NORSK TIDSSKRIFf FOR rvllSJON4/2005 229
Br0dsmuler og Jesu legeme 1 en bymenighed
MARIA
LE~SCHAt v:ere kirke i en urban sanunenh:eng blandt marginaliserede
Urbaniseringen er vor tids storste folkevandring. Fra 2001 bar mere end 50% af verdens befolkning i byer. Andelen af fattige, sam lever i en urban konrekst, er en voksende gruppe. Man anshir at fattige, sam lever i byer, udgor 20% af verdens befolk- ning.' Fattige i en urban sammenha:ng er ofte passive tilskuere til samfundet samtidig med, at de bliver kontrolleret af samfundet.
Derfor handler fattigdom i en by ikke sa meget am manglende adgang til mad, sam det handler am manglende adgang til magt og muligheder for at a:ndre ens egen situation.' Kan en menighed i byen bemyndige marginaliserede fremfor kun at udove velgo- renhedsarbejde, sa ikke ogsa kirken fratager mennesker deres mulighed for at p,ivirke deres eget liv! En kirke i en urban sammenha:ng st,ir overfor andre udfordringer end den traditio- nelle kirke pa landet. Det at va:re kirke i byen udfordrer derfor diakonia og koinonia pa nye omrader. Et casestudie fra Los Ange- les, hvor jeg opholdt mig i 2004, mens jeg skrev min teologiske specialafhandling, kan va:re med til at kaste Iys over netop disse to; tjenesten og fa:lIesskabet i en urban sammenha:ng blandt fat- tige.
230 NOHSK TJDSSKIUFT FOR MIS./ON 4/2005
To menigheder i Los Angeles og deres forstaelse af fattigdom
I Los Angeles arbejder to menigheder blandt de hjeml0se i deres mermilj0. Den ene hedder Lake Avenue Church (LAC) og Jigger i Pasadena, den anden hedder Central City Community Church of the Nazarene (CCCCN) og ligger i centrum. LAC er en menighed, hvis medlemmer hovedsageligt kommer fra mlddelklassen. Den har i mange ar mest fokuseret pa evangelisering og lindrlng af social n0d i den 3. verden gennem udsendte mlssiona:rer. Men de senesle ar er man gaet i gang med et arbejde reller mod hjeml0- se, som opholder slg i klrkens nabolag. Man blev opma:rksom pa, at husejere I omradet omkring kirken har tvunger familier og enkeltpersoner pa gaden ved at 0ge huslejen uforholdsma:ssigt meget over kOI1 tid. En diakon er blevet ansar, og en villa bruges som base for uddeling af mad og t0j og til at rilbyde gratis sllnd- hedspleje. Dog 0nsker diakonen at beva:ge sig videre fra ''L,dde- lingsstadiet" til at tilbyde boliger til lav pris. Diakonen arbejder ogsa overfor bystyret for at lovene, som ivaretager ejerens rettig- heder mere end lejetagerens, ma blive a:ndret. Fra 0verste hold er kirken endnll ikke gaet med pa 0nsket om at arbejde for at a:ndre de uretfa:rdige strukturer i Pasadena. I LAC Ia:ggs der vaogt pa he1- Iigg0relse i forkyndelsen, men her specielr rettet mod de rige og deres ansvar for at fOlvalre skabelsesgoderne pa en Imide, s,i aile har nok og I forhold til ar behandle ansatte pa arbejdspladsen ret- fa:rdigt.
I CCCCN besrar menlgheden af 75% hjem10se. CCCCN ligger I downtown Los Angeles I et omritde med 10.000 hjeml0se. Motto- et her er "hand up Instead of hand our". Man 0nsker at myndlg- g0re istedet for at lade de fattige sta i en modtagerposlrlon, man deler derfor ikke noget ud. I sredet arbejder man relationelt og fors0ger gennem vejledning at fa mennesker ud af fattigdonllnen.
Den relationelle arbejdsform giver sig blandt andet til udslag i at 40 hjeml0se b0rn, som er knyttet til CCCCN, har en mentor hver imenigheden. Der er ogsa grupper for voksne, hvor man sanUllen arbejder for at komme ud af misbrug af forskellig art. En gang om ugen er der karaoke pa iniriatlv fra de hjeml0se selv. Disse afte- ner udg0r kirkens st0rste konraktflade I na:nnilj0et i forhold til at invitere nye mennesker, som bor pa gaden, Ind i menigheds- og gudsrjenesrefa:llesskabet. I CCCCN laogger man ogsa va:gt pa hel-
NOJ{SK TIDSSKJ{lFr FOJ{ rvllSJON 4/2005 231
Iiggorelse i forkyndelsen, men her er det indiviclets synd, sam fremh<eves i stedet for strukturel synd. I pr<edikenen farmanes der afte am at sta imad fristelserne p,i gaden. Individet er ansvarlig for sit eget liv. Samtidig pr<edikes der, at Gud ser menneskets nod ag k<emper sammen med det mod de destruktive kr<efter.
Arsager til fattigdom
Farhaldet mellem sacialisme og kapitalisme er den typiske sp<en- ding, n,ir grunden til faltigdam belyses. Dette er agsa tilf<eldet i diskussianen mellem amerikanske forskere. De kan deles ind i tre lejrer. Den forste retning mener, at fattige selv er skyld i deres noel. Dette syn finder vi hasC. Murray. I sin bog, Loosing Ground, kritiserer han velf<erdssystemel for at gore mennesker til passive tilskuere i samfundet. Murray taler varmt for "det selvst<endige inclivid", sam" apererer indenfor en fri markedsokonami. Rege- ringens apgave er at tr<ekke sig tilbage, men samtidig pr<emiere de sam, ved egen insats, harvist sig fartjent til samfundets gader.5
L. B. Schorr repr<esenterer et andet syn. Han svarede pa Murrays udfald ag siger, at nagle mennesker er fodt med darlige acids, men regeringens apgave er at lave tiltag, sa mennesker kan udnytte deres patentiale pa trods af deres darlige foruds<etninger ag dermed blive kampetente samfundsbargere.' Den treclje ret- ning, sam F. F. Piven st,ir for, mener at det socia Ie, palitiske ag okanamiske system er skyld i fattigdammen. Fattige er afre for et uretf<erdigt system, de ma rejse sig og kr<eve clet, de har krav p,i.' Man kan agsa sige, at Murray peger pa indiviet sam arsagen til fattigdammen, mens Piven peger pa strukturene. Schorrs syn kan placeres et sted i mellem disse to. CCCCNs v<egt pa individet er i trad med Murrays tead am, at mennesket selver ansvarligt, mens LACs tankegang passer beelr'e med Pivens udsagn am, at de fatti- ge er ofre for uretf<erdige samfundsstrukturer.
Befrielsesteologernes indfaldsvinkel
Befielsestealagerne har med udgangspunkt i fattige basismenig- heder i Latinamerika kritiseret den etablerede kirke for at l<egge v<egt pa individets synd ag dermed lukke ojnene for uretf<erclige strukturer i samfllndet. Ved udellikkende at pege pa individels skyld mener de, at den etablerede kirke er skyld i, at retf<erdig- hed ikke sker fyldest, ag status quo aprethaldes. Befrielsesteala-
232 NOll"iKTID~KHlFT Fon MISJON 4/2005
gerne har derfor lanceret f01gende indfaldvinkel: Praksis - teori - ny pmksis. Det gar ud pa at 1)observere enPI~lksis,2) se p{1 hvil- ke sider af det kristne budskab, som aktuliseres i den p{lga:ldende situation ved kritisk at reflektere over praksis i Iyset af Cuds ard og 3) overveje hvilke konsekvenser det far for en ny praksis.' Dia- lektikken mellem praksis og teologi bliver her vigtig. Bibelen selv er kontekstuel ved, at Jesus loci sig inkarnere ind i historien pa et bestemt sted i en bestemt tid. Cud handler i historien. Han sa Israels folk, h01te deres klage og befriede dem fra undertlykker- ne. Cud kan ikke forn<egte sig selv og ka:mper derfor ogsa pa den marginaliseredes side i dag.
Det er interessant, at rollerne er byttet om i dette casestudy i forhold til befrielsesteologernes udsagn. De mener, at de fattige basismenigheder har forstaet, at det er strukturel synd, som er skyld i fattig~om, mens de etablerede og rige kirker er skyld i sta- tus quo ved at fokusere pa individets synd. Idette tilf<elde er det den fattige kirke i downtown, som peger p,i individets synd, mens den rige menighed i Pasadena har en tendens til at pege p,i struk- ture! synd som grunden til fattigdom.
Diakonien i en bymenighed star overfor nye udfordringer i for- holdet til de fattige. Man kan maske sige, at bag samfundsfor- skernes og befrielsesteologernes teser ligger sp0rgsmalet; er det de fattige selv, som har syndet, eller er de blevet syndet i mod' Maske kan man t<enke begge disse muligheder samtidig. Maske er det ikke enten den individuelle eller den strukturelle synd, som er skyld i at mennesker er fattige i byen. Pa grund af syndefaldet beh0ver hele skabelsen oprejsning og nyskabelse. Der hvor men- nesker er, findes n0den som en mulighed, og det gode kan sla om til det onde pga. destruktive kr<efter, som har raderum. Der- for ma individet arbejde for at leve et helligt liv. Samtidig er poli- tiske, 0konomiske og socia Ie sp0rgsm<il ikke uvedkommende for diakonien, for det er afg0rende for Iwilke relationer, mennesker er sat ind i.
Diakonia
I P. Philippis hovedv<erk Christozentrische Diakonie ses alteret som udgangspunktet for diakonien. Bogen kan forstas som en modreaktion mod den institutionaliserede diakoni, hvor diakoni- en til tider er blevet udf0rt uaflla:ngig af et menighedsf<ellesskab.
-
NORSK TIDSSKHlFf FOR MISJON4/2005 233
Philippis ekklesiologiske fokllS kan Ixses i folgende lldsagn: "Den som vii tale ret om ciiakonien, ma tale am den rette menighecl."7 Hvis man ser pa de to menigheder i Los Angeles, ligger dette lldsagn txt op til begges made at txnke diakoni pa. Menigheden er omdrejningspllnkt for diakonien. Seniorprxst Jeff Thomas i CCCCN sagde det pa folgende made til en glldstjeneste : "The ser- vice is not now, the service begins after the service." Cuds-tje-
nes/en fOlts:rtter erter guclstjenesten, mi.r vi tjener vores nxste i
hverdagen. Jesll legeme og brodsmulerne hxnger sammen. I nadveren modtager vi den levende og opstandne Kristus og far del i hans legeme og blod. Diakonien har sit lldgangspunkt i nad- veren og har som opgave at bxre hans legeme ud til den trxng- ende nxste i hverdagen.' Der igennem kan glldstjeneste og men- nesketjeneste hore sammen.
Diakonien"i LAC er som sagt baseret pa uddeling, mens den i CCCCN er baseret pa relationer. Der Iigger maske to forskellige tankegange bag disse to former for praksis, Iwor man har to for- skellige opfattelser af, Iwad de fattiges behov er. Uddelingen af mad og toj afspejler en tanke om, at de fattige mangler materiel- Ie goder. Man kan ogsa sige med Piven, at de fattige har ret til at krxve en storre del af goderne. LAC foler maske en forpligtelse til at dele ud af skabelsesgoderne ved at mode de hjemloses basa- Ie behov. Diakonen siger at Es. 58 og Matt. 25 appellerer til ham i hans arbejde. Begge tekster taler om at give den fattige mad og toj.
Tankegangen bag det relationelle fokus i CCCCN kan se ud til at afspejle en overbevisning om, at de fattige er syndere, og at evangelisation gennem relationer er metoden, man ma bruge for at fa mennesker ud af noden. Hvor Piven og Schorr peger pa, at det er systemet, som har "syndet" mod de fattige, siger Murray, at individet selv har "syndet". Men selvom fokus pa individet, og hvilke relationer de indgar i, er stxrkt i CCCCN, mener de ikke, at mennesket udelukkende selv er skyld i sin elendighed. Til for- skel fra de sekulxre sociologer, som kun regner med den materi- elle verden, vii CCCCN pointere, at den andelige dimension ogsa spiller ind. Gud kxmper pa de undeltlyktes side i kampen mod fristelserne og de destruktive krxfter.
I LAC er diakonien blandt hjemlose prxget af at vxre et ved- hxng i forhold til kirkens arbejde i ovrigt. Arbejdet kom i gang p,i
234 NORSK TIDSSKIUFT FORMI~ION 4/2005
et sent tidspunkt i kirkens historie og bliver i dag financeret af en stiftelse. I CCCCN var arbejdet blandt hjemlose en integreret del af kirkellS malsxttning fra starten, og de hjemlose er medlemmer og betaler tiende. Befrielsesteologerne peger pa en menighed of fattige sam idea let.' CCCCN passer ind i denne kategori. I LAC er menighedens arbejdefor fattige. Men maske er tiden kommet til ikke at txnke enten-eller, men at begge menighedstyper kan have en funktion' M,iske har begge disse menigheder sin berettigelse og kan leve i sameksistens med hinanden og udfylde hinanden, hvis de arbejder sammen i et partnerskab? Ressourcestxrke menigheder har ofte indflydeise i samfundet gennem lederstil- linger og I politik. De har muligheder for at xndre de uretfxrdi- ge strukturer i samfundet. Fattige menigheder derimod er bedre til at inkludere marginaliserede i gudstjenestefxllesskabet. Et part- nerskab mell~men rig og en fattlg me nighed ma ikke besta i en arbejdsfordeling, hvor den rige menigheds opgave bliver at give, mens den fattige kirkes rolle er at modtage. Det er den "lette"
made at vxre velgorer pa, men det bemyndiger ikke. Hvis de fat- tige far brodsmuler fra de riges bord og skal udvise taknemme- Iighed til gengxld, kan der let opsta et patron-klient-forhold. Der findes ikke nogle, som altid er modtagere, mens andre altid er for- pligtet til at give. Dlakoni handler ikke kun om handling men ogsa om at sxtte fri til handling. I et partnerskab ma der rade respekt og gensidighed. Man kan kalde det co-eksislens istedet for pro-eksislens. Derigennem kan diakonien i en urban sammen- hxng bemyndige mennesker, som Iider under begrxnsede mulig- heder for at xndre deres egen Iivssituation.
Koinonia
I Luthersk Verdensforbund lagde man i '90erne vxgt pa, at de tro- endes fxllesskab ikke kan vxre andet end et fxllesskab i solida- ritet, for i livsfxllesskabet med Kristus bindes mennesker sammen til et kirkelegeme.
I CCCCN er de hjemlose i hoj grad en del af den gudstjeneste- fejrende menighed, i LAC er de det i mindre grad. Det er et fak- tum, at mange rige kirker i storbyen hovedsageligt bestar af men- nesker fra middelklassen. Marginaliserede i tilknytning til disse kirker bliver ofte betjent men ikke inkluderet i menighedens fxl- lesskab. Som en hjemlos tilknyttet LACs arbejde sagde: "Folk i
NORSK TJDSSKRIFTronMIS./ON 4/2005 235
LAC onsker ikke at komme os naor, c1et er som om, vi er speclal- ske. De har c10neret penge til hjemlose og ansat en diakon til at tage hand om os. Sa kan han vxre sammen meel os her, mens de samles deravre."
Ifolge den tyske teolog, Dietrich Bonhoeffer, aclresseres Ordet allid til et faollesskab. '" Kristus eksisterer som faollesskab, fordi Kristus mocler mig i den anden person. N,ir Kristus moder mig i min naoste, ma det betyde, at jeg gar glip af et mode mecl Kristus, hvis jeg ikke engagerer mig i min nodlidende naostes liv. I sin bog, 7heologie del' HoJInung, siger Moltmann, at en af grunclene til pri- vatiseringen af det religiose liver, at kirken kun taler til den enkelte og ikke til f;:ellesskabet i kirken. Denne privatisering hin- elrer mennesker i at konkretisere sit samfundsansvar.l'
Traditionelt har man taonkt, at mennesker forst kom til tra, hvorefter c1et·blev en del af det kristne f;:ellesskab og til sidst begyndte at leve et liv i helliggorelse. Derfor havcle praklamatio- nen og evangeliseringen forste prioritet. Man t;:enkte sig, at men- nesket forst kom til tra igennem Ordets forkyndelse, fx. i forbin- delse med en v;:ekkelseskampagne, c1ernaost blev personen fojet til menigheden. Wilbert R. Shenk, som er prafessor i missiologi ved Fuller Theological Seminaly i Los Angeles, mener at vores tid fordrer, at vi taonker nyt i fOl'hold til tra og tilhorsforhold." .leg mener, at i dag kommer tilhorsforholdet til en menighed ofte for omvendelsen, og folk kommer til tra gennem et mindre f;:elles- skab baseret pa dialog omkring kristen tro. I denne proces ople- ver menighederne i Los Angeles, at diakoni i form af inviterende f;:ellesskaber er den forste aktor i processen. Et Iiv i efterfolgelse og helliggorelse vokser derefter ud af det nye liv. Pa denne made hidrer man ogsa, at kirken kun taler til den enkelte og ikke til f;:el- lesskabet, jfr. Moltmann. Hvis udgangspunktet er tilhorsforholdet til et f;:ellesskab, er der ogsa et storre potentia Ie i forhold til at komme i beroring med andres liv og fole et ansvar for sit med- menneske. N,ir tankegangen er mere koinonia OI'ienteret, vil et fokus udelukkende pa individet kunne forhindres. Koinonia handler ikke kun am f;:ellesskab med min naoste men ogsa om Iivsfaollesskab med Gud. Dette f;:ellesskab kr;:ever i n;:este omgang gensidig ansvar og forpligtelse. Nar fattige og marginaliserede hoides udenfor det kristne faollesskab, hoides de uclenfor livsf;:el- lesskabet med Kristi legeme. Det kristne faollesskab kan derfor
236 NOHSK TIDSSKRIFT FOR MISJON 4/2004
ikke v;ere andet en et f;ellesskab i solidaritet. Ved nadveren mod- tager aile det samme brod (jesu legeme), det ford reI', at vi aile deler vores brod med n;esten i hverdagen (brodsmulerne). En teologi for fattige i byen, mener jeg derfor, m'l knyttes til koino- nia tanken.
Konklusion
Fokuset pa diakonia og koinonia maner til at bymenigheder arbej- del' pa det politiske plan for at ;endre uretf;erdige strukturer i sam- fundet, og at de arbejder pa det individuelle plan ved at ];egge v;egt pa relationer. Individ og samfund er to storrelser som pavir- ker hinanden og er afl1;engige af hinanden, og arbejdel p,i det ene plan bor derfor ikke nedvurdere det andet, for det er ikke udelukkende individets eller samfundets skyld at mennesker er fattige. Deto~erraskendefund i casestudiet fra Los Angeles er, at menigheden som hovedsageligl bestar af hjemlose peger pa indi- videt som arsag til fattigdom, mens den mere velhavende menig- hed peger p,i de uretf;erdige samfundsstrukturer. Dette passer ikke med billedet som befrielsesteologerne tegner, samtidig kan man sige, at det er en forde!. LAC hal' lettere adgang til magtcen- trerne, hvor beslutningerne tages, mens CCCCN hal' en stor kon- taktflade blandt de marginaliserede. Derfor er LAC og CCCCN gensidigt afl1;engige af hinanden.
Det kristne f;ellesskab kan v;ere et ressourcef;ellesskab, hvor allel som lemmer
pa
det sanlme legenle, vii kunne bidragepa
[01'-skellige omrader for at lofte hinanden op. For de fattiges ved- kommende vil det v;ere at blive bemyndiget gennem det kristne f;ellesskab og derigennem blive hjulpet ud af fattigdommen. Men foruds;etningen er, at kirken ikke driver arbejdejor de fattige men sammen medde fattige. I'a den made kan man bemyndige mar- ginaliserede fremfor kun at udove velgorenhed. Hvis gudstjenes- tef;ellesskabet bliver stedet, Iwor mennesker l;erer at leve n;er- mere Gud og n;esten, vil gudstjeneste og mennesketjeneste kunne h;enge sammen, og mennesker vil fole tilhorsforhold til f;elles- skabet pga. dets autencitet. Overfor marginaliserede i en urban kontekst, kan det se ud til at v;er en hensigtsm;essig made at t;enke menighed pa.
Noter
NOHSK TIDSSKRIFT FO]{ MIS./ON 4/2004 237
CONN, H. M.og ORTIZ, M.: Urhall Minlsl,]J. Inler Varsity Press, Illinois 2001, s. 325.
CONN,1-1. M. og ORTIZ, M.: Urban Millisl']!. Inter Varsity Press, Illinois 2001, s. 326 hal' hentet dette udsagn fra LINTHICUM, R. C.: Empowering Ibe Poor MARC, Monrovia 1991.
COPELAND,\Vi.R.: Aut! Ibe POOl' gel Welfare - 77Je Elbies o/Poverly in tbeUlli~
led Slales. Abingdon press, Nashville 1994, s. 61 hal' hen let delle udsagn fra MURRAY,c.: Loosing GroUlld. llasic Books, New York 1984.
SCHORR, L. l3.: \fIftbill Our Reacb. Doubleday, New York 1988,s. 2H8.
COPELAND,W. R.: Ami Ibe Poor gel Wei/are - 77Je Elbies o/Polleny illibe Ulli- led Slales. Abingdon press, Nashville 1994, s. 113 hal' hentet delle udsagn fra PIVEN, F. F. OG CLOWARD, A.c.: Regulating tbe POOl: Random House, New York 1971.
6 GUTIERREZ, G.: A 77Jeology o/Liberalloll. Orbis Books, New York. Omarbej~
det og lIdvideL lIdgave af 2001, s. 11-12.
7 PHILIPPI, P.: Cbl'lslozemrlscbe Diakollie. Eln 77Jeologiscber EllllUlU! Stuttgart Evangelisches Verlagswerk, Stuttgart. 2.oplag af 1975,s. 249.
FOSS, 0.: Kirkens diakolli - I ell bibe/teologisk, bis/oriskOM etfsk be/)'sJliJlg Aarhus Universitetsforlag, A.rhlls 1992,s. 174.
9 NORDSTOKKE, K.: Defillliges klrke. Kirkelig kulturverksted, Oslo 1987, s. 95.
10 BONHOEFFER, D.: Cbrlst Ibe Celller. Harper & Row Publishers, New York 1966, s. 51.
II MOLTMANN, J.: 77Jeology 0/Hope. Oversat af j. W. Leitch. Kaiser Verlag, Munich, 1965, s. 330.
I~ SHENK, W. R.: "BelievillM 'wilbout beloJlMlng?R~flecliolls 011 tbe consullali-
OilS."i International Review of Mission nr. 2 (2003), s 231-23H.
238 NOll"iK TIDSSKHIF'T FOR MISJON 4/2005
Maria Lersch, f. 1978, cand.theo!. Det teologiske Menighetsfakul- tet 2004. Studieopphold ved Fuller Theological Seminary, Los Angeles, underarbeidet med teologisk spesialavhandling i 2004.
Bread crumbs and the body of Christ inan urban congregation
A church in an urban setting is challenged by the poverty in its neigbourhood. Based on a case study on how a rich and a poor church in Los Angeles work among the homeless, the author argues that diakoniaand koinoniacan not be based on handouts alone. Diakonia must have its source at the altar where the body of Christ is shared in the Holy Communion. When the love of Christ is shared, not only as bread crumbs (handouts), but by including homeless in the fellowship of believers, the poor are respected as a part of the body of Christ. Diakonia is not only an act of charity, but also an act of empowering and building a rela- tionship. An important point is that rich and poor churches can work in partnership. A rich church has more influence in society when it comes to changing unjust systems. The poor churches however are better at including marginalized people in their fel- lowships.
