• No results found

fisket Gan

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "fisket Gan "

Copied!
10
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

fisket Gan

Efterretningsblad for norsk fiskeribedrift, utgit av Fiskeridirektøren.

ABONNEMENT Bergen ANNONCEPRIS:

15 aarg. kr. 6.00 pr. aar tegnes ved alle postanstalter og paa Fiskeri· Onsdag 17 desember 1924 lste side kr. 3.00 pr. cm. pr. gang, øvrige sider kr. 2.00 ved henvendelse til Nr. 51

direktørens kontor. fiskeri direkterens kontor.

fiskeutbytte

indtil 13-12-1924 (De store fiskerier).

Sto r s i l d i hl.: opfisket 610 574, iset 229506, saltet 340225, anvendt til sildolje 19370, hjemmeforbrukt 20270. V ærdi ca. kr. 6 341 000.-

S i l d fis k e t i S o g n og F jo r dan e i hl.: opfisket 65230, iset 22067, saltet 34076. Værdi ca. kr. 720000.- Va ar s i l d i hl.: opfisket.} 201 500, iset 501 000, saltet 390000, anvendt til sildolje 152500, anvendt til hermetik 90000, hjemmeforbrukt 67500. Værdi ca. kr. 9252000.-

Tor s k (skrei og loddetorsk) i stk.: opfisket 69924000, anvendt til tørfisk 31 401 000, anvendt til klipfisk 36000000, Biprodukter i hl.: dampmedicintran 115286, lever til andre transorter 19976, rogn 53042. Værdi ca. kr. 60000000.

K Y s t mak reI i kg.: opfisket 5 802 111, solgt fersk 5 281 797, saltet og flekket 455 695, saltet rund 64619. V ærdi ca. kr. 3 350000 Nordsjøsild i tdr.: ilandbragt 10616 ..

Islandssild, hjemført i tdr.: 93261. Værdi (værdien av salt og tønder fratrukket) ca. kr. 4500000.

Br i s l ing og sm a a s i l d i skj.: Tilførsler til fabrikkene i Stavanger (indtil 30/11), Bergen (indtil 1:1/12), Trondhjem (indtil 30/11).

Aalesund (indtiI 6112), Haugesund (indtil 3%) og Kopervik (Indtil 30/9): Brisling 562971, blanding 208233, smaasild 446307, mossa 330950.

Værdi ialt kr. 9414472.

Fet s i l d i hl.: (fra 1 juli) optisket 381 782, iset 6220, saltet 69836, anvendt til sildolje 127821, anvendt til hermetik 62218.

Værdi ca. kr. 7600000.

Ba nkf is k i kg.opfisket for de vigtigere steder: Aalesund og Borgund til G/ 12, Andenes og Bleik til 31/10, Værøy og Røst til

2~!1l, Øksnes, Melbo. Sklinna, Kristiansund, Maaløy til 3Ofg: ialt 8214 172, derav kveite 1 197308, svartkveite 262764, flyndre 295334, lange 2245359, blaalange 367282, brosme 1 780~796, torsk 801 775, hyse 435 146, sei 794995, anden 286552, iset 1 820363, saltet 4464267, hjellhængt 968308, anderledes anvendt 950934 Værdi ialt ca. kr. 4183000.

Fisket.

Oversigt - utarbeidet efter de indkomne rapporter.

Uken 7-13 desember.

Anmeldt ukefangst: f'eisild 5521 hl,

Fet s i l d fis ke t var ,i sidste uke meget hindret av uveir. I Tjøtta i Nordland blev optat 120'0 hl. smaa- s ild solgt til hermetikfabrikker for 10--12 kr. Ipr. hl.

I Bø hadde man paa drivgarn ved Guvaag -Snarset fra 2-30 hl., opfisket blev 300 hl., pris 50-53 kr. Tilstede 100 garnbaater, 4 kjøpefartøier og 5 landkjøpere. Der var intet notfiske i sidste uke. I Sørfjord blev optat ] 500 hl. fabrikvare. Fisket er nu i avtagende og not- brukene er reist hjem og garnfisket meget smaat. I Gaas- fjord er optat IDO hl. fabrikvare, pris 8. I Øksnes blev sat et landstæng paa 300 hl. fabrikvare. Siden mandag

intet fiske for uveir. Ialt er iaar OIpfisket i Nordland fylke 108466 hl. fetsild (se tabellen). Ifjor opfisket 88521 hl.

og saltet 16S2 hl.

I Bjarkøy i Troms fylke blev et større sildestæng ødelagt av storm. Av et mindre stæng blev optat 70 hl.

hermetikvare, pris 7.50 kr. pr. hl. I Skjærvøy hadde man paa garn bare optil 2 hl. og i Torsken blev optat 100 hl. til agn, pris 14 og sat et stæng paa 200 ihl. Her er nu smaa utsigter for sætning av nye stæng, men der er endnu tilstede 6 landnotbruk, som haaper paa yderligere fiske. I Hillesøy var i sidste uke intet garnfiske og ingen notstængning, men av ældre stæng blev der optat 75

(2)

522 F I S K E T S

o A N O

17 desember 1924

---~

hl., pris 9 kr. Her er tilstede 5 notbruk og 2 kjøpere.

Det samlede parti ,for Troms :fylke utgjør 31 423 hl. (se tabellen). Ifjor opEsket 26992 hl., hvorav saltet 2884 hl.

Fra Finmarken foreligger ingen melding om silde- fisket for de to sidste uker saa fylkets samlede anmeldte par,ti er uforandret 93240' hl. sild (se tabellen). Ifjor opfisket 6600 hl., hvorav saltet 4523 hl.

I Nord- Trøndelag har sildefisket ogsaa iaar været meget smaat i likhet med ifjor (se tabellen). Fjoraarets parti var 4800 hl., hvorav 699 saltet. - I Inntrøndelag har der intet fiske været iaar, mens der her ifjor var opf,isket 26 70'0 hl., hvorav saltet 19 330 hl.

I Sør- Trøndelag, hvor fisket gjorde en ganske bra begyndelse :først i sæsongen, har der været et usedvanlig smaat fiske i de sidste par maaneder. Det samme var ogsaa tHfældetifjormen da var silden større og egnet sig mere til saltning end iaar. Ifjor var opfisket 3D 230 hl., hvorav saltet 25 240' hl.

I Møre fylke har der iaar været et godt smaasild- fiske, men litet av den egentlige fetsild til handelsvare.

Det opfiskede partier betydelig større end ifjor, men det saltede parti meget mindre. Derimot er der iaar tilvirket et noksaa stort parti skjæres ild (47 980 hL). Ifjor hittil oprHsket 30463 hl., hvorav saltet 21 077 hl.

I Sogn og Fjordane har det været smaat med fet- sildfisket ,iaar. Ifjor hittil opfisket 16 480 hl. og saltet 13845 hl.

For hele landet er der fra 1 juli-13 desember anmeldt opfisket:

Derav Distrikt Ialt

I Solgt ISOlgt her-

hl. Iset sildoljefa- metikfabr. Saltet hl. brikker hl. hl. hl.

Finmarken ... 93240 - I 79900 - 9840

Troms fylke .... 31423 - 23890 70 7214 Nordland fylke . 108466 2250 15155 13060 38050

Namdalen ... 5700 - 1090 - 2203

S. Trøndelagfylke 32476 3970 7237 I 14559

I

3870 Møre fylke ... 1 103507 - I 549 I 29929 7920

Sogn og fi-fylkel 6970 - - 4600 739

Ialt 381 782 6220 127821 62218 69836 Mot i 1923

r0 7S9

4875 101674 18924 89250

" i 1922 798092 10347 586731 8487 155412

" i 1921 669122 9878 535778 10861 88452

Aards fetsildfiske maa ihvad det opfiskede kvantum angaar betegnes som mislykket. Vistnok er det samlede parti større end ifjor, men da der iaar er mest smaa- faldende vare blir det til handelsvare saltede kvantum mindre end i noget tidligere aar. N ogen nævneværdig forøkelse av partiet kan man nu ikke vente i sæsongen, som regnes at være fra 1 juli til aarets utgang. I de senere aar har dog sildefisket fortsat endel ogsaa efter nytaar, men denne sild regnes ikke med i det ordinære fiske i sæsongen. V ærdien av aarets Ifetsildfiske fra 1 juli

-13 desember er beregnet til omkring en 7.6 mill. kr.

Prisen har gjennem hele sæsongen været høiere end ifjor, da værdien blev utgjort til 3.8 mill. kr. og i 1922 til 7.0 mill. kr.

I begyndelsen av indeværende aar, særlig i januar og februar maaned var der endel sildefiske, mest smaa- sild, som gik til hermetik og agn. fra 1 januar til l juli blev der anmeldt opfisket 86 658 hl. fetsild og smaasild, hvorav saltet 9885 tdr. Værdien av dette pårti er bereg- net til ca. kr. 600 00'0.

B ank fis k e t fra Aalesund var i sidste uke helt hindæt av uveir.

Av hjemmefisket var resultatet j uken 1000' kg. hyse, pris kr. 0.80 pr. kg. og 500,0 kg. anden fisk, hoved- sagelig smaasei, pris kr. 0.26 pr. kg. Samlet værdi kr. 2050.

Om sto r s li 1 d fis k et foreligger endnu ingen meddelelse. Forsøksdriften vil antagelig bli paalbegyndt i løpet av uken.

Indkomne raprortcr.

Brisling- og smaasildfisket.

Tilførsler til Bergen og omegn 6/12 - 13h'l 1924.

Hvorfra Smaasil d skj.

I

Pris pel Bland ing IpriS skj. skj. skj. pr.

I

Mossa skj.

I

Pris pr. skj.

Sogn og Fjordane

3-1

I

fylke ... - - 783 - I -

Møre fylke .•... 430 3.00 -- - 2409i- 2.50

Nordland fylke .. - - - - 27001 2.50

Tils. 430 - 783 - -S1091

--=-

- - - -

12-772!-=-

Værdi kr. 1290.- - I 2349.-

Fetsldfiisket.

Fylkesmanden, Tromsø, beretter 13/12: Tromsø, Bjarkøy 9/12: Et mindr'e stæng smaa sild, pris ukjendt, stormhindring idag. Skjærvøy 6/12: Nat til fredag optil 2 hl. paa garn, men gjennemgaaende smaat. Torsken 10/12: Siden sidst optat i Sifjord 100 hl. til agn, pris 14, i stæng ca. 200 hl., ingen nystæng, smaa utsigter for nystæng, 6 landnotbruk tilstede, ingen kjøpefartøier. Hillesøy 13/12: Denne uke ingen nye stæng, intet garnfiske her, orptat 75 hl., pris 9.00, 2 kjøpere, 5 bruk.

Bjarkøy 13/12: Op,tat 70 hl. til hermetikfabrik, pris 7.50, et større streng ødelagt av sItorm, uveir hindrer fangst. Ialt optat pr. idag: 31423 hl., hvorav 7214 saltet handelsvare, 23890 sild- oljefabrik, 70 hermetikfatrik, 249 agn.

Flylkesmandeil1, Bodø, beretter 13/12: Tjøtta: F'0lTige uke optat 1200 hl.' smaasild solgt hermetikfabrik, pris 10-12. Bo:

Forrige uke drivgarn fra Guvaag til Snarset fra 1-20 maal, i uken optisket 306 hl., pris 50-53, tilstede 4 kjøpefartøier, 5 landkjørpere og ca. 100 baa:ter, intet notstæng. Sortland:

Sørfjord denne uke optat 1500 hl. fabrikvare, notbrukene reist, intet garnfiske, Vikosen-Gaasfjord OIptat 100 hl. krilblandet fabrikvare, prås 8.00, fisket avtagende. Øksnes: Denne uke 1 landstæng, 300 hl. fabrikvare, priser uforandret, siden mandag uveir. Ialt op!l'isket inden fylket 108466 hl., -hvorav saltet handelsvare 38050, saltet skjæresild 6445 tønder, solgt sild-

(3)

17 desernb~r 1924 f

S K E T S

G A N G ,~---523

oljefabrik 15155, hermetikfa,brik 13060 hl., eksportert 2250 hl., resten hjemmeforbruk, agn eller ikke opgit.

Fylkesmanden, Molde, beretter 13/12: I denne uke er opfisket 970 hl. smaasild (hermetikvare) i Bolsøy. Pris kr. 15 pr. hl. Ialt anmeldt opfisket i fylket 103507 h1., hvorav saltet sOim skjæresild 47980 h1., til handelsvare 7920 h1., hermetik 29 929 hl., agn 2063 hl., sHdoljefabriik 549 h~. og hjemmeforbruk 1m h1.

Fisket utenlands.

Det svenske sildefiske,

IOPfisket uken

I

Saltet uken Opfisket ialt Saltet ialt

Aar som endte som endte til til

I hl. hl.

I

hl. hl.

13/J:

1924/25 2398 13(12 - 13/12 77 897 13h2 2328

I'

15/12 4989-1: 15h2 500

1923/24 15/121 4144 15/12 -

!

Efter Hskeriintendentens rapport stiller fisket 1924-25 sig som følger indtil 6-12 -24:

(a. storsild, b. blandsild, c. smaasild).

I!andbragt Tid

I

Garnsild ! Trawlsild I Snurpe- valar hl. notsild hl.

Uken I -

30/ 11 _6/12 i - i

I ---

!

Gøteborg ... . Lysekil ... .

995 a II 900 a 130b

----1~-9-95--1-103O-

Sveripe

Fra sæson- Il' 9 34800 119992 gens beg. -i 402 3 3

2017-6/12 I 950

Sverige ... .

Danmark ... . - - - -

Total I 403 343 34 800 19992

Herav er saltet 2328 hl.

Ukens fangststeder : Trawlsilden: Skagen, snurpenotsilåen : Koppargrund, Uddevallafjordane.

Ukens priser: Trawlsilden: Kr. 35-38.75, middel pris kr. 36 pr. hl., snurpenotsilden : kr. 32.50-35, middelpris kr. 33 pr. hl.,

for uken som endte 13/12 opfiskedes 506 hl. trawl- sild, 1892 hl. nofsild, middelpris Gøteborg kr. 40, respek- tive kr. 46. Totalfangst 35 306 hl. trawlsild, 21 884 hl.

notsild. T otalsaltning 2328 hl.

Det engelske sildefiske.

fisket Varmouth-Lowestoft:

Aar

I

Opfisket uken som endte

I

- 00

crans 1924 .. 6/1~i 10358

l

1923 .. ;/12 5235

1

Opfisket ialt til

crans 6/12 995075

7/12 .587309

Saltet ialt til

I I tdr.

'I

2fJ/ U 845475

24/11 408615

Utført ialt til tdr.

22/11 370423

24/11 164788

Vicekonsulatet, LowesioH, beretter 12/12:

o

pfisk et

tirsdag, onsdag, torsdag Yarmouth-Lowestoft tilsam- men 1615 crans.

Eksporten fra Varmouth og Lowestoft efter opgave fra »T\he Board of Agriculture and f'isheries«:

Uken som Ialt i sæ- Ialt i sæ- endte 22/11 son gen 1924 song.1923

Stettin . . · . · . 17295 84892 43850

Libau .. · . · . · . 5353 29643 29848

Konigsberg · . · . · . · . · . · . 8650 4800'3 1800'8

Danzig · . · . · - · . · . · . · . 14639 63198 18981

Higa . . · . · . 12668 45445 14760

Tallin .. · - · . · . 4333 10233 10'337

V1borg · - · . · . · . · . 2725 9746 Hel'singfors · . · . · . · . 2813 3261 Ostende · . · . · . · . · . · . · . 155 1319 1033 Baltiski · . · . · . · . · . 2750

Vasa (Nikola,istad) .. -. · . · . 700 1750

Mantylooto · . · . · . 850

Hotterdam · . -- · . 4450

Vlaardingen · . ·

.

·

.

450 2600 2082

Gøteborg .. · . . . · . · . · . · . 2

Hamburg .. · . . . · . 170'5 4960 2312

Stockholm · . · . · . 3235

Memel · . -. · . · . · . 5885

Bruges . . · . . . · . 84 350

Murmansk - - · . · . · . 24511 48953

Abo . . . . · . 1525

Ymuiden .. · . · . 1100

Cuxhaven .. · - · - 70

Altona · . · - 83 228

Bremel~haven . . · . · . 1590

Leningrad · . 12340

Tils. 90542 3'70423 164788

Det skotske sildefiske.

Opfisket (crans) Saltet (tdr.) til 30/9 til 30/9

Utført (tdr.) til 31/10

1924. . . .. . . .. 1 229 709 1 208 796 1923 ... 881 120 777937

1191 720 791 713

Efter den sidste opgave fra »fishery Board for Scotland« hitsættes følgende:

Utført september 1924 ... · 237751 tdr.

oktober 1924. . . .. 15696 -

" oktober 1923 . . . .. 60 177 -

Beholdningene utgjorde ved utgangen av oktober kun 11 049 tdr.

Eksportmængdene for oktober 1924 skrivet sig hovedsagelig fra Glasgow, Peterhead og Wick og den største eksport gik til følgende land:

1924 1923

U. S. A ... lf 6630 tdr.

Kanada ... .

Tyskland .. , ... c • • • • • • • • • 4598 Danzig ... . 1 328 - finland ... . 1 286 -

1 785 England ... .

Det kanadiske torskefiske.

Opfisket kg. Tilvirket kg.

indtil 30/9 indtil 30/e

82226000 18951 000 76201 000 18905000

Utført kg.

indtil 3113

6364000

Uopgit

(4)

524 - - - -F S K E T S ----~---~---~"-~ G A N O ---"---~-"._"~---17 desember 1924

Det nyjundlandske torskefiske.

Opfisket kg. Tilvirket kg. Utført kg.

indtil 1/10 1924 illdtil 30/0 1921

1924 ..

1923 ..

50000000 65000000

38798500 39295950

Utførselen av kliprfisk fra St. ]ohn's efter »Nyfund- land Trade Review«:

Portugal .. .. .. "

Spanien " .. ..

ltalien .. .. .. ..

l~ritisk Vest-rndien ..

Bl'as,ilien .. .. ..

i<allada . . . . England ..

U. S. A . . . Andre land

192-1 J\g.

304800 4243450 3207150 32506:S0 911 600 39000 N3G 250 955500 176750 Ialt 14125150

Det islandske torskefiske.

1923 kg.

84250 4457500 4122400 1 595600 673950 750 798 GOO 201300 1421900 ; 13356250

Tilvirket

til kg.

Utført kg.

illåtiJ 3°/11 1924

1924 1923

31/10 43970000

31h2 26 252 500

39 142300 37646000 Generalkonsulatet, Reykjavik, beretter 3/12: I sidste halvdel av november maaned er utført fra Island 1370 tons klipfisk for hvilket kvantum bestemmelsesstedene er opgit som følger:

Bilbao . . . . Barcelona ..

Tarragona . Valencia

Barcelona eller Tarragona . Spanien . . . .

Oenua ..

Neapel ..

Leith ..

Bergen ..

500 tons 221 »

80 » 292 » 24 » 63 » 145 » 10 » 23 » 12 »

1370 tons

Herav stammet 775 tons fra Reykjavik og denne fiskemængde fordelte sig med hensyn til bestemmelses- steder og fiskesorter saaledes:

Bilbao: Storfisk ..

Barcelona . . . .

Storfisk .. .. .. .. .. .. " .. .. .. 64 Labradorfisk.. .. .. .. " .. .. .. .. 2 Valencia: Labradorfisk

Oenua: Labradorfisk .. .. .. .. ..

500 tons 66 »

44 » 129 »

Leith . . . . " . . . . Storfisk

Smaafisk .. ..

Lange . . . " " " ..

Sei . . . " ..

Labradorfisk .. ..

Bergen: Sei.. .. ..

Den skotske vintersild.

3 2 1 12 6

24 tOllS

12 » 775 tons

Vil ikke de kontinentale kjøpere ha den saltede vare?

Hølge det sidst ankomne nr. av »Fishing News«

skal importører, kjøpere og fordelere i Danzig og maaske i flere tyske havner være kommet overens om ikke at kjøpe eller konsignere sk'0tsk vintersaltet vare. Det for- tælles at i et møte i Danzig's sildeimportørers forening blev der vedtat en resolution herom. Tyske kjøpere skal ogsaa ha medvirket til dette skridt. Ifølge »fishing News« er begrundelsen den at de kontinentale kjøpere hadde saa store tap paa den skotske vintersild forrige

sæsong. ,

Bladet sætter det indtrufne i forbindelse med det rike engelske fiske og store saltsildproduktion og skriver følgende:

»Stillingen er i korthet den at 600000 tdr. engelsk slld alerede er s'0lgt til f 2 til f 3 pr. td. Tilbake er 1600.00 tdr. paa tilvirkernes haand, plus noget saa som 30000 tdr. hos eif. handlere. Da pris.en naadde t '3 pr. td. for 14 dage siden ophørte de kontinentale kjøp.

Prisen 'er siden faldt til' 54 sh. pr. td. Endog til den pris er der ingen omsætning«.

I bladet diskuteres utveier ut av den foreliggende situation. Det antydes fra forskjellige hold at en stor fersksildeksport vil være av betydning.

Hjemmefisket l Nord-Rusland.

Konsul Einar Anvik, Archangelsk, har indsendt nedenstaaende oversætteise fra archangelskavisen »Vol- na« for 27 november 1924 ang. forholdsregler til fremme av ovennævnte fiske:

»Vort nordlige hjemmefiskeri har en stor økono- misk betydning for Nord-Ruslands befolkning. Før krigen gav fiskeriet os noget over 1 mill. pud., hvilket kvantum i sin heIlhet faldt paa vort hjemmefiskeri, idet vort trawlerfiskeri endnu befandt sig i sit begyndelses- stadium og var for ubetydelig til at kunne øve nogen virkning paa Nord-Ruslands økonomi.

For nærværende utvikles trawlerfisket mere og mere, men denne omstændighet kan dog ikke være en grund for at vi skal lukke øinene for betydningen av vort hjemmefiskeri og undlate at foreta en bel række uopholdelige forholdsregler for denne næringsveis ut- vikling.

(5)

17 desember 1924 f

S K E T S

- - - -- - - - -- - - --~-~--~----~-~ - - -

Hvilken økonomisk betydning for Nord-Rusland denne næringsvei har, kan vi se av følgende eksempel:

fangsten kan for nærværende trygt anslaaes til l mill.

pud; av dette kvantum falder 400000 pud paa trawler- fisket, mens ·de resterende 600000 udelukkende falder paahjemmetisket. 60 pet. falder altsaa paa denne næringsvei og hjemmefisket har saaledes dominerende betydning.

Under den imperialistiske krig og borgerkrigen har bjemmefiskerne ikke kunnet forsyne sig med nye fiske- redskaper og har maattet benytte sig av de før krigen ei ler i dens begyndelse anskaffede redskaper.

Alt dette har medført at fiskernes redskaper i enkelte distrikter var blit saa uts1itte at fiskerne har maattet gaa over til andre beskjæftigelser og gi avkald paa at drive fiske.

For nærværende er anskaffelsen av nye fiskeredska- per paa grund av dyrtiden forbundet med store utgifter.

f~igtignok har prisen paa fisk iaar steget sterkt i forhold til de tidligere priser og er naadd op til før- krigsnivaaet, men sammenlignet med prisene paa red- skaper har disse steget til b'enimot det dobbelte mot før krigen.

Hvis man faar et tilfredsstillende fiske iaar vil de mere veltsaaende fiskere bli istand til med egne kræfter at fornye fiskeredskapene, men størstedelen av dem vil

o A N O

525

ikke kunne gjøre det hvis de ikke faar hjælp utenfra, og de vil bli nødsaget til at opgi fiskeriet, hvilket ikke ligger

; Nord-Ruslands interesser.

for at hjælpe ·fiskerne og styrke deres økonomiske stilling og dermed selve næringsveien er det nødvendig

at gjennemføre følgende forholdsregler:

1. Vare stats- og kooperativ-orgenisationer som al'bei- der i fisk maa vise hjemmefiskerne al mulig hjælp ved for regning av næste aars fangst at stille kredit i form av fiskeredskaper og proviant.

'2. Det er nødvendig ved de nordlige landbruksbanker at oprette et specielt fond for kreditering av fiskere.

Dette fond kan delvis oprettes av fiskerne selv gjen- nem deres kooperationer og fangstlag.

Da der for nærværende betales en bestemt avgift for tilladeIsen til at drive fiske i havstrækninger der er av betydning for staten, og da halvparten av denne avgift gaar ind i det samlede statsbudget er det nødvendig at erholde centralmyndighetenes til- ladeise til at dette beløp forblir paa stedet og indgaar i dette fond.

3. Gi tilladeIse til toldfri indførsel av fiskeredskaper tor den stedlige fiskerbefolkning.

Ved at gjennemføre de nævnte forholdsregler vil vi vise hjemmefiskerne en stor hjælp og dermed ogsaa bidrage til utviklingen av hjemmefisket i Nord-Rusland«.

Den nye irysemetodee

Prest-Air metoden.

Av den i dagspressen nylig omtalte nye frysemetode skal vi paa grundlag av de oplysninger, som er for haanden, gi en nærmere beskrivelse.

Metoden gaar ut paa at anvende kulsyre i fast lorm til frysning og avkjøling. Kulsyre (C02) gaar naar den under en bestemt temperatur uisættes for et sterkt tryk, over i flytende form. Saadan flytende kulsyre finder anvendelse paa forskjellige omraader. Naar flytende kulsyre strømmer ut av den beholder, den opbevares paa, gaar den over i fast form, til sne, saaledes i de almindelig kjendte kjølemaskiner. Det selskap -- Th2 Prest-Air Corporation, New York og Montreal - som har lanceret planen, har aDbeidet med at fremstille billig kulsyre, gjøre denne flytende paa en billig maate og gjøre solid is eller kulsyre i fast form av derne. Selska- ret hævder at dette er lykkedes og saaledes at den nye is kan konkurrere med vandis.

Den nye is, kulsyre i fast form, fordamper ved ca.

--- SO° C. Den er omtrent dobbelt saa tung som vandis, og binder omtrent dcbbelt saa meget varme ved for- dampningen som is ved smeltningen. Idet den '!OrdaTnper fyldes rummet med kulsyregas, hvorunder en vare kan fryses eller holdes avkjølet efter behag. Den faste kul-

syre opbevares paa beholdere og fordampningen og dermed temperaturen reguleres ved at aapningen gjøres større eller mindre.

foruten at virke avkjølende skal gassen angivelig ha en række heldige virkninger som sterilisator.

Av ovenstaaende beskrivelse kan resumeres følgende angivelige fordele ved metoden: Der kan fremstilles en is, som ikke smelter til vand, men gaar over i gasform, gir en tør kulde, binder henimot dobbelt saa meget varme som is og tar mellem en halvdel og to tredjedel av isens plads. Hvis mantænker sig den faste kulsyre som en hændig salgsartikkel, transportabel kulde, turde der aapne sig store muligheter paa alle omraader, hvor avkjøling kræves. Virkningen av avstande skulde for- saavidt fersk fisk angaar i høi grad bli. bortelimineret.

Selskapet skal ha gjort to forsøk med ferskfisk, hvorunder repræsentanter for videnskapen, den kana-

diske fiskeriadminishafion og pressen var tilstede. En vogn med ,ca. 20000 lbs. fisk blev 12 mai oplastet i Halifax og vognen var lukket til den 21 mai blev aapnet i Montreal. N agen fisk var 13 dager gammel og al fisk fandtes at være i den aller bed ste orden. I hver av vognens 4 hjørner blev placeret en beholder med en

(6)

526 F I S K E T S

o

A N O 17 desember 1924

kulsyreblok, hver beholder ,ca. 70" høi og 12" i diameter.

Hter blok veiet 212 lbs. Den temperatur man var blit enig o.m, var 33° ov,er zero (omtrent 0° C.). Vognen var hele tiden under kontrol av deltagerne i forsøket, som fulgte transporten.

Redaktøren av »The Canadian Fisherman« skriver i en artikkel med overskrift »Revolution paa avkjølingens omraade«. »1 "iøpet av mai maaned har The Canadian Fisheries Association i samarbeide med fiskerideparte- mentet i Ottawa ved praktiske forsøk, hjulpet til at gjøre industrien opmerksom paa en ny kjølemetode som gir løfte om at ville revolutionære ikke blot behandlingen av fisk, men ved alle næringsmidler som nu kræver avkjøling.

Skriveren var personlig interessert i at organisere forsøksforsendelsen av fisk under den nye metode, og saa til ,fiskens ~ordeling blandt de handlende i Montreal.

Efter egen iagttagel:se og efter utsagn av dem som tok sig av fisken 'forretningsmæssig, i fo.rbindelse med utta- lelser fra saadanne autoriteter som dr. A. G. Huntsman fra den Kanadiske Biologiske Station, er vi overbevist om. at kuldioksyd med .fordel kan anvendes ved avkjøling av fisk. Den har talrike fordele. Det er mulig at regulere temperaturen. Det kan bemerkes at den første forsøks- vogn som gik fra Halifax til Montreal blev holdt tilbake 'paa jernbanestationen, saaledes at der gik 6 dage fra vognen blev lastet til den blev losset i Montreal. Hele denne tid varierte temperaturen blot 11/

2

° F. tiltrods for . at temperaturen utenfor varierte saameget som 40°.

Videre er kuldioksyd en sterilisator. Den ødelægger, saa antages det,mindst 50 pd. av de baMerier som i almin- delig:het angriper kjøt av fisk saasnart den er død, og som vandis ikke øver nogen indvirkning paa.

Indførselen av det nye system for avkjøling skulde bety ,en stor besparelse i transportomko.stninger, efter- som det antages at gjennemsnitlig ca. 10000 lbs. vandis utkræves Ifor at ho.lde 20000 lvs. fersk fisk i god tilstand.

Bruken av CO2 skulde medføre besparelse av vogn- rum, og der er grund til at tro at indførelsen av den skulde lede til en revision nedad av fragtsatsene i kom- pensation for tilveksten i en vogns kapacitet.

The Prest-Air Corporation, New Vork, som har lanceret det nye loretag-ende, blir git enhver understøt- telse av The Canadian Fisheries Association paa grund av at de s'Om har undersøkt og set CO/s muligheter er av den overhevisning, at »vi vilde forsømme vor pligt hvis vi undlot at gjøre fonholdet kjendt for indusfrien«.

I en meddelelse av 10 september fra Financial News Bureau of Canada heter det, at ,et av de vigtigste frem- skridt paa kjøleteknikkens omraade som hittil er gjo.rt, er indvarslet av The Prest-Air Corporation, og er gjort kjendt idag.

»Som et resultat av talrike forsøk er det faktum fast- slaat at CO2 kan ,fremstilles mekanisk til en pris som vil

--- tillate bruken av selskapets patenter paa CO~-sne eller CO2-is til avkjøling i konkurrance med vandis«.

Prest-Air Corporatio.ns's repræsentant for Skandi- navien er skibsreder Olaf 0rvig, Bergen, som over nytaar vilfaa ihitsendt beholdere med CO2-is, hvormed der vil bli eksperimenter,et i samarbeide med den norske 1iskeri- administration.

Skulde resultatet bli som selskapet lover, og det kan producere isen .j Norge til priser som forutsagt, saa vil der under overveielsene for at anvise de bedste metoder for vor Iferskfisktransport og lagring, tas det nødvendige hensyn til den nye faktor.

Generalkonsulatet, Montreal, har indsendt følgende meddelelse av 7/11:

Der er i Kanada nylig blit dannet et kompani under navn av The Canadian Prest-Air, Limited, med hoved- kontor i Montreal. Selskapets formaal er at tilvirke saakaldt Prest-Air ice til benyttelse i kjølerum. Man vil oprette fabrikker i alle de større kanadiske byer og man venter at bli færdig f'Or tilvirkning i slutten av januar 1925. Fabrikken i Montreal vil til en begyndelse tilvirke 50 0'00 pund om dagen, der vil bli solgt dels til Canadian Natio.nal Rai1ways og Canadian Pacific Railways samt til lokale forbrukere.

nen is, som tilvirkes gjennem den nye proces, er en vare av usedvanlig sterk kuldegrad, meget koldere end almindelig is av vand og adskillig tættere. Isen placeres ikjølerummet og I~ordamper og skaper deri- gjennem en saa kold temperatur i kjølerummet, at denne temperatur i sig selv er aven tilstrækkelig kuldegrad til at bevare fødevarer. Talrike prøver er allerede blit gjort m ed godt resultat.

Saavidt generalko.nsulatet bekjendt er agenturet for Norge allerede blit overdraget til en norsk skibsreder.

Saafremt patentet holder hvad det lover, vil det antagelig bli av stor interesse for vo.r skihsfart s.amt specielt for vore eksportører av fisk.

Polsk told paa kryddersild.

Av legaUonen, \Varszawa, 2 desbr. 1924.

Legatio.n~n undlater ikke at meddele} at den paa foranledning aven norsk forretningsmand, der for kort tid siden opholdt sig i Warszawa, gjennem det polske Utenriksministerium har bragt paa det rene, at krydder- sild fortoldes e1ter toldtadffens position nr. 37, p. 2 a og b, d. v. s. en told pr. 100 kg. av 250 zl. i hermetisk pakning og 170 zL i almindelig, inkl. vegten av den umiddelbare pakning.

Bergens fersksild- og ferskfiskeksportørers forening blev dannet 9 des. 1924. Som formand valgtes Marius Prestvold j

firmaet Bentsen og Wige. I foreningen kan optas medlem- , mer fra Bergen og omegn.

(7)

17 desember 1924 f I S , K E T S

o A N O

527

Fiskemarkedet indenlands.

Nedenstaaende prisnoteringer angaar indenbys handel mellem kjøbmænd for varer leveret fra lager paa almindelige betalingsvilkaar, netto kontant. for Bergens vedk. er noteringene uttryk for hvad der ansees som markedspris, mens noteringene for Aalesunds og

Kristiansunds vedk. gjælder priser, hvortil omsæfning har fundet sted.

Bergen.

Tran:

Uklaret damptran, nordlands ... . - " - finmarks ... . Do. seidamptran ... . Prima koldklaret damptran ... . Raa medicin, Nordlands uklaret. ~ ... . Blank do. d o . . . . . .. . ..

Blank industriel ... . Brunblank mediein, nordlands ... . do. industriel ... . Bruntran ... . Pressetran, bundklar ... . Sildolje, brunblank ... .

Rundf isk:

Fyldig vestre, hollænder ... . Samfængt, (Italiener) ... . Høstrundfisk ... . U sorteret finmarks over 200 gr ... . Finmarks, 200-400 gr ... . do. 400-600 ... .

do. over 600 Titling:

Finmarks, 100-200 gr. ~ ... . Hollænder ... . Bremer ... .

Rotskjær:

Zartfisk ... . V ækkerfisk ... . Høkkerfisk ... . Danskfisk ... .

Sei:

Prima storsei do. middelssei Afrikasei

do.

Smaasei

Brosmer:

50/60 ... . 40/50 ... . 50/60 ... . 40/50 ... . 30/40 ... ..

Flekket ... . Rund ... .

Hyser:

Samf. vaarhyse Almindelig do.

Afrika høsthyse do. hyse

40/50 ... ..

30/40 ... . 40/50 ... . 30/40 ... . Klipfisk:

1 ste sort, Lofots ... . Finmarks ... . Fetsild:

Skjæresild, eksportpakket ... : . Garnsild, fiskepakket ... .

10/12 12/12

Kr. Kr.

155.00 155.00 pr. tønde 150.00 150.00

125.00 125.00

1.65 1.65 pr. kilo 130.00 130.00 pr. tønde

1.12 1.12 pr. kg.

1.07 1.07 1.07 1.07 1.02 1.02 0.90 0.90 1.00 1.00 0.87 0.87

44.00 44.00 pr. vegt 32.50 32.50

30.00 32.50 32.50 33.00 33.00 33.00 33.00 33.00 33.00

32.00 32.00 33.00 33.00 32.00 32.00

32.00 32.00 34.00 34.00 32.50 33.00 28.00 28.00

28.50 28.50 27.00 27.50 28.50 28.50 27.00 27.50 26.00 26.00

33.00 33.00 30.00 30.00

29.00 29.00 29.00 29.00 29.00 29.00 29.00 29.00

34.00 34.00 33.00 31.00

0.32 1.00

0.32 pr. kg.

1.00

1°112 12/12

Kr. Kr.

Storsild:

Eksportpakket pr. 110 kg ... 31.00 30.00 pr. tønde Islandssild ... 0.90 0.90 pr. kg.

Vaarsild:

Exportpakket pr. 110 kg ... 28.00 28.00 pr. tønde

Aalesund.

28/11 5112

Kr. Kr.

Tran: Uklaret damptran, Søndmørs

eller Nordlands ... 155.00 155.00 ~ .. r. tønde Do. Finmarks ... 150.00 150.00

Koldklaret damptran ... 175.00 175.00 aruntran ... 0.93 0.90 '~.92

Klipiisk:

Søndmørsk ...

t

33/34

Lofots ... j32.00/33.00 pr. vegt Finmarks ... 31.50/32.50 3200/33.00 Længe... ... 30/31 31.00/32.00 Brosme . . . 24.00 24/25

S i l d:

Storsild, eksportpakket 110 kg. ... 30/32 30.00/32.00 Islandssild ... 0.90/0.92 0.90/0.92

Kristiansund N.

5112 12/12

Kr. Kr.

Tr an:

pr. td.

pr. kg.

Uklaret damptran ... 153/155 153/155.00 pr. td.

Blank medicintran ... 1.10/115 1.10/1.15 pr. kg.

Brunblank . . . .. 0.90/0.95 0.90/0.95 Bruntran . . . .. 0.90/0.92 0.90/0.92

Rogn:

'Samf. (stavfyldt tønde) ... . Tørfisk:

Prima storsei 50/60 cm. . ... ' .. } SSekufnda ;, 50/60 " ... 1.15

am. middels 40/50 " ... ; .... .-

" Smaasei 20/40 " ... .

1.15

Klipfisk:

Nordmørs og Lofots ... . 34/35.00 35.00 Finmarks ... . 32/33.00 34.50 Længe : {Blanklænge ... ' .. .

Blaalænge ... .

29.00 29/30.00 27.00 27.00 Brosme ... . 23/23.50 23/23.50 Sei ... . 19.00 19.00

S i Id:

pr. vegt

Sto r s i l d, eksportpakket pr. 110 kg. 31/32.00 31/32.00 pr. tct.

1) Uten omsætning.

(8)

528 F S K E T S G A N G 17 desember lY24

---~---

Fiskemarkedet utenlands.

P ris e n a angaar omsætning fra utenlandsk importør til grossist og detaljist.

K l i p fis k p ris en a noteres i Spanien i pesetas (ptas.) pr. kvintal (kv.). Kvintalen har forskjellig vegtindhold paa de forskjellige spanske markeder. Den er i Bilbao, Vigo, Santander, Kartagena og Malaga = 50 kg" i Barcelona og Taragona = 40 kg. I Portugal noteres prisen i escud?s (~SC.)

pr .. kvintal = 60 kg. Paa de oversjøiske markeder angIs prlsen pr. kasse (ks.). I Havana noteres prisen i kubanske dollars ($) pr. kasse = 45 kg., i Buenos Aires i pesos pr. kasse = 45 kg. og i Rio de Janeiro i milreis pr. kasse = 58 kg.

K l i P fis k. og tør li s k p r i 8 ene i Italien noteres i lira pr. 100 kg.

Klipfisk og tørfisk.

Bilbao:

Generalkonsulatet, Bilbao, beretter 10/12: Nye tilførsler 10 000 kvintaler islandsk. Beholdninger 10-11 000 norsk, 35-40000 islandsk. Priser norsk 119-113 (kr. 2.19-2,08 pr. kg.), islandsk 110-120 ptas. Kurs: l ::E = ptas. 33.71, 100 francs = ptas. 38.60.

Buenos Aires:

Legationen, Buenos Aires, beretter 10/12: Klipfisktilfør3el siden 20 november 16700 kasser. Beholdning 30000 kasser.

Pris norsk 40 papirpesos kassen

a

45 kilo fra importør til grossist. Kurs _45 pence pr. guldpeso. Efterspørselen efter klipfisk norm/:l1.

Lissabon:

LegaUonen, Lissabon, bereUer 10/12: Import skotsk 20 ton. Beholdning norsk 200 ton, nyfundlandsk 100, skotsk 10. Priser norsk 420 esc. (kr. 2.1 6 pr. kg.), nyfundlandsk 380, skotsk 360. Kurs 100.

Oporto:

Legationen Lissabon, bereUer 10/12: Import skotsk l~

ton, 'tysk 156. Beholdning norsk 60, nyfundlandsk 234, skotsk 20, tysk 80. Priser norsk stOl' 400 esc. (kr. 2.06 pr.

kg.), middøls 380 (kr. 1.95 pr. kg.), smaafalden 340 (kr. 1.76 pl'. kg.), nyfundlandsk stor 460-480, middels smaa 360-440, tysk prima 310, sekunda 250

Fersk fisk og sild.

llamburg:

Fiskeriagenten beretter 12/12: Til A Hona fiskemarked (H. Koser) ankom fra Aalesund via Kristiania og Trålle- borg ca. 800 pund hyse, formodentlig den forste, s,to1'1'e fersk- iisksendelse med Raumabanen til Tyskland. Varen ankom i udmerket stand og opnaadde Nf. 0.67 for stor,M. 0.48--0,rm for middels og M. 0.31-0.35 pr. 'Pund for smaa.

Videre ankom med rutebaaten fra Kristiansand ca. 100 pund pigval' og sletvar og ca. 3GO pund blandet aa1, som i aukt:ionen opnaadde:

Pigvar, stor ., . M 1.42 pr. pund (kr. 4.-1G pr. kg.)

middels lAD (

" 4.40 -:>-)

Sletvar ... 0.8el- -

" - - (

" :~.G3 -:)-)

"

Aal ...

" 1,00--1.31 - -

" - ( 3.14-4.11 --)-) Videre sendeiser av fersk fis1\: til det tyske marked maa fraraades før jul og bør først anlwmme hertil over nytaar, da man i Tyskland i juletiden :,;pisel' hovedsagelig rel'Hk- vaudsfisk.

De tyske ferskfiskpriser notera.s mark (M) pr. pund = % kg.

Fe r s k sild p r is a. n a. notera.s pr. kassa. = 85-100 kg.

Prisen paa indført saltsild til det tyske marked noteres

101' tiden i vedk. utførselslands mynt.

Pristallene i parantes angir den ved Fiskeridirektørel1s kontor foretatte omregning til norsk mynt O'g vegt i øre pr.

nor s k e n het (kg., tdr. m. v.) efter valutakursene paa den dag, som prisene antas at gjælde for. Denna. dag er i almindelighet den, hvortil beholdningsopgavene refererer.

Paa grund av de ustabile værdiforhold. mellem de forskjellige landes penger maa disse tal kun opfatles som et i forskjellig grad efter oIDstændighetene O' m tre n t l i g uttrykk for ,d(Oi faktiske priser.

I ukens løp ankom til Altona fiskemarked 7 dampere Ira Lowestoft og Gt. Yarmouth med 10910 kasser og 421~~

tOllS ]os sild.

Desuten ankom fra Skotland dels med direkte baat

00" dels med ruteskibene 543 kasser og 64 tons løs sild.

P:'isene for engelsk sUd var fra 30 til 33 pf. pundet.

Wesermunde:

Feskeriagenten beretter 12/12: I uken fra 4 til 11 d.s.

ankom til Wesermiinde fiskemarked 45 trawlere med til- sammen l 783 200 pund fersk fisk. Derav 16 fra Nordsjøen med 280400 pund, gjennemsnitlig ca. 17500 pund, 11 fra Island med 626 000 pund, gjennemsnitlig ca. 56 900 pund, 4 fra Ishavet (ved Nordkarp) med 579700 pund og 14 fra østersjøen med 297 100 pund, gjennemsnitlig ca. 21 200 pund.

Tilførslene var mindre end i den foregaaende uke og efterspørselen var som vanlig paa denne Hd avtagende, hvorfor prisene var litt lavere.

Fra England ankom l damper med 120000 pund fersk sild.

Auktionsprisene var:

Hyse I ..

» Il ..

Torsk I ..

» Il ..

Sei

RødspæUer I ..

Pigvar I Kveite

Hamburg:

Hummer.

M. 0.34-0.96 pl'. pund

» 0.16-0.65

» 0.13-0.45

» 0.09-0.30

» 0.13-0.36

» 0.26-0.90

» l.10-1.59

» 0.76-1.20

Fiskeriagenten beretter 12/12: Med ruteskibene ankom fra Norge 1() kasser levende hummer og ca. ;)00 pund med jernbanen fra Danmark.

Prisen var litt høie re og der blev beltalt M. 7'.30 pr. pund f01'toldet.

l guldmal'k er idag = kr. 1.57.

Rogn.

Nord-Spanien:

Generalkonsulatet, Bilbao, beretter 10/12: Daarlig fiske langs hele nordkysten. Ubetydelig rognomsætning. Priser uforandret 1 m. Nye rogntilførsler 500 tønder.

Hermetik.

Triest:

Konsulatet, 'friest, beretter at i november maaned blev

pJ3. den derværende varehors følgende prise]' notert for sardiner:

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

I slrøytenes vanlige årspuss, delvis griinnet agnmangel og vanskelige transport- og avsetningsforhold, som skyldes manglende kjøleromsbåter. Det har forekommet en

Opsynschefen, lVIaaløy, beretter 1/4: Tors.kefisket Sogn og F.iordane de sidste dage hindret av storm, trækning av flere llætten; garn igaar, men ubetydelig fisk,

Exportpakket pr. Tran: Uklaret damptran, Søndmørs eller Nordlands ... Koldklaret damptran ... Klipfisk og tørfisk. norsk rund- fisk, næsten udelukkende prima

I Sør - Trøndelag v.ar der ogsaa adskillig sildefiske i sidste uke, men fremdeles litet 'fetsild til handelsvare.. I Møre fylke ifiskes fremdeles bra av

fet s i l cl fis k e t var i sidste uke ganske godt enkelte steder i Sør-Trøndelag, hvor der er forholdsvis bra med sild av de størrefetsildmerker tilstede,

sig iaar sammenlignet med ifjor saa- men der fiskede's ganske bra enkelte aar. Til hjemmeforbruk For en stor del har det ringe skrei- maal notsild. dette fiske

Kristiansand: Ogsaa denne uke har fisket været meget smaat grundet storm, dog har fisket været meget bedre de sidste dage saa man har ningerne er smaa og

Det daarlige fangstutbytte iaar maa for endel tilskrives det daarlige veir, som i flere uker hindret fisket, men det har ogsaa for en stor del sin grund i,