, tilsam- sammenlignet med endel tidligere aar: større i Finmarken end i tidligere aar, men 111 500 ,kg. fisk til en værdi av 1912 ... . 380600 l 184200 l 312500 2861 000 naar undtages 1912, men det aar var ca. 40000 kroner. Prisen var for . ogsaa fiskepartiet henimot dobbelt saa kveite 90, lange 25-29 og brosme Aar Ialt Hængt Saltet stort. Iaar er der tilvirket 22648 hl. 15-18 øre pr. kg. 1000 stk. 1000 stk. 1000 stk. "dampmedicintran mot 6048 ifjor, 6873 Bot tIe nos e fan g s t. Der ind- _ _ _ _ ----:.1 _ _ - - ; " - -_ _ '--'--_____ i 1920 og 11 890 hl. i 1919 . Av kom til Aalesund l fartøi med 5 bott- 1922 ... 17593

1921 ... 5681

1920 ... 4410

1919 ... 10687

1918 ... 8828

1917 ... 2356

1916 ... 5994

1915 ... 10391

1914 ... 18412

1913 ... ' .. 29782

32328 13363 5 136 3 109 3573 4182 392 161 3417 7275 9 199 15618 3 648 lever til andre transorter har man lenoser. 427 5803 hl. mot 4213 ifjor, 1785 i 1920 Fet s i Id fis k et drives fremdeles 1 114 og 1685 i 1919. i Troms fylke. Der er sat flere nye 6 700 . stæng i Tromsøysund. Optat blev .j 1 344 .. Pnsen var fra 12-19 øre pr. kg. sidste uke 14580 maal, hvorav 11 000 l 845 (Ifjor 12-17), høiest i Skarsvaag 18 gik til agn og resten til sildoljefabrik- 5708 -19,. dernæst Kjøllefjord 16-19, ker. Prisen var fra 3-8 kr. pr. maal. 6334 Honnmgsvaag og Ojæsvær 17-18, Ialt er i Troms fylke opfisket siden ="" 9 396 Ingø 16 , , - , 18 lavest i Vardø 12-18 nytaar 189032 maal, hvorav solgt til 16 179 øre pr. kg. Leverprisen var 10-20 sildoljefabrikker 144865 maal, til agn 11 874 øre pL kg. (ifjor 8-13). 20 130 maal og saltet til handelsvare 1912 .... '1

---.:...---:...--- Deltagelsen i vaarfisket er fremdeles 29 052 tønder.

Det til rotskjær hængte kvantum og større end i de foregaaende 6 aar. S i Ide fis k e t i Nor d sjø e n det russebehandlede kvantum ut- Den 4 juni var der tilstede 12 680 har hittil været smaat. Der indkom i gjorde: mand fordelt paa 2749 baater, hvorav uken 5 fartøier til Espevær med fang-

5 dampskibe og 1708 motorbaater, ster fra 4 til 14 tønder efter en 10

a

mot ifjor 1523 baater og i 1920 1663 12 dages tur. Samlet ukefangst kun baater. Der er fremrnødt 90 kjøpefar- 43 tønder, ialt iaar 61 tdr.

Aar Rotskjær

kg.

I

Russe- behandlet

kg.

tøier og 355 kjøpere paa land mot K y s t mak reI fis k e t faldt me- ifjor henholdsvis 35 og 253. get godt for Onsøy og Fredrikstad- 931 210

1922. . . ^I 524 660

1921 ... ^I 271 600 - Utbyttet av landets torskefiskerier 1920. . . I 433 130 10 400 stiller sig iaar saaledes sammenlignet

;

~: :~~~J_,_2_~ ~_~_~_~--,---_5_~_~_~ _~~_~

med de to foregaaende aar:

kysten i sidste uke. Den samlede uke- fangst blev 783200 kg. makreI, hvor- av til Onsøy 260 000, Fredrikstad 105000, Kristiansand 101 500, Eger- sund 28 500 og Aaensire 26 900 kg.

Prisen var i Fredrikstad 50-15, Kristiansand 70-40, Egersund 35- 50, . Grimstad 20-30, Stavanger 60, Haugesund 40 og Bergen 50 øre pr.

kg. Totalfangst 1.9 mill. kg. mot 2.6 ifor og 1.4 i 1920.

tdtgramm~r

•

Ky&tmakrelfisket.

Opslag 11. 6/6: KystmakreIfisket. Uke- fangst 783200 kg., hvorav til Bergen 14635, Haugesund 23500, Stavanger 100000, Egersund 28500, Kristiansand 101500, Aaensire 26900, Nevlunghavn 28000, Vasser 19000, Onsøy 260000, Hva- ler 16500 og Fredriksstad 121 000 kg.

Priser: Bergen 50, Haugesund 60-80, Stavanger 60, Egersund 35-50, Kristian,..

sand 40-70, Aaensire usat, Nevlunghavn 45, Vasser 45, Onsøy usat, R vaIer 40-60 og Fredriksstad 80 øre pr. kg. Totalfangst 1800441 kg.

tt1tgramm~r.

Skreifisket.

Opslag 35. Vadsø 30'/5: Mandag: Baats- fjord motorskøiter stormhindret, gammelt agn, enkel haling 1000-4000'-2000, Kongs- fjord storskøiter stormhindret, enkel ha- ling 1000, almindelig 200'0, sjøldragere 480' -1000-500, Berlevaag storm hindret 600- 1500-1000', Gamvik .enkel otring overstaa- ende 700', Oksefjord liner fra Berlevaag- havet 5000, forøvrig landligge for storm.

Agnmangel Syltefjord. Fylkesmanden.

I

Opslag 35. Vadsø 31/5: Tirsdag Kjelvik 3 smaabaater 200-300-400, ReInes smaa- baater 100-300--150, forøvrig landligge storm, agnmangel Vardø, ReInes, Rjelmsø, Ingø. Fiskepris: Nordvaranger, Finkong- kjeilen, Mehavn, Kjøllefjord, Kjelvik 16, Vadsø 16-16:Y:l, Kiberg 14-15:Y:l, Vardø 12-17, Havningberg, Gamvik 15-16, Syl- tefjord 13-14, Baadsfjord 14-15, Kongs- fjord 14-16, Lebesby, Gjesvær 17, Hon- ningsvaag 17-18~~,' ·Hjelmsø 17-18, Ingø 16-18, Rolfsø 16-17. Leverpris : Nordvaranger, Vadsø 12-13, Kiberg 12- 14, Vardø 12-17, Havningberg, Gamvik 12-15, Syltefjord, Baadsfjord, Mehavn 14, Kongsfjord, Kjøllefjord, Lebesby, Kjelvik, Hjelmsø, Ingø 15, Finkoilgkjeilen 12, Hon- ningsvaag 20-22, Gjesvær 13-15, Rolfsø 16. Leverholdighet: Nordvaranger, Vadsø 800, Kiberg 950-1000, Havningberg 700- 800, Syltefjord, Baadsfjord, l\Iehavn, Hjelmsø 900, Finkongkjeilen 850-900, Gamvik, Kjøllefjord, Honningsvaag, Ingø 900-1000, Gjesvær 1000, Vardø 950-1050. Baatantal 2782, kjøpefartøier 107. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 1/6: Onsdag: Ki- berg otringer og motorbaater gammelt agn 200-800'-500, Vardø liner stormhindret, gammelt agn, motorotringer 500', storskøi- ter 1000-2700, Baatsfjord landligge, Bel'le- vaag motorer gammelt agn 500-100O'~60O',

Finkongkjeilen ingen landkomne, Gamvik otringer jevnt 200, forøvrig ikke land- komne, Mehavn landligge for storm og agn- mangel, Kjøllefjord liner gammelt agn sto-rskøiter 2000-3500-2000, mest hyse, Kjelvik ingen utror, Helnes smaabaater 100 -·250-150, Honningsvaag 1 skøite, gam- melt agn 2000', forøvrig landligge, Skars- vaag, Kamøvær smaaskøiter ikke nævne- værdig, Gjesvær landligge for agnmangel, Tufjord intet fiskeforsøk, agnmangel, Inga tirsdagsaften overstaat line 2 smaadækkere 800-850, agnmangel, Hammerfest lineskøi-

ter 1000. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadso 2/6: Torsdag: Bugø- nes linebaat 20'0, Nordvaranger linebaater 300-600-500, Vadsø linebaater 200-600 -300, motorskøiter 2000, Kjberg lineotrin- ger motorbaater 400-1200'-60'0, Vardø delvis utror lineotringer O''ammelt agn 500 smaaskøiter 1000-1400,' ~torskøiter 4000, Havningberg liner gammelt agn smaat 150 -200, Baadsfjord lineskøiter gammelt agn 300-1600-1000, Makur lillebaater gam~

melt agn 400-50'0, Kongsfjord skøUer gam- melt agn 200-400-30'0, Berlevaag line- motorer stormhindret gammelt agn 200--.:.

1500-400, Finkongkjeilen lineotringer gammelt agn 300-800-500, Gamvik 2 ot- ringer 5000-6000 ,angler 260-500 gam- melt agn, Skjøtningberg dypsbaater storm- hindret 300-900-500, Kjelvik smaabaater otringer 300-650-400, 2 skøiter 10'00, Honningsvaag smaabaater optil 800, skøiter ikke landkommet, Tufjord liner gammelt agn 800-1300, Hammerfest liner 400-1000 -900, Kjøllefjord, Gjesvær, Hjelmsø ikke landkommet, lanJligge Syltefjord, Mehavn,

~værholt, Helnes, Kamøvær, agnmangel Vardø, Gamvik, Sværholt, HeInes, mindre loddestæng Bugøfjord. Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 3/6: Opfisket vaar'"

fisket Finmark 47501641 kg. torsk, hvor- av hængt rundfisk 36079 708, saltet klip- fisk 9 849 867, russebehandlet 931 20'7, iset 29700, rotskjær 516659, russerotskjær 80'00, bortført fersk 3900'0, forbrukt 47500, 5704 hl. lever, 19524 tønder dampmedicin- tran, 2749 baater, hvorav 5 dampskibe, 1708 motorer, 1036 1'0- og seilbaater, i Ki- berg 114, Vardø 814, Baadsfjord 131, Ber- Ievaag 245, Finkongkjeilen 98, Gamvik 73, Mehavn 220, Kjøllefjo-rd 120, Kjelvik 78.

Honningsvaag 145, Ingø 70, Hammerfest 80, Hasvik 138, resten spredt øvrige 0'0- synsdistrikter, 2620 mand, 255 landkjøpere, 90 kjøpefartøier, hvorav Vardø 58, Baads- fjord 9, Mehavn 5, Ingø 1, Rolfsø 10, Ham- merfest 6, Hasvik 1. Fjskepris: NO'rd- varanger, Vadsø, Finkongkjeilen, Mehavn 16, Kiberg, Havningbel'g, Gamvik 15-16, Vardø 12-18, Syltefjord 13...:..-14, Baads- fjord 14-15, Kongsfjord, Derlevaag 14- 16, Kjøllefjord 16-19, Kjelvik, Rolfsø 16 -17, Skarsvaag 18-19, Honningsvaag, Gjesvær 17-18, Hjelmsø 17, Ingø 16-18, Hammerfest 15-17, Hasvik 12-16. Levee- pris: Nordvaranger 12-13, Vadsø, Hjelmsø 13, Kiberg 13-14, Vardø 12-17, Hav- ningberg, Gamvik, Kjelvik 12-15, Sylte- fjord, Baatsfjord, lVlehavn 14, Kongsfjord, Berlevaag, Kjøllefjord, Skarsvaag, Ingø 15, Honningsvaag 18-20, Gjesvær 13-15.

Rolfsø 16-18, Hammerfest 15-16, Hasvik 10-12. Leverholdighet: Nordvaranger, Vadsø 800'-900, Kiberg, Vardø, Gamvik, Honningsvaag, Ingø,' Rolfsø 900'-1000, Havningberg, Syltefjord, Baadsfjord, Me- havn, Hjelmsø 900, Kongsfjord 890, Berle- vaag, Hammerfest 1000, Finkongkjeilen 850-900, Kjøllefjord 950-100'0, Kjelvik 800-1100, Skarsvaag 960-1050, Gjesvær 1000-120'0', Hasvik 900-1100. Fiskevegt:

Nordvaranger 250'-350, Kiberg 150-250, Vardø 150-280, Havningberg, Syltefjord 300, Baadsfjord, Skarsfjord 20'0-250, Kongsfjord 250, Berlevaag 275, Finkong- kjeilen 200, Gamvik, Hammerfest 200- 300, Mehavn 180-200, Kjøllefjord 260- 280, Honnjngsvaag 20.0-280, Gjesvær 250' --280, Hjelmsø 100-450, Ingø 140'-250, Rolfsø 160-200, Hasvik 210-270; Tran- procent : Vadsø, Havningberg, Skarsvaag 40, Kiberg 38-45, Vardø, Rolfsø, 45-46, Syltefjord 38-40, Baadsijord 45-60, Kongsfjord 33-45, Berlevaag 48-55, Fin- kongkjeilen 35, Gamvik 48-52,Mehavn 48, Kjøllefjord 45-48, Kjelvik 43-48, Honningsvaag 48-50, Gjesvær 50-52, Hjelmsø 50, Ingø 35-40, Hammerfest 30 -32, Hasvik 35-45. Fredag Vadsø. og Nordvaranger liner smaabaater 200-700- 400, motorbaater 1500-2500-2000, Kiberg

enkel sjøldrager 4000, Indre Kiberg to sjøldragere 2000-2500, Berlevaag to line- motorer 600-1500, Mehavn enkel dyp sagn- skøite 800, enkel lineskøite 2000, desuten 2000 hyse, Kjøllefjord stormhindrende line- skøiter optil 2000, mest hyse, Dyfjord smaa- baater liner 200-600-500', Kjelvik smaa- baater 300-650-400, enkel dypsagnsbaat 540, Honnjngsvaag faa utror, skøiter optil 3000. smaabaater 20'0-600-300, en motor- oh-ing 1200, Gjesvær sjøldragere og dory- skøiter jevnt smaat optil 1200, Hjelmsø nat- staaede liner sjøldragere 300-400, Tu- fjord delvis trækninger skøiter 3DO~ 10'00 -800, enkel firedoryskøite 2500', Hammer- fest lineskøiter 500'-1300-10'00, Hasvik smaabaater sildliner 300-800, Sørvær en- kelte dypsagnbaater 300-900, forøvrig landligge for storm. Agnmangel K ongs- fjord, Sværholt, Helnæs, Ingø, lodde til- stede Varangerfjord. Fylkesmanden.

Opsl~g 35. Vadsø 5/6: Lørdag: Bugø- nes 2 linebaater 200-1000, fredag aften 3 baater 200-800-1800 torsk, meget hyse, Nesseby fredag optil 100 paa 1000-1200 makegnet line, Nordvaranger linebaater 200-600-40'0, motorskøiter 2000, Vadsø linebaater 300~600-400, motorskøiter .2000, Berlevaag doryskøiter gammelt agn 60'00, Kjøllefjord stormhindrede lineskøiter

1000~2DOO-1500, meget hyse, Dyfjord Hnebaater 400, Kjelvik smaabaater 150- 500-40'0, Honningsvaag jevnt smaat, sjøl- dragere optil 900, smaabaater optil 300, Hammerfest Hneskøiter 400-1500-900, Bergsfjord 3 lin8skøiter 1200-1300-1500.

Agnmangel Nesseby, forøvrig landUgge.

Fy lkesmanden.

Opslag 8. 6/6: Landets skreifiske til 3 juni 46.7 mill. stk, hvorav 23.3 hængt, 21.5 saltet, 77 769 hl. dampmedicintran, 14712 hl. lever og 41 536 hl. rogn mot ifjor hen- holdsvis 38.1 - 18.1 - 18.4 - 56215 - 12656 - 38728.

·F etsildfisket.

Opslag 49. Tromsø 3/6: Bjarkøy ingen nye stæng, optat 290 maal, solgt sildolje- fabrjkker, pris 4. Hillesøy ingen nye stæng, optat 860maal, anvendt til agn, pris 8. TTomsøysund: Ramfjord siden sidste indberetning et nyt stæng paa 130'0 maal, optat 1900 maal, solgt sildoljefabrik- ker, pris 3-4. Lyfjord 2 nye stæng ca.

800 maal, optat og solgt til agn 400 maal, pris 8. Skuldfjmd 2 stæng paa tilsammen 600 maal, intet optat. Kalfjord optat 140 maal, solgt til agn. Eidkjosen et nyt stæng paa 500 maal,optat av tidligere stæng 500, solgt til sildolje,fabrikker, pris 4. Kvænangen i Burfjorden er optat 800 maal, hvorav solgt sHdoljefabrjkker 500' og agn 300. Pris gjennemsnitlig 7 kr. Optat inden fylket 189032 maal, hvorav anvendt saltet handelsvare 29 052 tdr., sildolje- fabrikker 144865, hermetikfabrikker 170, iset 25, hjemmeforbruk 4475 og agn 20' 130

maal. Fylkøsmanclen.

Ut~nlandsk~ fisk~ru~r,

Mak reI fis k e t ved Skagen blev i uken drevet med garn av svenske og danske fartøier. Ukefangsten blev ca.

20 000 snes. Prisen har været meget lav, høieste pris var 75 øre, men den har ogsaa været nede i 50 øre pr.

snes. Totalfangst iaar ca. 50 000 snes ilandbragt i Skagen.

7 juni 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 211 Kiipfiskmarkerlet.

'i-.

Opslag 5. 6/6: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 5 juni: Uketilførsel 4200 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdning Bil- bao: 32 000 islandsk, 5000 norsk Priser:

Norsk gammelf.isk 75-85 pesetas, nyfisk 100-108, islandsk 90-115. Kurser: Pund 28.57, francs 58.·

Opslag 5. 6/6: Legationen Lissabon telegraferer 3 juni: Lissabon : Klipfisk- import britisk 44 ton, nyfundlandsk 100, tysk 25. Beholdning: Islandsk 40, islandsk labrador 30, nyfundlandsk 100, fransk 40 ton. Priser uforandret. Kurs: Pund 4~

1/16. Oporto: Klipfiskimp:ort dansk 34, nyfundlandsk 1315, tysk 78. Beholdning:

tysk 6, nyfundlandsk 1314, fransk 84 ton.

Priser: Dansk 150-170 esc., nyfundlandsk stor og middels 196-208, smaafisk 153, kolje 146, fransk 156-160, tysk 140-160 esc.

.

~ I\on$ulatbtrttnlng~r.

Fra legationen i Havalla, datert 13 mai .1922:

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet 28 april-8 mai meddeles følgende:

Indførselen androg til 1712 kasser.

Beholdningen pr. 5 mai var an- slaat til: 7100 kasser fisk ialt, hvorav 4800 ka~ser norsk fisk, 500 Alaska og 1800 kanadisk.

Priserne var ifølge»Revista Ofi- cial« for kanadisk og Alaska $ 11.50 -$ 11.75. Norsk fisk noteres med

$ 12.00.

Kurser for kubansk mynt eller U.

S. Cy:

London 60 div. $ 4.43 pr. ;to Paris 3 div. $ 0.46¹

/4

pr. 5 fr.

U. S.A. 3 div. 5,32 P .

Fra legationen i Buenos Aires til Skrivelse fra legationen i Lissabon Utenriksdepartementet, dat. 24 april til Utenriksdepartementet, dat. 15 mai

1922: d. a.:

Ifølge opgaver, indhentet fra Ofi- eina qUlmlca nadonal utgjorde mængden av den av nævnte kontor forkastede klipfisk som følger:

I 1920 6906 ka~ser, repr. 339 774 kg., aven samlet indførsel av 88817 kasser, repr. 3629801 kg.

l 1921 7 804 kasser, rep r. 324 297 kg., aven samlet indførsel av 70657 kasser, repr. 2 718 454 kg.

l 1922 60 kasser, repr. 2469 kg., aven samlet indførsel av 38915 kas- ser, repr. 1 570410 kg.

Da kemikontoret ikke har opgaver vedrørende oprindelseslandet, kan der ikke meddeles officielIe tal angaaende mængdlen av den forkastede norske klipfisk. Forholdet er imidlertid dtttJ

at kvaliteten av vor fisk i 1921 var be·

tydelig bedre end i 1920, saaledes at størsteparten av den i 1921 avviste fisk maa ha været av anden oprin- deIse end fra Norge. l 1922 har som det sees kvantiteten av forkastet vare hittil været høist ubetydelig.

Der er 'sa ale des anledning til for vor fisks vedkommende at konstatere en glædelig fremgang i kvaliteten.

Legationen vil dog bemerke, at der dog endnu høres endel klager over fugtighet som har gjort det mulig for mottagerne at opnaa prisnedslag.

Kemikontoretsdirektør har uttalt, at han i det sidste ikke har mottat no ..

gen besværinger over for langsomme analyser.

Ifølge en mottat meddelelse fra konsulatet i Oporto ankom dertil i sidste halvdel av forrige maaned di- rekte med dampskib fra Tyskland 2000 bundter tysk klipfisk til en sam- let vegt av ca. 130 tons.

Generalkonsulatet i l\lol1treal tele- graferer til Handelsdepartementet 30 f. m.:

Nyfundlands klipfiskeksport fra 13 til 20 mai utgjør ca. 4700 kvintaler til Portugal, 1400 til Britisk Vest- indien, 400 til Kanada. Priser ufor- andret.

fra Norges fiskeriagent i England, Hans Johnsen, dat. Hull 2 juni 1922:

Den britiske fiskeriindustri.

Der iaader en dyp nedstemthet i landets havfiskerikredse. Veiret har hat en uheldig virkning paa forret- ningen i fisk og andre let bedærvelige matvarer, idet man i husholdningen i denne usedvanlige godveirstid fore- trækker lette og kjølige retter. Der har neppe i landets kommercielle hi- storie været slik forrykning av de store forventninger som næredes i fiskeriindusfrien. Trawlselskapernes

disponenter ventet sig at der efter krigen vilde opstaa en strykende

»Boom«, men istedet ligger trawlbaa- terne oplagt og fiskerne gaar ledige.

Kolde fiskeretter skulde være popu- lær, men publikum vil ikke ha fisk.

Aarsaken ligger meget dypere end dette. Det begyndte med statens ny- bygning av fiskebaater av alle slags typer og størrelser, og for at bli dem kvit solgtes en mængde til fiskerne til lave priser og bekvemme betalings- vilkaar. Mange fiskere satte saa ind al deres opsparte penger for at bli selveiere, men da det senere viste sig cl t indtægterne ikke dækket utgifterne maaHe bedriften ophøre. Da fiskeren ikke kunde betale renter av prioritets- gjælden maatte myndigheterne ta baaterne tilbake og forsøke at faa bli kvit dem ved privat salg eller ved auktion, men begge deler er faldt ut med et negativt resultat.

Der gjøres nu forsøk paa at finde en løsning av vanskeligheterne for den britiske havfi~keriindustri gjen- nem en valgt komite og i forbindelse med departementets fiskeriavdeling og det skotske fiskeristyre. Det før- ste møte holdtes i denne uke i mini- steriets fiskeriavdeling. Møtet var pri- vat, men det forlyder at statsbidrag og andre vigtige tvistepunkter diskuter- tes, og mens endel medlemmer av komiteen paa det sterkeste anbefalte en effektiv embargo paa indførslen av utenlandsk fisk, var der andre in- teresser som satte sig imot, da det

I vilde ha den virkning at sildefiskeri- erne blev totalt ødelagt. Det lot til at. ha været samstemmighet for at

pre~se departementet for et stats- bidrag, helst i den form at britiske trawlere fik levert billig kul

Fiskehandelen i uken som endte 2 juni.

Der tilfortes markedet paamandag 700 ks. norsk mak rei som solgtes fra 12(-101. Nogen kasser norsk laks blev solgt til 3/4

a

3/ pr. pund.

En svensk motorbaat anløp Grimsby med 800 kasser makreI, som der ikke var større avsæfning for til priser fra

81 a

4( kassen. Senere i uken ankom tilLowestoft en last norsk makreI, som vistnok er den første ferskfisklast der er tilført byen. Desværre var der ikke nogen efterspørsel efter makreI ef-

ter hvad jeg har hørt, da fisken kun betaltes med 2/6

a

6/ kassen. Av by- ens egen fiskeflaate har priserne paa makrel været fra 31/-7/9 pr. 120 stykker.

Shetland.

En mindre flaate av damp og mo- tor drivgarnsbaater fisket i forrige uke fra Lerwick og Scalloway, men der blev ikke nogen større fangst.

Silden var av daarlig kvalitet og solgtes kun for agn og til røkning og betaltes med 15/

a

^25/ pr. cran.

I de sidste dager er flaaten noget øket og da kvaliteten vistnok er noget bedre end fra tidligere avleveringer har salterne begyndt saa smaat.

Mens der som tidligere er antydet er gjort store forberedelser til dette fiske, kan det ikke siges, at utsigterne er saa gode som det syntes for kort tid siden. Den væsentlige am"sak til den raadende pessimisme er den dag- lig vekslende værdi av tyske penger og indtil denne ødelæggende faktor er for en større del fjernet og kursen paa Rekhsmark stabilisert maa salt- ningen nødvendigvis betydelig ind- skrænkes. Tyskerne vil kjøpe sild, men den pris som betaltes for de sidste rester av Yarmouth sild, nem- lig 2000 mark eller 30/ efter den nu- værende kurs, er ikke en pris som hverken lønner fiskeren eller salteren.

Prisen maa idetmindste være den dobbelte før forretningen kan lønne sig.

Saameget kan siges angaaende fisket: Shetland er et tidlig fangst- felt og . der er altid efterspørsel efter sheflåildssilcl. EfterSI)ørslen gir ·shet- lands silden fordeler over andre skot- ske fiskevær og tilsvarende høiere pri- ser for spekesilden. Tiltrods for det faktum at utsigferne nefop nu ikke er lyse vil shetlandsfisket komme »paa toppen«.

2 danske motor drivgarnsbaater og den norske motorbaat »Varholm« var

Baltasound i forrige uke.

Hvalfangsten.

Der var ikke mindre end 21 dyr indbragt til Olnafirth station i for-

rike uke, hvorav 1 blaahval paa 55 fots længde.

Fra Norges fiskeriagerit i Tyskland, Johan Reusch, dat. Hamburg 2 juni 1922:

I uken fra 20 til 26 f. m. ankom til Geestemiinde fiskemarked 40 trawlere og loggere med tilsammen 2 732 860 pund, derav 17 fartøier fra Island med 2 132 897 pund, gjennemsnitlig 125500 pund, og 23 fra Nordsjøen med 599963 pund, gjennemsnitlig 26 100 pund. Alt ialt var tilførslerne ca. 500 000 pund mindre end i den foregaaende uke.

Efterspørselen efter fersk fisk var i begyndelsen av uken god og holdt priserne sig omtrent paa samme høide som i den foregaaende uke, i midten av uken faldt imidlertid pri- serne paa grund av den sterke var- me. Klipfiskverket kjøpte betydelige kvanta til høie priser, beskjæftiget flere hundrede arbeidere og bidrog derved til markedets stabilitet.

Priserne var:

Hyse I ... ,---16

" Il ... . Torsk 1.. ... .

3,00-15,50 pr.pund 2,60-12,15

3,80- 7,05

" 11. ... . " 3,00 - 5,70 Sei ... :

Rødspætter I Pigvar L ... . Kveite L .... ..

2,50- 5,50 12,50-18,50 8,00-29,00 Saltsildmarkedet.

ukens løp ankom 5680 tdr. salt- sild. Derav 3350 tdr. fra Norge, 1890 tdr. skotsk og engelsk sild og 440 tdr. fjorfanget skotsk matjessild fra Amerika.

Paa grund av valutamarkedets stil- ling og den forestaaende pinsehelg var. forretningen rolig. Noteringerne for norsk sild var omtrent uforandret med litt nedadgaaende tendens og maa markedet betegnes som litt flauere.

Fra Leith ankom den første nye matjessild, nemlig 15/2 tdr. Castlebay sild. Kvaliteten var god og efter den første sendelse at dømme, skulde man iaar kunne regne med en betydelig bedre kvalitet end ifjor, da den skot- ske sild gjennemgaaende var av litet tilfredsstilende kvalitet. De 15/2 tdr.

opnaadde fra .J!1 4300 til .Jf 4500 pr.

2/2 tdr. efter størrelsen, men da der saavel fra Leith som direkte fra Shet- land er større tilførsler underveis,. vil de høie priser neppe holde sig.

De tyske sildeloggere har endnu ikke kunnet gaa tilsjøs paa grund

!'\r

lønningsdifferenser med mandskapet og, saa vidt vites, er disse differenser endnu ikke ordnet. Man kan vel der- for gaa ut fra, at der vil hengaa 4

a

6 uker, førend den nye tyske saltsild kan tilføres markedet.

Cdtgrammtr.

Saltsildmarkedet.

Opslag 1. 3/6: Fiskeriagent Reusch, Hamburg, telegraferer 2 jUlli: Uketilførsler saltsild 3350 tønder norsk, 2330 skotsk en- gelsk. Grundet valuhmarkedets stilling og forestaaende pinsehelg markedet litt flau- ere, noteringerne norsk sild omtrent ufor- andret med litt nedadgaaenJe tendens.

Tilvirkning avsHd og' 'fisk paa Island.

Indberetning fra stipendiat Th. Dyrnes, Vestsmølen, datert 4 oktober 1921.

Jeg ankom til Siglufjord paa Island den 18 juli og reiste den 25 juli der- fra til Seydisfjord, hvortil jeg ankom dtn 27 juli. Den 28 hadde jeg en kon- feranse med norsk vicekonsul St. Th.

Jonnson og Herm. Thorsteinson, kon- sulent for Islands Fiskeriselskap.

Begge var svært elskværdige og· ga mig beredvillig de oplysninger, jeg bad om og ydet mig den assistanse, jeg ønsket, under mit ophold i Seydis- fjord.

fra Seydisfjord reiste jeg til Nord- fjord den 8 august og ankom dertil samme dag. Den 23 august reiste jeg tilbake til Seydisfjord for at se paa til- virkning ,ay. sild. Sildesaltning var nemlig nu begyndt der.

Fra Seydisfjord tiltraadtes hjemrei- sen med dampsk. »Sirius« den l sep- tember .

6

a

⁸ motorbaater drev torskefiske fra Seydisfjord, og fra Nordfjord ca.

20 motorbaater og nogen robaater.

De fleste og mest almindelig brukte motorbaater var smaa, dækkede, spids- stævnede baater, der under driften var bemandet med 4 mand. Til fiske- redskap benyttedes udelukkende line baade paa motorbaaterne og robaa- terne.

Motorbaaterne drev i regelen fiske længere fra land end robaaterne;

undertiden, naar veirforholdene var gunstige, kunde de gaa 6

a

8 timer

7 juni 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 213

- - - -

tilhavs med motoren, og naar de saa ute paa fangstpladsen skulde gjøre et

sprække fra enden av ørebenene og blodklumperne ved ørebenene, og der- nedover langs tykfisken. efter stablet i ca. 1

a

1.30 m. høie stab- par linetrækninger, gik det i regelen Den sløiede fisk blev lagt i et kar

et døgn fra de reiste ut og til de med rent sjøvand; her blev den sky 1- igjen kom ind. let ren for sleipe og anden urenhet

l land hadde hver baat sin kai med paa skh_^c1,,-iden, og efterhvert som den ægnebod og saltehus, og ved land· skylledes lagt paa en i forveien ren- komsten blev fangsten kastet op paa spulet Hekkerbænk og flekket.

kaien, og hvis sjøveir, nyægnetlinetat Fisken blev i regelen saa dypt ned·

-ombord og straks ga at ut paa sjøen fl e k k et, at hele rygbenet blev SYli-

igjen. hg, og ryggen kappedes saa langt bak,

Den som eiet eller rustet ut motor- at blodstubben helt fjernedes. Samti- baaten hadde i regelen sit arbeide paa dig med at fisken blev Hekket, skar land. Han sørget for, at linen blev ilekkeren bort alle tarmender og lever- ægnet til de kom av sjøen, og han slintrer, der maatte sitte igjen efter forestod tilvirkningen, indtil fisken var sløiningen.

ler og passende saltstrød, laa saa· til næste vaar, da den blev ren skyllet og utlagt til tørring.

Den l ake s a l t e d e fisk saltedes i store, rene trækar, og efter at ha lagt 3 høist 4 døgn i laken optat og stablet i høie stabler uten at saltes.

Slik laa den et par dager, forat laken kunde presses ut, saa blev den om- stablet i ca. 1

a

1.30 m. høie stabler

?g saltstrød.

Jeg fik det indtryk, at lakesaltningen benyttedes kun for at spare paa saltet.

Det mest brukte salt var Middel- havssalt.

S a ltf i s k vas k n in g.

tør. Desuten var hans arbeide at Hek- Efferhvert som fisken Hekkedes gik ke fisken. Hvis han ikke kunde over- den i et andet kar, fyldt med rent sjø- komme lineægningen og . tilvirkningen vand. Her blev den Hekkede fisk med sine egne husfolk, benyttedes vasket,helst med kost, baade paa

faste, leie de arbeidere, helst kvinder, skind- og fiskesiden, og under vask- Store trækar fyldtes med vand, og der hadde fast betaling for maaneden .. ningen blev det blod, der maatte være heri blev fisken vasket. Hver vasker Til at fiske hyredes leiekarer, der i igjen i rygbenet, utpresset. Det gjor- fik saltfisken -til sig, bragt og lagt ved almindelighet hadde ~av brutto- des paa den maate, at kanten av kosten siden av karret. Herfra blev fisken tat fangst til deling mellem sig. sattes mot rygbenet og fisken samtidig en for en og vasket paa et bret, først Naar linen blev trukket ute paa vridd litt i halen. paa skindsiden og siden paa fiske- sjøen og fisken skulde tages ind i Svarthinden i buken og blodklum- siden, med kost; derpaa fjernedes baaten, blev den bestandig hugget i pune ved ørebenene blev ikke nu bort- svarthinden med en vott og tilslut hodet med kleppen eller »hytten«, al· vasket. .:, bortskares med kniv blodklumperne drig' i tykfisken, og efterhvert som De fleste passet nøie paa, at fisken ved ørebenene og rester av svarthin~

fisken kom ind i baateij, stod der en under vaskningen ikke kom til at ligge dcn der maatte sitte igjen paa øre- mand færdig til at slagte den. Slagt- længe i vand; det blev holdt for bedst btnene.

ningen foregik paa den maate, at at ta fisken fra Hekkerbænken en for Den vaskede fisk blev efter hvert kverken skares over, saa blev fisken en og efterhvert vaske den. stablet i 1

a

1.5 m. høie stabler og bortlagt, forat den selv skulde arbeide Den vaskede fisk blev nu lagt pent presset i 1

a

2 ofte 3 døgn, før den blodet ut av kroppen. i »rank«, indtil vandet var seget av lagdes ut til tørring.

Islændingerne var klar over, at den den, saa blev den saltet. Tør r ing e n foregik paa plane- første betingelse for at faa en fin klip~ I regelen tør s a l t e des fisken; ret stengrund eller strængnet. Tør- fisk er, at fisken slagtes straks den nogen . brukte ogsaa l ake s a l t - fiskstablerne blev omhyggelig tildæk- kommer ind i baaten, og mens den ni n g. ket, oftest med straamatter under, paa lever; saa maa den ligge, til den Den tørsaltede fisk saltedes først i siderne og ovenpaa, og over straamat- har arbeidet blodet ut av kroppen. Al ca. 75 cm. høie stabler, og under salt- terne stragtes vandtæt presenning.

fisk, som jeg saa kom iland paa Is- ningen. iagtt~kes, at den ene fisk ikke Foruten islændinger fisket ogsaa land, var slagtet. . kom hl at lIgge ovenpaa den anden mange færøæringer ved Island. Disse Saasnart fiskerne hadde faat fang- uten salt imellem, men at hver fisk laa utenfor territorialgrænsen paa sten paa land, var der folk færdig til lagdes side om side hele floen ut. store kuttere. De fisket kun med at ta fat for snarest mulig at faa fisken Ovenpaa hver flo blev lagt saa meget haandsnøre og saltet fisken ombord i salt. sal~, at intet av fisken var synlig. Efter ute paa havet.

S l ø i n i ,n gen foregik omtrent 4 a 5 dages forløp omstabledes salt- Lasterummet i kutterne var inddelt

paa samme maate som her hos os; fisken i ca. 1 m. høie stab~er, men da i flere rum (binger). Straks fisken kom dog blev iagttat, at hodet ikke blev brugtes ikke saa ~eget salt som under paa dæk blev den slagtet, og naar den revet, men helt skaaret fra .fisken. Nak- ~ørste gangs saltnmg; hver flo blev nu var vel død, blev den sløiet og flekket ken blir da mere slet og jevn; den faar Jevnt saltstrød. samt vasket før og efter flekningen.

ikke det trævleagtige utseende, som Naar fisken var 14 dager gammel ~ Derpaa blev den saltet i smaa stabler naar hodet rives fra fisken. Desuten salt var denfærdig til utvaskning. i rummet og efter 2

a

3 døgns forløp blev hodet paa begge sider fraskaaret Den fisk, der var fisket saa sent paa omstablet i bingerne i stabler, der fisken saa nær ind til hodet som mu- høsten, at den ikke kunde utlægges til naadde helt under dæk. Denne fisk lig; for derved har fisken under' den tørring, blev efter 2

a

^{3 uker i} salt blev en meget fin vare.

senere behandling ikke saa let for vasket, befridd for svarthinden samt

L a b ra d o rf is k., - r.ummeL.· ·,Til avkjøling bruktes ogsaa !liten feil, gik, den allikevel til første

, , ' , ' .', " • . , ' ',.j .. ,sne og salt. sort, hvis den da forøvrig var feilfri.

"Al~ors~ unde~

18

to~m~r o~~l.,

. Av, k u il S t,i ge ,kl ipJ

i~

k tør - Til den 2den sort regnedes fiIll, god hyse.virket

islændm~erne,h~; labr~d:or~.

k.e ri ,e r fik jeg anledning til at se et kvalitet;. men med et par mindre feil, ilsk, og'

d~t

paa.

følge~dr.,~aate:_

iNQrdfjord.Hllset

eied~sav

Konrad f. eks. flere synlige blodaarer i buken

,Dt:n~IØlede

hsk, blev eiter at

vær~

lijalmarson. Det var, helt nyt, skulde iforbindelsemed en liten sprække,

e~

vasket,

n~k~et

paa den maate, at knl- først tages i bruki høst. Tørkeriet var par smaa eller en større sprække ^l ven .sattes md' ved gathulen og

~ørtes

opført efter de l1yeste forbedringer; fisken; feil i buken fremkommet ved

b~kover lan~s

rygbenet og gathnnen for eieren hadde før studert kunstig at 'være vasket hul paa hvithinden saa dypt' so~, tilmi~ten a: rygbenet. klipfisktørring' i Syd island 'og Eng"' o. s. v.

Midtmelle~, "begge' gathnner ble~ land. ' Hverken i lste eller 2den sort maatte fisken

l1tflt~kket,

saa »skaaret« kom hl Huset var inddelt i flere rum og op- forekomme solbrændt fisk.

~(dciiln:een

liten bue. 'Resten av varmningen foregik med kulfyring; Til 3dje sort gik al fisk med større fisken, altsaa fra midt mellem gatfin- den varme luft dreves ind i det egent- feil.

n'e\l~neog

til sporen, blev saaledes lige tørrerum med vifter. Hjalmarson p ris for s kje 11 e n mellem lste nitid: ,sa, at huset var opført med det for- og 2den sort klipfisk varierte ,mellem

~Rygbenet

skulde avkuttes saa langt maal for øie at færdigtørre den klip- 8 og _ 10 øre pr. kg.' Flere uttalte, at op at blods(ubben fjernedes. fisk, der om høsten ikke kunde bli dette var i grunden for liten prisfor-

Labradorfisken blev i almindelighet færdig ved soltørhng. skje1.Ved salg av klipfisk fordredes lakesaltet,' og laa den i almindelighet Det' forekom hver høst, at endel fisk der i regelen; at der i et parti skulde 3

a

^{4 døgn i} lake, hvorefter den blev kun blev halvtør ved soltørring, og være omkring ^2/₃ første sort fisk.

optat og lagt i stabler., ' den fisk, der fiskedes utover høsten Med hensyn til kjøp av fersk og , før utlægning,til tørring blev la- kunde slet ikke lægges ut til tørring; saMet fisk uttalte konsul Jonnson, at bradorfisken .. vasket godt paa begge For nu at faa høstfisken tør i løpet av enhver kjøper' av denne vare betalte sider og oplagt i store stabler for at aaret hadde han opført sit kunstige efter' varens kvalitet. Saaledes betal- presses. Svarthinden samt blodklum- tørkeri; ti uttalte hari videre, at den tes uslagtet fisk og 2 og 3 døgn gam- pcrne ved, ørebenene blev ikke fjernet fisk, der var fisket et aar og førret det mel fisk med langt mindre pris; for

Fisken tørredes omtrent halvtør . ' næste, betaltes med betydelig lavere man maatle være forberedt paa at faa Det blev mig fortalt, at det lønnet pris. '. en hel del 2den og 3dje sort klipfisk

sig

like godt at-tilvirke' labradorfisk Hans mening

vår

at tørre fisken av den fisk, der var tilvirket av uslag- som andenklipfisk, for selvom prisen kunstig efter' samme princip som sol- tet og gammel vare.

var lavere,' opveiedes dette ved, at tørring, altsaa ved at hænge sam?1e Endvidere uttalte konsulen, at efter den i forhold tillagringstør tørret fisk op flere gange til litt tørring, og hans erfaring var streng vrakning og klipfisk.blevsaa meget tyngre i vegt. mellem hver gangs ophængning læg- høiagtig sortering,· med prisforskjei Under'finmarksfisket vil det efter ge den i stabler for presning. mellem de forskjellige sorter det ene- min formening være god anledning at ste effektive middel til at faa gjennem- tilvirke labradorfisk. Labradorfisken V rak n i n,g. tørt en i hver henseende omhyggelig er ,let at behandle, snar at tørre, og Naar klipfisken var' indtat som fær- behandling av klipfisken. Hans opfat- hvis 'behandlingen utføres omhygge- digtørret og hadde lagt nogen døgn ning var den, at al fisk der førtes ut lig,SCla. vare~ blir fin, er prisen paa i hus, kunde vrakning forlanges. av landet skulde vrakes og sorteres i denne fisk i forholdtil anden klipfisk Vrakning, sortering samt, veining Iste, 2den og 3dje sort og sælges i ut- saa stor, at det uten tvil villønne sig uHørtes av undervrakerne mot fastsat landet sortI saadan mot vraket-attest.

at tilvirke denne fiskesort. timebetaling;' I tilfælde tvist mellem Vrakerattesten maatte og skulde være Agn sp ø r sm a a let er· for is- undervraker og fiskens eier om. sorte- garanti for, at kjøperen virkelig fik lætidingerne. et meget vigtig spørs- ringen tilkaldtes overvrakeren, der av- den vare han hadde kjøpt.

.maal. fersk ,agnsild var ikke at 0P" gjorde tvistespørsmaalet. Om vrakerloven var der paa Island drive undtagen: under sildesæsongen i en samstemmig dom, baade av forret-

S ort er ing.

juli og august 'De hadde derfor ind- ningsfolk og fiskere, at det var den, rettet sig med frysehus "og kjølerum"En første sort fisk skulde v'ære helt der hadde bevirket, at behandlingen saa silden kunde opbevares frossen feilfri. Denmaatte være godt lag- av fisken fra først til sidst er omhyg- , fradet~neaartil det andet. ringstør, passende nedflekkef, godt gelig, og at den islandske klipfisk er

, Paa.hverstørre fiskepladsvar der presset, slette buker, ikke tafsede mik- kommet saa langt i fin kvalitet.

frysehus.'Disse eiedes i regelen av ker, uten sprækker eller hul i fisken, S i Ide t i l v i r k ni n gen paa Is- forretningsmænd, .• der under silde- uten synlige blodaarer i bukene; den land foregik paa samme maate som fiskef" paa Nordkysten kjøpte fersk maatte ha lys fin saltfarve,ognaar her; dog maatte enhver sildesalter før sild, 'som de fragiet •. til -Jrysehusene, 'man holdt den mot lyset,

gjenn~msig-

s,altningen faa erklæring fra sildevra- hvor dert blev frosset. 'Deh blev lCigt i tig.. Dog .moderertevra~erne .htt paa keren, om silden var god og holdbar :jetnpander og-frosset m~d'sne

og

salt.'denne ,regel.' :Om f. ek~. 1 en fisk fore~ vare.

Den færdigfrosne sild tokes ,utav,! kom et par smaa synbge blodaarer ¹

pander~e

og lagdes paa hylder i

kjøle-~~en

buk, eller 'om der forekom bare en

~-

7 juni 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 215

Kystmakrelfisket 1922.

- - -

I I

^Herav

Hvortil indbragt

I

^Til I

I I uken kg. Ialt kg.

B--er-g-en-.-... -... -... -...

-:--3-/(j-\~

¹⁴ 6351¹ 58405 Haugesund .... " 23 500 51 850 Skudenes..." 600 1 000 Stavanger ... " 100000 123000 Egersund.... .... " 28 500 35 612 Kirkehavn ... 27/5 10400 10400 Farsund ... .

Flekkefjord .. -.

do.

10000 10000 5400) 14000 3/6 8600

J

Kristiansand ..

2/

GlO 1 500 774 955 Lillesand ...

3/6

2 600 6 358 Arendal ... ..

"

2348 23222

Aaensire ... 5/6 26 900 42 230 Grimstad ... 3/⁶ 7048 18489 Risør ... ~

Kragerø Skåtøy ..

Langesund ...

Nevlunghavn Fr.værn ... ..

Vasser .... ; ... . Onsøy ... . Hvaler ... . Fredrikstad .. ..

do.

Fredrikshald ..

do.

6850 11 180

27/₅ 11 200 11 200 26470 26470 28000 30000 102900 102900 19000 21 375

3/6

260 000 270 000

27/5 12500 21 500

28/5 16000)

4/6 ¹⁰⁵⁰⁰⁰

f

126070

28/5 225 )

4/6

¹⁰⁰⁰⁰

f

10225 --~-Tils·1 ^{I 1800441} Alt er opfisket med garn.

Av de forskjellige indberetninger kan hitsættes :

Ber gen : Fangstfeltet har været paa Røvær og Espevær. Pris 50 øre pr. kg.

Haug e sun d: - Fisket har ogsaa her foregaat ved Røvær. Ca. 2 stk.

pr.. kg. 40-70 øre pr. kg.

E ge r sun d: 15 motorskøiter

med drivgarn har de-ltat i fisket. Stør- relse middels, kvalitet god. Pris 35----e.

40 øre pr. kg.

Kri sti ans and: Fisket har været godt sidste uke, men omsætnin- gen har været daarlig og likeledes priserne. Prisen er 40-70 øre pr. kg.

O n s ø y: Som ovenfor anført er her opfisket 260 000 kg. sidste uke, og fisket de sidste dage har været usedvanlig rikt.

Statens forsøkstørkeri

for klipfisk paa Strømsnes i Askøy er nu i drift og kan besees daglig av interesserte.

Skjærpet bestemmelse om bruk av salt Tvunget salg av

uavhe~tede

varer til fiskesaltning paa Island paa toldpakhus

I

Kuba.

og i Kanada.

Generalkonsulatet i Reykjavik med- deler Utenriksdepartementet i skri- velseav 8 f. m., at der er utstedt ad- varsel mot bruk av visse saltsorter ved tilvirkning av klipfisk.

Ifølge »Logbirtingablad« av 4 f. m.

har bestemmelsen i oversætteise føl- gende ordlyd:

Advarsel. Da baade tysk salt og Middlesborough salt har vist sig meget slet til fiskesaltning her i landet, advares tilvirkere hermed mot at bruke disse saltsorter til fiskesaltning, og det skal endvidere kundgjøres, at man maa ordne sig ifølge efter nedenanførte be- slutning, nemlig at fisk som har været saltet med disse saltsorter herefter ikke vil bli vraket som 1. sorts vare til utførsel.

Generalkonsulatet i Montreal ind·

beretter til Utenriksdepartementet den 18 april d. ^a. at der er vedtat en til- lægsbestemmelse i The Fish Inspec- tion Act (kapitel 48, punkt 50), som gaar ut paa, at der ved saltning og nedlægning av fisk, som berøres av nævnte lov, skal friskt salt benyttes.

Salt, som allerede har været brukt til saltning av fisk av hvilkensomhelst slags, maa ikke igjen benyttes til salt- ning og nedlægning av saadan fisk, som· er gjenstand for vrakning i hen- hold til The Fish Inspedion Act.

Polen.

I· il d før sel a v . fe· r s k· s il

cl·

t o Id fri.

Handelsdepartementet meddeler i skrivelse av 11 f. m., at den norske legation i \Xl arschau har underrettet Utenriksdepartementet om, at der ved en polsk forordning av 7 april d. a.

er blit truffet bestemmelse om midler- tidig toldfrihet for iset eller anden fersk sild, som indføres til Polen.

Ifølge telegrafisk indberetning fra legationen av 4 mai d. a. gjælder told- friheten for den nævnte vare foreløbig for 4 maaneder (fra 1ste mai til 31 august d. a.), men antages at ville bli gjentat periodevis.

Under henvisning til den i »fiskets Gang« nr. 13 d. a. indtagne artikel under ovenstaaende overskrift med- deler Handelsdepartementet i skri- velse av 18 april d. a. at Utenriks-·

departementet fra den norske lega- tion i Havana nu har mottat følgende telegram vedrørende denne sak, som i oversætteIse lyder: »Nyt dekret op- hæver tidligere bestemmelse om til- ladeIse til reeksport, uten at betale kubansk told for varerne. Tidsfristen for at utta saadanne varer fra told- boden ved at betale told derpaa ut- løper slutningen av juni iaar.«

Island.

Utvidelse av Siglufjords havns grænser.

Utenriksdepartementet. meddeler i skrivelse av 30 mai 1922:

Man tillater sig at meddele at generalkonsulatet i Reykjavik har indberettet at Islands Ministerium netop har approbert et nyt havne- reglement for Siglufjord i henhold til hvilket Siglufjords havn omfattes av et omraade, liggende indenfor en linje som tænkes trukket fra Siglunestaa til Djupavog nordenfor Landsenda.

Fransk og portugisisk deltagelse i torskefiskerierne ved Nyfundland.

I aaret 1919 deltok der fra Frank- rige i bankfisket ved N yfundland 65 seilfartøier og 44 damptrawlere, - i 1920 73 seilfartøier, 31 damptrawlere og i 1921 96 seilfartøier og 26 damp- trawler. Det vil bemerkes; at antal- let av trawlere avtok ifjor, hvorimot den samlede tonnage neppe antages at være mindre end tidligere aar paa grund av at trawlerne var større end før. I ovennævnte aar var der ikke en eneste utrustning til bankfisket fra øen St. Pierre, hvor fiskerne driver fisket med motorbaater.

»Trade Review St. John's« for 13 mai d. a. meddeler videre, at bankfiske- flaaten ifjor hadde en god sæsong i særdeleshet i slutten av fisket som for seilfarkosternes vedkommende sl og langt bedre. til end i 1920, og de fleste

De irske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.) av dem kunde saaledes returnere til

Frankrige i august med fuld fangst.

Endel av dem ilandbragte sine fang- ster paa St. Pierre for senere indlast- ning før tilbakereisen til Frankrige.

April 1922 Januar-april 1922

Fra Portugal var der i 1921 50 seil- fartøier engagert i bankfisket ved Ny-

·fundland imot 30 baater i 1920. Det antages, at der i denne sæsong vil delta et endnu større antal portugi··

siske baater, idet Portugal saa at si har forbudt indførselen av norsk fisk.

De portugisiske baater drev bank- fisket senere end de franske og retur- nerte ogsaa senere til Portugal. Saa- vel hanskmændene som portugiserne vil bli særlig aktiv i denne sæsong og der vil bli skarp_ konkurranse for salg i de europæiske markeder.

-

Cwts.

I ^{~ Cwts.} I

F or alle sorter tils. 21 4951 19212 67236 \

Specifisert for følgende sorter: ^{I I}

Sild ... 84 41 9252

Brisling ...

...

^{- - 220}

Makrei ... 11968 4 191 16671 Torsk • • • Il • • • • • • • Il Il • • • • • 3259 5262 15053

Lange ... 65 95 315

Hyse ... " 614 671 4391 Hvitting ^{o o o o o o o o o o o o o o o o} Ol 1863

1

2485 9542

Flyndre ... 1 150 2495 3507 Skate & rokke ... 504 474 1 380 I tilsvarende tidsrum 1921: 25883\ 25400

I

101 347 I

De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

~

70781 5372 55 6327 22945 310 4949 10361 8812 1 544 104850

Alle fiskeproducerende lande er op- merksom paa dette og vil gjøre sit bedste for av at tilberede fisken nøi- agtig efter forbrukernes smak. Det vil derfor være i de nyfundlandske fiske- res egen interesse at gjøre enhver be- stræbelse denne sæsong for at tilvirke fisken saa nøiagtig som mulig for at S den kan holde sig i en god, tør og frisk forfatning, naar den rækker de utenlandske markeder. Undlater vi at ivareta dette, vil vi tape i det skarpe konkurranseløp, som iaar vil møte os fra Island, Norge og Frankrige.

April 1922 Januar-april 1922

Brisling etc. tilfø-rt Bergen i tiden 2°/5_27/₅ 1922.

Bris-

Hvorfra !ing Pris Mossa Pris skj. pr. skj. skj. pr. skj.

Sbg!1 og Fj. I

fylke ... 86 I 4.00 ⁱ 850 1.50 Hordal. do. - 1900 1.50

- " ^{- - -}- - - -^{- - 942} - -^1.75

Tils.

--

V ærdi brisling - mossa

86 ^- 3692 - ... kr. 344.00

5773.50

...

"

Tils. kr. 6 117.50 Mossa tilfø-rt Stavanger i tiden 22/_{5 __} 27/5 1922.

Hvorfra Mossa Pris

skj. pr:, skj.

Hordaland fylke .... 24900 2.00 Røkt 24900 - Værdi mossa ... kL 49800.00

Cwts.

I

~ Cwts. I _~

I

For alle sorter tils. 289715 275572 1 345550 1220 101 . pecifisert for følgende sorter:

Sild. 13540 3628 364054 164422

Brisling .. 1 071 76 10335 867

Makrei . 366 243 13476 6763

Torsk 85427 67263 326850 312417

Lange 25096 14 186 47683 32011

Sei 20978 4 119 81 302 24473

Hyse .• 71 283 79235 280484 336343

Hvitting .• 15229 11 055 53975 43919

Flyndre 5025 14365 25785 76500

Kveite 10496 37631 18822 74915

Skate & rokke 18954 9 154 54666 32913

I samme tidsrum 1921 .: ...

I

^{261 509 I 378221}

Il

^{561 488 I 1 782270}

E n kor t O' v e r sig t o v e r fis k e t ved A ber d e e n i ill a ane

et

e n.

Fortjenesten for første klasses trawlere viste fremgang~ da bruttoen blev E 800 pr. baat. Der var mangel paa fisk paa kysten efter gydnin- gen og et større antål trawlere fisket ved Færøerne; hvorimot kun 9 turer gjordes til Island. . Trawlere paa kortere turer fandt hyse og hvitting av markedsstørrelse knap paa nærliggende fiskebanker. 125 datlJplinebaater gjorde 214 reiser, men der gik megen tid tilspilde grundet mangel paa agn ved Shetlandsfisket. Smaa ·linebaater gjorde ubetydelig fangst. Tyske trawlere fra Island ilandførte 69 445 Cwts fersk fisk, værdi f: 29 361.

Engelske trawlere ilandførte 1931 Cwts, værdi E 1942.

Gjennem snitsprise r.

1922.

Cwts.

Dam ptra w lere ... . Store linebaater ... . Smaa do. . ... . Silde drivere ... .

18/5

21/3

~7/6 3/5 Snurrevad fisk. ... 64/,·

do. . flyndre ... ;- ... ; - 40/9

1921.

Cwts.

29/7 37/

36/5 8/4 52/

l juni 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

---~---

Rapport nr. ¹⁹ om skr~ifisk~t 1911.

Derav

1922 ^{Torsk i}

til 3 juni 1000 stk. hængt saltet 1000 stk. 1000 stk.

Finmark Vinterfiske

til 2/4, 1922.... ...

193P) 1210 532

Troms fylke ...

734

²)

303 360

Lofotens opsynsdistrikt

12900 5900 6740

(Herunder Værøy og Røst)

Yttersiden ...

1575 1384 68

Helgeland-Salten ...

1075 917 57

N. Trøndelag~Vikten

1105 215 887

S. Trøndelag-· Fosen.

986

-

986

Nordmøre fogderi ... }

Romsdals fogderi ....

3712

-

3712

Søndmøre fogderi ...

Sogn ogFjordane fylke

4618 .

-

4240

Søndenfor ...

535

^-

250

Tilsammen

29171 9929 17832

Fillmark vaar- eller

117593

³)1 13363 ,-3648

loddefiske fra '/. 1922

1 .

- Ialt

46764

I

23292 21480

Mot 'i 1921 til ^4/6

· . ^{38113 18107}

I

18412

" i

1920 -

^5/6

· . ^{35300 12037 21312}

" ⁱ

1919

- 7/6

· . ^{28574 5652 21012}

"

ⁱ

¹⁹¹⁸

^{- 8/6}

·

^.

^{23213 6305 12153}

" i

1917 -

^2/6

· . ^{23775 1044 21732}

" ⁱ

1916

- ^3/6

· . ^{47445 . 2901 41277}

" ⁱ

1915

- 5/6 _{· .}

161196 ^{14075 44706}

" i

1914 - 6/

6 · .

76321 15955 57623

~ ~ l ~i~ ~ :~:::

^I

~~~~g \ 1~i?~

¹

~~~~?

Finmark vaar- eller 'Ioddefiske til 4/6 1921

1920

til

5/6 ...

1919

-

7/6

...

1918 - 8/6 ...

1917

- ^2/6

...

1916 - 31s ...

1915 -

^5/6

...

1914

- 610

...

1913 -

^7/6

...

1912

- ^8/6

...

5681 5136 427 4410 3109 1114 10687 3573 6700 8828 4182 1344 2356 392 1845 5994

161

5708 10391 3417 6334 18412 7295 9396 29782 9199 16179 32328 15618 11874

.

100 stk.

sløiet torsk Lever til- vegt i kg. pamp- overs til leverhol- medicin- andre dighet stk. tran i hl. transorter

lever i hl.

i 1 hl. 4)

-

903 3415

-

956 356

-

27682 3230

-

3278 80

-

2204 300

-

1869 222

- 1881

584

-

7350 236

-

8288 139

'- ^{700 350}

-

55121 8909

100-450 :

800-1200 kg.

22648 1 5803

gav 1 hl. lev.

-

1 77769

I

14712

-

1 ^{56215 12656}

-

53001 6140

-

34503 4904

-

19263 13390

-

33560 4134

-

55769 5076

-

49052

_,

8013

-

54143 10161

\

44582 \ 9344 72351 30722

IS0-550 800-1300 kg.

gav 1 hL lev.

150-400 800-1300 120-400 800-1500 150-300 1000-1500

100-3S0 80Q--1500 100-200 1000-1300 150-200 1000-2400

120-300 1250-3000

IS0-400 1000-4000

I

100-3S0 800-1800

60481 4213

6873 1785 11890 1685 4264 10668

1951

910 6049

421

7481

11288 19050 25140

753 2261 3353 23301

Rogn i hl.'

-

700 16670 2251 1436 1496 1835 6318 10155 675 41536 1

^-

141536 1

38728 34318 21584 16017 28522 . 62097 52924 60480 32566 52270

Priser for sløiet lever

pr. hl.

torsk

pr. kg. rogn pr. hl.

- -

- -

- -

- -

- -

- -

- -

- -

- -

- -

-

1

^-

113- 19

^{1 10-20}

\ - I -

-

I

-

- --

- -

- -

- -

- -

:

- -

. - - -

12-17

^{8 - 13} 20-30 ^30-95

30-38

^35-100

18-30

⁶⁰

25-35

^24-100

30-50

^100-195

13-23

^10-40

10-15

^8-13 8-12 ^8-21

4-7 ^6-12 Tællingen i regelen optat fredag aften, for enkelte distrikter torsdag eller onsdag.

- - - -

217

l

^Tilstede

kjøpe- baater far- - - tøier fiskere

- Sluttet - _Sluttet -- Sluttet

l - ^-

- Sluttet

- Sluttet - Sluttet - Sluttet

-

^Sluttet

- Sluttet - -

- -

I

90')

127496)

1

¹²⁶⁸⁰

.- \-=-

- - -

- ^-

- -

- -

- -

-

- -

- -

1=

35

¹⁵²³ _{6797 --} 81 ¹⁶⁶³ ₈₇₃₈

169

²⁵⁰⁴

12674

63

_93fl ²³⁵⁹

109

^1'952

9975

180

²¹⁵¹ _9652-

357

⁴⁰²⁴

20031

468

⁴⁰³⁵

20151

373

⁴⁰²⁶

18188

74

₁₂₉₈₄ ³⁰⁸³

. ~) 5214.538 kg. omgjo~t ~il stykker efter. 270 kg. = 1.0~ stykke_ro 2) 1980820 kg. omgjort til stk. 3) 47501641 kg. omgjort hl stk. ) 100 hter lever gav 1 Fmmark 33-60 hter dampmedlcmtran. 0) Desuten 355 kjøpere paa land. 6) Herav 5 dampskiber, 1708 motorbaater og 1036 ro· og seilbaater.