M I S S I O N E N S MAAL: F O L K E T K R I S T N E T . NY-GUINEA-MISSIONaREN CHR. KEYSSERS A R B E J D S S Y N OG I N D S A T S
AV BISKOP AXEL MALMSTRBM
Da Herren inden sin Himmelfart talte ti1 sin Discipelskare og udtalte den Missionsbefaling, der alle Dage vil vzre Marchordre for hans Efterfglgere, sagde han: aGaa ud og gglr alle Folkeslagene ti1 mine Disciple!) Det er vel vzrd at lzgge Mzrke til, at det hedder Folkeslagene. Det betyder ikke uden videre alle Mennesker - vor Opgave er ogsaa at naa alle de enkelte
--,
men der tales her om Folkene. Jesus ser paa Folket son1 en Enhed, som en Organisme, Folket som saadant skal ind under Evangeliets Indflydelse, Folket skal vindes, Folket skal kristnes, og netop som Folk, dvs., at Guds Ord skal bo i Landet, at Kristi Evangeliuni skal glve en afgflrende Indflydelse paa hele Sarnfundets Liv.Faa Missionzrer har set dette saa klart og prflvet at handle i Overensstenimelse dermed son1 den Mand, hvis Arbejdssyn og Livs- indsats her skal omtales.
Ved den kontinentale Missionskonference i Bremen Maj 1938 talte ved et Aftenmglde en af Tysklands mest fremragende og szr- przgede Missionzrer, den tidligere Ny Guineamissionzr, nuvz- rende Missionsinspector indenfor Neuendettelsauermissionen Dr.
Chr. Keysser. Tilhgrerne var stzrkt grebne, og man fik en uvil- kaarlig Lyst ti1 ngljere at fordybe sig i hans Oplevelser derude og hans Syn paa Missionsgerningen, saa meget mere som der her rglres ved Problenler af allerstglrste Betydning.
Missionzr Keysser er fgdt i Bayern i 1877 og fik 30 Aars Virke
i Neuendettelsauermissionens Tjeneste paa Ny Guinea (1899-1929).
Da politiske Grunde hindrede hans Udrejse paany, blev den alle-
rede uzvute betydningsfulde G e m i ~ ~ g som Missionsinspector i Hjemlandet betroet ham.
Nzst efter Grqhlantl er Ny Guinea Jordens st6rste
8,
814 150 krnz stor, a f hvilke ca. 30 000 falder paa Kystylerne. @en blev i Aaret 1526 opdaget af Portugiseren Meneds og er i Tidens Lylb hlevet delt mellem forskellige Kolonimagter. Befolkningen anslaas ti1 ca.%
Millioner Mennesker, ~iogenlunde ligelig fordelt mellem cle oprindelige tyske, britiske og hollandske Besiddelser. Hoved- massen af den kaldes Papuaere; ved Kysten finder man Melane- siere. Hvad @ens Lzngde angaar, drejer det sig om en Afstand son1 mellen~ Paris og Charkow, dens styirste Bredde er som Af- standen niellem Skagen og Harzen.Med Hensyn ti1 Befolkni~igen findes flere Racer sammenblandede.
Alle er de dog niyirkhudede og krushaarede.
De fleste' af @ens Folk taler Papuasprog, hvoraf mange kun er lidet keudte. Ordet Papua kommer af et malajisk Ord, der betyder
<(ulden~ og hentyder ti1 det ejendonirnelige spiralkrusede Haar, som er karakteristisk for Ny Guineas Indbyggere. Fuldstmdig eller r~zesten fuldstmdig Nyigenhed trzffes overalt, hvor den vester- Iandske Civilisation ikke har gjort sig gzldende.
Papuaernes Religion') er Animisme, Spiritisme, Troldorn og Aandefrygt, her og der kan man ogsaa trzffe Totemisme med dens ejendommelige Tro paa Forbindelse melleru et Dyr eller en Dyre- klasse og en Gruppe Mennesker. Papuaer~ie havde, allerede inden tle kom i Forbindelse merl Vestens Mission og Kultur, et nyije Lov- system med bestemte Regler og et paa mange Maader fyllsomt Eresbegreb. Folket var ogsaa i Besiddelse af en rig Fantasi, hvad dets Myter og Fabler baser Vidnesbyrd om. Der kunde over dissc Naturniennesker ofte vrere noget elskvrerdigt og vindende, men naar Angsten kom over dem, var de rede ti1 at gribe ti1 Vaaben.
Grusomhedens Aand kunde vise sig baade i Kannibalisme, ved Mord paa wage B@rn og ved Kvzlni~ig af Enker.
Den engelske Missionzr indenfor Londonerrnissionsselskabet, Rev. I. Mc. Farlane, der kom ti1 Ny Guinea 1858, har i sin Bog:
uBlandt Menneskezdere paa Ny Guinea,, bl. a. udtalt fglgende:
((leg kau bevidne, at endogsaa Kannibalerue er i Besiddelse af m n g e ~ d l e Egenskaber. De mangler ikke Mod, Mandighed, ja
endog Menneskelighed, saaledes som mange daaragtige paastaar, og de udmzrker sig endog ved deres Grestfrihed, - i Henseende ti1 disse Egenskaber staar de h$jt over deres lysere farvede Naboer.
son1 dog ser ned paa dem med Foragt.,,
I Neuendettelsauermissionreren ]oh. Flierls Bog: uUnter der gottlichen Gnade. Evangelisten aus Menschenfressern~ (1931) skriver Forfatteren, at Kannibalismen ejendommeligt nok indenfor de to Stammer, blandt hvilke Missionsarbejdet tog sit Udgangs- punkt, Jabin og Kaistammerne, kun yderst sjzldent forekom, der- imod var alle deres Nabostamnler baade i lndlandet og ved Kysten Menneskezdere.
Da Missionzr Keysser i Aaret 1902 kom ti1 indlandsniissions- stationen Sattelberg, var Hedenskabets Magt hos de voksne ubrudt, og Menneskezderiet florerede. Hans Optegnelser viser, at flere Mennesker blev slaaet ihjel i 1902 end i mangt et foregaaende Aar og fortzret i Omkredsen af Missionsstationen. 1903 forekom ogsaa nogle Eksempler paa Kannibalisme, der dog blev strengt hemme- ligholdt.2)
F$rst og f~emst er det selvsagt den kristne Missions Skyld, at Forholdene er blevet radikalt zndrede, og der kan her vzre Grund ti1 at citere den kendte Berlinerforsker Professor Neuhaas' 0rd:Z) a1 kulturel Henseende betyder Mission (for Ny Guinea) et uhyre Fremskridt sammenlignet med tidligere, og det er Missionzrernes Virksomhed, der skabte et saadant vidunderligt Vrerk, hvad ikke h$jt nok kan vurderes. Jeg ser her bort fra den religi$se Side af Sagen og har blot de indf$dtes moralske Rejsning for Qje. Hjemme smiler man over den <<Grille)) at vilde indpode de sorte en ny Reli- gion og mener, at det var langt bedre at lade de efter Sigende ustakkels Hedningerx i Fred. Saaledes taenkte ogsaa jeg tidligere, far jeg af Selvsyn lrerte at kende, hva der er blevet ydet af Mis- sionzrerne.>>
Gennem deres mange Ofre .og religi$se Cerenlonier viser Pa- puaerne, at Religion ti1 en vis Grad har en central Plads i deres Liv, og at den er en virkelig bestemmende Faktor i Folkets Til- vzrelse. Folket taler om en Gud, som flar skabt Verden, men som i$vrigt ikke bekymrer sig om Menneskene.
Dr. Keysser ser deri et Levn af en oprindelig religigs Tro, der cr blevet fortrrengt af Aandefrygt.
PionCrtiden.
I den oprindelige tyske Koloni, Kejser Wilhelms Landtysk Koloni i Tiden 1884 indtil Udgangen af den fgrste Verdenskrig
-
fikbaade Neuendettelsauermissionen (fra 1886) og den rhinske Mis- sion (siden 1887) betydningsfulde Missionsopgaver. Neuendettels- auermissionens farste Aar var svrere. Pionermissionreren lohannes Flierl begyndte Arbejdet i Finschhafen, men baade de mange for- skellige Sprog, Klimavanskeligheder og Mangelen paa egnede ind- fgdte Medarbejdere satte Missionrerernes og Hjemmemenighedens Tro paa en haard Prgve. Fgrst 1899 blev Missionens Fgrstegrgde - to unge Mrend - dgbte.
Det blev af afggrende Betydning for Neuendettelsauermissionens Ny Guineamission, at dets Missionerer ikke forblev saa lrenge ved
Kysten som de rhinske Missionserer, men at der allerede i 1892
-
altsaa 6 Aar efter Missionens Grundlreggelse
-
af Missionrer Johan- nes Flierl blev grundlagt en Indlandsstation paa Sattelberg. Der var dermed skrenket Missionsarbejderne et enestaaende Rekreations- sted og fgrst og fremmest grundlagt en Mission indenfor en Stamme, hvor Guds Gerning paa sjrelden rig Maade skulde blive #vet i de kommende Aartier, og hvor Missioner Chr. Keysser fik et Virkefelt, hvor hans Arbejdssyn kom til at udfolde sig ti1 uforglemmelig Vel- signelse for Papuaerne.Samme Aar som Neuendettelsauerrnissionen paa Ny Guinea op- levede de fgrste Eksempler paa Dab
-
1899-,
ankom Chr.Keysser som Missioner.
Da den ngdvendige Forberedelsestid var tilende, tog han fat med en nresten ukuelig Energi. Nu afd@de Missionaer Johs. Flierl for- treller, at han altid ti1 de nyankomne maatte gentage, at de maatte tage den n@dvendige Kinin.
Missionaer Keysser mitte betale sine Lrerepenge. Ogsaa han matte laere visse elementrere Ting, der maa f$lges i Troperne. Endnu svserere var det ham at lrere Taalmodighed og atter Taahnodig- hed, dobbelt svrert for en Missionser, hvis Hjerte i indre Utaalmo- dighed brrendte efter at opleve den store Forandring i Folkets stil-
I 4 - Narsk Mlsjonstld8skrlft. IV.
209
ling ti1 det Evangelium, han havde at bringe.4) Ogsaa for ham havde Tan'ken om de rene Menigheder vreret levende, men hans Fors@g i saa Henseende fgrte ud i en absolut Fiasco.
Missionsinspector I<. Steck har i en Afhandling under Titlen udas Werden einer christlichen Welt in Neuguineaxs) givet en klar og lzererig Udredning af Forskellen mellem to Missionsmetoder paa Ny Guinea - indenfor samme Selskab og paa samme Omraade, nemlig den s~dvanlige, som han karakteriserer saaledes: uheraus niit den Christen aus ihrer Heidenwelt!,, - og Keyssers Arbejde nied Papuastammen Kate ved Sattelberg, som han karakteriserer nled et annet Slagord: uHinein mit dem Evangelium in die Heiden- welt!> Han fremhzver, hvorledes den sidste Metode g$r hele Ar- bejdet ti1 Folkets eget og giver det en star Selvstrendighed.
Dette var Keyssers Metode blandt Bjergfolkenc, Katestammen.
Han fglte sig skuffet over d e to tidligere omtalte unge Mend, der var de fgrste d$bte indenfor Neuendettelsauermissionen paa Ny Guinea. Ved deres Daab blev de nemlig ganske fjernet fra deres sredvanlige Forhold og mistede derigennem ogsaa enhver Mulighed for at missionere. Det kom ti1 at staa ham ganske klart, a t det ikke kunde vrere den rette Maade at gribe Problemerne an paa, naar man saa Missionrerens Opgave udelukkende i at vinde de enkelte, og det paa en saadan Maade, at man ogsaa mente det nyldvendigt at fjerne saadanne dgbte fra deres hedenske Omgivelser og lukke dem ind i kristne Samfund. Han valgte en anden Frem- gangsmaade indenfor Katestammen paa Sattelberg.
Jo mere han lrerte det hedenske Samfund at kende, des mere forstod han, at det i dets sociale Struktur var prreget af en Frelles- skabsfglelse, en primitiv Kollektivisme, der er helt forskellig fra den vesterlandske Individualisme. Hvis man skulde vinne Mennesker for Kristus, maatte man i Lag med dem, hvor de frerdedes, de maatte vindes som Folk, dersom det paa nogen Maade var muligt.
Evangeliet og Katestammen.
I sin fortrinlige Bog uAnutu im Papualandes giver Dr. Keysser en levende Skildring av Evangeliets Indgang i Katestammen. Han bliver Ven med en indfgdt og s g e r derigennem at komme i nzer- mere Forbindelse med Stammen, hvilket sker ved, at de to sam-
men indbyder ti1 en Dansefest. Gennem en styirre Gave ti1 For- beredelserne ti1 denne Dans faar han en Chance for at vzre med i et vigtigt Led indenfor Samfundet. Naar der danses ved en Sarn- menkomst, faar de indfgldte derigennem Sikkerhed for, at Fjendtlig- heder ikke kan risikeres ved denne Lejlighed. Henad Morgenstun- den udspandt der sig da i den store Forsamling en Samtale om Troldom og om Frygten derfor; Missionmen gav sig endog ti1 over- for de forsamlede Skarer at nzvne Navnene paa dem, der var mis- taenkt for Troldom, og startede derigennem en Kamp mod den Trolddomsmakt der havde naget dem alle. Senere fik han nogle ledende Maend med sig ud ti1 Aandernes frygtede Tilholdssteder og bragte Angsten for disse Steder ud af Verden, nu da han havde bevist, at de var tomme.
En Bresche var skudt i Muren, og Chr. Keysser tabte ikke sit hlaal af Syne: Folket som Helhed maa vindes. Selv om det ogsaa var splittet i mange smaa Dele, var der dog Sammenhmg, om de end mest havde en fjendtlig Karakter. uSaa ivrigt jeg end an- strengte mig for de enkelte, beherskedes jeg dog desuden af den uklare, instinktive Fyilelse af, at man samtidig baade havde Lov til, skulde og kunde henvende sig ti1 Folkehelheden. Folkeforsamlin- gen var et fglrste pryivende Forsglg i denne Retning.0)
Chr. Keysser forkyndte Guds Vilje for hele Folket paa det en- kelte Sted, det var hele Landsbyens Forsamling, han fik i Tale.
Guds Vilje forekom ganske vist disse indfyidte noget uhyrligt. t D u skal ikke stjzle,)) sagde den Gud, son1 Missionzren forkyndte.
~Missionzr,)) raabte en, uVeed du ikke at vi alle i Fzllesskab er Kzltringer?,, Men hvad Gud forlangte, maatte ske, og Tyverierne ophyirte. uDu skal ikke glve Troldom!~ Altsaa: bort med alt Trol- domsvresen! <Lad jer ikke bedrage, saadant et Onde lader sig ikke skaffe ud af Verden ved en Beslutning.~ Alligevel
-
hzvdedePapuaerne - uhvem vil vzre saa skamlyis og fremdeles beskaffe sig med denne usle Haandtering?> Og Dage og Nztter igennem talte man om at lzgge Troldomsvaesenet tilside, det drejede sig om at faa Folket som Helhed ti1 at tage Afstand fra det onde.
Missionrer Keysser oplevede med Hensyn ti1 Forkyndelsen det nmrkelige, at Budskabet om Synd og Naade ikke syntes at naa Tilhglrerne, hvad han fyilte sig meget overrasket over, da han havde 21 1
bzeret overbevist om, at han kun skulde przedike Jesus som kors-
fzestet. " d t
Keysser overvejede denne papuanske Holdning meget nylje og forstod efterhaanden, at Fejlen ikke blot laa i haarde Hjerter hos Tilhylrerne, men i selve Forkyndelsen, og gav sig derpaa med h e r ti1 at studere Folkesjzelen. Paa alle Maader s@te han at kon~me Papuaerne nzer: <Jeg besylgte Hedningernes Dansesammenkomster saavel som deres Fester, jeg gik med dem paa Jagt og paa Fiske- fangst, jeg hjalp dem ved deres Arbejde paa Marken, og naar de opfgrte deres Hytter. E l d r e Mmd, der vidste Besked, lovede jeg endogsaa Gaver, hvis de vilde indvi mig i deres Troldoms- og Aandeverdens Hemmeligheder. Derved at vi Missionzerer overfor det chedenske Vzesen, altid kun havde indtaget en afvisende Hold- ning, forekom vi Papuaerne som Fjender af deres Folkelighed, og derfra skriver sig deres Mistillid.
<leg gik lyls paa de Ting, som Hedningerne var saa forferkielig bange for: Troldom og Aandeliv. Jeg bragte dem Jesus ikke mere sorn Syndernes Frelser, men som den, der vil befri dem fra Frygtens Ban. Saaledes kunde de faa Brug for Jesus, paa anden Maade endnu ikke. Det var ikke det fulde Evangelium, men det var glad Budskab for de Mennesker.~
I Daabsundervisningen kommer saa Sandheden om den kors- fzestede Kristus ti1 sin fulde Ret. Her bliver den stillet paa den Plads, der tilkommer den. Hedningerne glzder sig ogsaa over, at det gamle Smuds med Synd og Skyld er kastet bort, men det er en Kendsgerning, at de endnu mere glzder sig over det nye liv end over den tilgivende Naade. Selve det nye Livs Kendsgerning afsl6rer for dem Guds Barmhjertighed mere end Forkyndelsen af den korsf~stede Kristus. <Man maa forkynde den korsfzestede Kristus ikke blot som den, der er Udtryk for den guddommelige Naade, men langt snarere som det mest indtrzengende Kald ti1 Hel- ligg$relse, ti1 ret Livsalvor, ti1 Fornyelse af hele det personlige og sociale Liv.w
Den vaagnende Folkebeva?gelse.
1 1904 fik Keysser Lov at opleve det store Vendepunkt: en Folke- bevzegelse hen imod Kristus begyndte at bryde ud.
Store Skarer samledes, specielt om Sgndagen. Mange brugte Timer, ja Dage for at komme tilstede. Det var ofte ngdvendigt at lade Mennesker langvejs fra overnatte i det fri. Man undrede sig over, at det i Regntiden i det fgrste Aar omkring Sgndagen var Tgrvejr. uAnutu (Gud) lader det ikke regne, naar vi gaar for at hgre hans Ord,), paastod Folkene tillidsfuldt. Senere fik de ikke Ret, og der maatte opfgres Hytter ti1 Beskyttelse mot Regnen.
Missionrerene oplevede hos disse tidligere slgve Mennesker stor Op- mzrksomhed overfor Guds Ords Forkyndelse. Paa Anmodning talte Missionaer Keysser ofte i timevis. uDet var en mrerkelig Tid. Gud var den store Tanke, der bevaegede alle Hjerter.~
Missionzr Keysser forteller: uStraks i Begyndelsen kom nogle Mznd ti1 mig bzvende og med det alvorlige Spgrgsmaal paa Lae- berne: uVi har levet uden Gud og f$rt et Levned fuld av Daarlig- dom, hvad skal vi g g r e ? ~ Jeg svarede med Apostelen Peter: ((Om- vend Jer og hver af Jer lade sig dgbe paa Jesu Kristi Navn ti1 Jeres Synders Forladelse, og I skal faa den Helligaands Gave* (Ap. Gern.
2, 38). Jeg modtog dog fra dem, der var i sjrelelig Bevregelse, inget1 Syndsbekendelser, men henviste dem ti1 de almindelige Forsam- linger. De skulde slippe deres Synder og vaere Gud lydige. Paa den Maade forblev Bevzgelsen fuldstaendig nggtern. Ingen stor- mende Begejstring. Ingen krampagtige Fglelser. End meget mindre sygelige legemlige Bevregelser og lignende Foreteelser. Bekendel- sen kom fgrst i Daabsundervisningen, og Keysser tilfgjer: a1 hvor h$j Grad Oplevelsen hos de enkelte gik i Dybden, vil aldrig kunde fastslaas af Mennesker. Det ved Gud alene. Men den Fglelse turde gennemgaaende have vzret raadende: uVi er alle afvegne og alle udygtige, der er iagen, der g$r godt, ikke een.,7)
Mod Slutningen af Aaret 1904 meldte de fgrste ti sig ti1 Daab og blev dgbt efter fem Maaneders Undervisning. Paa en meget levende Maade fortreller Keysser om denne Daabsundervisning.
Ha11 begyndte forfra i Bibelen og stillede dermed straks disse Daabskandidater Ansigt ti1 Ansigt med Bibelens Skabelsesberet- ning. Straks efter den fgrste Undervisningstime vendte disse Men- nesker begejstrede tilbage ti1 deres Landsbyer, hvor alle lyttede ti1 deres Fortzllinger. De forklarede, at Anutu - Gud - havde skabt hele Jorden, og at intet Land havde sin egen Skaber eller
Hersker. O g Gud havde skabt Jorden god; der fandtes ingen Aanae- pladser, som man behgvede at frygte for at betraede. D e rnaatte derfor naeste Morgen - men alene - gaa hen ti1 det berygtede Mauziawi - Vandfald. <(I alene?, spurte de gamle betrenkeligt.
<(Ja, vi alene,, bekraeftede de unge tillidsfuldt. Hgvdingen Saul vilde imidlertid ikke tilstede en saa farlig Begyndelse; under alle Om- strendigheder maatte Missionaerene med. Den hvide Mand rnaatte aabenbart vaere i Besiddelse af saerlige Krrefter, s a a han alene turde vove a t byde Aauderne Trods. Folkene beraabte sig paa den hvide Mand, deres Lrerer, han havde opfordret dern ti1 i Handling at be- vise deres T r o paa Anutu, Skaberen. Saul forblev urokkelig, ja han truede endog nied Qksen. Resultatet var, at Mrendene ikke gik ti1 Vandfaldet, men forklarede Missionaeren: ((det lod sig ikke ggre, den forbitrede Gamle truede med at slaa o s ihjeb. Missionrerens Besked var imidlertid kort og klar: uNu vel. Hvis I paa Grund af Trusler fra Jeres H@vding ikke tgr gaa hen ti1 Stedet, saa kan Gud ikke bruge Jer, og s a a holder vi op med Daabsundervisningen.~
Resultatet af denne forbl@ffende kategoriske Holdning f r a Mis- sionaerens Side ble et nyt haeftigt Sammenst@d med Landsbyens rasende Hgvding. Denne Gang kunde han dog ikke staa Maal med de unge i deres sammenbidte Vilje. Daabskandidaterne besggte Stedet, hvor man mente, a t Aanderne holdt til, uDenne dobbelte Heltegerning overfor Hgvdingen o g Aanderne skaffede aGudsfol- kene), en betydelig Anseelse. Man betaegnede dem f r a nu af som Momoli, d. v. s. Mennesker, der har M o d 9 )
D a en stor Skare Mennesker var kommet for at overvaere Lands- byens fgrste kristne Daab, stillede Missionaer Keysser Daabskan- didaterne overfor en Lydighedsprgve, der ved et ydre Eksempel skulde g$re det klart baade for dem selv o g for Landsbyens Del- tagere, hvad det vil sige a t adlyde Guds Ord, o g at man maa ad- lyde Gud, ogsaa naar man ikke forstaar ham. Missionaer Keysser opfordrede fgrst de Hedninger, der sad paa en Baenk, ti1 a t rejse sig, forlade Rummet gennem den ene D @ r og igen komme tilbage ad den anden. Folkene blev siddende og spurgte: uHvad er Menin- gen med d e t ? ~ aJeg vinkede nu ad Daabskandidaterne, de for op, ilede og vendte t i l b a g e 9 )
214
Efterhaanden gnskede flere Mennesker Daab, undertiden kunde Tallet paa saadanne stige ti1 flere Hundrede. Det er gribende gen- nem Neuendettelsauermissionens Gerning indenfor Katefolket at blive stillet overfor et helt Bjerglands mregtige Folkebevregelser hen iniod Kristus.
Sam Tiden gik, blev Missionrer Keyssers Overbevisning om, at det drejede sig om en Folkemission med en Folkekirke som Maal og som Arbejdsgrundlag, stadig fastere. Det betgd ikke, at han agtede Daab for noget forholdsvis betydningsl@st. Han vidste, at Daab og Tro var Dglr ind ti1 Guds Rige. Han oplevede ogsaa med Undren, at Daaben kunde forbinde tidligere Modstandere ikke blot nied Gud, men indbyrdes. Vel var der i Begyndelsen Vanskelig- heder, f. eks. at Beboere af to Distrikter ikke vilde gaa samrnen.
Der blev gjort kart Proces: aEnten kommer I i Frellesskab ti1 Daabsundervisning, eller ogsaa bliver I allesammen borte.~ Mren- dene forsonede sig med hinanden.10) Daaben betgd en vreldig Op- levelse. Det hrendte ikke sjreldent, at Mennesker kom paa Besgg fra Stammer, som man ingensomhelst Forbindelse tidligere havde haft med. Nye Venskaber blev dannet. Paa begge Sider undrede man sig over tden store Gudsfamilien.
Missionax Keysser kom ogsaa i stigende Grad ti1 at se paa Daa- ben som Grundoplevelsen, hvor det drejer sig om Tilblivelse af Kirke og Folk. ~ E e n Herre, een Tro, een Daab, een Gud og alles Fader.>Ql)
Evangeliets Indgang i Hubesfammen.
Ogsaa ti1 en anden Folkestamme end Katestammen er Missionrer Keyssers Navn ul@seligt blevet knyttet, nemlig Hubestammen. E t dgdeligt Fjendskab imellem de to Stammer havde skabt en skarp Splittelse, ogsaa hvad Sprog angaar. De Kristne indenfor Kate- stammen indsaa, at den eneste Vej, ad hvilken Evangeliet kunde naa Hubestammen, maatte vrere, at de selv drag ud ti1 dem. Det skete ogsaa.
Det var i det hele en Side af det kristne liv, som de papuanske Kristne fra Begyndelsen fik betonet gennem Missionrer Keysser:
Pligten ti1 at evangelisere.
Det var et gribende Qjeblik, da i 1908 fir;e Missionshjrelpere som frivillige Missionrerer, ledsaget af 20 Hubehedninger, efter en taare- fuld Afsked gik ud ti1 en Livsgerning i en fremmed hedensk Stamme.
En af disse fire var Sgn af en fremtrredende Hqhding, der endnu er Hedning. Papnaerne saa et Bevis paa Kristi ufattelige Kraft i den Kendsgerning, at Faderen, da han i en offentlig Forsarnling blev spurgt, om han vilde give sit Samtykke ti1 Sgnnens Udsendelse som frivillig Missionm, svarede: c(Hvem kan modstaa, hvis Anutu
byder!~ i
1 1914 n~eldte den fgrste fra Hubestammen sig ti1 Daab, da der skulde vrere Daabsundervisning hos Katestammen. Han havde gaaet i Skole paa Sattelberg i tre Aar, havde altid opfgrt sig ulasteligt, var 20 Aar gammel og matte vrere fortrolig n~ed Rrekkevidden af det Skridt, han stod i Begreb med at foretage. Han troede paa Jesus som sin Frelser, og Daaben nrermede sig. Paa Missionrer Keyssers Spgirgsmaal, om han virkelig vovede ved Daaben at stille sig i Modsretning ti1 sin Stamme, svarede han: uJeg vil opholde mig paa Missionshjrelpernes Station.> Hjaelperne var tilstede og erklrerede sig indforstaaende dermed, og Missionrer Keysser mente da, at intet stod i Vejen for at lade ham dgbe.
Nu fik Kristenmenigheden Ordet. Dens Talsn~znd tvivlede ganske vist ikke et Qjeblik om den unge Hubes Oprigtighed og Alvor, men spurgte, idet de talte uden Billede: <Din Slregt staar helt med Modvilje mod Kristendonimen. Ved Daaben bliver du i deres Qjne en frafalden. Jesus rnaa synes de Mennesker at vsere en Familie- og Folkefidelzgger. Naar du vil gifte dig, vil man indvende mot dig: bed du ti1 din Anutu, eller gaa hen ti1 dine Venner og la den1 give dig din Hustru. Og de vil tro, at vi har overtalt dig og lokket dig fra dem. De vil blive vrede paa vore Missionshjrelpere og tage Drengene ud af deres Skoler. Ved at have vreret borte i aarevis er du blevet fremmed for dine Folk. Gaa f@sf ti1 din Slzgt og dine Venner. Vis den1 Gud! Med Taalmodighed vil du overvinde deres haarde Hjerter. Og hvis de giver deres Samtykke ti1 din Daab, har heller ikke vi noget at indvende derim0d.o Det Stand- punkt fra Menighedens Side kaldte Taarer frem i den unge Mands pjne, men han indsaa Sandheden deri.
Jakabonga gik hjem og blev Bodspraedikant. Allerede efter nogle Maaneders Forlhb skrev en Hjaelper ti1 Missionaeren: ~Jakabongas Paarplrende fortaeller: Vor Kammerat var draget bort og er igen vendt tilbage ti1 0s. Tidligere har I Fremniede fortalt os Guds Ord, men det lplb af os ligesom Regn fra Traeernes Blade. Naar derimod Jakabonga taler, farer det os gennem Hjertet og alle Lemmer, saa at vor Hovedbeklredning falder af, og Sveden l$ber os ned ad Renene.>lz)
I 1917 - tre Aar efter hans fylrste Henvendelse om Daab - blev Jakabonga og en anden ung Mand dplbt. Nu var Familieti med. Stammen sendte ti Svin ti1 Daabsfesten og blev udtrykkelig spurgt, om de alle var indforstaaet med, at de to unge Maends Daab og deres egen Tilslutning dertil bet$d, at Kristendommen blev optaget i deres Midte, og at Hedenskabet derrued styrtedes.
Nogle Timer senere fulgte Folkets dramatiske: Ja: alle Hedninger fra de Steder, der i denne Sammenhaeng kom i Betragtning, mpldte med flammende Fakler, baade Mrend, Kvinder og Bylrn. Og For- samlingens udkaarne Talsmand udtalte med hplj Stemme: uVi op- giver de ganile, onde Lplgne. Den gamle hedenske Ild gaar ud.
Anutu tender en ny for os!x Dermed kastede de Faklerne ti1 Jor- den, saa at Flammerne straks dplde ud. Og som en dump Tarden kom det beslutsomt fra den brune Skares Struber: <Ja, saadan er
set., Naeste Dag fandt under levende Deltagelse fra hele Folkets Side Daabsfesten Sted. Den greb alles Hjerter.93)
Paa en meget anskuelig Maade har vi her faaet lndblik i t~oget aF det, der paa een Maade blev ti1 ved den unge Menigheds eget Initiativ og samtidig hplrer ti1 det niest karakteristiske ved Dr. Chr.
Keyssers Arbejdssyn. Rundt om i Verdensmissionen tumler man med de samme Problemer, og Massebevaegelser bedre maaske at kalde dem Gruppebevaegelser - har haft afgplrende Betydning i visse Egne i Indien, i Indonesien, i Afrika - og her paa Ny Guinea.
Dr. Keyssers Arbejdssyn.
Dr. Hendrik Kraemer har paa sin szdvanlige klare Maade om Keysser udtalt fpllgende:14) uHan har forstaaet, at den primitive Religion i fplrste Raekke er en religiplst praeget Gruppesolidaritet,
grundet paa Blodslsegtsskabets biologiske Faktum. Derfor er Mod- standen mod Kristendommen has saadanne Folk ikke farst og Irenimest af religipis, men af mental Art. Da han indsaa, hvor klodset og besynderlig den individualistiske Metode maatte te sig for saadanne samment$tnrede Enheder, vendte han sig ti1 hele Stammen med Evangeliets Budskab og formanede den ti1 som en Helhed at begynde et nyt Liv under Kristi Herred$mme. Efter en langvarig dramatisk Kamp fattede Stanimen den Beslutning, at dens Livsr$dder skulde oniplantes i Kristendommens Jord. Disse sunkne Papuastammer er paa denne Maade - gennem gruppevist at antage Kristendommen og gennenl gruppevist fattede Beslutnin- ger om at opbygge og udvikle deres kristne Liv, alt efter som deres voksende Indsigt viste dem Vejen - blevet kraftige kristne Sam- fund (naturligvis med visse Svaghedssider), son> har vist en for- basende stzrk Nidkrerhed for Mission.n
Dr. Kraetner tilfgjer, at det jo er en fuldstrendig Misforstaaelse, naar man fra visse Sider har ment, at et saadant Sigte skulde be- tyde en Srenkning af Missionsarbejdets Standard, tvzrtimod lreg- ger man Vregt paa et mere solidt Missionsarbejde og $nsker, at Kristendommen skal indplantes endnu fastere, end det er muligt, naar man blot opsamler enkelte Individer, thi man erkender op- rigtigt det uimodsigelige Faktum, at Familier, Stan~mer og Klaner gennem den naturlige Sanimenhmgskraft bedst kan vokse ind i Kristendommen paa Fzllesskabets Linie.
I det store Hrefte af International Review of Missions, der var en Forberedelse ti1 Tanibaramm$det, findes en interessant Afhand- ling af Dr. Chr. Keysser om aGruppeomveadelse blandt Papuaerne,.ls)
Keysser h v d e r heri stserkt, at Missionseren maa tage sit Stade i Visheden om, at Gud Brisker ikke blot enkelte Sjrele, men ogsaa h'ationer, at Jesus ikke blot er Freiseren for den enkelte, men ogsaa Nationernes Forl$ser. c<Gaa ud og g$r alle Folkeslagene ti1 mine Disciple, var Herrens Afskedsord ti1 sine Disciple. Ogsaa i det ga~nie Testamente finder vi den samrne Tanke om Folkeslagene.
Her berettes om, hvordan undertiden hele Israel kunde vende om ti1 Gud, og szrlig finder vi Vidnesbyrd om, at Gud stadig hen- vender sig ti1 Folket som Helhed. Der er nationale Synder og na-
tionale Straffedomtne, Velsignelser og Forbandelser angaar hele Nationen. Son1 Svar paa Jonas' Prrediken omvendte hele Ninive sig. Kirkehistorien kan berette fra Middelalderens Dage om de tyske Stammers Omvendelse. Moderne Missions Oplevelser om Gruppebeviegelse forkynder det sanme.
Dr. Keysser taler om det efter hans Mening nadvendige i under- tiden at maatte holde Mennesker tilbage fra Daab, indtil Klaue~?
eller Stammen el rede ti1 at samtykke deri, am det end kan blive n$dvendigt at d$be Enkeltniennesker, hvor deres Landsby eller Klan trods Tilbnd om Evangeliet staar det haardt imod. I et saa- dant Tilfielde skal de Mennesker ogsaa vide, at det er den1 og tlem alene, der er skyldige i ethvert Skima, der n~aatte blive Fal- gen: vi Missionarrer 6nskede det ikke, heller ikke Gnd.
Naar Keysser principielt har staaet paa det Stade, hzenger d@t ogsaa sammen med, at de hedenske Vaner, som Stanimen har levet i , vedbliver at varre en Trusel for de Kristnes Fasthed, der- som de ikke bliver opgivet af Stanimen son1 Helhed. Hvor derimod som Frugt af en offentlig Afgarelse den gamle Maade at leve paa bevidst bliver rendret, er det en Erfaring, at Samfundet aldrig omgaas med Tanker om at gaa tilbage ti1 det tidligere. Isolerede Kristne, som fra farst af i en hedensk Landsby maaske viser megen Alvor og Nidkrerhed, bliver derimod mart ustabile; de er blevet rykket op fra deres Samfunds Moderjord og har ingen n z r For- bindelse med den; Illoyalitetens Stigma hviler over dem, og Re- sultatet bliver altfor ofte, at de begynder at vakle og at indlade sig paa Kompromisser nled Hedenskabet. Dette underminerer deres kristne Indflydelse og lammer deres Glrede i Arbejdet. Det er der- for nadvendigt, at der bruges Aar nied taalmodigt Arbejde for at berede Grundvolden for hele Stamlens Kristianisering gennem Skolen, gennem regelmressige Bes$g i Landsbyen og det Hus for Hus, at man dyrker Venskabets Aand.
M e t kan lykkes liden den Helligaands Gerning, men her peger Dr. Keysser paa de mere menneskelige Sider af Sagen. Iavrigt ad- varer Keysser ganske aabent niod udvendig Kopiering og Systemati- sering andetsteds. Gud arbejder ikke paa een Linie, og vi skal det ikke heller. Keysser peger paa den Arbejdsform, Gud har taget i sin Tjeneste blandt Kate- og Hubestammerne.
Menighedens eget Ansvar.
Det har alltid ligger Dr. Keysser meget paa Sinde, at Menighets- selvsicendigheden kom ti1 at give sig et saa strerkt Udtryk son1 muligt. Sjrelesorgen laa helt i Menighedens Haand. Det var fglrst og fremmest de lokale Ledere, der glvede den. Iglvrigt havde et- hvert Menneske Piigt ti1 at hjelpe, naar han fandt noget, der var imod Evangeliets Aand. Og det var ikke uaimindeligt, at der op- levedes Fald i Menigheden, ofte paa ydmygende Maade. Ogsaa Missioneren kunde gribe Ind, hvor han skgnnede det ngldvendigt.
Folkene havde nemlig Indtryk af, at han niente dem det vei.10) Ogsaa Gudstjenesten var preget af Menighedens egen Aktivitet og af folkelig Aand. Indfgldte Prester med fast Lgn findes ikke.
Ansvaret for alle Ting er lagt paa hele Forsamlingen. Hvad Salmer og Melodier angaar, holder Papuaerne af at synge. Keysser har med Papuaernes Hjelp overf$rt hjemlige Saimer paa papuanske Melodier og med papuansk Rytme. Naar Missioneren paa sine Be- svjg havde talt, rejste snart et, snart et andet af Menighedens Med- Icmmer sig og talte. Dersotn Missioneren ikke kunde vere tilstede ved en Voksendaab, satte han en velanskreven Kristen paa Stedet ti1 at fungere i hans Sted. Efter adskillig T@ven gik vedkommende indfgldte ind paa Forslaget, og sagde, naar han forrettede Daaben:
aDet er ikke mig, der d@ber dig, men det er os alle - det kristne Samfund, der dgber dig i Guds navn. Jeg skal kun vzre Haanden som udfglrer Handlingen.,, Det er ogsaa Samfundet, der $ver Kirke- tugt, og den er ofte langt haardere, end Missioneren furde ivrerk- s e t t e den.
Lige fra Begylldelseu var der holdt paa det Princip, at en Lands- bykirke eller Landsbyskole skulde bygges ved Hjzlp af den lokale Missionkasses Midler. Oftest blev det fattige Kirker og Skoler, men de var blevet ti1 ved Folkets egne Gaver og faltes af hele For- samlingen som noget, der vedkom dem.
Det har ligget Missioner Keysser meget paa Sinde at faa Ar- bejdet sat i forsvarligt System. Tre Grupper Ledere skal her om- tales.17) Fglrst Landsbylederen. aHver kristen Landsby, om den end cr nok saa lille, har sin Landsbyforstander. Nan er ansvarlig for det kristne Liv i sin Landsby. Foruden ved Sglndagsgudstjenesterne, hvor han enten selv skal tale eller drage Omsorg for, at audre taler
220
Guds Ord, har disse lokale Ledere et betydningsfuldt Arbejdsfelt med Landsbyens daglige Andagter. lndenfor et mindre Omraade niyldes Landsbylederne een Gang om Ugen; een Gang om Aaret er der et Staevne for alle Stammers og Landsbysamfunds Ledere;
der knyttes herigennem mellem de forskellige Stammer Baand, der gylr en Ende paa indbyrdes Stridigheder og bereder dern ti1 at kunne blive eet Folk.18)
L m e r e n er en anden betydningsfuld Faktor i Landsbylivets Funktion og Kristianisering. Ved siden af sin egentlige Gerning i Landsbyskolen er han den lokale Leders Raadgiver, han hjaelper ved Andagter og Gudstjenester foruden ved Daabsforberedelse, og som skrivekyndig Mand gylr han Tjeneste ved Kirkebogsfylrelse.
~Missionaeren kan ofte netop gennem Lsereren faa solid og nfiagtig Besked om Situationen i Landsbyen. Der er med god Grund gjort opmserksom paa, at man, trods alle Mangler, i Lareren har Stof ti1 Ny Guineas Kirkes fremtidige Fylrere. Af deres Raekker vil de f@rste Praester gaa frem, deres Horisont giver dem Mnlighed for at kunne blive Brerere af den folkelige og kirkelige Id&, grebne af Tanken: et kristent Folk paa Ny Guinea, paa egen Jord staaende sammen i den evangeliske Papuakirke.
Af meget vasentlig Betydning - ikke mindst if6lge Dr. Chr.
Keyssers Arbejdssyn - er endelig de saakaldte H j d p e r e , d. v. s.
Kristne, der har givet deres Liv ti1 Tjeneste som Missionarer.
Disse Hjselperes Omraade ligger i det hedenske Indland, hos 'de endnu hedenske Stammer. Da Missionsdirector Dr. W. Freytag foretog sin Rejse ti1 Ny Guinea, var disse Hjselperes Gerning noget af det, det gjorde stserkest Indtryk paa ham, hvad han Bog: *Die junge Christenheit im Umbruch des O s t e n s ~ tydeligt baerer Vidnes- byrd om. Disse Mennesker har af Menigheden ikke i f@te Raekke faaet en Opgave betroet overfor deres eget Stammefaellesskab, men er blevet stillet overfor den vaeldige Opgave, som udspringer af Ansvarsf@lelse overfor hele Folket. De er sat ti1 en vanskelig og overmaade betydningsfuld Missionsopgave.
Det er - for at naevne det Format Udviklingen efterhaanden har faaet - i Virkeligheden en Kaempeopgave, som 60000 ind- fgdte, hvoraf 38 000 er d@bt, har paataget sig, nemlig at Ignne ikke mindre enn 800 sorte Missionaerer i Indlandet. Det er et
vaeldigt Offer for Menigheden, da de unge Mend jo selvsagt niaa undvaeres i de hjemlige Landsbyers felles Arbejde. Alle kan for- staa den Vanskelighed, som disse Hjrelpere daglig lever midt i, nemlig at skulle leve deres Liv i stadig Livsfare, afskaarne fra deres Hjem, ofte med en Afstand af seks Ugers Rejse. De staar paa deres Poster for Livstid, og for disse primitive Mennesker, der i langt hgljere Grad end vi andre er bundet ti1 de hjemlige Forhold, er et saadant Offer vidtrrekkende. Det kan ikke undre, at disse Mrends Mod og Villighed ti1 Offer viden om har vaeret en Anbe- faling for Kristi Evangelium.
Nogle Tal.
Tallene indenfor Neuendettelsauermissionens Gerning paa Ny Guinea taler et strerkt Sprog. 1 1914 var der 4425 Kristne, i 1923 var Tallet naaet op paa 9402, i 1929 22 026. 1 1933 regnede man, at 140 000 var blevet grebet af Missionens Budskab og 35 646 dglbt.
1 1936 var Tallet paa dem, der var blevet dglbt siden Missionens Begyndelse: 50 525, hvoraf 38 286 endnu var i Live. Medens der i 1914 var 77 indfadte Lrerere og Hjrelpere, staar i Dag over 1000 i Arbejde. I 1937 var der paa Missionsmarken 34 Missionrerer, 23 Missionrerhustruer, 16 Lregemissionrerer, hvoraf 11 gifte, en kvin- nelig Lrege, en Missionslrege, foruden 6 Missionssygeplejersker.lg)
Da Missionier Keysser rejste hjetn i 1929, fgllte Menigheden paa Sattelberg, at de havde lidt et stort Tab. Som en reldre Mand ud- trykte det: ((Vi har mistet vor Fader, vi er nu blevet forreldre1glse.r L.eonh. Flierl, der blev hans Efterfgllger, har skrevet en fortrreffelig og meget liest Bog Eemasang, der levende skildrer de Vanskelig- Ileder, der dukkede op, f . Eks. ~med Hensyn ti1 de indfgldte Ledere.
Der oprandt nogle Kriseaar, hvor ogsaa v i s e daarlige Elementer fik Overhaand, hvad naturligvis ogsaa fglltes i Menighedens indre Liv.
Nadverdbordet, der i de gode Tider havde haft en central Plads, blev meget mindre sglgt. Missionreren fgllte mere og mere, a t der var Ban i Lejren.
Fornyelsens Tid.
Da opstod en ny Beviegelse, kaldet Remasang, d. v. s. Opryd- ning. Tre Hovedtanker praegede den: 1) Evangeliet (Mlti) er af
aandelig Art. Man fik mere Syn for B$nnernes o g den kristne Ly- digheds N@dvendighed og for det private Skriftemaals Plads i Me- nighedens Liv. 2) Cud alene er Herren.. De Kristne indsaa, at de i altfor hgj Grad havde stgttet sig ti1 Mennesker. Naar Missionzr Keysser var rejst hjem, var det nok Gud, der havde tilladt det.
Man fik ogsaa nyt Syn for den Plads, som Lederne skulde have.
Ofte havde d e s@gt deres egen E r e og ikke Guds o g var derfor blevet ti1 Fordrerv i Stedet for ti1 Nytte. 3) Cud er hellig. Kristne skal leve i hellig Bzven for Ham o g holde hans Ord helligt.
lkke mindst aabnede den nye Bevregelse Menighedens g j n e for, a t det ikke kunde v z r e Meningen, a t Stamn~eomvendelsen, som man paa Ny Guinea havde lagt megen V z g t paa, skulde udelukke Enkelf- omvendelsen. Man anede Faren ved i Menigheden at optage Men- nesker, der kun i ringe Grad var naaet ti1 et personligt Samliv med Gud. Ikke mindst fik man Syn for Ngldvendigheten af kristent Sam- menhold o g af Missionsforpligtelsen. Hele denne Bevregelse var et uyt Vidnesbyrd om, a t den Gud, der gennem Johs. Flierl og f@rst og fremmest gennem Chr. Keysser havde begyndt sin Gerning inden- for Kate- og Hubestammerne paa Ny Guinea, vilde fortsztte det, ogsaa naar brugbare Missionrerer maatte rejse hjem. Gerningen var halls og ikke blot Menneskers.
NOTER
1) Jfr. International Review of Missions (IRM) 1921, Side 148 ff. - 2) Chr.
Keysser: Anutu im Papualande; Niirnberg 1926, Side 15.
-
3) DeutscheNeuguinea. I Side 30. - 4) Johs. Flierl: Wunder der gottlichen Gnade 1931, Side 67-68. - 6) Evangelisches Missionsmagazin 1923, Side 35 f f ; 56 ff. -
6 ) Anutu, Side 31. - 7 ) Ibidem, Side 48 ff.
-
8 ) Ibidem, Side 55 ff. -Q) Ibidem, Side 59.
-
'0) Neue Allgemeine Missionszeitschrift 1937, Side 185. - fi) Ibidem, Side 186.-
' 1 ) Anutu, Side 134-135. '9 Ibidem, Side 142. - 14) The Christian Message in a Non-Christian World, Side 350 ff.- ") IRM, 1938, Side 403-414. - ' 8 ) Anutu, Side 63. - ") Evangelische
Mjssionazeitschrift 1940, Side 228 ff.
-
'8) Tambaram Ill, Side 322.-
1" Calwer Kirchenlexikon 11, Side 341.
