FlSI{HRIHP FOR

AARSBERETNING

VEDKOMMENDE

NORGES FlSI{HRIHP

FOR

1907

6TE HEFTE UDGIVET AF FISKERlDJREKTØREN

190

l. Fiskeriagent Westergaard: Beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1907.

2. Amtmanden i Finmarken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Fin markens amt i aaret 1907.

3. Amtmanden i Finmarken: Be•·etning om Finmal'lcens amts somme1·- og høstfiske samt haakjærringfangsten og øvrige ishavsekspeditionet· m. v. i aaret 1907.

4. Fiskeriagent Hans Johnsen: Sildefisket ved Shetland 1907.

5. Beretning om makrelfisket i 1907. (Væsentlig sammendrag af lensmændenes og tællingsmændenes opgaver).

7.

6. Beretning om skreifisket i Tromsø amt 1907.

Do, om skreifisket i Nordlands amt 1907, ndenfor Lofotens 8.

9.

10.

11.

12.

Do.

Do.

Do.

Do.

Do.

opsynsdistrikt i opsynstideu.

om skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1907.

om skreifisket i Søndre Trondhjems amt 1907.

om skreifisket i Nordmøre fogderi 1907.

om skreifisket i Romsdals fogderi 1907.

om skreifisket i Søndmøre fogderi 1907.

BERGEN

A/S JOHN GRIEGS BOG'rRYKKERI 1908

Væsentlig efter lensmændenes

opgaver ved Fiskeridirektøren.

AARSBERETNING

VEDKO!I[MENDE·

NORGES FISI{ERIER

FOR

1907

UDGIVET AF FISKERIDJREKTØREN

STE HEFTE 1907

l. Fiskeriagent Westergaard: Beretning om Tysklands sild- og fiskehandel i 1907.

2. Amtmanden i Fin marken: Beretning om vinter- og vaarfisket i Fin markens amt i am· et 1907.

3. Amtmanden i Finmarken: Beretning om Finmarkens amts sommer- og høstfiske samt haakjærringfangsten og øvrige ishavsekspeditioner m. v. i aaret 1907.

4. -Fiskeriagent Hans Johnsen: Sildefisket ved Shetland 1907.

5. Beretning om makrelfisket i 1907. (Væsentlig sammendrag af lensmændenes og

(:),

7.

8.

9.

10.

11.

12.

tællingsmændenes opgaver).

Beretning Do. Do. Do. Do.

Do. Do.

om skreifisket i Tromsø amt Hl07.

om skreifisket i Nordlands amt 1907, udenfor Lofote.ns opsynsdistrikt i opsynstiden.

om om om

0111

om

skreifisket i Nordre Trondhjems amt 1907.

skreifisket i Søndre Trondhjems amt 1907.

skreifisket i Nordmøre fogderi 1907.

skreifisket i Romsdals fogderi 1907.

Rkreifisket i Sønclmøre fogderi 1907.

BERGEN

A/S JOHN GRIEGS BOG'rRYKKERI 1908

1

(

^V lensmændenes ^{æsentlig efter} opgaver ved

l

Fiskeridirektøren.

J

(l

l i

l

Indberetning

fra Norges fiskeriagent i Tyskland Westergaard til fiskeridirektoriatet, dateret Hamburg den 4de mars 1908,

om Tysklands sild- og fiskehandel i 1907.

1. Saltsildhandelen i 1907.

Tysklands import af saltet sild til hoveclmarkederne lVIemel, Kønigs-- berg: Danzig, Stettin, Rostock ·og Hamburg var i 1907 sammenlignet med 1906 og 1905:

Indførsel

Norsk vaarsild og feclsild ..

Skotsk og engelsk sild ... . Hollandsk sild ... .

lVlemel.

1907 6 249 tdr.

13 781 "

625

"

1906 4 379 tdr.

15 073 "

l 062

300

"

1905 57 4 tdr.

17 986 "

Tysk sild . . . ,:

---~---

20 655 tclr. 20 814 tdr. 18 560 tdr.

Lagerne 31te december 1907 1906 19U5

Norsk . . . 2 426 tdr. 1418 tdr.

Skotsk og engelsk . . . 3 129 " 4 575 " ·5 648 tdr.

---~---~---

5 555 tdr. 5 993 tdr. 5 648 tdr.

Feclsilcl af god kvalitet var mere efterspurgt end i de foregaaende aar. Vaarsild og slosild meget slæbende og omsattes kun til meget lave priser:

Skotsk sild holdt omtrent de samme priser fra aarets begyndelse til oktober, omsætningen var god, mens den varierende kvalitet gav for- retningen flere ubehageligheder.

Yarmouth-fisket blev uventet stort, og følgen er, at alle Østersjø- byernes lagere er betydelig større end almindelig paa denne aarstid.

50

- 190-

Imidlertid haaber man paa grund af de lave priser at faa realiseret Jagerne inden den nye sæson.

Prisn8teringerne fra 1ste januar er Yarmouth mattfulls 24m., mat- ties 23 ni., fedsild K 17¹

/2

til 18¹/z m., MK 13 til 14¹

/z

m., vaarsild 10m.

Kønigsberg.

Indførsel 1907 1906 1905

Skotsk og Shetland-sild,

gammel ... 15 541 tdr. 7 994 tdr. 10257 tdr.

Do., ny ... 295 400

"

^{296 525}

"

^{247 657} "

Yarmouth-sild, gammel .. 11

, ,

7 885

"

¹³⁷⁵

"

Do., ny ... 252 717

"

¹⁷¹⁴⁷²

"

¹⁶⁵⁴¹¹ "

Total britisk sild 563 669 tdr. 483 876 tdr. 424 700 tdr.

Norsk sild, gammel

. .. .

10 044

"

^{16 090}

^"

^{6 587}

"

Do., ny ... 7 169

"

^{3 591}

"

^{14 991}

"

Svensk sild, gammel .... 300

"

²⁰⁰

"

⁴

"

Do., ny ...

rrysk sild, gammel ... 400

"

^903'

"

Do., ny ... 2 881

"

^{3 070}

"

⁸¹⁶

"

Hollandsk sild, gammel . 1211

"

^{249 Il 839}

,,

Do., ny ... ... 7 25~

"

⁴⁸⁷⁷

"

¹⁶⁵⁰

"

592 926 tdr. 511 953 tdr. 450 490 tdr.

Lagerne 31 te decem ber 1907 1906 1905

Skotsk og Shetlands large-

fulls og fulls

. . . . . . . .

18 224 tdr. 32 423 tdr. 9 287 tdr . Do., mattfulls

...

5 462

"

¹¹¹⁹²

"

^{] 648}

"

Do., matties og medium. 7 810

"

¹¹⁴⁷⁶

"

^{3 667 "}

Do., spents

.. . ...

^{22 245}

"

^{12 772}

,,

14 021

"

Skotsk vestkyst-sild ... 4 552

" ⁵³⁷

"

Total britisk sild 212 581 tdr. 155 797 tdr. 126 938 tdr.

Norsk sild, gammel ... 1580

"

¹¹⁰⁸

"

⁸³

"

Do., ny ... ~ 3 506

"

^{2 599}

"

^{3 093}

^"

Tysk sild ... .... 657

"

^{l 766}

"

⁵⁸⁴

"

Hollandsk sild ... 1109 Il 289

"

⁴²⁹

"

219 433 tdr. 161 559 tdr. 131127 tdr.

Kønigsbergs import i 1907 af salt sild overgaar alle tidligere aar; til denne forøgelse har desværre ikke den norske sild bidraget, den viser derimod fremdeles nedgang, mens den skotske og engelske vinder mere og mere indpas paa markedet.

"

- 791-

Aarsagen til denne seiersgang er naturligvis først og fremst at søge i skotlænclernes omhyggelige behancllingsmaacle; silden er som fast regel stramt pakket, reelt sorteret, passende saltet og i gode tønder. En af Kønigsbergs største importører skrev nylig til mig: "Den norske vare lader ofte, som bekjendt, meget tilbage at ønske i mange henseender;

pakningen er gjerne løs, oversaltning er ingen sjeldenhed og kvaliteten ujevn. Især viste forrige aars (1907) tilførsler at være li det tilfredsstil- lende med hensyn til pakning og kvalitet samt sortement; altsaa de tre hovedbetingelser, for at silden skal vække interesse og kjøbelyst, mang- lede!"

Vaarsilclen var yclerst lid et paaagtet elet hele aar. N ordsjø-silden, . som jo burde kunne ligestilles med Shetland-silden, stod tilbage saavel i behandling som kvalitet.

Kønigsberg har al tid været et godt marked for feclsild; kvaliteten i a ar tilfreclsstillecle, men silden fal elt for smaa; reel nordlandsk 3 og 4 stregs i stram pakning vil kunne finde et godt marked.

For den norske silds vedkommende har resultatet iaar været alt .andet end tilfredsstillende. Salget gik yderst trægt elet hele aar, mens efterspørgselen for de velkjenclte engelske og skotske merker til sine tider var .overordentlig livlig, saavel i distriktet som i Rusland.

V ed forrige aars begyndelse var noteringerne:

KKK, KK, K ... 30-31 m. pr. tel.

Sn1aa JY[K ... 23-25

"

M

...

18

"

Et par partier uganet slosild 33

"

Skotsk largefulls og fulls ... 35-36

"

spents ... 28-30

"

Y armouth fulls ... 37

"

mattfulls ... 34-35

"

matties ^{• • l} • • • • • l 34-34¹

/2"

Prisern€l var meget høie, de kunde ikke holde sig og var i jevnt dalende udover vaaren og sommeren for al silds vedkommende.

Ny vaarsild vakte ingen interesse hos kjøberne. 6-700, 7-800 blev i april udbudt til 15-16 m.; men meget faa og smaa salg fandt sted.

Noteringerne var i slutningen af april kommet ned til:

Skotsk og Shetland, crown og trade largefulls . . . . 26-27 m. pr. td.

- " - - " - fulls . . . 28-31 ,,

" , crown spents. . . . 23 ,, Yarmouth mattfulls . . . 31-32¹

/z"

og priserne sank for de flestes vedkommende yderligere ca. 3 m. løbet af mai og juni maanecl.

- 792-

Forbruget i det første halvaar var ganske tilfredsstillende, men be- holdningerne blev dog ved den nye sæsons begyndelse mellem 15 og 20 000 tdr.

I slutningen af juni maaned kom de første direkte tilførsler af ny vare fra Skotland og Shetland. Kjøbelysten svarede dog en lang tid ikke til forventningerne, da varen ikke var holdbar nok til en længere jern- banetransport, især da ogsaa en meget sterk varme herskede, hvilket jo·

ikke forbedrede stillingen.

Ved udgangen af juli var noteringerne:

. Østkyst og Shetlands fulls

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28-30 m. pr . tel ..

-

"

^{- mattfulls}

. ... ... .

27-29

"

--

"

^- matties ... 26-28

"

Norsk sild var fremdeles forsømt; nogle smaa partier vaarsild 8--900 blev solgt til m. 13. 75. I slutningen af august kom de første tilførsler af ny fedsild, men da de udelukkende bestod af s m a a fal el en el e MK og M, gik salget trægt. For MK forlangtes m. 24 og for M m. 21 uden dog at finde reflektanter. Et lidet parti merket KK blev solgt til m. 26~

Med oktober maaneds begyndelse indtraadte en meget ani:meret stemning i markedet og kjøbelysten var gjennemgaaende yderst tilfreds- stillende lige til under julen, da markedet som sedvanligt blev rolig. For norsk sild var der dog fremdeles hele høsteri udover meget liden efter- spørgsel. Kjøbernes interesse dreiecle sig særlig om Yarmouth-silden, hvoraf der ogsaa importeredes kolossale kvanta.

Paa grund af det overordentlige rige Yarmouth-fiske stillede prisorne sig moderate, hvorfor konsumen blev meget god, især da priserne paa andre vigtige fødemidler var høie, og man haaber forbruget vedvarende vil blive tilfredsstillende udover, hvilket ogsaa sandelig kan tiltrænges, skal de store beholdninger itide blive rømmet (nemlig 219 433 tdr. af alle slags pr. 31 te december 1907), førend den nye sæson begynder.

Ved aarsskiftet var de nominelle noteringer:

KKK, KK, K. . . .

. . . . . . . . . .

m. 18-20 pr . tel ..

Smaa

MK . . . . . . . . . . . .. . .. . .

.

. . ..

"

^{15 ".}

"

"

^{M .}

. . . . . . . . . . . .

.

.. .

"

^{lO " "}

Vaarsild

. . .

.

..

" ^11-·12

,,

"

Skotsk o o·

b Shetland crown o ^o· _b trade fulls ... .

"

²⁶

" "

"

^{mat ties " 23-25 "}

^"

"

" ^spents.

"

^{16- 17} " ^{l l}

fulls og medfulls

" ^22-25 "

, ,

matties

. .

"

^18-22

" ,,

-- 793 -

Yarmouth fulls . . . m. 26 pr. td.

mattfulls ... .

"

23-24 "

matties . . . " 22-23 " "

for almindelig god gjennemsnits vare.

Den eneste sild af norsk oprindelse, som i den senere tid har nydt nogen efterspørgsel, er ny uganet slosild, som opnaaede 20-21 m. Medio januar kom en ladning l 640 tdr., hvoraf hovedpartiet var slosild.

Svensk spents udbødes paa samme tid til m. 11 cif, uclen at dog salg fandt stec1.

Indførsel Britisk sild

"

Norsk Hollandsk "

Tysk

"

Lagerne 31 te december Britisk sild ... .

"

Norsk Hollandsk "

Tysk

"

Import Gammel britisk sild ..

Skotsk matjes ... .

crm~rnfulls ... . fulls ... . crownmattfulls

Danzig.

1907 258 796 tclr.

l 441 16 858 713

"

"

"

277 808 tdr.

1907 72 066 tdr.

674 "

l 696

203

"

"

74 639 tdr.

Stettin.

1907 20 517 tdr.

10 205 "

96 397 72 784 47 115

"

"

"

medium ogmatties 100 956

"

crownmatties. . 19 245

"

spents . . . 14 095

"

tornbellies . . . . 6 083

"

Engelsk fulls . . . 2 34 7

"

mattfulls. . . . . 29 451

"

1906 24 7 707 tdr.

10 685 15 301 l 030

"

"

"

274 723 tdr.

1906 58 387 tdr.

4 "

4 339

616 "

"

63 346 tdr.

1906 17 262 tdr.

14 273 40 252 86 089 26 728 108 993 11 083 14 209 8 966 7 107 26 443

"

"

"

"

"

"

"

"

·,,

"

1905 228 319 tdr.

5 235

"

8 106 "

3 336 "

244. 996 tdll'.

1905 4 7 545 tdr.

98

723

"

"

'~

48 366 tdr.

1905 17 372 tdr.

9 356 57 270 93 000 33 371 97 809 26 052 33 731 10 539 1.3 367 51 226

"

"

" ,,

"

"

"

"

,,

"

matties . . . 15 965 " ·11 594 ,, 20 284 ^JJ - - - -- - - --- Britisk sild 435 160 tdr. 372 999 tdr. 464 227 tdr.

Norsk fedsild, gammel. l 308 " 2 864 " l 784 "

" ny . . . 26 961

" skaaren sild. . . . 22 706

" va ar- og slo sild. 38 7 44

"

,,

"

11495 17 626 53 282

"

"

"

13 462 18 152 30 928

"

"

"

- 794

Hollandsk sild ... 111 416 tdr. 131 830 tdr. 72 880 tdr.

Svensk

" ...

11 607

"

^{14 350}

^"

^{l 577}

"

1,ysk

" ...

25 569

"

^{33 362}

"

^{20 411}

"

673 471 tdr. 637 808 tdr. 623 471 tdr.

Lag erne 31 te december 1907 1906 190[>

Gammel britisk sild .. l 317 tdr.

Skotsk matj es ... 356

"

^{274 tdr. 138 tdr.}

crownfulls ... 6 549

"

^{5 995}

"

^{3 959}

"

fulls ... 4 634

"

^{6 036}

"

^{3 228}

^"

crownmattfulls . 390

"

²⁴⁴

"

⁶⁶⁴

"

medium og matties 4 412

"

^{3 332}

"

^{l 309}

"

crownmatties .. 4 223

"

^{l 772}

"

³¹²

"

spents ... l 891

"

^{5 142}

^"

^{3 336}

"

tornbellies .... 357

"

²⁴⁷

^"

⁷¹

"

Engelsk fulls . · ... 999

"

⁴⁴⁹⁶

"

^{7 48:5}

"

mattfulls ... 7 665

"

^{5 683}

"

^{20 12'7}

"

matties ... 6 821

"

^{l 818}

^"

^{8 128}

^"

Britisk sild 39 614 tdr. 35 039 tdr. 48 818 tdr.

Norsk fedsild, gammel 3-80

"

²⁰⁸

"

,,

ny .... 9 431

"

^{3 235}

"

^{3 843 "_}

,,

skaaren sild .... l 577

"

²⁶⁹

^"

⁸⁰⁵

"

"

^{vaar- og slosild. 6 975}

"

^{7 523}

^"

^{3 3816}

"

Hollandsk sild ... 10 307

"

^{11 749}

"

^{13 319}

^"

Svensk

" ^...

⁶³⁷

"

⁶⁵⁷

,,

Tysk

'· ' ...

2 570

"

^{5 716}

"

^{3 652 "}

71491 tdr. 64 396 tdr. 73 823 tdr.

Forretningens gang i Stettin var følgende :

Gamme l norsk si l d. Afsætningen paa foraaret maa gj ennem- gaaende betegnes som lidet tilfredsstillende, idet passende sorter var knap. Af fedsild var det hovedsagelig smaasild, hvoraf alt blev solgt, men til betydelig reducerede priser. De store merker gik fort uden prisreduktion.

V a ar si l el. Afsætningen var den hele tid begrænset. Pa a foraaret fandtes der endnu gammel vare paa lager, trods priserne begyndte lavere end foregaaende aar, blev omsætningen ikke saa stor. Der afslut.tedes imidlertid betydelige forretninger for levering i høstmaanederne!, saa behovet tidlig omtrent var dækket. Som følge af den store sommerfangst gik priserne for al sild tilbage, og omsætningen af vaarsild ophørte mesten fuldstændig, enkelte forretninger blev jo gjort, men til stadig vigende priser, og ved aarets slutning var det ikke mulig at finde en kjøber for større partier sild til m. 8 for skotsk behandlet vare.

- 795

Sl os il el. Behovet stod ikke i forhold til importen, derfor blev ogsaa betydelige kvanta af de mindre merker usolgt. Forretningen i ny slosild var begrænset, dog regulær, da priserne fra begyndelsen var lave.

Det største merke 350-400 manglecle ganske, de mindre sorter blev solgt inden kort tid til stabile priser. Som følge af det sent begyndte storsildfiske solgtes noget mere af uganet nordsjøsild og islandsk end ellers, h1en det ledede ikke til nogen større forretning. De smaa prøve- sendelser af ganet nordsjøsild fanclt kjøberne ikke tilfredsstillende i pak- ning og kvalitet.

Skjæres ild var i begyndelsen af aaret li det søgt, men senere, lige indtil ny våre kom paa markedet, fandt gode forretninger sted til stigende priser. Fordringerne for den nye vare begyndte meget h~?it, men det gode smaasildfiske overfyldte snart markedet med o:fferter og priserne faldt hurtig. Forretningen var gjennemgaaende meget uheldig, idet kjø- berne tidlig dækkede en betydelig del af behovet, og senere forcerede tilbud fandt ikke no gen tilsvarende paaagtning. Omsætningen ·i Stettin var derfor meget begrænset. Smaa partier skaaren vaarsilcl og gammel fedsild, som blev indført efter den nye sæsons begyndelse, kunde ikke sælges.

I løbet af de daarlige fedsildaar har kjøberne selv i de egne, hvor før udelukkende fedsild omsattes, maattet vende sig til andre sildesorter og fortrinsvis indførtes tysk og hollandsk. Da fedsildfisket iaar begyndte sent, blev de første behov dækket med anden vare. Tilførselen i begyn- delsen bestod udelukkende af de smaa merker MK og M, som er lidet gangbare i Stettin, først sent i sæsonen kom der noget rigeligere af de større merker paa markedet. Desværre gav den første import mange foranledninger til klager og di:fferencer, fordi sildens størrelse, sortement og pakning ikke tilfredsstillede fordringerne. Senere i sæsonen indtraf rigtignok nogen bedring, men for sent til at kunne influere gunstig paa omsætningen, og forretningen !fortsatte slæbende, trods priserne gik hur- tigt nedover.

Den overflod af sild, som fandtes i Skotland og Holland, og hertil med vigende konjunkturer virkede ogsaa hemmende paa forretningen og hindrede al . spekulationslyst. Priserne for de større merker af fedsilcl holdt sig saa nogenlunde, og en noksaa regelmæssig. efterspørgsel holdt sig til langt udover høsten. Der er ingen tvil om, at passende vare som før vil finde afsætning i Stettin, men vore eksportører maa engang faa fuld forstaaelse af, at det nu gjælder at forsvare et truet terræn og tillige at det er at erobre tilbage tabte afsætningsfelter; dette er nu kun mulig ved reel sortering, merkning og stram pakning, der svarer til kjø- bernes berettigede fordringer.

Den første fedsild kom først i august paa markedet, den var meget smaafaldende med høie fordringer, kjøberne ha.vcle derfor liden interesse

796-

herfor. Efterat priserne havde undergaaet en betydelig reduktion, fandt større omsætninger sted, dog ikke i det omfang som var ønskelig. Først ud paa høsten tiltog tilførselen af virkelig KK og K, og omendskjønt kva- liteten af denne vare ikke var videre fin, saa var dog omsætningen regulær til udi november. Ved aarets udgang var lagerne af KK omtrent rømmet, og af merkesvarende K var heller ikke store beholdninger ti1bage.

Importen og omsætningen af andre sildesorter var som følge af de store fangster, som i første linje tilfaldt den skotske vare, noget større.

Priserne begyndte forholdsvis høie, men i løbet af sæsonen faldt de stadig og beholdningerne var ved aarets udgang saavel i alle afskibnings- lande som hovedimporthavne saa betydelige, at det er høist usandsynlig, at disse vil kunne blive ryddet i vaarmaanederne.

Der var ogsaa i forløbne aar adskillige klager over den skotske sild. Den første Shetland-sild var for flere partiers vedkommende noget smaa i sorteringen og heller ikke saa moden, som den pleier at være.

Virkelig ·largefulls manglede omtrent aldeles, og ved senere skibning af vraget sild opstod der flere differencer paa grund af sildens kvalitet.

· Hvor stor forskjel der kunde være paa kvaliteten viser bedst crownfulls, der kunde variere lige op til 4 til 5 m. pr. tønde, noget som aldrig har været kjendt tidligere.

Den skotske vragerlov befatter sig ikke med kvalitet, den so1•teres efter længden og vrageren. har at paase dette, samt at silden er sund og frisk vare. Der klagedes mest over crownlargefulls, den skal have samme· størrelse som superior 600-650 sild i tønden, men i flere til- fælder var der ·optil 700 og derover, trods længden var den rigtige.

Skal dette gjentage sig flere aar, er elet et spørgsmaal, om det er i den skotske silds interesse at sortere efter længden. Det maa ikke glemmes, at den hollandske og tyske sild ikke gaar tilbage, men tvertimod frem med hensyn. til sildens behandling og nøiagtige sortering. Lagerne i begyndelsen af januar var mindre end foregaaende aar, og omsætningen var tilfredsstillende, saa lagerne var rømmet ved den nye sæsons begyndelse.

N oteringerne i slutningen af decem ber var:

KKK, KK 25-28, K 22-24, MK 12-14, lVI 9-11 mark pr.

tønde efter kvalitet, pakning og størrelse.

Skjæresild 25/30, 30/40, 40/50 m. 20 og 50/60, 60/70 m. 19.

Vaarsild 5/600, 6/700 m. 10¹/z-10, de mindre sorter m. 9¹/2-9.

Slosild 4/450, 450/500 m. 21-22.

Crownlargefulls 27¹/2/28, crownfulls 25¹/z/27, crownmatties 21¹/z/22, crownspents 16¹

/2,

engelsk fulls 25/26, matfulls 22¹12/23¹

/z,

matties 20/21¹/2 mark.

Hollandsk prima og kleine m. 21.

Tysk sortierte 25, pnma og kleine 24,· matjes 26 mark tolclfrit.

Priser for gammel sild ved begyndelsen af følgende maaneder.

Januar Februar Mars April Mai

Mark Mark Mark

l

Mark Mark

Slwtsk crownlargefulls ... 37¹/2 35-36 31- 32 26¹/2"- 27 27¹/2 - crownfulls ... . 40 38- 38¹/2 33-34 30¹/2-31 31

- crownmatfulls ... 38 ^{- - - -}

- crownmatties ... 32¹/2-33 32¹/2 32¹/2 ^{- -}

- crownspents ... 28 27¹/2 25¹/2 25 22

Engelsk fulls . . . 3ti-36¹/2 36-35¹

/2

^{35 34-33 32-33}

- matfulls . . . 30-36 36-35¹

/2

^{35-341/2 - -}

- matties . . . 34¹

/2

^35-341

/2

^{- - -}

Norsk KKK ... 37-40 34- 36 31-34 30-33 30-31

- KK ... 37- 40 34-37 ^{- -} -

- K ... 35-38 32--35 32-34 ^{- -}

- MK ... 26-32 26-27 24- 26 24-26 24-26 -- M ... 22-25 22-23 18-21 18-21 18-21 Hollandsk sorti erte ... . 35 35 34¹/2 34 34

- prima . . . 33 32¹

/2

34-34¹

/2

34 33¹

/2

- kleine . . . 33 33-32¹

/2

^{34-3 4:1/2 - -}

- ihlen . . . 27 26¹

/2

26¹

/2

^{26 24}

Tysk superior . . . 38 38¹/2 38 37 35

- sortierte . . . 36¹

/2

36¹

/2

^{36 37 35}

- prima . . . 35 35-34¹/2 36¹

/2

³⁷ 35¹/2

- kleine . . . 35 35 ^- 37 ^- - . ihleJ?- . . . , ·1 ^{28 28}

l

28 28- 27¹

/2 l

27¹/2- 27

- matJeS ... __ ... 35 35 35 35-34 34

Juni

Mark

26- 25 29

-..

-

19 - -

-

30- 31 -

-

22- 26 18-21

33 33 33¹

/2

23 34 35 35¹

/2

- 27 34

Juli

Mark

24 28 -

-

18¹/2

-

- ·

-

24- 26

- - 12 10

- - -

22 30

-

- -

l 26¹

/2

32

~

co

~

l

00 C)) t -

Priser for ny sild ved begyndelsen af følgende maaneder.

Juni l _{Juli August}

l

^{September Oktober}

Mark Mark Mark Mark Mark

Shetland largefulls ... ^- 37-38 32-34 33 26-27

- fulls ... ^- 29-31 26--28¹/z 27-29 24-26

- medium fulls ... 30- 32 25-28 26- 28 27- 29 24-25

- matti~s ... ... 28 20-27 24--27 23- 27 20-22 Skotsk crownlargefulls ... ... ^{- - - -} 33- 33¹/2 29¹/2- 30

- crownfulls ... ... ^{- -} 32 29-29¹/2 25- 26

- crownmatfulls ... ^{- -} 32 30¹/2 27- 29

- crownmatties ... - - 28-28¹/2 28- 28¹/z 25¹/2-26

- · crownspents ... ^- - ^- 23-23¹/z 17¹/2- 18

Engelsk fulls ... ^{- - -} - -

- matfulls ... ^{- -}

-

^{- -}

- matties ... ^{- -- - - -}

Norsk KKK ... ^-/ - - - -

- KK ... - - 35 34-36 34-37

- K ... - - 27-28 30-32 30-32

- MK ... ^{- - -} 18-20 15- 18

- M ... ^{- - -} 15 11-12

Hollandsk prima ... - ^{- -} 27¹/2 26¹/z

- kleine ... - - - 27 26

- matjes ... ^{- -} 29 24

3/4

²⁴

Tysk prima ... , ... - - - - 29¹

/z

- kleine ... ^{- -} - ^- 28¹

/z

- ihlen ... - - - ^- -

-

ma~jes ... ^- 34 33¹/2-34 28¹/2-29 29

l

^l

l

^{November Decem ber}

l

^{Mark Mark}

24-26 24-26 23- 25 21-24

22- 25 ^-

18-20 18- 20 29¹/2 28-28^1/2 24¹/2- 26 24¹/z- 26

25- 27 29

25 23

16¹/2- 17 U)¹/z-16

- 25- 26

23¹/2-24 22--23¹/2 21¹/z-22 20- 2!1/z 32-35 26- 29 32- 35 26- 29 '28-30 22-25 13- 18 12-16 9- 11 9- 10 22¹/2 20¹/z-2 L

22 20¹/2-21

23 23

26 23¹/2--23

26 23

-

19

27¹/z 26

- 799 ^-

Rostock.

Indførsel 1907 1906 1905

Tysk sild ... 25 000 tdr. 24 000 tdr.

} 25 000 tdr.

Hollandsk og skotsk ... 2 000

"

^{3 000}

"

Norsk fedsild og slosild ... l 000

"

⁷⁰⁰

"

28 000 tdr. 27 700 tdr. 25 000 tclr.

Lag erne 31 te decem ber 1907 1906 1905 Alle sorter sild ... ca. 3 000 tdr. 3 000 tdr. 3 500 tdr.

Hamburg.

Indførsel 1907 1906 1905

Skotsk sild, gammel 7 324 tdr. 4 295 tclr. 5 626 tdr.

matjes ... 40 149

"

^{42 696}

,,

24 880

"

ny ... 236 742

"

^{139 603}

"

^{170 040}

"

Hollandsk sild, gammel .... l 790

"

^{4 704}

"

^{4 040}

"

ny ... 22 522.

"

^{47 764}

"

^{24'957 'r}

Norsk sild, gammel ... 25 887

"

^{32 496}

"

^{17 508}

"

ny ... 40 068

"

^{34 471}

"

^{36 025}

"

Svensk sild ... 3 077

"

^{l 758}

"

^{2 638}

"

~

Tysk

" ...

^" 52 120

"

^{55 510}

"

^{46 613}

"

,.

429 679 tdr. 363 297 tdr. 332 227 tdr.

Lag erne 31 te decem ber 1907 1906 1905 Skotsk matj es ... 1463 tdr. 1859 tdr. 666 tdr.

crownlargefulls ... 616

" ^{2 295}

" "

crownfulls ... 176

"

³³

"

¹⁴²

"

fulls ... 1440

"

⁴⁵¹

"

¹¹⁰⁶

"

mattfulls og matties 214

" "

^)l

spents ... 553

"

³³⁷

^"

⁷³⁴

^"

Hollandsk voll ... 425 l l 333

"

²³²

"

matj es og ih_len . 180

" "

^{10 lr}

Tysk voll

...

⁴³⁹

"

^{l 129}

"

¹⁴⁴⁴

"

- ihlen

...

"

⁶⁶⁵

"

⁷⁰

"

- matjes ... 105

"

¹³⁰

" "

Norsk fedsild ... 336

"

³⁴

"

^{116 '~}

skaaren ... l 725

"

⁷⁵⁷

^"

⁷⁹⁵

^"

slosild ... 1420

"

⁴⁷⁰

"

⁶⁶⁵

"

vaarsild ... 417

"

⁴⁷⁶

"

^{95 '~}

nordsjøsild ... 349

" " "

islandssild ... 424 .

" " "

brisling ... 284

"

³⁶

"

⁸⁷

"

ansjos ...

"

⁶⁹

" "

10 566 tclr. 9 07 4 tdr. 6 162 tdr.

- 800-

Markedsnoteringer 3lte december.

1907 1906

Skotsk crownlargefulls . . . . m. 28 m. 38-39 crownfulls . . . " 25-26 " 40- 41 fulls . . . " 23-25

crownspents ... . spents ... . Stor vestkyst islays ... . Matjes •...

Hollandsk superior fob ....

sorti erte

"

prima "

kleine "

ihlen "

Tysk superior, toldfri ...

sorti erte

"

- prima

"

- ihlen

"

Norsk slo sild 350-400 ...

400-450 ..

500-600 ..

"

,,

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

fedsild KKK, KK, K "

skaaren sild 70-90 60-70

"

"

50-60 '~

45-50 ) 35-40 }"

- større merkerJ islandsild . . . "

brisling, letsaltet . . . "

"

ansjos, pr. halvtønde "

17--18 16-17 34__.35 50-90

26 22 19-20 18-19

17 31 26 23-24

16 26-28 20-21 17-18 21-24

17 17¹

/z

17¹/z-18 18-19 18-19 28-30 18-20

15

"

"

"

"

"

"

"

,,

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

{ ^{" "} _"

,,

"

"

"

28-29 27 36-40 50·- 100

40 38 31-32

29 28 41 40 38 30 30-32 } 27-28 30-32 21-22 23-24 25-26 28-29 33--34 35-40 28-33 28-31 18-20 12-14 D en s am l e el e i m p ort.

Memel

Kønigsberg ... . Danzig ... . Stettin ... . Rostock ... .

1907 1906

20 655 tdr.

592 926 277 808 673 471

"

"

"

20 814 tdr.

511 953 "

"

"

"

1905 m. 37--39

"

"

"

"

"

"

"

"

"

7)

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

"

29--30 25--26

41--42 36--37 30-32 30-31 29--30 44--45 40--42 35--40 33--34 24-32

25--30

20--40

17--20

1905 18 560 tdr.

540 490 "

"

"

"

Hamburg. . . " " "

---~---~---~

28 000 . "

429 679

274 723 637 808 27 700 363 297

244 996 623 471 25 000 332 227 2 022 541 tdr. 186 395 tdr. l 694 744 tdr.

o

- 801-

De samlede Jagere dAn 3lte decembe-r.

1907 1906 1905

Memel ... 5 555 tdr. 5 993 tdr. 5 648 tdr.

Kønigsberg ... 219 433

"

^{161 559}

"

^{131 127}

"

Danzig ... 74 639

"

^{63 346}

"

^{48 366}

"

Stettin ... 71 491

"

^{64 3!:J6}

"

^{73 823}

"

Rostock ... 3 000

"

^{3 000}

"

^{3 500}

"

Hamburg ... 10 566

"

^{9 074}

"

^{6 162}

"

384 684 tdr. 307 368 tdr. 268 626 tdr.

Det samlede saltede si l el e k vant u m.

1907 1906 .1905

Skotsk østkyst, Ørken-

øerne og Shetlandsild l 697 600 tdr. l 350 000 tdr. l 376 000 tdr.

Skotsk vestkystsild .... 105 000

" ^{50 800}

"

^{55 7@0}

"

Engelsk ... 571 000

"

^{320 000}

"

^{410 000}

"

Britisk sild 2 3 7 3 (-\00 tdr. l 720 800 tdr. l 841 700 tdr.

Norsk sild ... 917 100

" ^{613 200}

"

^{548 800}

"

Hollandsk

" ... . ....

803 000

" ^{717 500}

,,

595 000 _l:

Svensk

, , ...

41 900

"

^{8 800}

"

^{19 000 "}

Tysk

" .. . ..

^'

..

^{311 800}

" ^{268 200}

"

^{200 000}

"

4 447 400 tclr. 3 328 500 tdr. 3 204 500 tdr.

Det tyske sildefiske.

Udbyttet av drivgarnsfisket i Nordsjøen var 378 609 kantjes (sjø- pakket tønde, 17 kantjes

=

14 eksportpakkede tønder) imod 335 396 kantjes i 1906 og 249 853 kantjes i 1905.

Fiskeflaaden var i 1907 185 loggern, l 7 dampskibe og 28 dampf-- loggern imod i 1906 182, 16, 16 og i 1905 151, 16, 8 og l motorlogger ..

Fartøiernes an tal, fangstudbytte samt hjemsted var:

Emder Heringsfischerei A. G., Emden . . . . 35 fartøier 47 357 kantjes.

Fischerei A. G. "Neptun" 30 39 774 Heringsfischerei A. G. "Dollart" -- 17 25 605

"Groszer Kurfyrst" Heringsfisch.A.G.,Emclen 20 31 676 Bremen Vegesacker Fischerei-Gesellschaft . 38 67 752 Gestemii.nder Herings &Hochsee-Fischerei A.G. 10 29 032 Elsflether Herings Fischerei-Gesellschaft. . . 21 30 454 Fischerei A. G. ,,"\V eser", Elsfleth... 10 24 447 GHi.ckstadter Fischerei A. G. . . 20 29 342 Braker Heringsfischerei A. G. . . . 19

Lem·er Heringsfischerei A. G.. . . . 10

2fi 880 26 290

--- 230 fartøier 378 609 kantjes.

- 80~ -

De priser, der opnaaedes fob. :fiskerihavnen, var sammenlignet med 1906 og 1905 følgende pr,. eksportpakket tønde :

1907 1906 1905

.Juli 31.· Superior

. . . .

^{m . 40}

Sorti erte

....

"

³⁸

Prima

. . . . . .

"

^{36 m. 41-42} m . 36--38

lVIatjes

...

"

³⁰

"

^31-32

"

^27-36

Aug. 15. Superior

. ...

"

^36-38

Sorti erte

....

"

^33-35

Prima

...

": 33-34 Matjes

...

"

^27-28

31. Superior

....

"

^37-38

"

^40-41

"

^34--35

Sorti erte

....

"

³⁵

"

^36-37

Prima ...

"

^32-33

"

^35-36

"

^31-32

Matjes

...

"

^26-27

"

^27-28

"

^28--29

.Sept. 15. Superior; ....

"

^36-37

Sorti erte

....

"

^33-34

Prima ...

"

²⁸

Matjes ...

"

²⁵

30. Superior ...

"

³⁵

"

⁴¹

"

^4:0

Sorti erte

. . . ^.

29 40

..

" " "

Prima ...

"

^26-27

"

^38-39

"

³⁸

Matjes

...

"

²⁵

"

³²

"

^30--31

·Okt. 15. Superior ...

"

³²

Sortierte

....

"

²⁶¹

/z

Prima ...

"

²³

1/z Kleine

...

"

²³

Ihlen · ...

"

²⁰

31. Superior ...

"

^30-32

"

^40-41

"

^4:1

Sorti erte

....

"

^25-26

"

^38-39

Prima ... ·

"

²³

"

^32-34

"

^36--37

. Kleine

...

"22¹/z-23

"

^30-32

"

^33-35

lb len

...

"

^17-19

Nov. 15 .. Superior ...

"

^30-31

Sorti erte

....

"

²⁴

Prima ...

"

²²

Kleine

...

"

^2P/z

Ihlen

...

"

^14-15

30. Superior ...

"

^30-31

^"

³⁸

"

³⁶

Sorti erte

. . ..

"

^23-24

"

^36-37

Prima • • • • • l

" ^21-22

"

^30-31

"

^33--35

Decbr.

Deraf fra

" "

"

"

"

,,

" ^til

"

^"

- 803

1907 I90o

Kleine

. . . . . .

m. 21-22 m. 28-29 Ihlen

...

"

^16-17

Superior ...

" ^-30-31

"

³⁸

Sorti erte

....

" ²⁴

"

³⁵

Prima ...

"

^23-24

"

³³

Kleine

...

"

²³

Ihlen

...

"

¹⁶

Tysklands import og eksport af salt sild.

Import

Ialt • . . . l 300 420 tdr.

Norge ...•...

Storbritannien ... . Holland ... . Sverige ... . Østerrig-Ungarn ... . Rusland i Europa ... .

92 779 tdr.

759 908 "

429 950 "

13 840 "

m .

"

"

"

"

1905 30-32

38

35-36 32-32¹12

Eksport

4237· tdr.

l 235 tdr.

] 865

"

Fra St. Petersburg og Riga er mig velvilligst tilstillet følgende op- ,gaver over import og lagere samt en kort markedsoversigt.

St. Petersburg, 24/4. februar 1908.

Lagerne den l ste januar 1907 var:

Vaarsild 6 000 tdr., skotsk og engelsk 25 000 tdr.

Indførsel 1907:

Islanclsild 12 000 tdr., vaarsilcl 42 000 tdr., skotsk og engelsk 219 000 tdr.

Lagerne den 1ste januar 1908:

Islandsild 6 000 tdr., vaarsild 25 000 tdr., skotsk og engelsk 67 000 tclr.

V ed navigationens aabning forrige aar var beholdningen af vaarsild omtrent rømmet. Fra den tid til aarets uclgang har afsætningen fra lagerne kun været ca. 17 000 tclr. vaarsilcl. Derimod blev der indført ca. 40 000 tclr. vaarsild, som for det meste lastedes i lægter for flodveien .at gaa direkte ind i landet. Priserne begyndte med rub. 8 cif. St. Peters-

burg og rub. 14¹/z-14 fortoldet fra lager, men gik snart nedover.

For nærværende noteres 5/K med rub. 13-12¹/z, 4/K 12¹/z-12, mens mindre merker er uden efterspørgsel. Omsætningen er fremdeles .ubetydelig, da der endnu findes meget vaarsild paa de indenlandske mar-

804-

keder, og det formodes, at der ved navigationens begyndelse vil være store beholdninger af gammel sild tilbage.

Islandsilden har i Rusland ikke fundet den forventede afsætning ~

Den er endnu lidet kjendt blandt befolkningen og der klages over, at lagen ikke var holdbar, saa at silden ikke kunde anvendes til røgning.

Dette gjælder saavel 1906 som 1907 aars fangst. For den bedre kva-- litet opnaaedes fra rub. 16-14 fortoldet, mens den daarligere i den senere tid er solgt lige ned til rub. 10.

Rigar ll/24de januar 1908.

Indførsel 1907 1906

Norsk sild ... . 22 814 tclr. 14 919 tdr.

Skotsk og Yarmouth-sild ... . 89 171

"

^{62 870}

,,

Hollandsk sild ... . 163

"

⁹⁰³

^"

Islandsk sild ... . l 107

"

¹²⁹

"

Svensk sild ... . 819

"

114 074 tdr. 78 846 tdr.

Lagerne 1/14de januar 1908 1907

Peclsild og N ordsj ø-sild ... . 5 529 tdr. l 945 tdr.

Slo- og vaarsild ... . 3 146

" ^{l 113}

"

31295

" ^{15 192}

"

Skotsk og Yarmouth-silcl ... .

____

^_:__:_

__

39 970 tclr. 18 2f,O tdr.

Jeg ind:fletter her et uddrag af en skrivelse, som jeg mod tog fra samme hold, clateret 20/2den septbr. 1907: "Naar der bare kunde blive ap- fisket noget større fedsild, thi den smaa alene forslaar jo ikke meget, da man er henvist til specielle begrænsede distrikter."

Af ny vare er der med hver uges rutebaad kommet nogle partier hertil, saavel "N ordsjø-sild" som "Fedsild" smaa, som fan elt ganske god afsætning.

lVIK opnaaecle for det meste rub. 18 og tildels lidt mere, og for flere partier i upaaklagelig stram pakning kunde ca. m. 20 remitteres₁ mens anclre med løsere pakning maatte nøie sig med m. 18-17 netto, dog bemerkes, at disse priser naturligvis kun har været opretholdt, fordi tilførslerne stod i passende forhold til efterspørgselen, men bliver disse større, faar man regne med noget lavere priser.

For Nordsjø-silden kan værc1ien momentan ansættes til ca. rub. 20 -20¹

/z

i hele og 20¹

/z

til 21 i halve tønder. For det meste er halv- tønder efterspurgt, mens det gaar lidt langsommere med hel tønder. I el et he l e e r b eg j ær et for h a l v t ø n el er a ar f o r a ar i ti l ta g en el e, navnlig størrelserne K og KK, og disse merker i nævnte pak-

-- 805 -

ning kan nu nærmest som regel paaregne hurtigere afsæti1ing

end.hele tønder. Dette gjælder for alle sorter norsk sild;, o.g

man skulde i Norge have opmerksomheden rettet mere end man gjør paa 'denne kjendsgjerning og i egen. interesse saa- vidt mulig komme kjøbernes ønske imøde, selv om det kanske giver lidt forøget arbeide. Selvfølgelig vil jo ogsaa heltøn- derne gaa, da der igjen er distrikter, hvor man slet ikke vil have el e ha l ve, men et p assen de for ho l el a f n æ v n te størrelse burde til lettelse af hurtigere salg stedse gives med ved af- skibningerne og som sagt _hovedsagelig af størrelserne K og KK.

Saaledes er det ivaar og sommer ogsaa gaaet med vaarsilden, med halvtønderne af de smaa merker gik det temmelig godt, i de tilfælder, hvor umulige priser var limiteret, men af heltønder navnlig af størrelserne 6-800 ligger en hel del igjen u solgt, uagtet silden tilbydes billig til rub. 13.

For mindre og for virkelig stor vaarsild kan man endnu opnaa rub. 13¹/z og 14~ men begjæret er kun smaat for de mindre sorters ved- kommende, mens den store sild, hvoraf der forøvrigt intet findes, vistnok endnu kunde placeres endel til det indre af Ruslancl."

Lagerne iaar er større end de nogensinde har været, og der skal en god vinter til for at faa anbragt dette store kvantum ind~n foraaret.

Med hensyn til norsk sild, saa hersker her endnu dødsstilhed paa markedet, kun for virkelig stor, billig sild begynder der at,vise sig noget begjær, men heraf forefindes sa a at sige intet. For største god vaarsild og slosild kunde man momentan betinge ca. rub. 12¹/z-12, mens derimod middelstørrelserne kun har en værdi af ca. rub. 10¹/z-11 ved yderst lidet begjær. Nordsjø-silden frembydes til rub. 17-17¹/z-18 efter .størrelse og kvalitet, men endnu gaar der slet intet deraf, og i betragt- ning af de lave priser og det store forraad af Yarmouth-sild kan det nok være, at det bliver nødvendig at reducere fordringerne noget.

Den smaa fedsild noteres rub. 14-17 efter. størrelse og kvalitet.

Skotsk er der ikke meget igjen af, hovedsagelig bestaar beholdnin·- gen af Yarmouth-sild, som sælges til rub. HP/4-16³/4 for matjes og rub.

16¹/ 2-17 for mattfulls.

Mens 1905 og 1906 var gode aar for alle, der var interesseret i saltsildforretningen, blev dette ikke tilfældet i 1907, om end aarets før.ste maaneder begyndte meget lovende.

Inclehaverne af de større lagere af matjes i fryserierne havcle store skuffelser, mens middelstørrelsen af Stornoway og Dawningsbay gik glat

51

- 806-

fra lager, var der helen omsætning af de større merker, særlig stor·

Dawningsbay.

Brugbar ny matjes kom meget sent iaar og kvali~eten stod tilbage fra forrige aars. Fangsten i Irland var mislykket, og dette kan stor Da wningsbay takke for, idet prisen atter kom op i m. 1

on

^pr. tel. og gik straks over i konsumen. Stornoways matjes var af bedre kvalitet end i 1906, mens Castlebay var mindre tilfredsstillende. Priserne for Castlebay var m. 55-70, Stornoway optil m. 60, Shetland til m. 40, Dawningsbay medium til m. 60. I slutningen af juli kom aldeles uYentet nogle større partier Dawningsbay, saavel størrelsen som kvalitet saa som saa, den blev solgt til ca. m. 60.

Hamburg havde i 1907 meget tilfredsstillende forretninger i Shet- lands fulls, de gamle lagere var ogsaa rømmet inden slutningen af juli.

I slutningen af juni kom den første fulls, · der opnaaecle m. 38, priserne gik saa efterhvert ned til m. 27-28.

Den første crownlargefulls opnaa.ede sh. 33 cif., crownfulls sh. 32 -·-33, crownspents sh. 24.

Holland. Den første jager-matjes ankom den 22cle juni og opnaaede m. 33-25, de følgende uger faldt prisen ca. m. 6.

'1¹ y s klan el. De første tyske sildefartøier kom ogsaa ind i slutnin- gen af juni, fangsten var matjes, der opnaaede m. 33; prisen gik ogsaa her ned efterhvert. Senere kom saavel de hollandske som tyske regel- mæssig ind, prisen falclt fra m. 28 ned til m. 25 medio september.

Den tyske sild faar mere og mere interesse og markedet udvide:s stadig. I 1906 kunde kjøberne omsætte mere sild end de kunde faa kjøbt, dette forleclede dem til i 1907 at foretage store indkjøb, ua:riseet det store skotske fiske og fisket i Norge og Holland. Resultatet blev, at med ens salget i august gik :fiot til priser, superior m. 3 7, s01·tim·te m. 34, prima m. 33, meget ogsaa mod senere levering, aftog omsætnin- gen paa grund af at de andre sild.esorter var billigere, med stor omsæt- ning af skotsk. Ved denne kunstige høie pris for tysk sild, steg fiskeri- selskabernes lagere, .følgen heraf var igjen, at selskaberne blev ne:rvøse.

Priserne gik nu stadig nedover særlig for prima og sortierte, i november var prisen for prima og kleine m. 2!1/z, sortierte m. 23 og superior m. 30-31. Denne nedgang i priserne rammede alle sildesorter, hvad der fremgaar· af de foranstaaende oversigter fra de forskjellige markeder.

Den skotske Islay sild, rundsaltet med et stykketal 450-500 i tønden, var godt efterspurgt; den egner sig meget godt til røgning og er en overlegen konkurrent for islandsilden og slem for slosilden. Pri- serne begyndte med m. 40, faldt saa til m. 33 for saa atter langsomt at stige til m. 35.

807-

I min beretning for 1906 paapegede jeg endel mangler ved vor saltsild eksport, det ser ikke ud til at vore eksportører har synderlig brug for de vink og raacl, som fiskeriagenterne giver for at fremme vor eksport. Saa mange di:fferencer, som der var i 1907, har jeg ikke tid- ligere oplevet, jeg skal indrømme, at naar priserne stadig gaar ned, opa staar der let di:fferencer, idet kjøberne benytter sig af manglerne for at trykke prisen ned til dagens, eller for helt at komme fra handelen.

Under saadanne forholde har aflacleren at være meget nøieseencle med effektueringen af solgte partier, men saa var desværre ikke tilfældet for manges vedkommende; følgerne u de blev ikke, enkelte partier blev helt refuseret- og gik til lager, andre fik jeg ordnet med en. til fire marks .afslag, hvilket senere, da priserne stadig gik nedover, var den fordelag-.

tigste ordning.

Jeg ved, der er dem, som mener, at jeg skader vor eksport ved at paapege manglerne; tro ds dette anser jeg elet for nødvendig, da den norske silds markeder gaar tilbage og vore konkurrenters gaar frem.

Konsumen af saltsild er, trods den store import af fersk sild, der benyttes til røgning, hermetisk necllægning og ogsaa en mindre del fersk, stadig stigende.

De store silclefiskerier bragte det saltede kvantum op i et tal som intet aar tidligere, følgen blev naturligvis, at priserne maatte ned, men omsætningen af skotsk, engelsk, tysk og hollandsk var meget god, fm·

den norske sild alt andet end tilfredsstillende.

lVIin personlige mening er, at den norske saltsilcls stilling paa de kontinentale markeder er meget alvorlig for os, og tager vi os ikke grundig sammen, kan den blive kritisk.

De norske sildefiskerier er af saa stor økonomisk betydning for }andet, at det er alles pligt saavel for fisker, mellemhancller som for ekS··

portør af yderste evne at anstrenge sig for at bringe silden op i den størst mulige hanclelsværdi; dette kan kun ske ved den omhyggeligste behandling af silden fra det øieblik den er fanget og til den er færdi~~

for eksport, sorteret og pakket saaclan, som de forskjellige markeder fordrer den.

Jeg omtalte foran de mange differencer ifjor; dette rammede :i første række vaarsilden, skjærsilden og slosilden.

Vaarsildforretningen begyndte godt og lovende, der blev solgt mange partier paa leverance; senere, da det store efterfiske kom med billige priser, kom der stad1g nye og billigere ·offerter, saa prisen i løbet af ganske kort tid gik ned fra 18 til 14 m. I denne tid foregik leveringen;

man skulde ventet, at afladeren nøie paasaa, at silden leveredes efter aftale, men saa var ·ofte ikke tilfældet, og følgen var den, at kjøberne benyttede sig heraf. Jeg nødsages til at nævne nogle eksempler. Af den

- 808

tidligfangede pene gode vare var der solgt 7-800 stykketallet var lige

·ned til 600; der var et parti, hvor jeg lod udtælle flere tønder, ikke en 'tønde fandt jeg med 700, derimod var alt mellem 600 og 650, ja lige ned til 572.

Flere partier var· skotsk behandlet paa den maade, at der var 5-6 flor skotsklagt i begge ender, forresten var det noksaa slemt bevendt med flolægningen. Et pent speil, som skotterne er flinke at lægge, og som kjøberne sætter stor pris paa, er der desværre meget faa der kan levere.

Den senere fangede vaarsild var ogsaa solgt som fuldsild uden nogen- somhelst forbehold; dette foraarsagede ogsaa mange differencer. For det første var sildens kvalitet betydelig reduceret, dernæst var silden halv, trekvart og helgydt. Ved besigtigelsen viste det sig, at de fleste partier var blandet med tomsild fra 15 lige op til 50 pct. Jeg foretog hesigti- gelsen pRa den maade, at jeg tog 30 sild ud af tønden, snart opslags, snart underenden og nedi tønden, sorterede dem nøiagtigt, og hvad der blev antaget for at være tomsild, blev derpaa opskaaret i bugen, og havde den en tarm af rogn eller melke, blev den talt som fuld, trods denne fremgangsmaade havde jeg resultater lige op til 50 pct. tomsild.

Nu ved jo alle kjøbere, at vaarsild fuld er ikke saadan som den skotske, men der maa jo være en grænse for alt. Vaarsilden har sin kundekreds, og jeg har ogsaa den tro, at markedet kan udvicles, da den io altid vil blive en billigere vare end skotsk og engelsk, og der er distrikter, hvor betalingsevnen er mindre og man maa nøie sig med de billigste sorter.

Skal vaarsildens marked kunne udvides, da kan dette kun ske ved, at man øver mere kritik med hvad man salter, den senfangede smau- blandede næsten udgydte og udgydte sild lønner sig som regel ikke at salte, desuden skader den det tidligere saltede. Vi bar jo bavt aar, hvor det lønnede sig at salte alt, hvad der var sild, disse aar kommer·

neppe igjen, grundet den enorme udvilding af drivgarnsfisket, og nu rna[~

ogsaa snurpenotsfisket regnes med.

Hvor der er tid og anledning, bør vaarsilden ful elg anes paa. den gamle maade, den bliver hvidere i fisken og idethele mere værdifuld, er den saa pent sorteret, stramt pakket, og hvor eler fordres skotsk pakning, pent skotsk lagt gjennem l1ele tønden og smukt speilet, da vil den ogsaa :finde sine kjøbere.

"Entgratet vaarsild" ser det u el til skal kunne arbeide sig ind pa a det tyske marked. Hovedet kappes og silden flekkes efter bugen, ryg- benet udtages og benene i bugen skrabes bort. Den pakkes i tønder, og de størrelser, der spørges efter, er ca. 1500 og ca. 2000 sild i tønden stram pakket.

Den benyttes til nedlægning, særlig "rollmops :'. \Vestphalen og andre distrikter, hvor arbeidspengene er høie, ser sin fordel i at fRa