fra tisk~ridir~ktør~n

fra tisk~ridir~ktør~n

8 aargang

norsk~ fisk~ri~r.

Uken 15-21 juli.

f

ETSILDFISKET i Søndre Trond"

hjems amt har fortsat omend noksaasmaat. Inden Bjugns lens- mandsdistrikt blev i uken sat 5 min- dre notstæng. Garnfisket er frem- deles smaat. Der er inden Bjugn opfisket ialt 2270 maal, hvorav 60 maal garnsild og 2210 maal· notsild.

Kvaliteten er 4-6 streks og prisen 15-30 kr. pr. maal.

Paa Hitteren blev der i uken sat 12 notstæng; der blev ialt optat 1000 maal; størrelsen 4-5 streks.

Prisen pr ",maal 27-30 kroner.

IndenAafjorden lensmandsdistrikt blev der i uken sat 4 mindre not- stæng; kvaliteten er smaasild. Prisen 20-24 kroner pr. maal.

Inden amtet er ialt opfisket 30 970 maal, hvorav saltet til handelsvare 31 460 tønder, iset 150 m,aal, til sild- oljefabrik 600 maal og til hermetik- fabrik 7989 maal.

I Namdalen er paa Risvik utenfor Opløfjorden og i Kvistenfjorden i Kolvereid sat 13 stæng indeholdende ca. 4600 maal. Størrelsen 3-4-5 og 6 streks. Pris kr. 25-'-'-35 pr. maal.

I Fosnes er ogsaa fisket litt, ca. 900 maal, hvorav handelsvare omkring 500 tønder og fabrikvare ca. 300 maal. Prisen er optil kr. 35 pr. maal for handelsvare og kr. 20 for fabrik- vare.

Fra Romsdals amt meldes der ogsaa fra forskjellige kanter om begyndende fetsildfiske omend endnu noksaa smaat.

Ialt er der inden amtet opfiske! 6825 maal, hvorav saltet til handelsvare 6118 tønder og 300 maal h.ermetik- vare.

I Nordre Bergenhus har der været fisket ubetydelig fetsild. Lensmanden i Askvold melder 33 maal opfisket i

Onsdag 25 juli 1917

.juli... Fra kysten nordenfor Namdalen intet fiske anmeldt.

Til 21 juli er ialt anmeldt opfisket

·43995 maal fetsild mot 34400 i 1916 og 7550 i 1915. Det saltede kvan- tum utgjør ·iaar 39 078 fiskepakkede tønder mot 25704 i 1916. Til sild- oljefabrikker er solgt 600 maal mot 1570 i 1916 og til hermetikfabrikker 8589 maal mot 1440 ifjor.

Bankfisketfra Aalesund var meget ubetydelig i uken paa grund av strøm og kuling. Indkomne motorskøiter har bragt 200-1200 kg. lange og brosme. Endel skøiter gik nordpaa til Haltenbanken - forresten var deltagelsen liten (ca. 50 motorbaater) og det ser ut til at det snart er slut med eggefisket da man er svært ængstelig for redskapstap;

Ved Røst deltok bare 3 motor- skøiter og 2 aapne baater i bank- fisket. Disse bragte 4500 kg. sei, lange, brosme og torsk paa land til værdi 1390 kr. Paa Sklinnabanken blev (iflg.

opgave fra lensmanden i Leka) i juni av 74 -motorbaater og 87 aapne baa- ter opfisket 314000 kg. fisk - derav halvparten brosme - dernæst torsk, sei og lange samt litt uer, hyse og kveite. Samlet værdi 95000 kr.

Brislingfisket har været godt om end ikke fuldt saa bra som de to foregaaende uker. Tilførslen til Stavanger 16-21 juli var 36 115 skj.

brisling, hvorav 34 970 fra Stavanger amt, resten (1145 skj.) fra Søndre Bergenh us. Av smaasild· tilførtes 7820 skj. (hvorav resp. 3870 og 3950) av blanding 1740 (resp. 360 og 1380).

Kystmakrelfisket faldt ogsaa i fotløpne uke bra for Vestlandet og der spores nogen bedring for Sør- landet, idet der til Mandal indbragtes ca. 100000 stk. mot bare 3500 i uken før.

. I uken anmeldtes en fangst av 1014263 stk. mot 1 748395 i tilsva-

Nr. 30

rende uke i 1916 og 279177 i 1915.

Ialt er iaar til 21 juli anmeldt op- fisket 5379391 stk. mot 5980315 ifjor og 5078316 i 1915,6963871 i 1914 og 10156200 i 1913.

td~gramm~r

•

Dorgemakrelfisket i Nordsje-en.

Opslag 7. 23/7: DorgemakreI fra Nord- sjøen: 4 svenske fartøier indkommet til Kri- stiansand med 4 tønder flækket og 118 tøn- der rundsaltet makreI. Ingen pris sat.

I{ ystmakrelfi skeI.

Opslag 11. 24/71917: Sid ste uke anmeldt op- fisket 1 014 128 stk. makreI, hvorav til Bergen 715500, Mandal 100000 og til Kristiansand 89500 stk Totalfangst til 21 juli 5379391 stk mot 5980315 i 1916 og 5078316 i 1915.

Fetsildfisket.

Opslag 43. Molde 19/7: I forløpne uke mindre stæng smaasild Skorge og fetsild Syltefjorden-Vannelven~ Ved Eggesbønes, Dragsund og Gursken nogen stæng smaasild omkring 300 å 350 maal delvis benyttet hus- holdningen. Saltet 200 tønder. Pris 10 kr.

rnaalet. Rundt frænefjorden Kjørsvik og Stavik 10 smaa notstæng fetsild væsentlig 4 og 5 streks av god kvalitet. Utsigt til fort- sat stængning. Ved Utheim iKornstad 2 smaa· stæng ca. 25 maal femstreks agn og notsild, 8 mindre stæng Lesund, Dromnes~

sund, Todal og Vaagos, ialt ca. 1000 maal, god kvalitet 4-5 streks. Pris 12-24 kr.

maalet. Ved Solskjelsøen Tusteren tre mindre stæng 3, 4 og 5 streks, kvalitet meget god, pris 15 til 36 kr. maalet. Ukekvantum ca. 4000 maal. Ialt opfisket 6825 maal, herav saltet handelsvare 6118 tønder, 300 maal

hermetikvare. Amtmanden.

Opslag 44. Trondhjem 21/7: Bjqgn lens- mandsdistrikt: Uken 14/7-21/7 sat 5 mindre notstæng. Garnfisket fra 0-2 maal, mindre- fangst 1/3 maal. Opfisket 2270 maal, hvorav garnsild 60 maal, notsild 2210 maal, hvorav antages iset 150 maal, solgt sildoljefabrikker 100 maal, hermetikfabrik 350 maal, saltet handelsvare 2250 tønder, resten hjemmefor- bruk, kvalitet 4-6, pris 15-30. Hitteren lensmandsdistrikt : I uken sat 12 notstæng, intet garnfiske. Opfisket 1000 maal, hvorav saltet handelsvare 1500 tønder, kvalitet 4-5, pris pr. maaltønde 27-30. Aafjorden lens- mandsdistrikt: I uken sat 4 mindre notstæng, Intet garnfiske. Opfisket 800 maal, hvorav solgt sildoljefabrik 400 maal, hermetikfabrik 400 maal, kvaliteten smaasild, pris 20-24 pr. maaltønde. Ialt opfisket inden amtet 30970 maal, hvorav iset 150 maal, solgt

188 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 25 juli 1917

GOO maal, hermctildabrik

79891

iHJel!. Si:,ltct l1andelsv3.l'e 31460 tønder.

, Stiftamtmanden.

Opslag 47. Namsos 22/7: Kolvereid paa Risvik utenfor Opløfjorden og i Kvistenfjorden 13 stæng paa ca. 4600 maal, 3-4-5--6 streks, pris 25-35 kr., utenfor antages ingen sild. Fosnes antagelig 900 maal; hvorav han- delsvare500 tdr. og fabrikvare 300 maal, pris optil 35 kr. pr. maal handelsvare og 20 kr. fabrikvare.

Politimesteren.

Opslag 9. 23/7: Til 21 juli anmeldt op- tat 43995 maal fetsild, hvorav solgt sildolje- fabrik 600 maal, solgt hermetikfabrik 8589 maal, iset 150 maal og saltet handels- vare 39078 tønder mot ifjor henholdsvis 34400 - 1570 - 1440 - O -- 25704 og i 1915 7550 maal, hvorav saltet 9900 tønder.

mark~dsb~i~~tnjng~r m. ".

Uken 15-21 juli.

td~gramm~r

•

Klipfiskmarkedet.

Opslag 5. 18/7: Generalkonsulen Bilbao tele-!

graferer : Ingen beholdning Bilbao, Santander.

Paris 75.00, London 20.48.

Fra generalkonsulatet i Bilbao, dat.

25 juni 1917: Import og omsætning av klipfisk i uken fra 18-24 juni 1917, alt pr. kvintal

a

50 kilo, an- dr,og til:

am:mo: Ingen beholdning.

Santam!er. Ingen beholdning.

Paa Nladrids Børs notertes 25 juni:

Ptas. 73.50 pr. 100 fres. a/v 1/ Paris.

Ptas. 20.03 pr. 1 . .,g a/v 1/ London.

Anga?ende sardinfisket i forløpne uke indheretter vicekonsulaterne føl- gende:

Vigo daarlig, der ilandbragtes 1150 kurver.

Santander: Noget bedre.

Rognbeholdningerne i Vigo var uforandrede.

MARKEDSPRISER.

Bergen, 23 juli 1917.

For eksportartiklerne kan ved-

Brisling etc. tilført Stavanger

i tiden

917_

¹⁴

/1'

1917.

Bris- Pris Smaa- Pris Blan- Pris

Hvorfra ling pr. sild pr. ding pr.

skj. skj. skj. skj. skj. I skj.

I

^{I I I}

Stavanger amt. ... 48270 8.00 7550 I 5.00 2565 6.00 S. Bergenhus amt ... ~ 1100 8.00

-=--=-

^{222~ 6.00}

Tils. 49370 - 7550 - 4790 -

- - - -

Røkt ... ^{41070 -} 6050 - 3990 - Tomat ... ^{1 • •} 8300 1500 800

l-=-

49370 - 7550 - 4790 I -

V ærdi brisling . . . .. kr. 394,960.00 - smaasild... " 37,750.00 - blanding ... " . . . .. " 28,740.00

Brisling etc. tilført Stavanger

i tiden 16/7_21/7 1917.

Hvorfra ^Brisling _skj. ^{Pris pr.} _skj. ^Smaasild _skj. ^{Pris pr.} _skj.

Stavanger amt ... 34970 8.00 3870 5.00 S. Bergenhus amt .... 1 145 8;00 3950 5.00

Tils. 36 115 ^- 7820 --

Røkt., ... 29415 - 6320 -

Tomat .. , ... 6700 - 1 500 -, Saltet ...

36

1151

- - -

Tils. ^- 7820 -

kr. 461,450.00

Blanding Pris pr.

skj. skj.

360 6.00 1 380 6.00 l 740 ^- 1440 ^- ',300 ^-

- -

l 740 -

V ærdi brisling... kr. 288920.00 39 100.00 10440.00 smaasild ... .

blanding ... .

Statens Gentralkontor for fiske- forsyningen

har oplyst at Proviariteringsdeparte- mentet . har forhøiet de under 7 mai 1917 fastsatte indkjøpspriser for her- metisk makrei til

kr. 0.85 pr. 111 oblong eller 111 oval æske og

kr. 0.57 'pr. 1/2 oblong eller 1/'2 oval æske.

(Jfr. "Fiskets Gang" nr. 20 for 16 mai d. a.).

kr. 338460.00

blivende ingen noteringer gives.

Advarsel mot fiske i sperresonen.

Salt fra pakhus, Middelhavs, kr. 34

rende om uhindret fiske i Nordsjøen for norske fiskere isommer har det tyske Utenriksministerium paany i en yerbalnotetil vor Legation i Berlin indskjærpet den risiko 'fiskerne løper ved at komme ind paa sperreom- raadet. "De mottagne opgaver over fiskefeltet - heter det i noten -- gir som resultat, at i vest og syd- vest for Utsire kommer fisket i meget betragtelig utstrækning til at foregaa i sperresonen. Det har imidlertid været umulig i betimelig tid at faa underrettet alle herhen hørende tyske undervandsbaater om at norske fiskere i disse dage agter at drive fiske i sperresonen. Under disse omstæn- digheter ser den Keiserlige Regjering sig til sin beklagelse ikke istand til at overta ansvaret for mulige ulykker pr. maal

a

¹⁴⁰ liter.

I anledning av forskjellige officielle norske henvendelser til de krigfø-

som maaUe ramme norske fiskere i og Lofoten i mai og juni. Prøven, sperresonen." som bestod av ca. 400 sild, er blit Interesserte bedes varslet paa hen- undersøkt i forskjellige retninger:

sigtsmæssigste maate. hvert enkelt dyr er blit maal og for

d~ fleste dyrs vedkommende er der gjort notater om kjønsorganernes til-

Kystrnakrelfisket 1917.

stand, mængden av fett i bukhulen og om mavens indhold av aate. Des-

Hvortil indbragt I Til I Indb l

ragt uten er sildens alder blit bestemt ved

I I uken stk. Ialt stk. tælling av aarringene paa skjællene og

---:-1--+1--.,...·

^-:1..--- endelig er der gjort iagttagelser om de Bergen... ^21/0 715500 2362574 enkelte dyrs vekst slik som den frem- Haugesund .... 14/7 I 116 885 gaar ved betragtning av aarringsyste- Skudesnes ... ²¹⁶ 800 metpaa skjællene.

Stavanger .... ..

Egersund ... . Farsund ... . Mandal .. , ... .

21

17

61 316 526911 Længden av dyrene varierte mellem

2117 6 000 11 320 28 cm. og 34 cm .. , de fleste dyr var

1-!16 20000 32---,--33 cm. og gjennemsnitslængden

21/7 100000 125590 var 32.2 cm. Da dyrene blev under-

Kristiansand .. 21/7 89 500 l 347000 søkt i· saltet tilstand maa man gi et Lillesand ... 21/ 7 5 385 25233 tilslag paa længderne hvis man vil Grimstad ... ⁹¹⁶ 7 186 ha tilnærmede værdier for længden ¹ Arendal... ¹⁴17 79020 frisk tilstand; antagelig har gjennem- Risør ... 21/0 385 37205 snitslængden i fersk tilstand været

Kragerø, ca. 32.5-33.0 cm. En ganske lig-

Skaatø ... 21/0 6342 153412 nende gjennemsnitslængde Ladde Langesund.... 21/7 29400 168080 storsilden og den tidligfangede vaar- Nevlunghavn ^{1 2316} 114375 sild i sidst forløpne sæsong; senere Fredriksværn 30/6 283 500 i vaarsildsæsongen sank som bekj endt Tilsammen ¹ 5379391 • gjennemsnitsstørrelsen av silden gan- Mot i 1916 5980315 ske betrag~elig som følge av tilsyne- 1915 5078316 komsten 1 stimerne av unge og 1914 6963871 mindre dyr.

1913 10 156200 Kjønsorganernes tilstand antydet at

---~--- silden for ikke længe siden hadde Av fangsten er 2012 579 stk. fisket

med garn, l 146816 stk. med not, resten med dorg, snøre eller andre redskaper.

Av beretningerne fra de forskjel- lige distrikter~hitsættes:

Kri sti ans and: Drivgarnsfisket har været smaat og deltagelsen vil yder- ligere minke, da fiskerne forbereder sig til notfiske.

Skaatø: Daarlig fiske, dog noget bedre den 21 ds.

Egersund: Gøde utsigter.

Resultater av undersøkelsen aven prøve av den storfaldende sild, som blev fisket i ,Helgeland og Lofoten

i mai og juni.

Av E i n a r Lea.

Der er indkommet til undersøkelse ved Fiskeridirektørens kontor en prøve av den store sild, som opiraadte og blev gjenstand -for fangst i Helgeland

deltat j gytning, organerne var smaa hos alle sild i prøven og hos nogen endnu slappe, mens der hos andre kunde spores en begyndt utvikling av nye kjønsstoffer, hvilket antyder at silden holdt pa~ at komme i hold igjen. Dettefremgik ogsaa av til- stedeværelsen av fett i bukhulen hos mange av dyrene. Der fandtes aaie i maven av endel av silden.

Aldersbestemmelserne viste at om- trent halvparten av sildene var tret- ten aar gamle og altsaa født i 1904;

hvorledes dyrene fordelte sig paa de forskjellige aldersgrupper fremgaar av vedføiede tabel hvor der til sammen- ligning ogsaa er opført aldersforde- lingen for tre prøver fra sidste stor- sild- og vaarsildfiske, en storsildprøve, en vaarsildprøve fra tidlig i sæsongen _ og en fra sent i sæsongen. Tabellen illustrerer (og en sammenligning med hele det ved kontoret bearbeidede materiale beviser) hvilken utpræget likhet der er mellem aldersfordelingen for prøven fra Nordland og fordelingen

I

^{Blev hlOdet i __}

Av sl'ld Altsaa

~~

^.,

~~

^I

~§ '~~~

o.. e.o o.. '-1--0 t-- o.. ce O'l

født i afJer

I~ ~

_{o .}

§ I~ ~

_ceCJ.)

§

^I

~ ~

_ce.

1 ~

_'-ZP

] ;

US ~

,>

^{6 1}

>

^{~ p., -}

1914 ..

13 ..

12 ..

11 ..

10 ..

09 ..

08 .'.

07 ..

06 ..

05 ..

04 ..

03 ..

02 ..

01 ..

Aar

3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

%

%1%1%

- : 0.9 - O.4_i

0.71

^{65.6 2.1}

6.3 6.1 17.0 2.7 4.2 3.2 1.3 2.7

9.6 7.5 1.51 9.6

2.9 3.3 2.1

7.91

17.11

45·°1

2.

³

- I

I

3.2 2.5 4.3 4.6

1

12.51 52.8]

2.1:

1.1 1.1 0.6

1 .1 1

.9 1:L4 0.6

- 1 -

0.4] -

3.6 2.7 7.2 3.0 13.5 51.8 1.2

for prøverne av storsild og tidlig- fanget va arsild. Den betydningsfulde likhet ligger i det træk, at der er en saa stor mængde trettenaars dyr av den rike aargang 1904.

Vekstundersøkelserne er ikke gjen- nemført i detalj, men der er gjort iagHagelser angaaende et bestemt karakteristisk træk i veksten, som er et av de lettest brukbare kjendemerker for den norske sild av aargang 1904.

En mængde dyr av denne aargang har nemlig i sit tredje aar (1906) levet under forhold, som har været ugunstige for veksten; dette gir sig tilkjende derved at den tredje som- mersone paa skjællene er paafaldende smal og smalere end den fjerde, mens det omvendte er det normale. I prøverne av vaarsild og storsild har siden 1910 omtrent hver tredje sild av aargang 1904 vist denne eien- dommelighet i veksten; antallet har naturligvis veksle,t endel fra prøve til prøve og har ogsaa vist en omend ikke avgjort tendens til stigning i de senere aar. I den her omhandlede prøve av sild hadde næsten hver- anden sild av aargang 1904 denne karakteristiske smale tredje sommer- sone.

Efter disse undersøkelser og med kjendskap til de undersøkelser som i det sidste tiaar er blit utført ved Fi- skeridirektørens kontor for at øke kundskapen om den norske silde- stamme - kan man med sikkerhet si, at den sild, som prøven fra Nord-

190 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 25 juli 1917

land repræsenterer, er sild av den norske sildestamme, og endvidere at den tilhører den samme undergruppe i bestanden, som omfatter storsilden og vaarsilden, nemlig gruppen av de voksne kjønsmodne dyr. Den om- handlede sild har for en tid siden været hvad man kalder vaarsild, d.

v. s. gytefærdig sild, den har gytt sin rogn og melke og er gjennem tomsildstadietefter gytningen kommet ind i sommerens periode av vekst, fettavlagring og utvikling av kjøns- produkterne til næste gytning. Den rekreerer og eftersom sommeren gaar vil utviklingen skride videre frem og de overlevende sild vil utpaa høsten præsentere sig som storsild m ed stor og fast rogn og melke. Silden be- finder sig altsaa nu i en anden fy- siologisk tilstand end i vaar da den var i vaarsildstadiet og i vinter da den var i storsildstadiet. Mens det saaledes ikke volder nogen vanske- lighet at identificere silden biologisk er det ikke let at rangere den som handelsvare, idet den vel neppe utvunget kan henføres til nogen av de "sorter" av norsk sild som der skjelnes mellem i handelen. Hvis der i fremtiden utvikler sig et regulert fiskeri efter den voksne norske sild i denne rekreationsperiode vil det for- modentlig bli nødvendig at faa en betegnelse for denne "sort" sild. Da der hverken iaar eller tidligere er fanget betydelige kvantiteter av silden, vil vel den rimeligste foreløbige ord- ning være at la vrakernes kvalitets- bedømmelse. av det færdige produkt være avgjørende for betegnelsen og prisberegningen, saaledes at produk- tet kaldes vaarsild eller storsild efter- som det i kvalitet mest nærmer sig s a It et vaarsild eller s a It et storsild.

Den for mig foreliggende prøve av silden i saltet tilstand vil efter min mening, hvis den overfor fore- slaaede fremgangsmaate befølges, maatte betegnes som vaarsild, idet kjødet er forholdsvis tørt, bukhulens fett for en stor del gaat ut i laken og kjønsorganerne for en del slappe.

Ogsaa den tilstedeværende aate bi- drar til at forringe kvaliteten.

Newfoundlands

fiskerier. Eks-

porten av

Idipfisk,

medicintran,

sild, sæl- og

hvalfangst.

Utdrag av indberetning fra kst. konsul Ar ne N. Jørstad, Montreal til Utenriksdeparte-

mentet.

Newfoundland har i det sidste snes aar undergaat en bemerkelsesværdig økonomisk utvikling, hvilket uten tvil i stor. utstrækning skyldes den jernbane, som i 1898 blev færdig- bygget tversover øen. Mens toldind- tægterne, hvorfra statens væsentligste indkomster skriver sig, i 1898 ut- gjorde 1.3 millioner dollars, opgik de i 1904 til 2.2 millioner, i budgetaaret 1913/14 til 3.1 millioner og i 1915/16 til 3.9 millioner, altsaa en stigning til det tredobbelte i løpet av 18 aar.

Det newfoundlandske budgetaar 1/7 1915-30/6 1916 viste en for kolo- nien ganske betragtelig stigning, baade hvad import og eksport angaar, saa- ledes at den samlede handelsbalanee blev omtrent ti millioner dollars større end i det foregaaende budgetaar.

Forholdet mellem importen og eks- porten er vedvarende· i koloniens fa- vør. Jeg hitsætter følgende ovetsigt over handelen i de to sidstnævnte budgetaar:

1915/16 1914/15 Import $ 16 427 336 $ 12350786 Eksport $ 18 969 493 $ 13 136880 Samlet

handels.:

omE:ætn. $ 35396829 $ 25487666 Newfoundlands eksport i de to første krigsaar har saalangtfra lidt under de nye konjunkturer, at det tvertom maa siges at forholdene har bragt øen øket velstand. "Board of Trade" i St. Johns gav ogsaa uttryk herfor i sin ifjor publicerte beretning for 1915, hvori det bl. a. heter, at "kanske ingen britisk koloni har lidt mindre end Newfoundland under de av kri- gen foraarsakede omveltninger". Av- sætningerne av· øens hovedprodukt, klipfisk, foregik praktisk talt uhindret til de vigtigske handelsmarkeder, nem- lig Brasilien, Portugal, Spanien, Ita- lien og Grækenland. Siden den tid er vistnok det græske marked, ialfald midlertidig, stængt for Newfoundland,

I

^li~eS?m eksporten ogsaa til andre av- sætnmgspladser delvis er blit utsat for avbræk og forhindringer ved tyske

undervandsbaaters sænkning av endel av koloniens lastefartøier. Newfound:- land synes dog idet store og hele at ha grund til at være tilfreds med de sidste aars forretninger og kolo- niens dermed sammenhængende øko- nomiske stilling, særlig. fQrdi krigs- konjunkturerne har bevirket en stig- . ning i markedspriserne for øens vig- tigste avsætningsprodukter, saasom klipfisk, sild, tran og hummer. Det bør dog samtidig erindres, at prisen paa .alle saadanne varer, som New- foundland har været nødt til, at im- portere fra utlandet, likeledes er steget i omtrent tilsvarende forhold, baade med hensyn til indkjøpspris, trans- portomkostninger og sjøassurance.

Nedenstaaende opgaveviser vær- dien av koloniens eksport i budget- aaret 1915/16, sammenlignet med det foregaaende aar, for de vigtigste næ- ringsveies vedkommende:

Produkt av: 1915/16 1914/15 Fiskerierne $ 13740894 $9639789 Industrien $ 3 142 542 $ 2 227 781 Bergverks-

drift $ 1 034 930 $ 690 746 Skogbruket $ 896875 $ 210598 Landbruket $ . 16 llO $ 19097 Diverse $' 138 142 $ 348 869 Tilsammen $ 18969 493 $ 13 136880 Øens vigtigste næringsvei, torske- fiskerierne, -var i det store og hele tilfredsstillende. Det i kalenderaaret 1916 opfiskede totale kvantum torsk er anslaat til 1 156000 kvintaler, mot 1 182000 kvintaler i 1915. Da der ikke foreligger nogen offidelnew~

foundlandsk statistik over fiskerierne, bør det imidlertid erindres,at disse tal kun er basert paa anslagsmæssige opgaver og derfor ikke kan antages at være helt paalidelige.

Ifølge vedkommende offidelle told- statistik utgjorde ~ksporten av klip- fisk i kalenderaaret 1916 l 522 629 kvintaler, mot 1 181 537 i 1915, alt- saa en ganske betydelig stigning. Jeg hitsætter følgende opgaveover denn~

eksport, fordelt. paade f~)fs1<jellige

avsætningsmarkeqer : 1916 Til . Kvintaler Brasilien 354 986 Portugal 347 273

Spanien 149 487

Gibraltar(f. ordre) 235 7~n

1915 Kvintaler

·377599 268692 148352 78980

1916 1915 Til Kvintaler Kvintaler

Italien 118782 129735

Britisk Vestindien 93 229 76647 Andre vestind. øer 19 545 1 624 Storbritannien 97 155 44018 Kanada 55509 "27406 Forenede Stater 36910 11 185 Grækenland . 12021 11 978 Andre lande 1 941 5321 Tils .. 1 522629 1 181 537 Det bør i' forbindelse hermed næv- nes, at newfoundlandskklipfisk siden 23/9 1916 oplyses, at være blit gjen- stand for mestehegunstiget toldbe- handling i" Portugal, :hvorved ,denne vare der nu er sat paa samme trin som norsk fisk.

Produktionen av medicintran har været" særdeles stor. Den samlede tilvirkning anslaaes til1/.1 million gal- lons, hvilket siges at være det største kvantum, som hittil noget aar er frem- stillet i kolonien. Utførslenav denne vare opgit fra 1 april til 31'december 1916 opgik til ca~ 170000 gallons.

Som tidligere indberettet er tran- tilvirkningen i Newfoundland ifølge lov av 4 ma"i 1916 nu underkastet offentlig kontrol, og som følge herav siges medicintranens kvalitet at være blit betydelig forbedret. Det new- foundlandske "Board of Trade" ut- taler herom bl. a. følgende: "Det glæder os at kunne henlede opmerk- somheten paa, at kvaliteten av den tran, som er eksportert herfra siden oprettelsen av statskontrol, aven række utenlandske fagmænd siges at være like god som den bedste vare producert av vore store. norske kon- kurrenter. De priser,. som hittil er opnaadd paa utenlandske markeder for vor medicintran, har paagrund av varens daarlige renomme været betydelig lavere end prisen paa norsk tran, men det maa antages at dette forhold vil kunne forandres, saafremt vor nuværende inspektion bibeholdes".

Sættes den, prqducerte medicintrans pris til gjennemsnitlig $ 1.25 pr. gal- lon, blir værdien av den samlede produktion i 1916 $ 312500. Hertil kommer værdien av tOfsketr~n av ringere kvaliteter; hvorav tilsammen fremstilledes anslagsvis; 5 130 "tuns"

(a 252 gallons) i 1916.

V ærdien av kolon"iens siIdefiskerier

vi;~er i budgetaaret 1915/16 en be-

tydelig opgang sammenlignet med det foregaaende aar. Medens den samlede eksport av sild i 1914/15 an- drog til ca. 147000 tønder, utgjorde den i 1915116 224000 tønder. Grun- den til denne store stigning tør del- vis søkes i den omstændighet, at de gode avsætningsvilkaar bevirket en ivrigere drift av sildefiskeri erne end tidligere.

Som bekjendt eksporterer New- foundland nu sild pakket under stats- kontrol efter skotsk metode. Denne vares kvalitet synes at være meget god og oplyses at staa paa høide med. det skotske' produkt.

"Boardof Trade^t' i St. Johns ut- taler i sin tidligere nævnte beretning, at skjønt de newfoundlandske silde- fiskerier er ret tilfredsstillende, vilde det' dog være særdeles ønskelig at faa mere aktiv støtte fra koloniens myndigheter, bl. a. til undersøkelse av sildens gang og forekomst ved Newfoundland. Det fremhæves i denne forbindelse, at det nu er paa høi tid, at det newfundlandske sjøfarts- og fiskeridepartement omorganiseres, saa fiskets interesser kan bli behørig vare- tat, bl. a. ved indførelse av et nøi- agtig efterretningssystem, som vil kunne sætte fiskeridepartementet" i likhet med vedkommende myndig- heter i Norge og i Kanada, istand til at tilveiebringe paalidelige statistiske opgaverover fisket, noget som hittil ikke har eksistert i Newfoundland- samt ved at drive forsøksfiske og vi- denskabelige undersøkelser til op- hjælp og forbedring av denne næ- ringsvei.

Resultatet av aarets sælfangst var særdeles gunstig. De 11 fartøier, som i sæsonen 1916 deltok i fangsten, hadde i samlet utbytte 241 302 sæl, til en anslagsvis værdi av $ 642 464.

Til sammenligning kan anføres, at den mislykkede fangst i ,1915 kun utgjorde 47 004 sæl, værdsat til 93479.

Som ifjor indberettet begyndte man paa Newfoundland at frygte ,for,at sælfangsten, slik som den før. blev drevet, i længden vilde kunne deci- mere sæl bestanden rundt øen i altfor følelig grad, og, der er i anledning herav ved lov av 4. mai 1916 fast- sat en række ,bestemmelser, som tar sigte paa delvis indskrænkning av

Den newfoundlandske hvalfangst er i den senere tid gaat meget tilbake og synes nu at være av kun liten betyd- ning for kolonien. Ifølge en beret- ning fra den kanadiske "Trade ^C0111- missioner" i St. Johns skal i 1915 kun et av vedkommende hvalfangst- selskaper ha tjent nok til at kunne utdele dividende. I aaret 1916 fange- des tilsammen 71 hval mot 127 i 1915, 161 i 1914, 222 1913 og 289 i 1912.

V ærdien av den i budgetaaret 1915/16 eksporterte hvalolje utgjorde $ 57 669, mot $ 53327 i 1914/15 og $ 89402 i 1913/14.

Endskjønt hummerfisket i 1916 var langt under det gjennemsnitlige, var værdien derav dog ikke saa lit et høiere.

Den samlede fangst anslaaes til 6 800 kasser (a 48 etpunds æsker), hvorfor opnaaddes en gjennemsnitlig pris av

$ 17.15 pr. kasse, resulterende i en totalværdi av $ 117 800. Til sammen- ligning kan nævnes, at utbyttet i 1915 var ai1s1agsvis 10 500 kasser, til en værdi av $ 84 000. Det tyske avsæt- ningsmarked for hummer har, som det vil forstaaes, været stængt for Newfoundland siden 1914, hvilket be- virket, at priserne faldt meget sterkt.

Paa grund av stigende avsætning paa visse andre markeder gik priserne imidlertid atter op, og utsigterne for sæsonen 1917 synes at være relativt gode. Den newfoundlandske hummer blir nu for en stor del nedlagt i 1/'2- punds daaser, væsentlig fordi denne størrelse er mere efterspurgt end et- pundsdaasen paa markedet i de For- enede Stater, hvortil de newfound- landske eksportører i det sidste sær- lig har vendt sig.

Som en ting, av specie! interesse for de utstrakte fiskerier som drives langs Labradorkysten kan nævnes, at den newfoundlandske regjering op- lyses at ha truffet skridt til at for- bedre den traadløse telegrafforbin- delse med Labrador ved at oprette en Marconistation i Battle Harbor med samme rækkevidde som stationen ved Fogo, hvorved forbindelsen over den kanadiske station ved Belle Isle undgaaes.

192 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIfT fRA fISKERIDIREKTØREN 25 juli 1917

En national fiskeforening i England.

fra Norges fiskeriagent i England.

Paa et møte som nylig blev holdt London, av kjøbmænd, interesserte i forsendelse av frossen fisk blev der, efter forslag av Mr. Robert Mowat, Southampton, enstemmig vedtat at ta skridt til dannelsen aven forening.

Man følte at en slik organisation vilde bli av utpræget nytte for fisk-, vildt- og fjærkræfirmaer ved at be- skytte og fremme de forskjellige inter- esser. Forslaget om at danne slik en institution er blit moUat med til- fredshet av majoriteten av forhand- lere, i saa høi grad at indbyderne nu par gjort forberedelser til at be- gynde virksomheten ved dannelse av en national forening med hovedsæte i London. Der er opnævnt en sterk og indflydelsesrik komite, og pla- nens fulde detaljer vil bli forelagt en generalforsamling, bestaaende av baade en gros og detaljfirmaer i alle ved- kommende brancher. Dette møte er fastsat til først i næste maaned.

Der er til enhver tid meget som taler for, og der kan gis mange grun:..

der for at folk skulde kooperere, men særlig gjælder dette her hvor hele den britiske nation er interes- sert. Som meget andet har ogsaa fiskehandelen gjennemgaat en kritisk

periode, en tid hvor den gamle gode handelsmetode er seilet overbord og en usikker og jobbende handel har tat dens plads'. Hvad fremtiden an- gaar saa kan ingen forutsi hvad han- delsbetingelserne vil bli, og det vil da - efter krigen - vise sig at en forening som denforeslaaede vil bli av utvil- som nytte for sine medlemmer. Der er for øieblikkei utallige fiskehandels- foreninger rundt om i landet og disse har gjort godt arbeide hittil, især i tilfælder hvor de hadde den værdi- fulde støtte av et handelskammer.

En mægtig organisation vilde utvil- somt resultere i at disse lokale for- eninger blev slaat sammen med denne store og mere omfattende nationale plan. Den virkningsfulde styrke som samholdet gir vil være en vigtig fak- tor, naar det gjælder en retfærdig ordning av jernbanetrafikvanskelig- heter. Tidligere - vi skal ikke ta de nuværende forholde med i be- tragtning - var transportforholdene begrænset og indskrænket i den grad at ton paa ton av værdifuld fisk bley bedærvet og følgelig tapt for landet.

Et slikt forhold maa rettes paa og vanskeligheterne overkommes. Det vilde være bra for de interesserte forretningsmænd at komme i en so- lid position til at løse spørsmaalet, for naar alt kommer til alt er trans-

portspørsmaalet av vital interesse naar det gjælder fiskehandelens frem- tid. Naar det saa gjaldt et tarif- spørsmaal vilde enhver forandring som blev gjort eller foreslaat av jernbaneselskaperne bli nøie iagttat og undersøkt av foreningen. De gamle kjedeligheter med importert fisk (frossen eller almindelig) fra andre lande, kunde kanske bli avgjort hur- tig, mens der kunde bli gjort utkast til vedtagelse aven ad valorem skala, hvorved de billigere grader av fisk (istedetfor som hittil at bli kastet overbord eller sendt til gjødnings- fa brikker) kunde bli rigtig behandlet og sendt til de store indenlands indu- strieentrer.

Den nationale forening har et stort program at løse. Men vi lever i en tid av store begivenheter og foreningen vil ha en stor fremtid for sig, forutsat den seiler under kyn- dighetens flag og at dens mandskap har sat sit navn under følgende bin- dende punkter: fællesskap, koopera- tion og gjensidighet.

General-rapport om de større ^norske fiskerier(Norw.Fisheries)

Kvantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at korrime med, optages i følgende ukes rapport.

(Quantities reported too late to be included in the report for this week are added to totals for next week.)

A, Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni ... '" mill. st. (pieces) Dampmedicintran (Cod liver oil) ... hl.

Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) ... hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildefisket (Spring Herring), februar-mars ... maal å. 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember!). . . .. tdr., saltet,. fiskepakket

(Fat Herring) (Barreis salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the West Coast) ... maal å. 150 liter b. for østlandet (the South Co'ast) ... maal å. 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember!). . . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indkommet til norske havne... . . .. tdr., saltet, fiskepakket

(Herring from Iceland landed in Norway) (BareIs, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika^{2) ••} tønder i fiskepakning (Seapacked mackerel1anded in Norway from the North-Sea, salted for export to America)

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not included).

for uken til kvantum til 21/7 1917 21/7 1917

O 27.7

O 37 129

O 6824

O 1 321 940 10368 39078

O 725626

O 2075

O O

O O

O O

2) Al makrei, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (All mackerel, used fresh or exp. in ice or salt ed for the Scandinavian mark_et_, _is_no_t_i_n_cl_ud_e_d"-). _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Ved efterlryk av disse meddelelser m a a "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Q~ie~s boktrykkeri

Fetsild

Toldsteder Vaarsild og s~aaretl Storsild

tdr. sild tdr.

tdr.

Kristiania ..

Sandefjord . . Kridiansand . Flekkefjord.

Stavanger . Kopervik ..

Haugesund.

Bergen . . . Florø . . . . Aalesund ..

Kristiansund . Trondhjem . Bodø . . Svolvær.

Narvik Tromsø.

Hammerfest Vardø.

Vadsø Andre

188 2740 7053 196646 41560 600 35124

69

114 1857 494 2053 11759 979 303 750 16

4100 185336 13659 80831 160453 76005

- \

I

Islands- Nordsja- ⁱ Brisling sild

sild . tdr. tdr.

tdr.

23528

699 4204

72

l<lipfisk, norsk

kg.

126100 1494677 2654584 7129217 10265

·1 971 550 688950 100

IUipfisk, islandsk

etc.

kg.

8000

Rundfisk kg.

316303

72 206 1500 150 56000 73904

Rot- skjær

kg.

Sei kg.

501 40270 Hyse, rund

kg.

Anden tarfisk

kg.

736981 92755 1 353311 46 196

2156

5021 90700

8470 5420

- i 1 750

I -

ⁱ

1 950 441 385 32 300 58942 24 140 146787 18344

4800 250 -

Rogn tdr.

35 4130 3196 7505 8745 1 137 1986 2229

D.m.

tran tdr.

229

29 2341 2631 690 4 1575 937 313 58 160

R.m.

tran tdr.

204 79

Blank tdr.

68

2

17 7

Brun- blank tdr.

34 4 68

15 4 22

Brun tdr.

_21

1 842 37 1 882 198 25 716 124 60

Haa- kjærr.

tdr.

43720 20

14 84 46344

Ialt I 330 255

25 18419

4 530

524914 285031~--1140754431 . I I~~I I--'~-'--'---'--'--'--'--'~--

I 126300¹ I

8000 520 063 /.!..±!. 596/ 704 7 41 I~ 8381 ~ 540128 9~1 E~I_2~/_ ~1_1 ~I ~~I ~ 838

I uken 8525 60 5991 50 - - - 152 40) - - - - I -

Hærdet Hval- Sæl- Bottle- Sild, Makrei, Makrei, Laks, Levende Anden Fisk, Fisk, Fis:{e-

Toldsteder hvalolje tran tran nosetran Sildetran Sild, fersk rakt saltet fersk fersk aal fersk fisk Hummer saltet

saltet Sildemel Sælskind Hermetik

tdr. ks. stk. ^{i fartai} kg~ guano

kg. kg.

tdr. tdr. tdr. tdr. kg. tdr. kg. kg. kg. kg. kg. ^{i tdr.} kg.

Kristiania. . . - - - - 155 2563 - ^- - 4838 4822 1 779 I 5947 3500 436 - -- ^- 148300

Sandefjord . . ^- - - - ^- - - - ^{- -} - ^{- - - - -} - -

Kristi·ansand . - - - ^{- -} - - 6 ^- 205 300 ^- 136 91 ^{- -} - - - -

Flekkefjord . . - - - - - - - - - - - - - - _{- -} - -

Stavanger . . - - - - - - - 505 ^- - - - 3301 43900 115 - -

.-

15281 121

Kopervik . . . ^- - - - 15 - - - - - - - - - - - ^- 69247

Haugesund .. ^- - - - - 44088 ^{- - - -} - - 49487 112 - - - 636472

Bergen . . . . ^- - 351 -- 2147 - ^- - - ^- - - 88962 210 - - 57 5984935

Florø . . . ^- - - - - - - - - - - - 229800 ^- - - - -

Aalesund . . . ^{- - -} 344 - 4267 ^{- - - - - -} l 550060 2400 - 626400 ^- 474523

Kristiansund . ^- 112 ^- - - 2556 ^{- -} - - - - 215801 145 60000 409900 ^- 116941

Trondhjem . . ^{>, -} - 190 - 100 ^{- - - -} 293666 ^- - 277 361 952 - 17556 ^- - ^- 740557

Bodø . . . - - - - - - ^{- - -} - - - 3212063 767 - - - 141 611

Svolvær. . . . ^- - ^{- - - -- - - - - - - 933211 - - - -}

-

Narvik . . . . ^- - - - - -- ^{- -} - ^- - 338 - ^- - - - 948

Tromsø . . . . ^{- -} 489 ^- - - ^- - - _. _- 573 539349 ^- - - - 24300

Hammerfest . ^- - - - - - - - - - - - 389822 19148 - - - -

Vardø . . . . ^- - 9 ^{- - - - - -} - - - 102080 3823 - - - 40

Vadsø . . . . ^- - ^{- - - - -} - ^{- -} - - - 400 - - - ^--

Andre . . . . ^{- - - -} - - ^{- - - -} 3733 ^- 3047 176407 ^- - 50000 - ^~

- -^{-~ ~~ ~-}

5'/ 123618995

Ialt - 112 1039 344 2417 53474 -- 511 - 298709 8855 280051 149438 7534442 45112 60000 1086300

- - - -- - - -

I uken ^- - - ^{~ -} .. ^- - - I ^{- 23173} _ . ^{1545 1955 549 322885 17820 - - -' 218995}