Angaaende virkningen paa avlingens størrelse henvises til tabel

tillægges, blir endda thomasfosfatsyren et par øre billigere pr. kg.

I Trondhjem er prisen pr. kg. kali omtrent lik (kr. 0,3 2) for alle de 3 prøvede kaligjødningers vedkommende. Men da forskjellen i det procentiske indhold er større her, har fragttillægget mer at si. Ved f. eks. roo km. jernbaneforsendelse fordyres hvert kg. kali 2,32 øre i kainit, 0,79 øre i 37

°lo

kaligjødning og 0,58 øre i klorkalium (50

°/o).

Angaaende

virkningen paa avlingens størrelse

henvises til

tabel

I I, hvor resultatene fra 5 felter i Lensviken, S. Trondhjems amt, er sammenstillet. Bortset fra gjødslingene V og VI, som har faat et til- skud av chilisalpeter, har gjødsling I, hvor fosforsyren er git i form av thomasfosfat og kali i form av kainit, forøket avlingen mest og staar ogsaa høiest i pengeutbytte. For gjødsling li, hvor kainiten er om- byttet med 37 °/o kaligjødning, synker avlingen av røtter 130 kg. pr.

maal. Sammenlignes gjødsling III med IV, finder vi 3 14 kg. mindre rotavling for sidstnævnte, som har faat kali i form av klorkalium, mens førstnævnte har faat dette næringsstof gjennem 3 7 °/o kaligjødning.

Forsøkene viser

altsaa

en adskillig større virkning au . de

Iauprocentisee kalisalte. Forskjellen er saa stor, at den mer end op- veier de høiprocentiske saltes forholdsvis billigere fragt paa de avstande,

AARSBERETNING OM FORSØKSSTATIONEN PAA MÆ RESMYREN 1910 7 3 Leinstranden,

S. Trondhjems amt I908.

pr. maal (dekar).

Græsmyr Græsmyr Græsmyr Græsmyr

god god meget god meget god for de lavprocentiske salte. Sandsynligvis maa hovedaarsaken til kai- nitens og 3 7

°lo

kaligjødningens større virkning søkes i disses

bi-

de nødvendige plantenæringsstoffer, men de fleste av vore akervekster behøver saa smaa mængder herav, at nogen tilførsel ikke er nødvendig.

Natron derimot er ikke nødvendig for planternes utvikling, men fore- kommer allikevel ofte i ikke saa smaa mængder i planterne og kan i

7 4 AARSBERETNING OM FORSØKSSTATIONEN PAA MÆRESMYREN r9ro

mange tilfælder være nyttig. Saaledes mener man, at den delvis kan erstatte kali til visse vekster. Specielt kan næper og beter opta bety- delige mængder av baade klor og natron, og ved flere forsøk er det paavist, at beter er meget taknemmelige for en tilførsel av koksalt, som netop indeholder disse stoffer. Da forsøksveksten her har været

næper

og jordarten

myrjord

(som omtrent altid er mineralfattig) var det nær- mest at vente, at de lavprocentiske kalisalte vilde vise sig overlegne, og det har som nævnt ogsaa slaat ind. Det samme vil vistnok ogsaa være tilfældet for

kornartene

og

engplanterne,

om ikke i saa høi grad.

Vil man dyrke

poteter

paa myr, bør dog klorkalium eller 37

°/

₀ kali- gjødning anvendes, da det er paavist, at kainiten og andre raa kalisalte virker nedsættende paa sti velsesindholdet.

Om de ulike kalisalte har hat nogen indflydelse paa næpernes

kvalitet,

kan ikke avgjøres, da de desværre ikke er blit analysert.

Utenlandske forsøk tyder imidlertid paa, at de lavprocentiske kalisalte ikke nedsætter kvaliteten for de egentlige rotveksters vedkommende.

Paa kalkfattig myr maa man være opmerksom paa, at de klor- rike kalisalte bidrar til kalkens utvaskning, idet jordens kulsure kalk forener sig med klorforbindelserne til klorkalium, som er meget let opløselig ..

P. VVagner

angir, at for hvert r oo kg. kali, som tilføres jorden i form av kainit, hvorved følger 250 kg. klor, berøves jorden ca. 3 5 o kg. kulsur kalk, som der skal ca. 2 oo kg. brændt kalk til for at erstatte. Ved at benytte 1 1 o kg. kainit med 1 3 kg. kali skulde der efter ovenstaaende forhold trænges ca. 30 kg. brændt kalk for at erstatte kalktapet.

Ved at sammenligne avlingene efter gjødsling II og III finder vi,

at thomas.fosf at har virket bedre end en tilsvarende mængde super- fosfat,

idet gjødsling II, hvor der er tilført 7 kg. fosforsyre pr. maal som thomasfosfat, har git 80 kg. mer røtter end III, hvor samme mængde fosforsyre er git i form av superfosfat. Dette stemmer ganske godt med andre forsøk paa myrjord. Her vil ofte thomasfosfaten være over- legen paa grund av sit kalkindhold, og dens citratløselige fosforsyre synes ikke at staa tilbake for superfosfatens vandopløselige fosforsyre.

Da thomasfosfaten fortiden er billigere, bør som regel myrjorden tilføres fosforsyren i denne form.

Anvendelsen av

I,; kg. chilisalpeter

som tilskud til 3 5 kg. su per- fosfat og 3 5 kg. 3 7 °/o kaligjødning

har lønnet sig ganske godt.

Gjødsling V har saaledes git 42 o kg. større rota viing og 126 kg. mer blade pr. maal end III. Den dobbelte mængde (30 kg.) chilisalpeter har ikke forøket rotavlingen med mer end 2 7 1 kg., men bladmassen er tiltat 266 kg. Dette resultat viser, at man paa vel formuldet græs- myr maa være forsigtig med anvendelse av kvælstofgjødsel, selv til næper. Den store bladavling tyder paa, at den største salpetermængde har drevet frem bladavlingen paa bekostning av rotavlingen.

Ser vi paa

lønsomhetsberegningen

i sidste rubrik av tabel 11,

finder vi det samme forhold mellem gjødslingene som for avlingens størrelse. For kunstgjødselen er regnet Nordenfjeldske Landhusholdnings-

AARSBERETNING 0~ FORSØKSSTATrONEN PAA M Æ RESMYREN 1910

7 6 AARSBERETNING OM FORSØKSSTATIONEN PAA MÆRESMYREN I9rn

selskapers Indkjøps- og Salgsforenings priser i Trondhjem, og for næperne er der regnet o,8 øre pr. kg. røtter og samme pris paa ²

/s

av bladene.

Alle de prøvede gjødslinger har lønnet sig, men størst overskud har 50 kg. thomasfosfat

+

110 kg. kainit git med kr. 12197 pr. rnaal.

Ved gjødsling III, hvor samme mængde værdistoffer er git i form av superfosfat og 37 °/o kalisalt, er overskuddet kr. 2,49 mindre (10,48).

Tilskud til denne gjødsling av I 5 kg. chilisalpeter har øket overskuddet med kr. 1,13 til kr. 1 r,6r, mens den dobbelte mængde salpeter har nedsat nettoutbyttet med kr. 2,41 til kr. 8,07.

I

tabel

^I2 er sammenstillet 4 felter som mindre paalidelige for hedømmelsen av de prøvede gjødselsorters

indbyrdes

værdi, da disse forsøk er anstillet under noksaa forskjellige jordbunds- og klirnatforhold.

De viser dog i hovedsaken det samme: Størst utslag for de lavpro- centiske kalisalte og bedre virkning for thomasfosfat end for superfosfat.

Størst interesse har de som eksempler paa den indflydelse, ·jor- dens kulturtilstand eller naturlige godhet øver paa lønsomheten av kunst- gjødselanvendelse. Sammenlignet med feltene paa Leinstranden har alle 4 git mindre utslag for kunstgjødselen, men av forskjellig grund. Ser vi paa avlingen paa de ugjødslede ruter, er denne saa

stor

paa feltene i Brandbu og Akerø (5 6 7 5 kg. og 482 5 kg. røtter pr. rnaal), at man ikke kan vente nogen stor forøkelse ved gjødsling. Paa feltene i Bjarkøy og Hjartdal er derimot avlingene saa smaa (5 7 5 kg. og 5 2 5 kg.

røtter pr. maal), at den her benyttede gjødsling ikke har været tilstræk- kelig til at bringe nogen større forøkelse. Rimeligvis skyldes de smaa avlinger ikke bare den daarlige jord, men ogsaa mangelfold behandling.

Bruken av kunstgjødsel har bragt

tap

paa de to sidstnævnte felter for alle de prøvede gjødslinger (fra kr. 1,37 til kr. 3,97 pr. rnaal), hvilket viser, at man bør

være forsigtig med bruken av kunstgjødsel paa myr i daarlig kulturtilstand.

De gode myrer paa Hvamstad og Rakvaag har betalt mineral- gjødslingen tilfredsstillende, men salpetertilskud har ikke lønnet sig.

Avgrøftningsforsøk.

S

^OM før meddelt anlagdes høsten r 907 paa Mæresmyren et forsøk med 4 forskjellige grøfteavstande, nemlig 8, 14, 1 6 og 18 m.·

Nærmere beskrivelse av forsøksplanen findes i r ste aarsberetning om Det Norske Myrselskaps Forsøksstation, side 2 1. Her skal kun næv- nes, at der er brukt 1, 1 o m. dype grøfter med et fald av 0,3 0-0,3 5 m. paa I oo m. 2 " rør er benyttet i sugegrøftene og 3 " i samle- grøftene. Vaaren 1 91 o blev der nedsat lyrer for rnaaling av grund- vandstanden - ogsaa like indpaa rørledningen for at kontrollere, om denne var iorden og for at kunne maale grundvandstanden ogsaa her, da det viser sig, at grundvandet i sterkere regnperioder kan stige ad- skillig over rørledningene.

AARSBERETNING OM FORSØKSSTATION'Ji:N PAA MÆ RESMYREN I910 7 7

~

Vi har paa Mæresmyren været meget plaget med tilstopning av :grøftene ved

utfældning av rust

i rørene. Sidste vaar var saaledes utløpet ganske fyldt av rust, og et par grøfter maatte tages op og ren-

·skes, skjønt det kun. var 3 aar siden de blev lagt. For saavidt mulig .at hindre tilstopning ved rust i fremtiden, har vi anvendt 2 forholdsregler:

1) Utløpslyren er lagt dypere med den nedre ende, saa at vandet stadig staar over denne og hindrer luften fra at slippe ind her.

2) I samlegrøften er anbragt en stemmeventil. Denne stænges et par regndage, hvorved grundvandet kan stige meget høit. Saa aapnes ventilen, og paa grund av det store vandtryk blir adskillig rust skyllet ut.

Nærmere utredning av dette spørsmaal skal gives senere i »Med- -delelserne«. Her skal kun nævnes, at begge disse hjælpemidler virket tilfredsstillende sidste sommer.

For at faa prøve omtrent de samme grøfteavstande i

et

distrikt 'med stor nedbør, fik myrselskapet landbruksskolebestyrer

Torkildsen

til .-at anlægge et avgrøftningsforsøk ved Stavanger amts landbruksskole paa

"Tveit i Nerstrand. Forsøket, som har været igang 2 aar, har været be- .styrt av landbrukslærer

H. Aarstad

og er lagt paa den av skolen ny- lig indkjøpte s Prestemyr«. De grøfteavstande, som sammenlignes paa Tveit, er: 7,5, 8,5, 12, 14, 16 og 18 m. 16 m. teigen har aapen .grøft paa begge sider og 14 m. teigen paa den ene side. Av denne grund kan grundvandstand og avling paa disse teiger ikke godt sam- .menlignes med de andre. Det viser sig paa Tveit, at grundvandet

·staar forholdsvis

dypere,

hvor der er anvendt aapne grøfter. Dette .kommer antagelig av, at de aapne grøfter til enhver tid har rum for -alt tilflytende vand, og at en større del av nedbøren paa disse teiger Iøper av som overflatevand. Grøftene mellem de andre teiger er luk- .ket og som lukningsmateriale er benyttet aspekløvninger.

Det øvre 20- 50 cm. dype lag av Prestemyren er løsere og min- -dre formuldet. Det er øiensynlig dannet av de vekster, som for tiden -er raadende paa den udyrkede myr. Hovedbestanden dannes av:

Hvitmosearter

(sphagnum),

forskjellige stararter

(carex)

og rome {narthecius«

ossifragum),

desuten forekommer endel sneide

(equisetum),

blaatop

(molinia coerulea)

og myrhat

(comarum palustre)

samt i min- -dre mængder findes myrklæg

(pedikularis),

myrbær (axycoccoss m. fl.

Under dette løsere lag kommer en mer omdannet torv, som indeholder -adskillig tøtter og andre trærester, særlig av furu og bjerk. Myrdybden -er vekslende - fra under 1 m. til flere m. Paa avgrøftningsfeltet naar grøftene ingensteds ned i undergrunden.

In document Meddelelser fra Det Norske Myrselskap 1911 (sider 76-81)