'I'El\TDEN"S OG IDEOLOGI :I CMITLLA COLLE'TT~
Ai'!TNANDENS DØTTRE,,
Otto Hageberg
A arbeida med. .~mtmru"lden~:Vøtt:r.e ka:n kjermasi; som å s,ti.ga !L(led den .:::ine f'ot:en i ei t veldyrka kul tur lende med.an Det er sjølvsagt rett når Fra_g---:1ci~ Bull 5kriv om boka at ho står likefrem :for bevi!Bstheten som den :f"ørste norske roman.?v i) 1 )
b l i r e:i.n vonbroten." Det kan ikkje ar~a enn å zlå ein med undring at det er skrive sa pass lite
:Jett:e arbeidet som b l i r p:resezrtert her~ er ein a.v
l BDll:: Pa.aschs9 'dinsnesp Ho"l .. :ml~
~CL~· ..Lg s@
De fire art:lklene i dette he:ftet av NOR-SKRIFT er :farst brukt som innledninger ved instituttseminar på Insti- tutt :for nordisk språk og litteratur ved Universl'~ete'; i
Oslo~
Otte Rageb6rgs aTtikkel om Amtmandens Døttre bygger på en seminarinnledning :fra våren 197Lr, De a..TJ.dre, tre ar- tiklene skriver seg fra instituttseminar i høstsemestret 1974 og vårsemestret 1975, Seminaret var i disse to semestrene del- vis lagt opp som en serie med ett hovedemne: Samfunnsbildet
i noen norske litterære verk fra det moderne gjefu~ombrudd,
De innledningene i serien som iY~e er kommet med i heftet~
er enten offentliggjort tidligere, eller vil inngå l størTe a:;:-be :ider"" .flætikle:ne i heftet forutsetter iblant in.nled=
ninger og inr1legg som ikke er kommet med her 9 men sa~men=
hengen vil vise hva det dreier seg om.
Bg har kalla studien her "Fonnspråk, tendens og ideologi".
Desge ouilgrepa er ikkje heilt presise@ I staden for fo~'msnråk:
kunne sg ~ i alle :fall ei stund ~ bruka ·utt:cylc .. Icet komposisjon, Langt på veg er det komposisjono:analyse eg gjevr men då er u-ttrykket komposisjon gjort vidt, Eg undersskjer både den episke gangenqgden måten personane er teikna og stelte over- .for kvarand:t·-e., Eg dreg i'ig :forteljarens rolle inn i denne cu'lalysen, holdnir>..g, avstand, nærleik t i l sto:f:fet.
Det er eit aksiom for meg at form og oppbygging er me:inin.gsberande i eit litterært verk. Samstundes som vi spør etter korleis hm~dlingsgangen er~ kva slags kre~ter
som styrer dcn9 driv1naktene i uhistorian 9 spør vi og etter ein f'orf'attars måte å tenkja på., Den måten ein for=
f'attar fortel ei historie knyter og· løyser knut:ar~ skaper samanheng me1lom personarp er il"J~je t::Llfeldige kunstgrep som kunne ha vore bytt ut med e:Ln a.nnan f'orteljemåte~ Kom~
posisjon og :form er ein del av teiknsystemet
på sa.:me måten som språket er dete Måten å komponera på
oppfatta og tolka livet og verda. Den diktande :fantasi
arbeider i nokon mon rned bunde mandat :frå denne "tenkjemåten".
HTenkjemåten'1 er heller i:V...kje f'ri~ men bunden t i l forfatta- :rens indivi.dualitetil dessutan t i l hz..ns sa.'Jl:funn:J gruppe, klasseg standt~ dermed også t:l.l ei bestemt tids og ei t be=
stemt saml:""unns måte å opp:fatta og tolka verda og relasjOnar
"Tenkjemåten'' er ikkje identisk med ein
for~f'attars livasynf men er meir summen a""".t :r:iedl?'i tne t&nkar og dei u.medvitne førestellingar~ truer? skikka.r~ normer og verdier som ~~ vil :finnast som styra.."lde og ordn.ande mekanisma_r i e:lt sam:funn og i ei.t individ~ og også i e:i.t episk univers;r Ei t run1a og kanskje meir belasta ord :for det eg he:r har omtala som r-"teP...kjemåten"' er ideologi.& Ein :føresetnad Jfor den analysen av ilintmandø:ns Dø"'lC_t:re som :t'"'ølgjer l1.er, er at tenk.jemåten, ideologien er med på å styra den
Å ana.lysera f"orrnspråket er ein. av d~i vega.ne vi må gå :fo:r å to.lka romanen som ei·t meiningsverk{;
J
Eit hovudsynspUD~t i dette arbeidet er: Amtmandens Døttre er ein tendensroman med ein nokså tvetydig tendens.
Rømanen er sprengladd med indre motsetnader, Det er ei djup indre sp:j,.itring i det verdisyn han byggjer på og ber :fram,
Desse motsetnadene kjem :fram på ulike måtar, Dei gjer det t.d. gjennom språkbruken, som kunne :fortena ein grundig analyse :for seg, men som eg kjem lite inn på.
Motsetnadene kjem :fram også gjennom :forteljarens kommen- tarar og re:fleksjonar, som det er så :flust av i denne· boka, og likeins er tilhøvet mellom kommentar og :forteljing sen- tralt. På den eine sida møter vi ein :forteljar som gjer eit djervt opprør mot konvensjonar og skavankar i sitt samfunn, På den andre sida stadfester ho - som vi skal sjå - på ulike vis dei same konvensjonane, Motsetnadene kjem kanskje aller best :fram gjennom personteikninga og per-
songrupperingane, Lat meg :for ordens skuld leggja t i l at når eg talar om "indre motsetnader" ligg det i det ikkje ei negativ estetisk vurdering, berre ein karakteristikk, Det er elles nett. desse motsetnadene som gjer verket inte- ressant som kjelde t i l sentrale tankeelement og :forøtå- ingsmåtar hos Camilla Collett og heDI1ar sam:funnslikar,
Handlingsre:ferat.
Handlinga i Amtmandens Døttre går føre seg i norsk embetsmaDilsmiljø på landet først i 1840-åra. Mesteparten av tida er vi på ein amtmannsgard ei dagsreise med heste- skyss nord for hovudstaden Kristiania,
Amtmanns:familien er amtmann Ramm og frua Marianne og dei tre yngste horna deira Edvard, Amalie og So:fie, Dei to eldste døtrene Marie og Louise er gi:fte. Marie er alt død då :forteljinga tek t i l , Louise spelar ei viss rolle mot slutten av boka. Handlinga tek t i l i oktober 1839 då cand. jur. Georg Kold kjem t i l amtmannsgarden for å vera :fullmektig og huslærar, men den eigenlege handlinga opnar i mars 1842 då Kolds ven cand. med, MUller kjem på vitjing
at Kold b l i r forelska i Sofie som i mai same året k,jem heim frå e:Lt opphald hos ei ta..r:d;e,, etadsrådinnen~ i Københe:u·n.!>
Tilh0"Vet mellom Sofie og Kr_.ld som vi gje:nnom små tilbakeblikk f'år vita var stengt og spent f'0r Sofie reiste t i l Købe:n__ha:vn0 utviklar seg utover denne somJnaren, Smått om senil b l i r dei begge klår over at dei er sjelel·eg stemde !'or kvarandre og glade i kvarandre o Ved månadsskifte august/september openberrar dei sin kjærleik for kvarandre og a l t ser nokre timar lovat""'"lde ut ø
kvelden kjem atter MUller på vitjing. Kold tarer i~~je dele si lylr..ke med han~ i angst løyner han s:Ltt indre og seie-r kjekt at han slett ikkje elskar So:fie, han berre leikar med
henne~> Ved ei lagn.adens lu.1;1e :får Sofie høyra. dt3nn.e samtalene- Ho trur det Kold seier t i l .!-ruller og ho vil aldri meir
Forholdet går over styre Seinare same hausten rei. ser a..mtn:an.tJ.s:familien på vit jing ti. l prosten Rein, enkje=
mann på ca. 50 ar. Rein blir forelska i Sofie, han Irir t i l ht9rL'!..e 1 men f'år j_kkje nok o ordentleg svar straks t' Ett-er ei -t besøk hos syster si9 Loui.se~ som er ulylckeleg giftj; dreg Sofie hei.m a-'~t & På sin snedig måte :får mora henne t:il å sYara ja på frieriet frå Rein i mars 1843& C-eorg Kold som har :f'lytt :f"rå a.mtmannsgarden t i l Kristian:La får høyra om dette., Han bryt saman~ men kjem seg så pass at han lcan dra t i l amtmaimsg2.rden for s. tala med Sofie ro Han kjem dit dagen for So:fie og Rein .skal gifta seg,, den L juni 184Ja Han prøver å oppklåra mistydingane og greia opp i :flokane mellom de~ to9 men no er det ingen veg attende for Sofieo Ho blir g:i:ft wed Rein& Vi møter perso:Eane att i ein epilog som nok foregår nokre år etterø
Den tyd~l~ tendens.,
Dette ar ho~~dhistorie i enkle grunndrag, GjeYLnom denne historia vil Camilla Collett demonstrera dei alvor~·ege
:følgjer av den støbegodsopdrage1ssnH unge kvin..l'"1er fekk" Dei lærte ikkje å tru på sine eigne kjensler og dei vart lett bytte og rov for til:feld:i.ge hendingar som kunne f'å lagnadisæ
karakter og knusa lykka med e i t slag, Dei lærte seg t i l Den norm dei fekk å leva etter~. var den som b l i r f'onnulert av f·ru Re.rnm
16Jeg har opdraget dem sæde=
ligtii e~fter Gru.ndaætninger som pass\s·r si.g mere for Livete O:Jeg har tidlig lært dem at skjælne melle·m en indbil t og en
Det Gr deres Be~-temmelse s.t blive Hustruer og Mødre~ ikke at spilde si.tt Liv med at ruge over
Det er f'ru Ramrns møysom- melege årelange g-jerning som slår ut i blom når Sofie får sådd t v i l j_ seg om Kolds kjærleik og ho i sjeleleg :forsvar lukkar seg omk.ring seg sjølv og aldri meir v i l tala med
Det er :fru Ramms verk som ber :frukt når So:fie bøyer urma og g;ål' med på å gif·ta seg med Rein<i'
Collett ønskjer med dette biletet frå livet9 er å slå eit slag f'or det uforderva og ekte kjensleliv~ f'or den natur=-
de i korn.mentara~r :fort el jaren gje"'? ø I det :føreordet CamilJ_a Colle;tt :forsynte tredjeutgåva av romanen med = i 1879 står det klårt at ~~Tni i Sartdhed~ således som vort San!funds- reglern®:nt engang er ordnet og vedtagetp beror den kv~nde=
!ige Lykk$ ku:zg på en f .. 1ulighed~' et blot og bart Træf 9 om=- trent ligeså ber-sgneligt som Udf'aldet af' en Træk.rring når man har et Lod i det store garanterede Statslotteri". "1 (s"' 5)
Eg· har :Ln.gen :lnteresse .-~.t'it å dementera at CaJJililla Collett meinte å leggja ein klår kritik.k i~"l i skildringa :L
Likevel, det er :ikkje dena"'7.e tendensen eg er mest ~nteressert i; men i dei sider ved livsbiletet og vc:;:rdisystemet i boka som gjer denne tendense:r!_ prcbleme=
tisk&
l)
Alle sidetilvisingar t i l i\.rntmandens Døttre er t i l utgåva ved Ellisiv Steen0 Gyldendal~- St~die:fakler 1969,Vi skal ->o1"enda tilbal<>~ t i l handlinga som vi la;* st har skisserty eg t i l nokre av dei personfu'1.e som er me_d i d·en.n.e handlinga_,
handlinga!, kjærle:Lkssoga om Sofie og Kold og st:LlJ.-s. s-r;::;;:t_"'s-:nålet Vi kjem t i l å gå omvegar før vi kjem tilbake t i l tendensen,
Kva er det som er dri·'\..-1naktene i h.istoria om Sofie og Kold? Kva slag krefter er det som får dGn t i l å utvikla seg, som ho gjer, på godt og på vondt? Kva fører dei to saman, og kva er det som skil dei frå kvarandre att? Når det gjeld spørsmålet om kl.ra som skil dei :frå k: .. raran.dre~
har vi alt nemnt :fru Ramms s t i l l e arbeid med. å grunr.tleggja.
holdningar j_ Sofie men eigenleg spelar dei ei sekundær rolle i handl~ngsutviklingaG Det høyrer med t i l ironien i. f·orteljin.ga at f:tu 1\farianne Ra.<nm slett ikkje vi.IL.~ fram med det ho vil, Ho ønskjer først :f'or Amalie og s·einare :for Sofie at dei skal b.li gif'te med .Kolde Det er dulde krefter som motar-beider hennar ønskje om å sjå Ko.ld og Sof'ie som par&
Men kva slags krefter er så det? Vi kcu1.. og st1lle spørsmålet; p k-ven er subjekt i romanen9 kva slag per sonar er det som verlzeleg handlar? I første omgang kan v:i gje eit negativt svar~ Det er i alle fall ikkje Sof'i.e og Koldo Det er som om dei ildcje er sjølvstendige personar med fri<=
dom t1l å forma sin eigen lagnad~ På ein subtil måte blir dei gjort hjarteleg avheng·ige av,, og dei blir hjartelaust utleverte -til bipersonar som dei må forsvara seg :imot"
Det er ik .... kje ~ ,;.om gjer dei ufrie~ det er ei no:cm de-i er of'fer f'or" Men det er og e:i norm som forfattaren ~~apt kan tenkja bort for personar som skal vera helt og heltinne i de::n..tJ.e verUaø Ar.mlei.s sagt, Ca:milla Collett er i si :fram=
st~lling og i sin ter1kjemåte avhengig av bipersonar :for å få handlinga t i l å utvikla seg og gå vidare. Og det er ilr..kje så erilielt som at dette er ein tydeleg refleks av det f~~
Ramm ål eine s ""cå:c f:or liJ Camilla Collett kan. :Lkkje te!'..kja fram ei historie der helten er fEi~ Det ser ut t i l at pas- siviteten eller mangelen på aktivitet og sjølvstende hos
hovudpersonG.ne i. nokq-n mon heng saman med deire. ~~~~a
7 Noko meir om bipersonane~
Dei- •xlktigaste bipersonane i hand.lingsut-~riklinga er :M-Ulle::c9 Lorenz Dei gr-i.p ir..._n i handlinga og i 1:-.orholdet mellom Sof'i8 og Kold kvar på s"in
_li:..v desse g;jev :f\1arg.:ted~he ude-lt posit:Lve impulsar etter
gjev henne -v·llkår f'or ind:rce kongenial kommunikasjon med Kold, både i den tida som ligg før notidshru<dlinga og som vi læ:i"er å kjenns. gjennom retrospeksjon og iiTi'>af'or notida gjennom dei. oppteikn.ingar ho testa.l'flenterer t i l Kold når ho er d&de Ho er m,eir enn n.okon annan talerøyr for :for:fatta=
ren, det er :Udzje :for ingenting at liargrethe har mange trekk sam.s med den C8.ll1i.lla Collett vi lærer å kjenn..a: gjeTI...~t-:a.om brev og dagbøker frå ungdommene
Lorenz Brandt og Muller derimot representerer begge negative impulsar for Kold - eg for Sofle~
11nga0 som er avhengig av desse personanee
Men ild<:je :for hand- Både Ml.Hler. og Kold er fraJnstel te som andre pr:insipp e~""'l M\lller"'
er rett nok ei.n som Kold er bunden t i l9 vi veit at
Muller
har teke seg så mykje av Kold i ungdommen~ men Kold er like=
vel redd hane
Muller kjem truleg frå eit lågare sosialt lag ea~
den r-ike og høg·t danna Kold~ han har nok ein ·kondisjonert bakgn.rrm9 men vi :får vi ta at han har mykje godt mått slå seg fram på eiga h~nd~ og h8~ har l i t t etter l i t t fått ei kynisk li.vsoppfatning som Kold kjenner at han rnå verna seg imot c MUller har tydelegvis ikkje den rette sansen :for dei former og normer som vi forstår forteljaren ønskjer ein ma.n.n. bør ha tl Også i den ytre karaLk:teristihl:en l"øpar dette seg, rmller har "ikke meget godmodige øine" (s~ 14) står det, og når han kjem inn i boka er han kledd i "en skjødes- løs, nesten lurvet Reisedragt" (s. 14), og han blir stelt i tyde leg kontrast mot ~Kolds smukke 9 velpleie.~ elega:"'lte og par!-..ymerte ytre e lolen viktigare er det at I~illers id{;verd står i motsetnad t i l Kolds. Han er individualistisk, hans tankar ligg nok i kan'cen av det som hadde vare den trygge, kondisjonerte normo Hans kjærleiksoppfatning er k)n~isk og
Slu·dder alt sammen hedder\~ (sø 17) ~- seier han t i l Kold~
Båc1e f'ørste og a.K1.dre gongen han er på amtmannsgard-2::-l. s·,c.je~a:r vi at I\fUller som type represente:r·er noko som skaper a.:ngst hos Koldø og som Kold må forsvara seg imoto Og den måten M"S_ller blir skildra på, seier at forfattaren held med Kold i det,
Lorenz B1:andt er ein annen typeo Hart er ein f'or'"""
drukken studen-t g ant: en :frå bondestanden eller son t i l ein lågare embetsmeJhl. eller handverkar~ ·mora hans, enkjef'ru Brandt er t~tulert madame& På grunn av sine rike evneT og s i t t spru_dlande gemytt var han ein velsedd gjest på amtmannsgarden før9 for seks år sldanø Då h&~.L i juni 1842. vender heimatt t·orf'ylla og med eit dårleg rykte,. b l i r han lite omtykt, Det er klårt at dette er ein person som
lever i utkan~ten av det kond.isjone:t'te sarnfuru.1.~
uglesedd og 8kaper &..,;."'!..gst når han vil ha konta.:kt~ og~ han f·rarn:"""
kalla:r ve:i..'"'neinstj_p_]_ct ::1.år hail nærm2.r segø
Både HUller og Brandt er altså persona.r som ho~lud=
perscna..ne ns.turleg :forsva.rar s.eg imot"' 1-ien dels fordi. de:i er slik0 set dei b.andl.inga i gang og fører henne: vids_rec- Vi skal sjå korleis han.dlinga. er gjord t i l ein :frun.ks-jon a"''J"'"
Mill ler og Bra11.d""'Gs nærvær og av Margrethes Blade <n D-ei første åra Kol.d er på amtma .. n.J.""'"lsgarden skjer det ikkje så mykje
I si.n isolasjon er han tilsynelatande heilt passi""!,rr.
jar, vi Iår· jrurrvel Y i ta 2.t eigenleg har han søkt 5eg d:i t .:for å f'å hø-ve t i l å vera åleinef han har rømt f·rå k:'-viiUler og krav og l{.jærleiksvonbrot i ho"'rudstadeno Camilla Collett gjer han heilt avhengig av impulsar frå Wuller for at han skal byrja å teiLI<:ja og fø:J.a, eller i alle :fall t i l å bli klår over kDrleis han :føler~ Den viktigaste funksjonen Mullers første gjesting på amtmannsgarden har, er at han då blir katalysator for Kolds indre liv. Dei to venene talar s:a.manlf og HUller e:r 3vært interessert i kva :forhold Kold har t i l amtrnannsdøt;:-ene.,. Han spår at når Sofie kjem heim frå ICøbenhavnt vil Kold bli forelska i henne<!>
omgan.g blæs Kold a·v det 9 men så hej_ ter det z
I første
9
lVI-tlller ve.r reist" Ko1ds :r·ørste Fe:lelse ve:r en Lettel~3e.s Hans :fordums lærer var optrådt med sin sæd"'"~.ranlige Overlegen.hed og med et Krav på gam...~el Fortroli.g-hed? som Kold ikke mere kunde yde? men i.kke hell.er he,•,rde Hod t:Ll at unddrage harrz"
f1e·n dette Bes~"B·gr hvor kort det end havde væ:a....,et9
efterlod imidlertid Spor i vor Vens Tilværelse som ha.?J. selv ::Lk .... tce merkede a Den idylliske
hed9 som han. havde rost sig så af r· havde :fået et betydeligt Stød~ De:c var koi?lmen en Uro i harts Sind~
Snart drogez hans Ta_nl,er hen' mod tidligere Forhold, hvorom Erindringen var bleven oprippet i hans Sam- taler med den gamle Bekjendt, snart betoges han virkelig af' den Ængstelse, at MUller kunde have Ret, og at det f'rivillige Exil, hvori han :for Øieblikket
s:Lg så vel, dog kunde v:Lrke slappende på ha.ns og he~nende på hans Udvikling. (s, 25)
Det er altså l'i"J.ller som opnar :foz· den indre t:Llnærm:Lng mellom So:f:Le og Kold. Han sanl<:sjonerer på ei t vis umed- vitne krefter for Kold og let dei ~å koma ut i melr ellar mindre medvitne tan.karø l"len det er slett ikkje Ioiuller åleine scm :fører dei to nær kvarand.re~ MUller er no ute or soga he:ilt t i l han. kjem attende på seinsorrm1aren og b l i r den vonde katalysator for Kolds angs.treaksjonar og får vår helt t i l å lø;'D..a seg bali: d.e :i orda som b l i r åra;ak t i l katastrofen o- Men når det skjer ei vidare tilnæTming mellom Soi'ie og Kold utover sommaren er det andre bipersonar som grip inn og tvingar :fram handlingaø
Lorenz Brandt spelar den mest sentrale rolla. Han er i alt med i :fire-:fem episodar kvar gong han dukkar opp f'remjar han har.tdlinga9 dvs" han er ei d?iYkraf't i ut=
v:iklinga av k,jærleiksh:istoria~ Første episoden han er med
i~ er den 20 siders forteljinga om ein landtur~ Den fuiJJ.csjon landturen har innafor det episke univers er nettopp å føra Sofie,y Kold og Brandt saman"
vekkjer han angst hos Sofie.
gen kjem~
Når Lorenz dukkar opp her, Det helter då han første gon-
Sof-ie~' der havde truY....lce.t sig tilbage5 stirrede
blot på ham med Blikke, hvori Moåbydelighed afvexlede med Skræk" Hun søgte f'ox'·gjæves i disse oppustede~
rødlig bly:farvede Træk, hvori alle lave Lidenskaber strede om Pladsr Sporene a:f :fordums Skjsnhedo (s, 65) Likevel blir ho åleine med han på turen_ innover mot sætra, og då kjem Kold som ein reddande eng·sl, T:Ll denne tid har Kold vore tvilende i s:L holdning t i l So:fie, men no vaknar
normer o Kold er no den edle kondisjonerte SO!B kan rc::lda si dame :frå pøbelen"' 1'-'Ien. det er Og ei t slag s ja::Lusi f om val--,:~=
nar hos han når Lorenz v:iser si. interesse for Sofie ~g ho ikkje av-viser han tilstrekkeleg sterkt. Han sit og ser på henr1e og no er alt dette t i l stades semstundeslit som ein gryande kjærleik:
Kold følte, at den Gådefuldhed, der havde indhyllet Sofie, nu stod på Nippet t i l at løse sig, og at hendes egentlige Væsen var i Begreb men at stige ud som Puppen af sit Svøb, Dette voldte ham en besynderlig A:rigst. Nu kunde det ikke undgåes mere, Det halv- drømte Billede måtte f'uldendes = eller forstyrresc Han kunde j_kke få Øi.nene fJ..-a hende~ men det var ikke langt f~ratl a.t han føl-Ce en Uro9 htrergang-ht.---m åbnede f.lunden for at s:Lge Noget" Til Lykke var Sofie temmelig taus,
Ifvorfor skulde hun '.'ære anderledes end andre sagde han t i l sig- sel"'Frc medens hruL oppe fra Ea.lc..."ken med Øinene fu.lgte e:t1.hver a:t_, So:?ies Beve2gelsere Har·
jeg i.kke f·ø-:c ladet m.ig bedrage Hvcn .. ~,f·oT skulde
hun '!.lrrdgå er Kvindernes
denr1..e er den deres Sjele som et us;•nligt Hvor<Led.es skulde det:1"';e s-tahlcels~
f'ox-·sømte Ba.1.-n ha~re undgået den? Dog måEke netnp s f'>)J:di hun er forsømt" Kunde de b]_ot vokse vildt "-)P solli H~Ti.d.t ,jørnen7 ku-1.1.de man holde dem denne neder=
drægt:Lgs Fork..,,rakling ~ sorn de kald er Opdragelse $' -~)rn.hyg=
gelig-t i'ra Livet o Q {} So:fi~ er naiv og hun har levet :m.eget O? jeg vil -;-~re snil mod hendet,
vis ,jeg kan. e a It Hun er dog -yr .... dig!
he:nde v i l jeg nettt-:p være strengw udeJ:1.
H·v·:ls h.un i..J:Cke· mere end de Øvrige at vurdere de-'c Ægt'-e i si_n Sjel~ hvis hu.n.
ik.lce karrig·5 ubøn.l1.ørlig bevogtede det~' med grænse=
løs Stol t}].ed! & Q o Hvis også hun bortskakrede det i. en u.mode:.>.1. F0lelse Bønhør I_:g,~~ In~;; Sofie;;
f'ørend L~ elsker selv & ø o Og gj_ver Du deru.'"""le Følelse
~~e~Ji~-'L~~j;tl~Lsl~lr.J"~~ey::.._i!'Fl{:e • , , O, kunde hun være sax1d~ sand$ sa~d! ".v" Hvor :fi~o .. og svæ-Iende er hendes Skabning9 når hun reiser sig fra den bøiede Still:ing! o".~ Når hun slå::t."' Blik .. ket op~
er det? som om det havde skjult en dyb~ grublende Ta1L'k..e v og når t.n .. m . .så vex:tder det :trygt somt 9 bedende mod os l.l er det~ som om hun sagde~ Har jeg :fors0-:m.t Noget o ·vær iY~e vredq og da er hun ideJ_ Opmærksc-mG"""
hed mod .... tl.lle"' Hun ha:c S01."'te Ø:Lne 'li tror jeg e
Besynderlig :il. Ok har hendes Blik aldrig t::r"1A.:fi'"et mit~
At hu.:n gid,$r tale med denne Lorenz Hu:rt 3milsr t i l ham~ ,. ,~c. Hvor kru"'l .. hUJ.E. den fordr-tikrie
l l
Den st~kels Sofie anede ligesålidt, at hun var Gjenstanden for denne lange Betragtning9 som at Lorenz ~ s Gaclanteri gjaldt hende i Særdeleshed.ø
(s,., 'fl+ f'..,) Lorenz1 nærvær er altså med på å kana,lisera Kolds
kjensle~"" i r e t t leiv mot So:fie men heller -:Ll~::k.je der..1.11e episoden :fører dei to heilt saman9 det er som om us3r:nl~ge
Kold kan ilclc.je ta kon·taJ.-ct ø Det må skje meir f·ø"j_"" han to rer vedkjen.;.-.r,.a sine kjensler for seg sjølv c Jl,ofen så kjem ein episode som :får varig ver1<21ada Ein. dag meda...?J. Kold ~amtalar med amtmav..n.en om kul turt i l standen i l an=
det, h~}Ter Sofie på, og Kold legg merke t i l hermar ynde og he:p_nar danna vesen!? og han lengt ar då mot ei t høv-e som kan løysa den spenning som er i han og få han t i l å nærma seg So:fie, "Han :følte da en stor lyst t i l at drage hende ind i Samta1Em9 men det vilde aldrig rigtig :føie sige Den Tilbageholde:ril..;.l-ted han hs.vde plantet mellem dem\} forekom ham med
Et
både pinlig og tåbelig~ og han lurede nu blot på en Anlelli"'1.lng der let og af sig selv kunde løse deno Den kom9 men g&-":u;ke ander ledes~ end han ha~rde ventet G En Begivenhed9 us:rnllg for de Andre~ men som dybt greb ind i hans Indre, gav hans hele Forhold t i l den un.ge Pige eR!. Fa.x-v-e\:1 en B-s'tydni:ng9 som det: måske elle:r-s aldrig vilde have :få et" ~~ (s, 98 f',) Det som f'år den store verknad rer Margrethes Blads og den rolle dei spelar, skal eg newne l i t t rneir om sei.nare* I de~ane samanhengen kan vi berre atter rninr.:La om at også her e:r det ein biperson som grip :Lnn. og får ting t i l A skj&eDet ser ut t i l at Sof'ie iJrc.kje er klår over :,t ho har va:r111e l{:jen~ler i' or Kold :før ho ein dag får Lo ren z på vit jing på roillillet s i t t , Han f'rir sa a seia t i l henne, Ho avviser han i angst og med avsky~ Då mi:n.ner Lo ren z hernLe om at det l;:ao.skje er Kold som er årsz.k t i l det: "fo..ha jeg forstår,
skarpt på hende~ En k,den har trengt sig mellem dig og mig, Det er altså dine beskedne Skrupler, at Du ikke var dette Kald
voksen~ Men mig narrer &u ihl~e se blot hvor red Du bliverl Så har han dog lusket sig ind i dit Hjerte denne glatte Vindbe:utel"' ~f Sofie jagar Brandt på dør• ruen etter
han halr' gått 9 hei ter det: "Da Amal:le var· gået • lliF .. ked:o So!'ie sin Dør~ et Rov for nye 'I'arJcer og Bevægelserø På Lorenz Brandt tenkte hun ikke mere~ rr~ Slik endar Iørste del av boka.
Men ei endå viktigare rolle for handlingsutviklinga Bra.,,dt den. dagen Sofie og Kold opnar seg for kvara:ndreø Lorenz har lok~~a Sofie med seg ned t i l grotta og overausa.r heJrme med sine kjærleiksord., Og det er den de- moni og råskap som følgjer han her. som får Sofie t i l å bryta ut av sin passivitet og erklæra seg :for Kold når han kjem som ein reddande engelo
Her gjorde Sofie en fortvivlet ft_nstrengelse f'or at komme forbi, men Lorenz sterkere end hende9 stødte med et eneste Fodspark Kloppen0 som tjente til-Over=
gang over Åeng tllside~ Ved den~e MruLøvre kom han no~
get ud af Ligevegten og greb e~ter Sofie hvem Skrækken nu i den Grad ove~ældede~ at tabte al Besindelseo Lidt mere Er:faring vilde ha"'<xe lært hende, at her var mere ·en indbildt end en virkelig Far·9 hånden., En rol::tg 9 f'rygtløs Opi"ørsel v i l de ganske have holdt ham indenf·or Skrankerne ,~ Det blotte S;rn. af hende havde jo allerede ladet ham glem=
me si.ne feige 'IYusler., Hen den attenårige Frygt ræso:n.nerer ikb:.e:7 den er :Lnst:tnktrnæss:Lg?. ubændig@
grænseløs ~ den c;7erveier ikke 9 den skjæl "trer blot i Råhedens Nærhed,
Med et Skrig styrtede hun tilbage mod Indga_ngen, men d.a Grotten lu.1Llted.e Hulveien og :følgelig ingen T:ilf'J..ugt k-unde yde hende~ klatre de hw.'1. med Skræk=
kens Behæn.d:ighed op ad de bratte Klipper, Det lyld~e
des 11.ende at nå Nidten a:f den steile Brink, og her blev hun hængende uden tilstræF~'keligt Fod:fæstefl k.ls.rn=
rex:i.de sig t i l en skrebelig B-askg der h~:rert Øieblik truede med at give efter, og råbte alt hvad hun kunde om Hj2lp. Nedena'"lder udtømte Lorentz sig i de ynl.;:eligste Bønner og Klagerl' og dsn grå Pudel stemmede l me~ved at hyle af fuld Ha1s ~
Mæ~ sige ikke at Virkeligheden mangler geniale Momenter, Ingen Oldtidens bevingede Gud, ingen la- f'ontainisk eller claurensk Roman.b.eJ.t kunde i et lig~
nende Tilfælde være komrnen rnøre ~ propos end Kold kom i dette Øieblik. I et Nu havde han stødt Lorenz tilsi.de og med et kraf"ti.gt Spring nået op t i l den Ængstede0 som roed et Henrykkelsesskrig kastede sig i hans A17me ~
Hvorledes han kom over len med hende derom melder HistorJ...:~n:l intet Pålideligt men den 1~ortæl1er9 at han :førgt st®..ndsedefl da han nået Ledet "~red. d~
to store Grru'1er11 og at han her sagte lod sin Byrde glide ned på I·1osseto
i--leri So:f'ie Blog Øinene op og kastede sig hsd"t:ig om hans Hals igjen.
O slip mig i~J~e, slip mig ikke! bad hun, Har vi ikke lidt nok?
Hvad siger Du, Sofie! ••• Det er mig, det er mig~
" ' ' Sofie ø ø o Og Du tilstår det! O sig det igjenl Ja, ja, jeg tilstår det, sagde hun, og hævede de
s~crålendc Øine op mod han'• Jeg har sagt det, jeg kunde ik1~e andet • , • Forstød mig nu• hvis Du kanl
Du k&JtA dc=:t ikke g
Hvormange Ord de Elskende f:ik sagt? ••• Måske i.k...'re 2t eneztea De kyssede hina-;1deni> de kly"Tlgede sig t i l hinanden, i en så lidenskabelig Jl..n.g·st, som om de anede dette Øiebliks bi ttersøde Be·tydning :for hele Livet, •• ( s . l 7 6 L )
Førebels oppsummeringø
Alle dei døma eg har drege :fram har eit sams mønster.
Bipersonar utlø~ dei avgjerande handlingsimpulsane hos dei to elskande, I von om at dette mønsteret er synleg.
let eg vera å gå inn på fleire skilde episodar og eg hev~
dar på nytt at det er eit komposisjonelt særdrag i J~tmandens
~~. at det er krefter utanfor hovudpersonane som får dei t i l å bli klår over kor dei står, kven dei er, kva dei føler og kva som får dei t i l å handla, Men desse handlingane er då vernehandlingar som dei utfører f·or å ta vare på
s i t t inste. dei opplever det biperson~<e står for som eit trugsmål. DJot sin eksistens og sin integ-ritet, Dei reagerer ufr:itt i a.ngste Den aktivitet som blir skapt er i stor mon den danna verda sine sjelelege reaksjonar mot det :farlege og demoniske og uvisse i ei trugande verd med andre normer og idear SILVl dei sjølve har, og :forf'attaren har.
Litt rueir om GeorR Kold.
Dette komposisjonsmønsteret har altså ei meining9 og her kan det nok seiast meir, Den passivitet Kold vis•er er ein del av hans personlegdom, ja, er ein del av det sjela- lege særlaget som gjer han t i l ein naturleg helt :for Camilla
For å gje de~qe påstfu~den betre grunnlag, skal vi frelsta å nærma oss eit svar på spørsmålet kven no denne Georg Kold er.} Kva får vi vita om han og dlei verdiar han representerer. - Med ein viss rett kan det seiast at han er l i t t f'jern. og konturlaus, men vi kan danna oss sit visst
bi1ete av han og koma nærmare kva slags drag ved han Cc~i11a
Collett gjerne vil framheva. Den mest utførlege karakteri- stikk frå forfattarhald får vi på s. 118f~:
Georg Kold var en af disse Naturer, om hvem man '~an
sige, at de opdrages ikke, de eier Dannelsen og dens Ynde som Vuggegave. Han var modtagelig, og en varm og let henreven Følelse, en Karakterens Renhed op- rettede hos ham, hvad den måske manglede af Styrke.
Opvokset i de ensomme Bjergtrakter, hvor hans Fader eiede og drev en af Landets betydeligere Gruber, havde denne Afsondredhed, hvis Oplivelse, næst de få Fremmedbesøg, Sommeren tilførte Huset,for- nemmelig bestod i Læsning af hvad dets ganske vel udstyrede lille Bibliothek eiede af Skjønliteratur, kun altfor meget befæstet disse ideale Forestillinger om Livet, som er så velsignet at eie, sålænge man - får beholde dem. Lykkelige Familieforhold, et Hjem, hvor han blot havde lært den Harmoni at kjende, som Velstand og Dannelse forenet formår at skabe, var heller ikke skikket t i l at forstyrre det Illusoriske i dette stille Drømmeliv.
Så nåede han umærkelig de År, da der skal lægges en Livsplan. Da han ingen ret Sands havde for Faderens Bestilling, lød den på: Kristiania for at studere. Med den mere praktiske Del af hans Stu- dium gik det her kun så som så. En nødtørftig-Inter- esse indbragte et ligeså nødtørftigt Resultat. Til- værelsens ideelle Side med dens Fantasien mer be-
skjæftigende, dunklere Opgaver og mere løftende Re- sultater drog ham, den Ensomtfostrede, Drømmeren op- pe fra Skovene, anderledes t i l sig. I de såkaldte abstrakte Studier fordybede hans ig nu, da alle Midler dertil stod ham åben, med dobbelt Iver, og Menneskelivet, det levende, bevægede Menneskeliv, hvori han så sig stillet, syntes ham det bedste,
sikreste Medium t i l at tilegne sig det Læste, for- klare ham det Dunkle og løse dets Gåder. Og det drog ham med mystisk Magt ind i sin Hvirvel og bød ham Belæringen, sin Belæring, ak altfor villig imøde.
Man vil mindes, hvorledes han i hint Brev, stilet t i l Mfiller, omtaler nogle af de Erfaringer, som han her havde indvundet, Erfaringer, der rigtignok på sin Vis redeligt delende, lod Alt, hvad de plyndrede ham selv for, komme hans Menneskekundskab tilgode.
Ensomme, sensible Sjele eier fortrinsvis Hulspeil- evnen t i l at samle dybt og stærkt, og således kom det, at mange af Tidens Problemer og Spørgsmål anelsesfuldt gik gjennem denne unge Sjel, inden de endnu havde vundet nogen ret Form i den alminde- lige Bevidsthed. Han levede og åndede i dem og gav dem undertiden i sin Varme Udtryk ved Leiligheder, hvor det havde været bedre at tie eller at .tale om noget Andet.
15
I disse si.ne Bestræbelser !:or at klarg,jøre sig Livets mere ideelle Fænomener i deres ~orskjelli.ge Grene a:f Videnskab at' Kunst Poesi, havde han heldig over~tået det kritiske Pu:n.kt9 hvor man. dr~mrn~e~"" sig Gelv Digt~r og For:f'a:tter '"<TL~,.det hen t:il at bli ve et Stykke a:f en og en ga_nsi-=e :fJ_i:n.k Stilist o
I ArntmaTld~ns Hus havd.e han fået god Tid t:i1 at :tortsætte sine Yndlingsstudier"" H"t~·o9 d~r hawde seet ham i det :første A:fsni t a:f hans Kristiardaophold, vilde imidlertid nu :fm~det ham helt :forandret. Han havde ret heldig uddannect vor Ungdo;ns Insti:r>_l.ct • at dri>_ge øn usynlig Rustning over sin. lettest an.gribe~
l:ige Side·. I den· Kunst at dæmpe ethvert natu.rli.gt Udbrud a:f Fæle l se og synes uberør·t • hvor han mindst var det kunde han måle sig med den Bedst~ •••
Farlige. a1t:for kunstige Pantser• der undertiden ender med at kvæle sin egen Eiermandl (s. 118 :f,) Kold er altså ein person som skil seg ut :frå den store mengda9 han er rneir kjenslevarø Desse eigenskapane kjem og :frco.m i de·t vi :får vi ta OM han. i andre retrospek- tive glimt" Han har studert i Kristiania, Der har han slutta seg t i l intelligenspartiet9 og har vore oppteken av tanken på "at redde det borgerlige Sam:fund fxa Undergang~
s, 38). l''ien jamvel intelligenspartiet er hac'"'l. misnøgd med•
og han dreg seg UJID:J.a deira aktivitetar og, "Idet hele taget9 " slcriv han.9 "tror jeg ikke at de egentlige moralske Tilstande artede sig så meget bedre end under de gamle For- hold, kun føltes Nødvendigheden af at optræde med lidt mere P~stand" (s. 38). Og det er nok ein samsnheng mellom anstand og passivitet hos han. Sjølv er han xramleies be rar av e:i t høgt kul turideal han har hal de "Raa_hedens Nissen utanf'or~
Vi har jo slet :ll'..ke nået den gamle Kul tur endnu, end sige densUdartning, vi er, så at sige hoppede over den, vi h'L'11.de trænge t i l .Ad&k i l l i g t af' hvad bedst den havde at yde lidt mere Idealitet i vor Stræben, lidt mere Styrke t i l at elske og Styrke t i l at hade, hvad der hades bør - lidt mere Respekt :for Farmerne, lidt mere Agt for KvLnderne og Sy:n for hvad de rette- lig betyde og kunde og burde være , , . Har vi Noget af dette? (s. 4J)
K,jærleik6n er i røynda Kol ds hovudinterease • sl:ik er det no9 jamvel om han er passiv• og slik var det i Kristiru.'liatida hana ø Då han studerte tok han t i l å eøkja
f'or han har f'ørestelt seg kvinnene "som jeg havde seet min Moder være det, Sjælen i hele sine Omgivelser, Initiativet t i l alt stort og godt," (s, 42) Han trulover seg med Konstance W,, men ho kan så visst ikkje tilf'redsstill~ hans lengsler og f'orventningar. Denne gongen syner han aktivi- tet og handlar: I strid med all etikette bryt han trulo- vinga, f'or å ta vare på si sjel, f'or "I min Sjæls dybeste Grund havde jeg f'ostret disse Forventninger" (s. 42), Etter brotet med Konstance er det han dreg t i l amtmannsgar- den f'or å søkja isolasjon og passivitet, Før han dreg er det han tref'f'er Margrethe, som spelar ei så stor rolle f'or handlingsutviklinga i romanen, Ho er sjølv vonbroten i kjærleik og har også søkt passivitet. Mellom dei oppstår det eit "smukt Venskabsf'orhold", sjølvsagt utan erotikk, Ho er eit særtilf'elle mellom kvinner, ho kan bera "Und-
tagelsens Martyrskab" i strålande isolasjon, med sin kjærleik innkapsla t i l privat tempelteneste, Kjærleiksidealet hennar er Ånd, Elskverdighed, Skjønhed, Gratie, f'orstår vi av hennar Blade. Til Kold skriv ho spesielt i desse oppteik- ningane at dersom han elskar "en ung Pige, der er ædel og elskværdig", så bed ho f'or henne, ho må behandlast med varsemd,
Er det en ung Pige, der er ~ og elskværdig, o, så ber jeg f'or hende! ••• Behandl hende varligt, krænk hende ikke, Vær ikke rå og sig; denne unge Pige elsker jeg, hun skal blive min: men sig: denne unge Pige vil jeg bringe t i l at elske mig, hvis ikke, må jeg f'orsage hende, Overf'ald hende ikke, så hun f'orvirret over dette Overf'ald rækker Dem Hånden uden at kunne besinde sig, hvorf'or hun egentlig gjør det, Lær hende at tro på Dem; kan De ikke vinde hendes Tillid, så anse Alt f'or tabt, Lad hendes Følelse modnes gjennem en dyb og inderlig Vurderen af' hvad der er Bedst i Dem, Som Mosten vil den have Tid t i l at gjær~ er den da ægte, vil den strømme over af' sin egen Sødme, Agt på den da og tag den som en Gave af' hendes Hånd, Tag den, som den er vunden:
ydmyg, skjønsom, ridderlig, (s. 115 f',)
Eg sa at vi skulle koma l i t t attende t i l korleis Margrethes Blade blir ein aktivitetsutløysar f'or Kold, Etter at han har lese dei, heiter det:
Margrethes Mindeblade havde rystet ham dybt, Han gjenkjendte denne anelsesfulde Imødekommen, hvormed
17 hun9 tilsyneladend.e mindst beskjæ:ftiget med ha:m9
tra:f de dybeste Strenge i hans Sjel. Ingen, som hUD., havde den Evne at gjætte Tankens stumme Sprog, at løse Tvivl og at yde Trøst,.hvor det mindst ventedes, Dobbelt ind.tramgende nåe de der:.ne Røst hee:.1--n 9 d.a den klang t i l hru.lll J:,."ra Graven~ forklaret gjennern en nu forstummet Smerte&
Dc=:n ervede en øieblikkelig Vi:rkning på hans Tanker og;
Følelser ligeover for Sofie" Den halv nysgje:rri.ge I\'1istro hvormed han h:LdtJ..l havde bet:ragtet
veg ~t :for gm Interesse og l'1edlidenhed."
}'Jargrethe stod også ht.m ene i sin Kr·eds ., ud.en som denne at have en Livserfaring at s-tøtte si-g En uende-=
lig Lyst t i l at nærme sig hende greb ham, men en ligeså dyb Sky holdt ham tilbage, Han kunde cUcke overvinde sig t i l at drage hende ind i en af disse alm:indelige, daglige Diskurser, eller henvende noget Ord t i l hende i de Andres Nærværelse. At træ:f:fe hende ene vilde aldrig lykkes ham. Derved ·:fik deres gjen~
sidige Forhold noget Tvungent og Fremmed, som begyndte at væk_ke Opmærksomhed, En..."flver, som kjender lidt t i l Livet på Landet, ved, hvor :fornaglet Sligt kan blive, (s, 120)
Og l i <l;t seinare :får vi v:i ta mei.r om korleis :fliargrethes Blade fungerer som katalysator i tilhwv-et mel1.om So:fie og Kold:
KoJd havde i visse Måder f'u.ndet Sof'ie anderledes9
end han havde ventet. Det va:r· ikke h.endes Skjønhed og eiendomw.eli.ge Grati.e~ den havde vel overrasket
dog· denne 1fulighed havde hru'l tænkt sig, Han mc,;rk<od.e også godt den Snare denne vilde drage om hans Sind 0 dog, da han havde i friskt !•linde alle de Lidel- ser, en :fordrin.gsf'uld, lykketørstende Sjel kan gjennellil- gå, når den skal l eve a:f Skjønheden alene og intet J\.r1det, havde denne Eg-enskab hidtil mere holdt ham f: jern" l:oien han opdagede en Sjel hos So:fie en. Sjel stærk nok t;il at møde hansø Hendes åndelige N~tnr havde været ham gådef"uldc Har.e. troede på noge t st~rkt;
og begavet i den9 men hrux havde al tid f\•:;.renet dette med noge ... , El::usidig·t $1 E'ksentri.sk~ noget i mange Stykker Fork,jert. Han lJ.avde drømt om F..ampe og ~iodstan«:L
Den F'orståelse. der pludselig udfoldede sig cimelJ_em dam9 så srrruk og harmonisk~ så berigende ~or dem Begge. overraskede og ham, Den sko~lde
blive det bedste Værn indbildte han sig idet- mindste ~ mod en blind Forelskelse, der igjen vilde :forplumre Alt v Har gre the ha.vde anbetro et ham denne
=•ge Piges Lykkeo Hendes sidste Bøn t i l ham havde været f'or hendetJ den Uk,jendte~ Og han skulde ikke
svigte 1~argrethes Tillidø Han va.r virkelig så ivrig&
så op:fyldt af' denn.e nye Opgave'{) at; han iklce kom ti.l at d.v.æle meget ved So:fi~ selvv d.et vil sige hendes
Person~ hendea Dragt og disse tuginde TilXældigheder~
"Hvora:f sig Gu.den spinder
Til Net oR!! Hjer-terne de :stærke B2\.ndo -"
(:s. 1.2_5)
Det -"vi Iår f'ra.t·netel t i des se passasjane €:r då ein person som let si indre holdning beste!If.n:iH?t av dei impuls-ar den døde, høgverdige, men sjølvvalt isolerte Margrethe gjev
Det er som om det er for å til:fredsstilla henne at"
han nærmar seg So:fie4l Eg les dette som ei t avgjerand,B vitne=
mål om at det passive, f'ordrøymde, men idealt påverkelege laget t i l Kold er ein del av hans ideale vesen.
Litt meir om Sofie.
Passiviteten t i l So:fie er meir problematisko Dels er den gjevsn som vitnemål om at ho er blitt :forkvakla i oppvoksten. Ho var eit naturbarn9 med sans for aTbeid, leik og ukomplisert samliv, Naturen er ein verdi i boka, det er skade når den kverv9 også hos So:fieo At Sofie f'ortrengjer sine inste kjensler9 blir f'ramstelt som nega=
Her er åtak og tendens rnot det u:ndertrylLli:jande miljø\9 Nen det heile er nok l i t t meir komplisertø Camilla Collett brill~er både soeneT og ei rad :forfattarko~~entarar t i l å understreka kor sær~erkt Sofies individualitet er9 iW~je
berre sl:ik ho er som nat:urbarn~ men og .som kondisjonert
ideal~ Ho er den som ragar opp over mengda, I så hc~;g
grad representerer ho dette idealet at ho nesten ikkje kjem t i l å høyra t i l i den borgarlege verdao
Ligesåvist som ®thve:<"t Ktlllstværk fordrer sin Ram_me og sirj. e-iendommelige Bel-ysning~ enhver Æd,slsten s:in Indf'atni&g, ligesåvist som der gives Vi~e~ der kxu~
s.rnage ai"' grølli-:te Glas0 såvist er detf) at Skjø11.heden1
den levende Skjønhed er bunden t i l sine Betingel- ser. u_~der hvilke den vil træde frem, Forstod man dette ret forstod m~' at sondre det Tilf'ældige.
vilde man ikke så o:fte gjøre d'iHl Uret, og f·orstod
SkjøPX>eden selv ret at a:fværge det Til:fældige, vilde den oftere være skjøn~ Sofie bekr@~tede dette da hun sad således f'or~'-"' Klaveret af'sondret fri • blot hvil- ende i sin egen ungdo~~elige gratiøse Sikkerhedo
E~ m0rk Silkekjole, hævet ved en smagfuld Besætning af hvide Kniplinger, en 'Gave af Tanten, :frernhævede ved Sni_ t og Fa1.~e vidnnderl:ig hendes f'ine ~ øla.:rr.Jf::~ Figur.:~
De unaturlig hø:ie F.risurer begy:ndte denga..11.g netop at vige Pladsen :for den gTæske Iillude, der klæder et ungt Ans1gt så vel ~e~ Sofies rige deilige Hår var
or~dnet på denne Vi;gø wen da d~m~e endnu ilra-lce var kjendt deroppe, gav det hende noget Fremrued mellem de
19
andre.; I Ai'tenøkjærst havcle hendes Træk :an.taget en lysende Marmorbleghed, men :n~rmede man sig, så op- dagede man9 ikke manglede en sund, ungdomme- lig Farve@
Lenger ute ein stad D.e i ter det om So:fie at 1ahendes
Skjø:o.._,_~ed.. var ikke af den. Slags der bør bedømmes af' Mæng=
s, 73)
s.joner-t augnekast noko som ka.:n sulka og varillelgac Eg skal ta med eit sitat som s;rn.e:r at ho så visst slet-t ikkje berrø bli.r hylla som nat:ur9 men s o 0 ku1tiver+;5 f·oredla natur
So:fie havde hin Gratie, der ligesom gjenfødes og f'ri- gjør@ls ved det v i l sige~ hvc~<r den ydre Dalli,else har stået en heldig Samklang med den indre~
Derille lykkelige Harmoni opnåes sjelden a:f vore unge Piger; d.er:for henf'alder de, idet de træder ud over den ubevidste Barndoms Grændser, så let t:il Stivhed og Af'fektation. Thi det, vi kalder A:ff"ektation, består
""~_rel t i l s i d s t kun i en Stræbenp en Famlen e:fter en :Fo:nu :for det indre opvåg-nende I>!enneske medens mruR smer1.~eligt f'ølier dei; 1-1islykkede6 rigest Be=
gave de er lige:fuldt som .ii..J:ldre, ,ja of'te endnu mere, udsctte for A:f:fektation. Sofie undgik måeke kun de-tte SkjZBr derveds at hlli"""l så "~::tdlig ble·v he:nsat i
Omgivelser~ I de:rme Hense~nd·s havde de hlliÅ opholdt s1g i Tantens Husv havt en over~
ordentlig Vir~ning, (s. 142
f.)
Utan å prova det nærare;1 -vil eg då påstå at :fortel""' jaren har ein tvetydig holGni:ug t i l Sofies passiviteto På den eine sida er nok den e:in :fun.ksjon av unde:ctrylcl<:ing, på den ar1dre sida eT den ne-ku rosverdig som er ein funksjcn
Det spørst om ik1cje den draumen Sof'J_e drøym3r for dokka si9 Louise, djupast se·~t nrttryl'"Ji:jer noko av det Cam:illa Collett nemrneleg ønskjer for ei edel kvinne av So:f:ies art:
jeg drømte de skjønneste Fremtidadrømme med Du.."kken havde sin Bopæl inde i en dyb Niohe i Grotten/!) Her sad den som en lid,:an :fortryllet Prindsesze5 skjult for Verden9 eg ventede den Dag, da Lykken skulde komme og heni;e den, s, 87)
Skal eg så repetera og understreka nokre av dej mo- menta eg har ne~nt t i l no, blir det på nytt å påstå ac hillcd- lingsutviklinga frå ei side sett er ein fWLksjon av at hovud- personane er passive og ikkje eigenleg frie handlande subjekt, Bipersonar får dei t i l å handla. Nokre av desse bipersonru~e
representerer ei farleg, demonisk makt frå ytterkantane i det samfunnet hovudpersonane lever i, Hovudpersonane sine verne- instinkt driv dei t i l handling, men den handlinga er ikkje fri,
Men den passiviteten dei er utstyrt med, er ein del av verdien ved personane, Utan den vj_lle dei :lkkje ha vore dei særprege hø~verdige individualitetar som gjensidig t i l - trekkjer kvarandre, Årsaka t i l at det går som det går, ligg altså ikkje :først og fremst i det f'ru Ramm representerer, men i krefter som forteljaren djupast sett dyrkarø Dette er ei.n av dei viktige indre motsetna.der i romanen9 og den .får ver1k.:nad for vår t'""orståin.g av tendensen;<; Camilla Collett hevdar nok retten for den kviv_:nelege kjensle, men først og fremst :for det kjensleliv som f'inst hos den sær=
prega indiv1dual1tet~ Camilla Collett har nok sjølv ant at her var eit problem, og i eit brev t i l Jo L. Heiberg. der ho :forsvarar seg mot hans kritikk av manuskript•et he:nnar~
skriv ho:
Det er især mod den Anke at Bokens Tendents let bliver uanvendelig for Livet;, med andre Ord "upraktisk"• jeg vil f'orsøge at forsvare mig" De har fuldkommen Ret i at den ideale Kjærligheds Idee kun real~seres
i meget fae.e udsøgte Naturer, Sjeldnere end man troer, f:indes Evnen t i l en Lidenskab i Ordets sande, dybe Be·~yd.ning, Det er en saada..n. cactus gra:ndi:flo~
rus der kanske hvert hundrede Aar springer ud, At denne ogsaa skal dele den almindelige Skjæbne, ikke at agtes paa0 at nedtrædes og forgaae, anser jeg ogsaa :f'or et a:f disse Mord i l'-1enneskeheden der skri- ger op t i l Guds Throne~ Det er ik~e dens Forsvar alene jeg har villet :føre, Jeg vil at aJ_ den Formue t i l at elske, som :findes selv i mindre begavede, mindre oph Naturer, skal :finde sin ft_~vendelse l) og ikke spildes.
1) Sitert etter Ellisiv Steen: ~~2ll:.virkelighet~~
}gc ~~~a Col_~1:t,!l~,..:f.:!.Ff'att~~Æ~o Oslo 1947, s. 21.17 f .
