Uk~ntng~ m~Cld~·I~ls~r for norsk fisk~rib~drift

Uk~ntng~ m~Cld~·I~ls~r for norsk fisk~rib~drift

fra fisk~ridir~ktør~n

10 aargang

I1Qfs)te fjsl(~ri~r.

Uken

20-26

april.

Onsdag 30 april 1919

Prisen var

i

Finmarken for fisken fra

30-36

øre pr. kg. (ifjor

20-30),

høiest i Kjøllefjord

34-36,

dernæst

T ORSKEFISKERIERNE i Fin- Kongsfjord og Rolfsø

35

og Ingø

33

marken var meget hindret av øre pr. kg. Leverprisen var fra

65-

uveir

i

sidste uke, saa utbyttet

derfor blev litet. Siden opsynets ikrafttræden den

14

ds. er der under loddefisket ialt opfisket l

366 932

kg.

beregnet til

506 000

stk. efter

100

stk.

~ 270

kg. mot til samme tid ifjor

604 000

stk., i

1917 482 000

stk., i

1916 610300, i 1915 2295000, i 1914 3587000, i 1913 4024000, i 1912 8752000, i 1911 3426000

og i

1910 6974000

stk. Som det herav vil sees er fisket mindre end i tid- ligere aar til omtrent samme tid.

Deltagelsen

i

loddefisket er endnu meget liten, idet der ved ukens slut- ning kun var tilstede

4403

mand for- delt paa

902

baater mot ifjor

5729

.mand paa

1518

baater, i

1917 3940

mand paa

1050

baater, i

1916 8406

mand paa

2165

baater og i

1915 14235

mand paa

2960

baater. Av baatene er iaar

698

motorbaater (ifjor

936, i 1917 650

og i

1916 1023

mo- torbaater). Der er fremrnøtt

20

kjø- pefartøier (ifjor

26),

.hvorav

14

er stationert

i

Honningsvaagene og 4 i Hjelmsø. Desuten er der

150

kjøpere paa land (ifjor

169).

Onsdag mest landligge, kun enkelte steder hadde man nogenlunde veir;

for Kjøllefjord med skøiter optiI

2000

kg. og paa storskøiter i flere h alinger optil

5000

kg. og desuten meget hyse. For Honningsvaag optil

6000,

for Tufjord optil

3000

og for Mefjord med garn optil

4000

kg. Torsdag hadde man for Honningsvaag optil

5000

kg. men forøvrig smaa fangster for uveir. Lørdag drev man fra de fleste vær, men fangsterne var smaa og ujevne, bedstfor Honningsvaagene, Kamøvær og Tufjord, hvor man hadde fangster optil

5000-6000

kg.

70

øre pr. liter (ifjor

50-70),

høiest i Kjøllefjord og Rolfsø

70,

Honnings- vaagene og Ingø

65-70

og forøvrig

60

øre pr. liter.

Lofotopsynet blev hævet den

26

april og fisket avsluttedes med et samlet parti av

7

mill. stk., hvorav

5

mill. saltet til klipfisk,

1.7

mill.

hængt til rundfisk og

0.3

mill. tilvir- ket paa anden maate. Der er tilvir- ket

8430

hl. dampmedicintran og av lever' til andre transorter hadde man

725

hl. Av rognpartiet

8350

hl. er

4210

hl. opkjøpt til menneskeføde.

Gjennemsnitsvegten pr.

100

stk. sløiet garn- og linefisk var henholdsvis

280

og

275

kg. og

100

liter lever gav gjennemsnitlig for hele fisket

52

liter dampmedicintran. Fiskets værdiut- bytte ansættes til Il

700 000

kroner som fordelt paa

11 526

mand som deltok i Lofotfisket gir en bruttolot av

1015

kroner. Beregnes lotantallets forøkelse som maskinfarkosternes fangstfordelingsmaate medfører redu- ceres bruttolotten til

810

kroner. Ut- byttets egentlige fordeling blandt fiskerne var i vinter betydelig jevnere end vanlig og resultatet maa væsent- lig grundet de høie priser betegnes som nogenlunde tilfredsstillende.

For de sidste aar stiller utbyttet av skreifiskerierne sig saaledes:

1919 \ 1918

I

1917

I

Total mill. stk.

17.21

^{14.9 21.6}

Hængt "

" ^{2.2 2.5 0.7}

Saltet " " ^{13.9 10.8 i 20.0} Damp!ran hl.

I

^{22751 15121 31 754}

Lever " 2118 3472 3229

Rogn " 21584 15907 28514

, I

Nr .. 18

Veiret. Meteorologiske observato- rium beretter:

Sydkysten hadde søndag laber til frisk nordvestlig vind, de følgende to dage svak til laber sydvestlig, og resten av uken for det meste svak til laber nordvestlig vind.

Vestkysten hadde søndag frisk

til

sterk nordvestlig vind, de følgende to dage laber sydvestlig, derpaa to dage laber til frisk nordvestlig, fredag svak sydlig og lørdag laber til frisk nord- vestlig vind.

Nordlandskysten hadde søndag svak til laber nordostlig vind, de følgende to dage sterk

til

stormende sydvestlig, onsdag og torsdag svak nordvestlig, og senere laber til frisk sydlig til sydostlig vind.

Finmarkskysten hadde søndag frisk til sterk nordlig vind, mandag sterk sydvestlig, de følgende tre dage frisk til sterk nordvestlig, og resten av uken laber sydlig til sydostlig vind.

Skreifi sket.

Opsynsbetjenten Titran beretter 17 april 1919:

Herved indberettes at opsynstjenesten her- steds avsluttes fra og med idag.

Det endelige parti skreifisket hersteds iaar stiller sig saaledes: 116 000 fisk, 93 hl.

dampmedicintran, 10 hl. lever for anden tran.

Priserne har i denne uke været i likhet med i forrige ukerapport angiL

Lensmanden i BJørnar beretter 19/4 1919:

I fisket for dette aar, som nu er slut, har deltat 106 større og 30 mindre garnbaater med 730 mand.

Siden fiskets begyndelse og til dets slut er ialt opfisket 110 000 stk. skrei, utvundet damptran 132 hektoliter, lever til andre tran- sorter 20 hektoliter, bruntnll1 18 hektoliter, rogn 200 hektoliter.

150 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKT0REN 30 april 1919 td~gramm~r

•

S kreifi sket.

Opslag 29. Bodø 26/4: yttersiden: Fiske- partiet 372 250 stk. torsk, hvorav 77 000 hængt 196250 saltet, 99000 iset, damptran 490, lever 450 og rogn 479 hl. Helgeland:

Fiskepartiet 372 000 stk. torsk, hvorav 97 000 hængt, 165500 saltet, 100500 iset, damp- tran 526, lever 20 og rogn 219 hl.

Fylkeskontoret.

Opslag 30. Svolvær 26/4: Slutopgave' vedkommende Lofotfisket 1919-: Fiskepartiet 7 millioner, hvorav 5 millioner saltet til klipfisk, 1^7/10 million hængt til rundfisk og 3/10

million tilvirket anderledes, Leverpartiet 725, dampmedicintran 8430, rogn partiet 8350 hl.

Av rognpartiet er 4210 hl. opkjøpt til men- neskeføde. Gjennemsnitsvegten pr. 100 stk.

garn- og linefisk utgjorde henholdsvis 280 og og 275 kg., tranproeentens gjennemsnit 52, totalutbyttets værdi ansættes til 11 700000 kroner fordelt paa 11 526 mand som deltok i Lofotfisket gir en bruttolot av 1015 kroner.

Beregnes lotantallets forøkelse som maskin- farkosternes fangstfordelingsmaate medfører reducerer bruttolotten til 810 kroner, utbyt- tets egentlige fordeling blandt fiskerne var i vinter betydelig jevnere end .vanlig og resul- tatet, maa væsentlig grundet de høie priser, betegnes som nogenlunde tilfredsstillende.

Større opsig av skrei forekom ikke for noget opsynsdistrikt under hele fisket, fisken var spredt og fordelt i smaa mængder fra Røst til Risvær, for Svolvær,. 0stresfjorden og indre del av Raftsundet foregik intet fiske.

Det bedste fiske foregik som vanlig i mars og de rikeste forekomster indtraf paa Balstad fiskehav. Strøm og veirforholdene var til- dels av generende art under bedriften, hvil- ket var medvirkende aarsak til resultatet, særlig i de vestlige vær. Tilførselen av agn var gjennemgaaende god hele fisket og pri- serne paa sild og lodde var rimelige. Pe- troleum forefandtes ved tankstationerne til- strækkelig for behov.· I fisket deltok 3470 baater, hvorav 1005 garnbaater, 1404 doryer fra 4 seilskøiter og 1300 motorbaater med en samlet besætning paa 11 526 mand. Av kjøpe- fartøier 160 med 756 mands besætning og samlet drægtighet av 6800 tons. Av baat- forlis under fisket er anmeldt 6 tilfælder, ved hvilke 5 fiskere omkom. Forlis av fartøier er ikke anmeldt. Det samlede fiskeparti er

18/10 millioner fisket i 0stlofoten, 4^2/10 i Vest-

lofoten og 1 million i Værøy' og Røst. Op- synet hæves idag. Utvalgsformand.

Opslag 35. Vadsø 23/4: Tirsdag: Tu- fjord delvis utror, ingen landkommet, for- øvrig landligge for storm. Fiskepris: Kongs- fjord 35, Kjøllefjord 35-37, Honningsvåag 29-31, Skarsvaag 30, Kamøvær 30-33, Hjelmsø 32, Ingø 33. Leverpris : Kongs- fjord - Kjøllefjord - Hjelmsø- Kamøvær 60, Skarsvaag-Ingø 65, Honningsvaag 60-65.

Leverholdighet : Kongsfjord 1200, Kjølle- fjord 1200-1300, Honningsvaag 900-1000, Skarsvaag-Hjelmsø 700, Ingø 700-800.

Baatantal . 567 hvorav Baadsfjord-Skars- vaag 20, Mehavn-Kamøvær 30, Kongsfjord 5, Berlevaag 8, Gamvik 26, Kjøllefjord 55, Honningsvaag 230, Hjelmsø 93, Ingø 50.

Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 24/4: Onsdag: Kjølle- fjord skøiter 62, enkel haling 700-,-2000- 1500, storskøiter flere halinger optil 5000, desuten meget hyse, Kjelvik skøiter 800- 1000-900,. 2 baater 150-170, Honningsvaag faa landkomne 200-6000-300, stormhindring.

Tufjord: Garnskøiter 1000--3000--1500, liner gammelt agn 200-950-400. Medfjord garn 200-4000-1400. Breivikfjorden smaabaater garn 100-235. Hasvik garn 300-1000, smaabaater garn 1 nats 50-70, 2 skøitetræk- ninger garn 300-500, forøvrig landligge for storm, agnmangel Hjelmsø. fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 25/4: Torsdag: Kjølle- fjord liner stormhindret smaadækkere 1500- 2900-1800, storskøiter 2 halinger 2000-7000 3800, desuten meget hyse. HOl1ningsvaag l -2 halinger stormhindret 1000-5000-- 2000, smaaskøiter ujevnt 600-2000--':'-1300. Kamø- vær garnbaater 600-2200-1000, enkelte linebaater 600.. Skarsvaag Iinebaater 2500- 3000, stormhindring. Gjesvær enkel skøite landkommet, delvis trækning 800. Iijelmsø onsdagsaften stormhindret dypsagn 200-1000, liner enkel haling 2000-4000, torsdag storm, landligge, sild tilstede Laksefjordbunden, for- øvrig landligge for storm: Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 26/4. Fredag: Berl~­

vaag- Gamvik--Mehavn ingen landkomne.

Finkongkjeilen ingen utror. Losvik enkelt linehaIing ingen fangst. Kjøllefjord 2 land- komne lineskøiter 2000-4000. Hasvik garn- baater optil 1000, agnmangel Ingø. Opfisket vaarfisket Finmarken 1 366 932 kg. torsk, derav hængt rundfisk 664650 kg., saltet klip- fisk 692282 kg., iset 10 000, leverkvantum 49 hL, dampmedicintran 470 tdr:, baatantal 902, derav 698 motorskøiter, 204 smaabaater, 4403 mand, 150landkjøpere, 20 kjøpefartøier.

Fiskepris: Kongsfjord-Rolfsø 35, Kjelvik- Gjesvær - Hjelmsø 32, Kjøllefjord 34 -36, Honningsvaagene 30-33, Ingø 33. Lever- pris : Kongsfjord-- Kj elvik--Gj esvær--Iij elmsø 60, Kjøllefjord-Rolfsø 70, Honningsvaagene -lngø 65-70. Leverholdighet : Kongsfjord 1200, Kjøllefjord 900---1000, Kjelvik 700- 1200, Honningsvaagene 900-1100, Gjesvær 800-1200, HjeJmsø 700, Ingø--RoIfsø 700- 800. Fiskevegt: Kjøllefjord 180-190, Hon- ningsvaagene 250-300, Gjesvær 150-200, Hjdmsø 180-400, Ingø 250, Rolfsø 200-220.

Tranprocent : Kjøllefjord 34-47, Honnings- vaagene 39-45, Gjesvær 42-48, Hjelmsø 40-45, Ingø 30--33, Rolfsø 38-49. Baa- ter: Vardø 110, Baadsfjord 25, Kongsfjord -Finkongkjeilen 5, Berlevaag 10, Gamvik 29, Mehavn 35, Kjøllefjord 80, Kjelvik 40, Honningsvapgene 285, Gjesvær 8, Hjelmsø 130, Ingø-Rolfsø 70. Kjøpefartøier: Baads- fjord-Kjøllefjord 1, Honningsvaagene 15, Hjelmsø 4, Ingø 2, Rolfsø 6.

Fylkesmanden.

Opslag 35. Vadsø 27/4: Lørdag: Kiberg -Kongsfjord intet fiskeforsøk. Baadsfjord 2 lineskøiterl gammelt agn, 100"'-:300. Berle- vaag enkel lineskøite 100 kg. Finkongkjeilen enkel linetrækning, ingen fangst. Gamvik dypsagn natlagt 20-500-200. Mehavn, dypsagn, natlagte smaabaater 150-500-300, nær land masse bruk tilstede. Mehavnhavet agnmangel. Kjøllefjord liner ujevnt, skøiter 1 -2 halinger 1000-4000-1500, garn smaa- baater 300. Lørdag: Honningsvaag stor- skøiter 1-2 haIinger optil 6000, smaaskøiter 1500-4000-2000, garn baater 200-100-400.

Kjelvik garnbClater 320-1370--1200, enkel skøite 2000, liner motorbaater 660-1250- 900. Kamøvær linebaater 2000-5000--3000, garnbaater 2000 - 2300:-1800. Skarsvilag linebaater 500-1500-1200, garnbaater gjen- nemsnit 1000, dypsagn 100, agnmangel.

Kamøvær-Gjesvær 1ineskøiter 1500--3000- 2000, gammelt agn, dypsagn smaabaater 800.

Breivikfjord garn smaabaater 100-120, dyp- sagn natlagt smaabaater Sørvær 200--800, Vaagen enkelt baat 100 kg. Hjelmsø dyps- agn smaabaater 200-700, skøiter døgnlagt 2000-2500, garn 200-800, liner 300-1500 -1000. Ingø fredagsaften 1-3 næUers garn 1000-3000-1800, dypsagn 100-200. Lør- dag: Garn, dypsagn liner smaat. Mafjord garn 600-1000, liner smaadækkere enkel haling 1800-2000, skøHer 2000-5000, des- uten endel hyse. Tufjord garn 500-3000- 1000, liner smaabaater 100-600, skøiter 1000- 5000- 2000, Iiammerfest- Medfjord garn liner 500-4000-1500, lodde tilstede Baadsfjord-Dyfjord-Laksefjord-Ingø.

Fylkesmanden.

Opslag 36. Dverberg 25/4: Siden sidste beretning har uveir hindret bedriften saa

kun delvis trækning foregaat,opfisket 160000 stykker torsk, hvorav 1200000 saltet, 40 000 iset, 450 hl. lever, hvorav dampet 210 hl.

dampmedicintran, 215 hl. rogn, belæg, priser, fiskevegt uforandret. Lensmanden.

Opslag 8. 28/4: Landets skreifiske til 26 april 17,2 millioner stykker, hvorav hængt 2,2, saltet 13,9, dampmedicintran 22751 hl., levex 2118 hL, rogn 21 584 hl. mot

1918 14,9-2,5-10,8-15121-3472--15907 191721,6-0,7-20,0-31 754-3229-28514 Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 dsbr.

Fra generalkonsulatet i

Bilbao,

dat.

31 mars 1919: Import og omsæt- ning av .klipfisk i uken fra 24- 30 mars 1919, alt pr. kvintal

a

50 kilo, androg til:

Bilbao:

Import pr. dampsk. "Ville- moes" 9 000 islandsk, pr. seilskib

"Noah" 2 935 islandsk, pr. dampsk.

"Juan Meragatt" 2 451islandsk.

Samlet import 14386 islandsk.

Salg 7386 islandsk og 1000 nyfund- landsk.

Beholdning pr. 31 mars 15000 islandsk og 9 000 nyfundlandsk.

Prisen for 1 sort notertes til ptas.

160-165 for islandsk og ptas. 130- 134 for nyfundlandsk.

SantaIlder : Intet.

Paa Madrids børs notertes 31 mars:

Ptas. 83.35 pr. 100 fres. alv 11 Paris.

23.01 pr. 1 cB a/v 1/ London.

Angaaende sardinfisket i forløpne uke indberetter vicekonsulaterne føl-' gende:

Vigo: Daarlig, der ilandbragtes 364 kurver.

Santander: Intet.

Fra konsulatet i Messina:

Import av stokfisk til Messina mars maaned 19] 9:

Fra Genua 18 300 kg.

Ingen import av klipfisk samme tidsrum.

Kurante priser:

Stokfisk . . . Klipfisk 1 ... . 2 ... .

lire 1200 ^% K.

700 600 Av andre noteringer:

Stokfisk . . . lire Klipfisk ... .

900 ^% K.

425 Indberetning fra generalkonsulatet i Rio de Janeiro til Utenriksdeparte- mentet, dat. 26 februar 1919:

Importen av klipfisk til Rio de Janeiro har i forrige maaned ind-

UKENTLIGE MEDDELELSER POR NORSK F1SKERIBEDRIF'T FRA FiSKERIDIREKTØREN 151

--- -- --- ._---

Skr::k:t-Sig

til

600

kaSSe~ S~O~:~lSk-

^saadan

Vtld~-fOrhø:-

priserne og

I

den grund,

at

man sveder mindre fra Glasgow. Fra andre lande er praktisk talt ødelægge chancerne for end av kjøtspise. Den nuværende intet kommet. en skotsk salter til at kunne konkur- eier av endel av øerne paa Hebri-

Forraadet av klipfisk beregnedes rere med andre lande. derne siges at være knyttet til dan- ved januar maaneds utgang at være Da forsamlingen ikke kunne komme nelsen av dette selskap. Den hele ca. 1000 kasser. til noget resultat, besluttedes at over- kapital som er anbragt i de britiske dra til en komite repræsenterende alle fiskerier er av forskjellige autoriteter grener av bedriften at utrede spørs- beregnet til ~ 100

a

cQ 200 millioner.

mark~dSb~r~tnlllg~r

Ut \t

maalet og at søke at faa istand det Begge tal er efter min formening

Indberetni ng fra Norges fiskeri agent i England, Hans Johnsen, dat. Hull 22 a p ri l 1 91 9 :

Den britiske saltsildindustri.

Paa et nyt avholdt møte i Aber- deen av delegerte fra de største fi:- skerihavne i England og Skotland, blev alle spørsmaal vedrørende det nu anstundende sildefiske i Skotland behandlet. I betragtning av at der ikke kan skaffes marked for det op-

bedst mulige arrangement med ved- overdreven. Der synes at herske kommende Statsmyndigheter. stor nervøsitet blandt de interesserte i bedriften ved de usikre forhold i Indberetning fra Norges fiskeri agent handelen, og den sig omsiggripende trustdannelse paa alle omraader in- l England, Hans Johnsen, dat. Hull

22 april 1919: . den dette land.

I(ombinert ferskfiskhandel

,~

^{2000000 kapital.}

I

I fiskehandlerkredse er man for-

j

Indberetning fra Norges fiskeriagent tiden meget optat med et projekt, . E l d H _{. . . l} ng an ans o nsen

J

h d t H 11 a. u, som skal være under opsel11l1g adV. et 122 april 1 ~H 9: '

mægtig selskap, hvis plan er at nve

handel med fersk fisk helt fra fisken

Frossen fisk.

fiskede kvantum sild, siden de kon- blir tat opa v sjøen til den leveres i lagring i fryserier.

tinentale kjøpere er faldt væk, dels butikkerne. Forretningen skal sa a- Amerikanske og Kanadiske metode, ...

gjennem de usikre handelsforholde ledes omfatte fangst, saltning og olje- Den rigtige temperatur for frossen dels gjennem antipati, ser salterne kokning, stekning og detaljhandel. fisk som skal opbevares i længere tiden mørkt an. Sildefiskerierne her- Londons stektfiskforening har i en be- tid er et emne der har været meget tillands er helt avhængig av uten- retning til sine medlemmer oplyst om, diskuter. Undersøkelser synes at be- landske markeder, til hvilke Storbri- at det paatænkte selskap skal raade vise, at den mest økonomiske og tannien og Irland alene i 1913 eks- over en kapital av ~ 2 000 000. 'Det sikreste temperatur for at opbevare porterte saltsild for et beløp av 100 .berettes, at et større anta1 detaljfor- fisk er i regelen fra nul til -~- 11 gra- millioner kroner. I forbindelse med retninger i London erblit solgt til der Celcius med saa lite variation sildefiskets gjenreisning, diskuterte meget høie priser, og at forhandlin- i temperaturen som mulig. Nogen man spørsmaalet om det lager av ger er i gang for at erhverve andre. fryserier, især de smaa etablissementer 2^l

h

millioner tønder saltet sild, som Til dato er kun forr~tninger kjøpt, paa smaa steder, holder den frosne ligger tilsalgs i Norge, og man mente som handler med fersk og røkt fisk fisk fra -+- 15 grader Ce1cius til -7-'

at denne konkurranse paa der ussiske i smaasalg, men det er ogsaa syndi- 11 grader Ce1cius, fordi fisk som hol- og tyske markeder vil ha uheldige katets hensigt at kaste sig over stekt- des i denne temperatur ikke tar skade følger for de britiske sflltere. Der- fiskforretningen, likesom det vil kjøpe saa let, dersom et uheld i frysema- for bør salterne og fiskerne slaa sig op de fabrikker som tillaver fettstoffe skineriet skuI de avbryte den kunstige sammen, og fremsætte krav paa at og vegetabilske oljer, hvilket er en frysning for en dag eller to.

myndigheterne garanterer en . mini- værdifuld tilvekst til en stektfiskfor- Naar temperaturen paa lagret be- mumspris, og at Staten overtar de retning; Man har fuld forstaaelse i stemmes, advares man mot at la beholdninger av saltsild som ikke trawlerkredse av betydningen av stekt· sig lede av temperaturen paa gulvet var solgt in den utgallgen av· sep- fiskforretningeri, som har været med- alene, men at stille termohet i nær- tember maaned. virkende til at skape havfiskeriernes heten av loftet, da den varmere luft

Forutsat at 600000 tønder vil de bli store utvikling hertillands gjennem naturligvis hæver sig, og dervedvir- saltet i indeværende sæsong i Skot- anvendelsen av den mængde skrap- ker paa fisken lagret øverst oppe.

land før den 15 september til en fisk som føres tillands, som var usælge- Dersom fryseriet ikke er forsynt med pris av 60/ per eksportpakket tønde, lig før stektfiskbuttikkerne aapnedes, to eller flere term otre, saa tilraades blev det et utlæg for Staten av

æ

,hvis salg utgjør 18 % av det totale dei: at hænge et termometer fra en 1 200000. Dette beløp er ikke

me-

fiskeforbruk i landet, samtidig som I.trisse paa loftet, saa lagerfolkene kan get i betragtning, efter hvad Jiskerne 50000 mennesker er beskjæftiget i læse det fra forskjellige høider, især har gjort for landet, var en talers stektfiskbedriften. Det paastaaes, at paa samme høide som den øverste opfatning, idet beløpet. kun, vilde der sælges for 360000 kroner om ^I fisk og endnu høiere. Enhver der dække omkostningerne og ikke tapene uken i stektfiskbutikkerne i Sheffield har at gjøre dermed, forstaar natuf- ved saltningen. Salternes paastand og 150000 om uken i Bradford, hvilket ligvis hvor vigtig det er at holde blev sterkt gjendrevetavekspor- tilsammen utgjor 560 000 maaltid i dørene tii fryseriet lukket, især naar tørerne, som ikke vil ha liogen stats- disse 2 byer alene. Arbeiderne ved disse gaar ut i fri luft, eller til rum ^S0111 garanti, idet disse forfægter at en jernverkerne foretrækker fiskemat av er varmere end selve oplagsstedet.

152 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA fISKERIDIREKTØREN 30 april 1919

Frossen fisk i kasser,

men ogsaa mest tilgjængelig for vand- Førend frossen fisk opbevares, især strømmen.

ved Atlanterhavskysten, lægger man

i

regelen fisken

i

kasser foret med I

Bestemte regler for' lagring,

tykt manillapapir, som gir den et bedre Det gjennemsnitlige tidsrum for lag- utseende og ogsaa beskytter den bedre. ring av fisk efter hvad undersøkelser Disse kasser er let at haandtere og og statistik beviser, er tilnærmelsesvis transportere, og formanden paa lage- kun oUe maaneder. Men meget fros- geret kan nærmere rette sig efter

10-

sen fisk sælges et par maaneder efter kaIe forskrifter, som maaske forlanger lagring, og det er kun sjelden at fisk at datoen da fisken bragies ind paa holdes længer end

12

maaneder. Nøi- oplagsstedet skal stemples paa em- agtig undersøkelse av fisk der er bUt ballagen. Naar den frosne fisk lægges lagret et saadant tidsrum, har ikke

i

kasser før den oplagres, hjælper vist nogen væsentlig forandring i

fi-

dette ogsaa at forhindre fordampnin- skens fødeværdi, eHer nogen merkbar gen av islaget, ved at den frie drku- forandring

i.

smaken. Frossen fisk labon av luft formindskes mellem

ti-

maa torvføres paa den tid da der er sken;

ti

is fordamper endog ved fryse- mangel paa fersk. fisk. Andre grunde punktet, hvilket kan sees naar man iagt- mot at opbevare frossen fisk i læn- tar en isblok

i fri

luft, naar

termo~

gere tid er de dermed forbundne om- metret staar ved nul. Fisk

i

kasser, kostninger, som islageret, arbeidet og som har faat et lag is paa sig tre a det gjentagne islag, assuranee under fem gange, kan i regelen holdes tre fiskens opbevaring, renter av kapital a rem maaneder uten at tape islaget, og andre faktorer, som gjør at salg eller meget længere end frossen fisk foregaar saasnart markedet er gunstigL som ikke er

i

kasser og som er utsat Det lovbestemte tidsrum for fiskens for luften. lagring av de amerikanske stater vari-

120 til 160

pund mindre fisk pakkes erer fra ni

^til

tolv maaneder, end-

i

regelen

i

en kasse, hvis længde og skjønt tiden kan forlænges i visse sta- bredde er netop avpasset for fisken. ter, naar man henvender sig til myn- Kveite, laks og anden stor fisk,som digheterne om utsættelse. Men iagt- fryses hver fOr sig, indvikles for det tagelser har vist, at kun under meget meste først

i

papir,

i

regelen vege- usædvanlige betingelser og usædvan- tabilsk pergamentpapir. Paa Stillehavs- lige sæsonger er der fordel ved at op- kysten brukes lange smale kasser for bevare fisken længere' end. ni a

^ti

mdr.

. d l ' , k el'te

^00-

lal's Det

^I

Det paastaas efter kemlske og bak-

Jn

'pa.\I1lOg. av v .

^b \~, "

f

d

t -l

de .bl'lll'gP-l"e fl'sl'e tenologlske undersøkelser, at fersk

.raraa es a agre

'- ^{I\. - , ,}

.;.

, 'b' "er eller stabler fisk frossen paa den rette maate og

sorter masseVIS

^l m g ,

, .

idet fisken

i

kasser bevares sit lag holdt under, et ,lag

^IS

og

¹

en lav , b . . d e utsat

^fOI"

at temperatur

^{l 111}

maaneder eller et

IS

edre, og er mm r

, .

. .

b

e.;:,.a 1ges naar ^~"k

d· ,

d-en haat1dteres.

- aar, Ikke VIser nogen væsenthge for- . . k . d· E andringer

¹ fIS 'ens nærIngsvær ^1.

n

Et nyt lag is.

husmor vilde ikke spore nagen

Da islaget efterhaanden fordamper, forringelse i smaken.

Og

det er kun er elet nødvendig at, ta fisken ut av hvad man kan vente, ti frysning, kassen og gi den et nyt lag is med ulik de andre prekeveringsmidler, mellemrum av tre a fire maaneder, borttar intet fra fisken, og tilføier naar den skal opbevares

i

længere intet untagen en tynd ydre bedæk- tid. At gi fisk som opstables eller ning av is, som snart smelter naar pakkes

i

kasser et nyt lag is er vanske- fisken tøs op førend den tilberedes.

ligere. En metode som benytLs nu Den lave temperatur i hvilken fisken og da, er at bruke e.n vandslange med holdes i oplagsstedet har til hensigt, en særegen tut, hvorved en strøm at forhindre kemiske eller andre for- klart vand regner ned over stablerne andringer gjennem en række maaneder.

av frossen fisk; og da vandet fryser ,Frysningen holder fisken ,simpelthen hurtigt, faar fisken et nyt lag is; denne i den tilstand

i

hvilken den var da fremgangsmaate er mere eller mindre den kom ind i islageret. Kulde eller tilfredsstillende. Islaget fordamper varme kan' ikke gjengi fisken dens naturligvis hurtigst fra den del av friskhet. Fryseren leverer fisken stablen som er mest utsat for luften,

^I

slik som han mottok den, ikke bedre.

Ingen forringels'e efter 12 maaneders lagring.

For at utfinde fiskens tilstand un- der lagring, holdt det Kemiske byraa fisk under kontrol den lange periode av 27 maaneder. Prøver blev uttat og analysert ved forskjel- lige leiligheter. Disse prøver viste ingen væsentlig forandring ikorn po- sitian mellem frossen og fersk fisk av samme slags. Av særlig interesse er den kjendsgjerning, at intet tap av kvælstof som gir fisken dens hovedfødeværdi opstod,

Ifølge disse analyser foraarsaket frysningen og lagringen ingen merkbar kemisk forandring

i

de bestanddele, hvorefter fødeværdien sedvanligvis utregnes, endog naar lagringen for- Jænges over længere perioder end nødvendig eller fordelagtig fra et handelssynspunkt.

I

nogen tilfælder kunde kemikerne opd!lge meget ube- tydelige forandringer i proeenterne av amoniak og visse andre bestandeie efter lagring. Men disse forandringer virker ikke paa fødeværdien av fisken, og i virkeligheten var forandringerne i det samme parti fisk før og efter lagringen ikke saa store, som imel- lem to fisk av samme slags som analysertes i fersk tilstand.

Naar frossen fisk optøes, fordærves den likesaa let som fersk fisk, og skulde spises saa hurtig som mulig.

Endog delvis tøing forringer fiskent;

salgsværdi. Detaljhandlere skui de derfor bestræbe sig paa alle maater for at holde fisken stærk frossen og bedækket med .et lag is indtil den sælges. Det bedste er at bestille ofte og ikke i større kvanta end som straks kansælges. Kunderpe skulde opmuntres til at kjøpe fisken i stærk frossen tilstand, saa at den kan tøes naar den bestilles - eller endnu bedre leveres husmoren

i

stærk frossen tilstand. Bedst er det om husmoren lægger fisken

i

et tildækket kar i et fryseapparat, . eller andet koldt sted og la den langsomt tø. Fisk skulde aldrig tøes ved at utsættes for varme eller ved at dyppes i koldt

ell~r

varmt vand. En saaden hurtig tøing formindsker dens fødeværdi, og pleier at skille den av med meget som er væsentlig for dens velsmak.

Resume.

Frysning og kold lagring holder

fisk

i

mange maaneder

i

den tilstand

30 april 1919 ^{- _ _} UKENTLIGE MEDDELELSER fOR ^{o _ _} " _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ NORS~ FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN , 153

i hvilken fryseren mottar den, men vil ikke avhjælpe beskadigelse, som skyldes varme eller daarlig behand- ling før mottagelsen.

Frysere skuI de kun ta imot fisk av prima kvalitet, Dersom den ikke av- leveres tre

a

fire timer efter den er tat op av sjøen, skuI de fisken opbe- vares i lskasser i baaten.

Hurtig frysning ved saa lav·tempera- tur som mulig er nødvendig for at sikres gode varer, og fisken maa be- handles saasnart den mottages.

At bedække fisken med et lag is, beskytter den 1110t svede og bakterier, og gjør den mindre utsat for skade.

Islaget paa fisk der skal oplagres længere end tre

a

fem maaneder, skulde fornyes nu og da, da isen fordamper med tiden, endog. naar temperaturen er lav.

Den mest økonomiske temperatur for lagring av fisk er sandsynligvis en stadig temperatur av imellem O og -; 11°C. endskjønt nogen frysere holder paa at en lavere temperatur hjælper til at hindre fordampningen av islaget.

At lægge fisken i kasser før lagrin- gen, hjælper paa at islaget ikke for- damper, og beskytter varene mot skade.

Fisk .frossen paa rette maate kom- mer til detaljhandleren i udmerket tilstand. Sælgeren skulde holde den i sterk frossen tilstand indtil den sælges.

Rundskrivelse fra Fiskeri d i re ktøren.

Rundskrivelse fra

Provianteringsdepartementet

. Tarif . . :

Betingelser for Statens

!{'Ø~ ^av

for fillægshyre til mandskaper paa kngsforllste

^{I .} ~'!d

f -k

_Q _~" ^oY r

norske flske- og fangstfartøier.

...1.

og

IS vvarv~.

Herved bekjendtgjøres, at Handels- I. Garal1tipriser.

departementet under 23 aprii 1919 har Storsild fanget føl' kl. 12 middag fastsat saadan tarif for tillægshyre til søndag, den 26 januar 1919 kr. 60.00 m andskaper paa krigsforliste fiske- og .Storsild fanget efter. kl. 12

fangstfartøier.

I

mIddag søndag den 26Januar . 1919 men føl' kl. 12 middag

Gruppe J omfattende førere tIlkom- den 17 februar. . . . .. ^)j 50.00 mer kr. 500.00 pr. maaned. Vaarsild fanget før Id. 12

Gruppe 2 omfattende maskinister paa middag søndag den 9 mars

dampskibe tilkommer kr. 350.00 pr. 1919 ... " 45.00 maaned.

Vaal-sild fanget efter kl.

Gruppe 3 'omfattende styrmænd, best- 12 midd-ag søndag den 9

mænd, harpunerer, skyttere., notbaser mars 1919... ^II 35.00 og motormaskinister tilkommer kr. Alt pr. eksportpakket tønde

275.00 pr. maaned.

a

110 kg.

netto.

Gruppe 4 omfattende matroser, fiskere, . _. __ _ fangstmænd, fyrbøtere, kullempere, Kllmsaltet vaarsild fanget stuerter og kokker tilkommer kr. før kl. 12 middag søndag

150.00 pr. maaned. den 9 mars 1919 pr. 100 kg. " 26.00 Denne tarif kommer kun til an- Kumsaltet vaarsild fanget efter Id.

vendeIse hvor vedkommende er for- 12 middag søndag den 9 mars 1919 hyret helt eller delvis paa lott. H vor k j ø p es i k k e.

hy ren er f a s t s a ( kun i pen g e, ^{I • • (:\} ----~--~ ^{_ .} o bl ' d t It h I t t'll FISk fang,.! efter ^l ]anUal 191,J.

11.

e

11 a v a e yre a g I S . f; k.

d alt 1S .

grun. . . . ¹ 5

T'l d ₁ e nævn e an sa ser t t 'f t bl' 'kke Il' 1 , torsk. . . .. . . .. pr. kg. . Kr. 0.7 at lægge kostgodtg]·ørelse. lange. . . " " 0.75

b 0.60

Det bemerkes, at hvis forliset er rosme ... " j'

I

^{sel' 0.50}

foregaat før l januar 1918 gjælder " ... , . "

bestemmelserne i lov av 9 juni 1916, ?y~e. . . .. " " )) 0.45 hvorefter der utbetales tillægshyre for Khpflsk:

Cdegrammtr.

en halv maaned, hvor forliset er ind- torsk, . . . .. "

I<lipfisl<marl<edet. truffet i Nordsjøen, ellers for en maaned.j lange... "

Opslag 5. 23/4: Generalkonsulen Bilbao_ Mandskapet paa fangstfartøier i Ishavet

I

br?sme \ . . . .. ') " ,,1.20

. telegraferer: Salg 4000 islandsk, 500 nyfund_ eller paa fartøier, som har drevet fiske

sei . . . .. "

1,00

landsk. Beholdning 6000 islandsk, 7500 ny O GO

fundlandsk, priser uforandret. langs den norske kyst antages efter h~se .... , . . . " " , J Santander ingen beholdning. denne be. stemmeise berettiget til en Tørhsk: .

Paris 63.05. London 23.00.

t

k t l

l ^or:::.

Berlins fiskeforsyning ..

Ifølge" Fischerei Zeitung" (Neudamm) agter firmaet Geestemiinder Fisch- handelsgesellschaft at oprette utsalgs- steder i Berlin med forstæder samt i prov. Brandenburg.

Mellem Geestemiinde og Berlin skal der løpe 120kjølevogner, tilhørende selskapet, og fra vedkommende jern- banestation i Berlin skal den daglig tilførte ferskfisk tilføres utsalgsstederne med bil. Priserne blir som i Geeste*

miinde

.+

jernbane- og bilutgift.

maaneds hyre. Er forliset foregaat ors - ro s\:Jær. . .. ^)j efter 1 januar. 1918 kommer lov av 1 rUll

td,': . . . .. "

1 '1 d ¹ h .ange ro SKJær. .. "

9 august 918 tI anven else, . vor- b tI' efter dder utbetales tillægshyre for 3 rosme

;~n~\:~~~-:: ::

maane er.

sei rotskjær . . . . .. "

Tillægshyren vil overensstemmende

d 1 bl ' t b t I d hyse rotskjær . . .. ^l) me oven ¹ a. ut e a eav re edet,

. J U

" 1.65

" 1.90 1.45

" 1.30

1) 1.30

" 1.40 )) 1.20 '1 f b I t f d t f rund. . . .. "

som V1 aa e øpe re un er _ ~ra

NB. Om betingelser for at opnaa departementet.

garanti priser se efterstaaende punkt HI.

Bergen den 26 april 1919.

Asserson.

De førstnævnte garanti priser for Sto r s i l d kr. 60 pr. eksportpakket tønde

a

110 l\g. og for

B'-;---P-"---L'--'--d --.-- Va a r sil dkr. 45

pr.

ekspodpakket J.

.

tn man.

tønde

a

110 kg.

. betales kun saafremt det av vedkom- mende fisker- og tilvirkererklæringer

- . - - .• - ... _ .••. --'-'~--c_o - - . - . - - -~·--·-~---T ... · .. _ .. ^--~_.---...

154 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 30 april 1919

~---~---~----:---_ .. -:--~.--;--=---~-~--

fremgaar at silden er fanget henholds- vis før kl. 12 middag den 26 januar og før kl. 12 middag den 9 mars d. a.

Notsild, som er stængt før disse tidspunkter, l1)en optat senere, og hvor- for fiskererklæringer følgelig vil være av senere datering, vil dog bli be- tragtet som fanget før prisnedsættel- sens ikrafHræden, naar fiskererklærin- gen paaføres attestation fra lensmand eller opsynsbetjent om, at silden er opiat av notstæng, som er sat før kl.

12 middag den 26 januar for stor- silds vedkommende og før kl. 12 middag den 9 mars for vaarsilds ved- kommende.

myndighet er avgit nogen godkjendt Ill. Pakning og sortering,

erklæring, som vil være til hinder A. Sild. 1. Silden skal leveres i for, at fangsten utføres til hvilketsom- ekspottpakkede tønder a 110 kg. netto, helst nøitralt land (hvit skema I a). s01teret som føiger Sto r si 1 d

2. Erklæring for hver enkelt til- 400/500 stykker pr. l10kg.

virker om, at der til fremstillingen 500/600

av partiet ikke er anvendt nogen stof- 600/700 - , , - fer, for hvis erhvervelse der til norsk alt i jevn sortering, fri for langstrakt myndighet er avgit nogen godkjendt og tomsild.

erklæring som vil være til hinder for, Va a r sild

at partiet utføres til Storbritannien 400/500 stykker pr. 110kg, og dets allierte (biaatskemall b). 500/600 --,,---

Hver saadan tilvirkererklæring skal 600/700 _._,,-_._- være ledsaget av erklæring fra hver 700/800 --,,- enkelt fisker om, at der til fangsten 800/1000

ikke er anvendt kul, olje, petroleum alt i jevn sortering.

, Som bevis ~or at silden er fanget eller fangstutrustning av nogen art Der moitages kun ganet sild.

1ør de nævnte tIdspunkter, kræves der for hvis erhvervelse der til norsk Silden maa være lagret i mindst 3

desut~n uttryl~~~~Tli~ ~;k~ær~~hg

^{paa tro}

I

myndighet er avgit nogen godkjendt uker før eksportpakningen .

og love fra illv11 ket eLel følstehaands- erklæring som vil være til hinder for, Silden skal leveres i nye tønder kjøper om at silden er fanget hen- at

fangst~n

utføres til Storbritannien eller i gode, friske, brukte tønder, holdsvis før kl. 12 middag den 26 og dets allierte (blaat skemalI a). som opfylder tøndelovens krav.

januar for storsild og føl' kl. 12 mid- Tønderne skal merkes med sæl-

dag den 9 mars for vaarsild. 3. Erklæring fra hver enkelt tir

For fisk fanget før 1 januar 1919 virker om, at der til fremstillingen gerens navn og bokstavet S. eller V.

a palt 'ot l'kl e er an endt o el for henholdsvis storsild og vaarsild, gjælder priser og betingelser fastsat i v --1L ^{T (} V l n g l

Provianteringsdepartementets ku nd- stoffer, for hvis erhvervelse der

til

samt stykketa1.

O

^{~sk d' l t 't d} Sild som ikke opfylder samflige for- gjøreise av 8 mai 1918. n 1 myn 19 le er avgI - nogen go -

kjendt erklæring som vil være til anstaaende betingelser kjøpes over- hinder for, at partiet utføres til Cen- hodet ikke, selv med prisavslag.

Il. 1{lauslilerkiæringer. tralmagterne (rødt skema HI b). Garantiprisen betales kun for sild

Staten kjøper kun saadanne sild- Hver saadan tilvirkererklæring skal der av overvrakeren godkjerldes -som og fiskepartier, hvorfor der foreligger være ledsaget av erklæring fra hver prima holdbar, velsaltet og velvirket fyldestgjørende bevis for, at de uten enkelt fisker om, at der til fangsten vare. Underordnede kvaliteter mottas hinder av nogen klausul kan utføres: ikke er anvendt kul, olje, petroleum med prisavslag som fastsættes av di-

1. enten til hvilketsomhelst nøHralt eller fangstutrustning av nogen art, striktets overvraker ; dog skal avslaget land, for hvis erhvervelse der til norsk for underordnet vare være minimum

2. eller til Storbritannien og dets myndighet er avgit nogen godkjendt kr. 5.00 pr. tønde.

allierte, erklæring, som vil være til hinder for, NB. Forpligtende salgstilbud in de- 3. eller til Centralmagterne. at fangsten utføres til Centralmag- holden de nøiagtigst mulig opgave Som fyldestgjørende bevis herfor terne (rødt skema HI a). over vegtkvantum I1laa være indgit vil kun bli godkjendt: Erklæringerne skal indeholde nøi-: til State-ns Fiskecentnil, kontorB, for L Erklæringen fra hver enkelt til- ag-hg angivelse skrevet saavel med tal storsild inden 1 april 1919 og for virker om at der til fremstillingen av som bokstaver av de fangst og vare- vaarsild inden 1 mai 1919, og silden partiet ikke er anvendt nogen stoffer, partier, som de omfatter samt nøiagtig maa være vraket og avlevert til Staten for hvis erhvervelse der til norsk oplysning om fiskerens, fartøiets, henholdsvis inden 15 mai og inden myndighet er avgit nogen godkjendt rederens og tilvirkerens navn og utgangen av juli 1919.

erklæring, som vil være til hinder for, adresse. 2) Kumsaltet vaarsild. (Kun sild at partiet utføres til hvilketsomhelst Skemaer for erklæringer trykkes fanget før kl. 12 middag den 9 mars nøitralt land (hvit skema lb). ved departementets foranstaltning og 1919).

Hver saadan tilvirkererklæring skal faaes ved henvendelse til politikam- Som saadan mottas ganet eller uga- være ledsaget aven erklæring fra meret, lensmanden eller fiskeriopsynet. net sild, som har ligget i saltet mindst hver enkelt fisker om, at der til fang- NB. Saadanne erklæringer skal 3 uker.

sten ikke er anvendt fiskeredskaper overleveres til Statens kommissionæ- Garantiprisen betales kun for sild eller taugverk, for hvis erhvervelse ter, før varepartiet overtages av denne. som av overvrakeren godkjendes som der er avgit godkjendt britisk fisker- Det maa strengt iagttages, ai der for prima holdbar, velsaltet og velvirket erklæring, og at der til fangsten over- et og samme parti foreligger fisker- vare.

hodet ikke er anvendt kul, petroleum, og tilvirkererklæring av samme farve. Underordnede kvaliteter mottas med olje eller fangstutrustning av nogen

I ^I

prisavslag som fastsættes av distriktets art for hvis erhvervelse der til norsk overvraker, dog skal avslaget for

30 a p ril 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK I'ISKERIBEDRIfT FRA fISKERIDIREKTØREN 155

underordnet vare være minimum 4 2. Seien skal være rubbet (skrapet,

øre pr. kg. ristet).

Ethvert kjøp av kumsaltet sild 3. Fisken skal være over følgende gjøres betinget av, at vedkommende størrelser: lange 60 cm., torsk og sælger forpligter sig til at lagre og sei 50 cm., brosme og hyse 40 vedlikeholde silden i kummen, over- cm., maalt i fiskens hele længde.

ensstemmende med overvfakerens Underordnede kvaliteter mottas med instruks indtil utgangen av 1919. ' prisavslag, som fastsættes av distriktets

I garantiprisen er indbefattet leie overvraker.

av kum samt nødvendig tilsyn med Smaafisk - fisk fra og med oven- silden til utgangen av juni 1919. Det staaende maal og derunder --- betales til sildens vedlikeholdeise av med- med 5 øre mindre pr. kg. end til- gaaede salt betales av Statens Fiske- svarende kvalitet maalfisk.

central efter regning attestert av over- NB. Lindsaltet, surfisk og utsorteret vrakeren. Efter l juli betaler Statens vrak kjøpes ikke. Som vrak regnes Fiskecentral desuten kumleie og ar- ogsaa enhver fisk, der viser større beidspenger med tilsammen 15 øre klephul eller knivmerker.

pr. 100 kg. pr. maaned. Kli

P

fis k. Kun lagringstør fisk Sælgeren utbetales efter kvalitet og kjøpes. Fisk som anses utilstrækkelig anslagsmæssig kvantum ifølge attest tørret, kjøpes ikke selv med dørslag.

fra distriktets overvraker, og maa stille Garantipris betales kun for fisk, som bankgaranti for det kjøpte kvantums er slagtet _ og vasket, før den er kom- tilstedeværelse og rigtige levering, met i saltet og holder de under salt- samt for kvalitetsforringelse og anden fisk, B, 3, opførte mindstemaal og skade paa grund av manglende ved- som av vrakeren godkjendes som likehold, eller foraarsaget ved lækkage sund velvirket vare, av god samfængt eller andre mangler ved kummen. kvalitet, fri for tredjesort, smaa og vrak.

Bankgarantien gjælder dog ikke for Underordnede kvaliteter, hvorunder almindelig kvalitetsforringelse som ogsaa solbrændt fisk, mottas med pris- følge av lagringen, og - med for- avslag, som fastsættes av distriktets annævnte undtagelse - heller ikke overvraker.

for anden hændelig skade som ikke Trecljesoder kjøpes til pris.

kan lægges kommissionæren til last. Smaafisk betales med 10 øre min- Endelig opgjør sker efter utveiet vegt dre pr. kg. end tilsvarende kvalitet ved tilendebragt uttagning, saaledes maalfisk.

at Statens Fiskecentral betaler' sælge- Lakesaltetvare kjøpes kun av som- ,ren for eventuel overvegt over det merfisk, og maa være skotsk behandlet.

anslaatte kvantum, og at paa den Sur og middet fisk samt vrak kjø- anden side sælgeren tilbakebetaler til pes ikke. Partiet som skjønnes over- Statens Fiskecentral foreventuel un- veiende at indeholde sa ad an vare, dervegt under det anslaatte kvantum, tages ikke under behandling.

for begge parters vedkommende uten Tør fis k. Kun indtør fisk kjøpes.

tillæg av renter. Fisk, som anses utilstrækkelig tørret, Silden maa være anmeldt til distrik- kjøpes ikke selv med dørslag.

tets overvraker inden 1 mai 1919, og Garantipris betales for fisk, som av være vraket og mottat inden utgangen vrakeren godkjendes som sund' vel- av mai 1919. virket vare, av god samfængt kvalitet,

B. Fisk. S a l tf i s k. Fisken kjøpes kun tørsaltet, saltrnoden ved leveringen (mindst 4 uker i saltet) og tilstrækkeUg presset.

Garantipris betales kun for fisk, som av vrakeren godkjendes som sund vel- virket vare og som opfylder følgende bet-ingelser:

1. Al fisk skal være slagtet, vasket, før den kommer i saltet og maa være vel befri et for blod, rogn- og leverslintrer.

fri for smaafisk og utskud, og som opfylder følgende betingelser:

1. Fisken skal være slagtet og ved vaskning vel befriet for blod samt rogn og leverslintrer før hæng- ningen.

2. Seien skal være rubbet (skrapet, ristet).

3. Fisken skal være over følgende størrelser:

a. Al rundfisk, samt rotskjært brosme og hyse 30 cm.

b. Rotskjært 'lange 50 cm.

c. Rotskjært sei 40 cm.

maalt fra ørebenet tilsporkringlen.

U nderordnede kvaliteter, hvorunder indgaar fosfisk, sur, sleip og skoddefisk av den beskaffenhet, at den ikke kan betragtes som utskud, kjøpes med pris- avslag, oer fastsættes av overvrakeren.

For smaafisk - fisk fra ovennævnte maal og ned til 20 cm. længde - betales med 10 øre mindre pr. kg.

end tilsvarende maalfisk.

Utskud, hvorunder indgaar mak- stukken fi',k og fisk under 20 cm.

længde, kjøpes ikke.

IV. Tvistemaal

i kvalitetsspørsmaal avgjøres av di- striktets overvraker, hvis kjendeIse dog kan indankes for Statens Fiskecentral, hvis direktion avgjør, om anken skal gl anledning til videre forføining.

V. levering

finder sted til hvilkensonihelst av Sta- tens kommissionærer, der er autorisert til at motta vedkommende varesort.

Opgjør gis med betaling netto kon- tant efter levering paa kommissionæ- rens mottagelsessted, uten fradrag av eventuel medicinalavgift.

Staten forbeholder sig ret til om fornødent at tilpligte sælgeren at lagre den av ham solgte vare mot samme lagrings- og vedlikeholdsgodtgjørelse og paa samme betingelser forøvrigt som fastsat for Statens kommissionærer.

Statens kommissionærer er ikke for- pligtet til at motta mindre partier end sild 50 tdr. saltfisk, og klipfisk 1000 kg., tørfisk 500 kg.

NB. Staten kan naarsomhelt ophøre at kjøpe eller nedsætte priserne 10r hvilkensomhelst av forannævnte vare- sorter tilvirket av fangst, der iland- bringes efter den dag, som fastsættes i eventuel kundgjørelse herom.

Foranstaaende betingelser er for silds vedkommende overensstem- mende med betingelserne i' kund- gjøreise ,av 20 november 1918 og 22 januar 1919 med tilføielse av Provi- anteringsdepartementets senere ut- sendte bestemmelser.

For fisks vedkommende er- betil1- gelserne overensstemmende med kund-- gjøreise av 8 mai 1918 med undta- tagelse av at priserne er forhøiet i overensstemmelse med kgl. resolution

156 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 30 april 1919

av 6 mars 1919, hvorved ogsaa fragt- godtgjørelsen for saltfisk av torsk levert i Nordlands og Finmarks fylker bort- falder.

Kristiania 15 mars 1919.

H. Five.

C. J oys.

To t a) ut bytt et av fisket er angit saaledes:

(70000 stk.)

kr. kr.

1

196 OOO~ kg. skrei

a

0.36 -- - 70560.00 228 hl. lever.,. 85.00 ^c_ 19 380.00 111 " rogn - 35.00 3 885.00 70000 hoder a kr. 2.00

pr.

100 ... ^-c- l 400.00

_ . , - - - -

95225.00 Delte fordeler sig paa de fOl'skjeI- - lige bruk saaledes:

Skreifisl<et i Halten 1919.

(Beretning fra opsynsbetjenten i Halten, datert 14 april 1919).

I dette fiske deltok:

52 garnbaater med 3 linebaater 5 snørebaater

-"---~ --~--_. __ .-

60baater

226 mand 13 16 255 mand

a. Garnbruk:

(69 200 stk.)

kr.

69753.60 -·19154.75 3839.50

kom uten varsel da alt var opløst.

Bruttolotterne utgjør kr. 416.51 , Besøket

m

aa derfor ansees som for- kr. 63.21 og kr. 17.00 henholdsvis for feilet, navnlig under hensyn til den- garn-, line- og snøre bruk. indberetning dr. Platou hadde avgit.

Fiskepartiet langt under et middels- Fiskerne ønsker og vil sætte megen Derav 37 motorbaater, 20 lister- aar. -

I

pris paa til næste aar, om fiskerilæge baater med seil (de fleste forsynt med Deltagelsen i dette fiske i avgjort ikke kan bli ansat, da at kunne faa dæk) og 3 aapne aafjordsbaater avtagende, og sandsynligheten blir en dygtig sykepleierske under forut- (snørebaater). for at dette vil yderligere fortsæHe. sætning av, at omkostningerne ved

Desuten var tilstede 4 kjøpefartøier Siden storsildfisket fik den betyd- sykepleierskens ophold paa sykehuset drægtig tilsammen 120 tons med en ning det nu har, har torskefiskerierne kan utredes av de til fiskerilægen samlet besætning av 12 mand, 1 avtat ikke alene for Halten men og- bevilgede midler (fiskernes andel ind- redningsskøite 4 mand, endelig de saa for Fosens samtlige fiskevær. -befattet).

i værets bedrift ansatte funktionærer Utrustningen til fisket uforandret, Fremdeles er uttalt ønskeligheten og arbeidere 30 mand, tilsammen dog kan anføres at seilbaatene efter- av, at en sykepleierske kunde være 301 mand. haanden avløses av motorbaater. For- i virksomhet paa Halten sykehus Antallet av fiskere holdt sig ulor- øvrig slites paa det gamle og ny- allerede fra 1 desember av hensyn andret til 19 mars,da flere baatlag anskaffelsen indskrænker sig til mini- til den store almue drivgarnsfisl{ere, indstillet bedriften som i sin he 1- mum. Redskapstapet ubetydelig. forretningsdrivenr1e og arbeidere som het ulønsom og søkte over til andre Ordenen overalt eksemplarisk. desember og januar opholder sig fiskevær (Gjæslingel'ne og Kya i Forseelser av _ nogen art mot fiskeri- Halten med omliggende stationer.

Frøya herred). loven har ikke forekommet. Saa nødvendig som denne for-

:~u a Pfi! 1919 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FI8KERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

151

anstaltning end synes at være, kjen- i høst meget høit, i midten av novem ber der opsynsbetjenten ingen

utveie

for like op til 125 kr. pr. hL, men at tilveiebringelse av midler for denne slike priser skulde fortsætte med de virksomhet. senere glimrende fangster var urimelig.

Danmark. Iaar er der saltet 227 000 hl. sild, men resten 477000 hl. er forbrukt fersk indenlands, d. v. s. ca.

4 il 5 gange saa meget som for 2 aar siden.

Statens brønde har ikke

været

De holdt sig dog bedre end man tømt paa 3 aar. De bør formentlig skulde ha

ventet,og

først i slutten under anstundende somme(tømmes av januar sank prisen til under 20 kr.

og rengjøres. Desuten maa endel

ved

rikelig tilførsel. Og mens gjennem- mindre utbedringer til. Nordfrøya snitsprisen i slutten av januar var ordfører er i detaljer underrettet. 13 kr., sank den i anden og 3dje uke

Hvad fiskernes netto værdiutbytte av fisket angam', saa synes dette at

være

mindre end aaret forut tiltrods for det store totalutbytte. Dette beror paa økede omkostninger. Desuten har den spanske syke foraarsaket avbræk, ogsaa økonomiske. Om fisket.

for enkelte har været meget ind- bringende, har det

været tvertimot

for andre, dels paa grund av sygdom, dels paa grund av redskapstap.

Antallet _ av sjøveirsdage utgjorde: av februar til 10-11 kr. pr. hl. Det Hele. . . .. 18 dage er allikevel merkelig at silden kunde Tildels . . . .. 6 - holdes oppe i de priser tiltrods for Tilsammen 24 dage de enorme fangster. Man faar ta i hvorav pa'a januclr 1, februar 10 og betragtning at hele fangsten forblev

mars 13. i landet. Før, naar det gjaldt saa

Redningsskøiten har under hele store fangster, gik rriindst '2/:³ til Tysk- Følgende tabel

viser

fiskets gang for hver uke i sæsongen med sammen- ligninger fra tidligere aar:

fisketiden været i sedvanlig virk- land, og endnu i aaret -1916-17 gik

h næsten halvparten av fangsten til

som et.

Intet ulykkestilfælde indtraf^l under fisket eller _ under hjemreisen derfra.

Det svenske sildefiske

(Bohuslenfisket) 1918-19.

Bohuslenfisket er nu avsluttet for

denn~ sæsong og viser et overmaade stort utbytte, baade hvad fangst og værdi angaar.

Ved slutten av 1918 saa det ikke ut til at vintersildfisket skuI de slaa 1916-17 aars rekord med hensyn til værdi eller 1915-16 aars rekord med hensyn tii fangst, men det nye aarets fangster kuldkastet :alle beregninger.

Januar gav i\~ke mindre end ca. 210000 hL, næsten 2 gange saa:meget som de foregaaende 4 maaneder tilsammen, februar maaned gav omtrent den samme fangst og mars vel 100000 hl.

Det nye aars 3 maaneder indbragte saaledes ca. 550000 hl.

Fisket foregik i begyndelsen som sedvanlig i den sydlige del av Kattegat, og først i begyndelsen av november flyttet det sig op til Tistlarna. Som følge av minefaren vaaget man ikke fiske paa det

ved

nytaarstider sed- vanlige felt mellem Tistlarna, Lasø og Hamneskar, og silden maaHe derfor søkes nordligere. - Dette lykke des ogsaa over forventning. De vældige fangster ved nytaarstider blev saaledes gjort nordligere og nærmere land end paa flere aar.

Trods al sildeimport fra Norge og et forholdsvis godt fiske betaltes silden

Ifølge telegrammer fra fiskeriintendent, K. A. Andersson.

i i

som I

hl

fangst endte I . hl.

i 1- ! - ·1 I

, ' : ,

I • ,

Mot i ^I Mot i Mot i : Mot i ⁱ Mot i ^I Mot i 191T-18! 1916~--17 1915--16 ^I 1914~ 15,1913---1411912--13 Uken ._ Ukefilngstll Total-

1 _ _ ~ ^{_ _ _ _} ~ ^{_ _ _ _} ~ ^{_ _ _ _} ~ ^{_ _ _ _} ~ ^{_ _ _ _} ~ ^{_ _} ~ ^{_ _}

5/10 12/10 1\)!r0

'2

Gil

^O

')/ -/11

D/₁₁

1G/11 '2;3/

11 30/11

7112

-14/12 21

112

28

112

4/1 11/1 18/1 25/1 - 1/2

8/ 2

8/3 15/_J

49800 3000 22917 6609 7 122

49931 15729 10350

52931 15729 27 477

75848 20858, 38 193 46558 16780 82 457 20858 62 722: 55 848 26 880¹

89579 21 106 68308 60 130 29480: 5625 89579 22281. 69414 62310 33433 ,31000 7 715 97294 16980 29 178 83229 93254 37 172 58 100 14198 111 492 20247 30093; 92271 109745 41112 59650 9 148 120640 20247, 32013: - 97908 111 336 60352 95440 2 171 124982 21 842 71 7681 100893 115799 69419243290 124982 27728 77695, 133407 126267 94753. 288290 10753 135735 34838 96 133: 139842 151 052 113409' 397 590 11 000, 146735 43547 105859, 140477 156424 113409 442490 38 132 184867 68650 123295 141 158, 171 179 132 143462490 184867 83012 133634: 1677i3 185281 153668: 506770 62967' 247834 90376¹ 1402561186796204591: 273841, 512495 107282 355 116 113076 144871 257 543 256200. 302715 513085 8589 363705. 157 160 144871 271 144 27008i 399230 513483 60990 424695! 165790 147 891 324975 327 120 409547 546 151 107475 532170,297294 158687' 381239 348481 430174 547714

49041 581211' 362210: 198197,394937. 467186 452058 547714 1 678'582889: 3632461244 179 446137 476618 464419 547714 51 328 634217 385258' 248031 464 102 499413 479692 547714 34000[ 668217 449812 253822, 470314 535888 487 898 547714 34567' 702784 510826 2538?2 475403 540319 489084: 547714 971703755512794,253822499272 5412754890845477.14 703755 513886 265819 509090 542702 489084 547714 703755. 516564 267 484, 522553 54380r 489084' 547714 703755 516 710 269778 528637 543807 489084 547714 703 755 516 710 270599 529472: 543807 489084 547714

MARI{EDSPRISER.

Bergen 28 april 1919.

de

vestlige vær,

og man haaper paa en god sæsong deroppe. _

Den netop offentliggjorte slutopgave fra lofotfisket viser den høieste brutto-

Paa eksportmarkedet m-angler ved~

blivende enhver notering.'

Salt fra pakhus Middelhavs kr~ 14.50~

engelsk kr. 12.50,-tysk kr. 14.50 pr.

maal

a

140 liter.

mandslot, som nogensinde har været opnaadd under dette fiske. Finmarks- fisket gir meget gode resultater for

-- r