Uk~nt1ig~ m~dCl~I~ls~r for norsk ti$k~rib~arift

(1)

Uk~nt1ig~ m~dCl~I~ls~r for norsk ti$k~rib~arift

fra fjsk~ridir~ktør~n

$) aargang

norsk~ fisk~ri~ro

Uken 29 september-5 oktober.

F

ETSILDFISKET falder frem- deles smaat, der er i uken kun

opfisket . nogen . tusen maal i Tromsø og Nordlands amter.

I Ibestad blev der i sidste uke optat 900 maal, hvorav der er saltet 300 tønder og solgt til sildoljefabrik 700 maal. Størrelse 6 streks, pris 22 kr. Ialt inden Tromsø amt er der opfisket 44 435 maal, hvorav tilvirket handelsvare 11 574 tønder, solgt sildoljefabrikker 28 805 maal og iset 145 maal.

I Vik i Nordlands amt er opfisket 2200 maal, hvorav saltet 3350 tønder.

. I Brønnøy et optat 940 maal, i Meløy 1250 maal, hovedsagelig saltet. Ialt inden Nordlands amt er optat 136673 maal, hvorav saltet til handelsvare 107790 tønder, solgt sildoljefabrik 52 047 maal og iset 830.

I Namdalen er intet nævneværdig opfisket. Ingen nye stæng og mindre gode utsigter.

For hele landet er der til 5 oktober optat 288 844 maal fetsild, hvorav iset 3025 maal, solgt til sildoljefabrikker 114 147 maal, solgt til hermetikfa brikker 150 maal og saltet 223 907 tønder mot ifjor henholdsvis 137370 - 520 - 17155 - 12791 - 147610, 1916 174698 - 2219- 31 678 - 6159 - 171 709 og i 1915 226580 - 6166 - 4550 - O - 204848.

Onsdag 9 oktober 1918

5000 kg. torsk og 11 000 kg. sei.

V ærdien av dette partI beløper sig til ca. 100000 kroner. Kveiteprisen var kr. 1.90, torsk kr. 0.40 og sei kr. 0.14 pr. kg. For uken 22-28 september er opfisket 71 000 kg., hvorav 31 000 kg. kveite, 20000 kg. lange 9g 12000 kg. torsk. Samlet værdi ca. 92 000 kr.

Ky s t mak reI fis k et. Sidste uke blev der tilført endel makrei til Bergen fisket paa Sund med not. Fisken er betydelig mindre end tidligere iaar, men er av god kvalitet. Ellers blev intet nævneværdig opfisket, uke- fangsten blev 68 980 stykker. Ialt er der til 5 oktober opfisket 15475223 stykker mot ifjor 9846939, 1916

11 187743 og 1915 8419670, Veket Meteorologiske observato- rium beretter:

Sydkysten hadde svak nordlig vind de tre første dage, resten a v uken la ber til frisk sydlig til sydvestlig vind.

Vestkysten hadde svak til laber nordlig vind de tre første dage, senere frisk og tildels sterk sydlig til syd- ostlig vind.

Nordlandskysten hadde laber nordvestlig vind de tre første dage, de følgende tre dage frisk sydlig og lørdag svak nordvestlig vind.

Finmarkskysten hadde frisk nordvestlig vind de to første dage, la ber sydvestlig til vestlig de følgende tre dage, og resten av uken svak sydlig vind.

Bankfisket. 2 dampere indkom Fetsildfisket.

sidste uke til Aalesund med 12 og

Amtmanden Bodø telegraferer 4/10 1918:

1500 kg. kveite. Fisket er hindret I Vik opfisket i uken 2200 maal fetsild

av storm.

Fra Værøy og Røst er kun opfisket henholdsvis 2000 og 1300 kg. fisk.

Fra Andenes og Bleik blev der i uken 15-21 september opfisket 77200 kg. fisk, hvorav 48000 kg. kveite,

hvorav saltet handelsvare 3350 tønder. Brønnøy opfisket 940maal,hvorav saltet handelsvare 1548 tønder, solgt sildoljefabrik 40 maal.

Mo: Opfisket 100 maal, hvorav saltet handelsvare 56 tønder. Meløy: Opfisket 1250 maal, hvorav saltet handelsvare 1620 tønder.

Ialtopfisket inden amtet 136673 maal, hvorav saltet handelsvare 107 790 tønder, solgt sildoljefabrik 52047 maal, eksportert 830 maal.

Nr. 41

Politimesteren Namsos telegraferer 5/10 1918:

I Namsos opfisket i uken 8 maal sild solgt som matsild for 5 øre stykket, ingen stæng, mindre gode utsigter. I fosnes· denne uke 45 maal notsild tilvirket 64 tønder, pris 30 kr.

pr. maal, i Nærøy ubetydelig garnfiske, intet stæng.

tdtgramm~r

•

I{ ystmakrelfi sket.

Opslag 11. 7/ 10: Kystma kreIfisket. Sidste uke anmeldt opfisket 68980 stykker makreI, hvorav til Bergen 50 800, ialt iaar er der til 5/10 opfisket 15475223 stykker mot ifjor 9846939, 1916 11187743 og 1915 8419670.

Fetsildfisket.

Opslag 49. Tromsø 6/1 O: Ibestad siden sidste indberetning stængt og optat 900 maal, hvorav tilvirket handelsvare 300 tønder solgt sildoljefabrikker 700 maal 6 streks. Pris 22.

Ialt optat inden. amtet 44435 maal, hvorav tilvirket handelsvare 11574 tønder, solgt sildoljefabrikker 28805 maal, iset 145 og agn

1195 maal. Stiftamtmanden.

Opslag 9. 8/10 : Til 5 oktober anmeldt optat 288844 maal fetsild, hvorav iset 3025 maal, solgt sildoljefabrik 114147 maal, solgt hermetikfabrik 150 maal, saltet handelsvare 223907 tønder mot ifjor henholdsvis 137370 - 520 - 17155 - 12791 -- 147610 og i 1916 174698 -- 2219 - 31678 - 6159- 171 709.

mark~a$b~r~tnjng~r m. o.

Uken 29 september-5 oktober.

Opslag 5. 4/10: Generalkonsulen Bilbao telegraferer: Import 4940 islandsk, salg 1260 norsk, 1940 islandsk, 500 nyfundlandsk, beholdning 9090 norsk, 4000 islandsk, 1000 nyfundlandsk. Priser 11000-12000 norsk, 16 000 islandsk, 8000 nyfundlandsk. Santan- der ingen beholdning.

Paris 81.80. London 21.30.

MARKEDSPRISER.

Bergen, 7 oktober 1918.

Paa eksportmarkedet mangler frem- deles enhver notering.

Salt, fra pakhus, Middelhavs 29 kr., engelsk26 kr., tysk (klausulfrit) 23 kr.

Alt pr. maal

a

140 liter.

(2)

270 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 9 oktober 1918

Fetsildfisket til 5 oktober 1918.

Derav

Distrikt Ialt optat Solgt Solgt

Iset sildolje- hermetik- Saltet rnaal

rnaal fabrik fabrik tdr.

rnaal rnaal

Finmarken ... [ ^- - \ - - -

Tromsø amt. ... 44435 145 28805 ^- 11 5'14 Nordlands amt ... ^o• • • • • • • • • • 136673 830 52047 ^- 107790 Namdalen

...

^' 15 104 - 3619 130 15363 S. Trondhjems amt ^o• • • • • • • • • 87372 2050 . 29626 ^- 82320 Romsdals amt ... 5 120 ^- 50 20 6680

N. Bergenhus amt ... 140 - - - 180

- - -

Tilsammen 288844 3025 114147 150 223907

- -

Mot i 1917 ... ^o^{• • o} • • • • • • 137370 520 17 155 12791 147610

" i 1916 ^o• • • • • • • • • • • • • • • • 174698 2219 31 678 6 159 171 709

" i 1915 . ^o• • • • • • • • • • • • • • • 226580 6 166 4550 Ikke opgit 204848

" i 1914 ... ^o^{• •} 118 104 8000 22383

" ¹³⁶²¹³

" ⁱ 1913 ... 102353[ 5749 74077[ "

I

87997

" ⁱ1912 ... ' . 0 • • . • • • • • • • • 297896 22888 68720

" ²¹⁷⁶⁷¹

I(ystmakrelfisl<et '19,18.

Hvortil indbragtl Til ^I Indbragi I uken stk. I Ialt stk.

Bergen ... " ... 5ho 50 800¹873 684 Haugesund .... 13/8 243750 Skudenes ... ²⁷

17

9500 Stavanger ... 31/s 1091560 Egersund ... 7/9 249650 Farsund ... 19/8 105000 Aaensire ... 15/6 38610 Hitterø ... 1/₆ 61 110 Kristiansand .. 27/9 200 4000600 Lillesand ... 21/9 345073 Arendal ... 7/9 238620 Grimstad ... 28/9 327780 Risør ... 27/9 441 025 Kragerø,

Skaatø ... 28/9 6480 761 504 Langesund .... 5ho 11 500 2496827

Nevlunghavn 1°/8 608500

Fredriksværn 22/s _1365000 Onsø, Hvaler 15/₆ _1692000 Kristianiafjor-l

den inden-J 27/9 525430 for Drøbak

Tils. 15475223 Mot i 1917 9846939

" - 1916 11 187 743

" - 1915 8419670

" -191410254860 Av fangsten er 8762392 stk. fisket med garn, 5 136 824 stk. med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper.

Av de forskjellige indberetninger hitsæHes;

Bergen. Hertil blev i uken til~

ført et ganske stort parti. Makrellen

var fet og størrelsen ca. 4 stk. pr. kg.

Fisket foregik ved Sund.

Kris t i a ns and. Garnfisket er slut for iaar. Der har været urolig og stormende veir sidste uke.

Kragerø, Skaatø. 'Fisket har git et daarlig resultat denne uke, og nærmer sig vistnok sin avslutning.

Fra

Kommanderende admiral.

Herved bekjendtgjøres, at der i norsk farvand mellem 59° 8' og 59°

25' nord bredde og vestenfor 5° 10' længde øst for Greenwich vil bli ut- lagt selvvirkende støtminer.

Paa grund herav vil ovennævnte farvand være sperret for almindelig trafik fra mandag den 7 oktober 1918.

Chefen for vestlandseskadren vil gi de fornødne anvisninger angaaende lokaltrafikken inden det sperrede om- raade.

Kristiania den 29 september 1918.

Norsk minesperring vestenfor Karmøen.

Anvisning for trafik inden sperreomraadet.

Selvvirkende støtminer vil bli ut- lagt i norsk farvand vestenfor 5° 10'

HA_"j:;;,Ul\" øst for Greenwich og mellem

59° 8' og 59° 25' nord bredde. Det vil si en havstrækning som begræn- ses i øst aven linje, der gaar retvisende nord-syd tæt vestenfor Karm- øen gjennem Fæø, Kløvningen, Sand- holmene og straks vestenfor Jarste- nen, i syd aven linje retvisende vestover fra Karmøens sydpynt, i nord aven linje retvisende vestover fra

sydpynten . av Indrevær søndenfor Røvær. I vest strækker minefeltet sig tilden uomtvistede grænse for norsk farvand (3 kvartmil utenfor ytterste skjær).

Fra 7 oktober førstkommende er nævnte farvand sperret for almindelig trafik.

Fra denne dag maa al trafik langs Karmøens vestside foregaa østenfor Fæø, østenfor Kløvningen og Sand- holmene og vid~e ganske nær land sydover.

Til Røvær maa al trafik sydfra gaa østenfor og nordenfor Indrevær.

Trafik fra og til Utsire foregaar saaledes; Fra Utsire styres misv.

StW 4 kvartmil, derefter misv. SOtS 7,5 kvartmil, hvorefter der kan styres øst- over ind Skudesnæsfjorden. Kommer man østfra styres fra Skudesnæsfjor- den misv. WtN 4 kvartmil, derefter misv. NWtN til Utsire haves i misv NtO, da der kan styres mot øen.

Færdsel fra den nordlige til den sydlige ende av Utsire maa foregaa nær land.

Bergen den 30 september 1918.

Gade,

chef for vestlandseskadren.

Det svenske fiske og fiskema rked.

Efter "Fiskerierna" 2 oktober 1918,

Makrelfisket. Den 20 september ankom en motorbaat fra et par ukers makrelfiske vest av Skagen, og en dagen efter med 60 tønder makreI.

Fisket var blit hindret av storm, som tvang baatene at søke havn i Kristi- ansand. En skøite ankom til Strøm- stad med 80 tønder makrei som blev solgt for 170 kr. pr. tønde.

Dorgemakrelfisket i Alvefjorden i søndre Bohuslen, som i begyndelsen av september var saa lovende, har de sidste dage været helt hindret av storm. Makrellen som blir fanget der er i almindelighet meget fet og meget etterspurt av befolkningen der til salt- ning. Prisen har dreiet sig om 9 å 10 kroner pr. snes.

V i n te rsi l dfis ket. Omkring 20 notlag drog ut paa vintersildfiske, men uveir har været meget hindrende, og de har hat delvis landligge. Et notlag har imidlertid hat en fangst paa 160 hl., og andre baater har hat ubetydelige fangster som er blit saltet til 150 il 160 kr. pr. hl.

(3)

9 oktober 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 271 Hø s ts il d fis k et. Indførselen til

Varberg i de sidste 14 dage utgjør 1-3000 vaal garnsild pr. dag. Lør- dag' tilførtes Gøteborg 1800 vaal som betinget 15.50-22.50. Varberg til- førtes samme dag 3000 og Falken- berg 2000 vaal. Pris 1.75 pr. kg.

Skarpsildfisket er yderst ubetydelig og prisen i Lysekil har naadd en hittil ukjendt høide, optil 110 kr.

pr: hl. Halvstor. s. k. fjordsild, fiskes med landnot i Gullmaren og betinger fra første haand 35 kr. hektoliteren.

Trawlfisket. I den sidstetid har en stor del av trawlfartøierne lagt op, da besætningen ikke under disse far- lige forhold vil vaage sig ut. De vil se 'tiden an om ikke drivminerne - som optrær periodisk - ikke snart skal være borte, og se resultatet av I opfiskningen av miner. Kun halv- parten av de vanlige trawlfartøier er igang, hvilket naturligvis betyr en kolossal mindskning i fisketilførselen.

Hum m e rfi s k et viser sig ujevnt, paa sine steder meget lovende, men andre steder ligger det tilbake. Isin helhet er det helt normalt. Prisen i skjærgaarden er 30-35 kr. pr. snes, en enorm høi pris, allerede nu ved fiskets begyndelse, da hummertilfør- selen skulde være bedst. Ifjor og aaret derfor var begyndelsesprisen 12-15 kroner sneset. I forrige uke har hummerfisket paa hele Bohuslens- kysten været ubetydelig paa grund av stormen, man frygtet for tap av hummerteiner, men dette har ikke i høiere grad været tilfældet. Visselig har en og anden tapt nogen teiner, men dette kan ikke sammenlignes med tapene under oktoberstormene ifjor. Prisen er nu ga at ned i 25 kr.

Islandsfisket. Sildefisket ved Is- land er nu slut. Totalfangsten beløper sig til ca. 50000 tønder, eller ikke langt fra de kvantum som ved over- enskomst mellem den svenske stat og Island skulde leveres til Sverige for svensk regning.

Islændingerne hadde en hel del sild liggende, som de ikke hadde faa t sælge eller ski be i 1917, og det saa ut til at bli vanskelig at bli av med silden iaar ogsaa. I sommer er der imidlertid blit solgt en stor del av silden, mest til Sverige og Amerika.

Aarets sild er paa forhaand delvis solgt til Danmark.

De engelske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

August 1918 Januar-August 1918

I---~,---

Cwts. Cwts.

For alle sorter tils. 403202 114989712354210 8658034

Sp~ft~is.e r. I~.s.o.rr.:.1

⁸⁵⁹⁴⁴ 1405261 287494 412728

- 53386 47728

20807 28214 56735

Brisling ... .

Makrei ... 10 435

Torsk. . . 38884 133359 494766 2079693

7755 20963 72333

17938 43375 137337 Lange. . . 2656

Sei.. . . 7507

359414 676408 2460350 221 896 239686 1507280

6849 3918 34951

Hyse. . . .. 130608 Flyndre . . . 43 426 Kveite. . . 902

1 - - - -

Ialt 1917 406126 857302 2439477 5351622

De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

August 1918 Januar-August 1918 Cwts.

I ^~ Cwts. ^I ~

I

^I

For alle sorter tils. 315085

I 499920

I

^2678031^I ^4647251

Specifisert for følgende sorter:

Sild ... 188707 232680 1 820559 2276153

Brisling ... 55 32 41667 39511

Makrei ... 26565 27893 50572 51387 Torsk ... 11 8'72 34908 212004 735254 Lan-ge ... 1 239 2498 17332 45763 Sei ... 2771 3286 38072 69839 Hyse ... 50565 124433 305953 912736 Flyndre ... 3741 17496 22230 116939 Kveite ... 768

I

5304 7640 59728

Ialt 1917 422528 332406 \ 2557595 \ 2646531

De irske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.) August 1918

Cwts. I

52514 66260

I

For alle sorter tilSa ^\1

Specifisert for følgende sorter: - - - I

Sild ... . Brisling ... . Makrel ... . Torsk ... . Lange ... . Sei ... .

38674 100 7834 622 47

46879 45 4787 2337 82 Hyse... 71

I

²²⁴

August 1917 Cwts. \

33512 25040 62 3365 747 51

18 1314

33467 21294 19 1928 2332 77 75 3060 Flyndre. . . .. .... 1195 \ 4 287

I

Kveite ... .

---~---~--~---~--~---~---~--~---~---~---=

(4)

272 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 9 oktober 1918

Fiskerierne i Tunis.

Efter Fish Trades Gazette, 28 septbr. 1918.

En interessant oversigt over fiskerierne og fiskeindustrien i Tunis efter fransk initiativ og med fransk kapital blev nylig git av mr. J. Bourge, - inspektør for navigation og saltvands- fiskerier - ved kongressen av Civil Engineers i Paris. Fiskerierne i Tunis er blit meget forsømt med undtagelse av fisket efter makreIstørje. Kystbe- folkningen er fredfuld og diciplinert og istand til at danne en værdifuld klasse som kan fremme fiskeriet med moderne apparater og metoder, og kapital er tilveiebragt. Der er omtrent 70eO indfødte fiskere mens ca.

5000 italienere, 400 grækere og 200 maltesere men ikke en eneste fransk- mand deltar i fisket. De vigtigste fiskesorter som blir tat er makreI- størje og bonit, sardiner og ansjos, samt visse sorter krebs. Svampefisket er av betydning, den aarlige gjennem- snitsværdi av svampene dreier sig om 3

a

4 millioner francs; det drives i Ga bes bugten.

Mak rei stø r j e i n dus tri e n.

Denne er den mest betydningsfulde.

Den største del av fangsten blir pre-

~ervert i fabrikkerne nær fiskeplad- serne. Nogen av disse nedlægger ca. 100000 kg. i 36 timers uavbrudt arbeide. De mindre værdifulde dele av fisken blir saltet. Intet av makrel- størjen gaar til spilde, alt blir utnyt- tet, rogn og melke, tarmene blir saltet, mens en speciel pudding blir lavet av indvolder og stykker av fisk som ikke blir saltet eller nedlagt i olje; til og med hode; hale og fin-

ner blir kokt og presset og gir en udmerket olje, og resten blir anvendt til gjødning. 200 mænd er beskjæf- tiget paa hver "tunnery" eller fangst- plads, eksperterne kommer fra Cici- lien og særlig fra Trapani, og de specielle arbeidere paa fabrikkerne er ogsaa italienere. Da sæsongen bare varer i ca. 45 dage (fra 20 mai -3 juli) er de fleste beskjæftiget kun fra april til slutten av juli. Der er 5 store "tunneries" i landet, den aarlige gjennemsnitsfangst ved hver er følgende (1) 8600 makrelstørjer, til en vegt av omkring 600 tons; (2) 3800 stk. til en vegt av 300 tons (3) 2700 stykker til en vegt av 231 tons (4) 3800 stykker til en vegt av 292 tons (S) 2800 stykker til en vegt av 213 tons. Samlet fangst 21 700 stykker, til en vegt av over 1000 tons.

Prisen av den hermetiske makreIstørje i olje har steget meget - fra ~50

francs pr. 100 kg. i 1914, til 300 francs i 1915,400 francs i 1916 og ca. 500 francs i 1917. Utgifter til utrustning og lønninger er meget betydelig, og der kræves stor kapital.

S ard i n e r o gan s j o s. Disse fiskerier blir drevet i distriktet ved Tabarka, sardinfisket strækker sig fra april til august og ansjosfisket fra juni til august. De brukte nøter er

"sardinal" og "lamparo", dannet av drkeinot eller garn. Fiskerierne er nu meget forsømt. I 1895 deltok ca.

1400 italienere i fisket, og fangsten av sardiner beløp sig til 900 tons og ansjos 800 tons. I 1914 var kun 13 baater beskjæftiget i sardinfisket, og fangsten utgjorde kun 1200 kg. mens fangsten av ansjos var lik O. Fisken

er blit sjelden ved kysten hvor den før blev fanget, men Mr. Bourge mener at stimene gaar forbi kysten et stykke længer ut, og hvis fiskerne hadde den nødvendige kapital og foretagsomhet til at anskaffe sig motorbaater og moderne utstyr vil de være istand til at sikre sig store fangster. Alle sardiner og ansjos blev - i de aar der var store partier - saltet, og hovedsagelig sendt til Italien men i 1905 blev der opreUet en fransk fabrik for n~dlægning av sardiner i olje ... l)en mislykkedes paa grund av den høie indførselstold i Frankrike, nemlig 25 francs pr. 100 kg., og blev flyttet til Algier, hvor foretagendet har lyktes godt, og tolden har været mindre.

And ref i s k e ri e r. Blandt andre fisk som fanges kan nævnes mullet, rokke, hvitting og forskjellige sorter av guld- bras, totalfangsten er omtrent 4500 tons. Svampefiskeriet er det mest værdifulde i det sydlige Tunis, og drives av indføHe, grækere og italienere. De indfødte sælger svampene uten at præparere dem (peche noire), mens italienerne og grækerne vasker, tørrer og præparerer dem saa meget som mulig for markedet (peche blanche). Handelen med svampe er koncentrert i Sfax, og er næsten utelukkende i grækernes hænder. Den gjennemsnitlige avkastning er ca.

150 tons, til en værdi av 3 500 000 francs; i 1913 øket eksporten til 205.4 tons til en værdi av 5 030 600 francs.

Det vigtigste eksportland er Frankrike, dernæst Belgien, Grækenland og Tysk- land. Motorbaater er nu meget i bruk.

General-rapport om de større norske fiskerier(Norw .Fisheries )

Kvantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport.

Quantities reported too. late to be included in the report for this week are added to totals for next week.)

A, Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni .... . . .. .. mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) ... hl.

Lever tilovers til anden tran (Liver. for oiher oils) ... hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februar-mars ... maal a 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember¹). • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • .• tdr., saltet, fiskepakket

(Fat Herring) (Barrels salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the \Vest Coast) ... maal

a

150 liter b. for østlandet (the South Coast) ... maal

a

150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember¹). • • • • • • •• tdr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne. . . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Herring from Iceland landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika²^{) ••} tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America)

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not inc1uded).

for uken til kvantum til 5/10 1918 5/10 1918

O 24.4

O 21 492

O 9856

O 1 262210 4338 223907

O 424206

O 8707

O O

O 1 373

O O

2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All milckerel, used fresh or exp. in ice or salted for the Scandinavian market, is not included).

---~---

Ved eftertryk av disse meddelelser m aa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs boktrykkeri,

(5)

Toldsteder

Kristiania Sandefjord . . Kristiansand . Flekkefjord . . Stavanger . . Kopervik . . . Haugesund . . Bergen . . . . Florø . . . . . Aalesund .. . Kristiansund.

Trondhje1l1 . . Bodø . . . . . Svolvær. . . . Narvik Tromsø . . . . Hammerfest.

Vardø.

Vadsø

norg~s utf0rs~1

at'

nSK~"rodukt~r

fra

¹

januar til

S

oktobtf

¹⁹¹³

og

uk~n

som

~ndt~ 5 oktob~r.

1

' , , I I

. Fetsild . Nordsje- . . Islands- l<lipfisk, .Klipfisk, R o t - . Hyse, Anden D.m.

Vaarslld og ~I~aret Storsild sild Brisling sild norsk

Isl:rc

^dsk ^RU~dfiSk ^skjær ^Sel ^rund ^tødisk ^Rogn ^tran ^R.m.tran

Brul1- blank Blank

tdr.

Brun tdr.

tdr. tdr. td tdr. td k . g. ka kg. l ka tdr. td

·tdr. r. r. g. kg. b ' (g. o' I r. tdr. " tdr. ,

32099 12683 167566 46911

1 790 20 10

1 391

584

105 368 471 16 2568 8632 71008 1 142 354 2722 2404

1 135

725 2182 48149 173 246 27985 149800 157107 159385 3852

83261

18488

459 22 126 653

110 201

I I I I I I I I I

116000

400 1 073 182 33284.J:7 5044387 2820659 3144468 25090 214410 8875

123235 6550 3198 - 112093 395 699 20 262 310856 12427

2739 31020 31 718 60999 77 227

3775 4078 677

- I 2066 1 914 13522 6734 754801 140961 115 114 1 923781 13856 226 948 94 386 43 684 236 274 9 405

1935

631 782 1054 1498 8747 3863

50 I

4493 1326 559 208

4293 167

64 101

62 -4

113 113

98 314 179 28

323 2037

90 243 159 9 40

2231 Haa- kjærr.

tdr.

31 9 19

814

Andre . . . . 9742 697 13605 - - - 58854 - 72 858 15545 44688 - 12909 -

-1'-

^I ^-

^{I -} ^{I -}

~ 272212 91071 820432 - 19748 --m15834772 - 1208274 175359--=W7isg- 34175255836 18510 -109~,m: 398 _ 324 . 844 .4809 _

l ul(en 4745 l 000 8 943 - 56 - 219032 - - - - - - - - I - - - I - I -

873

loldsleder

Kristiania. . . Sandefjord . . Kristiansand.

Flekkefjord.

Stavanger . Kopervik . . Haugesund.

Bergen . . . . Florø . . . Aalesulld . . . KristiansulId . TrondlIjem.

Bodø . . . . Svolvær. . . Narvik . . . Tromsø . . . . hammerfest . Vardø ....

Vaasø . . . . rtndre _{- - -}

....

Ialt

---

ueknl hærdet hvalolje tdr.

-~---

- -

Hval- iran tdr.

~6

- -

26 Sæl- tran tdr.

102 7129

31:)6 l 194

8808

Bottle- nosetran

tdr.

.. -

-- -

-

- - -

11

- l 871

-

- - -

116 1:)

-

- - 2006

-

Sildetran ISild, fersk tdr. k:-,.

-

- -

-

_.-

-

- 5979

-- -

- - 128851 5378 47780

- --

1294 10 181)

- -

- 72

- -

- ^-

- - ' -

2 ^-

1

- -

6674 192870

- -

_ _ o

Sild, rekt Kg.

26438:L 19139 7100 110 36

290864 96

Makrei, saltet

lUr.

54

Makrei, Laks, fersk fersk kg. kg.

11 761

21

-~ --~

11 782

- - - _ .

aal fersk fisk l Hummer Levende ⁱ Anden

kg. kg. stk.

200 274

.J:6529 17720

10

:225 191 105

8640

:210 233831 65 :228

--~-

10

Fisk, saltet

fartei kg.

06963 677654 155746 172 674 :2 641 :2n54:~

1 191 183

~ 507:27J 80:29 :235 103869 13 167780 5555458

fisk, sallet i tdr.

3

101 :2 700 l 001 3896 -42

14074 12273 40 34130 144

~-~---

Sildemel kg.

fiske- guano

kg.

2~ 461 300330

Sælskilld kg.

Hermetik kg.

55000 I 3900

10273721 38 14 896 546 493 15286 4 118698 94525 2048-16 462480 18:2 966 85 880 :289 983

~1 078 136 870

60000 10010 100UO

97 151

;) 894

. _ _ _ 1 _ _ _ _ _ _ _ _ _

_ _ _ I 329791 I 429 99b

I~

^{210 719}

- - I 3149-1

Uk~nt1ig~ m~dCl~I~ls~r for norsk ti$k~rib~arift