~._,,_Jc=c:m.tran

fiskets ^Gang

Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av fiskeridirektøren.

ABONNEMENT ANNONCEPRIS:

14 aarg. kl". 6.00 pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa fiskeri-

direktørens kontor.

Bergen

Onsdag 11 juli 1923 lstesf~~~ t~: ~.~~p:~~n:;e~~e~~~f~eø~~ige Nr. 28

fiskeridirektørens kontor.

--~;;.;.;....;;;.~=========~=========.;==;;;;--.-:..;;==;;-======== ----~--~

INDHOLD:

Fiskeutbytte indtil ^7,'7. -~ Fisket i uken 1-7 juli. - Fisket utenlands. - Fiskets forløp. - Fetsildfisket Fl22-23. - Fetsildfisket 191()-17, 1922-~23.-· Brisling tilført Stavanger 16-30 juni 1923, - Fiskemarkedet indenlands. - Fiskemarkedet utenlands. - Veksel- kUrSt211e, - Brislillg tilført Haugesund 1¹4 _30/u 23.- Brisling etc. tilført Sandnes 1/4 _BO/0 23. -- Brisling etc. tilført Kopervik 1/4 -'J0fG 23.

- - Budgetforslaget 1924-25. -- Russernes sildekjøp 1923. - Argentinske merkningsregler. - Hermetikreglement. - fiskeutførselen. - Fetsi!d tisket 1922--23 med tabellarisk oversigt. ._- Om norsk fisk til Trinidad (De karabiske lande). - Fiskeriene ved Island. --- Den utt2111andske fisketilførsel til Kristiania. -- Det skotske sildefiske, -- Nyfundlands klipfiskeksport - Nyfundlands sælfangst 1923. - Kyst- ll1akrelfisket 1923.- Et fransk forslag om forhøieIse av indførselstolden for fersk saltvandsfisk. - Kanada. - Bankfiske - Fiskeutførselen

Op- fisket mællg-,

de

GOO hl.

389.6

fra 1 januar til 30 jnni 1923 og i uken som endte 30 juni.

Fiskeutbytte

indtil 7-7-23 (De store fiskerier).

Storsild Tor s k

(skrei og Joddetorsk) Vaarsild

---~--~~--- -~ --~---~--- - - -

S i l Mængde I i i: I I I

olgt I anvendt I Lever ^I l Solgt ^I

fersk I I til Mængde 1 Mængde anvendt Tilvirket ^i,l, Op- fersk Til i Til l .Til

, , t ogn medicin- Imæng -! for ^I tI 'l\. mefor-

(lf'soert : Saltet I sildolje I °mPæfniSgkdeet anVtl~lndt II allvtel·lndt til tran R damp- '! fisket '(iset Saltet sild- !herme- hJem- eks- ^I I agn og , tørfisk klipfisk I u enom I tran :' de I eks- I olje ^{Il !} bruk

port) 1_

-11~~~~- i===-==-~= ___ ~_I_~

^{_ _}

~._,,_Jc=c:m.tran

^{! li I port)}

~

1000 10UO I 1000 1000 ^I 1000 1000 ^I1 hl. -C-;I=-~ -cc==!J""--=I.====;'I==h=l.==;';=l=O=oo===;'=1 =l=OO=O=!=! =10=0=0~1=0=00=i==1=OO=0~1 =10=0=0

1~73 2:1~.8 1~~.5 5:t:~3 ^I 2:t;~9 2:t:~3

^I

^{17098 ! 51 852 85 073} Ih~321 ~~8.51 h~64 :~~.5 1~~.51 :1~7

MakreI (kystmakreI) Fetsild

I1 Brisling og smaasild II tilført Stavanger ~indtil ^{:30 6),}

li Bergen (indtil 30/6), Haugesund II(iOdtil 3°/6), Kopervik (indtil :JO c)

I og Sandnes (indlil 3D/C), ialt

: I I I il

i : ",

^I11

:Solgt ferskilset for ^I' Mængde Mængde ^I

Mæ~gde

^1,11 ° fl'sl(et I, ! Til sild- I . Brl's-

Opfisket miellQ"de l'tldetl-', eks-, . ' run -flækl:ret d t I l ; : mængde; se P I t ' l' ^:0 Je a f b'\ TIl her T'I fl {- t'l - l agn a el lingS It t l Blan- Smaa- Mossa ding sild

u lands port i og saltet ^I saltet

I

hermetik ^{l,' i I} kene me l \.

I

^I

=c=_;C'~=-=,:c: =",=c,-:~I ====~I

",--=====,======:,=1 ==c-c_-c;

~_ ^I

^I

1000 kg.

65.+9

110{gO,O ii 1 1(\.)gO.O ¹

1

'1 lkOgO.O ^I 1000 ! 1000 i I 1000 1000 I 1000 1 1000

I1 1000 ^Il' 100011 hl.

kg. ^I kg. II hl. hl. ^I, hl. hl. hl. hl. I:

l l! 1,1

I1 i

b449 I 8941 190 1 17 I - I1 39.9 - I 16.5 8.6 12.1 [ 0.51114193

hl. hl. II hl.

1341 6278 616

foreløbig værdiansættelse: Storsildfisket (slut) 2.3 million kL, skreifisket og loddefisket (finmarkens vaarfiske) (slut) 26.9 million kr., vaarsildfisket (slut) 7.7 million kr. kystmakrelfisket (indtil ⁷17) 2.1 million kr.

174 F I S K E T S o ANG

^{11 juli 1923}

Fisket.

Uke n 1-7 j u l i

Anmeldt ukefangst: Bankfisk (Aalesund) 169100 kg., makreI 252 593 kg., nordsjøsild 263 tdr.

B ank fis k e t var ogsaa i sidste uke endel hin- dret av mangel paa agn. Til Aalesund kom ind 10 damp- stdbe og 16 større motorbaater med 300-4500 kg.

l,-vEite og 1000-16000 kg. lange og brosme. Desuten 20 mindre motorbaater, som drev nær land. Den sam- lede ukefangst blev 169 100 kg. fisk, hvorav 22400 kg.

kveite, 87300 kg. lange, 27000 kg. brosme, 15400 kg.

~,alt torsk, 7000 kg. blaalange og 10000 kg. anden fisk.

Prisen var for kveite 130, lange 25 og brosme 15 øre pr. kg. Den samlede værdi av ukens fangst blev kr.

68000.

for Andenes og Bleik i Dverberg er i juni maaned fisket op 76 500 kg. fisk, hvorav 2000 kveite, 7600 svart- kveite, 20000 lange, 20000 blaalange, 2000 torsk, 5000 brosme, 1500 sei og 18 400 kg. uer. Prisen var for kveite 70, svartkveite 10, uer 26 og de øvrige sorter 16 øre pr. kg. Samlet værdi 15000 kroner.

S æ

i

f a li g ste n. Til Aalesund kom et fartøi fra Ishavet med 1600 sæl og fra bot tIe nos e fis k e t kom 2 dampskibe og 2 motorbaater med ialt 34 bottle- noser.

Fra Ham mer f e s t meldes at fiskere har obser- vert større stimer av islandssild utfor Magerøen, Hel- nes og Kjelvik. Nærmere oplysning om dette fiske mang- ler endnu.

K y still a kre l fis k e t var smaat de fleste steder.

Kristiansand var der ganske faa baater ute paa grund

D.V de daarlige avsætningsforhold og lave priser saavel paa indlandet som utlandets markeder. Fisket vil dog bli fortsat, da endel eksportører har begyndt kjøp for saltning og flækning til en pris av 90-100 øre pr. sl)es.

Ukefangsten utgjorde ialt 252 593 kg., hvorav til Kristiansand 74850, fredrikstad 40000 og Holmsbo 21 700 kg. Prisen var i Kristiansand 15-25, Fredrik- stad 45, Holmsbo 35 og Bergen 70-90 øre pr. kg. To- talfangst iaar 6548517 kg. mot 4714000 ifjor, 3383000 i 1921 og 3305000 kg. i 1920. Værdien av aarets makrelfiske er beregnet til 2.1 mill. kr. mot 2.2 mill. ifjor. Utsigterne for makrelfisket er nu bedre da det er varmere veir. Utfor Bergen er der begyndt stængning flere steder.

S i Ide fis k et i Nor d sjø e n. Et dampskib indkom til Bergen med 200 tønder og en kutter til Espe- vær med 63 tdr. Ialt iaar indbragt 521 tønder. Ifjor var det ilandbragte parti 1103 tønder fiskepakket nord- sjøsild.

-f et s i l d fis k eter smaat. fra hele Nord-Norge mangler opgave. I Vestnes og Vaagøy i Møre er fisket litt smaafaldende sild solgt til agn for kr. 20 pr. hl.

B ris l ing fis k et. I sidste halvdel av juni blev tilført Sta van g e r 17900 skjæpper (20 liter) brisling, hvorav 17 400 fra Hordaland og 500 fra Sogn og Fjordane. Prisen var 8 kr. pr. skjæppe. Samlet værdi kr. 143200. I tiden 1 april-30 juni er tilført Hauge- sund 5300, Kopervik 2400 og Sandnes 1600 skj. bris- ling og nogen blanding og mossa. Værdien blev for Haugesund kr. 37 100, Kopervik kr. 20 900 og Sandnes kr. 14600.

fisket utenlands.

Det sko t s k e s i Ide fis k e. Ifølge den fra fishery Board of Scotland mottagne opgave over fangst- resultatene for det skotske sildefiske for de forskjellige interesserte distrikter, og som findes indtat andetsteds her i bladet, utgjør sommerfisket pr. 30 juni ialt 223 ]J)9

crans, hvorav saltet 200 742 tønder imot ifjor henholds- vis 126900 crans og 90860 tønder.

I den første halvdel av forrige uke var der overalt mindre fiske, og ved Shetland synes allerede det bedste fiske at være forbi for denne sæsong. Flere av de baater som hittil har deltat i Shetlandsfisket har derfor nu flyttet over til de to vigtigste østkyststeder, Fraser- burgh og Peterhead, hvor man venter, at der i løpet av denne uke vil samle sig en fiskerflaate paa 200

a

³⁰⁰

fartøier for hvert av disse steder.

I forrige uke blev der betalt fra 10 til 28 shillings pr. cran til saltning.

Mak reI fis k e t ved Ska gen var bra. fra drivgarnsfisket indbragtes 20 000 snes, som solgtes for gjennemsnitlig kr. 1.00 pr. snes. fra bundgarn er ind- bragt 8000 snes, middelpris kr. 1.33 pr. snes. Dorge- fisket gav ubetydelig utbytte. Av ukens fangst blev 2000 snes utført til Tyskland og 3000 snes til Sverige, resten avs at inden landet. Totalfangst iaar 16700.0 snes mot ifjor til samme tid 161 000 snes.

Det sve n s k erna kre l fis k e var meget godt.

Ukefangsten blev 90 000 snes. Middelprisen paa første haand var paa auktionen 45 øre pr. snes. Der er ekspor- tert mindre partier til England, Tyskland, Norge og Holland. Til sidstnævnte land sendes makrellen i renset stand. Laveste pris ved auktionen i Smøgen, der er mellem-Sveriges største opkjøperplads, har de sidste dage været 25 øre sneset.

Det s p ans k esa r din fis kei Vigo hadde i uken der endte 23 juni en fangst av 500 kurver.

Det t Y s k e d r i v g a r nsf i s k e er begyndt melder fiskeriagent Reusch i sin beretning av 6 ds. Der

11 j llli 1 ~)2;3 F

S K E T S o ANG

175 er ankommet en delloggere; indtil 30 juni blev der

ilandbragt 1181 kantjes. Foreløbig s a l t e s kun matjes, som offereres til den sjeldne pris av Mk. 1300000 pr. td. fob. fiskerihavn.

Tor s k e fis k e t ved I s l and har i juni maa- ned været godt for Patriksfjord for alle slags baater, :middelsgodt for Reykjavik og Akureyri og under middels for Seydisfjord. for Isafjord har fisket været daarlig og for Vestmannøyene har ikke været noget fiske.

Fiskets forløp.

Skreifisket.

Opslag 35. Vadsø 26/6: Finmark vaarfiskekvantum 50917 700 kg. torsk, hvorav hængt rundfisk 31039850, saltet klipfisk 13616390, russesaltet 2 8H 550, russerotskjær 47000, iset 80680, rotkjær 3 156750, fo,rbrukt 135480, lever kvantum 7377 hl., dampmedicihtran 17944 tdr. hyseparti 3273400 kg., hvorav hængt 2713920, iset ·494380, russeb'ihandlet 58000, resten forbrukt, sei 356050 kg., hvorav hængt rotskjær 351 150, saltet 3C)r)(), resten forbrukt, kveite 333650 kg., hvorav russe- behandlet 210260, iset 110490, resten forbrukt, steinbit 664/240 kg., alt russebehandlet, brosme 107970 kg. alt hængt, uer 125250 kg., hvorav saltet 101 700, iset. 16000, resten forbrukt.

Fylkesmanden.

retsildfisket.

Opslag 49. Tromsø 30/6: Kvæfjord denne uke et land- stæng, optat 450 hl. til agn, pris 5.70, merke 6 og kri1. Ibestad denne uke stængt 600 hl., alt optat og solgt til sildoljefabrikker, pris 6, smaa utsigter til nye stæng. Optat inden fylket 30461 hl., anvendt til sildoljefabrikker 15710, hermetikfabrikker 5625, hjemmeforbruk 1533 og agn 7593 hl.

Fylkesmanden.

Lensmanden i Vestnes telegraferer 23/6:

Ukefangst sild i Tresfjord 35 hL, er solgt til agn, pris kroner 20 pr. hl.

Lensmanden i Vestnes indberetter 6 juli:

Siden min forrige opgave av 22 f. m. er der i Tresfjord fanget med not 39 hl. sild som er solgt til agn. Denne sild er l

fanget av de 2 notlag som er hjemmehørende i Tresfjord. Der er nu stor efterspørsel efter agn til Eggafisket og silden blir betalt med kr. 20.00 pr. hl., men silden gaar i smaa stimer saa der stænges kun 2 il. 3 stamper ad gangen.

Lensmanden i Vaagøy telegraferer 7 juli:

Denne uke 6 smaa stæng Malmefjorden, fangst 150 hl.

smaasild, solgt til agn, pris 20.00 kr. pr. hL, størrelse 10-14 cm.

Lensmanden i Vestnes telegraferer 7/7 1923:

I Tresfjord opfisket 39 hl. sild, solgt agn.

Klipiiskvrakningen. Som vraker i Bodø er fra 1 juli iaa1' ansat L. Sannes.

Overvrakermøte avholdes i Kristiansund N mandag 9 juli til behandling av forskjellige spørsmaal vedr. klipfiskvrak- ningen.

Fetsildfisket 1922/23.

Fiskets ukentlige gang.

I

IIA~

totalfangsten Uken UI,c!angst I

~~~~; .I~-et Sol~t ~ildlsol~t hel~~:~:

som endte 1000 hl. 1000 11 I[ 1.11000 olJefaDf. ImetildabLI 1000

I _hl. 1000 hl. 1000 hl. I_ldr.

I I I

Juli 8 ... 51 51 ^I 45 7

15 ... 13 65 49 16

22 ... 49 114 66 47

29 ... 27 141 0,5 68 2 64

Aug. 5 ... 24 165 0,5 84 2 72

" ^{12 ... 166 1 84 2 74}

19 ... 22 187 2 88 3 82

" ^{26 ... 49 236 2 130 3 87}

Sept. 2 ... 24 260 4 148 4 94

9 ... 24 284 4 171 4 101

16 ... 17 301 4 175 4 103

" _{30 ...} ^{23 ...} ₄₅ ^{9 310} ₃₅₅ ⁵ ₇ ¹⁷⁶ ₁₉₂ ⁶ ₆ ¹⁰⁴ ₁₁₇

Okt. 7 ... 18 373 7 201 G 122

" 14 ... 8 382 7 206 7 126

» 21 ... ^{28 4')9 7} 222 7 137

" 28 .... _ 6 415 8 228 7 143

Nov. 4 ... 105 520 8 322 7 150

11 ... 73 594 8 377 7 151

18 ... 121 715 9 511 7 153

25 ... 46 761 9 555 7 153

Des. 2 ... 25 786 9 580 8 154

9 ... 9 795 10 585 8 155

16 ... 3 798 10 587 8

~

Fetsildfisket 1916/17-1922/23

1

·11922/23! 1921/22 • 1920/21 I 1919i20 11918/1911917/181' 1916,17 1000 hl. 1000 hl. 1000 hl.llOOO hl. 1000 hl. 1000 hl. 1000 hl.

I

Finmark fylke .. 235 163 ¹ 126 219 175 Troms fylke .... 340 49-i

1

248 258 125

Nordland fylke . 135 260 204 2.43 347 Namdalen ... 21 2 78

I

37 I 23 Sør.-Tr.1. fylke .. 46 68 128 98 141 Møre fylke ... 22 6 121 20 8 I Sogn & rj. fylke - 0,5 0,06 l 0,21

Horda!. fylke ... - - - 1 0,4

Brisling tilført St1vanger

i tiden 16-30 j un i 1923.

V ærdi brisling kr. 1 4 3 2

°

^O.

65 35 52 127 107 35 1 -

I

I I

I

127 126 10 15

176

Fiskemarkedet indenlands.

(Nominelle prisnoteringer).

Bergen.

Tr an: ^{3 fl f~}

Kr. Kr.

Uklaret damptran, nordlands ... . -,,- finmarks ... .

130.00 128.00 pr. tønde 125.00 125.00

Uklaret seidamptran ... . 110.00 110.00

Prima koldklaret damptran ... . 1.35 1.30 pr. kilo Raa mediein, nordlands ... . 1.17 1.17

Blank do. do. . ... . 1.10 1.10 Blank industriel. .. . ... . 0.87 0.88 Brunblank medicin, nordlands ... . 1.05 1.05 do. industriel ... . 0.82 0.8~

Bruntran ... . 0.65 0.65 Pressetran, bundklar ... . 0.82 0.82

Rogn:

lste sort, pr. eksportfyldt tønde . . . 54.00 54.00 pr. tønde

2den , , - - , , - 41.50 41.50

3die , , - , , - 31.50 31.50

Samf. fyldt mellem bundene ... 34/35.00 34/35.00

Rundfisk:

Usorteret lofots ... 17/19.00 16/19.00 pr. vegt do. helgelands ... 17/18.00 16.50j18

Fyldig vestre, hollænder . . . 21.50 21.50 Almindelig . . . 21.00 21.00 Bremer . . . 1850 18.50 Samfængt Italiener.... . . 16.50 16.50 Magerfisk ... 12.00 12.00 Høstrundfisk . . . 15.00 15.00 U sorteret finmarks over 200 gr. . . . 15.00 15.00 Finmarks 200-400 gr. ... 15.50 15.50 do. 400-600". . . 15.50 15.50

do. over 600 12.50 12.50

Tittling:

Finmarks, 100-- 200 gr. ... . 15.00 15.00 Hollænder ... . 19.00 18.50 Bremer ... . 17.00 16.50 Gementittling ... . 15.00 15.00

Rotskjær:

Zartfisk ... . 21.00 21.00 V ækkerfisk ... . 27.00 27.00 Høkkerfisk ... . 25.00 25.00 Danskfisk , ... . 19.00 19.00

Sei:

Prima storsei 50/60 ... . 20.00 20.00 do. middebei 40/50 ... . 18.00 18.00 Afrikasei 50/60 ... . 18.50 18.50 do. 40/50 ... '" 17.50 17·50 Smaasei 30/40 ... . 16.50 16.50

Brosmer:

Flekket. . . 24.00 24.00 Rund. . . 17.00 17.00

H Y se: _Kr.

I Afrika høsthyse 40/50 ... . do. hyse 30/40 ... .

317

Kr.

18.00 18.00

18.00 pr. vegt 18.00

Længer:

Skruelænger ... : ... 23.00 23.00

Klipfisk:

1ste Sort ... 17.00 17.00

Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg ... '" .... 22.00 22 .. 00 pr. tønde Nordsjøsild ...

Vaarsild:

Eksportpakket pr. 110 kg ... 18.00

Kristiansund N.

Tran:

Uklaret damptran, Nordlands eller N ordmørs ... . Raa medicintran ... . Blank medicinal ... . industriel ... . Brunblank medicinal ~ ... .

29/0

Kr.

120/125 1.05 0.95/1.00 0.75/0.80

0.90

18.00

18.00

Kr.

125 1.05

01.95 0.75/0.80

0.90 industriel. . . 0.75 0.75 Bruntran . . . .. 0.58/0.59 0.60

Rogn:

pr. td.

- kg.

samfængt Nordmørs, staviyldt tønde 35/36 1) pr. td.

Lofots, -,,-- 34/36.00 34.00

Tørfisk:

prima storsei 50/60 cm ... . 0.85/0.90 0.85/0.90 pr. kg.

middels storsei 40/50 " ... . 0.80 0.80 Smaasei

30j40 enl ... . 0.72 0.72 20/30 " ... . 0.65 0.65

Klipfisk:

T\ordmørs ... 17.60/17/70:2) 17.20/17.35 pr. vegt Lofds.. .. .. . . .. . . 17.40

Saltfisk:

Finmarks ... 6.50/6.90 1)

Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg. netto

ganetiuganet . . . .. 21.00 21.00 pr. td.

Rotskjær:

Torsk (zartfisk).. . . 0.95 0.95 pr. kg.

1) Ingen omsætning - :2) Smaa tilførsler.

11 juli 1923 f

S K E T S

^{G A N G 177}

Fiskemarkedet utenlands.

Klipfisk.

Livorno: April.

I april maaned 1923 indførtes Livorno følgende kvanta:

Fra Norge: Intet.

Fra Frankrig: Klipfisk 600 baller kg. 36710.

Fra St. John: Small shore, klipfisk 95 fater, kg.

37500.

Følgende priser noteres:

! klipfiskrapport var endel av dette kvantum pakket i kas-

I ser og bestemt for kolonierne. Desuten. tilførtes ~lette

marked ca. 60 ton skotsk fisk. Totalimponen i det om- handlede tidsrum var saaledes ca. 635 ton, hvortil kom- mer ca. 100 ton norsk klipfisk sendt hertil fra Oporto som tidligere meddelt. Beholdningerne i midten av mac~~

neden var ca. 495, hvorav ca. 160 tan norsk vare.

(Legationen 22/().

Klipfisk, St. John i fater, small shore .. Lst. 4.-- ^I L iss a bon: 6/7.

Islandsk fisk (fully dried) . .. .. .. " » 3.10 Klipfiskimport islandsk 12 ton, nyfundlandsk 60, Klipfisk, fransk laveste kvalitet, fres. 195-200. skotsk 50, tysk 3. Beholdning norsk 50, islandsk 1 alt pr. 100 kilograms cif. Livorno. (Konsulatet 7;5). nyfundlandsk 60, skotsk 40. Priser norsk 255--270 esc.)

islandsk 240-250, nyfundlandsk 220-230, 'skotsk 240

Messina: April.

Italiensk damper »Tiepolo«, kg. 880.

Klipfisk St. John ny Lit. 375 Jr~ K.

Klipfisk Gaspe.. .. .. .. .. .. .. » 400 - » - Kurante priser:

Klipfisk, bløt, sælgernes pris ., .. .. »4.50 pr. K.

Neapel:

f ra Danmark og Island ..

» Storbritannien og Irland

» Norge

» Kanada . . . " ..

April.

57700 kg.

99800 » 133210 » 274200 »

564910 kg.

R i ode Jan eir o: 6/7.

Klipfiskimport juni norsk 2782 kolli, utenlandsk 3780. Beholdning 8000 kolli) pris 110-12S milreis.

(Legationen 6/7).

I-] a van a: 28,5-7/6.

Indførselen androg til 5253 kasser og 74 tabaler.

Beholdningen pr. 8 juni var anslaat til 5145 kasser fisk ialt, hvorav 1800 kasser norsk fisk) 445 skotsk ot;.

2900 kanadisk.

Priserne var ifølge »Revista Oficial« for kanadisk og Alaska $ 7.75. Norsk fisk noteres med $ 10.25.

Kurser for kubansk mynt eller U. S. Cy:

London 60 div. $ 4.60:;/fl pr. .f.

Paris 3 div. $ 0.32 t,~ pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. 1 P.

L iss a bon: 1/6-15/6.

Den samlede tilførsel av norsk klipfisk i første halv- del av indeværende maaned var ca. 575 ton, der ankom med dis »San Telmo«. Som anført i legationens forrige

-260. Kurs pund 2:>/110' (Legationen 6/7).

o

^{p ort o:} li6-1S/6.

Importen til dette marked i maanedens første halv- del opgik til ca. 1224 ton; hvorav 881 ton norsk kli p- fisk, ankomet med d/s >:'>Bretagne« den 8 juni. Beholc¹-

ningerne medio juni var ca. 1767 ton. Omsætningen av de daarligere kvaliteter av norsk fisk i Oporto oplys2~3

at ha gaat temmelig trægt for sig i det sidste og marke- det er allerede noksaa overfyldt, saa man frygter for c:t det vil falde vanskelig at finde en nogenlunde hurtig avsætning av den fisk som i nær fremtid ventes ti1 nævnte marked med d,'s »Santiago« og »Santa CnlZ«.

(Legationen 22(6).

o

^{p ort} o: 6/7.

Import norsk 953 ton, islandsk 88, nyfundlandsk 1538, tysk 369. Beholdning norsk 1436, islandsk 66, nyfundlandsk 1447, tysk 228. Priser norsk første kva~

litet storfisk 240-250 esc.) middelstor 220-224, srmla~

falden 210-220, kolje 176--180, islandsk anden kvalitet 240, nyfundlandsk første kvalitet storfisk 266, middelstor 250, smaafalden 210-220, kolje 180, tysk første kvalitet 230, anden 200, tredie 150. (Legationen 6/7).

Tørfisk.

L i vor n o: April,

Følgende priser noteres:

Høstfisk, Bergen westre .. Lire 410 Hammerfest .. " .. .. » 400 Italian assortiment petit . . » 355 Høstfisk (spugnoso) .. " » 330-335 alt pr. 100 kg. cif. Livorno. (Konsulatet 7/5).

Bar i: 16;5.

forretningerne er temmelig sparsomme. Efter- spørselen for import er litet livlig. Men efterspørselen

178 F I S KE T S G A N G 11 juli 1923

efter partier, som endnu er igjen paa det italienske marked, er større. Utsigterne for kommende sæsong er gode paa grund av de store fiskemængder, som er an- meldt, og som naturligvis vil bringe en nedgang i pri- serne, skjønt de nye kvaliteter ikke er beroligende.

De priser som betales av konsumenterne er ga at ned med 50

a

60 for partier, som endnu er disponible ira den avsluttede sæsong, sammenlignet med de priser som er betalt de norske eksportører. Sælgerne her er opsat paa at bli kvit sine gamle beholdninger til de bedst opnaaelige priser. (Vicekonsulatet 16/5).

Messina:

Norsk damper »San Telmo« fra Bergen Norsk damper »Stromboli« fra Bergen Engelsk damper »Douro« fra Hull ..

April.

kg. 111 670

» 85025

» 13 750

Kurante priser:

Stokfisk, hollandsk .

» Italien . ..

» Scardoso.

Stokfisk, bløt, sælgernes pris ..

Neapel:

Fra Norge ..

kg. 210445

Lit. 525

%

K.

» 425 - » -

» 400 - » -

» 4.50 pr. K.

April.

49045 kg.

Ven edi g: April.

I løpet av april maaned er ingen rundfisk ankommet hertil direkte fra Norge.

Markedets situation har i maanedens løp yderligere forværret sig. Priserne er stadig nedadgaaende: Prima fjnmarksfisk offereres fra 300 til 325 Lire franko for- toldet, og prima Lofotfisk (Vestre) er gaat ned til 550- 600 Lire.

Der er saa at si ikke prislimit naar det handler sig om at realisere.

Saltsild.

Hamburg: 2/7-6/7.

Uketilførslerne androg til 10020 tdr. Derav 3750 tdr. norsk og 6270 tdr. skotsk.

Norsk sild var bedre søkt og er markedet fastere.

Noteringerne for slo- og vaarsild er gjennemgaaende fra 50 øre til en krone pr. td. høiere. Nyfanget fetsild opnaadde kr. 29.00 pr. td. eiL

Ved besigtigelsen idag over skotsk sild var forret- ningen rolig. Formodentlig har kjøperne tildels fore- løbig forsynt sig, før fragtforhøielsen traadte i kraft den

l ds. Ogsaa den sterke varme har vel bidraget til den foligere stemning. ,

Priserne var:

Shetland large matjes ..

» selected matjes ..

» mediums matjes

44/- til 47/-pr. td.

38(6 »42(-- » -

37/- » 39/-- » -

Shetland fulls. . . . . 39/6 pr. td.

» matfulls. . 36/- ^--»--

» matties... 34/- » 35/-- » - (Fiskeriagenten 617).

Stettin: 2/7--67_

Fra Norge ankom i sidste uke 6000 tdr. Priserne var fastere og tildels høiere og blev der betalt for:

Slosild, 4-500 kr. 24.00 til 25.50

» 5 - 6 0 0 . . . . » 25.00

» 6 - 7 0 0 . . . . » 26.50 » 27.00 Vaarsild, 4-500 og 5-600 » 20.00 » 20.;0

» 6-700 og 7-800 » 22.00 » 23.00

» 8-900... . » 23.50 » 24.00 4-500 slosild av god kvalitet til røkning er godt søkt, men god vare vanskelig at opdrive.

Islandssild er næsten rømmet og sælges til kr. 22.00 pr. td. Enkelte konsignationer fra Gøteborg var høiere limiteret, og er derfor usolgt. Efterspørselen maa i det hele tat betegnes som god.

Fra enkelte avskibere i Norge er ankommet partier, som med hensyn til pakning og stykketal ikke er kon- traktlig. Ogsaa fra Bergen, hvorfra man tidligere altid kunde regne med reel levering, har der fra enkelte firmaer været levert mangelfulde partier, som har tørt til differencer. Dette skader forretningen i norsk sild.

Fra Skotland er d.S. »Oskar« ankommet og utlosset.

Haardsaltet skotsk sild fandt et godt marked og blev alt solgt til 36/- for matfulls, 35/- for matties. Fulls opnaadde 38/- pr. td. (Fiskeriagenten 6/7).

Kø n i g s ber g: 23/6.

I forløpne uke har ingen tilførsel av sild fundet sted, dog venter man at avskibninger i disse dager skal finde sted fra Skotland.

Idag noteres fritblivende:

Norsk fetsild .. ., ..

1923 vaarsild 5-600 ..

- » - 6-700, 7-800 .

32/- 17/- 18(- - » - 8-900 . . . .

fersk fisk.

Geestem linde:

19/-

(Konsulatet 23;6).

25/6-30/6.

Meddelelsen i min forrige beretning om, at streiken paa de tyske trawlere var bilagt, var forhastet. Man hadde det bedste haap om, at voldgiftsdommen vilde bli vedtat av begge parter, men besætningen har Ikke akceptert den og rederne vilde .ikke gaa længere. Strei- ken vedvarer saaledes fremdeles.

Grundet streiken ankom i uken fra 25 til 30 f. m.

ingen fiskedampere til Geestemlinde fiskemarked med egen fangst.

11 juli 1923 f

S K E T S o

A N O 179 Der blev tilført markedet 123437 pund fersk fisk

fra Danmark,. hovedsagelig hyse og torsk, samt litt kveite og pigvar.

Priserne var:

Hyse ..

Torsk ..

Sei . . . . Pigvar Il Kveite Il

Mk. 5 625-10 000 pr. pund

» 2 025-10 750 --,-»-

» 6 100 - » -

» 29500-34250 - » -

» 23 250-25 500 ^{- » -} (fiskeriagenten 6/7).

rI a ill bur g-A 1 to n a: 25;6-30/6.

Til Hamburg-Altona ankom i ukens løp 1000 kas- ser iset skotsk sild fra f raserbourgh, som opnaadde om- kring Mk. 7000 pr. pund. Desforuten ankom større tilførsler av dansk hyse og sei, som blev betalt med lV\k. 3500-8000 pr. pund. Dansk og svensk makreI fra ]VIk. 3000 til Mk. 6000 pr. pund.

fra Norge (Kristiansand) ankom til Altona fiske- marked 38 kasser sei, hvorfor der blev betalt Mk. 5600 til Mk. 6150 pr. pund.

Veiret er for tiden varmt. (fiskeriagenten 6/7).

H u Il: 4(7.

1500 kasser makrei fra Kristiansand yderst flaut salg 8-7 shillings kassen. (Konsulatet 4/7).

Vekselkursene.

Utenlandsk mynt I Pari kurs I London ... kr. pr. æ

Hamburg... 100 mark Paris ... .

Stockholm ... . Kjøbenhavn .. ..

Amsterdam ... . Ziirieh ... ..

New-York ... . AlItwerpen ... . Helsingfors .... ..

Madrid ... ..

Rom ... . Prag ... .

100 fres.

100 sv. kr.

100 d. l{r.

100 gylden 100 sv. fres.

dollar 100 belg. fres.

100 f. mark 100 pesetas 100 lire 100 ezek. kr.

r

Wien, østerr. kroner pr. æ ... ..

I

v~arsehal1, polske mark pr. æ ... ..

c:

I

Llssabon, pence pr. eseudo ... ..

~ , Buenos Aires, pence pr. peso ... .

(3 l. Rio de Janeiro, pence pr. mils ... ..

...l Yokohama, ster!. pr. yen ... .

Manila, ster!. pr. dollar.. ... ..

Meksiko, pence pr. dollar... ... ..

(Shanghai, ster!. pr. tae!. ... ..

18.16 88.89 72.00 100.00 100.00 149.00 72.00 3.73 72.0n 72.00 72.00 72.00 7.5.60 24.02 20.43

28.47 0.004 . .5 36.7.5 16.5.2.5 108.25 2-15.25 108.40 6.2.5 31.00 17.20 88.75 27.25 18.8.5 31.5 000 .520000 .53^1/4 2¹/4 47.62 41¹12

16 I .5^3:3/:3:2

24 . .58 2 S. 1^{21 /32} J.

2-1.07 2 S. 111hG d.

24 d.

3 S. 01/4 d.

Brisling tilført Haugesllnd

i tiden 1/4--30/6 1923

Hvorfra

Værdi brisling kr. 37 100

Brisling skj.

Brisling etc. tilført Sandnes

i tiden 1/4

_30/

6 1923.

Pris pr. skj.

__ .. _:~~.dra _l~~~inglpr!~tld~~~~j.lpr!:±r.l ~~;str;~{'.

~~Fand.f~~.I·· ~~~.p~o. r-i~~I-~I- ~~~--~;~

V ærdi brisling ... kr. 12 800.00 blanding. . . .." 1 200.00 mossa. . . " 600.00 Tils. kr. 14600.00

Brisling etc. tilført Kopervik

i tiden 1/4

_3°/6

1923.

Hvorira I Brisling Pris pr. Smaasild Pris pr·1

Blanding Pris pr.

I skj. skj. sl'j. skj. I skj. skj.

V ærdi brisling . . .. kr. 19 200.00 smaasild . . . " 200.00' blandin.g_-,. :. 1 500.00 Tils. kr. 20 900.00

Budgetforslaget 1924-25.

Aarets fiskeriraad trær sammen antagelig i midten av september.

Paa grund av den finansielle situation vil central- administrationen ha de forberedende arbeider vedr.

budgettet for 1924-25 fremskyndet, saa der kan bh anledning til en mere indgaaende granskning av de enkelte poster paa budgettet.

Denne bestemmelse vil bl. a. ha tilfølge at fiskeri- raadet, som tidligere som regel har hat sine møter i midten av oktober, nu vil bli sammenkaldt tidligere, antagelig i midten av september .

De forskjellige budgdforslag fra de under fiskeri·

administrationen sorterende avdelinger maa være fiskeri- direktøren ihænde inden utgangen av juni maaned,

180 F

S K E T S

G A N G 11 juli 1923

Russernes sildekjøp 1923.

Som meddelt i pressen har Rusland . kjøpt 150 000 tdr. vaarsild og storsild av aarets fangst.

Avtalen gaar ut paa at staten skal yde garanti for ^I 44 pet. av kjøpesummen, hvorved garantien for sildens vedk. vil omfatte kr. 1 364 000.

I anledning herav er der utfærdiget proposition.

I denne foreslaaes at staten ogsaa overtar garanti ved eventuelt kreditsalg av fisk fra Nord-Norge.

Næringskomite nr. 1 indstiller i overensstemmelse med propositionen.

Statsgarantien blev vedtat av stortinget 4 juli.

Argentinske merkningsreg!er.

Legationen i Buenos Aires har i telegram til Uten- riksdepartementet av 15 juni d. a. indberettet følgende:

Den i 127 G omhandlede kommunale generelle for- ordning for Buenos Aires nylig offentliggjort ikrafttrær første oktober førstkommende: Paabyr bruken etiketter spansk sprog, angivende produktets art i bokstaver av ensartet størrelse, farve og høide, samt neUovegt eller nettovolum i metriske deeimaler, samt maaned og aar for produktets nedlægning, fabrikationssted og nevn et paa fabrikanten eller importøren eller repræsentanten eller forsælgeren i Buenos Aires. Etikettens angivelser kan desuten avfattes fremmed sprog, forordningen ind- sendes.

Hermetikreglement.

Eu forandring i § 8.

Ved kongelig resolution av 7 april d. a. er det bestemt:

»§ 8 i de regler som ved kongelig resoluhon av 17 november 1916 i henhold til § 1 i lov nr. 3 av 14 juli 1916 er git for merkning av hermetisk nedlagte fiskevarer, skal lyde saa:

»Al hermetisk smaasild, nedlagt paa samme maate som brisling eller som sardiner og i indpakning (æske- . form og æskestørrelse) som sedvanlig anvendes for

disse, skal paa æskenes dekoration, samt paa etiketterne eller de flerfarvede omslag eller toplokket, ,bære beteg~

neI sen »Sild« eller »Sardiner« eller en oversætteise av det sidstnævnte ord. for anden hermetisk sild kan og- saa en oversætteise av ordet »Sild« brukes.«

Denne resolution trær ikraft straks.«

Fiskeutførselen.

Udørselsværdien i'ltigende.

Vi henviser til tabellen ang. værdien av fiskeut- førselen, som er indtat andetsteds i ukens nr.

Det vil sees at utførselsværdien i april iaar (12.1 mill kr.) naar betydelig over fjoraaret for samme maaned (7.6 mill. kr.).

Likeledes er der i tidsrummet januar--april iaar utført fiskeprodukter til en større værdi end for samme t:dsrum ifjor. V ærditallene er henholdsvis 44.8 og 41.() mill. kr. Der er saaledes en stigning paa 3.2 mill. kr.

Den samlede utførsel av nor s k e varer beløp sig i april 1923 til 66.8 mill. kr. Paa de forskjellige fiske··

produkter skulde saaledes falde 18.0 pct. av den samlede utførselsværdi.

Produkter ^I April I April I

Janl1~r-1

^Jamt;1:

I 1923 l ] 922 I apfll I apnl

I I 1923 ^! 1922

____ ~ __________ J ______ ~~_ ^I

S

-l'ld Og··f·l.sk- ... -.-.-.--.-..

-II--I008071~9r.1-1!-100()

^{kr. IOOO kr. !} 10(H) kr.

4 820 ' 30093:,· 28 2::q

. I I

H.ermetlk.: ... I 1 8361 l 6151 9656i 8 770 SIld og fIskemel. ... ! 161! 253: 764: l 173 Tran .. ... .... 1 2651 876' 4

~)24:

^{:3 425}

.Ialt 1-~120531 7 564 --44~S-37: 41 599

fetsildfisket 1922-1923.

. Fetsildfisket begyndte noget tidligere end ifjor og gjorde en meget god begyndelse i Troms fylke l begyn- deIsen av juli 1922 og vedvarte indtil maanedens utgang.

Silden var større end ifjor og av bedre kvalitet saa den egnede sig bedre til saltning. Søndenfor Tromsø fylke var der intet fetsildfiske i juli. Til utgangen av juli var der fisket op 140 900 hl. fetsild, hvorav saltet til hal1deis~

vare 64476 tdr. mot ifjor 128 600 hl. og saltet 23 692 tdr. Allerede i den første uke av august avtok det gode fiske i Troms fylke og holdt sig smaat indtil midten av oktober, I Nordland fylke var der intet nævneværdig fiske før efter midten av august. Her var imidlertid silden saa smaafaldende gjennem hele sæsongen at dEn væsentlig gik til sildoljefabrikkerne. I Trøndelagel1, hvor der ifjor var et forholdsvis godt fiske, var det iaar yderst smaat. Først efter midten av august tok fisket sin begyndelse. Silden var her større end ifjor og der blev mere saltet til handelsvare. Til utgangen av august var det opfiskede parti 260330 hL, hvorav an- vendt til sildoljeindustrien 148 080 hl. og saltet til handelsvare 93 516 tdr. mot ifjor henholdsvis 320 500

11 juli 1923 F S

K

E T S

o

^{A N G 181}

bl., 236370 h1. og 54931 tdr. september var fisket nærmest smaat i de vanlige distrikter. fangsten blev ^I ca. 120000 h1., hvorav saltet til handelsvare 30000 tdr., resten fabrikvare. Prisen var mest 8-10 kr. for fabrik- vare og 13-20 kr. pr. hl. for sild til saltning. I Fin- marken blev der et bra fiske i de sidste dage av septem- ber, særlig i Talvik. Silden var av bra størrelse saa den væsentlig gik til saltning, pris 12¹/G kr. pr. hl. I Trcms, Nordland og Nord-Trøndelag fylker var fisket smaat saavel i september som i oktober. I slutten av

~eptember var der gode utsigter i Bynesset i Sør-Trønde- lag, hvor der blev sat ca. 50 mindre notstæng, men det var mest smaasild til fabrikvare. I Lebesby og Talvik

\'ar der et noksaa bra sildefiske ved utgangen av okto- ber. Det samlede kvantum ved utgangen av oktober '.'ar for hele landet 415 100 hl. fetsild, hvorav anvendt til sildolje 227960 hl. og saltet til handelsvare 143091 idr, mot ifjor ialt 467 100 hL, hvorav saltet 69 377 tdr.

I november var fetsildfisket meget godt i de nord- lige landsdele, særlig i Finmark og Troms fylker, mens det var fremdeles smaat i Nordland og Trøndelagen Maanedens samlede fangst blev ca. 375 750 h1., mest smaafaldende sild til fabrikvare. Saltet blev bare ca.

10 100 tdr. mens resten av maanedens fangst 323 300 hl. gik til sildoljefabrikker. Alene paa Finmarkfalder i november ca. 200 000 hl. og paa Troms 126 000 hl.

Sondenfor Troms fylke yderst smaat fiske. Til utgan- gen av november var partiet for hele landet 786285 h1., hvorav anvendt tIl sildolje 579 990 hl. og saltet til handelsvare 153807 tdr. Aarets største fangst blev bragt ind i uken der endte den 18 november 1922, nem- lig ] 20806 hl. og den 4 novem~er 105377 hl.

Gjennem hele desember maaned var der jevnlig

!J\"eir som i de fleste distrikter helt hindret fisket. Først i maaneden var der et bra fiske i ~roms fylke og det tek sig litt op ogsaa i Sør-Trøndelag, men det blev snart slut igjen. Maanedens fangst blev saaledes meget liten.

den egentlige fetsildsæsong 1 juli-31 desember J c)22 er der anmeldt fisket op 798 090 hl. fetsild og srnaasild, hvorav iset for eksport 10347 hl., solgt til sildoljefabrikker 586 730 hL, til hermetikfabrikker 8487 hl. og saltet til handelsvare 155 412 tønder.

Lfter nytaar var der denne sæsong intet fiske, mens der i forrige aar blev fisket op 285 520 hl. i tidell januar til ut februar, saaledes at der ifjor blev fisket ap i sæsongen 1921-1922 992071 hl. fet- sild og smaasild, hvorav iset 10 715 hL, solgt til sild- oljefabrikker 806502 hL, hermetik 12018 hl. og saltet 121 30 l tønder. Som det sees er det opfiskede kvantum i sidste sæsong henved 200000 hl. mindre end i forrige sæsong, men da silden var større og av bedre kvalitet, særlig i Troms fylke, er det saltede kvantum større end i de 2 foregaaende sæsonger. Snurpenotens anvendelse

under fetsildfisket blir mer og mer almindelig og en stor del av snurpenotsilden blir tat op og sendt til fabrikkerne direkte saa det maa formodes at en del av denne sild ikke er kommet med i de offkielle opgaver.

Av aarets opgivne fangst fiske des i finmark fylke 235410 hl. mot 163395 hl. ifjor, i Troms fylke 339501 hl. mot 493552 hl. ifjor, i Nordland fylke 135085 hl.

mot 259749 hl. ifjor, i Namdalen 20647 hl. mot 1597 hl. ifjor, i Sør-Trøndelag 45 922 hl. mot 68 882 hl. ifjor og i Møre fylke 21 525 hl. mot 6430 hl. ifjor.

Værdien av fetsildfisket er vanskelig at beregne med nogenlunde paalitelighet, da prisen har variert saa meget efter sildens størrelse og kvalitet. Silden var iaar større og av bedre kvalitet end ifjor, saa værdien blev større. Efter en rent foreløbig beregning efter de under fisket opgivne, noget ufuldstændige priser kan man antagelig sætte værdien av sæsongens fetsild- og smaa- sildfiske til ca. 7 millioner kroner mot 5.9 mill. i 1921, 5.5 mill. i 1920, 12 mill. i 1919 og 9 mill. kr. i 1918.

Andetsteds i nærværende nr. er indtat tabeller med nærmere oplysning om fordelingen av fangsten i distrikterne, anvendelsen samt hvorledes sæsongen for- holdt sig til tidligere aar.

fetsildfisket 1922/23.

Iall , Derav

~b~~t '-l~~SOe\ 1--i~~;~E~i:ifI~o~fiff~~~J 199bt~~

h 1. I 1. I 1000 b 1. : 1000 h I. I r.

-.---~---; c-ccc=-~--!---- .---ci=---~---='C c'~'·-'-'-'--r-==~-=~-='--cr---·

..

^-~- _-_'C_-==_=

Finmark fylke .. i'235 I 202 18

Troms fylke .... ¹ 3 13

40 5

. 1 243 0

1

.1 ^il' 96

Nordland fylke .: 0.031 106 21

Namdalen ... [ 21, 0 8

.5 ^I 10 0.051 7

S. TrøndelagfYlkeil'i 46 I '25, 3 I 10

Møre fylke ... il 22! 2 I 5 . 4

Sogn og Fj. fylkell -- I ^I

HordalandJYlk~II __

- = - 1 1 1 -

^{'1 - - -}

Mol

iTi::2~;:::t~!;-1 :~.:- ::: ^;-=- ~;-I-=-:-:~~

1920/1921!j 905: 39 715 11 I 95

1919/1920^{1, ' [} 977 16 60~ ')5,' 253

. i 1918/1919' 820 15 373 - 2 362

1917/1918; ~22 2 116 38 198

1916/ 1917^1j 279 3 52 13 ^I 182

1915/1916:: 664 3.5 60 Ikl,e opgit: 400

1914/1915 1074 56 487' I 334

Distrikt

1913/1914'1 256 28 46 106

1912/1913il 505 72 111 237

1911/1912:,: 724 74 256 ~)20

i 1910/19111 813 231 113 407

1909/1910: 976 128 150 499

"

182 f

S K E T S o

A N O Il juli 1923

~-_._-_ .. - - - - -

Om norsk fisk

til

Trinidad (De karabiske lande).

Avsætningsmuligheterne.

En plan med motorseiljartøier til løsning av tra~t­

spørsmaalet, som angivelig er def vigtigste.

Vi bringer nedenfor et utdrag aven aarsrapport for 1922 fra det nor s k e kon s u l a t i Port of Spain, Trinidad. Det heter:

for tiden importeres hertil ingen sorter norsk fisk.

En forberedende undersøkelse for at indføre norsk fisk blev ifjor gjort av mit firma - det eneste herværende I:rma av skandinavisk oprindelse - og kunde hagt- spørsmaalet løses paa en gunstig maate, vilde sikkert en stor del av den hertil (og til det nærbeliggende Vene- zuela) importerte fisk kunne tages fra Norge. Under de nuværende forhold er norsk fisk tildels hemmet av dyre eg daarlige fragtleiligheter og tildels av toldleHelser for fisk fra Kanada.

De prøver av norsk fisk, som er blit fremvist her, har gjort sig bemerket for sin udmerkede kvalitet, og ordres vi1cle kunne placeres, hvis priserne var mere konkurransedygtige. Hertil er at bemerke, at fiskens fob- I' riser er akceptable, men det er kun de høie fragterne, som nu stænger ute den norske fisk paa dette marked.

Saalænge Norge ikke har nogen direkte dampskibs- forbindelse med de Karabiske lande kræves det for at oparbeide en konkurransedygtig og lønsom eksport til disse aldeles ikke ubetydelige markeder, at man gjør jlandelen hertil uavhængig av de nuværende alt for høie gjennemgangsfragter, som forlanges av de tyske, hol- landske og engelske linjeselskaper. for manufakturva- rer spiller jo fragten ikke saa stor rolle, men for stapel- produkter, saa som tørfisk, cement, træ, omslags- og avispapir, hvilke artikler ogsaa utgjør hovedbestandde-

.len av Norges eksport blir fragten som oftest av avgjø- rende betydning for vareprisen.

Dette er især tilfælde ved varens introduktion : fjerntliggende og nye markeder. f orinden kunderne helt har lært og kjende og faat tid til at vurdere varens kvali- tet) saa er det i almindelighet varens lave pris, som skal rtimulære til de første proveordrer.

Det gjælder derfor at finde ut det billigste transport- middel. Uten tvil er dette i vor tid det sjøgaaende motor- seilfartøi særlig for stapelprodukter av forannævnte sor- trr til oversjøiske markeder.

For specielt de Karabiske markeder kan en over- o!"dentlig og vigtig forcel opnaaes med anvendelsen av ikke for store motorseilfartøier som fragtbaater. Forhol- det er nemlig det, at de eUfopæiske linjedampere kun an- løper et par av de herværende havne, - i Trinidad bare Port of Spain og i Venezuela La Guaira og Puerto Ca- bello. Herved tvinges importører og andre forretnings- mænd i de utallige mindre kyststeder med deres indland at omlaste sine varer i forannævnte havnebyer. Det er

- - - -- - - -

derfor et alment ønske blandt de forretningsdrivende i de mindre kyststeder at kunne faa motta og utskibe sine varer direkte fra og til utlandet. Dette gjælder i særde- ]fshet for importen av saa livlig efterspurgte og nød·

vendige stapelprodukter som tørfisk, cement og papir.

Hittil har ingen eksportdrivende nation gjort noget tilløp til at benytte sig av dette paa samme tid enkle som virksomme maate at utvide sin eksport i disse markeder;

men det er sikkert, at den som begynder dermed og forst imøtekommer disse ønsker fra de mange smaasteder vil bli særdeles godt mottat og erholde visselig ikke store men desto flere gode ordrer. Likeledes vil vedkommende ha de bedste utsigter til at kunne faa beholde og utvide markedet.

for at naa disse mindre havne med direkte og bil- Hg fragt er motorseilfartøiet det bedste transportmiddel.

N1.an maa ogsaa være opmerksom paa, at det i dette til- fælde gjælder besøk til lande, hvor motorbrændsel pro- duceres og er at faa i overflod til billige priser.

Det er ikke stedet her at gaa i detaljer om organisa- tion aven saadan eksport, men det bør dog fremholdes, at den heldigste fremgangsmaate vilde være, at nogen ikke konkurrerende fabriker og eksportører av fisk, ce- ment, trælast og papir slog sig sammen for i fælles- skap at sende sine varer herut i samme fartøi, hvis pas- sende størrelse vilde være fra 600 til 800 tons d. w.

Varerne kunde saa efter en hensigtsmæssig foretat ordre- optagelse losses i 4

a

5 havne for hver tur. En flygtig overslagsberegning viser, at man paa denne maate kan hagte sine varer til disse markeder til en fjerdedel av de for oceanlinjerne nugjældende fragtsatser.

Som en vigtig fakt<?r i gjennemførelsen av dette han- aelsprogram er tilveiebringelsen av returfragt. fra fler- aarig erfaring i disse eksportsterke lande kan jeg paastaa, e.f det ikke vilde volde større vanskeligheter med at op- naa tilstnekkelig fragt for et 700 tons fartøi 4 ganger om aaret av kaffe, kakao, sukker, kopra, huder) divi- divi, asfalt og petroleum (sidstnævnte varesort i fate som dækslast) om ikke alt til Norge, saa delvis til nogen

[lV nabolandene. Arbeidet her paa stedet med at placere ordres, varemottagelsen og erholdeise av returfragt vil hensigtsmæssigst kunne overlates til en herværende paa- litelig og godt indarbeidet pladsagent, - helst av norsk el1er nærbeslegtet nationalitet.

Tilslut maa tilføies, at ved dette programs plan- læggelse er Venezuela (tildels ogsaa Colombia) og de ved Trinidad nærliggende Vestindiske 0er medregnet som avsætningsmarkeder, da Trinidad alene frembyr et for litet marked for en handel drevet efter den her an- førte rettesnor og hvilken handel i sin egenskap av peri- ferihandel bør ha i sigte et tilstrækkelig omfang for periferiens utvidelse.

Ang. han del s ill e t ode r bemerker konsulatet følgende: Da reiser i Vestindien og likesaa i begge de

11 juli 1923 F

S K E T S

G A N G 183 Karabiske republikker Venezuela og Colombo paa grund

av faatallige og daarlige indre og ydre kommunikationer er kostbare og tidsspillende, og da markederne herute, frembyr saa mange .fra Europa vidt forskjellig karakter- t ræk, som bare gjennem en længere tids studium og erfaring kan benyttes paa rette maate, blir utsendelse bertil av handelsreisende av liten værd. Den bedste maate at bearbeide disse markeder paa er at benytte sig aven paalitelig og erfaren pladsagent, som altid kan følge med i markedernes forskjellige fQrandringer. Sær- lig i de nu temmelig unormale tider er dette av største betydning.

Nedenstaaende punkter ang. do kum e ri ter og p a k n ing bør iagttages ved eksport til herværende steder:

a. Det er nødvendig, at faktura og konnossement an- kommer tillastemottageren senest samtidig med varernes ankomst hertil; men helst bør papirene sendes med en tidligere leilighet.

b. Importørerne betaler som regel ikke sigt-tratter tørend de har forvisset sig om, at de angjældende varer er ankommet.

c. Da tolden for de fleste varesorter beregnes ad valorem efter varens p rod u k t i o n s p ris er det av betydning, at fakturaen enten direkte eller indirekte utviser denne pris. Hvis vareværdien f. eks. kun er anført med ci~.- eller fobprisen, blir tolden at utregne efter denne.

c. Da tolden for de fleste varesorter beregnes ad ulempe kan gjøres, da tolden erlægges efter ad valoremprincippet. Varerne behandles her temme- lig uforsigtig og al ilandforsel foregaar med lægtere.

d. Al pakning maa være forsvarlig, hvilket uten ytterside. Dette blir kun til fristelse til pilferage.

(Det har dog i det sidste avtat betydelig hermed).

B ank o g kre dit for h o l d. Depressionens virkninger kan endnu ikke siges at være overvundet. En aarsak, som bidrager hertil, er de lave noteringer paa verdensmarkedet av koloniens vigtigste eksportproduk- ter; sukker og kakao. Dette opveies dog' i nogen grad av de høie priser, som for nærværende betales for kokosnøtter og kopra. Tiltrods for depressionen har forretningerne her under forløpne aar indbudt til etable-

ring av ikke mindre end to nye banker: en av disse en Agricultural Bank til støtte og utvidelse av Trinidads plantagedrift, og den anden et avdelingskontor av The Canadian Bank of Commerce. Tidligere er her to banker, som repræsenteret: The Colonial Bank (engelsk) og The Royal Bank of Canada.

I London arbeider for tiden en komite med utar- beidelsen av et forslag til egen myntsort for det britiske Vestindien. Denne skulde bli dollar (opdelt i 100 cents), men ikke De Forenede Staters dollar, uten en til engelsk

---~

sølvmyntfot avpasset dollarenhet, beregnet saaledes, at en engelsk florin (5 shill. 2/-) skulde tilsvare en hal',:

dollar (50 cents).

fiskerierne ved Island.

De utenlandske fiskere og den islandske fisl{erilov.

Generalkonsulatet i Reykjavik, som tidligere har av- git indberetninger om islandsk lov om ret til fiskeri pad sjøterritoriet av 19 juni 1922, hvilken lov traadte i kraft den 1 juli s. a., vil herved henlede opmerksomheten paa lovens § 3, som i oversætteise har følgende ordlyd:

»Fremmede landsfiskere, som maatte drive fiskeri utenfor territorialgrænsen, kan søke ly paa kysten for at redde sig under storm og uveir. Forøvrig er tilhold ved land eller i havn for derfra at drive fiskeri utenfor territo- rialgrænsen forbudt utlændinger. Det er likeledes for- hvdt utenlandske fartøier paa sjøterritoriet -eller i havn :tt tilvirke fiskefangst, likesom det er forbudt andre end islandske statsborgere at bringe sin fangst ind paa sjø- territoriet eller i land for der at tilvirke samme«.

Med hensyn til spørsmaalet om utenlandske fiske- fClrtøiers salg paa Island av fangst, hentet utenfor Is- lands sjøterritorium, uttalte vedkommende islandske myn- chghet ifjor paa foranledning at det ikke skulde være utenlandske fartøier forment at opsøke islandsk havn for fangstens salg til islandske statsborgere, naar om-

fanget derav ikke tydet paa at vedkommende fartøi hadde station eller tilhold i islandsk havn.

Avgjørelsen av, i hvilken utstrækning utenlandske f2rtøier faar sælge fangst paa Island, vil efter general- konsulatets opfatning bero paa et skjøn under hensyn- tagen til lovens bestemmelser og forholdene forøvrig i det enkelte tilfælde. Det vil være bekjendt at norske silde- fiskefartøier ifjor avleverte fangst i Siglufjord og at der pC1a et bestemt tidspunkt blev sat en grænse for saadan avlevering. Under behandlingen av denne sak blev det cmtydet at omfanget av levering av sild fra et fartoi turde under visse forutsætninger andrage til 500

a

⁷⁰⁰

tønder uten at dette skulde komme i strid med lovens for- skrifter, men at det forøvrig ikke kunde siges noget om, hvorledes der fremtidig vilde bli forholdt.

Generalkonsulatet har i maimaaned d. a. utbedt sig en uttalelse fra vedkommende islandske myndighet om, i hvilken utstrækning der iaar - sammenholdt med Ifjor - vil være adgang for norske fiskefartøier til at avlevere i islandske havne sildefangst for nedsaltning.

Det erholdte svar henviser til uttalelsen ifjor og stad- fæster denne. Adgangen til at sælge fangst, hvad enten det er sild, torsk eller andre fiskearter, til islandske stats- borgere er følgelig fremdeles avhængig av at omfanget av salget ikke tyder paa at vedk. fartøi har hat tilhold ved Islands kyster eller i no gen islandsk havn eller over- hodet har benyttet islandsk territorium til støtte under fisket.