Uk~ntng~ m~dd~I~Js~r for norsit fisk~rjb~drift

~.

Uk~ntng~ m~dd~I~Js~r for norsit fisk~rjb~drift

fra fisl,~rjdir~ktør~n

norsl(~ flsj\~ri~r.

^{- 5859 -} 144927 og i 1918285451 tøler med 11381 tønder, hvorav 11.321 flæk-

2915 5 ket og 60 rundsaltet. Endel partier solgt

Uken 19-25 september. - - 112607 - 1 0 - 219 569. sidste uke for 175-125-80-50 øre pr. kg. for

Ingen nordsjøsild er indbragt de henholdsvis nummer 2-3-4-5. Nummer'

to sidste uker. 5 fisken er litet ~::.~e~_

-ICETSILDFISKET var smaat i sidste

uke og der var endel stormhin- Hjemført islandssild. Der blev i dring i Troms fylke. I Bjarkøy uken hjemført 2210 tdr., .hvorav til blev optat 400 maal fabriksild, pris Kopervik 1430 og til Stavanger 780 10, størrelse 4-7 streks. I Salangen tønder. Ialt er iaar hjemført fra sil- blev optat 1500 maal, alt fabrikvare. defisket ved Island 24455 tønder mot Tilstede, 4 landnotbruk. I Tromsøy- til samme tid ifjor 65 127 tdr.

sund optat siden sidste beretning 300 D o l' g erna kre l fis k e t i Nor d- maal som blev saltet til handelsvare. sjø en. Der blev i sidste uke ind- Her er kun tilstede stedets egne not- bragt til Kristiansand ^(:lV 12 fartøier brnk. Ialt er i Troms fylke optat 1041 tønder flekket og 9 tønder rund- 94 107 maal hvorav saltet til han- saltet makrel. Endel partier blev sidst delsvare 2250 tdr. mot ifjor 31 442 i uken solgt til priser 175-125-80 maal og 28 105 tdr. og 50 øre pr. kg. for henholdsvis nr.

I Bjugn i Sør-Trøndelag er sat 4 2-3-4 og 5. Nummer 5 fisken er større og 9 mindre notstæng, hvorav litet paaagtet, og der blev senest budt optat 2350 maal, hvorav iset 1120 25 øre pr. kg. for denne størrelse.

maal og saltet 700 tdr., resten til Ialt er indbragt av 118 svenske og fabrikvare, pris 6-24, størrelse 4-6 4 norske fartøier 11 321 tdr. flækket streks. I Frøya blev sat 3 smaa og 60 tdr. rundsaltet nordsjømakrel.

stæng, hvorav optat 300 maal og Bankfisket fra Aalesund er ube- derav iset 150 maal, resten fabrikvare. tydelig og det samme er tilfældet for Pris 8- 12 kr. pr. maal. Ialt opfisket Værøy og Røst hvor der i foregaaende i fylket 73213 maal hvorav saltet til uke kun blev opfisket ca. 3000 kg.

handelsvare 49 960tdr. mot ifjor hen- fisk. Prisen var i Røst for kveite 80 holdsvis 40476 maal og' 42 573 tdr. rødspette 40, torsk 30 og for hyse

I Namdalen er der opfisket nogen 20 øre pr. kg. -

smaapartier i Nærøy, Vikna og Leka. Ky s t mak reI fis k eter nu av- Prisen disse steder henholdsvis 18-20 tagende og ganske slut enkelte di- og 12 kr. pr. maal. Ialt er i Nam- strikter. I sidste uke blev anmeldt dalen nu opfisket 56 690 maal, hvorav opfisket 59 870 kg., hvorav til Onsøy saltet til handelsvare 17 955 tdr. mot 20000, Kristiansand 8500, Risør 6650, ifjor henholdsvis 21 940 maal og Hvaler 6660 og Vasser 5400 kg. Ialt Il 422 tdr. er iaar til 25 septbr. anmeldt op-

Fra Nordland fylke foreligger ingen fisket 5754774 kg., der efter beregning meddelelse om sildefisket i sidste uke. 1 kg.

=

3 sik. utgjør 17 264 300 stk.

Det samme er tilfældet med Finmar- mot 7 516 140 ifjor, 15373900 i 1918, ken for de to sidste uker. 9744 660 1917 og 10 844 290 stk.

For hele landet er der til 25 sep- i 1916.

tember opfisket371 885 maal fetsild, hvorav iset 18 867 maal, solgt til sild- oljefabrikker 266 199 maal, til herme-

tikfabrikker 4347 maal og saltet til Dorgemakrelflsket fra Nordsje-en.

handelsvare 81 237 tønder mot ifjor Opslag 7. 27/9: Dorgemakrel fra Nord-

henholdsvis 156 561 - 870 - 38 086 sjøen: Ialt anmeldt til 25 september 122 far-

Ky~tmakrelfisket.

Opslag 11. 28/9: Kystmakrelfisket hadde en ukefangst av 59800 kg. makrei, hvorav til Onsøy 2 uker 20000, Bergen 51050, Kri- stiansand 8500. Pris Bergen 1.65, Kristian- sand 1.00-1.80. Totalfangst 5754770 kg.

Fetsildfisl\et.

Opslag 44. Trondhjem 25/9: Bjugn lens- mandsdistrikt: I uken sa t 4 større og 9 mindre notstæng. Opfisket 2350 maal, hvorav iset 1120 maal, solgt sildoljefabrik 640 maaJ, hermetildabrik 100 maal, saitet. handelsvare 700 tønder. Kvalitet 4-6. Pris 6-24.

Frøya lensmandsdistrikt: I uken sat 3 sm,;a notstæng. Opfisket 300 maal, hvorav iset 150 maal, solgt sildoljefabrik 100 maal, pris 8--12. Ialt opfisket inden fylket 73213 maal, iset 18567 maal, solgt sildoljefabrlk 12518 maal, hermetikfabrik 2422 maal, saltet han- delsvare 49960 maal. fylkesmanden.

Opslag 47. Namsos 25/9: Nærøy denne uke optat ældre stæng 85 maal notsild, pris 18--20, derav saltet handelsvare 35 tønder.

3-4 streks. Til agn og sildeolje 62 maal, opfisket 30 maal garnsild, saltet samfængt til 45 . tønder, 3 -05 streks: Vikna: 2 sidste uker optat 100 maal, hvorav saltet 70 tønder, resten solgt sildoljefabrik, pris 10, sterkt av- hIgende garnfiske, antagelig saltet 80 tønder, pris 18-20. Leka: Optat ældre stæng Eiter- fjorden 410 maal, hvorav 195 maal solgt sild- 01jefabrik, 70 maal til agn og tilvirket handels- vare 217 tønder, pris 1:2, intet garnfiske, Aar- setfjorden 1 smaastæng. Ialt Namdal 56690 maal, hvorav saltet handelsvare 17955 tøn- der og solgt sildoljefabrik og agn 34184.

Politimesteren.

Opslag 49. Tromsø 25/9: Bjarkøy opiat siden sidste indberetning 400 maal, solgt til sildoljefabrikker, pris 10 kroner maalet. stør- relse 4-7 merker. Sidste uke stormhindring.

Salangen optat sidste uke 1500 maaI, alt solgt til sildoljofabrikker. Tilstede 4 landnot- bruk. Tromsøysund optat siden sidste ind- beretning 300 maal. alt anvendt til handels- vare. Kun stedets notbruk tilstede. Optat inden fylket 94 107 maal, hvorav anvendt

!il

handelsvare 2250 idr., sildoljefabrikker 83 SLI maaL Hermetikfabrikker, l1jemmeforbruk og

agn som før. FylkesmaHden.

Opslag 9. 27/9: Fetsildfisket : Til 25 sep- tember anmeldt opfiskct 371 885 m3:11 fd- sild, hvorav iset 18867 maal, solgt sildolje-=

fabrikker 266 199 maal: hermetikbbrilz 43:11 ma31 00' saltet 118ndelsvare 81 237 tønder mot ifjo~- be~holdsvis-i5lJ 561-870-38 086-5859 144927.

Indkommet Nordsj.e-sild.

Opslag 9. 27/9: Ingen Nordsjøsild iland- bragt sidste dage.

lijemf.al't Islandssild.

Ops] ag 9. 27/9: Hj emført sidste uke 2210 tønder Islandssild, hvorav til Kopervik 1430 og Stavanger 780 tønder. Ialt hjemført iaaf

~4 455 tønder mot 65 127 ifjor.

Kystmal<relfisl<et 1920.

I

I

Indbragt Hvortil indbragt I Til I uken kg. Ialt kg.

I -

Bergen ... 25/9 5 150 724000 Hisken ...

7/

8 - 22700 Haugesund .... 4/9 - 129415 Skudenes ... 11/9 - 59250 Stavanger ... 18/9 - 517690 Egersund ... 25/9 1 500 164700 Flekkefj ... 21/8 - 63050 Farsund ... ^31/

7

^{- 33000}

Aaensire ... 11/9 - 122770 Hitterø ... 18/9 - 174530 Kristiansand .. 25/9 8500 ^{l 149250} Lillesand ... 18/9 - 53820 Arendal ... 25/9 960 105230 Grimstad ... ^25/9 3500 80155 Risør ... 25/9 6650 83450

Kragerø - Skaatøy 18/9 - 180080 Langesund .... 11/9 - 411 330 Nevlunghavn ^{28/8 -} 194050 Fr.værn ... 28/8 - 412 110 Vasser ... 19/9 5400 308840 Kristianiafj ... 18/9 - 43380 Kraakerøy ... 25/9 750 59740

011SØ ... ^11/9 12400} 340 180

18/9 7800

Hvaler ... 18/9 6660 283020 Skjeberg ... 28/8 ^- 16730 Berg ... 18/9 600 21 330

Tils. 5754 710

Av fangsten er 2969270 kg. fisket med garn, 2 042 115 kg. med not og resten med dorg, snøre eller andre redskaper.

Brisling etc. tilført

Bergen.

I tiden fra midten av mai til mid- ten ^(lV september er der tilført her- m etikfa bfikkerne i Bergen 21 150 skj brisling fra Hordaland fylke, 13 930 skj. fra Sogn og Fjordane og 1300 skj. fra Rogaland fylke. Prisen har variert fra kr. 5 til kr. 9 pr. skj. og værdien blir derefter ca. kr. 237 tusen Av smaasild, blanding og mossa til-

Qversigf over vindforholdene ved den norske kyst i uken 19 ~ 25 september 1920.

(Utdrag av de telegrafiske veirrneldinger til Geofysisk institut B.)

Vindstyrken er angit i Beauforts sjøskala fra 0-12.

Station

1

19 sept.!20 sept. I. 21 sePL!n sept.!23 se.p. t.124 sept. I 25 sept.

8 mrg. 8 mrg. 8 mrg. 8 rnrg. 8 rnrg. 8 mrg. I 8 mrg.

Færder fyr .... ^{- -} N 2NNE 3 Stille WSW 2 SSE Oksø fyr ... ^- - N 1 NNE 3NNE 3NNE 2ENE Lister fyr.. ... WSW 5WNW 4 NE 2N 1 ESE 1 ESE lE

Utsire fyr ... N 5 ^- - - ^- - ^-

Bulandet ... N 5NW 4SE 3 SSE 1 S 5S 6S Runde ... - NW 3N 2SSW 2SW 3SW 4W Hustad ... Stille WNW 4 Stille ESE 1 SSW 2WSW IN Titran ... Stille . W 7NW 2SSW 4SSW 4SE 2SE Sørgjæs1.gerne ESE 4WSW 6N 3WSW 4S 3SSW 3E

Brønnøy ... ^{- -} NW 2 ^- S 3 ^- SW

Myken ... NE 8SW 5NW SSW 5SSW 8S 3SSW Røst ... ^{- -} NNW 6SW 6SW 7SW 3SW Andenes ... ^- - WNW 3 WSW 4SW 6WNW 5 S\V

Gjesvær ... ^{- -} NNW 6NW 6SW 8W 5 SE

Vardø ... ^{- -} NW 7S 5S 5W 5 Stille

Spitsbergen

..

^{- - - - - - ---}

førtes der i samme tidsrum henholds- td~gramm~r.

vis fra Hordaland fylke 4450 -- 3300 Det hollandske sildenske.

2 4 4 6 1 1 2 2 1 6 8 3 3

-- 9500 skj. og fra Sogn og Fjor- Opslag 4. 28/9: Hollandske sildefiske til

dane 6850 - 919 - 299. Værdien 22 september ilandbragt 160851 tønder mot

for den tilførte smaasild er beregnet 1919 404049 tønder, 1918 2530 tdr., 1917 413 tdr.

til ca. 24 tusen kr., for blanding ca.

20 tusen kr. og for mossa 27 tusen kr.

li t ^~n I a ^{Il Cl} s ^{li ~ fl S li ~} .t. ^{~ r.}

Uken 19-25 septbr.

Fra konsulatet i Barcelona dat 17 september 1920:

Fiskemarkedet i Syd- og 0st- Det hollandske sildefiske i spanien.

N ds· h dd . k d dt Herved har jeg den ære at indbe-

or . Jøen a e ^{1 li} en er en e . ,

f t 41 627 td t · rette følgende om fIskemarkedet mden

en angs av r. mo ^{1 • •}

t 'l d k 'f' 77 397 T'l dette konsulatdlstnkt:

22 ¹ svaren e u e t b 1 Jor . It '1 . db l t a r

I

B c e ona. 1 S ' d ' d t . db 1 en Sl sem ere-t sep em er er la ¹ an ra g . . . 5

160851 t d t 404049 T nmg er lmp~rtert 68 00 kg. norsk 2530 i

19~; ~r 4~~

tdr. i 191/ Jor,

klipf~sk,

998 000 kg. islandsk, 530 ?OO g færØlsk og 10 000 kg. engelsk fIsk.

- . - - - - Beholdningerne opgis at være ca.

F k ' Il' ,. d k d

500000 kg. islandsk, ca. 100000 kg.

ors

JB 19B

ufen an s e med eieiser.

fæ'røisk og 10000 kg. engelsk fisk.

Great Yarmouth den 22/9: Fangst Ifølge "Revista mercantil" stiller 13 396 crans, mot ifjor 9927 crans, priserne sig som følger: Islandsk fersksild 68--62 shillings pr. cran. prima Ptas. 107 til 108 og islandsk sekunda Ptas. 100 til 102 pr. kv.

Le Havre den 22/9: Sardinfisket

a

40 kg. For færøisk og norsk kli p- Nantes, Concarneau temmelig godt, fisk fandt ingen offidel notering sted,

Lorient godt. men opgis prisen til henholdsvis

Great Yarmouth 25/9: 200 skotske Ptas. 100

a

110 og Ptas. 70

a

80 fartøier ankommet Yarmouth. Fersk- pr. 40 kg.

sild 67-36 shillings pr. cran. Før- Cartagena. Prisen var pr. 50 kg.

ste skibning avsendt til Altona. Middelsstor almindelig engelsk fisl Ptas. 100.

Barcelona 26/9: Kurs paa Paris 46.35, kurs paa London 23.85.

Tarragona. Siden siste rapport ankom hertil 50000 kg. norsk klip fisk, 98000 kg. islandsk og 195 000

29 september 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 393 kg. færøisk og utgjorde beholdnin-

gerne den 4 ds. 10000 kg. islandsk og 125000 kg. færøisk klipfisk.

Der noteres pr. 40 kg.: Isl3.ndsk Ptas. 106 ^il 108 færøisk Ptas. 106

a

108. Den i august ankomne nor- ske kli pfisk solgtes til ptas. 85 il 86 pr. kv.

Paa Barcelonas børs notertes igaar for a/v veksel paa Paris Ptas. 44.94 pr. 100 fres. og paa London Ptas.

23.92 pr. pund sterling.

Fra konsulatet i Messina, dat 31 august 1920.

Import av stokfisk og klipfisk til Messina i august maaned 1920.

Stokfisk: Intet.

Kli pfisk. Fra Reggio Calabria 4000 kg.

Kurante priser:

Stokfisk primario (annona) Lire 954

mercantile 654

Klipfisk 1 kvalitet 545 Fra legationen i Havana dat. 31 august 1920.

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet ^{7/7 - 16}

17

medde- les følgende:

Indførselen androg til 1800 kasser og 100 tabaler.

Beholdningen pr. ^16/7 var anslaaet til: 18 600 kasser fisk ialt, hvorav 6000 kasser norsk fisk, 1000 japansk, 200 skotsk, 1900 Alaska og 9500 kanadisk, samt 550 tab aler.

Priserne var ifølge "Revista Oficial"

for kanadisk og Alaska $ 16.00 -

$ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 21.00.

Kurser for kubansk mynt eller U.

S. Cy:

London 60 div. $ 3.871/4 pr. ~.

Paris 3 div. $ 0.43 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. lis ^% D.

Fra legationen i Havana dat. 31 august 1920.

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet 16/7 __ 27/7 meddeles følgende:

Indførselen androg til 905 kasser.

Beholdningen pr. ²³17 var anslaaet til: 14 000 kasser fisk ialt, hvorav 4800 kasser norsk fisk, 1000 japansk, 200 skotsk, 1000 Alaska og 7000 kanadisk, samt 400 tabaler.

Priserne var ifølge "Revista Oficial"

for kanadisk og Alaska $ 16.00 -- $ 20.00. Norsk fisk noteres til

$ 21.00.

Fetsildfisket til 25 september 1920.

Derav Ialt optat Solgt Solgt

Distrikt Iset sildolje- hermetik- Saltet maal

maal fabrik fabrik tdr.

maal maal

30000 ^I 300001 ^I

Finmark fylke ... ^{- I}

570¹

-

94107 ⁱ 2250

Troms fylke ...

-I

⁸³⁸²¹¹

-I

Nordland fylke ... 52650 - I 45011 7922 Naindalen ... 56690 300 34 1841

2 4221

17955 S. Trøndelag fylke ... 73213 18567 125181 49960 Møre fylke

...

^{65 195 - 606651 l 355 3 120}

Sogn og Fjordane ... _._. _. _. 30 ^{- - -} 30

- - - ^~--~ - - - - - - - - -

Tilsammen 371 885 18867 266 199 4347 81 237 Mot i 1919 ... 156561 870 38086 5859 144927 i 1918 ... 285451 2915 112 607 150 219569

" i 1917 ... 136650 520 17 155 12791 146535

" i 1916 ... 174513 2217 32595 6 159 170329

"

Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy:

London 60 div. $ 3.77 pr. ~.

Paris 3 div. $ 0.39 1/2 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. ,1/2 °10 prim.

Fra legationen i Havana dat. 31 august 1920.

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet 27/7 - 9/s meddeles følgendf" :

Indførselen androg til intet.

Beholdningen pr.

6/

s var anslaaet fil: 12 300 kasser fisk ialt, hvorav, 4500 kasser norsk fisk, 1000 japansk, 200 skotsk, 600 Alaska og 6000 kana- disk, samt 350 tab aler.

Priserne var ifølge" Revista Oficial ^{« _} for kanadisk og Alaska $ 16.00 -

$ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 21.00.

Kurser for kubansk mynt eller U.

S. Cy:

London 60 div. $ 3.62

1/2

pr. ~.

Paris 3 div. $ 0.371/4. pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. ³¹¹⁶ °10 ,P.

Fra legationen i Havana dat. 31 august 1920; -

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- vana i tidsrummet 17/s - 27/s med- deles følgende:

Indførselen androg til 450 kasser.

Beholdningen pr. ²⁷ Is var anslaaet til: 7500 kasser fisk ialt, hvorav 3000 kasser norsk fisk, 1000 japansk^j og 3500 kanadisk.

Priserne var ifølge" Revista Oficial"

for kanadisk og Alaska $ 16.00 -

$ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 2l.00.

Kurser for.1<l1bansk mynt eller U. S. Cy:

London 60 div. $ 3.55 pr.

er.

Paris 3 div. $ 0.35^1/4 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. Vi °/0 P.

Fra generalkonsulatet i Lissa bon dat 18 september 1920.

London 60 div. $ 3.72 pr. ~.

Paris 3 div. $ 0.37 ¹¹⁴ pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. ^1/4 °/0 P. Paa markedet i Lissabon er be- holdningerne idag kun ganske ube- tydelige, baade av nyfundlandsfisk Fra legationen i Havana dat. 31 og norsk vare. For sidstnævnte note- august 1920. res esc. 82.00 - 100.00 pr. kvt. Der

Angaaende klipfiskmarkedet i Ha- ankom igaar 2 fartøier godt lastet vana i tidsrummet 9/s - ¹⁷ Is medde- med portugisisk klipfisk.

les følgende: Til Oporto bragte ds. "Strom boli"

Indførselen andrc,g til 1562 kasser (fra 2 til 15 ds) 1032 ts. norsk fisk.

Beholdningen pr. 2°/s var anslaaet Beholdningerne paa markedet der- til: - 7500 kasser fisk ialt, hvorav steds anslaaes pr. 15 ds. til 1700 ts.

3000 kasser norsk fisk, 1000 japansk, norsk og 1380 ts. engelsk fisk. Pri- og 3500 kanadisk. serne notertes saaledes:

Prisene var ifølge "Revista Oficial" For ny norsk vare: smaafalden for kanadisk og Alaska $ 16.00 -- esc. 68.00, prima 80.00 secunda 68.00.

$ 20.00. Norsk fisk noteres til $ 21.00. For gammel norsk vare opgis in- Kurser for kubansk mynt eller

U'I

gen prisnotering.er.

S. Cy: For ny engelsk vare: fra esc. 90.00

Fiskeriraadet 1920 ..

- 110.00, gammel 50.00 - 70.00, alt pr. kvt ufortoldet.

Lissabons banker noterte igaar for escudoschek: kjøp 11¹/8 d., salg 11 d., 90 dages vista 11³/8 d.

Fiskeriraadet sammentrær paa Fiskeridirektørens kontor lørdag den 16 oktober. Der er iaar foreta! nyt valg av medlemmer for 1920 og 1921.

Raadet er sammensat av følgende herrer:

Utenriksdepartementet meddeler un- der 25 september d. a. at legationen i Lissabon har indberettet at det ved dekret av 11 dennes er bestemt

Fylke

at levnedsmidler, som uten at være Østfold avhentet henligger paa portugisiske

toldlagere over 30 dager, skal dispo- Vestfold neres av regjeringen. Telemark

Naar saadanne varer rekvireres av

staten, skal betaling erlægges efter Aust-Agder nærmere bestemmelse av levneds-

middelkommissionen. Vest-Agder

Rogaland Hordaland Bergens by

Fiskeriraadets medlemmer 1920-1921.

Repræsentanter

Fisker Jørgen Dahl, Spon- viken

Fisker G. M. Larsen, Larvik Kirkesanger Taranger,

Skaatøy

Ordfører Thor Andersen, Agerøen i Høivaag . Ordfører J. Smith, Audnedal

Ordfører Tollef Kvinnesland, Tysvær

Ordf. B. O. Meling, Meling Kjøbmand Finn Wesenberg,

Bergen

Suppleanter

Fisker Bernhard J. Haabu, Asmalø, Hvaler

O. Knem, Strømm pr. Svelvik Kaptein Engevoldsen,

Langesund

Fisker Nils Berntsen, Vestre Sandøen i Dybvaag Konrad Nilsen, Flekkerø pr.

Kristiansand S.

Ordf. Anders 0g1and, Eger- sund

Ordf. Ths. Midttvedt, Tele- vaag.

Kjøbm. A. Meyer-Johnsen, Bergen

Indberetning fra Norges fiskeri agent i Tyskland, Johan Reusch, dat 21 septem ber 1920:

Sogn og Fjordane Ordf. Lefdal, Moldøen Ordf. Takle, Harbakke Møre 1. Grosserer Joh. Fr. Niel- 1. R. Kvalsund, Aalesund

sen, Kristiansund

2. Stortingsm. Knudt O. 2. Paul I. Huse, Stenshavn I sidste uke androg tilførslerne av

ferskfisk og sild til St. Pauli fiske-

Sør-Trøndelag marked til 780 000 9lJ, derav

Otterlei, Fjørtoft Ordf. John O. Bjørgan,

1msterfjorden

Postaapner Johs. Berg, Val- dersund

690 400 9lJ med tyske trawlere og

seilfartøier. Trondhjems by Konsul Ingvar Klingenberg, Trondhjem

Kjøbm. L. O. Hegstad,Trond- hjem

65 400 9lJ med danske kuttere og

Nord-Trøndelag 24200 9lJ med dampere, respektive Nordland

med jernbane fra Danmark.

Opsynsbetj. J. Hals, Namsos 1. Ordf. J. Selsø, Storselsøy

Disponentjul. Aune, Namsos 1. Kr. Monsen, Unstad,

Mærvoll Priserne for dansk fisk var:

Hyse I ... J/6 163-201 pr. 'lf)

Il ... 150-187 Torsk I .. ... 220-265 Il ... " 170-208 Rødspætter I... 350-390

Il ... 360 Lysing I... 236-286

Il ... " 200-207

Troms Finmark

2. Henrik Willadsen, Frø- 2. EdvardMathiesen, Skjær-

skeland vær

Hartvig Nilsen Rensaa, Hans Raste, Helgøy Ibestad

1. Ordf. I. O.Grøttum, Vardø.

2. Kjøbm. Johan Bruun, Kjelvik.

l. Fisker Ragnv. Skotnes, Vardø

. 2. Ordt Haakon Pedersen) Komagnes, Kvalsund.

MakreI ... 330-340 Baade til Altona og St. Pauli fiske-I

Nordsjøsild ... 300~375 marked ankom rikelige tilførsler av Tyskland.

I samme uke ankom til Altona fersk Nordsjøsild.

fiskemarked 32 trawlere med 1971 321 f6 og 5 danske kuttere med 20000 9lJ hver.

Priserne for tysk trawlerfisk var:

Hyse I ... uf6 210-228 pr. 9lJ Il ... " 176-210 Torsk I ... ..

" Il ... . Kveite I ... .

" Il ... ..

Nordsjøsild ... .

252-278 185-230 450-545 500-565

" 246-307

Ang. ophævelse av eksportforbud paa tran og oljer av havdYf.

Ifølge meddelelse fra Handelsde- partementet er eksportforbudet for tran og oljer av fisk og andre hav- dyr midlertidig ophævet.

Fiskeriagenten i Hamburg har tele- grafert til Fiskeridirektøren at ifølge avismeddelelser agter regjeringen gi saltsildimporten fri fra 15 desember iaar paa visse betingelser som endnu ikke er fastsat.

Nærmere meddelelse vil bli utsendt senere.

29 september 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 395

---~---

Nyfundland.

Markedspriser St. John's 28 august.

Nr. l.

at der ikke findes nævneværdig store partier av torsketran i Nyfundland iaar og venter derfor ingen nedsæt- teise av den noterte pris $ 200 pr.

fat.

tilstand den var i før den blev saltet, for enten det gjælder fisk eller frugt, smaken avhænger av kvaliteten før tørringen begyndte.

Solen gir ikke døde ting smak, Hvit nakket,

(White Nape) .. 11.00 Torskelevertran. Der telegrafe- den kan kanske ha magt til at utvikle

" l. Kystfisk ... . 10.50 feres fra England at markedet er fuldt en latent smak.

" 2. . ... . Labrador soft ... . ekstra nr. 1 ..

Stor, Vest-Indien. . .. . Hyse, pr. kv. . ... . Smaa, Vest-Indien ... .

9.00 av norsk iorskelevertran saaat ingen ProfessorChristie ved California uni- 7.50 salg av Nyfundlands-tran finder sted for versitet mener at kunstig tørret frugt 9.00 øieblikket. Man har længe advaret har meget bedre aroma end soltørret.

4.00 mot at betale leveren for høit da Han paastaar ikke at dette er resul- 5.00 der er store norske beholdninger iaar. tatet av den kunstig opnadde varme, 3.50 Der el' ingen utsigter til høiere pri- men at ved den betydelig kortere tid Sild pr. tønde, skotsk

pakket ... .

ser, tvertom tviler man paa at den· der medgaar ved kunstig tørring den nuværende pri$ vil holde sig. hele aroma beholdes, hvilken enten Split sild, alm. pakning

Laks nr. l, stor pr. tre.

4.00 Hum mer. Markedet er ganske forsvinder eller forandres ved den 22.00 flaut i New York paa grund av mang- lange prosess ved soltørring.

Do. " 1, smaa pr. tre. 20.00 lende europæisk efterspørsel. Lokal,· Der er imidlertid en ting som mas Hummer, pr. kasse, nr.

1, pundbokser ... .

handelen er ogsaa rolig og det er bemerkes at hvis fisken faar lov at 25.00 vanskelig at opna.a $ 25.00 i St. bli bløt før den saltes og om den

Torsketran pr. fat, John's siden soltørres kan aldrig den tapte

h. w. pkg ... , Torskelevertran pr. gal.

nr. l ... .

Eksport fra l august- 27 1919 Klipfisk, 1\V ... . Sæltran ... fat Torsketran .. " "

Sælskind ... stk.

Laks ... ti erces lVlakrel og sild, tdr.

Hvaltran ... fat Torskelevertran fat ørret ... tdr.

Hummer ... kasser

25829 355 410 1 314

2708 223 7

200.00 1.40

august.

1920 496739

92 l 051 16658

596 29 196 82 301 212 l 736

(unstig -I<ontra soltørret fisl<.

Vi hitsætter utdrag av uttalelser hentet fra "Trade Review", St. John's, Nyfundland.

Det har været en utbredt mening som nu hurtig forsvinder, nemlig at torsk saltet eller tørret paa anden maate end av sol og -vind ikke er saa god, kan ikke holde sig tør er mere sensibel for klimatforandring og desuten har ikke saa god smak

Den teori at man for at produsere god fisk maa ha sol for at opnaa holdbarhet eller bevare den rette smak Almindelig oversigt. er allerede avlægs, er ikke forsvarlig.

Klipfisk Totaleksporten i uken Det vand som indeholdes i fisken beløp sig til 12 764 kvintaler, herav fordampes ved luftstrømme opvarmet 4700 kvintaler til Oporto. Priserne av solen ved utebehandling. Ved for nyfisken er endnu ikke bestelnt, I kunstig tørring fjernes ogsaa vandet men ventes at skulde sættes paa et ved luftstrømme, men i det sidste møte 2 september. Det meste av tilfælde er opvarmningen kunstig.

nyfisken er solgt under gjennemsnits- Hvis tørringen i begge tilfælde fore- prisen [nemlig kun for ca. $ 6. pr. gaar ved opvarmet luft enten luften

kvintal. er opvarmet av solen eller paa kun-

Almindelig torsketran. Der er stig maate, hvis den er lik i volum, adskillig efterspørsel fra utenlandske hastighet, temperatur og mættelse markeder, men kjøperne negter at be- maa resultatet bli det samme.

tale de forlangte priser da der har Den avdampede fisk vil bli ens i været store partier av alle slags vege- kvalitet og smak som den soltørrede tabilske oljer, og man mener at der om der ikke skulde findes en mystisk maa foretas en reduktion i priserne magt isoistraalene ukjendt i den likeledes for fiskeoljer. Hvis fisket kunstige opvarmning.

hadde git et middelaars utbytte Smaken av klipEsk er ikke saa hadde de nuværende. priser sandsyn- avhængig av maaten av luftens op- ligvis været lavere, men man mener varmning ved tørringen som av den

og forandrede smak faaes tilbake ved hjælp av solen om den skinner ved- varende maal1edsvis.

Der skal ikke megen omtanke til at indse det grundløse i paastanden om den utetørrede fisk8 større motstands- kraft mot atmosfæriske vekslinger i temperatur, lufHugtighet etc. Hvilken metode som end benyttes, saa kan man ikke forhindre virkningen av luf··

tens fugtighet. Undtagen hvis utendørs- fisken skulde være færdigbehandlet uten en eneste dags daarlig veir, vil den kunstig tørrrede fisk være at fore- trække, da der ikke gaar tapt noget av det limstof som indeholdes i fisken under tørringen. Det er ikke mulig at forebygge et saadant tap ved ute- tørring om fisken er utsat for et regn- skyll.

Der kan ikke fremføres en eneste god grund for at fisken bør sol- og vindtørres. Selve den gulfarving som solen frembringer er en meget om- tvistelig dyd, og vil i fremtiden bli forkastet naar man kan faa en smuk, hvit, sanitært tilberedt fisk

Hvis fisk tørres indendørs og er av god kvalitet naar den kommer fra saltebingen, vil hver fisk bli første- klasses, der vil ikke bli noget utkast, slimede fisk vil ikke forekomme, og faren at faa fisken sopbefængt redu- ceres til minimum. Alle disse for- holdsregler for at faa et godt resultat er anderledes ved utendørstørringen.

Kunstig tørret fisk vil ikke paa langt nær forringes saa fort som utefisken. Dette maa ansees bevist

Opgave

over avsendt fersk fisk og sild fra Trondhjems ilgodsavdeling.

1920 Fi s k Sil d

- - - --.~--- - - - -

Svenske st. IIDanske st. Norske st. Svenske st. IIDanske stil Tyske st. , Norske st.

Uken over over over ^I over ~ over

C~.berg

I

^Chr.berg II Stykgods IVognladn. Kornsjø I KOfllsjø ,~----~- Storlien Storlien

I

^Chr.berg V I d

IV .

1 d il Stykgods

I

^{Vogn ladn}

Kg.

I

^{Kg. Siykg.} IVOg~ Siykg. I Vogn!. ogn a n'l ogn a n·i I

I, Kg. I Kg. I Kg. _{I\g. Kg. Kg. Kg.} Kg. Kg. I!I Kg. Kg.

I

8°17-^5/8

..

^{- ! _ . -}

\-5/8 - 1 2 /8

..

^- 2500i ^-

13/8 _19/8 .. 9890 1270d ^{- .}

11 39o!

2°/8_ 26/8 . . 8410 ^-

av -analogien med soltørret fisk, som næsten har undgaat daarlig veir, hol- der sig længer end fisk som er utsat for daarlig veir under tørringen.

Den kunstige tørring har nu naadd det stadium at den gir de samme muligheter som en fin dag med frisk vestlig bris med stim varme for gamle sols luner og sikkerhet mot skodde og trang til pressenninger.

Videnskaben har fortalt os hvor- mange kllbikfot luft, dennes hastig- het og temperatur, som kræves til fordampningen av l gallon vand i en given tid, saaatman nu kan be-- regne tid og rum til hvilkensomhelst mængde fisk eller til det vand den indeholder.

Der er en hel del fordampnings- systemer, men til at tørke fisk passer det system bedst som gjør· hurtig og effektivt arbeide ved lav temperatur, paa grund av saltet som fisken inde- holder. Skjønt kunstig tørring fjer- ner de naturlige farer for daarlig

"virkning" av fisken, ophæver den ikke nødvendigheten av omhu og omtanke under behandlingen.

Angaaende forskjellen i omkost- ningerne mellem kunstig og ute tørk- ningen vil den førstnævnte selv til de umaadelig høie kulp riser være at foretrække, med sikkerheten for at hele partiet vil bli prima vare.

Store partier av torsk, hyse, sei og lysing er blit saltet og kunstig tørret i England og Skotland, 98^% blev kunstig tørret. Denne fisk sæl- ges ikke paa det indenlandske marked men blir eksportert. Nogen av de mest foretagsomme producenter i Skot- land har iaaf sendt norske fartøier fil Island efter saltede partier. Kap- Leinene paa disse fartøier har for-

I

I

I I

- - - 9600 ^- - 13300 ^{- - -}

- - 35000 ^- 10000 ^{- - -} 75400 10000

1

- -

I1

38650 ^- 810 ^{- -} - 7 140 -

37820 ^- 950· ^- 1560 7600

18920°11 221 7001

5560°

59800 24410 1 2060 O pligtet sig til at slagte fisken straks

efter fangsten og før saltningen fjerne all størknet blod og den sorte bug- hinde. Man vil let indse at ved slik behandling av fisken vil produktet bli førsteklasses og en slem konkur- rent paa de store markeder for vor (nyfundlandsk) fisk.

Det er bemerkelsesværdig at en revolution i tilberedelsen av fisken er igangsat av ministeren for sjøfart og fiskeri, Nyfundland, og vil uten tvil under hans energiske opsyn lede til store forbedringer. Man maa imid- lertid huske at hvor omhyggelig fi- skens forbehandling er saa er mati dog avhængig av veirforholdene som ikke kan kontrolleres i den' sidste del av behandlingen, tørringen.

at komme ut av de gamle spor og ind i nye.

Netop før krigen ønsket et firma i Montreal at indgaa kontrakt om kjøp aven vognlast pr. uke (svarende til ca. 240000 pund raa fisk) av skind og ben fri, findelt tØl·fisk. Et New York firma til hvem prøver er sendt, tilbød at forhandle store par- tier emballert i fustager, for at

oli

pakket av firmaet, -og brukt som en delikatesse.

Disse tørkerier kunde bli benyttet til indtørkning av anden fisk end torsk til kreaturføde o. 1.

Det spørsmaal opstaar derfor: kan kunstig tørring raade bod paa den enorme risiko som' tørringen inde- bærer? Man mener at kunstig tør- ring er et sikkert og positivt middel, men ved almindelig bruk opstaar der mange vanskeligheter. Der er dog . ingen væsentlig grund for at partierne avsendes til markederne i en fugtig eller del vis tørret tilstand. Tørkerier etablert paaavskibnings'3tederne kunde behandle alle ladninger for eksport.

I 1918 blev 10 tønder indtørket blæksprut sendt til det franske fiske- ridepartement, som surrogat for torske- rogn til sardin agn, med det resultat at der blev git ordre paa adskillige tusen tønder.

Import og eksport av fiskevarer

i

frankrige 1919.

Handelsraad Smith, Paris har av- git en rapport til Utenriksdepartemen- tet om Frankriges utenrikshandel hvorav hitsættes et utdrag.

Importen er gjennemgaaende for- øket i 1919 mot i 1913,saaledesilld- førtes i 1919 av fiskevarer 8 42 135 kvintaler mens importen i 1913 kun er 12

° /0

av dette beløp. Nærmere spesifisert indførtes av fersk torsk i 1919 16 253 kvintaler til vær di 2,76 mill. francs, fersk sild 729 kvintaler, værdi 0.11 mill. francs, og anden fersk fisk 484 kvintaler fra England, 23484 kvintaler fraSpanien og 7631 kvin-

taler fra andre lande.

Der er mange tusen kvintaler av sentfanget fisk som paa grund av veirforholdene maa opbevares vinte- ren over, oftere med stort tap end med rimelig fortjeneste. Isaadanne tilfælder vilde kunstige tørkeder fylde et følt savn. For disse tørkerier vilde benyttes til ikke bare at tørre saltfisk, men ogsaa tørke fersk torsk, for hvilken der likeledes er sikre

markeder og der mangler kun ener- Av tørret saltet og røket fisk gisk foretagsomhet fra vor side for er følgende mængder importert:

29 september 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK FISKERIBEDRIFT fRA fISKERIDIREKTØREN 397 Torsk (iberegnet klipfisk) 244 772,

værdi 73,2 mill. stokfisk 2169 kv. værdi 0.43 mill, sild 142 090 kv. værdi 26,62 mill. anden fisk 93 837, værdi 24.4 mill.

Hermetik. Der er indført 266827 kvintaler sardiner, værdi 97.38 mill.

og anden fiskehermetik 163046 kvin- taler værdi59.62 mill. francs.

Tran og fiskeprodukter. Impor- ten av hvaltran importertes 6222 tons til en værdi av 1.78 mill. francs, tor- sketran henholdsvis 22073 - 10.11, anden tran 66 026 - 14.52, rogn av torsk og makrei 24 565 - 3.05, hval- barder 1763 - 4.41, sælskind 42- 0.03 og guano 9082 0.29.

Eksport.

Kvantitativt utgjør eksporten i 1919 kun en fjerdedel av eksporten i 1913 av samtlige artikler. Derimot har eksportens værdi i forrige aar været 20 ^% større end i 1913.

I forhold til 1918 opviser 1919 en betydelig opgang saavel hvad angaar eksportens mængde, som med hensyn til eksportens værdi. Eksporten av levnetsmidler har _tiltat med 50 ^%.

Man skal her nævne at der av fisk og fiskeprodukter er eksportert 142302 kvintaler til en værdi av 54.72 mill.

francs, mot i 1918 henholdsvis 14389 kvintaler og 5.47 mill. fres. Særlig kan nævnes at der av torsk herunder klipfisk er eksportert til Spanien 34757 kvintaler mot 3 i 1918, til Italien 100 i 1918 445, til Algeriet 4606, i 1918 1079, til Martinique 4563, i 1918 860 - og andre lande 17 356 kvintaler i 1918 2320.

Av stokfisk eksportertes 6 kvintaler, av saltet sild 5051, anden 25387.

Av sardiner blev der skibet 5898 kv.

til England og 64 275 kvintaler til andle lande.

DG" nyfundlandske fiskevral<ning.

Regler og bestemmelser angaaende vrakning av klipfisk, ut- færdiget ifølge og i kraft av loven om standardisering av klipfisk 1920.

1. Al fisk som kjøpes hos fiskere aven eksportør eller kjøper, enten i St. John's eller uthavnene, skal kjøpes efter vrakning, at foretages i henhold til nedenfor

nævnte standarder, dog forutsat at fisk kan kjøpes samfængtpaa følgende steder eller paa andre steder som blir at bekjendtgjøre i Royal Gazette, nemlig Lead Cowe, Brownsdale, Sibley Cove, New Melbourne, Ladle Cove, Dotin Cove, Musgrave, Lumsden, Cape Island, Wadhams, Peckfords Is- land, Holyrod, St. Mary's, Peter's River, Branch, St. Vincent.

2. De sortementer fisken skal vrakes i er følgende:

(1) Hjemmefisk (shore-fish).

(a) Prim a eller ekstra nr. 1 kj øbmandsfisk (Merchan- table).

God fisk over 18 tommers længde fra sporkrin!llen til nak- ken.

1. Fisken skal ha hvite nakker.

2. Glat overflate.

3. Aldeles ren paa skind og fiskeside.

4. Intet blod eller lever ved nak- ken eller blod ved rygbenet.

5. Intet salt synlig paa fiskesiden.

6. Flækket til sporkringlen.

(b) Kj øbm a ndsfi sk (Me re ha n- table).

God fisk, 10-18 tommer fra sporkringlen til nakken (Base of nape. Samme regler som under (a) undtagen punkt 1 (om hvit nakke).

(c) Anden sortNumber2 qua- l it y).

Al fisk som ikke gaar ind un- der (a) og (b) men ikke er bruk- ket, solbrændt, slimet, middet eller meget simpel av utseende.

(d) West India.

Fisk som er brukket, solbrændt, slimet eller middet.

NB.: Samfængt skal indbefatte alle grader av fisk undtagen Vest-India. Al hjemmefisk maa være aldeles haardt tørret for at gaa som tørret fisk av nogen sort. Lakesaltet fisk maa ikke blandes med tørsaltet bingefisk, men skal sorteres efter samme sortementer som sidstnævnte.

(2) labrador og strædefisk.

(a) L a bra dor nr. 1.

Fisken skal være flekket til sporkringlen, vasket like efter flekningen, og fri for blodflek-

ker, klumper, lever og urenhet.

Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset. Den skal vaskes for haanden fra saltebin- gen. Alt slim skal fjernes fra skindsiden. Fisken skal tørres tilstrækkelig til at utholde for- sendelse uten vegtta p.

(b) La brador nr. 2.

Fisk som ikke gaar ind under nr. 1, men ikke er brukket, sol- brændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal sor- teres som anden kvalitet.

(c) Labrador utskud.

Fisk som er brukket, solbrændt, mørk av utseende eller bestaar av "Rock Cod" skal vrakes som utskud.

(3) Lettarrei sterksaltet Nyfundland codfish

skal vrakes efter samme standar- der som Labrador.

3. De priser som betales av kjø- pere enten i St. John's eller i uthavnene for de forskjellige kvaliteter som omtalt ovenfor i sektion 2 herav, skal reguleres paa følgende maate:

(a) Hjemmefisk.

Der skal betales for prima eller ekstra nr. 1 kjøbmandsfisk 50 cent pr. kvintal mere end der betales f<lr kjøbmandsfisk; og for denne -skal der betales $ 1.50 pr. kvintal mere end for anden sort og for West India $ 5.00 mindre end for anden sort.

Paa steder hvor der i kraft av sektion 1 kan kjøpes fisk sam- fængt skal prisen være $ 1.00 mindre end den gjængse pris for kjøbmandsfisk.

(b) Labrador og strædefisk.

Der skal betales for prima nr. 1 Labrador eller strædefisk

$ 1.50 pr. kvintal mere end der betales for anden sort Labrador eller strædefisk og for utskud

$ 5 pr. kvintal mindre end for anden sort Labrador eller stræ- defisk.

(c) Sterksaltet lettarret Ny- fundland fisk.

Der skal betales for prima sterksaltet, lettørret Nyfund- lands fisk $ 1.50 mere pr. kvintal

end der betales for anden sort av samme slags fisk.

4. Al fisk som eksporteres fra Ny- fundland og Labrador skal vra- kes av behørig autoriseret vraker eller vrakere som skal opnævnes av sjøfarts- og fiskeriministeren.

Deres opgave skal være at in- spicere kvaliteten av alle ladnin- ger eller skibningerJ at utstede vrakerattester med specifikation over den vrakede fisks sorter og kvaliteter, og føre tilsyn med den maate paa hvilken fisken pakkes og stuves, og at inspi- cere indlastningen av fisken og rengjøringen av fartøiernes laste- rum.

5. Vrakeren eller vrakerne skal gi meddelelse om enhver vraket ladning til sjøfarts- og fiskeri- ministeren som derpaa skal la utfærdige en vrakerattest med specifikation over lastens eller forsendelsens grader og kvalite- ter, eller kan avslaa saadan attest, naar efter hans menicg lasten ikke er aven kvalitet som passer for det marked den skal sendes til, eller lasten ikke er stuvet, pakket eller tilberedt paa en saadan maate som efter hans mening vil tillate dens fremkomst til bestemmelsesstedet i god stand.

6. Vrakerattesten skal utstedes efter følgende skema:

Sjøfarts og Fiskeridepartementet.

Utstedt efter bemyndigelse av den ifølge vrakerloven av 1920 nedsatte fiskevrakerkommissio.n

I

Vrak e ratt este

Herved attesteres at neden- nævnte fisk er stuvet ind eller indiastet om bord i. ... i. ...

av firma ... under klipfisk- eksport bevilling nr. ... ¹ under opsyn av behørig opnævnte vrakere og er av nedennævnte

I

kvaliteter og skikket for skibning til . . . ~

(Denne vrakeraUest skal under- tegnes av fiskevrakerkomissionens sekretær, vedkomm ende vraker og vedkommende toldbetjent).

Den skal vedheftes konnosse- mentet vedkommende enhver for- . sendelse av klipfisk.

De skotske fiskerier.

(Ved Norges fiskeriagent i Storbritannien og Irland.)

."...,,---

August 1920 Januar-August

Cwts. I Æ Cwts. I Æ

I ^I

For alIe

sorter~Is.

__ 8'75065

I

758 105 5 105 117 ¹5 052512 Specifisert for følgende sorter:

'1'---1---

1

- - - - -

Sild. . . .. .. 682532 457201 2844419 2 069950 Hyse . . . 96 363 ^j 96 725 770 031 1 048 467 Flyndre. . . .. . . . 7 322 I 22 829 57 626 170 387 Kveite. . . . 10455 47581 59 134 262046 samme tidsrum 1919 1093060 614824 4954724 4823 489

Oversigt over fisket i maaneden:

Der ankom kun fem trawlere fra Island og Færøerne med middels fangst. Skjønt resultaterne ikke altid var tilfredsstillende i midten av maa- neden, viser trawlernes fortjeneste gjennemsnitlig nogen fremgang sammen- lignet med juli. Den gjennemsnitlige bruttofangst for 9 dages fiske utgjør

ca. cf; 330, mer.s mindre trawlere hadde en gjennemsnits fangst av ca. cf: 180 pr. uke. Endel trawlere begyndte i slutten av maaneden at trawle efter sild og opnaadde gode fangster. De fleste fisket med den almindelige trawlnot, mens enkelte blev utrustet med speeielle sildtrawlernøter.

De store linebaatfiskere har vedblivende udmeFket fangstutbytte. Meget store fangster av kveite, langer og skater, blev bragt i land. Antallet av motorbaater som fisket med snurpenøter efter flyndre, har tiltat til elleve.

De har vendt hjem med gode fangster og har hat god fortjeneste. De smaa linefiskebaater har hat daarlige resultater.

Gjennemsnitspriser.

1920 Damptrawlere ... 23/9 pr. cwts.

1919 21/4 Motortrawlere ... 53/4

Store linebaater ... 35/6 Smaa linebaater ... 21/6 Sildedrivere ... 15/6

7. Fiskevrakningskommissionenskal/

fra tid til anden fastsæUe saa- danne sorteringer for de forskjel- li ge markeder som efter dens mening findestilraadeHg og alle forsendelser skal tilberedes under hensyntagen til de saaledes fast- satte so rtementer.

8. Sortementerne for hjemmefisk skal indtil videre være følgende:

Brasilien.

K

val it et. Nr. 1. Letsaltet hjemmefisk, god, uregelmæssig saltet og flekket, almindelig be-I

nævllt N\adeira.

I

Størrelse. Optil 18 tommer.

Tørhetsgrad. Den skal væte vel og haardt tørret.

4511 18/1 9/11

Italjen.

Kvalitet nr. 1. Prima let- saltet god kjøbmandsfisk, vel flekket, med jevn overflaie, ren, hvit eller gul av farve.

Størrelse. Smaa 12 til 18 tommer; stor 17 til 20 tommer.

Tørhetsgrad. Fisken maa være helt veltørret og haard, nr.

2 som· nr. l i kvalitet og stør- relse, men ikke saa regelmæssig

flekning, saltning og farve

Spanien.

K

val i tet. Tyk, prima, frisk kjøbmandsfisk, gul eller gylden farve, vel Hekket, letsaltet og glat.

Størrelse. Smaa 12 til 17 tommer; middels 17 til 22 tom- mer; stor. 22 tommer og mere

29 september 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 399

Tørhetsgrad. Ikke for tør.

Indberetning fra Norges fiskeriagelit i England, dat Hull, den 31 august 1920.

"Ung" (d. v, s. lettørret og myk fisk) foretrukket. Nr. 2 som nr.

1 i kvalitet og størrelse, men

ikke saa regelmæssig i flekning, Opgave over diverse fiskeriprodukter. eksportert fra Norge til forskjellige havne i Storbritannien i aaret 1919, og et sammendrag av importværdien denne for aarene 1910~1919.

saltning eller farve.

NB. Fordringerne til

lissabon.

kvalitet er. meget smaa.

I

Kvantum cwts·1

Varesort Bestemmelsessted Værdi æ

Kvalitet. Letsaltet god kjøb- F k Id f' - !

d f· k 1fl kk l ers si· og Isk ... , .. ·1

man s IS , ve e et, g at, ren I

Grimsby... ... 8 768 I

6000 454725 105525 32477 61 407 hvit eller gul farve, middels tyk-

kelse.

Størrelse. Som Spanien.

NB. Avsendte laster bestaar av

2/3

^{smaa og}

1/3

stor og mid- dels, nr. 2 som nr. 1 i størrelse men ikke saa regelmæssig flekket og saltet. Fisk m ed salt synlig paa fiskesiden avvises ikke.

Tør het s gra d. Veltørret.

Fiskehermetik alle slags ^I

Hull ... 333541 Newcastle ... 50 212 Frazerburgh ... ¹ 26379 Peterhead ... ¹ 66 221

Total 485 121 660 134 London ,... 2362 14496 Liverpool... 3 893 37 329 Hull ... 19 606 109006 Manchester ... ¹ 223 1 995 Newcastle ... ¹ 10316 I 99548 Swansea ... ¹ 433 ¹ 1 815 Grangemouth ... ¹ 1 12

Oporto. Leith .. "... 4 I 23

K

val it et. Letsaltet frisk kjøb- Total. 36 838·1 264 224

mandsfisk, velflekket, glat, ren Saltfisk ... ... L iverpoo ... 1 I ^{1 .} 473 I 1 ·929

hvit eller gul, middels tylL Grimsby... 6600 15822

Størrelse. Som spansk. Hull... 6406 31034

NB. Ladninger bør bestaa av ^I Manchester ... 28 146

213 stor og middels, Ils smaa. Newcastle ... 822 5532

Nr. 2. Fisk som viser salt av Swansea .... ... 20 ~~g

samme størrelse som lste sort. Grangemouth ... 240

Tørhetsgrad. Veltørret. Total 14589 55549

NB. All e kvaliteter maa ha Kjøtpreserver ... Liverpoo1... 111 984 hvite nakker naar størrelsen er Hull ... 98 294

over 18 tommer. Newcastle ... ¹ 240 2 794

9. Kvalitetssortementerne for Labra- Swansea ... ---~---~---7 36

dor-fisk skal indtil videre ordre ______________

L

^{Total 456 4,108}

være som følger: I - - - -

---1----

Fiskeoljer ... ¹ London ... ¹

. 1 Hull .. · ... ··· .. ·~ ^...

···l

Labrador.

Tuns

2 12 3 Newcastle ... ..

Total 17 Samme kvaliteter for alle mar-

keder. Fø rs te sort skal være flekket til sporkringlen, vasket like efter flekningen, fri for blod-

. I

- - - ' - - - - -

flekker, klumper, lever og uren- Sælskind ikke tilberedt. ...

ligheter. Den skal være fast, ordentlig saltet og vel presset.

Den skal være vasket for haan- den fra saltebingen. Alt slim fjernet fra skind3iden. Maa være

tørret tilstrækkelig til at utholde Andre havdyr ikke tilbe- forsendelse, Anden sort om- redt ... . fatter fisk som ikke svarer til

disse fordringer og skal stuves

1 I

\

Stykker

London ... 12263 Hull ... ~... 1 773 Newcastle ... 22 729 Grangemouth ... 750 Leith ... 6178 Total 43693

, 1

London ... I 25 986 Hull ... ^'1 123 Newcastle ... 27983 Shields... 318 Total 54410

Skind av havdyr til- ^{I . I}

41 011

I

I

I

1

1

I

703 505 200 1408 8291 2241 15 159 . 365'

".3·980 30036 6964 .930 15 '626 5530 290S0 10165 i fartøiet paa en slik maate at

den danner en adskildt del av lasten.

10. Hjemmefisk som er tilvirket som Labrador skal benævnes st erk-

I

1 9363

beredt.··· ... ···· ... ¹ London ... : ... i

--~I---.--~'I-·--~'-cw~'ts-.~--~--- Hvalbarder.. ... ··1 London ... : ... :1 603;

,--~---~--~~--~~~~---~

Fortsættes side 400.

Sam men; dra g a v t o tal v æ r die n av importen.

J!, Fersk sild og fisk ... 660 13i Fiskehermetik . . . 264 224 Salt fisk . . . .. . . 55 549 Kjøtpreserver. .. . . 4 108 Fiskeoljer . . . 1 408 Sælskind, ikke tilberedt .. 30036 Andre havdyr, ikke tilberedt 29050 Skind av havdyr, tilberedt 10 165 Hvalbarder . . . 9 363

. _ - -

~ 1 064037 Total kr. 19 152 666

saltet, lettørret Nyfund- lands fisk og skal kun forsen- des som saadan. Sortementerne skal være de samme som for Labrador.

Il. Enhver fisker eller sælger av fisk eller nogen person som handler paa vegne av saadan fisker eller sælger, som hindrer en vraker paa nogen maate i utførelsen av hans pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 skal ansees skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke over $ 50, at om- :sætte til fængsel i 15 dage.

12.. Enhver eksportør eller fiskekjø-

;per eller person der handler paa 'vegne av saadan, som hindrer (en vr.aker i utførelsen av hans 1Pligter ifølge sektion 4, 5 og 6 'skal være skyldig i en forseelse og være underkastet en bot av ikke under $ 100 og ikke over

$ 250, at omsætte til fængsel i 30 dage (i tilfælde av manglende betaling).

Proklamation, utstedt av Den Ny- fundlandske fiskeriminister.

Til Nyfundlands fiskere.

Forslag angaaende de metoder som bør optaes for at forbedre til- beredelsen av den Nyfundlandske fisk.

1. De Nyfundlandske fiskeriers

~ti1ling forhold til fiskerierne i Norge" Island og Storbritannien bør utredes for fiskerne og pub- likum gjennem pressen og paa ~n­

hver anden maate som kan klargjøre nødvendigheten av at forbedre vor

Sammendrag for 10 aaL 1910 ... kr. 17241 264 1911 . . . 17239 410 1912 . . . 19 958 796 1913 ... " 21 934458 1914 ... , ..

1915 ... . 1916 ... . 1917 ... . 1918 ... . 1919 ... .

" 20294028 33287778 28380438 38 131 020 41 545 116 19 162296

fisketilberedning hvis vi med held skal kunde. sælge vor fisk i kon ku- rance med andre land.

2. Der bør offentliggjøres og om- sendes over hele Nyfundland og Labrador en fuldstændig forklaring av de vigtigste proeesser i tilbered- ningen som maa tilegnes av alle fiskere saafremt tilberedelsen skal kunne forbedres.

3. Der bør ansættes vrakere til at undersøke og inspicere alle fiskekaier og platformer, baater etc. over hele Nyfundland og Labrador i den hen- sigt at:

(a) forklare de metoder som maa optaes for at forbedre tilbere- delsen;

(b) foranledige en forbedring av konstruktionen og den sanitære tilstand av tørreplasserne;

(c) samle og sprede oplysning med hensyn til fiskemetoder eller an- dre saker som angaar fiskernes interesser eller landets alminde- lige interesser.

NB : Inspektørene burde i tilfælde faa myndighet til at kondemnere tørre- plasser (stilladser) som er uskikket til sanitær tørring av fisk.

4. Fisk som kjøpes av eksportører saavel i St. John's som utenfor skal annammes efter vrakning.

5. Al eksport av fisk fra Nyfundland og Labrador skal inspiceres av behø- rig kvalificerte vrakere og attester med specifikation over fiskens art, sortement og tørrings kal utstedes og detaljerte sortementsregler skal om mulig opsættes til rettesnor for vra- kerne.

De vigtigste fordringer til et forbedret produkt er i korthet:

l. Rene baater, kaier og flækkebord.

2. Velflækket fisk.

3. At fisken vaskes efter flæknin- gen, at alt blod, lever og urens- lighet fjernes.

4. Ren tørreplads 5. Regelmæssig saltning

6. At fisken er ordentliQ: vasket paa begge sider naar den taes fra saltebingen.

.7 At fisken slagtes straks den kom- mer op av vandet om det er m.ulig.

Labrador.

Samme kvaliteter ror alle markeder.

Fisk nr. l. Fisken skal flækkes til sporkringlen og vaskes efter flæk- ningen. Den skal være fast, ordent- lig saltet og vel presset. Vaskes med haanden naar den taes fra saltebingen, tørres tilstrækkelig til at utholde for- sendelse uten vegttap. Fisk som ikke tilfredsstiller disse fordringer skal være anden sort og stuves saaledes i fartøiet at den utgjør en adskilt del av ladningen.

Hjemmefisk tilvirket paa Labrador-maner.

Denne skal hete Labrador imita- tion. Al hjemmefisk som er tilvirket paa Labrador maner skal vrakes som saadan og ikke som Labrador, og maa tilvirkes som ovenfor nævnt. Frem- stillingen av denne kvalitet av La- brador imitation opmuntres ikke da efterspørgselen vil være meget be- grænset. Paa hjemmefisk og bank- fisk paa 18 tommer og mere bør det sorte være fjernet fra finnene. Naar slik· fisk er velvirket vil den bli vra- ket som ekstra nr. 1 og vil betinge høieste pris.

Tilvirkning av fisk.

Fisk er et næringsmiddel og dette faktum maa alle de ha klart for sig som haandterer den fra den er fanget og til den naar forbrukerens bord. Uhel- digvis er dette faktum tapt av syne av næsten alle dem som er optat med Nyfundlands fiskerierne enten de nu er fiskere, tilvirkere eller eks- portører. Der utvises ikke tilstræk- kelig omhu av nogen av disse. Fisk- erne som ønsker at faa sin fangst i salt saa fort som mulig glemmer FortsæUes side 402.