Det fjerde juristmøde afholdtes i København i 1881 og lededes af Krieger som formand; der var ialt 400 deltagere. I sin afslutningstale nævner Krieger veksellovsagen, der nu er gennemført som „første Del af en fuldstændig Handelslovbog for de nordiske Riger". Om mødedeltagelsen udtaler han, „at det vilde have været os kjært, om ogsaa Flere, navnlig Yngre, havde været villige til at tage Del i Forhandlingerne; jeg tror at turde sige, at dette Ønske er et almindeligt Ønske." I mødet indgik de sædvanlige fester, deriblandt et taffel hos kronprinsregenten (den senere kong Frederik den Ottende) - der efter beretningen „beærede Mødets Forhandlinger den 25. August med sin høie Nærværelse" - på Bernstorff slot for mødets bestyrelse m. fl.
På mødet indledede danskeren professor Deuntzer „Om Statsborger- og Undersaatsforholdet, især dets Stiftelse og Ophør", svenskeren professor Hagströmer „Om rätten till nödvärn", svenskeren docent Martin om
„Huru skall förhållas med den egendom, som en gäldenär, hvilken blifvit i sitt hemland försatt i konkurs, eger inom annat land?", danskeren pro- fessor Matzen „Om Sø-panterettigheder", svenskeren landshövding, grev Sparre „Om betydelsen af sakrätt", nordmanden professor Aubert for høiesteretsadvokat Bergh, der havde udarbejdet en afhandling „Om Myn- dighedsreglerne og Afændring deri", og svenskeren vice-häradshövding Ribbing „Om förutsättningarne för erhållande af öfverensstämmande pa- tentlagar för de nordiska länderna."
I 1884. kom turen på ny til Stockholm med det femte nordiske juristmøde, hvis ordförande blev presidenten Berg, en af de oprindelige indbydere.
Der var denne gang ca. 500 deltagere. Som forrige gang gav kongen en souper på Drottningholm, der betegnes som „i hög grad storartet", og der var ligeledes festmiddag på Hasselbacken.
På mødet indledede den danske overretsassessor Øllgaard for kriminal-
6o De syv Møder i Årene 1881-1902
Præsident ved juristmødet i Stockholm 1884 var presidenten for Svea Hov- rätt Carl Johan Berg (1819-1905).
retsassessor, dr. jur. Niels Lassen om „Hvorvidt bør Vindikationsretten med Hensyn til rørlige Ting udelukkes eller indskrænkes til Fordel for godtroende Erhververe?", svenskeren professor Winroth om „Finnes an- ledning att utbyta enmansdomstolarne i första instans mot kollegiala domstolar?", danskeren professor Deuntzer „Om Myndighedsreglerne og Afændring deri", svenskeren hofrättsassessor Uppström „Om ersättning till oskyldigt häktade och dömde" og svenskeren professor Afzelius om
„På hvilka grunder bör en för Danmark, Norge och Sverige gemensam konnossementslagstiftning byggas?". Et emne nåede ikke at komme til forhandling.
Kristiania var vært for det sjette nordiske juristmøde i 1887. Efter en vel- komsttale af professor Bernhard Getz valgtes professor Aschehoug til for- mand. I mødet deltog 437 medlemmer. Af Aschehoug's slutningstale kan fremhæves hans bemærkninger om, hvor overmåde slet videnskabeligt
De syv Møder i Årene 1881-1902 6 1 arbejde betales i sammenligning med det praktiske juridiske arbejde, nemlig højst 100 kr. pr. ark, hvilket ville sige, at en mand, der er i besid- delse af videnskabelig dygtighed og produktivitet, ikke kunne tjene mere end 2.500 kr. årlig ved juridisk forfatterskab. løvrigt henviste han til de nu gennemførte fælleslove og til den snart færdige nordiske retsencyklo- pædi og nævnte oprettelsen af et fælles juridisk tidsskrift, financieret af den lige oprettede „Stiftelse til Statsminister Frederik Stangs Minde".
Den danske professor Carl Torp indledede om „Hvorledes bør, naar et navngivet Handelsselskab kommer under Konkurs, Forholdet mellem Sel- skabskreditorerne og de enkelte Interessenters Særkreditorer ordnes?" og i forbindelse hermed svenskeren docent Hj. L. Hammarskjöld om „Hvilken rätt att söka gottgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör till- komma ett s.k. handelsbolags borgenärer?", nordmanden professor Francis Hagerup om „Bør Grundbøgerne tillægges offentlig Troværdighed?", svenskeren dr. Johan Östberg om „I hvad mån bör arbetsgifvare anses
Dette gruppebillede stammer fra en festmiddag i anledning af juristmødet i 1890. Delta- gerne er samlet på trappen til Skodsborg Badehotel, og man bemærker, at der denne gang er damer med til festen. Fotografiet er fra Det kgl. Biblioteks Billedsamling.
6 2 De syv Møder i Årene 1881-1902
skyldig ersätta kroppsskada, som träffat hans arbetare i arbetet?" og nordmanden professor Hagerup „Om Ægtefællers Arveret".
I 1890 afholdtes det syvende møde i København. Til formand valgtes højesteretsadvokat C. Liebe, en af de oprindelige indbydere, hvis søn Otto Liebe skulle blive formand for mødet i 1928. I mødet deltog 410 jurister.
Liebe kunne i sin afslutningstale som resultater af det nordiske samarbejde pege på den nu tilvejebragte Retsencyklopædi og på, at der nu i ca. 2 år havde været et fælles nordisk tidsskrift - Tidsskrift for Retsvidenskab - til stede. Han glædede sig over, at det på mødet var synligt, „at den unge juridiske Verden er mere med, end den tidligere synes at have været".
Der indledtes af den norske højesteretsadvokat Fr. Stang Lund „Om kortere Frister for Præskription af Fordringer", af den svenske härads- hövding G. Fahlcrantz om „Bör vittnesförhör verkställas af domaren eller af parterna?", af den danske cand. jur., senere højesteretssagfører Ulf Hansen om „Hvilken Virkning bør der tillægges civile Domme, afsagte af
Fra det 9. nordiske juristmøde i 1899 i Kristiania. Mødet fandt sted i universitetets festsal.
Det kgl. Biblioteks Billedsamling.
De syv Møder i Årene 1881-1902 63 Til præsident for jurist-
mødet i 1896 valgtes tid- ligere justitiestatsminister,
president i Svea Hovrätt Nils Vult v. Steyern (1839-99).
udenlandske Domstole?", af den svenske advokat Leman om „Bör ej bor- genär, som lider förlust genom att för sin fordran före dess förfallotid nödgas mottaga betalning, vara berättigad att åtnjuta skadestånd?", af den norske professor Francis Hagerup „Om betingede Straffedomme", af den danske højesteretssagfører Otto Liebe „Om Afgjørelsen af Myndigheds- spørgsmaal i internationale Forhold" og af den danske dr. jur. I. Heck- scher, senere dansk generalkonsul i Göteborg og Stockholm, „Om Speku- lationsforretninger og deres Bedømmelse fra Retsordenens Standpunkt."
Det ottende nordiske juristmøde afholdtes i Stockholm ikke i 1893 som vedtaget, men først i 1896. Til ordförande valgtes Nils Vult von Steyern (1839-99), der efter at have været justitiestatsminister var president i Svea Hovrätt fra 1889 til 1899. Deltagerantallet udgjorde ca. 500. I af- slutningstalen kunne formanden som en ny frugt af det fællesnordiske lovgivningsarbejde pege på Søloven.
64 De syv Møder i Årene 1881-1902
Den danske professor Julius Lassen indledede om „Nordisk Checklov- givning", den svenske docent Joh. Hellner „Om giltigheten af utomlands ingångna äktenskap", den norske cand. jur. Andreas Urbye „Om betinget Domfældelse", den danske overretssagfører, dr. jur. Ernst Møller om
„Godtroenhedserhvervelser med Hensyn til fast Ejendom", den svenske juris doktor, senere professor Ernst Kallenberg „Om förpliktelsen till edi- tion i civilprocessen" og den norske byretsassessor Edward Hambro „Om Afdragshandler".
Med det sædvanlige mellemrum på 3 år afholdtes i 1899 det niende møde i Kristiania. Formand var professor, dr. jur. Erantis Hagerup (1853-1921), professor ved Kristiania Universitet 1887 og forfatter til værker om næ- sten alle juridiske discipliner: handelsret, panteret, civil- og kriminalproces og strafferet. Herudover deltog denne fremragende jurist i politik, og særlig betydningsfuld var hans virksomhed som regeringens leder fra 1903 til 1905, hvorunder han forgæves søgte at løse konsulatsagen, der var et af de vigtigste emner i unionsstriden med Sverige, gennem en for- handlingspolitik; i 1906 blev han gesandt i København og i 1916 i Stock- holm, hvor han bidrog til det gode samarbejde under den første verdens- krig mellem de nordiske lande. I sin afslutningstale på mødet, der havde samlet ca. 500 deltagere, kunne Hagerup, der siden 1888 havde været ledende redaktør af „Tidsskrift for Retsvidenskab", med rette fremhæve dette tidsskrifts værdi for det nordiske samarbejde og udtale ønsket om dets fremtidige betydning for diskussioner mellem nordiske jurister.
På mødet fortsattes behandlingen af det af byretsassessor Hambro i 1896 indledte emne „Om afdragshandler". Endvidere indledede den sven- ske professor Johan Thyrén „Om affliktiva straff", den danske cand. jur.
Munthe Brun „Om Statens Forhold til Livsforsikringsvæsenet", den nor- ske höiesteretsassessor Herman Scheel „Om erstatning for ikke økonomisk skade" og den norske statsadvokat Harald Smedal „Om parternes person- lige afhørelse i civile retssager". Tre emner udsattes til næste møde.
Det tiende juristmøde afholdtes i København i 1902 og havde samlet 478 deltagere. Formand var Gehejmeetatsråd, professor Carl Goos, en af de oprindelige indbydere.
Den danske kontorchef, senere departementschef i Kirkeministeriet Os-
De syv Møder i Årene 1881-1902 65
Universitetets festsal dannede rammen om juristmødet i København i 1902. Fotografiet stammer fra Illustreret Tidende.
kar Damkier indledede om „Homestead og Arveejendomsret", den svenske professor Carl G. E. Björling „Om dödande af bortkomna handlingar", den norske højesteretsadvokat K. L. Bugge om „De formueretlige Bestem- melser i de tre nordiske Landes Konkurslove", den norske byretsassessor And. færden „Om Fællesskab eller Ensartethed med Hensyn til Bestem- melser om Strafferegistre i de nordiske Lande", den svenske hofrätts- assessor Edvin Gullstrand „Om skärpt frihetsstraff såsom förvandlings- straff för böter", den danske overretssagfører Conradsen om „Hvad kan der gøres fra Statens Side for at beskytte Leverandører, Haandværkere og Arbejdere mod Tab ved Byggeforetagender?" og den danske professor Carl Torp om „Hvilke Grundsætninger bør være afgørende for Spørgs- maalet om Ejendomsovergangen ved Køb og Salg af individuelt bestemte Løsøregenstande, og hvorvidt egner dette Forhold sig til positiv Lovord- ning?" To emner udsattes.
Af formandens afslutningstale skal blot følgende fremhæves:
5
66 De syv Møder i Årene 1881-1902
„Allerførst skal jeg paa Bestyrelsens Vegne stille det Forslag, at det næste Møde afholdes om tre Aar i Stockholm. (Vedtaget med Akklama- tion)."
Således skulle det imidlertid ikke gå.