[publikasjonen i pdf]

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

No. 1-85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik in. v.

1828-30 Juni 1889, S. 22-27.

- 86-146 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v.

1 Juli 1889-31 December 1891, S. 1-5.

- 147. De offentlige Jernbaner 1890/91. (Rapport sur les chemins de fer publics.) - 148. Civil Retspleie 1889. (Statistique de la justice civile.)

- 149. Norges Skibsfart 1890. (Statistique de la navigation.) - 150. Rekruteringsstatistik 1891. (Statistique du recrutement.) - 151. Skiftevæsenet 1889. (Tableaux des successions et faillites.) - 152. Norges kommunale Finantser 1889. (Finances des communes.) - 153. Veterinærvæsenet 1890. (Compte rendu du service vétérinaire.) - 154. Norges Handel 1891. (Statistique du commerce.)

- 155. Folkemængdens Bevægelse 1889. (Mouvement de la population.) - 156. Norges Sparebanker 1891. (Statistique des caisses d'épargne.)

- 157. Strafarbeidsanstalter 1889/90. (Statistique des maisons centrales péniten- tiaires.)

- 158. Den norske Statstelegraf 1891. (Statistique des télégraphes de l'État.) - 159. Distriktsfængsler 1890. (Prisons départementales.)

160. Norges Postvæsen 1891. (Statistique postale.)

- 161. De Spedalske i Norge 1886-1890. (Les lépreux en .Norvége.)

- 162. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1890. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.)

- 163. Norges Fiskerier 1891. (Grandes pêches maritimes.)

- 164. Sindssygeasylernes Virksomhed 1891. (Statistique des hospices d'aliénés.) - 165. Norges Bergværksdrift 1889 og 1890. (Statistique des mines et usines.) - 166. Civil Retspleie 1890. (Statistique de la justice civile.)

- 167. Folkemængdens Bevægelse 1890. (Mouvement de la population.)

- 168. De offentlige Jernbaner 1891/92. (Rapport sur les chemins de fer publics.) - 169. Norges Skibsfart 1891. (Statistique de la navigation.)

- 170. Norges Fabrikanlæg 1890. (Établissements industriels.) - 171. Skiftevæsenet 1890. (Tableaux des successions et faillites.) - 172. Rekruteringsstatistik 1892. (Statistique du recrutement.) - 173. Norges Sparebanker 1892. (Statistique des caisses d'épargne.) - 174. Norges Handel 1892. (Statistique du commerce.)

- 175. Skolestatistik 1889. (Statistique de l'instruction publique.)

- 176. Den norske Statstelegraf 1892. (Statistique des télégraphes de l'État.) - 177. Strafarbeidsanstalter 1890/91. (Statistique des maisons centrales péniten-

tiaires.)

- 178. Norges kommunale Finantser 1890. (Finances des communes.) - 179. Norges Postvæsen 1892. (Statistique postale.)

- 180. Distriktsfængsler 1891. (Prisons départementales.)

- 181. Veterinærvæsenet 1891. (Compte rendu du service vétérinaire.)

- 182. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1885-1889.

(Statistique de l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.)

- 183. Norges Fiskerier 1892. (Grandes pêches maritimes.) - 184. Kriminalstatistik 1890. (Statistique de la justice criminelle.)

- 185. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1891. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.)

- 186. Civil Retspleie 1891. (Statistique de la justice civile.)

- 187. De offentlige Jernbaner 1892/93. (Rapport sur les chemins de fer publics.)

Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.

110

MEDDELELSER

FRA

DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

ELLEVTE BIND.

1893.

KRISTIANIA,

I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG it CO.

8 9 4.

Trykt i Ringvolds Bogtrykkeri.

Indhold.

Meddel elser og Notitser.

Side.

Skibsfarten med ladte Fartøier paa Storbritan.nien og Irland i 1890, 1891 og 1892 5

Norges Landbrug i 1892 . . . ... . . . .. .. 91, 156

Hyrebeløb, opsparede af norske Sømænd i Aarene 1869-1892 . 15 Det norske Skibsbyggeri og den norske Handelsflaade i 1892 16 Udførselen fra Norge til Amerikas Forenede Stater i 1892 .... . . 18 Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser, udstedte i Aarene 1888-1892 30 Thinglæste og aflæste Panteheftelser samt afholdte Exekutioner, Udpantninger

og Tvangsauktioner i Femaaret 1886-1890 . . . 31, 52, 74

Længden af de offentlige Veie i 1890 40

Udvandringen fra Norge i 1892 . . . . . 50

Opgave over Antallet af Dissentere i Norge 1 Junior 1891 64

Norges Handel i 1892 ... . ... 73

Arbeidslønninger i 1890 sammenlignet med tidligere Aar 86

Opgave over Løsøreforsikringsselskaber i 1892 . . 88

Formue og Indtægt efter Skatteligningen for 1892 . . . • • 98 Skattetaxter paa faste Ejendomme i Byerne ved Udligning af Byskat for 1892 105 Norske Indsø-, Kanal- og Floddampskibe 1890 111 Tabel over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i 1891 122 Tabel over de norske Søforsikringsselskaber i 1892 124 Tabel over de private Aktiebankers Virksomhed i 1892 126

Opgave over Naturalveiarbeide i 1890 134

Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindret-

ning ved Udgangen af 1892 . . 145

Fældede Rovdyr og Rovfugle i 1892 . 162

Den norske Handelsflaade i 1892 . . . 164

Brændevinssamlagene i 1892 173

Gjennemsnitspriser for faste Ejendomme i Landdistrikterne thinglagsvis, bereg- net efter Salg stedfundne i Aarene 1888-1892 . . .... . • • 185 Opgave over Salg af faste Eiendomme i Landdistrikterne i 1892 samt over

Skyldmarkens Gjennemsnitsværdi i 1892 og 1888-1892 (amtsvis) . . . 196 Beretning til Departementet for det Indre fra Direktor Kiær om det inter-

nationale statistiske Instituts Mode i Chicago 1893 m. v. . 205 Norges tilstedeværende Folkemængde 1 Januar 1891; Personer over 15 Aar

fordelt efter Livsstilling 210

Postforsendelsen i Aarene 1890-1892 212 Fældede Elgsdyr, Vildren og Hjort i Norge i 1892 . . 232 Det statistiske Centralbureaus Personale og Budget 1893-1894 233

ltiaanedlige Opgaver.

Rigets Toldintrader i 1893.

Foreløbige Opgaver over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 1893.

Norges Trælastudførsel i .januar—December 1892 til Januar—December 1893.

Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i December 1892 til November 1893.

Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i 1893.

Jernbanernes Driftsindtægter i September 1892 til Oktober 1893.

Korrespondance ved den norske Statstelegraf i December 1892 til November 1893.

Uddrag af Norges Banks Boger i 1893 samt foreløbig Oversigt over den ugentlige Stilling.

Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i 1893.

Konkurser anmeldte for Skifteretterne i 1893.

Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i 1893.

Meddelelser

fra

Det statistiske Centralbureau.

Ellevte Bind. No. I. 1893.

Indbold: 1. Toldintrader i Januar 1893 (Side 1). - 2. Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar 1893 (Side 2). - 3. Trælastudførsel i Januar 1893 (Side 3).

4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i December 1892 (Side 4). - 5. Norsk e Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar 1893 (Side 4). - 6. Skibsfarten med ladte Fartøier paa Storbritannien og Irland 1890-1892 (Side 5). - 7. Telegrafkorrespondance i December 1892 (Side 6).

- 8. Jernbanernes Driftsindtægter i September 1892 (Side 6). - 9. J ernbanern es Drifts- indtægter i Oktober 1892 (Side 6) - 10. Uddrag af Norges B anks BOger Januar 1893 samt fore- løbig Oversigt over den ugentlige Stilling i Januar og Februar 1893 (Side 7). - 11. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Januar 1893 (Side 8). - 12. Antallet af Konkurser i Januar 1893 (Side 8).

- 13. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Januar 1893 (Side 9).

- 14. Norges Landbrug i 1892 (Side 9-15). - 15. Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene 1869-1892 (Side 15). - 16. Det norske Skibsby gg eri og den norske Handelsflaade i 1892 (Side 16-17). - 17. Udførselen fra Norge til Amerikas Forenede Stater i 1892 (Side 18-19).

I. Rigets Toldintrader i Januar 1893, sammenlignet med tidligere Aar.

M1111•111111111MNIMINIMMI

A. I Januar Maaned. I 1891. 1892. 1893.

Udførselstold Kr

3 104 14 085 6 605

Indførselstold -

3 863 617 3 562 339 3 199 607

Laste- og Fyrafgift for Udgaaende -

21 242 41 730 27 798

- - - -

68 475 59 163 78 608

Forskjellige Indtægter -

1 876 3 397 2 336

Ialt Kr.

3 958 314 3 680 714 3 315 154

1890-1891. 1891-1892. 1892-1893.

B. I de 7 første Maaneder af Budgetaaret . . • Kr.

15 860 501 15 535 662 14 367 743

Anslaaet for det hele Budgetaar Kr

21 500 000 21 300 000 20 000 000

C. I de 12 Maaneder, der ende ultimo Januar. 1891. 1892. 1893.

Udførselstold Kr

Indførselstold

Laste- og Fyrafgift for Udgaaende Indgaaende Forskjellige Indtægter

310 682 264 926 232 244

21 085 607 20 606 236 19 022 145

1 519 808 1 555 896 1 559 044

37 438 40 088 39 942

22 953 535 22 467 146 20 853 375

kg.

- hl.

- kg.

345 244 3 244 298 18 259 1 828 26 952 198 192 5 520 5 469 7 152 4 582 3 710 939 236 45 842 3 612 39 058 2 341 443 10 285 550 819 125 757 083 347 900 2 080 000

3 662 700 90 162

37 475 18 098 14 639 307 4 335 481 173 972 31 122 3 403 400 599 1 340 044 635 239 102 962 26 582 75 808 177 148 94 753 54 748 1 192 220 235 385 608 949 212 984 5 285 800

49 450 28 118 10 226 15 993 658 5 433 673 177 184 519 2 767 117 944 346 444 728 326 61 300 33 813 46 073 124 804 24 763 31 701 1 071 245 146 430 886 927 277 456 4 643 100

36 031 29 971 13 937 7 776 646 7 664 516 263 501 8 790 4 317 616 157 1 042 491 494 781 138 406 52 129 268 994 252 627 151 010 35 143 2 194 560 143 406 695 541 170 288 5 166 700

49 937 24 159 23 066 14 290 331 11 647 816 292 580 27 283 5 625 385 518 882 888 758 186 89 650 37 870 64 959 230 043 180 037 37 883 1 020 231 172 332 983 911 210 498 5 994 100

198 343 4 095 898 22 188 2 459 24 561 108 208 3 803 5 400 11 975 9 730 86 400 316 932 66 679 7 566 65 462 1 911 703 14 035 550 1 498 480 890 180 473 754 466 500 5 438 000

•

4 734 700

590 950 3 776 673 22 046 2 356 40 169 177 559 259 5 676 13 398 7 088 36 297 59 693 38 759 7 143 116 793 3 017 431 15 282 906 1 032 725 1 201 041 398 551 3 140 000

693 016 4 311 070 24 639 3 340 52 335 179 057 5 371 7 992 9 164 7 319 28 295 43 649 5 544 56 540 1 666 100 9 870 850 1 509 518 366 250 360 560 500 3 430 000

5 574 3001 4 456 400 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i

Januar Maaned 1893, sammenlignet med tidligere Aar.

J anuar.

Artikler. •••••■■•••■•••

1889. 1890. 1891. 1892. 1893.

hl.

Kr.

Indførsel.

1. Smør, almindeligt • • • 2. - , kunstigt . • • 3. Ost

4. Rug, uformalet 5. Byg,

6. Malt 7. Ris 8. The 9. Kaffe 10. Sukker 11. Sirup 12. Tobaksblade

13. Brændevin og Spiritus paa Fust 14. Vin paa Fustager . . 15. Bomuld

16. Hamp

17. 131dvarer (Tarif-No. 523) . . 18. Petroleum, Paraffinolie . . • • 19. Salt (Kogsalt) . ....

20. Stenkul, Cinders og Kokes . 21. Maskiner og Lokomotiver . 1-21. Værdi af ovenanførte Artikler

Udførsel.

(Norske Varer.)') 1. Tørfisk

2. Klipfisk 3. Fedsild, saltet 4. Anden Sild, saltet 5. Smør, almindeligt

6. - , kunstigt • •

7. Ost 8. Bomuldsgarn 9. Saalelteder

10. Rogn . . • •

11. Tran . . • • . 12. Fiskeguano

13. Havre 14. Ol 15. Is 16. Trælast 17. Træmasse, tør 18. Træmasse, vaad 19. Cellulose, tør 20. Cellulose, vaad 21. Fyrstikker 22. Apatit 23. Svovlkis 24. Kobbermalm') 25. Nikkelmalm') .

1-25. Værdi af ovenanførte Artikler . Kr.

kg.

53 181 58 077 10 396 18 658 815 8 580 815 239 600 17 355 5 201 684 216 879 361 654 453 121 939 28 809 104 691 180 550 50 678 47 127 2 548 452 230 '217 1 060 313 194 836 6 826 700

Kr.

475 174 3 701 208 40 584 2 655 29 861 109 868 3 785 9 643 5 841 4 937 590 400 74 686 65 313 7 955 77 372 1 472 609 15 245 092 557 743 759 650 389 950 50 000 6 245 000 230 000 4 756 700

etO4:1

X

1) Under Trælast, Træmasse og Cellulose er ogsaa medtaget Udførselen af svensk Vare.

5) Herunder ogsaa endel Skpersten.

m3

364 595 167

23 647 2 771 2 809

343 1 940

In3

440 1 963 681

Jan uar.

Lande, hvortil udfOrt.

Sverige

Danmark . . . Island

Tyskland . Nederlandene Belgien . . .

Storbritannien og Irland Frankrige

Portugal og Madeira . Spanien

Italien Ægypten Algier

Nord-Afrika forØvrigt . Afrika forØvrigt . Australien Brasilien

Ialt 1893

7 711 13 109 5 344 27 292 1 963 1 121 56 540

- 1892 - 1891

16 398 8 317

58 664 13 981

2 646 421

33 440 12 261

2 801 3 305

2 851 773

116 800 39 058

AIM

m3

23 364 933 4 032 41 768 3 789

Skaaren Last.

302

23

27 3 592 6 977 1 018

Ilovlet Last.

m3

144

5 691

493 1 378

1 170

Huggen Rund Stav.

Splitved, Brænde

Last. Last. etc.

307

2 283

1 663 1 378

Ialt.

4. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet 1 December 1892.

1111•10111111111111

Ankomne Fartøjer. Afgaaede Fartøjer.

Ladte. Ballastede.

Ladte. Ballastede.

Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage.

December 1892.

Dampfartøier . Seilfartøier

Ialt Heraf Norske:

DampfartOier Seilfartøier

Ialt

77 928 40 869 118 797

28 174 202

31 749 82 712

8 196 80 488 88 684 262

197 459 179 155 334

124 563 63 43 816 192

1683791

255 413

166 74 274 139

240

120 502 27 925 148 427 53

61 600 21 234 82 834 23

34 19

14 9

31 823 8 030 4 000 27 412 4 411

12 030

3 357 7 415

Januar—Dece mb er 1892.,) Dampfartøier . Seilfartoier

310 102 817 808

1

377 272

017 385

301 062

188 032

3 082 2 988

1

359 418 675

415 508 4 007

410 772

Ialt Heraf Norske:

DampfartOier SeilfartOier

1

Ialt 3 818

6 070 1 774 926 4 682 1 127 910 10 772 2 394 657

182 489 094 2 026 743 279 368 118 595 2 227 769 961 177 95 553

1

1 792

348 821 2 513 718 353 3 718 853 715 421 176 352

092 100 2 881 836 948 5 945 1 623 676 598 271 905

5. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og !Hand I Januar 1893, sammenlignet med tidligere Aar.

1111M1•1111•1111•111111111■1

Ankomne ladte Fartøjer. Afgaaede ladte FartOier.

1891. 1892. 1893. 1891. 1892. 1893.

Januar

Ton.

97 748 Ton.

81 247 Ton.

90 410 Ton.

112 734

Ton. Ton.

87 932 94

1) Opgaverne ere kun forelObige og omfatte ikke de til uopgivne Toldsteder i Ballast ankomne svenske SeilfartOier, der omhandles i Skibsfartsstatistikens Tabel 6 Anm.

1892.

1891.

1890.

1890. 1891. 1892.

Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton.

Ialt

"4111111111•1M111011111•111111

Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartøier.

Fartøiernes Nationalitet.

Britiske Fremmede

21 139 232 7 840 868 28 980 100

20 346 693 7 754 091 28 100 784

21 356 067 8 173 802 29 529 869

25 267 018 8 590 065 33 857 083

25 187 660 9 025 780

25 063 725 8 880 100 34 213 440 33 943 825

Af de Fremmede var:

Norske Tyske Nederlandske Svenske Danske Franske Spanske Andre Nationer

Ialt

2 119 784 1 255 713 894 317 726 041 668 056 532 980 596 854

2 064 754 1 167 629 906 273 779 308 670 899 578 972 574 985

2 361 918 1 120 201 1 001 659 844 062 635 389 580 584 538 594

1 672 955 2 099 041 874 587 722 518 817 560 738 898 557 436

1 732 632 2 094 133 909 568 803 237 861 801 616 426 578 543

1 578 312 1 878 838 1 014 739 860 997 895 472 801 799 528 204 1 047 123 1 011 271

7 840 868 7 754 091

1 091 395 1 107 070 8 173 802 8 590 065

1 229 440 1 321 739 9 025 780 8 880 100

7. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i December 1892, sammenlignet med tidligere Aar.

A.

December.

Antal af taxerede Telegrammer:

1890. 1891. 1892.

Til Indlandet 74 430 84 751 85 196

- Udlandet 16 130 18 327 19 356

90 560 103 078 104 552

Fra Udlandet 19 686 22 337 22 863

Ialt 110 246 I 125 415 127 415 B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter . . Kr. 107 574 I 121 738 119 509

Janu ar —De ce mb e r.

A. Antal af taxerede Telegrammer:

Til Indlandet 930 052 1 044 100 1 062 844

- Udlandet 240 480 250 923 271 620

1 170 532 1 295 023 1 334 464

Fra Udlandet 283 451 298 820 311 515

Ialt 1 453 983 1 593 843 1 648 979 B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter . . Kr. 1 465 254 1 544 974 1 616 771

8. Jernbanernes Driftsindtægter 1 September Maaned 1892.

Baner.

Trafi- keret Lwng- de.

Indtægter i Maanedens LOb. Indtægter fra Drifts- aarets Begyndelse.

Person- trafik.

Gods- trafik.

Øvrige Ind- tægter.

Til- sammen.

Ialt.

pr.

Dag og Bane-

km.

Km. Kr.

O.

O.

O.

Smaalenbanen . . 250 77 772.30 43 687.84 1 871.18 123 331.32 419 464 35 18.24 Kongsvingerbanen . . 122 17 488.64 60 586.34 886 36 78 961.34 244 983.72 21.83 Kristiania-Drammenb. 53 46 497.02 24 916.52 923.16 72 336.70 247 860.94 50.83 Drammen-Skienbanen 158 40 292.00 12 168.67 635.76 53 096.43 188 467.21 12.97 Drammen-Randsfjordb. 143 20 567.96 62 756.35 653.99 83 978.30 277 112.54 21.06 Eidsvold-Hamarbanen 58 12 123.39 14 100.46 151.59 26 375.44 100 109.60 18.76 Hamar-Grundsetbanen 38 7 242.65 7 835.78 147.44 15 225.87 55 224.85 15.80 Grundset-Aamotban.en 26 3 849.33 3 503.46 32.75 7 385.54 26 263.69 10.98 Støren-Aamotbanen . 321 35 001.52 33 112.44 402.19 68 516.15 240 078.31 8.13 Trondhjem-StOrenbanen 51 9 659.63 14 186.86 226.76 24 073.25 80 923.62 17.25 Merakerbanen 106 9 899.41 41 489 31 469.28 51 858.00 146 935.31 15.07 Jtederban.en. 76 9 072.26 3 402.37 324.78 12 799.41 48 744.23 6.97 Bergen-Vossbanen . 108 17 998 99 7 575.15 493.18 26 067.32 120 509.63 12.13 Hovedbanen 68 35 729.21 101 462.14 1 878.22 139 069.57 466 548.31 74.58 Samtlige Baner 1892 1 578 343 194.31 430 783.69 9 096.64 783 074.64 2 663 226.31 18.34 1891 1 578 352 393.57 446 426.80 9491.14' 808 311.51 2 725 012.10 18.77 I samme Tidsrum 1890

1889 1 1

578 578

377 325

221.87 278.64

431 431

108.83 947.40

12 14

486 31 820 316.37 771

817.01 542.41

2 2

770 591

790.85 351.99

19.09 17.85 1888 1 578 304 686.20 391 450.34 13 093.29 709 229.83 2 368 789.92 16.32

9. lernbanernes Driftsindtægter i Oktober Maaned 1892.

Baner.

Trafi- keret Læng- de.

Person- trafik.

Km. Kr. O.

Smaalenbanen 250 75 988.75

Kongsvingerbanen . . . 122 19 534.14 Kristiania-Drammenb. . 53 43 692.68 Drammen-Skienbanen . 158 37 113.14 Drammen-Randsfjordb. . 143 19 849.40 Eidsvold-Hamarbanen . 58 11 018.44 Hamar-Grundsetbanen . 38 6 097.63 Grundset-Aamotbanen . 26 2 262.60 StØren-Aamotbanen . . 321 20 093.63 Trondhjem-StOrenbanen 51 6 626.24 Merakerbanen . . 106 7 515.94

Jæderbanen 76 9 210.69

B ergen-Vossbanen . 108 15 863.53

Hovedbanen 68 30 397.55

Samtlige Baner 1892 1 578 305 264.36 1891 1 578 309 212.33 I samme Tidsrum 1890

1889 1 1

578 578

302 276

687.46 821.17 1888 1 578 256 623.50

Indtægter fra Drifts- aarets Begyndelse.

Gods- trafik.

Øvrige Ind- tægter.

Til-

sammen. Ialt.

pr.

Dag og Bane-

km.

Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. O. Kr. 0, 43 553.34 2 366.01 121 908.10 541 372.45 17.61 58 712.46 543.81 78 790.41 323 774.13 21.58 25 129,47 1 236.56 70 058.71 317 919.65 48.77 14 904.93 1 109 97 53 128.04 241 595.25 12.43 63 962.93 520.01 84 332.34 361 444 88 20.55 15 893.57 133.48 27 045.49 127 155.09 17.82 9 063.94 199 98 15 361.55 70 586.40 15.10 3 926 10 39.95 6 228.65 32 492.34 10.16 35 167.76 385.81 55 647.20 295 725.51 7.49 14 763.01 219.74 21 608 99 102 532.61 16.35 46 736.41 425.37 54 677.72 201 613.03 15.46 3 600.83 310.05 13 121.57 61 865.80 6.62 7 492.10 403.37 23 759.00 144 268.63 10 86 95 745.27 2 082.80 128 225.62 594 773.93 71.11 438 652.12 9 976.91 753 893.39 3 417 119.70 17.61 441 283.25 10 098.38 760 593.96 3 485 606.06 17.96 449 198.38 12 377.70 764 263.54 3 535 054.39 18.21 475 933.27 14 466.93 767 221.37 3 358 573.36 17.30 430 984 83 13 000.25 700 608 58 3 069 398.50 15.81

J

Indtægter i Maanedens Lob.

31te Januar.

7de Februar.

15de Fébruar.

22de Februar.

28de Februar.

Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner.

36 012 000 35 645 000 35 154 000 33 748 000 33 693 000 41 464 000 41 318 000 40 917 000 41 679 000 41 688 000 18 548 000 18 327 000 18 237 000 16 069 000 16 005 000 10 017 000 9 394 000 9 114 000 9 111 000 9 592 000 33 006 000 33 081 000 33 126 000 35 538 000 33 806 000 1 071 000 1 071 000 1 070 000 1 966 000 1 966 000 7de

Januar.

lide Januar.

23de Januar.

Guldbeholdning . • • 38 865 000 Sedler i Omløb . 43 656 000

— Kasse . 19 209 000 Foliomidler

Anvendte Midler . . . In e g n RentebærendeVærdipapirer

Kroner.

37 564 000 37 632 000 43 272 000 42 717 000 18 292 000 18 915 000 8 471 000 Opgave

1;33 091 000 I Kroner. Kroner.

i Maanederne Januar og Februar 1893.

1. Uddrag af Bankens Boger ultimo Januar 1893.

Aktiva.

Bankens Guldbeholdning:

i Bankens Kjældere Kr. 25 060 831 hos Kommissionærer i Udlandet . - 11 323 975

Kr. 36 384 806

Anvendte Midler :

Udlaan mod Pant eller Depositum . . Kr. 7 240 451 Indenlandske Vexler og Vexelobligationer - 25 266 481 Udestaaende i Boer og indkjobte Panter - 518 699

33 025 631 - 592 786 - 1 070 941 Udenlandske Vexier

Rentebærende Værdipapirer (Engelske Consols) . . . Funderede Sedler Kr. 60 384 805

heraf i Omløb - 41 463 680

Altsaa i Kasse

Andre Konti . •

- 18 921 125 218 775

Kr. 90 214 064 Passiva.

Funderede Sedler . . Kr. 60 384 805

Aktieeiernes Indskud - 12 509 910

Reservefondet . - 5 416 259

Foliokonto 10 014 220

Vindings- og Tabs- og Interessekonto 1 395 531

Konto for uopgjorte Tab . 258 807

Andre Konti 234 532

Kr. 90 214 064 Ved Udgangen af Januar Maaned 1892 og 1891 udgjorde Guldbehold- ningen henholdsvis Kr. 35 526 483 og Kr. 37 322 834, Sedler i Omlob henholdsvis Kr. 43 297 920 og Kr. 44 684 160, Do. i Kasse henholdsvis Kr. 11 103 679 og Kr. 11 372 230, Foliomidler henholdsvis Kr. 11 488 020 og Kr. 8 596 108 samt anvendte Midler henholdsvis Kr. 37 259 341 og Kr. 33 654 279.

2. Ugentlig Oversigt for Maanederne Januar og Februar 1893.

5 927.6 2 078.5

5733.5 4931.i

2 011.1 1 770.6 2 108 146 1 882 678 1 965 802

8006.i 7744.6 6701.i 1 768 645

906 812

2 062 911 806 275

1 748 799 813 526 8

Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf i de fem forste Maaneder af Terminen 1892-1893, sammenlignet med tidligere Terminer.

32 18 14

57 33 24

43 25 18

1•111111111■11•11111111■

1890-1891. 1 1891-1892. 1892--1893.

A. Tilvirkning af Brændevin:

September—December Liter

Januar

1 299 518 666 284

1 515 732 592 414

1 284 937 597 741

Ialt (100 Pct. Styrke) Liter B. Tilvirkning af Malt:

September—December Tons

Januar

Ialt (stobsat Korn) Tons C. Produktionsafgift af Brændevin:

September—December Kr

Januar -

Ialt Kr.

2 675 457 2 869 186 2 562 325

D. Produktionsafgift af Malt:

September—December Kr.

Januar

1 013 634 355 415

980 434 343 898

843 221 302 664

Ialt Kr.

1 369 049 1 324 332 1 145 885

12. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Januar 1893, sammenlignet med tidligere Aar.

Januar.

1891. 1892. 1893.

Riget Byerne Bygderne Kristiania Bergen Trondhjem Stavanger Drammen Kristiansand

4 1 1 2

6 9 1 2

8

2

1

1

---

Til Nordland Til Finmarken og Troms0

Amtskommune.

Amtskommuner.

Ialt:

1893. 1892.

_

Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift:

Januar.

Sild, Tdr. 20 544 - 20 544 23 442

Tran, — 1 299 543 1 842 1 873

Lever, — 56 • 56 37

Rogn, — 7 - 7 -

TOrfisk, Kg 15992G 13 930 173 856 226 825

— 2 375 - 2 375 ^• 500

Klipfisk,

1 Stkr 48 000 286 000 334 000 130 000

Anden i FartOi saltet Fisk, Kg. . - - • -

— - Fustager — — , Tdr. . . 50 9 59 140

14. Norges Landbrug i 1892').

Om Høstens Ud fald 1892 har Landbrugsdirektøren under 23de December s. A. afgivet følgende Beretning til Indredepartementet:

„Vaaren kom næsten overalt i Riget senere end sædvanligt, og under vedblivende koldt og tørt Teir udviklede Vegetationen sig meget langsomt.

Det ugunstige Veir afløstes imidlertid i det Søndenfjeldske ud paa Sommeren af Regn og nogen Varme, der meget forbedrede Udsigterne, og da Yeirfor- holdene ogsaa udover Høsten var ret gunstige i det Søndenfjeldske, svarede Høsten her gjennemgaaende til de gode Forventninger, som Udsigterne gav Anledning til at nære. Vistnok klages ogsaa her over, at koldt og fugtigt Vejr paa enkelte Steder øvede uheldig Indflydelse paa Avlingen, særlig Poteterne, men idethele har Udfaldet af Aarets Høst i denne Landsdel været tilfredsstillende og givet Middelsaars eller endog godt Middelsaars Udbytte.

Nogenlunde tilfredsstillende er Udbyttet i Stavanger Amt, hvor dog under den regnfulde Eftersommer og Høst saavel Korn som Poteter kom mindre godt i Hus. I det Vestenfjeldske forøvrigt havde det uafladelige Regnveir hele Sommeren og Høsten udover saavel i de Bergenhusiske Amter som i Romsdals Amt en hoist skadelig Indflydelse. I disse Amter blev derfor Avlingen i kvantitativ Henseende meget under det sædvanlige, Kvaliteten mindre værdifuld, mangesteds ligefrem ubrugelig; Besætningen af Storfæ maa i disse Amter derfor reduceres og selv for de gjenværende Besætninger befrygtes Fodermangel.

Endnu uheldigere er Forholdet i det Trondhjemske og Tromso Stift.

Det kolde og regnfulde Vejr varede hele Høsten udover til Vinterens Komme.

Kun undtagelsesvis, som i Romsdals Amt og Dele af de Trondhjemske Amter,

Angaaende Udsigterne forr Høs ten 1892 findes Beretning i Departements-Tidende for 8de Februar s. A., No. 6, S. 14 og fig.

— 10 —

har man for Hømængdens Vedkommende naaet op til et Middelsaar ; men det vedvarende Regn under Indbjergningen bevirkede, at det indhøstede Ho ^var i en mislig Forfatning ; Korn- og Potetesavlen har over den allerstørste Del af det Nordenfjeldske slaaet feil. Trods den gjennemgaaende Formindskelse af Kreaturbesætningerne befrygtes paa de fleste Steder Fodermangel. I Strinden og Selbu Fogderi stod endnu den 9de November en Del af Havren ude dels paa Stør og dels uskaaren og paa mange Steder Poteterne endnu i Jorden.

Fogden bemærker, at „man maa gaa langt tilbage i Tiden for at finde et for Landmanden saa tungt Aar som indeværende". „For menneskelige siger Fogden i Orkedalen, „ser det unægtelig ud til, at Landmanden gaar et alvorligt Aar imøde". Fra Bjørnør i Fosen Fogderi meldes, at man maa gaa tilbage lige til 1812 for at finde et for Landmanden saa uheldigt Aar som iaar.

I Tromsø Stift betegnes Aaret helt som et IJaar for Landbruget, som man maa søge langt tilbage i Tiden for at finde Magen til. Amtmændene i Nord- lands og Troms0 Amter skildrer Tilstanden i deres Distrikter som meget trykket, da Fiskerierne delvis ogsaa har slaaet feil, der befrygtes Nødstilstand for flere Herreders Vedkommende, saa flere Kommunebestyrelser har seet sig tvungne til at træffe extraordinaere Foranstaltninger. Ikke bedre har Udfaldet af Høsten været i Finmarkens Amt ; ugunstigt Vejr, der for de fleste Herre- ders Vedkommende vedvarede gjennem hele Sommeren, hindrede Poteter og anden Udsæd i at komme i Jorden for langt senere end almindeligt. Alle- rede Natten til 14de August frOs Potetgraesset paa mange Steder i Troms0 Amt, og hvad der da sparedes strøg med i de fOrste Dage af September.

Fra mange Kanter af Landet meldes, at Tørraaddenhed spores, om end ikke i nogen hOi Grad paa noget Sted.

Høhøsten maa i det Søndenfjeldske og Dele af det Vestenfjeldske an-

tages at have givet over et Middelsaars Udbytte og Kvaliteten betegnes gjen-

nemgaaende som god. I Smaalenene og Akershus regnes Udbyttet for over

et Middelsaars Udbytte. I Hedemarkens Amt gav Høhøsten i de 4 sydlige

Fogderier et Middels-, tildels et godt Middelsaars Udbytte — undtagen i

enkelte Distrikter i Søndre Østerdalen, hvor det er under middels — og

Avlingen kom godt i Hus ; i Nordre Østerdalen Fogderi knapt middels, med

Undtagelse af Rendalen og Lilleelvedalen Herreder, hvor Udfaldet regnes

for middels, i sidstnævnte Fogderi er Avlingen derhos mindre velbjerget. I

Kristians Amt gav Høavlingen et godt Middelsaars Udbytte og det samme

er Tilfældet med Dele af Buskerud Amt, nemlig Buskerud og Numedal ; i

Amtet forøvrigt betegnes det som et middels Udbytte ; Indbjergningen fore-

gik i begge de sidstnævnte Amter under gjennerogaaende gunstige Veirforhold,

saa Produktet betegnes som godt. I Jarlsberg og Larvik, Bratsberg og Nede-

nes Amter har ogsaa Udbyttet været tilfredsstillende. I Jarlsberg og Larvik

betegnes det i det Hele som middels, i nogle Distrikter, som Sandeherred og

Lardal, over og i Tjølling under middels. I Bratsberg og Nedenes antages

Udbyttet at være over et 1VIiddelsaars, i enkelte Hereder af sidstnævnte Amt

For Lister og Mandais Amt beretter Amtmanden, at Høavlingen i Almindelig- hed har givet et rigt og over et Middelsaars Udbytte saavel i Mængde som i Godhed. Den indhøstede Avling led paa forskjellige Steder i Mandais Fog- deri større eller mindre Skade paa Grund af den stærke Høstflom, hvorved Elvevand trængte ind i Lader og Kjældere paa de lavere liggende Gaarde.

Ogsaa i Stavanger Amt har man idetheletaget været ret tilfreds med HOhøsten, saavel i Henseende til Mængde som til det indhøstede Høs Godhed.

For den øvrige Del af Riget stiller Høhøsten sig mere eller mindre uheldig.

I Søndre Bergenhus Amt har man i enkelte Strøg af Amtet, hvor Avlingen hurtigere bliver moden, faaet en velbjerget og god, tildels rig Høhøst, men iØvrigt blev Udbyttet lidet og langt under Behovet. Amtmanden beretter, at en større Del Storfæ maa nedslagtes eller sælges til lave Priser, og at det er at befrygte, at Foderbeholdningerne vil blive knappe for den tilbage- værende Besætning. Fra Nordre Bergenhus Amt indberetter Amtmanden, at HOmængden paa de fleste Steder var som i et Middelsaar, men, bortseet fra endel af de indre Distrikter, især Sogn, hvor man fik indhøstet Engen i godt Teir, blev Kvaliteten yderst daarlig, fornemmelig fordi HOet under Indhøst- ningen tog betydelig Skade af det vedvarende Regn. Af Efterslaat bar man saagodtsom intet faaet, af Løv, der især i Sogn tages med til Hjælp til Krea- turfoder, fik man ogsaa samlet forholdsvis lidet, som er brugbart. Paa den

*anden Side, meddeler Amtmanden, har den lange milde Høst tilladt Fæet at

søge sin Næring ude længere end sædvanligt. I Romsdals Amt gav Græsset

i kvantitativ Henseende et rigt Udbytte, men foruden at manglende Sol og

Varme forringede Avlingens Næringsværdi, foregik Indbjergningen paa de fleste

Steder under de uheldigste Forholde, en Mængde slaaet Græs, siger Amtman-

den, raadnede endog paa Marken. Amtmanden antager, at Forholdene vil

gjøre det nødvendigt at nedslagte en stor Del af Besætningen. Amtmanden

i Søndre Trondhjems Amt indberetter, at Høavlingen tildels har givet om-

kring et 1Vliddelsaars Udbytte, i Strinclen og Selbu Fogderi dog betydeligt

under, især hvad Beskaffenheden angaar ; det samme gjælder paa det nærmeste

Orkedalen Fogderi, medens Hømængden i Guldalen og Fosen Fogderier har

været større end i 1V1iddelsaar, men da Indbjergningen foregik under yderst

ugunstige Vejrforhold, blev en Mængde HO bedærvet, og det øvrige er af

temmelig slet Kvalitet. I Nordre Trondhjems Amt betegnes Hømængden

gjennemgaaende som et Middelsaars, i enkelte Distrikter noget over og i

andre noget under ; men det indbjergede H0 er fordetmeste og især for Fjeld-

slaatternes Vedkommende af daarlig Kvalitet, idet en stor Del deraf blev

bragt i Hus i bedærvet, tildels madden Tilstand som Følge af stadig ved-

holdende Regn. Nogen almindelig Fodermangel, bemærker Amtmanden, be-

frygtes dog ikke, da Kornavlingen for en stor Del alene kan benyttes som

Kreaturføde.

— 12 —

Fra Nordlands Amt heder det, at naar undtages Søndre Helgelands Fogderi, hvor HOavlingen har givet et tilfredsstillende Udbytte i kvantitativ Henseende, maa Udbyttet forøvrigt gjennemsnitlig betegnes som under et Middelsaar. Men hertil kommer, at Avlingen overalt led i hoi Grad under Indbjergningen, hvorved HOets Værdi i væsentlig Grad forringedes ; i de nord-.

ligste Dele af Amtet, især i Lofoten og Vesteraalen, er Høhøsten flere Steder betegnet som værdiløs. For det hele Amts Vedkommende udtaler Amtmanden, at det indhøstede trods det Bidrag, den umodne Kornavling kan af- give til Kreaturføde — ikke paa langt nær strækker til for Behovet. I Indberetningen for Tromso Amt meddeles, at HOmængden iaar neppe naar synderlig Were end til Halvdelen af et Middelsaars Udbytte, ligesom ogsaa det indhOstede Ilfzis Beskaffenhed paa Grund af uheldig Indbjergning næsten overalt blev betydelig forringet. Ifølge Amtmandens Meddelelse er et stort Antal Kreaturer nedslagtede, men desuagtet nærer man med Grund Frygt for almindelig Fodermangel til Vaaren. • Om muligt endnu slettere blev HOhOsten for Finmarkens Amt; naar undtages Vardø Fogderi, hvor Udbyttet kan reg- nes omtrent for et Middelsaars, fik man over hele Amtet kun ringe Udbytte, som Regel kun Halvdelen, enkelte Steder endog kun en Trediedel af det sædvanlige ; i Alten og Hammerfest Fogderier blev Udbyttet mindre end i Mands Minde ; hertil kom for Varanger, Tanen og tildels Alten Fogderier, at det ringe Kvantum blev af mindre god Kvalitet, da Indbjergningen fore- gik under Regnveir. Som Følge heraf og trods Anvendelse af Fodersurro- gater maa Kreaturbesætningerne betydelig reduceres, ofte indtil Halvdelen.

Sæterbruget synes gjennemsnitlig neppe at have givet et Middelsaars Ud- bytte ; særlig fra Valdres heder det, at det er mindre end sædvanligt.

Vintersæden har idetheletaget givet tilfredsstillende eller endog godt Middelsaars Udbytte i Smaalenene, Akershus, Kristians og Jarlsberg og Larviks Amter. I enkelte Herreder af Hedemarken og Buskerud Amter stiller dog Aarets Udbytte sig for Rugens Vedkommende ikke saa gunstigt.

Udbyttet af V aars æ d e n er meget forskjelligt i de forskjellige Dele af Landet. Medens man i det Søndenfjeldske kan glæde sig over et gjennem- gaaende godt Udbytte, er det modsatte Tilfældet paa Vestlandet, navnlig i de Bergenhusiske Amter, og hele det Nordenfjeldske. Fra de sidstnævnte Dele af Riget lyder vedkommende Amtmænds enstemmige Beretning om, at Kornet gav lidet Udbytte, som dertil paa, mange Steder delvis blev slaaet umodent for at kunne tjene som Kreaturføde, og det gjenstaaende opnaaede i det Nordenfjeldske kun undtagelsesvis den Modenhed, at det er tjenligt i Hus- holdningen eller til Sædekorn.

I Smaalenene fik man vel Middelsaars Udbytte af Kornhøsten ; for Akers-

hus maa Udbyttet antages at være som i et Middelsaar ; det i September og

Oktober indtrufne Regnveir vanskeliggjorde Vaarscedens IndhOstning, saaat

Kvaliteten ifølge Amtmandens Indberetning neppe er den bedste. I Hedemar-

kens Amt har man faaet Middelsaars Udbytte eller noget derover ; i enkelte

Distrikter dog under Middelsaar ; i de 4 nordlige Herreder af Nordre Oster-

dalen Fogderi er Kornhøsten paa Grund af Kulde — tildels Frost — endog ganske mislykket. I Kristians Amt, hvor man idetheletaget har faaet en Kornhøst som i et godt Middelsaar, blev Kornet dog ikke fuldmodent i Valdres og Nordre Gudbrandsdalen. Kvaliteten af det indhøstede Korn er i Almindelighed god. Amtmanden i Buskerud Amt indberetter, at for hans Di- strikt stiller Kornhøstens Udfald sig noget forskjellig for de forskjellige Dele af samme. I Ringerikes Fogderi blev Høsten som i et Middelsaar, i de øv- rige Fogderier især for Bygget som i et godt Middelsaar. Fra Lunder meldes endog, at Bygget trods de mindre lovende Udsigter er blevet ualmindeligt godt. I Jarlsberg og Larvik, Bratsberg, Nedenes samt Lister og Mandals Amt har Kornhøsten gjennemgaaende givet over et Mid.delsaars Udbytte. Her- fra er dog Undtagelser for enkelte Herreder, hvor Udbyttet har været mindre, saaledes i Brunlanes i Larvik Fogderi. Fra Bratsberg Amt beretter Amt- manden, at Kornet for det meste blev velbjerget og gav god Afkastning; for Seljords Vedkommende anslaaes Udbyttet til ca. 20 pCt. over et Middelsaar, i Fyresdal fik man som Regel Kronaar og i flere andre Herreder betegnes Listen som meget god. I enkelte Herreder lagde regnfuldt Vejr udover Høsten Hindringer for Indbjergningen, uden dog at dette medførte nogen væsentlig Skade undtagen i Bamle og Rauland Herreder, hvor Udbyttet anslaaes til ad- skilligt under Middelsaar. Baade for Nedenes og Lister og Mandais Amter lyder Beretningen paa et godt IVIiddelsaars Udbytte, for enkelte Dele af Sætersdalen Fogderi i Nedenes endog paa Kronaar ; undtagelsesvis klages fra enkelte Di- strikter i førstnævnte Amt over, at Havren ikke opnaaede -fuld Modenhed, ligesom det ogsaa for sidstnævntes Vedkommende bemærkes, at Kornet i enkelte Bygder tog nogen Skade af Regn, medens det stod paa Stør. I Stav- anger Amt fik man i kvantitativ Henseende som i et Middelsaar, men fra de fleste Herreder klages over mindre god Kvalitet.

For de Bergenhusiske Amter og det Nordenfjeldske stiller Udbyttet af Kornhøsten sig gjennemgaaende meget misligt, forholdsvis bedst i Søndre Bergenhus, fra hvilket Amt dog berettes, at Kornhøstens Udbytte er meget under et Middelsaars og Kornet let og i kvalitativ Henseende mindre værdi- fuldt. I Nordre Bergenhus Amt blev Kornet næsten overalt daarligt indbjerget.

Naar undtages nogle Distrikter i Indre og Midtre Sogn samt Opstryn, Olden og Loen i Nordfjord, er Kornet høstet mere eller mindre umodent, mangesteds saa grønt, at det er utjenligt til Menneskeføde ; tildels grOede Kornet i Ageren eller paa Stør. Ogsaa i Kvantitet er Udbyttet for det meste ringe, især i de ydre Distrikter. Heller ikke i Romsdals Amt opnaaede Kornet overalt den Modenhed, at det er tjenligt som Menneskeføde ; Havren, Amtets vigtigste Sædekorn, blev i stor Udstrækning slaaet saa tidligt, at den kun er tjenlig som Grønfoder. Halmen er rigelig og noksaa god ifølge Amtmandens Ind- beretning.

Endnu slettere stiller Udfaldet af Kornhøsten sig for Søndre Trondhjems

Amt, hvor den næsten overalt i Amtet kan siges at have slaaet feil. I Strinden

og Selbu Fogderi blev det Uaar for Havre og af Byg fik man meget under

— 14 —

et middels. I Guldalen Fogderi slog Kornavlingen aldeles feil undtagen i Melhus, Horg og Støren, hvor det dog opnaaede en vis Grad af Modenhed ; ogsaa i Orkedalen og Fosen Fogderier betegnes Udfaldet gjennemgaaende som mislykket. Fra Nordre Trondhjems Amt meddeler Amtmanden, at Kornhøsten i samtlige Fogderier gav meget under et Middelsaars Udbytte ; Kornet blev undtagelsesvis modent og endel ødelagdes af Frost ; kun en ubetydelig Del af Avlingen er afsættelig ved Salg, for det meste kun tjenligt til Kreaturføde ; en mindre Del er tjenlig i Husholdningen og til Sæd. I Namdalen Fogderi og Dele af Stjør- og Værdalen er en Mængde Korn skaaret grøn tidlig paa Høsten og paa Namdalseidet er intet tjenligt til Menneskeføde. For Nordlands og Tromsø Amter lyder Beretningerne ogsaa paa, at det kun er lidet af det høstede Korn, der er anvendeligt i Husholdninger ; det meste af Avlingen maatte slaaes grøn. Amtmanden i Finmarken indberetter, at Kornhøsten Alten, det eneste Sted i Amtet, hvor lidt Korn dyrkes, mislykkedes.

Po tethø ste n stiller sig ligesaa ujevnt som HO- og Kornhøsten, for det hele Riges Vedkommende kan man sige, at Potethøsten stiller sig ugunstigere end H0- og Kornhøsten ; selv i det SOndenfjeldske, hvor man har havt det forholdsvis bedste Udbytte, mar dette gjennemsnitlig ikke op til et Middels- aars i Akerhus, Smaalenene, Hedemarkens og Kristians Amter ; noget bedre eller omtrent som i et Middelsaar stiller det sig for Buskerud, Jarlsberg og Larvik samt Bratsberg og Nedenes Amter. I Lister og Mandal samt Stavanger Amter er Udbyttet under Middelsaars. Fra Søndre Bergenhus Amt klages over, at Poteterne iaar er smaa og bar overalt lidt mere eller mindre af vedholdende Regn. For den øvrige Del af Landet er Udfaldet af Potetavlingen meget mislig. Ikke alene er Mængden liden, men Frugten har lidt meget af de uheldige Veirforholde, saa den er liden og umoden, og antages paa de fleste Steder at ville vise sig lidet holdbar. I Nordre Bergenhus Amt fik man mangesteds saaledes især i Sønd- og Nordfjord — kun Halvdelen af det sædvanlige og Frugten lidet udviklet. I Romsdals Amt fik man i kvantitativ Henseende neppe det halve af et Middelsaar, men her er dog Kvaliteten gjennemsnitlig noksaa god. I de Trondhjen

iske Amter blev Udfaldet endnu mindre, især i det søndre, hvor Potethøsten af Amtmanden betegnes som fuldstændig mislykket. Dette gjælder ogsaa Nordlands, Tromso og Finmarkens Amter, hvor Udbyttet iaar i Almindelighed kun er 2-3 Fold, paa mange Steder har man ikke engang faaet Udsæden tilbage. Paa enkelte Steder i Alten Fogderi fik man dog et Middelsaars Udbytte.

Af an dre R o d fr ugter angives Udbyttet af Turnipsdyrkningen i Smaa- lenenes Amt, saavidt Amtmanden har bragt i Erfaring, som i et Middelsaar ; det samme er Tilfældet i Akershus Amt i de Herreder, hvor Turnips dyrkes.

I Nordre Trondhjems Amt gav Rodfrugterne mindre Afkastning end ellers.

Frugtavlen har navnlig for Æblehøstens Vedkommende givet godt

Udbytte i Nedenes Fogderi, og tildels i Sætersdalen, men er pa,a Grund

af manglende Varme ikke saa god, som den ellers kan blive. I de Bergen-

husiske Amter mislykkedes Frugtavlen totalt ; i Sogn var der en Mængde

— 15 —

Frugt, men den modnedes ikke eller faldt af, saa Udbyttet blev langt under et Middelsaars. Kirsebærhosten paa Frosten mislykkedes for det meste paa Grund af Frost.

Mult eb ærhO st en slog saagodtsom overalt og navnlig i Troms0 Stift totalt feil, dog med Undtagelse af i Dverberg Præstegjeld i Nordlands Amt, hvor ca. 250 Tonder Multebær skal være indhostet.

Brændetorvindsamlingen i Finmarken hindredes af det uheldige Veirforh.old."

15. Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd 1 Aarene 1869-1892.

Ifølge Opgave fra Indredepartementet er der gjennem endel af de for- enede Rigers Konsulater af norske Sømænd i Tidsrummet fra Mai 1869 ind- til Udgangen af Aaret 1892 indbetalt folgende Belob af opsparede Hyrer:

1869 og 70 af 149 Sonmnd Kr. 25 159 1871-75 - 1 053 — - 168 417 1876-80 - 2 407 — - 337 080

1881 768 — - 105 037

1882 - 811 — - 110 591 1883 - 787 — - 136 974 1884 - 619 — - 106 348 1885 - 620 — - 99 532

Smaalenene 147 359

Akershus . 27 694

Kristiania . 137 375

Hedemarken . 4 794

Kristians . . 1 381

Buskerud . . . . 53 326 Jarlsberg og Larvik 293 386

Bratsberg. . 77 656

Nedene 's 192 681

Lister og Mandal . 285 483 Stavanger . . 235 542 Sondre Bergenhus . 47 664

Bergen . . . 106 592

Nordre Bergenhus . 7 775

Romsdal 43 043

Sondre Trondhjem . 33 376 Nordre Trondhjem . 10 725

Nordland . 8 274

Tromso 5 407

Finmarken . 1 603

Ialt Kr. 1 721 136

1886 af 662 Sømænd .Kr. 114 368 1887 - 702 — 110 318 1888 - 600 — - 96 786 1889 - 596 — - 95 718 1890 - 421 — - 74 573 1891 - 385 — - 71 704 1892 - 314 — - 68 531

3 000 88 819

Antwerpen 150 266

Barcelona 13 808

Bordeaux. 9 258

Buenos Ayres 68 758

Constantinopel . 4 700

Genua 3 383

Gibraltar 2 801

Hamburg . 14 354

Havre 254 313

Kjobenhavn 3 005

Leith 107 860

London 680 439

Marseille 72 454

Melbourne 15 500

New York 146 646

Quebec 19 240

Rio de Janeiro . 48 958 Andre Konsulater 13 574 Ialt Kr. 1 721 136 Ialt er der i ovennævnte 24 Aar af 10 894 Somænd opsparet Kr. 1 721 136

), der efter Sømændenes Hjemsteder og efter de Konsulater, hvorigjennem Belobene ere indbetalte, fordeler sig paa folgende Maade :

Hjemsteder: Konsulater:

. Kr. Algier Kr.

Amsterdam

1) Betydelige opsparede Belo)) hjemsendes forøvrigt pug anden Maade, bl. A. gjennem skandi- naviske SOmandshjem.

Ialt

39 18 291 21 3 346

Seilskibe af Træ (eller Staal).

Omtrentlig Drægtighed i Ton Netto.

Dampskibe af Staal (eller Træ).

Omtrentlig Drægtighed i Ton Netto.

By gnings sted.

Antal. Antal.

Tvedestrand og Omegn Arendals Omegn . Grimstads Do.

Lillesand

Kristiansand og Omegn Stavanger

Bergen og Omegn.

Molde Omegn . Kristiansunds Do.

Trondhjem •

1 400

1 350

3 1 530

5

) 2 500

6 3 500

13

) 8 100

1 430

3 900

2 330

2 113

2 138

Fredrikstad ..

Kristiania Sandefjords Omegn Porsgrunds Do.

Østerrisørs Do.

2 9

2

6

)

95 1 109

100 25 1 867

•

150

— 16 —

16. Det norske Skibsbyggeri og den norske Handelsflaade i 1892.

(Efter en af Direktøren i Det norske Veritas meddelt Opgave.)

Under Bygning stod ved Aarsskiftet 18

/

:

Talt Seil- og Dampskibe 60, dr. ca. 21 650 Ton.

1) Heraf 1 Staalskib, dr. 350 Ton. 3 Heraf 2 Staalskibe, dr. 2100 Ton. 3) Heraf 3 Træskibe, dr. 1230 Ton.

Satte i Bygning i Aaret.

Seilskibe. Dampskibe.

13 160 12 360 4 480 900 3 040 14 860 16 280 14 880 16 360

19 27 7 6 19 37 46 37 29

4 020 4 280 240 620 6 960 15 640 12 610 7 120 3 620

Drægtig- hed Ton Netto.

7';

Landets Skibsbygningsvirksomhed i Aaron° 1884-1892 inkl. stiller sig, som følger :

Færdigbyggede, udrustede og satte i Fart i Aaret.

Staaende i Bygning ved Aarets Begyndelse.

Dampskibe.

Sejlskibe. Dampskibe.

7 ";

7

5

lig Dræg- tighed i Ton Netto.

Omtrent- lig Dræg- tighed i Ton Netto.

Drægtig- hed i Ton Netto.

Drægtig- hed i Ton Netto.

Omtrent- • Omtrent- 7ii lig Dræg- '-ja lig Drteg- .44 tighed i 7.1• tighed i

Ton Netto. Ton Netto.

Seilskibe.

1884 . . 1885 . . 1886 . . 1887 . . 1888 . . 1889 . . 1890 . . 1891 . . 1892 . 1893 . .

48 19 920 33 9 580 35 14 990 34 42 18 090 18 4 970 32 12 520 27 42 17 930 18 3 910 18 7 625 21 36 14 790 5 1 330 18 3 907 2 23 11 780 9 1 570 18 8 695 9 14 6 130 19 6 290 19 5 984 20 33 15 010 36 15 470 27 10 834 41 42 20 450 41 15 980 37 16 866 51 40 18 460 27 8 830 34 16 161 35 39 18 300 21 3 350

8 625 5 343 2 820 385 2 239 6 463 12 096 14 267 9 100

29 32 12 5 9 38 36 35

2

)34

Tilkomst og Afgang til Det norske Veritas i Aaret I 892 har været følgende :

34 410 5 786 4 129 24 10 325 27

19

Kjobte i Udlandet.

75

48 902 1 428 10 10 474 86 59 804

2 6 4 12

3

)98

Byggede i Landet.

Drægtig- hed Ton Netto.

12 260 3 901 16 161 1 141 7 364 8 505

Tabte Skibe.

Drægtig- hed Ton Netto.

60 754

142 375 2 231 3 916 9

151 67 276

Solgte til Udlandet.

Drægtig- hed TonNetto.

5 296

19 1 4 1 6 2 823

8 119

• Prægtig- hed

• TonNetto.

J

+ 9 485

Netto Afgang (±) Tilkomst (+).

29 5

;ice

4,4

70 129 61 24 666 25

Cs

142

60 754 1 6 2

6 522

+- 57 +- 4 888 + 1 + 428 + 15 -F 14 375 5 296 + 41 9 915 d- 726 -F 1 289 -I- ^{7 470} +24

±17 + 19 400

Cs

450 • 3

2 266 4

107 +2S

Sejlskibe af Træ . - Jern . - Staal . Sum Seilskibe

Dampskibe af Træ.

- Jern . Staal . Sum Dampskibe Sum Seil- og Dampskibe

1) I denne Tabel er medtaget som staaende i Bygning Skibe, der ere gaaede paa Vandet, men endnu ikke fuldfærdige. ) Et af disse Fart9iier opbrændt paa Stabelen. 3) Af de i Udlandet kjObte Skibe ere 13 Staalskibe, dr. 13 398 Ton, nybyggede, de øvrige, deriblandt 1 Sejlskib af Staal, dr. 1 205 Ton, ældre.

400/ 400/2, 400/1, 4

Tdr. 4 047 4 945 Kg. 6 093 2 234 4 079 322 53 830 1 646 116 731 701 5 531

3)

4 859 107 107 Kolli 122 Kg. 47 060

Kolli 46

Kg. -1 573 375 888 920 5 507 143 1 884 505 1 266 645 Liter 5 170 Boxe

- 18 -

17. Udførselen fra Norge til Amerikas Forenede Stater i 1892.

Nedenstaaende Opgaver er velvillig meddelt Bureauet af de Forenede Staters Konsuler i Kristiania og Bergen.

A. Fra Kristiania Konsulatdistrikt.

Værdi paa Udskib-

Varer. Mængde. ningsstedet.

Kroner.

1. Bær Tdr. 15 115

2. Boger og Tidsskrifter Kolli 140 82 339

3. Filler - Kg. 118 473 6 936

Dunke

5. Makrel, saltet

6. - Sild,

7.

-

Torsk 8.

-

Torskerogn . 9.

-

Anden Fisk . 10.

-

Fiskeolie . . 11. - Medicintran . 12. Spermacetolie 13. Gammelt Tougværk 14. Glimmer

15. Jern (Stangjern) . 16. Maskiner

17. Ost . . 18. Oxalsyre

19. Personlige Effekter . 20. Skind, uforarbeidede 21. Solvarbeider . 22. Træmasse: tor .

vaad . 23. Cellulose : bleget, tor.

ubleget, - . bleget, vaad ubleget, - 24. 01

25. Diverse

Ialt 1892 2 255 595 1891

1890 - 1889 - 1888

4. Fiskevarer Ansios . 5 879

274 237 68 035 912 310 2 096 140 55 145 740 24 807 10 886 1 118 2 500 4 761 41 250 39 545 121 055 51 996

1 447 452

1 607 11 734

Værdi, heri ind- befattet Fragt og

Assurance.

Kroner.

219.40

I) 83 734.22 9 138.40 10 809.09 313 296.73 98 021.93 1 164.45 586.83 2 226.67 164.65 82 488.02 799.65 27 742.00 11 095.70

2

) 1 157.33

4

) 2 500.00 5 133.60 47 548.06

1

) 39 595.00 124 752.30 52 997.32

1 734 599.97

2 254.41 14 648.80 2 666 674.53 2 415 301 3 021 801 2 495 116 2 052 563

1) Indbefatter ikke Fragtopgave for samtlige Skibninger. De fleste under 2 anførte Varer er sendt via Tyskland og de under 19 anførte er afgaaet fragtfrit som Passagergods. ²⁾ Fragt ikke opgivet. 3) Ikke opgivet. 4) Fragt, Assurance etc. ikke opgivet.

B. Fra Bergen Konsulatdistrikt.

Værdi, heri ind- befattet Fragt og

Varer. Assurance.

Kroner.

1. Ansios i 'Yonder 54 135

2. Do. - Kagger og Boxer . 33 716

3. Bær 483

4. Bøger 15 862

5. Ost .21 461

6. Medicintran ... 308 082

. 7. Tørfisk 252 266

8. Klipfisk . 15 825

9. Pelsvarer 4 237

10. Sild, saltet 474 845

11. — røget 3 356

12. marineret 611

13. Makrel, saltet . 518 662

14. Nautiske Instrumenter (Taagelure) 7 958

15. Malerier . 806

16. Trykpapir. .. . . 5 239

17. Preserver af Kjød og Fisk 10 699

18. Sardiner og Brisling, røget og i Olie 47 212

19. Skind, tørrede . 36 919

20. Sølv i Arbeide . . 17 932

21. Brisling, saltet . 47 982

22. Vin og Brændevin 7 220

23. Træmasse, vaad og kemisk . 424 687

24. Diverse 806

Ialt 1892 Kr. 2 311 001

— 1891 - 2 337 745

— 1890 - 1 994 476

— 1889 - 1 435 094

— 1888 - 1 311 957

„Meddelelser fra det statistiske Centralbureau” udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trælastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevin s- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse, Jernbanernes Driftsindtægter, Skibsfarten mellem Norge og Udlandet, Telegrafkorrespon- dance, Konkurser m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstæn- digheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kunne antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik.

Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 seksten- sidige Ark.

Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke.

Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co.

De 7 første Bind sælges underet for 7 Kr.

Det statistiske Centralbureau, Februar 1893.

.Ringvolds Bogtrykkeri.