Norsk tidsskrift for misjol/J1/993
Sudanmissionens begyndelse i Norge'
MOGENS JENSEN
Christian Endeavor-bevregelsen og Sudanmissionen
El hidtil up~agtet kapitel i Sudanmissionens historie i Norge er del samarbejde, som fra 1913 og et par ~rfrem fandt sted mellem Dansk forenet Sudan Mission og Christian Endeavor-bevregelsen i Norge med bevregelsens sekretrer, pastor H. B. Klreboe, Kristiania, og formanden for den i 1911 stiftede danske Sudanmission, pastor Anton Pedersen, Aalberg, som ledende krrefler.'
Den amerikansk stiftede Christian Endeavor-bevregelse vandt ind- gang i Norge fra 1905, Iwor den fllrste forening blev stiftet i H. B.
Klreboes menighed. Snart bredte bevregelsen sig ud over landet under navnet «Den norske Kirkes Ungdomsforeninger for personlig Kristen- dom og Menighedsarbeide (Christian Endeavor»>. I 1908 fik bevreg- elsen sit eget blad: «Den unge Arbeidel"».'
Med sin strerke menighedstilknytning, sin luthersk-konfessionelle bundethed og pietisliske arbejdsform med afvisning af alt andet end Kristllsforkyndelse ved sine IIlllder kom bevregelsen snart i et klart modsretningsforhold til Norges kristelige Ungdomsforbllnd, der gik sejrrigt ud af kappestriden.
I 1913, da der blev knyttet kontakt mellem Dansk forenet Sudan Mission og Christian Endeavor havde bevregelsen 120 foreninger ud over Norge. I 1916 var delle tal dalet til ca. 100. Og i 1918 var der kun 80 foreninger tilbage:P~dette tidspunkt splittedes bevregelsen op i to organisationer. som i 1938 igen blev sammensluttet til «Norges Chris- tian Endeavor Forbund»; men da havde bevregelsen definitivt udspillet sin rolle i norsk kirkeliv.'
Til Danmark ses bevregelsenat vrere kommet i maj 1911, hvor den fllrste forening blev dannet i Kllbenhavn. Et par ~rsenere var der fire foreninger i Kllbenhavn, mens den fllrste forening uden for Kllbenhavn blev dan net i Anton Pedersens sogn i Aalborg for~ret 1913. Ogs~ i
Danmark opstod der etmods"'tningsforholdtil og en direkte stridmed KFU M& K, som gik af med sejren. I 1916 var der iK~benhavnkun en enkelt forening tilbage, og af den meget lovende forening i Aalborg, somp~et tidspunkt havde haft 3 afdelinger med 50 medlemmer ib~de
b~rne- og juniorarbejde og desuden et stort seniorarbejde, var der nu kunsm~gruppertilbage.
Det var under et bes~gi Christian Endeavor-foreningen i Aalborg i august 1913, H. B. KI"'boe fik kontakt med de unges sognepr"'st, Anton Pedersen, og h~rte om Sudanmissionen, som han straks bad Anton Pedersen fort",lIe om ved C. E. -sammenslutningens landsst",vne samme efted\r.
Som optakt tillandsst",vnet bragte H. B. KI",boe i «Den unge Arbei- del"» en artikel af Chr. Dons: «Missionen i Sudall»,' som kort skitserede situationen i Sudanomraclet og den tysk-engelske videnskabsmand, opdagelsesrejsende og missiomer, Karl Kumms indsats for atf~begyndt en mission i dette v",ldige omracle. Desuden beskrev den en opdag- elsesrejse, Karl Kumm havde foretaget tv",rs over Sudan og sluttede med de manende ord: «Resultatet af Dr. Kumms Reise er blevet et stort
Sp~rgsmaalstegnover Sudan til den Kristne Kirke. Muhalllllled eller Krisl/ls?»7
Nu ville H. B. KI"'boe gerne have C. E. -foreningerne med til at give et svarp~dettesp~rgsm~1.Til geng",ldh~bedehan at mAnton Peder- sensst~ttetil et udvidet arbejde for Christian Endeavor i Danmark.
Anton Pedersen deltog sammen medmissionens sekret"'r, Hans Juul og to unge C. E. -br~dre fra Aalborg i landsst",vnet i Kristiania 1.-2.
november 1913, hvor han fik lejlighed til at pnedike i 3 af byens kirker og tale ved et stortm~dei Calmeiergatens Missionshus. Det fremg~raf en udateret beretning, som Anton Pedersen og Hans J uul ti Isendte deres bestyreise, at des~meget Iystp~de fremtidige samarbejdsll1uligheder.
Hertil bidrogogs~ bes~ghoss~velkirkeministeren, som biskop Tand- berg og den afg~endeog den nyudn",vnte stiftprovst, Otto og Gustav Jensen. Aile var velvillige over for Sudanmissionen, men der blev dog
ogs~ udtrykt visse bet",nkeligheder over for et muligt nyt missions- selskab.
De forsamlede 120C. E. -repnesentanter p~ landsst",vnet gay ikke bindende tilsagn om at villesl~tteSudanmissionen, men to unge meldte sig som illleresserede i at rejse ud som mission"'rer, og kort efter kom der enans~gningom antagelse fra den ene af dem samlidig med tilsagn om st~tte Iii hans uddannelse og udsendelse fra Christian Endeavors formand. Daans~gerenshelbredstilstand vakte betrenkelighed, ogC.E.
snart trak sit tilbud omst~ttetilbage, blev forbindelsen med ham h",vel.'
Anton Pedersens planlagte deltagelse i C. E. -Iandsstrevnet i august 1914 i Hamar matte pa gnmd afkrigsudbruddet aflyses med kort varsel;
men i sommeren 1915 var han igen i Norge pa kombineret ferie- og m¢derejse. Der forlyder intet om forhandlingermed Christian Endeavor pa denne rejse; men den begyndte med gudstjeneste og friluftsm¢de i Klreboes menighed i Kristiania. Derefter gik turen til Bergen, hvor Anton Pedersen talte i missionshuset til m¢der arrangeret affhv. indre- missionrer Hodneland. Desuden fik han kontakt med Indremisjonssel- skapets tidligere sekretrer, pastor Ole Iversen, nu residerende kapellan ved Domkirken, og s¢mandsprrest Schartum, som begge gay udtryk for, at de gerne sa Sudanmissionens sag fremmet. Schartum tilb¢d saledes at lade Sl3mandsmissionens sendebud udbrede Sudanmissionens skrif- ter pa Vestlandet.9
Bes¢get i H. B. Klreboes menighed pa denne rejse markerede af- slutningen pa den danske Sudanmissionens samarbejde med Christian Endeavor-bevregelsen i Norge. Den havde vist sig ude af stand til at indfri de forventninger om missionsengagement, som bade Anton Pedersen og H. B. Klreboe havde stillet til den. Anton Pedersen fors¢gte dog stadig at fastholde forbindelsen. Han inviterede saledes Klreboe til en udsendelsesfest for en dansk missionrer i Randers i begyndelsen af august 1915. Klreboe kom dog ikke.
Pa det personlige plan opretholdt de to prrester endnu en tid en spinkel forbindelse. Saledes bes¢gte H. B. Klreboe under en rekreationsrejse i 1918 Anton Pedersen i AalborgW
Dannelsen af en Centralkomite for norsk missionsarbejde i Sudan Dansk Forenet Sudan Mission var nu henvist til at finde nye muligheder, hvis der i Norge skulle skabes grundlag for st¢tte til missionen. Den f¢rste af disse muligheder havde allerede abnet sig i 1914 gennem en foresp¢rgsel fra agronom Karl Flatland om at blive missionrer i Sudan.
Den nreste og afgl3rende mulighed viste sig, da den vordende hovedlrerer ved Indremissionsselskapets nyoprettede bibelskole i Kristiania, Fredrik Milller, som forberedelse til sin gerning var i Aalborg i maj 1916 for at deltage i forstanderen for Dansk Bibelskole, pastor Skovgaard- Petersens bibelkursus der og samtidig gjorde bekendtskab med pastor Anton Pedersen og Sudanmissionen.
Karl Flatland var blevet henvist til Sudanmissionen af sekretrer i Det norske Missionselskap, Lars Dahle, til hvem han havde skrevet med
¢nske om, at ogsa Norge «tok del i Sudans evangelisation.»"
Det er uvist, hvornar Karl Flatland f¢rst er blevet opmrerksom pa
behovet for mission i Sudan. Af brevet til Lars Dahle fremgar, at han hal' lrestf~rstenummer af det danske missionsblad «Sudan», som udkom i januar 1913. Men allerede tidligere hal' han beskreftigel sig med denne mission. I sin selvbiografi oplyser han, al han i juli maned 1912 i en
dr~m modtog el brev fra Dansk Sudanmission, hvilket fik ham til at skrive en artikel om Sudan til evangeliske blade."
Sit eget missionskald fik han f~rst et aI's tid senere. Han korrespon- derede derefter en tid med Kina Indland-Missionen om at rejse ud for den, men henvendte sig altsa sa til NMS og derpa til Dansk forenet Sudan Mission, som det dog f~rstkom til realiletsforhandlinger med i fora ret og sommeren 1916.
Samlidig indtraf Fredrik Muliersbes~gi Aalborg, hvilket sku lie vise sig at blive den begivenhed, del' satte gang i dannelsen af en Sudan- missioniNorge. Anton Pedersens f1ammende begejstring for missionen i Sudan trendte den gnist hos Fredrik Muller, som fik ham til at brrende for den sam me sag indlil hans tidliged~di 1921.13
I Fredrik Muller havde Anton Pedersen m~dl en andsbeslregtet, en letpavirkelig ildsjrel, men uden Anton Pedersens rabusle pagaenhed og udholdenhed, hvilket de kommende par aI's svingen mellem mod og mismod viser. Fredrik Muliers letbevregelige gemyt, som omgaende val' blevet vundet for Sudanmissionen, gay anledning til angreb mod den spirende mission. Det samme gjorde hans centrale placering i Indre- missionsselskapet. Man opfattede missionen som Indremissions- selskapetsfors~gpa at ga ydre missionsselskaberne i bedene.14
I sommerensI~bblev det aftalt, at Karl Flatland skulle gennemga den nyabnede bibelskoles to-arige kursus i Kristiania f~r udsendelse til Nigeria.
Fredrik Muliers f~rste fors~g pa at vrekke interesse for Sudan- missionen i Norge val' en anmeldelse af Anton Pedersens i 1916 ud- komne bog «Dansk forenet Sudan Missions Begyndelse og f~rsteAr- bejdsaaD>. Anmeldelsen slutter med en slrerk appel til at vove «atf~lge
relningen av Krisli utstrakte arm naar han pekeI' paa de ubesatte mis- sionsmarker ..,»1.S
Det var oprindeligt en aft ale mellem Fredrik Muller og Anton Peder- sen, at denne skulle komme til Norge i efleraret 1916 for at holdem~der
for Sudanmissionen. M~derejsen blev dog efter forslag fra Muller
forel~bigudskudt til detf~lgendek Medvirkende til udsrettelsen val' el brev fra Pastor Ole Iversen, Bergen, del' val' inddraget i rejseplaneme, men som ikke fandl tiden belejligf~ri begyndelsen af 1917. Selvf~lte
Muller sig som en fremmed pa 0sllandet. «leg er forel~bigsom en general uten trapper og maa derfor vente, til jeg ser et beleiligere
tidspunkt til at hverve. Pastor Iversens brev er jo saa undvikende, at jeg ikke t0r stole paa, at han vii stille sig ved min side som Vestlandets reprresentant, naar det kom tilalvoL»16
En m~ned senere s~ MUlier allerede mere optimistisk p~ sagen.
Arsagen var bl.a. en anonym gave p~ kr. 100 som resultat af hans anmeldelse i «For Fatig og Rib>. Samtidig syntes han at konstatere en
v~gnendeinteresse for Sudanmissionen og vii g0re sit «for at gyde olje til ilden.» Maske erman en komitedannelsenrermere, end han havde troet, og han er «under aile omwendigheter blit mere forvisset om, at del nl! er Herren selv,SOI11vii denne sak fremiNorge, .. .»17
I begyndelsen af det nye ~r var Miiller alter mismodig, hvad en komitedannelse angik. Han fandt, den forel0big m~lte opgives. Han havde ganske vist under en bibeluge i Haugesund raet endnu en anonym gavep~ikke mindreend kr. 900. Men en samtale med pastorale Iversen havde bragt for dagen, at der endnu ingen stemning var for en komite i Bergen, og selv havde han i Kristiania kun m0dt betrenkeligheder. Han
s~dog gerne Anton Pedersenp~m0derejseiNorge, og bMe han og Ole Iversen ville vrere behjrelpelig med fastlreggelse af m0der.18 Anton Pedersen kom dog ikke til Norge i 1917.
En sparsom korrespondance mellem Anton Pedersen og Fredrik MUlier handler i den f01gende tid om tidspunktet for Karl Flatlands udsendelse. Han blev indviet i Aalborg den 2. maj 1918, og derefter rejste han og Anton Pedersen sam menp~m0derejse til Norge.
Allerede da havde Anton Pedersen i et par breve til Fredrik MUlier fors0gt at presse p~ med hensyn til en norsk komitedannelse. Ved slutningen af m0derejsen, som i maj-juni 1918 f0rte Karl Flatland og Anton Pedersen fra Kristiania over Flatlands f0dested Hjartdal, til Kristiansand, Kopervik, Haugesund og Bergen,19skrev Anton Pedersen endnu en gang til Fredrik MUlier om sagen. Denne gang med forslag til, hvilke personer komi teen sku liebest~af, og opfordring til at ansrelte en rejsesekretrer.lOOgs~stiftsprovstC. Hansteen, Bergen, anmodede kort tid senere Fredrik MUlier om at danne en centralkomite for arbejdet.21
Den I. august 1918 udsendte Fredrik MUlier da en rundskrivelse til de af Anton Pedersen foresl~edepersoner og bad dem indtrrede i en
«Centralkomite fornorsk missionsarbejde i Sudan» efternogle retnings- linier anf0rt i et medf01gende «oprop», som de blev bedt om at under- skrive.ll
Det understreges i opropet, at centralkomiteen ikke har til hensigt at svrekke eller sprede den nuvrerende missionsinteresse eller stifle et konkurrerende selskab. Men den er overbevist om, at der vii vrere arbejdsplads og midler nok blandt Norges kristenfolk til ogs~at st0lte
el arbejde pA verdens mest forsl!lmle missionsmark, sAiedes som delle arbejde allerede er optaget af Sudan United Mission og dennes danske allierede, Dansk forenet Sudan Mission.
FonnAlet med komitedannelsen er at give norske unge med missions- kald til Sudan enmulighed foratrejse denil sommissionrerer ved al yde stl!llle tiluddannelse, udsendelse og afll!lnning.
Arbejdel vii forell!lbig ske i samarbejde med Dansk forenet Sudan Mission, sAledes al den danske mission afgl!lr spl!lrgsmAI om ansrellelse, ligesom det er dennes ansrellelsesvilkAr og regier, der er greldende for de norske missionrerer. mens den l10rskecentralkomite anbefaler an- sl!lgere til anlagelse og ordner deres uddannelse efter konference med del danske selskab.
Centralkomiteen opfordrer kristne venner til at samle sig i lokale foreninger til stl!ltle for arbejdet i Sudan. NArtiden er inde, vii reprresen- tanter for disse foreninger blive indkaldt til et ml!lde, hvor der kan vedtages slatuller og vrelges styre for arbejde\. Indtil da fungerer den selvbeslallede centralkomile som styre2]
PA den danske Sudanmissions reprresentanlml!lde i Odense i oktober 1918 forelA der en redegl!lrelse fra Fredrik Muller om situationen i Norge. Han omtaler de mange nye venner for sagen, som Anton Peder- sens og Karl Flatlands ml!lderejse har kaldt frem, srerligt i Haugesund, hvor en forening med 54 medlemmer er dannel, men ogsA i Bergen og Kristiania, Iwor der nu arbejdes med foreningsdannelse.
0konomien er god. Der er i 1917 og 1918 iall indkommel kr.
8.479,67,"hvorafkr.3.000er l!lremrerkede Iii den fl!lrste norske kirke i Sudan, kr. 1.300til Flallands udsendelse og kr. 1.700Iii hans afll!lnning del fl!lrsteAr.Af de tilbageblevne midler har man kun disponeret over et bell!lb til «utgivelsen av ellitet skrift om Sudan, som trenkes spredl ut for at meddele kundskap om og vrekke interesse for denne forsl!lmte missionsmark blandt Norges kristne.»"
Fredrik Muller ser dog ikke all for Iyst pA fremtiden. BAde han selv og de to l!lvrige prrester i centralkomiteen har i forvejen for megel arbejde Iii al gA sA helhjel1et ind i denne nye sag, som den kunne krreve. «Vi venter endnu paa, al Gud viluldrive en saadan arbeider til denne slore hl!ls\,»
Den 28. december1918samledes centralkomiteen til konstituerende ml!lde i Bergen og valgle naturligl nok Fredrik Meiller som formand."
Komiteen vedtog at arbejde efter de i opropet trykte retningslinier, men overlod del Iii den kommende generalforsamling at afgl!lre, om
«delle missionsforetagende blir al knylle Iii el allerede arbeidende missionsselskap eller skalledes som et hell sel vstrendigl norsk missions- foretagende.»27
Der har efter Fredrik Mullers opfanelse i de seneste mAneder vist sig en stigende interesse for mission i Sudan blandt NMS' ledende mrend.
Dette hrender efter hans opfattelse sam men med, at man pAtrenker at afvikle sin Zulumission og mAske optage anden missionsmark i Afrika.
Der har, skriver han, «i slutningen av februar vreret et ovennaade betydningsfuldt reprresentantskapsm0te fra det hele lands missions- kredse i Stavanger, hvor saken har vreret oppe, og hvor det viste sig, at der var almindelig sympati og interesse for at opta Sudan som ny missionsmark.»28
Personligt ville Fredrik Muller gerne samarbejde med Sudan- missionen i Danmark, og hvis NMS' generalforsamling om 2 1/2 Ar forkastede tanken om mission i Sudan, ville komi teen med glrede s0ge samarbejde med Danmark. Den bedste indsats i Sudan ville imidlertid kunne g0res gennem et stort selskab som NMS, og selv ville han gerne lregge byrden over i st0rre hrender pA grund af travlhed i sit arbejde i lndremissionsselskapet, som han ikke havde tro til at forlade til fordel for et heltidsarbejde for Sudanmissionen.
n
sit konstituerende m0de havde centralkomiteen s0gt at styrke arbejdet med at vinde venner for Sudan i Norge gennem ansrettelse af diakon Hodneland som rejsesekretrer. Man havde desuden allerede fire missionrerans0gninger til behandling uden dog at antage nogle af an- s0gerne. Men man tog anledning til at fastslA, at missionreruddannelsen primrert burde sigte mod ordination.Da Anton Pedersen i oklober 1919 var pA rekreation i Lillehammer benyttede han lejligheden til dr0ftelser med Fredrik Muller, som kunne beretteom strerk vrekst i arbejdel. Der IA nu kr. 22.000 til Sudan deroppe, og flere unge mennesker havde meldt sig med 0nske om uddannelse.
NMS' sekretrerstab var splittet pA sp0rgsmAlet. Dr. J.Edv. Nilssen var for en Sudanmission under NMS, gamle Lars Dahle var imod. Hvis NMS afviste mission i Sudan, mAtte nordmrendene have en reprresen- tation i Sudanmissionens bestyrelse i Danmark. Forslaget var Anton Pedersens, som gerne ville bevare og udbygge samarbejdet med nord- mrendene; men Fredrik Muller bifaldt del."
Centralkomiteens sammenslutning med Del norske Missionsselskap
PA centralkomitem0det i Bergen den 27.-28. december 1919 blev det besluttet at indkalde til det lovende reprresentantm0de i f0rste halvdel af september 1920. PA dette m0de skulle der aflloldes valg til central- komi teen og trreffes beslutning om arbejdets organisatoriske fremtid.
Komi teen bemyndigede samtidig formanden Iii at lage kontakt med NMS'hovedslyre,n~rhan fandttiden belejlig, og unders0ge dets Slilling Iii at oplage Sudan somny missionsmark samtvilk~renefor en sammen- slulning.
0konomien val' sladig god. Kassebeholdningen val'p~kr. 27.867,79.
Af denne bevilgede man kr. 6.000 til Sudanmissionen Iii omkostninger ved Flatlands arbejde, kr. 3.150 til rejsevirksomhed og 10nomkoslninger i Norge, kr. 1.000 til et Englandsophold for en vordende missionrer, kr.
2.000 til Freed Slaves' Home i Rumasha, Nigeria, kr. 200 til Br0dreme- nighedens mission og kr. 850 til kontorudgifter og uforudsete udgifter samt tilskud til Kristelig Pressekontor. Kr. 3.000 val' 0remrerket til kirkebyggeri i Nigeria, og de resterende ca. kr. 12.000 blev hensal pA reservefond.30
To mandlige missionrerer blev antaget til uddannelse, Kristian Skul- berg, som selv pAregende at bekoste sin uddannelse som lregemissionrer, og Oscar Wilhelmsen, som en tid skulle medvirke i hjemmearbejdet, men derefter uddannes til evangelist eller lrerer. Enlredje ans0ger, Johs.
Thrana blev forel0big henvist til et bibelkursus. Ingen af ialt fem kvindelige ans0gere blev antaget, da Fredrik MUlier havde fAel at vide, at del' ikke val' brug for f1ere kvindelige missionrerer i 0jeblikkel.
I februar 1920 blev NMS' regnskabstal for Aret f0r offentliggjorl. De udviste et stort underskud. Fredrik MUlier skrev derfor til AnIon Peder- sen, at han fandl det meget usikkert, om NMS val' parat til al optage el nyt arbejde. Hvis ikke gik han ud fra, at de norske Sudan venner ville s0ge et intimt samarbejde med den danske Sudanmission."
Anton Pedersen greb straks antydningen af NMS' t0ven over for et samarbejde omkring Sudan til atunderstrege, al man ogsA fra Danmark gerne sA et intimere samarbejde med Norge, og opfordrede Fredrik MUlier til slraks at indtrrede i Sudanmissionens bestyrelse. Han forlalte i den forbindelse om en unders0gelsesrejse, Niels H0egh Br0nnum val' pA i lakastammen, som efter hans opgivelser lalle ca. 1.000.000 med- lemmer, «del' kan altsA blive Plads til aile de Krrefter, vi kan srette ind.»"
Fredrik MUlier takkede hjerteligt for opfordringen Iii at indtrrede i den danske bestyrelse, men mAtte oppebie sAvel NMS' som Sudanarbejdets generalforsamlingers afg0relse om arbejdets fremtid. NMS skulle have
«den samme anledning som eders komite gay Del danske missions- selskap al opta Sudan som en ny mark. Kan eller vii det ikke det, saa hal' vi ryggen og hrenderne fri, og kan slutte os sammen med eller arbeide sam men med hvem vi vii, ...»JsA fald fandt han detnaturligst, al det norske arbejde blev «et led i Sudan United Mission i nrer f01ing med D.f.s.mission.»B
Nogle dage senere gay Fredrik Muller formelt NMS anledning til at
g~resin stilling klar, idet han senclte selskabel el forslag om samarbejde om mission i Sudan." Fredrik Muller fandt lidspunklel belejligl, da NMS havde sammenkaldt til et rMgivendem~dei forbindelse med den gamle generalsekrelrer Lars Dahles afgang:"
Del understreges i forslaget, at~nskelom at bede NMS optage arbejde i Sudan er truffel af en enig centralkomile. Ililfreide afbekrreftende svar fra NMS~nskermanat komme Iii at slA i samme forhold Iii NMS, som man nu iflg. opropels angivelser stAr i Iii den danske Sudanmission, og sAledes al Sudanforeninger og -venner fortsat vii brere aile udgifter
vedr~rendemissionrerers uddannelse, udsendelse ogafl~nning,indlil NMS finder lidspunklet inde Iii selv at overtage del~konomiskeansvar.
Skulle NMS ikke finde det muligl al gA ind for forslagel, vii man organisere sig som et selvstrendigl norsk missionsforelagende i lil- slulning Iii Sudan United Mission og dels danske allierede.
Del mA anlages, at Fredrik Muller har fAelelt~vende svar lilbage fra NMS, og al del er delle svar, han bygger pA, da han i april 1920 skriver Iii cenlralkomiteens medlemmer,at «Del n.m.selskap vii i bedsle til- frelde neppe kunne opla nogen ny missionsmark, f~rom 4 aar - efler den nestf~lgende generalforsamling. Og del er i del hele lat megel Ivilsoml om vort forslag blirlallilf~lge.»J6
Men selv om NMS skulle slille sig positivI, mA cenlralkomiteen selv fartsat «b,ere baade arbeide ogallsvar.» Oct 0konomiske ansvar havde man da heller ikke besvrer med al brere. De f~rsle 3 1/2 mAned af Aret 1920 havde indbragt nogel over kr. 20.000. Fredrik Muller fandt det i lighed med andren~dvendigtal komme til at bruge nogle af disse midler til uclclannelse af missionrerer. «Det ville jo vrere mesten krislelig us¢mmelig at fortsrette med at opsamle kapitaler i banken, og samtidig vise til bake de arbeidere, som fremstiller sig tiltjenesle, ...»Han havde allerede foresp~rgselfra 5 nrermere omtalle unge miend, der ~nskede
uddannelse. Det kunne nu ske pA et nyt kursus pA Sudanmissionens missionsskole iDanmark.·H
Fredrik Muller arbejdede dog sladig pAatfA el samarbejde med NMS i stand. I august 1920 henvendte han sig igen Iii selskabet pA vegne af centralkomiteen, denne gang med et i 8 punkler udarbejdet forslag, som samlidig skulle danne baggrund fordrMtelserne pA general forsamlingen for Sudanarbejdet i Haugesund en mAned senere."
Komileen, som herefter foreslAes at brere navnel «Del norske missionsselskaps hjrelpekomile for Sudanmissionen», skulle forlsrelle sil arbejde efter de hidlidige relningslinjer med ~konomiskansvar for uddannelse, udsendelse og a00nning af missionrerer, mens MS val'
ans&ttende myndighed, og mission&rerne sku lie f~lge NMS' regler.
Komiteens kassebeholdning ville blive overdraget til NMS; men indtil NMS vedtog at overtage det~konomiskeansvar, sku lie derf~ress&r- skiItregnskab og komiteen have reI til at anvende de midler, den mAtte
~nske, til at oparbejde interesse for missionen. Eksisterende og kom- men de Sudanforeninger skulle samtidigtilh~reNMS med stem me- og valgret, men v&re selvst&ndige for sA vidt, som de ikke kom i stridmed de g&ldende regler for NMS' foreninger. Komiteen forbeholdt sig ret til at indkalde repr&sentanter for Sudanforeningerne til dr~ftelse, men ville omhyggeligl undgA alt, som kunne «virke isolerende eller for- styrrende i forhold til selskape!.»
NMS' hovedstyre svarede tilbage, at man «i del store og he Ie finder at kunne slutte sig til komi teens forslag ...» 1 lighed med komi teen betragter man forslaget «som en midlertidig ordning, derf~reller senere forhaapentlig vii kunneavl~sesav det mest naturlige forhold, nemlig at Det norske missionsselskap ser sig istand til at kunne overta det hele
~konomiskeog moralske ansvar for denne misionsgren.»39
OgsA et forslag fra Fredrik MUller om en mundtlig forhandling af forslaget forud for Sudanarbejdets generalforsamling i Haugesundtil- sluttede NMS sig og foreslog et m~dei Stavanger.
Ved denne mundtlige forhandling mellem NMS' samlede hovedstyre og tre repr&sentanter fra centralkomiteen blev forslaget til sammenslutning gennemarbejdet og godkendt i stort set u&nclret form medtilf~jelseaf et punkt om budgetl&gning og om ordningens midlel1idige karakter.40
PA Sudangeneralforsamlingen i Haugesund den 11.-12. september 1920blev forslaget forelagt de30repr&sentanter og vedtagel enstem- mig!. Ved samme lejlighed blev Fredrik Miiller, som havde arbejdel sA ih&rdigt for atfAforslagetgennemf~rt,genvalgl til centralkomiteen med 29 stemmer. Der mA sAledes konstateres en klar enighed blandt de
fremm~dteom den f~rtepolitik.41
Umiddelbart efter generalforsamlingen rejste Fredrik MUller til Ame- rika pA studieophold nogle mAneder. Han kunne derfor ikke efterkomme en invitation til Sudanmissionens flrsl1l(25de iDanmark ioktober. I steelet del tog rejsesekret&r Hodneland, som bragte hilsen fra Norge med de efter generalforsamlingens vedtagelse noget forbavsende ord:<<legskulde hilse og sige, at vi vii staasammenmecl Eder, Skulder mod Skulcler.»42
NMS' hovedstyre dr¢ftede generalforsamlingens vedtagelse pA sit
m~deden 20. september 1920og besluttede at forel&gge forslaget for kredsstyrelserne i vinterens I~b, f~rdel skulle behandles pA selskabets kommende generalforsamling sommeren 1921.
PA denne, afholdt i Frederiksstad23.-26. juni 1921,var der i dr¢ft-
elserne forud for afslemningen bred lilslulning Iii sammenslulningen, og selv enkelte, som gav udlryk for belrenkelighed,s~hellere en sam- menslUlning end el konkurrerende selskab. Ved afslemningen slemle aile undtagen en daogs~for hovedslyrels resolulionsforslag: «General- forsamlingen bifalder de shidl hovedslyrel hal' lal i spl'lrsmaalel om en sammenslutning av «Central komi teen for norsk missionarbeide i Su- dan» med N.M.S., og bemyndiger hovedslyrellil for N.M.S., al forela s31lll11ensiutningcIl paaden basissam er nrevnt i«Forslag tilsammen- slulning av Cenlralkomileen for norsk mission i Sudan med N.M.S.»»
Sammenslutningen IrMle herefter i kraft pr. I. januar 1922.'-' Cenlral- kOI11 iteen blev ffa Sal11l11e data omclannet til en hjrelpekol11itemed ansvar for hjemmearbejde og I'lkonomi.
Dansk forenel Sudan Mission m~lle lage «Iii Indlregt, al Sudan Missionen i Norge er indlraadl i Forbindelse med delnorske Missions- selskab og at saaledes Forbindelsen med DFSM ophl'lrer.»"
Fredrik Miiller selv kom ikke Iii al opleve resultalel af sil arbejde for sammenslulning med NMS, idel han afgik ved dl'lden nallen Iii den 17.
maj 1921, enm~nedslid fl'lr den afgl'lrende generalforsamling."
Ved sammenslulningen med NMS havde Sudanarbejdel 2 I fme- ninger, fordellmed 8p~0slfold og Veslfold, hovedsageliglbesl~ende
af «gamle indremisjonsfolk», 9 p~ Vesllandet, srerligl i Bergen og omegn, og 4 p~ 0slland og Trl'lndelag." Da NMS overtog hjemme- arbejdel i 1930 val' foreningernes anlal voksellil 184, og ved den fulde overlagelse af arbejdel i 1939 yderJigere voksellil 302. Samlidig havde Sudanarbejdels I'lkonomi hele liden vrerel god."
I sin begyndelsesfase val' Sudanarbejdel ved Fredrik MOilers hjrelp srerligl kommel Iii orde gennem Indremissionsselskapels organ «For Fallig og Rib>. Fl'lrsl i 1924, da de fl'lrsle missionrerer blev udsendl, fik man sit egel blad: «Lys over Sudan», 50111 dog stadig bevarede en lilknylning Iii «For Fallig og Rib>, idel del blev udsendt som bilag Iii delle 10 gange~rligl."
Samarbejde mellem Norge og Danmark ved valg af norsk missionsmark
Selv am del forme lie samarbejde mellem den danske og norske Sudan- mission val' bragl Iii ophl'lr, fandl del' dog endnu nogle ~rel praklisk samarbejde sled, isrer i forbindelse med valg af arbejdsmark for den norske Sudanmission, ligesom ogsft sekretrerell for den c1anske Suclall- mission, Niels Hl'legh Brl'lnnum, val' anfl'lrt som fasl medarbejder ved bladel «Lys over Sudan» i he Ie dels levetid.
Allerede i maj 1922 orienterede den nyvalgle formand for NMS' Hj",lpekomile for Sudanmissionen, sognepr"'st Joh. M. Wish'lff, Anton Pedersen om, al NMS p~ opfordring fra Sudan United Mission var begyndt forhandlinger med den franske stal om missionsmark i Fransk Sudan. Samlidig renede han en indtr",ngende b0n til Anton Pedersen om at forelage en rejse til Norge samme efterar for at tale Sudanmissio- nens sag ved en r",kke st",vner, som man 0nskede at arrangere. In- bydelsen ses dog ikke efterkommel.
Hverken NMS eller Hj",lpekomiteen var begejslrede for tanken om et arbejde i Fransk Sudan. Man frygtede vanskeligheder med de franske myndigheder og fandt rejsen dertil for besv",rlig, Iigesom heller ikke de klimatiske forhold syntes velegnede. I stedet forelrak man en virk- somhedp~engelsk omrMe og var langt inde i planer om at begynde et arbejde i Bornuprovinsen i Nigeria, hvor arbejdet samtidig kunne f~
geografisk tilknylning Iii b~de det danske arbejde i den mod syd Iig- gende Yolaprovins og til det arbejde, som Det lutherske Brodersamfund fra Amerika havde optaget i Kamerun, s~ledesal der blev en sam let luthersk arbejdsmark. Der blev derfor truffet aftale med Sudan United Mission om at sikre nordm",ndene Bornu som arbejdsmark.
I slutningen af 1923 lagde Den amerikanske Br0drekirke imidlertid
p~opfordring af Sudan Interior Mission beslagp~ Bornu som arbejds- mark. Nordm"'ndene var derfor henvist til at begynde forfra. Begiven- heden vakte norsk mistanke om, al Sudan United Mission havde kendl Iii Br0drekirkens planerp~ forh~nduden al underrette NMS."
I den siluation henvendte NMS' generalsekret"'r, Einar Amdahl, sig Iii Br0nnum i Danmark for al f~ mislanken beh"'ftet eller afkr",flel.
NMS' erfaringer fra Magascar «med de independenliske engl",nderes arbeiclsmetode og fremgangsmaate ogsaaimission, ...»gay ham ikke anledning til st0rre tillid til Sudan United Mission eller dennes general- sehel",r, G. Dawson; men han ville gerne h0re om de danske erfaringer i samarbejdel. Samtidig udbad han sig Br0nnumsr~dom, hvilke mulig- heder der endnu m~tte v",re i Nigeria for den norske mission, og forespurgte, om den unders0gelsesekspedition, NMS ville udsende un- cleI' ledelse af den erfarne Madagascarmissiomer, J. Nikolaisen, mfttte lageudgangspunkrien af de danskemissiol1sstationer.50
Br0nnum gjorde i sil svarbrev alt for at afkr",fte mistanken ved at udtrykke uforbeholden Iii lid Iii Sudan United Mission ialmindelighed og til generalsekretcer Dawson isrerdeleshecl. Del sall1mevar derimod ikke tilf"'ldet, n~r det drejede sig om Sudan Interior Mission. I et efterf01gende brev tilb0d han efter aftale med sin formand, Anion Pedersen, at overlade den norske mission en stamme i den danske
missions sydS!lst Iige omdde (Verebjergene) med mulighed for udvidelse ind i Kamerun. De norske missionrerer skulle is!lvrigt vrere velkomne til at tage udgangspunkt i en af de danske missionsslationer."
BrS!lnnum dehog derefter i Hjrelpekomiteens landsmS!lde i Bergen i slutningen af april 1924, hvor han holdt foredrag om «Missionens Stilling i Sudan», og personlige kontakter blev knyttet.
Dennorske mission besluttede sig til forelS!lbig at sige tak for tilbudel om al begynde i Verebjergene. Den endelige afgS!lrelse ville aOlrenge af underSS!lgelsesekspedilionens vurdering. Blev den negativ, skulle ekspe- ditionen fortsrette ind i Fransk Ekvatorial Afrika for al undersS!lge mulighederne blandl sara- og lakastammerne."
UnderSS!lgelsesekspeditionen, der bestod af missionrererne J. Nikolai- sen, Karl Flatland, Johannes Thrana og SvelTe Oseland, forlod Norge i begyndelsen af november 1924 og nAede kort fS!lr jul frem til den danske hovedstation, Numan, hvor den blev nyl§rel over. Da der var enighed blandt ekspedilionens medlemmer om, at Verebjergene ikke var veleg- nede fordennorske mission, fortsatte ekspeditionen i februar 1925. Den 6. marts 1925 ankom den Iii byen Ngaundere i mbumstammen i Kame- runs hS!ljland. Dette blev dennorske Sudanmissions fS!lrsle arbejdssled."
OTER
I. Al1iklen er en bearbejdet udgave af et ikke-Irykt kapitel fra min disputats:
«To mrend og deres mission. Anion Marius Pedersen, Niels HfiSegh Br¢nnum og Dansk Forenet Sudan Mission (1905-25).» Manuskriptel er afsluttct februar 1991. Dispulatscn, der er udgivet af Dansk ferenet Sudan Missionp:"tForlagcl Savanne, 1992,blevforsvaret pfl Aarhus Universilel den 29. september 1992.
2. F¢lgende vrerker sreller Sudanmissionens begyndelse i Norge Iii t916 og n<.evncr ikke Christian Endeavors mile som forl¢ber: J. Nikolaisen:
Hl'orledes Slidal/11IisjolleJl er vokscljrel1l.Oslo 1938, s. I Iff.-J. Nikolaiscn
&H. Endresen:Sudani:Deillorske Misjollsselskaps hisforie i lilli/eire (Jr, Bd. III, Slavanger 1949, s. 295rf. - ala Rudvin: Illdremisjollsselskapets historie,Bd. II, Oslo 1970, s. 249, nole 8. - Erik Larsen:Kamenll'. Norsk 11Ii5j011 gjeullom50
aI',
Stavanger J973, s. 12. - Olav Uglcm: NOl'sk misjol1shislorie,Oslo 1979, s. 114.3. Se: H.. Klreboe: Kirkells For/wIdtilUl1gdommell,Krisliania 191 1,sallllllC:
Gyllne Blade.Kristiania 1926, A. Chr. Bang:Del1110rskeKirkes His/orie, Krisliania& Kpbenltavn 1912, s. 469.
4. Dell IIlIge Arbeider. nr. 12. juni 1913, s. 79. - Jvf. nr. 24, 25, december 1916, s. 94. - Nr. 25,26, december 1918, s. 137.
5. Se: Andreas Gjerdi: Et viktig kapitlelil10rskkirkehislorie. Oslo 1977.- Jvf. Klreboe, 1926, s. 41.
6. Dell IIlIge Arbeider,nr. 17, oktober 1913, s. 114-16. - Artiklen er hentet
fra AI/hang fil: Den Ilol"ske kirkes missiofll'ed Schreuder 19/0, Kristiania 1911, s. 4 Iff.
7. Se mennere om Karl Kumm og hans planer i min To /1lll!lld og deres missiofl, s.29ff.
8. Ans~geren var en ung mand ved navn Knul Kristiansen fra Frederikshald.
Medlemmer afC. E.-foreningen dcr sku lie allerede i 1911 have dannel en Sudankreds og vrere begyndt at sende bidrag til Sudan United Mission i , England, inspireret af nogle artikler af dengam Iepastor Storjohann, hvori denne slog tillyd for mission i Sudan ved onwendte Zuluer. -Jvf.lignende tanker for 0stafrikas vedkommende i C. U. Faye: Ell missiol1sopgm'efor zlIllI/olket,iZlIllIvel/l/el/, 1912, s. 69ff.
9. Anton Pedersens cirkulrereskrivelse til beslyrelsen 21.7.1915.
10. Del/ IIl/ge Arbeider.nr. 18, 19, 20, 21. sept.-okt. 1918, s. I 16.
II. Brev 10.1.1914,NMS'sArkiv,Hjemmearkiv 1842-1920,boksnr.12I/l0 - Jvf. Ekspedisjons Prolokoll 1909-14, smst. boks nr. 177, nr. 23, 16.1.1914: «Oa der ikke findes nogen norsk mission i Sudan opgit ham
«Oansk forenede Sudan-mission, fornland sognepresl Anton Pedersen, Aalborg.»»
12. Karl Flalland: Fro SlIdol/,Krisliania 1922, s. 60. - Jvf.SlIdol/, 1918, nr.
6-7, s. 87.
13. Emil Birkeli angiver fejlagtigt iNordisk Missiol/sllistorie, K\'lbenhavn 1950, at Fredrik Miiller «havde henlet gnislen p~ Edinburghm\'ldet». - Fredrik Miiller fOrlreller om sin Danmarksrejse iFor Fallig og Rik 1916, nr. 21, s. 83, nr. 22, s. 86 og nr. 23, s. 90, men omlaler ikke sit m\'lde med Anton Pedersen eller nrevner Sudanmissionen.
14. Nikolaisen, 1938, s. 12. - Nikolaisen& EndresCll, 1949, s. 297.
15. For Fallig og Rik,nr. 35, 1916, s. 139f.
16. Brev Iii Anton Pedersen 4.9.1916.
17. Brev Iii Anton Pedersen 1.10.1916.
18. Brev til Anton Pedersen 10.1.1917.
19. Rejsen reslilterede i dannelse af Sudanforeninger i Kristiania, Hjartdal og Kopervik. SeSlIdol/,nr. 6-7,1918, s. 96ff, nr. 8,1918, s. 112ff. -Jfv. om selve rejsenKristefigt Dagblod,10.& 12.6. 1918 og Flatland, 1922, s. 36ff.
20. Brev 5.6.1918. Dcforesl~ede personer val' fomden Fredrik MUlier, provst Geelmuyden og skibsreder Waage, Haugesllnd, stiftsprovst Hansteen og diakon Hodneland, Bergen, lrerer Elvestad. Kopervik. og grosserer Olsen, Kristianssand.
21. Anmodningen omtalt i brev fra Fredrik Miiller Iii Anton Pedersen 24.6.1918. - Derimod fill(les intet spor af, at Joh. M. Wisl\'lff skulle vrere initiativtager tildannelse af centralkomiteen som anf~rt jNicolaisen&
Endresen. 1949, s. 297. - Stiftsprovst Hansteen var i0vrigt i sin tid som sekretrer i Indre Mission i Kristiania ved Christian Endeavors fremkomst strerkt involveret i denne bevregelse og kan sAledes trenkes at have fAet sin Sudaninteresse vakt allerede i samarbejdsperioden mellem C. E. og den danske Sudanmission.
22. Personkredscn cr udvidet med Kj0bmand Hans Jensen, Kristiania. - Opropet aftrykl iSudaus NOd. 1918, s. 27ff. - S/u/au. nr. 2, 1919, s. 24ff.
- Larsen, 1973, s. 13f.
23. Af den oprindeligt t",nkle personkreds slAr skibsreder Waage, Haugesund, og grosse reI'Olsen, Kristianssand, ikke sam underskrivere af opropel. I stedel er skibsreder Hansen-Baasnes, Kopervik, og kpbmand Lindo, Haugesund. I11cdunderskrivere.
24. I el P. S. oplyses, at der nelop er indkommel yderligere kr. 2.050 til oparbcjdelse af ct hjeml11earbejde for Sudan i Norge ved cn rejsesekrelrer.
25. Skeiftel udkom i eflerAret 1918 i 10.000 eksemplarer med titlen:Sudaus Nfld. Forfallere var Karl Flatland og Fredrik MOiler.
26. Forl11andsvalget fremgAr dog ikke af referat i Centrafkol1liteen: Forhalld- liugspm/okoll, 1918-30. NMS/ARK, Boks 574/1, s. Iff. - Flatland, 1911, 5.42, ans"'lIer fejlagligt det konstillierende m¢de til 1919 og f¢lges heri af Nikolaisen, 1938, s, 18, Nikolaisen& Endresen, 1949, s, 297,
27, Fredrik Mliller ser i brev af 1,3.1919 til Anton Pedersen fire mliligheder:
I) at s0ge direkt forbindelse med Sudan United Mission som for den danske missions vedkommende, 2) al tilsllltte sig den danskc mission sam en norsk afdeling i Iighed Illcd Santallllissionen. 3) al gfl ind i DCI norske Missiansselskap sam en selvstrendig afdeling cllcr 4) at lregge sil mandat i NMS' hrender.
28. «Saken» omlales ikke i referal fra «Oct norske Missionsselskaps raad- slagningslllPte i Stavanger 20-25 februar» i Norsk Missiollstidende111'.6, 1919, s. 88ff. - Men det mA vrere delle m¢de, der omtales i Flatland, 1922, s. 42, sam CI «megel betydningsfuldt reprresentanlm0te av Det norske Missionsselskaps ledende Mrend... , Iwor dr. Jprgell Nifssell og pastor Tln'eelrfremla forslag om optagelse av Sudan sam ny missionsmark, ...»
29. Dr0ftelserne er refereret i Anton Pedersens frellesbrev Iii bestyrelsell 24.11.1919 og i privalbrev til N, H. Br¢nnllm i Nigeria 9.11.1919, Han beder heri Br0nnuJ1l finde «ensrorStamme Iii Anbringelse af del flillke unge Mandskab, der ikke kan finde Anbringelse paa vor lIl/wf.!rellde Mark.»
- Anton Pedersen syncs sAiedes at have regnet Illcd afslag fra NMS' side.
30, I brev af 20.1,1920 kan Fredrik MOiler fortrelle, at der siden m¢det er illdkommel ikke milldre end kr. 12.000. «OctSCI'ut sam am vor mission vii k01llllle til al skylc cn rask farl.»
31. Brev 18.2.1919. - MOilers rerinde med brevel var i¢vrigl al presse pA for at fA udscndt cn norsk sygeplejerske sam erslatning for dcn i januar afd0de Jensine Kristensen. «...vi er nu saavidt slerke, at vi gjeme vii ha nere norske sendt ut.»
32. Brev til Fredrik MOiler 18.(?)2,1919.
33. Udateret brev Iii Anton Pedersen primo marts 1920. - Det ervrerd at mrerke sig den 10vende fonnlllering af formen for et muligt samarbejde med den danske Sudanmission.
34. Brev 11,3.1920, NMS/ARK Boks 574/2.
35. Det megel konfattede referal fra rAdslagllillgen 13.& 15,3.1920 iNorsk
MissiollSlidellde.nL 7-8, 1920, s. 120, olll",ler dog ikke Fredrik MUliers hCllvendelse.
36. Rundskrivelse af 17.4.1920 i kopi vedlagl brev af 30.4.1920 Iii AnIon Pedersen.
37. Kun Ire af de felll blev dog oplagel p~ kurset: snedker Ole Vals0.
handelsbeljenl Johannes Thrana ogg~rdbeslyrerSigurd S0nsleb0. Af disse fuidforic kun Thrana kurscl.
38. Forslagel, del' er dale reI 17.8.1920 findes i NMS/ARK, Boks 574/2.
39. Brev 1.9.1920. - DCI fremgfir afbrevet, at def forml hal' vrerel C1111lUndilig drMlelse af sagen.
40. Aftalen findes iCelllmikollliteell: For!wlldlillgsprolOkoll. 1918-30, s. IIff.
41. Jvf. brev fra F. Mliller Iii Karl Flatland eilerel i Flatland. 1922, s. 44: "Vi haddeelprregtig mOte baadei Stavanger og Haugcsund. hvor vi fik saken
«settled»,» - Plt baggrund af dette brev ogheIe sagsgangen virkerdct ikke helt lrovrerdigl, nAr MUlier sft sent som 1.9.1920 skriverIii Amon Pedersen:
«Personlig kunne jeg nok onske sam1111'.Dawson skriver «to have a close cooperation between thelwocounlries}).mcnvinden blresernu fraen ancien kanti orge...»Han syncsathave gjort sit Iii al fAvindentilatblresei reining af MS. - Brevel viseri~vrigl,at han hal' haft direkle konlakt med Sudan United Mission's generalsekreta:r Mr. Dawson.
42. Heretllillg DFSM's Aorsl//pde i Hjortkjtl'r dl'1I27. og28.Oktober /920. s.5.
43. Referal af generalforsamlingeni Norsk Missiollslidel/de, nr. 13 -14, 1921.
s. 197ff. - Basis for samlllenslutningen s. 203f. Bonset fra enkelte
redaktionelle i.endringer og en prrecicering af, at £let cr en generalfor~
sam ling.del' afg¢r, hvorn!l.r NMS overtager det fulde ansvar for arbejdcl, er den idcntisk Illcd det p!l. Slldanarbejdels generalforsamling i 1920 vedtagnc forslag.
44. For/lO/ld/ingsfJl"OlOkol. 1915-23. s. 123. m¢dc i forrctningslldvalget 13.6.1922, pkl. VII.
45. Pti d¢dslejct skal han have r"bt: «Lysi Afrikas indre, Sudan. Sudan, Lys i Afrikas indre. Andelige 0rkneL»For FOllig og Rik.nL 23, 1921, s. 91.
46. Nikolaisen, 1938, s. 16f.
47. Nikolaisen& Endresen, 1949, s. 302f.
48. Bladel udkolll i 8 Mgange fra 1924-31, hvorefter det indgik i Norsk M issionstidendc.
49. RedegOrelse iNorsk Missiol/stidel/de. nL 9-10, 1924 s. 155ff.
50. Brev 20.2.1924. - Jvf. ogs~ brev fra E. Amdahl Iii Br~nnum20.3. og 2.5.1924 og" Berelning fra Del norske Missionsselskaps I-Ij<elpekomile for Sudanmissionen. 1922-23)) om overvejelserne nng. Illissionsmark.
51. BreI' 13.3.1924.
52. Brev fra E. Amdahl Iii Br0nnum 18.6.1924.
53. Se om ekspedilionen iNorsk Missiollsridellde. 1925.nL 3, s. 17.nL 6-7, s. 47.nL 9. s. 67f..nL II,s. 81f..nL 13, s. 108, nr. 17. 5.141, nL 20, s.
165, nL 23. s. 185f., 189f. og nL 40, s. 331. - Jvf. Nikolaisen& Endresen.
1949,s.304ff.
MagellsJellsell,f. 1943, eksportutdannelse, cando theol. (Arhus) 1972, dr. theol.
1992. Formann Dansk [orellet Sudan Mission 1973-85, Dansk Missionsrad 1985-90. SogneprestiGrindsted.
The origin of/he Sudan Mission in Norway
The article investigates the cooperation between the Danish United Sudan Mission and the Christian Endeavor Movement in Norway. Instead of leading to organized cooperation between Norway and Denmark, the Norwegian committee for the Sudan Mission was integratedinthe work of the Norwegian Missionary Society, The NMS then committed itself to work in Sudan from 1925,awork whichistill intact in the present Cameroun.
