Men i vor tid har den nordiske befolknings fællesskabsfølelse og forståelsen af vigtigheden af vores fælles kulturarv vundet indpas på mange områder. En af de vigtigste igangsættende og drivende kræfter bag denne udvikling er Nordic Bar Meetings, som i 1972 kan se tilbage på 100 års arbejde.
NORDISKE FORBINDELSER I ÆLDRE TID OG BAGGRUNDEN FOR JURISTMØDERNE
Der var dengang ingen forskel mellem advokater og politikere; Karakteristisk for den generelle opfattelse af denne sag er, at Krieger i sin korrespondance med den nedenfor nævnte norske advokat Dunker skriver: "Det er faktisk en mangel ved den nuværende norske højesteret, at så få medlemmer har været medlemmer af Stortinget". 1864 var han var hovedmanden bag stiftelsen af "Det Skandinaviske Selskab" i Christiania og skrev bl.a.
DET FØRSTE MØDE I KØBENHAVN 1872
Vi ser i dette møde kun en begyndelse; vi håber, at en række af sådanne møder vil udvikle sig, og at dette møde ikke går i stå. Den indeholder detaljerede referater af forløbet, hvis grundighed og indsigt i emnerne taler til ære for datidens hovedaviser "Berlingske Tidende", "Dagbladet" og "Fædrelandet".
Samma dag, på kvällen, bjöds alla mötesdeltagare av Hans Maj på middag på Drottningholms slott.”
DE SYV MØDER I ÅRENE 1881-1902
Erhvervelser i god tro i forhold til fast ejendom", svensk jur. doktor, senere professor Ernst Kallenberg "Om offentliggørelsespligt i civile sager" og norske landsdommer Edward Hambro "På afdrag". Munthe Brun "Om statens forhold til Livsforsikringsstyrelsen", norsk - højestedommer Herman Scheel "Om erstatning for skade på ejendom" og den norske rigsadvokat Harald Smedal "Om personlig afhøring af parter i civile retssager".
DE SYV MØDER I
MELLEMKRIGSÅRENE 1919-37
Bugge om "Forsikringstagernes uppgiftsskyldighet i frågor av intresse för försäkringar", den danske professorn Fr. Lindberg om "Ska utländska skattefordringar vara sökbara genom domstolarna?" och den norske riksåklagaren P. Den straffrättsliga bedömningen av handlingar vidtagna under berusning". Frede Castberg om "Statens och kommunernas ansvar för sine tjenestemenns agerande", den finske professorn Lauri Cederberg om "minoritetsskydd i aktiebolag", den svenske professorn, jur.
Hansson om "Virksomhedens kompetence i forhold til kreditorer, obligationsejere og aktionærer" og den danske regionsdommer A. Granfelt om "Privat anklager" og det svenske retsråds Emil Sandström om "Skadeståndsskyldinghet gegende av farlig vorsikkeit".
DE OTTE SENESTE MØDER 1948-69
De otte seneste møder Under mødet introducerede den danske ekspeditionssekretær i Arbejdsministeriet, Tyge Haarløv, emnet "Administrativ frihedsberøvelse inden for social sikring", den svenske præsident, Jur. Den svenske professor Ivar Strahl introducerede emnet "Skadeständ och försäkring", den danske professor, Dr. På mødet talte den islandske minister, professor Gunnar Thoroddsen, om 'Privatliv', som den danske professor Anders Vinding Kruse talte om.
Andenæs om "Forsett og rettsvilfarelse i straferetten", den finske professorn Aarne Rekola om "Beskattning och den enskildes rättsskydd" och Sveriges justitieminister Gösta Walin om Bör de nordiska avtalslagarna revideras?", den svenske professorn Lars Welamson om " domarens åsikt, särskilt angående rapporteringen av bevisdomen", den isländska hæstaréttarlögmaðurinn Páll S.
VIII
HVILKE EMNER ER BEHANDLET
Visse emner vil blive nævnt på grund af interessen knyttet til initiativtagerens person. Men jeg har forsøgt på det angivne grundlag at finde ud af, hvad der skulle være af særlig interesse for advokater i 1972.
EMNER FRA OBLIGATIONSRETTEN
Den svenske statsministers anmodning fik fuld opbakning fra den danske og norske regering. På mødet i 1878 indledte den danske professor Andreas Aagesen - som var medlem af det udvalg, der henvises til i forbindelse med vekselloven til udarbejdelse af en dansk sø- og handelslov - med "Om nogle i Konnosse". Som grundlag for drøftelserne blev der udarbejdet et lovudkast af den danske kriminalret, overrets senere assessor, dr.
På det juridiske møde i 1960 indledte den danske professor Anders Vinding Kruse (søn af professor Frederik Vinding Kruse) en diskussion om dette emne. En af de danske kontorchefer, Cordt Trap, udarbejdede til retsmødet i 1902 en afhandling om "Dansk Ulykkesforsikringslovgivning for
EMNER FRA EJENDOMSRETTEN
Han troer fremdeles, at Sparre, hvis nogen af den svenske HR var kommen, vilde have begæret en Opinionsyttring til Fordel for hans Forslag.". Om „Nye tendenser i ekspropriasjonsretten" indledede den norske ekspro- priationsretssagkyndige, høyesterettsadvokat Magne Schjødt som referent på juristmødet i 1957. Manner om det i hele verden desværre så aktuelle emne „Miljöförstöring som nationellt och internationellt rättsligt pro- blem." Problemerne om forurening har i de sidste år påkaldt sig den allerstørste opmærksomhed.
Efter en henstilling af Nordisk Råd om at indlede et samarbejde med henblik på tilvejebringelse af ensartede regler om eksstinktiv erhvervelse af løsøre udpegede de nordiske justitsministre i 1959 sagkyndige „til at udarbejde en redegørelse vedrørende de gældende regler om det nævnte spørgsmål og til at afgive en udtalelse om, efter hvilke principielle ret- ningslinier der eventuelt kunne tilvejebringes nordisk retsenhed på om- rådet." De sagkyndige var i Danmark professor, dr. Den danske sagkyndige har i sin betænkning foreslået, at dansk ret ændres i retning af det finske og svenske standpunkt, altså således at den godtroende erhverver som principielt udgangspunkt får ret til at beholde tingen.
EMNER FRA IMMATERIALRETTEN
Ribbing senere hovrättsråd og häradshövding, foreslået emne "Om betingelserne for at opnå suveræne patentlove for de nordiske lande." Ribbing gik blandt andet ind for ensartede patentlove. I det forrige århundrede var tiden åbenbart endnu ikke moden til dette. , men i dag er det svært at se, hvilke grunde der kunne motivere, at sagen endnu ikke var taget op til behandling.Det må have været en oplevelse for deltagerne i det juridiske møde i 1925 at overvære diskussionen om den norske professor Ragnar Knophs introduktion til emnet "Scientific Property Law".
Vinding Kruse foreslog, at spørgsmålet om praktisk behandling blev taget op i forbindelse med almindelig nordisk patentret, og den svenske professor Eberstein tilsluttede sig dette. Dette spørgsmål er også nu blevet rejst, nemlig i forbindelse med lovgivningen om unfair konkurrence.
EMNER FRA PERSON-, FAMILIE- OG ARVERET
Sagen blev derefter taget op på fællesnordisk grundlag, idet der i 1949-50 i Finland, Norge, Sverige og Danmark nedsattes kommissioner med den opgave at overveje spørgsmålet om en overensstemmende lovgiv- ning om børn uden for ægteskab, eventuelt visse spørgsmål om ægtebørn. Et i Danmark i 1948 nedsat udvalg, hvis formand var professor Borum, havde indledet forhandlinger med tilsvarende udvalg i Finland, Norge og Sverige og afgav i 1953 betænkning, indeholdende fællesnordiske lovud- kast. Ligeledes på mødet i 1957 talte den svenske justitierådet Gösta Walin, formand for den nedenfor nævnte svenske komité om ægteskabslovgiv- ningen, om „Efterlevande makes rättsstälning" og gik ind for en forbed- ring af den efterlevende ægtefælles retsstilling.
Efter anbefaling af Nordisk Råd blev der i 1957 nedsat udvalg i Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark med den opgave at overveje spørgs- målet om ændring af de gældende regler om ægteskabs indgåelse og op- løsning og om ægteskabets retsvirkninger samt dertil knyttede spørgsmål og sikre, at ensartetheden i de nordiske landes ægteskabslovgivning opret- holdes og udbygges. Emner fra Person-, Familie- og Arveretten 169 Allerede i 1928 blev disse slægtninges arveret imidlertid afskaffet i Sverige og i 1949 i Island.
XIII
EMNER FRA KRIMINALRETTEN
Efter dette tidspunkt er love om adgang til graviditetsafbrydelse implementeret i de nordiske lande; allerede den svenske lov af 17. Initiativtageren udtalte, at der er tegn på, at princippet er ved at miste betydning som garanti for individuel frihed, men et uafhængigt højtstående retsvæsen og processuelle garantier er vigtigere. Fælles nordisk praktisk arbejde er påbegyndt på dette område, siden der i 1960 - efter flere henvendelser - blev nedsat et stående nordisk strafferetsudvalg med opgaven "at behandle spørgsmål om ensartet nordisk lovgivning på strafferetsområdet og at drøfte andre strafferetlige politikker. Sager af principiel karakter og fælles nordisk interesse." Forskellene mellem de nordiske lande vil dog vanskeliggøre en fuldstændig ensartet lovgivning.1 Straffelovskommissionen har hidtil fremlagt betænkninger om konfiskation, forældelse og kaution.
Det aktuelle spørgsmål blev første gang diskuteret i 1960, da den islandske professor Gunnar Thoroddsen startede "Private liv". I Sverige udsendte Integritetsskyddskomitéen i september 1970 en delrapport om "Beskyttelse mod aflytning" og i Danmark straffeloven. Rådet foreslog i sin privatlivsrapport fra januar 1971 udvidet beskyttelse af personligheden, dels gennem nye straffebestemmelser med henblik på
EMNER FRA RETSPLEJEN
Det kan tilläggas att frågan återupptogs 1931, då den svenske procedurprofessorn, jur. År 1919 initierade den svenske justitieprofessorn, sedermera justitieminister Nils Erik Alexanderson, frågan ”Under vilka förutsättningar bör verkställigheten av en dom eller skiljedom, som meddelats i något av de nordiska länderna, ske i de övriga länderna? ". The Retsplejen 183 Reglerna för bindande tillämpning - angående til vilhile der for mine söder et vist fælsnordisk såljede - togs upp 1957 av den svenske professorn Per Olof Ekelöf, som presenterade ämnet "Utredning och det moderna samhället" och särskilt togs upp med frågan. av "i vad mån en borgenär bör kunna få verkställighet av gäldenärens ersättning."
I 1878 drøftedes det yderst vigtige og aktuelle emne "Om lægdommere i straffesager" Den danske professor Goos, der som allerede nævnt var tilhænger af nævningetinget, men imod lægdommeres medvirken i strafudmålingen i form af nævningeting. jurister, var initiativtager Med denne form for strafudmåling er tilfredsheden i Norge høj, og højesteretsdommer Paal Berg erklærede i 1941, at "det er den mundtlige afstemning, der mere end noget andet har skabt grundlaget for standpunktet. Højesteret har i norsk retsliv."
EMNER FRA STATSFORFATNINGS- OG FORVALTNINGSRETTEN
I 1951 påbegyndte Andenæs med ”Garanti for retssikkerheden ved administrative afgørelser.” Det detaljerede speciale undersøger, om retsgarantier kan overføres til forvaltningens virksomhed og diskuterer blandt andet kontrollen hermed. er kendt i Danmark, med grundloven af 1953. Efter svensk og finsk forbillede blev ombudsmandsinstitutionen indført, og efter svensk forbillede blev der vedtaget love om forvaltningens åbenhed i 1964 og 1970. I Sverige blev der efter svensk forbillede vedtaget love om forvaltningens åbenhed. forvaltningsloven l. 1971, og der er også interesse for dette emne i Danmark, men der er ikke udarbejdet et forslag.
I 1957 tog den norske højestedommer, senere justiciarius Terje Wold, fat på emnet, startende med emnet "Judicial control", den norske professor Castberg startede med "Constitutional Questions Arising from State Participation in International Organisations" og i 1969, da den norske professor Torkel Opsahl talte om "Markedssystemer og lovgivning i Norden".
NORDISK LOVFÆLLESSKAB OG KODIFIKATION 1
Der afholdtes møder mellem de to komitéer og udarbejdedes udkast, men samarbejdet fandt ikke tilslutning i Norge, hvor man nærede mistanke om, at der til grund for forslaget lå sammenslutningsplaner. 116, at der i Danmark i 1870 var planer om udarbejdelse af en almindelig handelslovbog, og at der nedsattes en kommission, som udarbejdede udkast til en ny sølov. Det er endvidere omtalt, at der i Sverige i 1876 af Rigsdagen blev andraget „om utarbetande af en full- ständig handelslagbok för Sverige med iakttagande af behörig hänsyn dertill, att öfverensstämmelse, så vidt ske kunde, med motsvarande norsk och dansk lagstiftning dervid åstadkommes." Ud af dette kom de overens- stemmende nordiske veksellove af 1880, et fællesskab, som var foreslået på det første nordiske juristmøde i 1872, og som var mødernes første- grøde.
Og allerede på mødet i 1875 havde den danske professor Aagesen talt om samarbejdet inden for en fælles nordisk ejendomsretsvidenskab. Julius Lassen holdt et foredrag, hvor han påviste det ønskelige i at kodificere dansk civilret, især ejendomsret, og argumenterede for, at opgaven burde sættes højere end blot at inddrage en kodifikation af dansk ret; målet bør være en skandinavisk lovkodeks.
