8 aargang
norsk~
Uk~ntJjg~ m~dd~I~ls~r for nQrsk fisk~rib~drift
fra fjskerjair~kt0r~n
Onsdag 10 januar 1917
fisk~ri~r.
Uken 31 desember~6 januar.
il tilsvarende uke ifjor ca. l 360 000
6~retninger.
kroner og ca. 900000 kroner i 1915. Fetsildfisket.
Nr. 2
--- Værdien av hele sæsongens fangst I ,
_ ' • • cc
,I
Avsknft av telegr<1111111er sendt Romsdalsav StOlSlId tIl 6 Januar er anslaat tIl amt ianledning sildefisket i 1910 fra lens-
S
TORSILDFISKET faldt noksaa bra ca. 7 583000 kroner mot til 8 januar manden i Aur~: , Den22./1910i uken og ukefangsten blev ifjor 5830000 kroner og til 9 januar "I denlle og forrig~ uke 20 mindre stæng-,
49 790 maal mot i tilsvarende 1915 2600000 kroner. Vingsternes, Lesund, Kallandsvaag, Vaags- bugen og Leirvik, alt smi13sild, Optat 000
uke ifjor 27637 maal. Som med- Fet s i Id fi s k et har været ubety- maal, derav solgt hermetik 300 111aal, til sild-
delt i forrige oversigt fiskedes det I delig siden nytaar. I Kvæfjord er olje 200 lTlaal, resten agnsild, Pris 9--12 kroner maaleL"
godt nytaarsaften, men da de fleste kun opfisket 70 maal, hvorav der Den 29,1 1910,
drivere ikke reiste ut om aftenen var blev saltet til handelsvare 110 tønder. "Denne uke 3 mindre stæ11g, Tevik, Leir-
, . ' I vik, Gjærde, alt s11lil<1sild, Optat i uken 1000
det kun 28 drivere som indkom til pns 40 kroner pr. maal. Garnfisket maal, derav solgt sildolje 600 maal, avsldbet
Kristiansund onsdag med en gjen- var smaat og silden formenes at staa til Trondhjem som hi1l1delsvare 1200 kasser.
, cc , , Pris 9-12 kroner maalet.
nemsmtsfangst av 136 maal. Sildens for dypt. ~ I SteIgen er fIsket smaat Ialt optcit 1600 maal slllaasild, til lIcrllletik
størrelse var fra 520 til 550 sild i og alt er optat, i sidste uke kun ?OO 111a,al, sildolje ~OO 111aal, letsaltet avskibd
, 41 42 k l I t 100 l f b 'k I frolldhJe111 S0111 handelsvare 1200 kasser."
maalet, prIS ~ roner pr. maa. noge over maa a rI vare.
Torsdag indkom 64 dampskibe og 7 Finmarken er intet sildefiske anmeldt Amtmanden i Bodø telegraferer 6 januar:
Steigen lens1l1ilnd telegraferer: Forløpne
motorbaater fra strækningen Titran- i de to sidste uker. uke alt optat. Ukens utbytte 420 macll)
Sulshavet med 148 maal i gjennem- V interfisket i Finmarken var hvorav anvendt hcrmdik 160, agn 260 m(1al, pris 25,
snit, størrelse 518~-550, pris 401/2~ hindret av uveir; for Finnes hadde 421/:2 og fredag indkom 59 damp- en lineskøite 600 kg., for Honnings-
skibe og 5 motorbaater fra samme vaag 2 lineskøiter 1500 og 4500 kg. Skreifisket.
fangstfelt med 159 maal i gjennem- væsentlig torsk, for Gamvik paa dyps- Stiftamtmandell i Tromsø telegrclfercr 4 januar:
snitsfangst, pris 39-42. Lørdag ind- agn 250 kg., for Tyfjord liner 800~ Opsynet Berg og Torsken samt Hillesøy
kom til Kristiansund fra drivning paa 900 kg., for Berlevaag 800-1500 kg. er besluttet igangsat 10 dennes,
havstrækningen Skalmen~Sulen 49 for Kongsfjord 800 kg., forøvrig intet dampskibe 7 motorbaater med fra 10 fiske for -storm.
-500 maal, igjennemsnit 132 maal, _~~~_
Storsildfisket.
størrelse 526---548, pris 401/2-42. Veiret. Meteorologiske observato-
Uk k t t f
K .
t' d bl Ops!ag 15. 4 l: Storsildfis!(et: Til Kri-e van urne or rIS 1ansun .ev rl·um beretter·. s lanSUll t' d ' 19aar f ra S u slave I I t 22 d ampskibe
39200 maal. For Titran blev der Sydkysten hadde søndag vestlig og·o motorbaater ,10-300~136 maal, stør-
f· k t dt k f t , . . reIse 520-550 pns 41~-42. Ukeoptælling
ogsaa IS e go , saa u e angs en vmd, senere nordlIge vmde, for det I umulig, da de fleste drivere ute, klart, koldt
her blev 5200 maal og til Halten- meste svake men sterk kuling av I veir. Ti~ Titran igaar ?!7 drivere 6-:-150 -4~
S l 'db t 3060 l T · I ' I maal, pns 31)--41. 11lstede ~1 dnvere, 57 U en m rag es maa , 1 NO torsdag. kjøpefartøier og 5 landkjøpere. Til Halten i
Aalesund indkom l dampskib fra Vestkysten hadde første halvdel av tiden 28 desem,ber~~ j;:llluar ilan~bragt ialt
G ' h t d 350 l fl Ab l , 3 0 5 9 maal storsIld, pns 3~~-+0. TIl Abelvær
np ave me maa og l e - uken svake ubestemte vmde eller igaar 1 damper ~O maal.
vær indkom l dampskib med 80 vm Sle, senere a er brIS ra øst-. d t·ll l b · f Opslag 15. 51: Storsildfisket: Til Kri-
maal. kanten. stiallsund igaar fra Titran--SulslIavet 64
Ialt er iaar til 6 januar opfisket dampskibe og 7 motorbaater 0---450 -14~
Nordlandskysten har hat laber milal, størrelse 518-550, pris 40t/~-421'~.
185 337 maal storsild mot 136029 i østenvind ; i Lofoten var der sterk Nordøstkuling og koldt, flere baater vende-
1916, 174162 i 1915,59711 i 1914, kuling av syd paa onsdag, senere reise igaar.
104 285 '1913 201 600 l ' Opslag 15, 6.1: Storsildfisket: Til Kri-
1 og maa 1 svake nOI-dll'ge vI·nde. s iansun igaar ra i ra11--- ulshavet 59 damp-t d f Tt S
1912. - Der er iaar saltet 182353 Finmarkskysten hadde svake østlige skibe og 5 motorbaater 5--500-159 maal,
l t 113732 ' 1916117179· pris39-42_ Godveir,drivereutreist.
maa mo 1 , 1 til nordostlige vinde den første halv-
1915 17 786 . 1914 89350 l' 1913 Opslag 15. 71: Storsildfisket: Titrall , 1 , part av uken, seIlere laber eller frl·sk li 1 f t 520) (e Clngs ' ( maal; igaar fra Sl11ølel1--
og 124400 i 1912. bris fra sydkanten. Sulshavet 20 drivere 10 -120 -45 maal, pris
Værdien av ukens storsildfiske an- 3~-4(). Til Aalesund fra Griphavet l damp-
i skib 350 maa!. Til Kristiansund igaar fra
slaaes til ca. 2033000 kroner mot i l havstrækningen Skalmen Sulen 49 d;1111pskibe
t~l~gramm~r
.
10 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 januar 1917 og 7 motorbaater 10--500132 maal, stør-
relse 526-- 548, pris .:tOli~-42. Snetykke, men mange drivere ute. Ukekvantum 39200 lllaal. Uke kvantum ialt 49790 maal. Samlet landskvantl1111 185337 maal, hvorav saltet 182353 maal, resten 2984 maal hjemmeforbruk, mot ifjor 130029 maal, hvorav 113732 saltet.
Opslag 15. 8.1: Storsildfisket: Til Kri- stiansund igaar fra strækningen Skalmen-- Sulen 75 dampskibe og 19 motorbaater 5- 200 -73 maal. pris 40---411/2 • Godveir, driverne ute. Fra Finnøy meldes: Silden kommer Onahavet. Megen fugl paa skjærene, blank storsild i g,Hntorsken lørdag. En driver utga at igcwr.
Opslag 15. 9/1: Storsildfisket: Til Kri- stiansund igaar fra strækningen Skalmen- Sulen 77 dampskibe og 10 motorbaater 8- .:t00-59 maal, størrelse 530---550, pris 40--42.
Godveir, driverne ute. Til Romsdalsværene igaar 1 driver med 1 maa1. Valdersund uke- kvantum forløpne uke 500 maal. Ingen driv- ning for lys maane. Til Aalesund igaar fra Onahavet 1 motorbaat 9 maal, pris 40.
Opslag 18. Trondhjem 6/1: Opsynsbe- tjenten i Halten telegraferer 4 ds.: Driv- garnsfisket Halten-Sulen 28 . 12--.:t/1 : Dyrvik 385 maal, Dragsnes 15, Gurvikdal 41, Leirvik 21, Kverven 30, Sulen 700, Gjetø 164, Sandø 1000, Halten 703, tilsammen 3059 maa1.
Pris 38--40. Ialt 7694 maal, saltet handels- vare 12503 tønder. I distriktet idag hen- liggende saltet storsild 11 175 tønder. Op- synsbetjenten i Titran telegraferer idag:
Ukeparti storsild Titran 5200 maal, alt saltet, 7900 tønder. Pris 38~40 pr. maal.
Stiftamtmanden.
Feisildfisl<et.
Distrikt
Fetsildfisket i
9i6/ HH 7 til
6 januar.----I-
I
. Ialt optat ' maal
Derav Solgt Solgt
Iset sildolje- hermetik- Saltet m3al . fabrik fabrik tdr.
I rhaal I maal
I l 1
Tromsø amt.. ... : 84970 500 I 6920 I 3229 92492
I I I
Nordlands amt ... ! 83860
1 I 20 155 3480 I 83066 Namdalen ... 1 6890 1 - I 44651 100 2555 Søndre Trondhjems amt ..
~ 1!_I- Q ~3~J_l
737 1_ 34551 __ }?15 I 4123 Tilsammen 1859531 2 2371 34995 8424 182236 Mot 1915== l ~42 80 l i -;3 04~1 ~O
-2 ~ ~I~k~: :;~~ '~~()
048
1914 ... 483874 i 22840 1947101 254 120
I 1
1913 ... 170674i 18972 308931
1
' 106284
1912 ... 3363181 47408 74 177 237023 1911 ... 4753951 47051 i 166460
i 319790
1910 ... 540 3581153 243! 74 410 I 406 292
1915, 757 i 1914, 30382 i 1913 og 27193 hl. i 1912.
Torskefisket ved Island. Kon-
sulen i Reykjavik telegraferte den Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat.
4 ds. at torskefisket for Reykjavik og 27 desember 1916: Import og omsæt- Isafjord var daarlig, for Akureyri og ning av klipfisk i uken fra 17--23 Seydisfjord under middels, for Patriks- desember 1916, alt pr. kvintal
a
50 f d d b 'dd l d kilo, androg til:Opslag 49. Tromsø 7/1: Kvæfjord: Siden Jor TIte aaier ml e s go t og
sidste indbereining opfisket 70 maal, hvorav for Vestmannøerne intet torskefiske. Bilbao. Salg 400 norsk og 40J
saltet 11 O tønder, pris .:tO. Garnfisket smaat færøisk. Beholdning pr. 100J
sidste dage. Silden staar dypt. Ialt optat norsk og 1900 færøisk.
inden amtet 84970 maal, saltet handelsvare
92492 tønder, solgt sildoljefabrik 6920 maal, td~gramm~r. Prisen for lste sort opgaves notert
hermetikfabrik 3229 maal, iset 500 maal, l
<lgn 3365 maal. Stiftamtmanden. Det. svenske sildefiske. ti ptas. 83-85 for norsk og 90-92
Opslag 50. Vadsø 61: Intet kjendt silde- Opslag 4. 3/1 : Sildefisket i' Bohuslen: for færøisk.
fiske. Amtmanden. Godt storsildfiske paagaar siden in at sydligst, Santander. Ingen beholdning.
Opslag 9. 8/1: Til 6 januar anmeldt op- pris 42-45. Smaasildpris igaar 10-12 kr. Paa Madrids børs notertes idag:
fisket 185953 maal fetsild, hvorav iset 2237 pr. hl. P 5
maal, solgt sildoljefabrikker 34995 m3al, solgt Opslag 4. 8/1: Sildefisket i Bohuslen: tas. 80. O pr. 100 frcs. a/v
1/
Paris.lJermetikfabrikker 8424 maal, saltet handelsvare Ukefangst 17436 hl. delvis blandet sild, pris I Ptas. 22.37 pr. 1 ~ alv 1/ London.
182236 tønder. 12-45 kr. pr. hl. Totalfangst 123295 hl. .
mot 141 158 i 1916. Saltet 10565 hl. mot Vlcekonsulerne indberetter om sar- Skreifisket.
Opslag 32. Vadsø 5/1: Finnes enkel liner 600 kg., Honningsvaag 2 lineskøiter 1500~
4500, væsentlig torsk, Gamvik dypsagn 250, Tyfjord liner 800-900, Berlevaag 800-- 1500, l\ongsfjord 800, forøvrig intet fiske grundet
storm. Amtmanden.
Ut~nlandsk~ fisk~ri~r.
Uken 31 desember-6 januar.
Det svenske sildefiske for Bohuslen var delvis hindret av uveir.
Ukefangsten blev 17 436 hl. og ialt er i denne sæsong opfisket 123295 hl. mot 141158 i 1916, 171179 i 1915,132143 i 1914, 462490 i 1913 og 456 195 hl. i 1912. Ialt er saltet 10565 hl. mot 520 i 1916,2117 i
520 ifjor. dinfisket i forrige uke:
----~---
Vigo daarlig, der ilandbragtes 957 kurver.
Torskefisket ved Island.
Santander intet.
Opslag 10. 6/1: Konsulen Reykjavik tele- graferer: Torskefisket Reykjavik og Isafjord
daarlig. Akureyri og Seydisfjord under mid- Der importertes 2810 tønder rogn
dels. For Patriksfjord med baater middels og anslaar man beholdningerne til
godt, for Vestmannøerne intet.
ca. 3000 tønder.
mark~dsb~r~tnjng~r m. o.
Uken 3] desember~6 januar.
td~gramm~r
.
Kli pfi skmarkedet.
Opslag 5. 3/1: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Bilbao: Salg 300 norsk, 400 færøisk, beholdning 700 norsk, 1500 færøisk, uforandrede priser.
Santander : Ingen beholdning.
Paris 80.10, London 22.18.
Fra konsulatet i Barcelona, dat. 28 desember 1916:
Herved har jeg den ære at indbe- rette følgende om fiskemarkedet inden dette konsulatdistrikt siden min sidste rapport av 30 f. m.
Barcelona. Importen var 155568 kg. islandsk klipfisk, som omsættes til ptas. 68.00 pr. kv.
a
40 kg. Her er ingen beholdning.Cartagena (2 desember): I maane- derne september, oktober og novem-
10 jallllar 1917 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 11
ber er indført 5 622 kv. klipfisk, derav
Angaaende merkning
3 000 kv. fra Alicante og 2 622 kv.
av hermetisk nedlagte fiskevarer.
'direkte fra New Foundland.
Der noteres følgende priser pr.
50 kg.
Engelsk stor ptas. 88.00 do. middels 85.00
do. smaa 82.00
Tarragona (9 desember): Siden 27 november er der ikke indført klip- fisk hertil. Beholdning 120000 kg.
islandsk klipfisk for hvilken der no- tertes ptas. 69.00-73.00.
Paa Barcelona børs notertes igaar for a/v veksel paa Paris ptas. 81.00 pr. 100 francs og paa London ptas.
22.48 pr.f.
Fra vicekonsulatet i Altona, dat.
3 januar 1917:
Jeg tillater mig herved at indbe- rette herr Fiskeridirektøren, at i ok- tober maaned f. a. lossede ved AI- tona fiskebrygge 820 fartøier sin fangst (i september maaned 1046) nemlig 3 fiskedampere, 11 sjøkuttere, 191 flod- evere og ti 15 joller.
Ved fiskeauktionen blev i samme maaned bortauktionert: 1 337857 pd.
fersk fisk, (i september maaned 1 546 944 pund) 266 295 pund nord- sjøsild 23 436 pund nordsjøræker, 204 stykker krabber, 589 pund stør, 27 187 kurver blaaskjæl, 21 pund elbelaks og 67 556 stykker makreI.
MARKEDSPRISER.
Bergen, 8 januar 1917.
Det nye aar begynder som det gamle sluttet, uten nævneværdige for- retninger i fiskevarerne.
Storsildfisket er nu kommen i gang igj en efter helgen e og viser tilfreds- stillende utbytte. Den hele fangst gaar til saltning iaar. Der har for- gjæves været budt kr. 39.50 for ganet vare fiskepakket. Tilførslerne av saltet storsild her til markedet er høist ubetydelig.
Salt fra pakhus, rniddelhavs kr. 10.50, engelsk og tysk kr. 9.50 pr. maal a 140 liter.
Handels- og Industridepartementet har nu i medhold av § 9 i de ved kgl. resolution av 17 november 1916 fastsatte regler for merkning av her- metisk nedlagte fiskevarer bestemt, at de hermetikfabrikanter og eksportører som ønsker at bruke op ældre be- holdninger av dekorerte æsker og etiketter skal indsende til fiskeridirek- tøren opgave over disse beholdninger særskilt for æsker og etiketter - pr.
1 januar, 1 april, 1 juli og 1 oktbr.
Firmaer, som ikke indsender saa"' danne opgaver vil ikke ha adgang til at benytte ældre etiketter, som ikke er i overensstemmelse med regle- mentet.
Opgaverne skal være indsendt til fiskeridirektøren inden henholdsvis 10 januar, april, juli og oktober, hvor- efter opgaverne uopholdelig tilstilles vedkommende toldmyndigheter.
Indtil 10 januar 1917 antar departe- mentet at ethvert firma bør være be- rettiget trI at benytte den betingede adgang til at anvende ældre æsker og etiketter (reglementets § 9).
Med hensyn til forstaaelsen av dis- pensationsbestemmelserne i reglemen- tets § 9 skal departementet bemerke:
De supplerende oplysninger kan paatrykkes omslagspapiret, pergamy- nen, og det er i saa tilfælde unød- vendig at selve den underliggende etiket paatrykkes eller paaklæbes eks- traetiket.
Foranlediget ved den indsendte skrivelse fra De Vestlandske Herme- tikfabrikanters Forening skal departe- mentet bemerke, at ældre etiketter selvfølgelig kan anvendes selv om de er trykt med en farve paa hvit bund- farve, naar der kun forholdes over- ensstemmende med sidste passus i reglementets § 9.
I anledning av den ovennævnte skrivelse fra Hermetikfabrikanternes Forening skal departementetyderligere bemerke:
Varer .$om allerede pr. 1 januar 1917 er gjort helt eksportfærdige, saa- ledes at om etiketteringen ikke kan ske uten uforholdmæssige omkost- ninger eller arbeide, tillates utført uten at der paatrykkes eller paaklæbes en ekstraetiket. De firmaer, som øn-
sker at benytte tilladeIse, maa uop- holdelig godgjøre for vedkommende toldmyndighet, at partiet virkelig alle- rede er gjort eksportfærdig.
Sluttelig bemerkes, at departementet ikke finder at kunne dispensere fra bestemmelsen i reglementets § 4 punkt 3 om at oljesorten eller oljesortene, hvis blandet olje er anvendt, skal være tydelig angit, hvor varen er nedlagt i olje.
Tysklands fiskeindustri.
Efter "Fiskerierna".
Den tyske fiskeforædlingsindustrien er, som bekjendt av stor betydning.
Den skaffer arbeide for mange tu- sender og er nu (likesom nordsjø- fisket i fredstid), en nationaløkonomisk faktor av stor betydning for landet.
For ikke saa svært lang tid siden var denne industri like litet utviklet som den desværre endnu er i vort land. Endnu saa langt frem som tiden nærmest efter 1871, hvilket aarstal for Tyskland var begyndelsen til et merkbart økonomisk opsving var den allerede da anseelige fisker- flaates avsætningsmaate indskrænket til de smaa Nordsjøhavnene og de nærmest liggende steder. Det var først ved dampbaaternes opfindelse at forholdene blevanderledes. Ved en stor dampskibsflaate blev det mu- lig at sende store fangster til fjernere liggende trakter, og hermed var be- gyndelsen gjort til den anseede tyske fiskeberedningsindushien, som om- fatter alle større tyske fiskehavner saasom Altona, Hamburg, Cuxhaven, Bremerhaven, Nordenham og i sær- deleshet Lubeck og Geestemunde.
I samme forhold som tilgangen av saltvandsfiske vokste, økedes behovet av konservering av fangsten, da et rationelt bruk av den i fersk tilstand ikke altid var muLig. Langsomt men sikkert utviklede sig saa den fiske- forædlingsindustri, som snart tok et saa storartet opsving og som i vore dage sta ar i sin fulde blomstring.
Der kom nye metoder i fiske- handelen. Kommunikationerne maatte avpasses efter de nye forhold. Nu til dags avgaar daglig 3 forskjellige fisketog fra Geestemunde, som fører havets skatter til de mest avsides- liggende trakter i det store tyske rike.
Den bekjendte konserveringsmetoden røkning hadde fra gammelt av ind- skrænket sig til kun nogen faa fiske- sorter, saasom sild, flyndre og makrei, og disse fiskesorter tilvirkedes i fersk tilstand. Ved anvendelsen av damp gik man over til røkning ogsaa av
12 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 10 janl1ar 1917
--~---~--._---~---- ---~----~---
andre fiskesorter, hvorav de fleste ut- gjorde en fortræffelig røkt vare som snart blevefterspurt.
Endvidere begyndte man ogsaa snart fabrikmæssig at steke fisken, særlig silden, og denne forædlings- metode er nu - som bekjendt - anvendt i en meget stor utstrækning.
Enhver som har besøkt en tysk fiske- forædIingsanstalt, blir forundret over at noget tilsvarende ikke kan opstaa i Sverige, fra hvilket land en stor del av tyskernes raaprodukter til silde- konserveringsavdelingerne kommer.
For et par aar siden var en konserv- fabrikant i Lysekil villig til at starte et sildestekeri efter tysk mønster i sin fødeby, men planen strandet des- værre av mangel paa støtte fra stats- myn dig hetern e.
Et besøk i tysk fiskerøkeri frembyr meget av interesse.
Ved komfurer i lange rader eller lange border staar det talrike kvinde- lige personale og steker sild eller træder op smaafisken hel paa meter- lange jernspidd, mens den større fisk i appetitlige stykker blir sammen- bundet korsvis med bast. Naar spid- dene er paatrædd ophænges de i firkantige rammer og anbringes siden flere dusin i høie stativer for at fisken skal tørre. Der hænger kolj e av alle størrelser, flyndre, makrei, sjøørret m. m. Hundreder og tusender av glitrende fisk skinner imot en i lange rader, og mister paa kort tid
sin fugtighet paa grund av varmen fra ovnene ovenfor.
I ovnen er der paa forhaand lagt ind tykke ek- og olderkubber, de flammende luer er nu dæmpet, fordi døren er lukket og utvikler nu en sterk og intens røk. Ikke sjelden strækker ovnene sig gjennem 2 etager.
Røkerummene for større fisk er ikke saa høie.
En av de første konserverings- metoder var tørring av fisk, en me- tode som endnu praktiseres i Norge, men i Tyskland nu er fuldstændig ophørt.
Den fra nationaløkonomiske syns- punkt vigtige tilgang paa salt sild er endnu meget begrænset i Tyskland.
Indførselen av salt sild til Tyskland er 5 ganger saa stor som landets egen produktion, skjønt landets egen fangst i de sidste fredsaar har' vist tendens til økning og i aaret 1915 opviste en værdi av 11.5 millioner kroner.
I fiskeindustrien kan man daglig regne med store avfaldsmængder, fiskehoder, skadet, istykkerslitt, klemt eller paa anden maate usalgbar vare.
I Gestemiinde f. eks. varetages og tilberedes aarlig omkring 5 millioner kg. fiskeavfald. Ved en maskinmæs- sig utført tørreproces fjernes raama- terialets vandmængde, hvorved en finmalning av den faste masse mu- liggjøres. Disse avfaldsprodukter an- vendes ikke som føde for mennesker,
men som et værdifuldt og efterspurt fodermel.
I den tyske levertranfabrikation
var
Norge læremester. Det viste sig imidlertid snart, at tyskerne var flinke lærlinger. Under normale omstæn- digheter produeerer landet aarlig om- trent 70000 hl. almindelig leveriran, utvundet av lever av de større fiske- arter. Medicintranen derimot utvin- des av torskens gulhvite lever. Siden den fornødne tilførsel av større mæn- der feilfri torskelever blev mulig ved en regelmæssig dampskibstrafik, kan den tyske tranfabrikation dække lan- dets eget behov.
Et biprodukt som ikke staar til- bake for leveren i værdi, er rognen av de større fiskesorter. Denne sam- les paa fartøiernes bund og letsaltes og har et stort avsætningsmarked som agn ved det franske sardinfiske.
Selv om den tyske fiskeindustri med hensyn til den kunst at vareta alt fiskeavfald endnu ikke er naadd saalangt som Norges, hvilket land jo næsten driver en særskilt industri med tilberedning av avfaldet, saa er det bare et tidsspørsmaal, naar Tyskland kommer til at bli en frygtet konkur- rent ogsaa paa dette omraade.
General-rapport om de større norske fiskerier(Norw.Fisheries
)-Kvantum I Total-for uken til I kvantum til Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. 6/1 1917 I 6:1 1917 (Quantities reported too late to be inc1uded in the report for this week are added to totals for next week.) 1 _ _ _ _ --:-_ _ _ _
O[
\A
B.
C.
Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni. . . .. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) . . . hl.
Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) ... hl.
Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :
1. Vaarsildefisket (Spring Herring), februar-mars ... maal fl 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember1) . . . • . . . • . . . " tdr., saltet, fiskepakket
(Fat Herring) (Barreis salted, seapacked)
3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:
a. for vestlandet (the West Coast) ... maal fl 150 liter b. for østlandet (the South Coast) ... maal fl 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember). . . .. tdr., saltet, fiskepakket
(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne... . . . .. tdr., saltet, fiskepakket
(Herring from Iceland landed in Norway) (Barels, salted, seapacked) Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika2) •• tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to Ameriea)
O O O 110
49790 O O O O
·1
O O O O 182236
185 337 O O O O
l) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included).
2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, us ed fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not included).
Ved eftertryk av disse meddelelser m a a .Fiskets Gang" angives som kilde. AfS John Griegs boktrykkeri.
Toldsteder
Kristiania ., Sandefjord .. ' Kristiansand . Flekkefjord.
Stavanger . Kopervil\ ..
Haugesund.
Bergen .. . Florø . . . . Aalesund ..
Kristiansund Trondhjem . Bodø ..
Svolvær.
~arvik . . . . [ I romsø. . . . Hammerfest Vardø.
Vadsø
norg~s utf0rs~1 il\1 fi~k~produkt~r
fra I januar til " janual' .917 og i uktn som
~n«t~" januar:.
"
. I
Fetsild . Nordsja- I .. Islands- 1(lipfisk, .1{Jipfisk, R o t - . Hyse,I
Anden D.m. R.m.1":--".,-,,-":
-B-r-u-n-.~--""'I-H-a-a--
Vaarslld og tdr. I sl~aaret sild Storsild tdr. sild td I Brlslmg tdr. sild td norsk k Islandsk etc. I Rundfisk kg. skjær l' . kg. Sel rund, tarfisk k ' kg Rogn tdr. tran tdr tran tdr Bfao-H'. tdr. l blank td Brun' kjærr. tdr. I td
I tdr. r. r. g. kg. ~g. g . . . . r. r.
815 2498
100
2910
110 70
541 965
2000 i
i
i
I
15750 680
2
32 216 4
- - I I
: , , -~. -~- I I --- l, - - i I ~
2
4K 6
4K 20
- I _ I - - - ! ~~ , - I I -~ ; - - : - -
I ---~.: 72 I I ~ - - I - - - , - - - -
Ialt :
-~1-3313 ---~(oo- 31~62-1---=--i - 54"t965 ---=-I--2()OJ--i-~-=~
-1--15-750-I--=~-I--=-i -
680 1--254-1---=-- - ---= --- ~:-~----~104
1.-20~,---I
3313100
3162 - I 541965 -- I 2000 I - I 15750 I -1----~-680:-2541-::-'---.--!-lWi-20
Andre
Toldsteder
Kristiania. ~ . Sandefjord ..
KristiansaIld .:
Fl ekkefjord. . Stavanger .. i
Kopervik. . ' Haugesund.
Bergen .. . Florø . . . . Aalesund ..
Kristiansund.
Trondhjem .. 1 Bodø ..
Svolvær.
Narvil, . Troms0.
Ha1l1merfest Vardø
Hærdet Hval- Sæl-; Bottle- ,'. 'I . . , Sild, hvalolje tran tran I nosetran I SIldetran Sild, fersk: rakt td r. td 1'. td r. 1 I td r. tdr., I ks. 'I l (g.
Mak.rel, Makrei, Laks, saltet fersk fersk tdr. kg. kg.
120
i
---- I
190 78
I I
Levende aal kg.
A d n en H i F~~ It t F" k IS , S'ld I F" k IS e- Slk' d H t'k fersk fisk k g. ummer stk. I I i sa e " fartar kg. saltet i tdr. I eme kg. guano k _ g. æ ll:g. S In erme I kg.
2 3353
291 2.'>;) 677
45t)dO .57 ]6S 177 164088
3600
1289 244 Sl OSO
V ~Idsø.
Andre
Ialt
-~-: ----=~- i---~-II--_---~
78I
120 ' - -1- - 1-= -1--==-=--~I----=--'~89-:--i67 ;2-i-~--~=--
~-_._,-~!~-
I - - - I I 1 - - -: i I I 57 519394,~---
luken, hil Skudeneshavn er i .fde kvartal 1916 utført: 190 ! 78 I S257 kg. sildolje, 225 hl. saltet vaarsild, 587 hl. islandssild, 120 - i - ; - i - i - ! 1289 ]oon kg. klipfisk. I 167 732
