fiskets Gan

fiskets ^Gan

Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøren.

ABONNEMENT ANNONCEPRIS:

Bergen

14 aarg. kr. 6.00 pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa FIskeri- Onsdag 29 1923 lsie side kr. 3.00 pr. cm. pr. gang, øvrige sider kr. 2.00 ved henvendelse til Nr. 35

direktørens kontor. august Fiskeridirektcrens kontor.

INDHOLD:

Fiskeoversigter. - Fiskets forløp. - Hvad forstaaes der ved prima, fet, saltet llØstmakrel for det amerikanske marked? - Den svenske makreleksport til Amerikil. - Danmarks fiskeeksport. - Fiskemarkedet inden- og utenlands. - Danmarks fiskeutbytte· - Den tyske ferskfiskhandel. - Islandsk klipfisk.- Aarets islandsfiske. - Det skotske sildefiskt. - Brislingtilførselen. - Vestlandsfiskernes fælles-

møte. - Det indenlandske fiskeforbruk. - Told iltalien. - Utførselstabel.

Fiskeutbytte

indtil 25-8-23 (De store fiskerier) ..

Op- fisket mæng- de

1000 hl.

389.6

Storsild

1000 I 1000 I

hl. i hl. I

77.31 275.8 1000

hl.

36.5 il 1000

stk.

51623

MakreI (kystmakrei)

- ~----

!Solgt fersk Iset for Mængde Opfisket in den- eks- flækket

mængde lands port I og saltet

1000 ⁱ 1000 1000 1000 kg.

i kg. kg. kg.

8.414 ^, _I 7.032 902 328

1000 stk.

21 789

Mængde

Tor s k (skrei og loddetorsk)

hl.

1000 _stk.

I

^{hl. I} hl.

I

25 863 I 17 098 i I 51 852 85073

I I

i Fetsild

I (fra 117)

I

I

I ,

I I i

j

Mængde ⁱ O f k t I Til sild- l

rund- ^{til !} P IS e I Iset olje fabrik-ITil her- saltet hermetik II mængde I kene ^! metik

il i

i

I I

i __ i ; I

1000 1000 1000 1000 I 1000 1000

kg. kg. hl. hl. hl. hl.

22 130 147.273 3.6 I 86.7 2.8

Vaarsild

Saltet

1000 hl.

I Til

sild- olje

1000 hl.

664 150.7

I

^Til Til Iherme- hJem-

I tik mefor-

I I bruk"

1000 1000 hl. hl.

49.5 173

Brisling og smaasild

tilført Stavanger (indtiJ 18/S),

Bergen (indtil 25/8 ), Haugesund (indtil 30/6), Kopervik (indtil 30/S;

og Sandnes (indtil 30/6), ialt

Til a j Sal t J Bris-

I

Blan- Smaa- Mossa lmg ding sild

1000 10001 hl. hl. hl. hl.

hl. hl. !

I

2.3 43.11,30518 1430 ^I 1567 7098 Foreløbig værdiansættelse: Storsildfisket (slut) 2.3 million kr., skreifisket og loddefisket (Finmarkens vaarfiske) (slut) 26.9 million kr., vaarsildfisket (slut) 7.8 million kr. kystmakrelfisket (indtil 25/8) 3.0 miIlion kr.

258 F I S K E T S G A N G 29 august 1923

---~---- - - _ . _ . - - - _ . _ - - - _ . _ - - - - _ .. _---_ .. _--_._-

Fisket.

Uken 1 9 - 2 5 a u g u s t . Anmeldt ukefangst: Fetsild 27757 hl., bankfisk (Aalesund)

144610 kg., makre! 140117 kg.

Fet s i l d fis k e t i de nordlige distrikter er frem- deles smaat og det samme er tilfælde i Trøndelagen.

Paa Mørekysten og i Nordfjord har derimot fisket været bedre. Den samlede ukefangst blev 27 757 hl., hvorav saltet 11 287 tdr.

I Lyngen i Troms fylke er sat flere mindre stæng, hvorav optat 7400 hl. Herav blev saltet 950 h1., resten fabrikvare, pris 10-12 kr. pr. hl. I Hillesøy er sat 4 mindre stæng, hvorav litt optat, pris 12 kr. og i Ibe- stad er i uken eptat 400 hl. solgt til sildolje, pris 6 kr.

Ialt i Troms fylke 12014 h1., hvorav saltet 1231 tdr.

mot ifjor 143 165 hl. og saltet 71 601 tdr.

I Nordland er det næsten bare smaasild som fiskeS, saa omtrent alt gaar til sildoljefabrikkene. I Bindalen er sat 6 mindre stæng smaafaldende vare men av god kvalitet) pris 11-12 kr. pr. hl. I Brønnøy blev sat

no~eI1 smaastæng, ukefangst 1040 hl. notsild og 375 hl.

garnsild. ! Velfjord, folla og Tysfjord er sat nogen faa smaastæng, hvorav nogen endnu ikke optat. I Hadsel, hvor der i tidligere aar har været godt fiske, er garnfisket endnu ubetydelig. Der er sat 3 mindre stæng i Shømfjord, pris 12. Her er tilstede 14 land- notbrukj 3 snurpedampere og ca. 25 drivgarnsbaater.

}alt er nu optat i Nordland fylke 77 773 hL, hvorav saltet 332 tdr. og solgt til sildoljefabrikker 73 560 hl.

mot ifjor 57 045 hl. og saltet 5530 tdr.

I Namdalen er endnu intet fetsildfiske anmeldt og i Sør-Trøndelag var fisket smaat i uken. I Ørland blev sat 2 smaastæng, optat 200 hl.) solgt til hermetik, pris 10-15 kr. og i Bjugn blev sat 5 notstæng, hvorav op- tat 1300 hl. som blev saltet til handelsvare, størrelse 4--5 streks vare, pris 18-20 kr. pr. hl. Ialt i Sør- Trøndelag 26960 hl., hvorav saltet 22 250 tdr. mot ifjor

12 670 hl. og saltet 3275 tdr.

I lVIøre fylke var fisket bra og der er anmeldt fisket

~ sidste uke 9372 hl. fetsild av bra kvalitet. Herav er ,-,'ptat i ørsta 3000 hL, størrelse 3-4 og 5 streks vare og i Borgund 5000 hl. Ellers var fangstene smaa og l1sket synes overalt at være i avtagende. Prisen var fra 9 opbl 30 kr. pr. hl., mest 10--15 kr., størrelse 4-7 streks. Ialt i Møre 15426 hL, hvorav saltet 10740 telr.

Ulot ifjor 10630 hl. og saltet 940 tdr.

I Bremanger i Nordfjord er i uken sat 4 smaa stæng flg saltet til handelsvare 1100 tdr., pris 1 O 1/~ kr. pr. h1.

Uveir har hindret tisket. I Eid er opfisket 1800 hL, hvorav saltet 1500 tdr. og resten hjemmeforbruk. I Gloppen er opfisket 600 h1., hvo'rav saltet 495 tdr. og i Davik i næst sidste uke 750 hL, hvorav saltet 675 tdr.~

pris 131~ kr. Ialt anmeldt opfisket i Sogn og fjordane 15 100 hL, hvorav saltet 8570 tdr.

for hele landet er til 25 august anmeldt opfisket 147273 hl. fetsild, hvorav iset 3620 hL, solgt til sild- oljefabrikker 86 680 hl., hermetik 2828 hl. og saltet til handelsvare 43 123 tdr. mot ifjor henholdsvis 236 180, 2410, 129555, 3280, 87000.

E ank fis k et fra Aalesund var i sidste uke meget hindret av storm og sterk strøm. fangstene blev der- ror mest smaa og ujevne. Der indkom 13 dampskibe og 50 motorbaater med en samlet fangst av 144 610 kg. fisk, hvorav 26910 kg. kveite, 38200 kg. lange, 39 500 kg. brosme og 40 000 kg. anden fisk. PriSen var for kveite 120, lange 23 og brosme 13 øre pr. kg.

Værdien av ukens fangst blir kr. 61 940.

For Ber 1 e v a a g og Gamvik er i juli opfisket 282500 kg. sei, 32400 kg. torsk og 1400 kg. kveite.

Desuten 246 hl. lever. Pris sei 12, torsk 10 og kveite 90 øre pr. kg. Samlet værdi kr. 41 100. I L o P p Cl.

i juli ialt 8840 kg., hvorav 2440 kveite. V ærdi kr. 2320.

I Mel b o i Vesteraalen er den 8-10 ds. indbragt 29415 kg. fisk, hvorav 13 160 brosme. Værdi kr. 11 820.

Omkring Ut sir e i Torvestad herred er i tiden J-25 august opfisket 97 500 kg. sei, hvorav 12000 kg

~altet og 85 500 kg.

tn

hjemmeforbruk.

S æ l fan g ste n. Sidste uke indkom til Aa~esund

4 farrøier fra Ishavet med fra 600-1800 stk. sæl.

Brislingfisket. ! tiden 13-18 august til~

førtes Stavanger 3350 skj. brisling fra Bundefjorden ved Kristiania. Desuten 430 skj. blanding og 100 skj<

mossa. Samlet værdi 29250. I Gulen er i sidste uke op- fisket 800 skj. brisling, pris 10 kr. pr. skj. I tiden 12-- 25 august blev opfisket i Buudefjorden 2800 skj. bris··

Eng. Den er fremdeles liten og delvis ubrukbar. Prisen har været kr. 8.00 pr. skjæppe.

I-I j e ill før t j s l and s sil d. I uken er indbragt til Veavaag 2700 tdr. og til Aalesund 3300 tdr. Denne sild er kjøpt i Siglufjord av islænderes fangst. Ialt e;' iaar indført fra Island 9004 tønder.

O o r g e ill a kre l fra Nor d sjø e n. Den fØl sh:

fangst av dorgemakrei kom i sidste uke til Kristiansand, nemlig 7 svenske fartøier med 573 tønder flekket og 61 tønder rundsaltet. Ingen priser sat foreløbig. Iljor var til denne tid indkommet 17 fartøier med 1775 tdr.

flekket og 107 tdr. rundsaltet.

K y st mak reI fis k eter smaat) saa ukefangst:=ll bare blev 140 117 kg. Totalfangst iaar ca. 8 414 000 kg. mot 8304480 kg. ifjor. Værdien iaar kan sættes til henimot 3 millioner kroner.

29 august 1923 F

S K E T S o

^{A N O 259}

fisket utenlands.

Det sko t s k e s o ill ill e r sil d fis k e nærmer sig sin avslutning for denne sæsong. I de sidste tre uker har fangstene ved de større stationer gjennemgaaend~

været smaa; samtidig har kvaliteten paa grund av at en større del av silden nu bestaar av spents avtat bety- delig. Prisene har holdt sig lave, saa resultatet for de fleste fartøiers vedkommende ikke har været tilfreds- stillende.

Flere saltere begynder nu at forberede sig til

at

henlægge sin virksomhet til de engelske østkyststeder, og et antal av de mindre salterier i Skotland har alle- rede ophørt med saltningen.

Paa grund av det tyske markeds nuværende stilling er det sandsynlig, at mange skotske saltere ikke iaar reiser sydover, da de frygter for at møte for &tore vanske:·

ligheter med salget av saltsilden.

FangstutbyHet for uken som endte 25 august utgjør 19 128 crans og totalfangsten siden fiskets begyndelse 739 394 crans mot 559 224 crans ifjor. Saltet iaar 709 359 tdr. mot 489 680 ifjor og eksporteret 404 707 tdr. mot 290 936 ifjor.

Mak reI fis k e t ved Ska gen er fremdeles meget godt med bundgarn. Ukefangsten blev 75 000 snes. Kvaliteten er god og prisene har steget noget.

Frysningskompagniet har opkjøpt en stor del av fang- :;:ten fra nu av og til fiskets slut for kr. 1.80 pr. snes.

I de sidste dage er av fiskehandlere og svenske opkjø- pere betalt fra kr. 2.00-kr. 2.50 pr. snes. Der ligger for tiden flere svenske fartøier i Skagen og nedsalter makrel. I sidste uke er der skibet store partier baade salt og fersk makrei til Norge. Ialt er iaar opfisket og indbragt til Skagen 507000 snes makreI mot 263000 snes ifjor.

Det h o l l and s k e sil def i s k e hadde en uke- fangst av 18 796 tønder og det samlede ilandbragte parti til 25 august utgjør 98 095 tønder mot 47 364 ifjor og 58751 tdr. i 1921.

Det ty s k e s i Ide fis k e hadde en ukefangst av 10 720 tønder og til 25 august er ialt ilandbragt 76 633 tønder mot 23034 tønder ifjor.

S i l cl e fis k et p a a I sla n d. Ifølge telegram fra generalkonsulatet i Reykjavik blev der i uken som endte 18 august nedsaltet i 0yfjord distrikt 27 366 tøn- der og ialt er nu til 18 august nedsaltet i 0yfjord distrikt 126955 tønder, hvorav 20 135 tønder krydder- sild. IIsafjord distrikt er til samme tid nedsaltet 4922 tønder, hvorav ca. 500 kryddersild. Totalkvantum for Island iaar 131 877 tønder, hvorav 20635 tønder kryd- dersild mot ifjor til 26 august 191 651 tønder, hvorav ] 6 475 kryddersild.

Det s p ans k esa r din fis kei V igo hadde i uken som 'endte 18 august en fangst av 4100 kurver, pris 75 pesetas. Rognbeholdning 1000 tønder, pris gammel 85-95, ny 100 pesetas. Santander opfisket 158 m ill a res , pris 32-58. Pasages intet fiske. Rogn- heholdning og priser Bilbao og Pasages uforandret.

Omsætningen er liten.

Fiskets forløp.

fetsHdfisket_

Opslag 43. Denne uke anmeldt opfisket ialt 9372 hl.

ietsild, hvorav i ørsta 3000 hl. 3-4-5 streks, garnfiske u betydelig, 2 kjøpere i Borgund, anmeldt opfisket i sæson·

gen 5000 hl., ellers uvmsentlige fangster anmeldt overalt avtagende. Pris fra 9 optil 30 kroner hektoliteren, overveiende 10-15 kr., størrelse 4-7 streks. Ialt hittil opfisket i fylket 15426 hl., hvorav saltet 10740, hermetikvare 602, agn 1099, fersk, Handelsvare 600, sildoljefabrikker 1200, hjemmeforbruk 585, usolgt 600 hl.

(Fylkesmanden, Molde 25/8).

Opslag 44. Ørland lensmandsdistrikt: I sidste uke sat 2 notstæng, opfisket 200 hl., som solgt hermetikfabrik, kvalitet skjæresild pris 10-15. Bjugn lensmandsdistrikt: l sidste uke sat 5 notstæng, opfisket 1300 hl. som saltet handelsvare. K va- litet 4-5, pris 18-20. Ialt er meldt opfisket inden fylket iaar 26960 hl., hvorav iset 2930 hl., solgt sildoljefabrik 1700 hl., hermetikfabrik 600 hl., saltet handelsvare 22250.

(Fylkesmanden, Trondhjem 25/8).

Opslag 48. Bindal Tosenfjord, Balstadvik 6 mindre stæng, omtrent alt optat, pris 11-12, smaafaldende bra mindre stæl1g, omtrent alt optat, pris 11-12, smaafaldende bra kvalitet, 4 notbruk, 3 kjøpere. Brønnøy: Nogel1 faa smaastæng, ukefangst 1043 hl. notsild og 375 hl. garnsild. Prisene ufor- andret, tilstede 10-15 notbruk, 30--40 drivgarnsbaater. Vel- fjord: Fetsildfisket igaar et mindre stæng Storfjord, væselltlig fabrikvare, intet optat. Folla: 2-3 smaastæng, optat denne uke 120 hl. saltet for hjemmeforbruk. Tysfjord: Endel smaa- stæng Skrovkjosen og Stefjorden, optat ialt 500 hl. fabriksild, pris 10. Hadsel: Ubetydelig garnfiske, 3 smaa stæng Strøm- fjord, intet snurpenotfiske, 30 maal garmdld, 100 maal notsild, pris 12, tilstede 14 landnotbruk, 3 snurpedampere, ca. 25 driv- garnsbaater. Ialt opfisket inden fylket 77 773 hl. sild, hvorav saltet handelsvare 332 tønder, solgt sildoljefabrikker 73560, solgt hermetikfahrikker 1608, eksportert 90, resten hjemmefor- bruk og agn.

(Fylkesmanden, Bodø 25/8).

Opslag 49. Ibestad: Sid ste uke optat 400 hl., aH solgt sildoljefabrikker, pris G. Hillesøy: Denne uke 4 mindre stæng i Hillesøy, hvorav optat 117 hl., anvendt saltet handelsvare, pris 12. Lyngen: Flere smaastæng Kaafjord og forskjellige steder, optat 7400 hl., hvorav anvendt saltet handels- vare 950 hl., resten solgt sildoljefabrikker, pris 10-12. Optat illden fylket 12014 hl., hvorav anvendt saltet handelsvare 1231 hl., solgt sildoljefabrikker 10220, hjemmeforbruk 90, agn 473 hl.

(Fylkesmanden, Tromsø 25/8).

260 _ _ _ _ _ _ _ F _ _ -=-S---=-K=---:E T S ^{G A N O} 29 august 1923 Ukefang'St fetsild 500 maal, hvorav 50 garnfangst, handels-

vare 450, pris 20 kroner.

(Davik lensmand 20/8).

Denne uke opfisket i distriktet 800 skjæpper brisling, pris 10.00 kr.

(Gulen lensmand 25/8).

Denne uke 4 smaa stæng, samme merke 150 maal, saltet

ti] handelsvare 1100 hl., pris pr. hl. 10.50. Uveirhindring.

(Bremanger lensmand 25/8).

I Gloppen hittil optat 40'0 mual fetsild, 70 maal hjemme- forbruk, 330 saltet for markedet.

(Gloppen lensmawl 26/8).

1800 hl., derav 1500 solgt, 300 hjemmeforul'uk.·

(Eid lensmanrl 27/8).

Lensmanden Lebesby telegraferer 26 august: 3000 hl, sild stængt" tilstede 2 posebruk, 5 landnotbruk, 2 kjøpere., tilsammen 100 mand.

(Fylkesmanden, Vadsø 27/8).

I mit distrikt hittil opfisket 250 maal fetsild, herav 150 maalagn, resten saltet

(Lensmanden, Raudeberg 28/8).

Hvad forstaaes der ved prima, fet, saltet høstmakreI for det

amerikanske marked?

Efter et fra eksportørhold fremkommet ønske om en nærmere forklaring av, hvad man forstaar ved prima, fet, saltet høstmakrei, bestemt for eksport til Amerika, har fiskeriinspektør Barclay utarbeidet føl- gende definition:

»Makrellen skal være korrekt flækket og pløiet samt fuldt salttrukket.

Den skal ikke være benstukken eller bære andre meJlker av at ha kommet for sent under behandl,ino-_o - eller av at ha været utsat for sol, vind etc.

Makrellen skal besidde den hvithet, som er en Ifølge av tilstrækkelig vand ing og tilstrækkHg~

saltning med godt Middelhavssalt.

Den skal endvidere ikke ha flekker, der f. eks.

kan være fremkommet ved at to makreller har liggd paa hinanden i tønden uten salt imellem.

Makrellen bør ikke være brun, gul eller rødlig som følge av laketørhet eller av anden aarsak.

Heller ikke maa den være nævneværdig defor- mert f. eks. ved at ha ligget urigtig eller mindre' omhyggelig i tønden.

Makrellen skal være fet, hvad der tydelig skal fremgaa av dens utseende.«

Den svenske makreleksport til Amenka.

Som bekjendt blev der ifjor i Sverige dannet en sammenslutning, som skuI de besørge al ekspert av svensk makrei fra Sverige til De forenede Stater. Hen- sigten hermed var at komme bort fra den (Jam le _b praksis med de norske eksportører som mellemled mel- lem de svenske nordsjøfiskere og importørene i New York, en praksis, som svenskene mente gav liten fordel for de svenske fiskere.

Gjennem ovennævnte sammenslutning blev der eksporteret ca. 9600 tdr. og efter en dansk meddelelse blev der paa det amerikanske marked opnaadd følgende priser: Kvalitet 1 : 45 $, 2 : 30 $, 3 : 22 $, 4 : l() $ og 5 : 14 $ pr. tdr. brutto.

Utenom sammenslutningen blev der solgt 2500 tdl.

svensk makreL

Om de fiskere, som tilhørte sammenslutningen, opnaadde et bedre økonomisk resultat end de øvrige foreligger ingen meddelelse.

Danmarks fiskeeksport.

Der arbeides paa at linde erstatning 101' det tapte lp;kl' hovedmarked.

I den netop mottagne danske fiskeriberetning og statistik for 1922 gives en indledende karakteristih av fiskeomsætningen i dette aar.

Aarets værdiutbytte, 26.9 mill. kr., siges der, ligger betydelig under det for aarene efter 1915.

Driftsutgiftene har rigtignok været faldende, men har ikke faldt saa hurtig som prisen paa produktene;

og der har ikke kunnet arbeides med rimelig gevinst Der har været gjort meget for at faa erstatning for det tapte tyske hovedmarked, dels i de øvrige nabo- lande og dels i fjernere europæiske markeder, men disse bestræbeiser har ik-kie gik synderlig resultat. Grunden hertil anføres at være de høie frag:ter og de svingende valutakurser. Mesteparten av utførselen er ga at vest- over til England. for

at

støtte denne utførsel blev der i aarets løp opreUet en dampskibsforbindelse fra den nordlige del av ves,tkysten til engelsk havn.

Adskillige av de større sjøgaaende farkoster har i aaret drevet fiske med engelsk havn som basis. Drifts- utgiftene har været store, snarere større end tidlio-ere b ?

men de opnaadde priser har ligget høiere end de paa hjemmemarkedet. Det er· imidlertid et spørsmaal om nettoutbyttet for disse fartøier set under et kan beteo"nes b

som tilfredsstillende.

Sunnmøre og Romsdals fiskarlag har sendt ut sin )>:i\Ielding um arbeidsaaret 1922-1923.«

2ⁱ⁾ august 1923 ~~-~-,----~ ~-- F

S K E T S o

^{A N O} 261

o o o

---II-~~-~-~~~-'"-' ~-~-I o o

Cf) Ol Cl') Ol

CD t-

t- Cf)

Cl') t-

o N Cl') ...

- -^~~o~~ ;; --^t- --t-:.-

o o I{) l f )

CD l f ) , ' - Cf)

:c

_Cl') ;:!; ~ ~ _...

, - - ' -N

00

---'" C'J

:o

.S

Vekselkursene.

Utenlandsk mynt I Pari kurs I 24/8 23 London... kr. pr. æ

Berlin... l mill. mark Paris ... 100 fres.

Stockholm... 100 sv. kr.

Kjøbenhavn .... 100 d. J\[.

Amsterdam... 100 gylden Ziirich ... 100 sv. fres.

New-York ... dollar I

Antwerpen ... 100 belg. fres.

Helsingfors ... 100 f. mark Madrid ... 100 pesetas Rom... 100 lire Prag ... . 100 clck. kr.

18.16 88.89 72.00 100.00 100.00 149.00 72.00 3.73 72.00 72.00 72.(10 72.00 75.60

27.97 1.60 34.75 163.50 114.75 241.85 111.00 6.14 27.75 17.00 82.00 26.50 18.10

r

Wien, østerr. kroner pr. æ... 24.02 320000

I

Warschau, polske mark pr. æ... 20.43 1 200000

t::

I

Lissabon, pence pr. escudo ... 531/4 21/8 d

.g

{Buenos Aires, pence pr. peso ... 47.62 39 d

§ Rio de Janeiro, pence pr. mils ... 16 55,'16 d

~ Yokohama, ster!. pr. yen ... ... 24.58 2 sh p¹h{; d Manila, ster!. pr. dollar... 24.07 2 sh 13/4 d Meksiko, pence pr. dollar... 24 d

_l ~~ang~~~_st_~!: J2!~~~-=-···~·~·_:~·

..

"-"-"-"-"_~

___

~I~_ 2

¹/2 _d_

~ I-<

2 o

§ Wien ... kr. pr. 100 øst. kr.

o

Budapest ... .

~ ---:-- Bukarest ... .

<Il O::;' S f'

::;. o la ... .

~0 Agram ... .

~2 Athen ... .

<Il'+-<

~ ~ Lissahon ... .

~ ~ Reykjavik ... .

~ ~ Montreal ... .

..Cl>

"§ Mexiko ... .

t= Rio de Janeiro ..

U

Buenos Aires, ... {

100 ung. kr.

100 lei 100 leva 100 dinar 100drachm.

100 escudos 100 is!. kr.

kan. dollar mex. dollar mil reis guldpeso papirpeso

Fetsildfisket.

Til 25. a ^li g. 1 923.

Distrikt

Troms fylke .... i ^I 12014 ^I' - 10 220

1608 2°/8 0.00925 0.04 2.50 5.25 6.50 10.75 26.00 94.50 6.03 2.95 0.65 4.75 2.10

l 231 Nordland fylke .1 77 773 90 73 560 332

S. Trøndelagfylkeli 26960 2930 I l 700 600! 2,2250 Møre fylke .. ,. "'115426 600 1 200 620 10 740 Sogn og Fj.

fylkel_~ 15~.2

^__

-=-- ______

1 _ _ _ _ _

~8_57~_

Ialt' 147273 3620 86680 2828 43 123 Mol i 1922 2361801- .. ; : ; ; -

» i 1921 303606 6488

» i 1920 391900 13526

" i 1919 151 116 1260

" i 1918 372 663 855

129555 223591 283013 45977 162672

3281 87060 7268 51542 6 161 65245 2384 85197 30 183757

262 F

S K E T S o

^{A N O} 29 august 1923

---~--- - - - -

Fiskemarkedet indenlands~

(Nominelle prisnoteringer).

Bergen.

Tr an: ^{21/8 24/8}

Kr. Kr.

Uklaret damptran, nordlands ... 123.00 121.00 pr. tønde -,,- finmarks ... 120.00 118.00

Uklaret seidamptran . . . ^~

.

.

. .

.

. .

. . . . 95.00 90.00

Prima koldklaret damptran ... 1.25 1.25 pr. kilo Raa mediein, nordlands ... 1.15 1.15

Blank do. do. ^o • • • • • • • • • • • • 1.05 1.05 Blank industriel ... 0.87 0.86 Brunblank mediein, nordlands ... 1.00 1.00 do. industriel ... 0.83 0.82 Bruntran. . . 0.67 0.67 Pressetran, bundklar ... 0.84 0.82 Sildolje, brunblank . . . 0.76

Rogn:

lste sort, pr. eksportfyldt tønde . . . 52.00 52.00 pr. tønde

2den , , - - , , - 42.00 43.00

3dje , , - , , - 32.00 33.00

Samf. fyldt mellem bundene.. . . 35.00 36.00 Rundfisk:

Usorteret lofots ... 1500/18.00 15.00/18.00 pr. vegt do. helgelands. . . .. 16/17.00 16/17.00 Tynd vestre, hollænder ... 27.50 27.50 Fyldig " ... .

Almindelig ... . Bremer ... . Samfængt Italiener ... . Magerfisk ... . Høstrundfisk ... . Usorteret finmarks over 200 gr ... . Finmarks, 200 400 gr ... .

" 400-600 " ... .

" over 600 " ... .

Tittling:

Finmarks, 100--200 gr. ... . Hollænder ... . Bremer ... . Oementittling ... .

Rotskjær:

Zartfisk ... . Vækkerfisk ... . Høkkerfisk ... . Dansktisk ... "

Sei:

Prima storsei 50/60 ... . do. middeh;ei 40/50 ... . Afrikasei 50/60 ... . do. 40/50 ... . Smaasei 30/40 ... .

Brosme:

Flekket ... . Rund ... .

H Y se:

Samf. vaarhyse Almindelig do.

Afrika høsthyse do. hyse

Lange:

40/50 ... . 30/40 ... . 40/50 ... . 30/40 ... . Skruelange ... .

22.00 22.00 20.00 20.00 18.50 1850 15.00 14.75 12.00 12.00 14.50 14.00 14.50 14.50 15.00 15.00 15.00 15.00 14.50 14.00 14.00 17.00 17.00 16.00 16.00 14.00 14.00 20.00 20.00 26.00 26.00 24.00 24.00 17.00 16.50 21.00 21.00 20.00 20.00 17.00 17.00 16.00 16.00 15.00 15.00 23.50 23.00 16.50 16.00 17.00 17.00 17.00 17.00 17.00 16.50 17.00 16.50 22.50 22.00

21/8 Kr.

Klipfisk:

'JA/S Kr.

lste Sort. . . 15.00 Fetsild, notsild, fiskepakket 10/12 stk. 0.35/0.40

do. do. 12/14 0.30/0.35

15.00 pr. vegt 0.35/0.40 pr. kg.

0.30/0.35

do. do. 14/16 0.25 0.25

do do. 16/20" 0.20 0.20 Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg ... . 22.00 22.00 pr. tønde Vaarsild:

Eksportpakket pr. 11 O kg ... . 19.00 19.00 pr. tønde

Kristiansund N.

Tran:

Uklaret damptran, Nordlands eller

21/~

Kr.

Nordmørs ... 120.00 115.00 pr. td.

Raa medicintran . . . 1.00 0.95 - kg.

Blank medicinal ... 0.95 0.90 industriel ... 0.80 0.75 Brunblank medicinal . . . 0.85 0.80 industriel. . . 1).7~ 0.70 Bruntran . . . 0.60 0.60

Rogn: Samfængt staviyldt tønde . . .. 34;36.00 35/36.00 pr. td.

Tørfisk: prima storsei 50/60 cm. ... 0.90 0.90 pr. kg ..

middels storsei 4060 " ... 0.80/0.85 0.80^l0 85 -~

Prima smaasei: 30/40 cm. ... 0.70 0.70 Secunda 30 /40 " . . . 0.60 0.60

" ^{20/30 •} . . . 0.50 0.55

Rotskjær: Zartfisk, torsk. . . ... . 0.90 0.90 pr. kg.

K l i p fis k ... 14.50/15.00 14.00/14.75 pr. vegt Storsild: Eksportpakket pr. 110 kg.

netto ganet/uganet . . . .. 21.00 21/22.00 pr. id.

Aalesund.

Tran: Uklaret damptran, Søndmørs og Nordlands ... . Do. Finmarks ... . Koldklaret, prima damptran ... . Raa medicintran ... . Blank do. . ... .

17 /s Kr.

124/125 Kr.

122 120/121 118/120 133.-- 132.-

1.08 1.08 1.00 1.00 Sæltran . . . .. 0.85;0.88 0.82/0.86 Pressetran - bundklar.. . . 0.80 0.80 . Blank industrie1 ... 0.85 0.84 Bruntran . . . .. ... 0.65 0.65

pr. tønde

pr. kg.

Rogn: Samfængt... 40.00 40.00 pr. tønde 3dje sort . . . . .. ... 20.00 20.00

Klipfisk, Søndmørs... . . . 15.75 15/15.50 pr. vegt Lofots ... 15.40/15.50 15/15.50

Lange. . . .. Ingen omsætning Brosme ... .

Saltfisk, Finmarks ... .

Presset lange ... 0.48/0.50 0.48/0.50 pr. kg.

Storsild, eksportpakket, pr. 110 kg.

netto ... 20.50/21.50 20.50/21.50 pr. td.

29 august 1923 ___________________ f __ l __ S_I\ __ ~ __

I _

S

o

^{A N O 263}

Fiskemarkedet utenlandso

Klipfisk.

o

^p ort o: 25/8.

Priser uforandret med tendens nedgang, daarligere kvaliteter. (Legationen 25/8).

Bilbao: 21/3.

Uketilførsel 56S0 kvintaler islandsk. Beholdning

J 5 000 islandsk, priser uforandret. Kurs pund 33.75, francs 41.40.

28/8.

UketiHørsel 11 500 islandsk. Beholdning 12000 islandsk, priser islandsk, gammel 50/70, nyfisk 69/77.

Pund 33.93, francs 42.2S.

fersk fisk.

G e e ste m li n d e: 12/8-18/8.

I uken fra 12 til 18 ds. ankom ingen t~;ske trawlere til Geestemlinde fiskemarked. Der blev kun tilført mar··

kedet 106 496 pund fersk fisk, derav 32 024 pund fra Danmark.

Da streiken er bilagt, er indtil 18 ds. S7 trawlere gaat tilsjøs og resten av flaaten vil følge elter i de nærmeste dage.

Saafremt fangsten blir bragt ind til de tyske marke- der, kan man formodentlig ,fremover regne med gode ferskfisktilførsler. (Fiskeriagenten 24/8).

li am bur g-A l t o n a: 12/8-18/8 T il Hamburg -Altona ankom i ukens løp 10 traw- lere med trawlsild, gjennemsnitlig SO-60 000 pund.

Kvaliteten var god. Prisene var for første sort i begyn- deIsen av uken Mk. 250-300 000 pr. pund, men gik senere i ulæn ned til Mk. 200-250 000 pr. pund. Anden sort opnaadde Mk. 150-180000 pr. pund.

Desforuten var der litt tilførsler av dansk fisk, hvor-

l~or der blev betalt omkring Nlk. 300000 pr. pund for torsk og hyse og Mk. 200-230000 for makrel.

(fiskeriagenten 24/8).

Saltsild.

Ham bur g: 18j8-24/R

Tilførslene var i ukens løp smaa og androg kun til 1872 tdr. Derav 855 tdr. fra Norge, 897 tdr. fra Skot- land og 120 tdr. fra Holland.

Litt forretning i norsk sild hovdsagelig vaarsild randt sted, dog var markedet gjennemgaaende meget rolig. Noteringene for norsk sild er uforandret naai undtages for de mindre sorter vaarsild, som var litt fastere og som notertes 50 øre pr. td. høiere.

Noteringene er:

Slosild, 4-S00, ganet .

» 4-500, uganet

kr. 25.00-26.00 pr. td.

» 25.50

Slosild 5-600 ..

» 6-700 ..

Vaarsild, 4-500

» 5-600

» 6-700

» 7-800 Islandssild .. .,

kr. 26.00

» 27.00

» 22.00

» 23.00

pr. td.

» 24.00-24.50

» 25.00-25.50

» 21.00-22.00 Den sidste pris for tysk sild har været paa basIs 22/- pr. td. fob. .fiskerihavn, men formodentlig blir prisen forhøiet i de nærmeste dage.

Prisene for hollandsk sild er fl. 12.00 for første og

n.

8-9 for anden sort matjes og

n.

24.00 pr. tel. 10r fullsild fob. Holland. (Fiskeriagenten 24/8).

Kystmakrelfisket 1923.

Hvortil indbragt

I

Til

I

Kristiansund. . . . . '21/7

Søndmør . . . 4/8

Søndfjord . . .

4/H

fana. . . 18/8

B ergen . . . ^{25/~, cJ} H augesun d ... ^~/ G

Skudenes . . .

11/8

Stavanger ... 25/8

Egersund. . . 25/8

Kirkehavn ... 18h

do. '25/s

Flekkefjord ... '28/7 Farsund. . .

7/,

Kristiansand. . . . . '24/^H

Lillesand. . . . '25/[0

Arendal. . . . '25/b

Grimstad ... 25/8

Risør ...

7/7

Sk aa øy ... . t ^'21/8 Langesund. . . 18/8

Nevlunghavn . . . . 30/6

Fredriksværn . . . . ~30/G

Vasser. . . .. . . 18/S

do. ... ^'2j/8 Kristianiafjorden . '25/S

Horten ... . . 17/'1)

do. ... 24/8

Onsøy. . . 1G!G Hvaler. . . 18/S

do. ... 25/8

Fredrikstad. . .

26/

^s

Fredrikshald ...

Tils.

- - - -

400 9 130

Herav

10000 500 600 700

21 800 800 980 5747 24000 18600

12000 3200 3260 350') 2000 8300 4 100 7500 3000 140 117

Ialt kg.

22300 59500 18500 1 950 506434 867500 349600 677000 248968 144000 120000 41 000 l 838 120 35810 132638 78568 60460 287900 259 160 250000 275300 435579 103930 146982 350000 639900 392000 71 300 8414399

264 F

S K E T S

G A N G 29 august 1923 Av fangsten er 6469 670 kg. opfisket med garn

1540186 kg. med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper. Fangstens anvendelse: Solgt fersk 7031 909 kg., iset til eksport 901 890 kg., flekket 328 300 kg., rundsaltet 22000 kg. og preservert 130000 kg.

Værdien av kystmakrelfisket til 25 august kan sættes til ca. ~-) mill. kroner.

Danmarks fiskeutbytte ifjor utgjorde 26.9 mill. kr.

f ra den danske fiskeriberetning for 1922 er hentet en del statistiske oplysninger:

fangstmængden for Danmark alene utgjorde 51.1 mill. kg. mot i 1921 og 1913 61.5 mill. kg.

Det tilsvarende værdiutbytte var: 1922 26.9 mill.

kr., 1921 36.0 mill. kr., 1913 17.5 mill. kr.

Fordelt efter de forskjellige fangstpladser stiller utbyttet sig i 1922 saaledes:

Vestkyst- og nordsjøfisket .. .. 8.5 mill. kr.

farvandene indenfor Skagen .. 15.0 -»-- Hingkjøping og Nissum fjorde. . 0.3 - - » - Limfjorden .. .. .. .. .. .. 3.1-»-- Paa de forskjellige fiskearter falder følgende værdi:

flatfisk 10.4 mill. kr.

Hyse .. 2.5 --»---

Torsk .. 3.6 - » -

Iiornfisk 0.3 - » -

Sild .. 2.8 - » -

Nlakrel .. 0.8 - » -

Aal . . . . 5.3 ^{- » -}

I-lummer . . . . 0.3 ^{- » -}

Ræker . . . . 0.1 - » -

0stersfisket er ikke tat med i det samlede utbytte ovenfor. I sæsongn 1922-23 er indbragt og solgt ca.

2.5 mill. stk. østers.

Der var i 1922 19 092 fiskere.

fiskerflaaten bestod ved utgangen av 1922 av 15 929 fartøier og baater, herav hadde 536 en st0r~

reIse av 15 br.ton og derover, 1462 var mellem 15 og 5 br.ton og resten under 5 br.ton. 5005 fartøier var for- synet med motor. V ærdien av fiskerflaaten androg til ca. 27.7 mill. kr.

Værdien av fiskeredskaper er opgjort til 17.1 mill. kr.

Av statslaanefondets midler er der i 1922 utbetalt kr. 318 900 i direkte laan til fiskere til anskaffelse av fiskefartøier og kr. 115 000 tillaaneforeninger.

Ved aarets utgang var der 272 fartøier, som hadde laan av fondet. Av laaneforeninger for fiskere var 37 i drift ved aarefs slutning.

Den tyske ferskfiskhandel.

sin aarsberetningfor ifjor skriver fiskedagent Reusch følgende herom:

F reden i Versailles som i stedse tiltagende grad har

lammet Tyskland økonomisk har ogsaa hat sin indfl y- delse paa ferskfiskhandelen.

Fiskedampernes forsyning med tyske kul viste sig helt utilshækkelig paa grund av leveringene av repara- tionskullene til Frankrig. For at kunne opretholde bedriften var rederiene derfor nødsaget til i stor utstræk- ning at kjøpe ,engelske kul, som til de høie priser for- dyret driftsutgiftene i høi grad.

De stigende skaUer, de næsteri maanedlig voksende lønninger, de stadig stigende porto og telegramtugiHer og sidst og ikke mindst de regelmæssige forhøieIser a\1 godsfragtene vanskeliggjorde avsætningen til indlandet.

Stykgodshafikken avtok i behagtelig grad og derved taptes mange kunder, som kun paa denne maate kunde kjøpe fersk fisk. Utførselsforbudet hindret avsætnings- mulighetene til utlandet.

Tilførslene til auktionsmarkedene St. Pauli, Altona;

Cuxhaven og Oeesteniiinde var:

1922 1921

St. Pauli .. . . pund 26336241 24821 918 Altona .. . . » 59570 160 r-)2 705 652

Cuxhaven . . » 57256014 4824081C)

Oeestemiinde » 106880034 102564582

Fra _ Norge var der praktisk talt ingen tilførsler av fersk fisk til de tyske markeder, grundet den lave mark- kurs.

Islandsk klipfisk.

I henhold til de av generalkonsulatet i Reykjavik mottagne opgaver blev der i tiden fra 15 til 31 juli d. a.

utført fra Island ialt 2553.1 tons klipfisk samt 83 tons vaatsaltet fisk. Bestemmelsesstedene for denne eksport er opgit som følger:

Barcelona.

Bilbao . . . Taragona ..

Valencia ..

Lissabon og Oporto . Oenua . . . .

Norge . . . . Kjøbenhavn Leith ..

Hull . . . .

678.2 tons klipfisk 444.5 - » - 106.4 - » -

75.0 ^--»~

135.5 ^{- » - -}

851.0 - » -

3.5 ^{- » -} 94.5 - » - 109.5 - » - - 55.0 ^{- » -} Tilsammen 2553.1 tons khpflSk Samt Kjøbenhavn 83 tons vaatsaltet fisk.

Av det eksporterte klipfiskkvantum stammet 1788.1 tons fra Reykjavik og omliggende pladser og denne eksport fordelte sig med hensyn til bestemmelsessteder og fliskesorier saaledes:

Barcelona: StorEsk ..

Lange ..

Labrador

494.5 tons 20.0 » 50.0 »

564.5 tons

29 august 1923 F

S K E T S o

^{A N G 265}

Bilbao: Storfisk Sei ..

.. 248.9 tons 3.6 »

252.5 T3ragona: Storfisk.. .. .. .. .. .. .. 106.4 Valencia: Labrador.. .. .. .. .. .. .. 75.0 Lissabon og Oporto: Storfisk.. 110.5 tons

Smaafisk .. .. 25.0 »

Genua: Labrador Hyse

Kjøbenhavn: Sei l-iyse ..

Labrador ..

Leith: Sei ..

Hull : Hyse

.. 419.3 tons 1.2 »

14.7 tons 48.0 »

25.0 »

135.5

420.5

87.7 91.0 55.0

»

»

»

»

»

»

»

» 1788.1 tons Mesteparten av den i anden halvdel av juli maaned lltskibede klipfisk antages at være solgt tidligere paa producentenes hænder til priser liggende mellem 165 og J75 islandske kroner pr. skippund storfisk f,ob. islandsk bavn. Hvormeget herav er sendt i konsignation og hvor- meget er videresolgt i fast regning til forbrukslandene, vet generalkonsulatet ikke.

Efter forannævnte salg var markedet meget stille.

Der blev i længere tid omsat fra producentenes side.

l slutningen av juli maaned fandt først en del salg sted, men prisen var da [islandske kr. 145 pr. skippund stor,·

fisk fob. (1 skippund = 160 kg.); det er ogsaa mulig a'i der er omsat et parti til en noget lavere pris. Klip- fisk til de sidstnævnte priser antages at være eksportert emkring seneste maanedsskifte.

Aarets islandsfiske.

o[t svenske »Fiskerierna« meddeler at sildefisket Iaar begyndte usedvanlig tidlig, og fangsterne synes gjennemgaaende at ha været av bedre kvalitet end ifjor.

t;tbyttet kan stort set betegnes som almindelig, tiltrods for at fisket hindredes de sidste uker av uveir. I slutten av forrige uke blev der saltet omkring 100000 tdr. De svenske fartøier salter dels iland.

Stillingen paa saltsildmarkedet er temmelig tiHreds- stillende. Priserne er lave, men dog høiere end ifjor.

j 1922 var som bekjendt fisket megd· rikt paa grund

::lV den store deltagelse.

Størstedelen av den første sild - før midten av - gik til sildoljefabrikkerne.

Iislandsfisket iaar deltar ingen svenske ,fiskeekspe- ditioner, men derimot som almindelig henimot 10 ekspe- ditioner utrustet av svenske saltsildfirmaer og herme- fkfabrikker.

Det skotske sildefiske .

Opgave over sildefisket paa øst- og vestkysten av Skotland, ved Orknøerne og Shetlandsøerne og paa kysten av Northumberland.

januar-IS august 1923 og samme tid ifjor.

II I

ill Total fangst

I: crans .1_

Sted

Saltet, ganet Eksportert

tdr. tdr.

1923---1~22 -~9;3-r-]922

Il! 1923 1922 \

. _ _ _ I Ic=-~ .. =_=--=~-'-c-_.= __ = __ -. ___ =-.I=_.~ ^__ ~---

I.l

Vinterfisket(l. ja-li ^{I I}

nuar-31 mars)l! 10:1402 72 7181 35026

1

5 132 41 922 29842

Sommerfisket (fri1^{11 I, [I' I}

1. april) Il! ^I I 1

Northl1mberland ,I 28664 17491! 2 185 -

I -

^I

Østkysten ... li369025 1880il132,5t45 129091 163328 41960 Orknøerne ... ¹¹ 39945 19402: 50562 2:3 784! 12 3,58 1 2,58 Shetland ... ^i, 246 070 243896129470712615481194595\179923 Stornorway .. ' .. ¹ 2~931 3~92~i 195G~i 34137, 1458! 11109 Castlebay ... ¹ L543 1237'1 2896, 160911 915: 41·U

Andrestedervest,' ! I 1 ^I

GI~;~~~

:: : : : : : ,_lO 088 16 I 15: 909

1 __

2~871~~77Ll

1-;3 I

Ialt somrn.Crfisketlll 720 26615~12481~9135231.~2_~~~11_3~~_9~~'124~!2'}

Ialt for vl11ter og ^I i ,

sommerfisket. i 8236681603966\ 731 54,91472 57014202531279564,

Brisling og smaasild tilført Stavanger

i tiden 13-18 august.

, : 1 , I I

Hvorfra ^{i ..} B ... r

.is.ling

,!. p ... r .. is .. p.

LI ..

Blal1- Pris pr. Mossa ^I Pris pr.

_1_ .sl<j. _ _ s_kj .. i~ing skj.~I<~~ I skj ... skj.

Aker. . . . . ... ¹

~35;T~~~ : ^{I -}

^I

Vestagder fylke, ^{1 -} I - ^I1 430 5.00 I

1 I [ I

Rogaland d~i~s:13 ^350,)1. --14~O') ~ ^{__ I} :~~;)_I_.!~O~

! I ' I

Røk~-,--,--_

.. _ ..

,-~350 J__

^{i 430 1. _ _} ----'----_100 I

l) Værdi: bIisling kr. 26800, blanding In. 2150, mossa kr. 300, ialt kr. 29250.

Brisling og smaasild tilført Bergen

tiden 2°/8_2;'/8 1923.

Hvorfra Brisling' Pris ,I Smaasild I Pris skj. pr. skj.~ skj. I pr. skj.

I Sogn og Fjordane ^I

fylke ... '. ^I 496¹) I 8.00 24 2.00 1) Værdi: brisling kr. 3968, smClasild kr. 48, HIs. kr. 4016.-.

266 F I S K E T S GAN G ^{29 august 1923}

Vestlandsfiskernes fællesmøte.

20 og 21 august 1923.

20 august traadte repræsentanter for de fire vest- landsfylker sammen til en fælleskonferance paa Bergens Børs. Møtet aapnedes av formanden i Hordaland Fylkes Fiskedag, Mons A. Kaarbø, der ønsket de fremmødte velkommen.

Som repræsentanter var mødt:

For Sunnmøre og Romsdals Fiskerlag stortings- mand R. S. Moltu og Hans Goksøyr.

for Sogn og Fjordane fylkes Fiskedag Sa ran Batalden og A. M. Kjæmpenes.

For Hordaland Fylkes Fiskedag Mons A. Kaarbø og Ole Bentsen.

For Rogaland Fylkes Fiskedag D. Davidsen og

J

^Remø.

Desuten mødte som indbudne: Fiskeridirektøren, fylkesmand Christensen, ordfører L P. Lefdalog Buvik jr.

Trygve Haaland anmodedes om at fungere som konferancens sekretær.

Som dirigent valgtes Mons A. Kaarbø og som varadirigent D. Davidsen.

De saker som blev behandlet var følgende:

l. Dødelade for fiskere, indledet av

J.

Remø. Der utspandt sig en længere debat om denne sak. Flere talere bemerket at den var for lit et forberedt til at behandles paa nuværende tidspunkt. Følgende av lV1loltu fremsatte forslag til henstilling vedtok es :

»Møtet henstiller til Fiskeriadministrationen at ut- rede spørsmaalet om en utvidelse av ulykkesforsikringen for fiskere og i forbindelse hermed spørsmaalet om en frivillig dødelade for fiskere.«

2. Hvad bør gjøres for at forhindre den sig hvert aar gjentagende konkurranee ved underbud ved salg av sild til Rusland. Saken indlededes av Moltu. Efter nogen debat enedes man om følg,ende henstilling:

»Møtet henstiller til Fiskeridirektøren som formand i den komite, som er opnævnt for at fremkomme med forslag til regulering av sildeeksporten, at gjøre hvad som er mulig for at paaskynde komiteens arbeide med saken.

Komiteen maa ogsaa apta spørsmaalet om nye markeder for vor s.ild, dette saavel for saltsild som fersk- sild. Mulig regulering av fersksildhandelen maa ogsaa optages av komiteen.

Videre henstiller møtet til Fiskeridirektøren at holde sig mest mulig underrettet med hensyn til mulige for- handlinger med utlandet om salg av større partier sild eller fisk.«

3. Om en landssammenslutning av fiskere. Ind- ledet av Hans Goksøyr. Det besluttedes at henstille til

Fiskeridirektøren at gjøre mest mulig fortgang med denne sak.

4. a) Ophæve1se av fiskerikontoret i l-Iandelsde- partementet og

b) fiskeridirektoratets flytning til Kristiania. Spare- komiteens forslag om styrkelse av Fiskeridirektoratet.

Saken indlededes av D. Davidsen.

b) Følgende av Davidsen fremsatte forslag ved- tokes:

»Repræsentanter ·for de tre vestlandske fylkers fiskedag, samlet til møte i Bergen, tillater sig herved at rette følgende henstilling til Handelsdepartementet:

For saavidt der opstaar spørsmaal om flytning av Fiskeridirektoratet til Kristiania vil man paa det be- stemteste fraraade dette.

Samtidig vil man henstille til departementet at sørge for, at arbidet med opførelsen av den nye admi- nistrationsbygning i Bergen paaskyndes snarest mulig.<,

Repræsentantene fra Møre stemte imot.

a) Efter. nogen debat enedes man om at utsætte saken til behandling paa næste fælleskonferance.

I tilfælde spørsmaalet skulde komme op til behand- ling i Stortinget ·forinden, indkaldes en ekstraordinær fælleskonferance av stortingsmand lV\oltu til behandling av saken.«

5. Efterretningsvæsenet. Indledet av Saron Batal- den. Følgende av Batalden fremsatte forslag vedtokes:

»Møtet maa paa det bestemteste henstille til vore myndigheter, at vort efterretningsvæsen vies al mulig opmerksomhet, saaledes at fiskerne og andre interesserte snarest mulig blir underrettet om, naar der er sild til- stede. Saaledes som forholdet nu er gaar der tildels flere dage før underre,tning om sildeforekomster ind- løper.

Likeledes maa der utvises en· større forsigtighet ved bedømmelsen av kalkylen over stæng, da feiltagelse i den henseende vil ha den største indflydelse paa silde- markedet.

For at en tilfredsstillende ordning kan gjennem- føres, maa vort opsyn utstyres' bedst mulig med de hjælpemidler, som er nødvendig.«

6. Ansees eksportkontrollen av saltet makreI for tilfredsstillende, eller bør der indføres tvungen kontrai ? Saken indlededes av

l

Remø. Det besluttedes at uttale følgende:

»Møtet anser det paakrævet at al mak reI for eksport er gjenstand for tvungen vrakning og henstiller til fiskeridirektøren at søke en saadan ordning gjennem- ført.«

7. Om sløifning eller bibehold av Fiskecentralen Kristiania. Indledet ved Moltu.

Det besluttedes at uttale:

»1 anledning sparekomiteens forslag om sløifning av Fiskecentralens kontor vil fællesmøtet uttale:

29 august 1923 f I S KE T S

»1\Ilan hnder det betænkelig at nedlægge et kontor, sem har hat saa stor betydning for vore fiskerier og i sammenhæng hermed vil man henstille til Fiskeridirek- tøren at forelægge dette spørsmaal for fiskeriraadet

Iaaf.

Spørsmaalet om et offentlig kontor til hjælp ved eksport for vore samvirkelag har været omfattet med stor interesse av vore fiskerorganisationer, hvorfor ogsaa dette maa tages med under raadlægningen om denne sak.<~

8. Revision av lakseloven og de nye stængnings- regler. Indledet av Kjæmpenes.

Det besluttedes: »Møtet finder at stængnings- reglene lor kilenøter eiter de sidst vedtagne ændringer kan praktiseres uten nævneværdig skade og tinder ingen grund til nogen protest herfra.«

9. Medicinalavgiftsfondet. Ved Kaarbø.

Saken besluttedes utsat indtil der foreligger ind- stilling fra komiteen.

10. Hvorvidt det ansees paakrævet for fiskerne at faa omregnet til norsk mynt og vegt de fiskepriser som noteres paa de utenlandske markeder. Ved Batalden.

Det besluttedes at henstille til Fiskeridirektøren at foranledige de utenlandske mynt- og vegtnoteringer ut- regnet i norsk mynt og vegt og bekjendtgjort i dags- pressen.

11. Egen upolitisk avis for fiskere. Indledet av Batalden.

Saken besluttedes utsat til landssammenslutnings- k,:;rIliteen er færdig med sit forslag.

Det indenlandske fiskeforbruk.

I de senere aar har interessen for at øke vort for- bruk av vor egen fisk og sild været stadig stIgende.

Staten har i forstaaelse av spørsmaalets store national-økonomiske betydning traadt støttende til med ^I

For terminen 1922-23 blev der paa fiskeridirek- tm"ens budget bevilget et større beløp til fremme av arbeidet.

Av dette bidrag fik Østlandske fiskeriselskap, Sel- skapet for de norske fiskeriers fremme, Sunnmøre og Romsdals fiskarlag og Trondhjems fiskeriselskap midler I

til som tidligere at avholde fiskematkurser og demon- strationer rundt omkring i landet.

Disse kurser tar sigte paa at lære lO Ik til at tilbe- ⁱ rede fisken.

M.en ogsaa et andet omraade, nemlig omsætningen, har man for øie? idet de av selskapene utsendte folk søker at sætte fiskehandlere i bygdene i forbindelse med de større fordelingscentrer i byene.

G A N G 267

Der er i den sidste tid spredt utover et stort autal opskrifter paa sild- og fiskeretter. Slike opskrifter vil fremdeles kunne faaes ved henvendelse til fiskeriselska- pene og til Fiskeridirektørens kontor.

Fra fiskeridirektørens kontor blev der ved dette aars begyndelse sendt ut »spis fisk«-merker i reklame- øiemed. Ideen slog meget godt an og hele oplaget - 1 mill. merker - blev solgt i løpet av kort tid.

Videre har Fiskeridirektøren rettet en henvendelse til landets distriktslæger for at faa uttalelser om fiske- matens værdi næringsfysiologisk set. De indkomne uttalelser var av stor interesse og en del av dem blev med pressens velvilje efterhvert offentliggjort.

for tiden har fiskeridirektøren under utarbeidelse plancher, som paa en let maate skal anskueliggjøre fiskens og sildens næringsfysiologiske værdi. Disse plancher tænkes anvendt under kurser, demonstrationer, foredrag m. v.

Der er ogsaa av fiskeridirektøren rettet en henven- delse til landets husmorskoler med anmodning om at gi vor egen sild og fisk den størst mulige plads i undervisningen.

Videre har Fiskeridirektøren i en længere henstil- ling henledet fiskeforretningsmændenes opmerksomhet paa visse forhold i forbindelse med den indenlandske fiskeomsætning.

for indeværende termin (1923-24) er bevilgningen til dette formaal gaat. betydelig ned grundet den stats- Iinancielle situation. EHerat det en tid saa ut til at der ikke kunde gjøres regning paa noget beløp, blev der dog av Stortinget bevilget kr. 5000 og arbeidet vil bli fortsat paa den maate, som ovenfor anført.

Betaling av to Id i Italien.

Paa grundlag aven indberetning av 15 august fra legationen i Rom meddeler Oplysningskentoret under 23 s. lli. at det tillæg som blir at erlægge naar tolden betales i papir er fas1:sat til 347 pet. for uken til og med 18 august.

Sogn og Fjordane fylkes fiskedag har sendt ut sin aars- beretning Tor sid ste arbeidsanr.

Statens fiskeriforsøksstation i Bergen

analyserer, undersøker og gir veiledning ved tilvirkning av fiskeriprodukter.