HANS STRØMS ANNOTATIONSBOG 1759 – 1780
Del 1 INSEKTENE
Transkribert av Elin Strøm
Institutt for arkeologi, konservering og historie Universitetet i Oslo
2021
2
INNHOLD:
Annotasjonsboken s. 3
Annotasjonene s. 6
Transkribering av insektene s. 7
Registeret s. 9
Stigende interesse for entomologi s. 10
Entomologisk litteratur s. 10
Systematisering av insektene s. 12
Larvestudiene s. 13
Glede ved larver s. 14
Systematisering av larvene s. 17
Insektbeskrivelsene s. 19
Publisering av insektene s. 20
INSEKTTRANSKRIPSJONEN
Jeg er takknemlig for at førsteamanuensis Oddvar Vasstveit, tidligere bestyrer av H˚andskriftsamlingen p˚a Nasjonalbiblioteket, foreslo at jeg skulle transkribere Hans Strøms annotasjonsbok.
3
ANNOTASJONSBOKEN
En dag i 1759 tok kapellan Hans Strøm i Borgund p˚a Sunnmøre et ark papir (33 x 44 cm) av fin hollandsk kvalitet (vannmerket var PROPATRIA), brettet det sammen flere ganger, sydde ryggen med lintr˚ad, skar opp brettene og dermed hadde han f˚att et lite hefte med 32 sider.
N˚a kunne han begynne ˚a skrive (med fjærpennen), og selv om sidene var sm˚a (11 x 16 cm), klarte han ˚a fylle hver med 43 linjer ´a 10 ord.
P˚a første side skrev han
Ao 1759 J.N.J.
1Cantharis elytris nigricantibg; thorace rubro. nigra macula. F. 586. Er et maadeligt Insect med lange bløde elytris af sorte graa Farve,
. . . Det ble starten p˚a en notatsamling som ˚ar for ˚ar vokste, helt til den ble avsluttet i 1780. Da bestod samlingen av 22 hefter, med omslag og tittelside1Anno 1759 In Nomine Jesu.
4
Annotations-Bog over forefaldende Merkværdigheder i Natur- Historien paa Syndmør. indrettet Ao 1759. H. Strøm.
Annotasjonsboken2 befinner seg n˚a i Nasjonalbiblioteket i Oslo. Den kom dit i 1855 etter Jens Rathkes død. Rathke hadde vært professor i naturhistorie ved Det Kon- gelige Frederiks Universitet og hadde testamentert alt han eide til universitetet.
Hvordan den kom i Rathkes eie, er derimot ukjent.
Den best˚ar av 419 sider med i alt 1299 innførsler og fordeler seg over ˚ar som Figur 1 viser.
2Ms.8 61: 1759 ”Annotations-Bog over forefaldende Merkværdigheder i Natur-Historien paa Syndmørs Fogderie, indrettet Ao. 1759.”1 bind. 207 folierte blad. Leggene er løsnet fra ryg- gen og svært skadde permer av papp.
5
Figur 1: Innførslene i annotasjonsboken fordelt etter ˚ar. N=1299.
1759 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 1780 0
50 100 150
antall
Figuren viser at det var flest innførsler i perioden 1759 til 1763. P˚a denne tiden var Hans Strøm kapellan hos soknepresten i Borgund p˚a Sunnmøre.3
Fra 1764 til 1769 er innførslene relativt f˚a, men de tar seg opp igjen i 1770. I 1764 ble Hans Strøm utnevnt til sogneprest i Volda og giftet seg med Helene Dorothea Grave, enke etter den forrige presten.
De neste ˚arene er det et stabilt niv˚a p˚a innførslene, med et plutselig dykk i 1779, det ˚aret Strøm flyttet til Eiker som sogneprest. Med 40 innførsler fra sitt nye bosted avsluttet han annotasjonsboken i 1780.
3Trykk p˚a Hivolda.no; Arne Apelseth mfl: Hans Strøm – 200 ˚ar etter. Tidstavle, biografi, biblio- grafi,andre om Hans Strøm, m.m. Ligger som ekstern lenke under Hans Strøm, Wikipedia.
6 ANNOTASJONENE
Da jeg begynte transkriberingen, oppdaget jeg at de tre først innførslene gjaldt insekter. S˚a kom en fisk, flere insekter, s˚a en sopp, flere insekter, s˚a en orm og flere insekter. Av de 20 første innførslene var 16 insekter.
Det var da jeg bestemte meg for at uansett hva som stod i resten av annotasjons- boken, s˚a ville jeg i første omgang bare transkribere insektene. For siden jeg ikke er entomolog, og heller ikke zoolog, ville jeg ha mitt fulle hyre med ˚a sette meg inn i og forst˚a den fagterminologien som Hans Strøm brukte.
Det var et lykkelig valg, for annotasjonsboken viste seg først og fremst ˚a inneholde beskrivelser av insekter.
I 1759 hadde alts˚a Hans Strøm bestemt seg for ˚a bli insektforsker. Det ville jeg ha visst dersom jeg hadde studert hans bibliografi. For fra 1761 til 1788 publiserte Strøm ˚atte arbeider om insekter. Tre i Det Trondhiemske Selskabs Skrifter, to iDet Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskeres Skrifter4 og tre i Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabers Selskabs Skrifter. Alle disse arbeide- ne baserer seg p˚a studiene nedtegnet i annotasjonsboken.
4Det smagende Selskab.
7 TRANSKRIBERING AV INSEKTENE
Slik ser den første innførselen ut.
Og her er første versjon av min transkripsjon.
Cantharis elytris nigricantibg; thorace rubro. nigra macula. F. 586.
Er et maadeligt Insect med lange bløde elytris af sorte graa Farve, antennæ har 11 Leder, Hovedet er nedenfor Øyne rødt, thorax sort med røde Kanter paa begge Sider, abdomen sorte graa overalt (ey rødagtig nederst nere) med røde Pletter hvor Skiælerne sammenføyes i Kanterne.
For ˚a lette lesbarheten var det etter min mening nødvendig ˚a foreta en del mindre endringer i teksten.
Alle latinske termer ble satt i kursiv og nigricantibg ble til nigricantibus, da “g” er forkortelse for “us”. F. som refererer til Linn´es Fauna Svecica ble omgjort til F.S.5 For ˚a lette flyten i teksten, fjernet jeg et punktum i første linje, erstattet E med e og trakk sammen sorte og graa.
Her er den endelige versjonen.
Cantharis elytris nigricantibus, thorace rubro, nigra macula F.S. 586 er et maadeligt Insect med lange bløde elytris af sortegraa Farve, an- tennæ har 11 Leder, Hovedet er nedenfor Øyne rødt, thorax sort med røde Kanter paa begge Sider, abdomen sortegraa overalt (ey rødagtig nederst nere) med røde Pletter hvor Skiælerne sammenføyes i Kanter- ne.
Etter hvert dukket det opp flere tilfeller som førte til endringer i teksten.
Tiden hadde en forkjærlighet for bindestrek, og det preger Hans Strøms tekst, spe- sielt i begynnelsen. Han skriver Ryg-Skiold, Rumpe-Stilck, Græs-Spindler, Hals- Skiold, Kant-Punckt. Etter hvert trakk Strøm disse bindestreksordene sammen, og jeg valgte derfor ˚a bruke de sammentrekte ordene i hele teksten. Dermed forsvant
5Linn´es Systema Naturae ble gjort om tilS.N.
8 ogs˚a ord som Æde-Spidser, Bide-Tang, Føle-Haar og liknende. Adjektiv som Kaaber- agtig, Kølle-agtig og Hierte-agtig ble endret til kobberagtig, kølleagtig og hierteag- tig.
I brev og andre h˚andskrifter fra 1700-tallet ser det ofte ut som det er tilfeldigheten som r˚ar, n˚ar det gjelder forbokstav. I annotasjonsboken bruker Strøm stor bokstav n˚ar det passer ham, men ikke i sine trykte tekster. Jeg har derfor erstattet manglende store bokstaver i substantiver og etter punktum og fjernet dem i adjektiver og andre ord.
Paa er et ord som Hans Strøm bruker ofte, og etter hvert dukker det opp en
p med en sterk over. Den st˚ar for paa og jeg har erstattet disse pene med
paa.
Ved latinske ord nytter Strøm:for ˚a markere en forkortelse. Den har jeg erstattet med en., da : bare vil forvirre en moderne leser.
Enkle forkortelser som liged. for ligedan er skrevet helt ut.
Mitt største inngrep i Hans Strøms tekst gjelder imidlertid tegnsettingen. Notatene er gjerne korte hovedsetninger med punktum. Det gir en tekst som er slitsom ˚a tilegne seg, og jeg har derfor i mange tilfeller, erstattet punktum med komma og fjernet den store bokstaven. Men jeg har aldri satt inn noe ekstra komma. Jeg har heller aldri rettet hans ortografi, selv om det kunne være flere skrivem˚ater av samme ord i en innførsel.
Stort sett har det ikke vært vanskelig ˚a tyde Hans Strøms h˚andskrift, men det har vært tidkrevende. Han glemte gjerne ˚a sette prikk over i og strek over u og
ø. Og siden han likte ˚a føye til nye opplysninger i en allerede skreven tekst, kunne utfordringen bli stor. Han tydde da til forkortelser, som selv ved stor forstørrelse, ikke lot seg tyde. Da jeg aldri har villet gjette p˚a meningen av et ord jeg ikke klarte
˚a lese, har jeg markert det med [.], der prikken viser antall uleselig ord. Et søk gjennom den ferdige transkripsjonen viser 108 tilfeller av [.] og 11 tilfeller av [..].
§§er satt inn for ˚a markere avslutningen p˚a den enkelte innførsel.
9 REGISTERET
Hans Strøm brukte ˚aret som overordnet kategori. S˚a snart ˚arstallet var ført inn, startet beskrivelsen av det enkelte dyr. Men først i 1762 begynte han ˚a nummerere innførslene innen det enkelte ˚ar.
I 1759 til et stykke ut i 1760 (nr. 59) er hver innførsel p˚aført et løpenummer med blyant. Dessuten er hele annotasjonsboken foliert, ogs˚a med blyant. Hvem som har gjort dette, vet man ikke.
Folieringen innebærer at n˚ar boken ˚apnes, omfatter nummeret som st˚ar til høyre, begge sidene. De doble sidetallene er grunnlaget i det registeret jeg etablerte straks jeg begynte transkripsjonen. Insektinnførselen f˚ar først nummer etter siden den st˚ar p˚a og s˚a et rangnummer i forhold til de andre insektinnførslene p˚a siden. Registeret gjelder utelukkende insektene og ikke annotasjonsboken som helhet.
Transkripsjonen for første innførsel er slik
2[1] Cantharis elytris nigricantibus, thorace rubro, nigra macula F.S.586 er et ma- adeligt Insect med lange bløde elytris af sortegraa Farve, antennæ har 11 Leder, Hovedet er nedenfor Øyne rødt, thorax sort med røde Kanter paa begge Sider, ab- domen sortegraa overalt (ey rødagtig nederst nere) med røde Pletter hvor Skiælerne sammenføyes i Kanterne.
§§
2-tallet viser til sidetall 2 og [1] betyr første insektinnførsel p˚a angjeldende side.
208[4] betyr dermed siste insektinnførsel p˚a side 208, som er annotasjonsbokens siste side.
10
INSEKTENE
STIGENDE INTERESSE FOR ENTOMOLOGI
Hans og Ole Strøm var tvillinger. Begge hadde tatt eksamen i teologi i København i 1745, men mens Hans reiste hjem etter eksamen, ble Ole værende i byen. Han tok juridisk embetseksamen i 1761 og ble amanuensis hos biskop Hersleb. Hans dyktighet gjorde at han stadig steg i gradene innen statens embetsverk, og han var ved sin død i 1782 etatsr˚ad og utgiver avDet Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Dansk Ordbog.
Mens Erik Pontoppidan var biskop i Bergen ga han utDet første Forsøg paa Norges Naturlige Historie. Kbh. 1752. I kapitteletOm Orme og Insecternevner han blant annet “Faare-Kyllinger” (gresshopper), “Kaal-Ormer” og “Muld-Oxer” (larver), flu- er, mygg, “Jord-Lopper”,”Myrer” (maur), “Vegge-Luus” og “Skarn-Basse”(tordivel).
Inspirert av Erik Pontoppidan utarbeidet Hans Strøm sitt topografiske verk Phy- sisk og Oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmøer. Sorøe 1762-66. Og her nevner han noen alminnelig kjente insekter som “Aame”, “Blad-Luus”, “Flue”,
“Fyllekummer”,”Græs-Hopper”, “Guld-Smed”, “Humle” og “Klæg”.
Og fra København kunne Ole Strøm underrette broren om at der var interessen for insekter stigende.
Geologen Morten Thrane Br¨unnich (1737-1827) som hadde tatt teologisk embets- eksamen i 1760, drev hovedsakelig med naturvitenskapelige studier og disputerte i 1761 p˚a en avhandling om insekter, Prodromus6 insectologiæ Siællandicæ. (1761).
Han bidro dessuten med entomologiske opplysninger til Erik Pontoppidans Danske Atlas (1763-1781).
Zoologen Otto Frederik M¨uller (1730-84) var ogs˚a opptatt av entomologi. I 1764 ga han ut sitt viktige verk Fauna Insectorum Friedrichsdaliana, som var en liste over insekter i Frederiksdal p˚a Sjælland.
ENTOMOLOGISK LITTERATUR
Hjemme i Borgund hadde Hans Strøm de nødvendige bøkene for sine insektstudi- er.
Swammerdam, Jan, Biblia naturae sive historia insectorum. T.1-2. Le- ydae 1737-38.
Jan Swammerdam (1637-1680) var en nederlandsk biolog. Hans anatomiske studier viste at egg, larve, puppe og insekt var forskjellige former av det samme dyret.
Biblia naturae ble utgitt av professor H. Boerhaave i Leiden etter Swammerdams død.
Strøm henviser 6 ganger tilBiblia naturae.
6Prodromus betyr foreløpig publisering.
11
Caroli Linnaei, Fauna Svecica. Leiden 1746.
Strøm bruker den fra 1759 til 1761.
Caroli Linnaei, Fauna Svecica. Editio altera. Stockholmiæ 1761.
Strøm bruker denne utgaven i 1762.
Caroli Linnaei, Systema naturæ. Editio decima. Holmiæ 1758.
Strøm bruker den fra 1762 til 1774.
Johann Leonhard Frisch,Beschreibung von allerley Insecten in Teutsch- Land, nebst nuetzlichen Anmerckungen und noethigen Abbildungen von diesem kriechenden und fliegenden inlaendischen Gewuerme. 13. T.
Berlin 1720-1738.
3o henvisninger til Frisch fra 1759 fra 1780.
Johann Leonhard Frisch (1666-1743) var skolemann, spr˚akforsker og naturhistoriker.
14 ˚ar gammel betalte han sin skolegang i N¨urnberg ved sang, senere fiansierte han sin teologieksamen ved ˚a undervise franske adelige i tysk. Da muligheten for preste- stilling var liten, valgte han ˚a ta noen vandre˚ar. I 8 ˚ar reiste han omkring i Tyskland og underviste. Han besøkte ogs˚a Ungarn, Italia, Frankrike og Sveits. Etter hvert ble han interessert i landbruk og var en tid godsforvalter. I 1699 fikk han stilling ved gymnaset Grauen Kloster i Berlin, der han senere ble rektor. Frisch brevvekslet med Leibnitz og ble i 1727 medlem avAkademie der Wissenschaften.
“Beschreibung von allerley Insecten in Teutsch-Land” ble publisert i 13 deler med illustrasjoner og omfatter i alt 300 insekter. Hvert insekt er beskrevet ved sin opp- bygning, sitt levevis og ofte ved sin metamorfose. Frisch interesserte seg spesielt for skadeinsekter. Han betraktet dem ikke bare ute i naturen, men samlet dem i egne kar for ˚a studere dem nærmere.
MIKROSKOPET
Hans Strøm var ogs˚a lykkelig eier av et mikroskop. Per Magnus Jørgensen skriver at Hans Strøm “hadde en særlig forkjærlighet for de sm˚a dyr og planter, insekter og moser, som han kunne studere i det mikroskopet (monocular), som hans bror hadde kjøpt til ham.” Han viser til Hans Jacob Wille, tidligere kapellan hos Strøm i Eiker, som i sin Sørgetale kaller det forkunstige Øine.7
Til Floras Tieneste indvier han sin sidste Fliid i Naturhistorien, ind- trænger i det Inderste af Væxtriget, bevæbner sig med kunstige Øine for at skielne imellem disse yderst fine Planter, opdager deres hidindtil skiulte Forplantelses Deele, beskriver deres Dannelse, Skielnemærker, og øvrige Struktur. . . 8
7Jørgensen, Per Magnus red.,Botanikkens historie i Norge.Bergen 2007, s. 26.
8Wille, Hans Jacob,Sørge-Tale over Hans Strøm.Trondhiem 1799, s. 38.
12 SYSTEMATISERING AV INSEKTENE
Som vist i Figur 2 er det i alt 918 insektinnførsler i annotasjonsboken.
Figur 2: Insektene i annotasjonsboken fordelt etter orden. N=918.
Coleoptera Hemiptera Lepidoptera NeuropteraHymenoptera
Diptera Aptera 0
50 100 150 200
antall
Figur 3: Insektene i annotasjonsboken fordelt etter genus. N=698.
Phalæna Ichneumon Musca Tipula Tenthredo Carabus Aranea Cimex Curculio Acarus Papilio Cantharis Elater Cicada Staphylinus Cerambyx Dermestes Apis Libellula Chrysomela Podura Scarabæus 0
20 40 60 80 100
antall
Note:Larvene og to insekter uten genus er holdt utenfor. Innsekter med mindre enn 10 innførsler fordeler seg som følger:9Coccinella, Ephemera, Sphex;8Formica, Phryganea;7 Asilus, Dytiscus, Tabanus;6Leptura, Silpha;5 Gryllus, Phalangium;4Culex, Hemerobius, Oniscus, Sphinx; 3 Blatta, Scolopendra;2 Buprestis, Cancer, Cher- mes, Conops, Julus, Lepisma, Monoculus, Pediculus, Pulex, Termes, Vespa;1Aphis, Attelabus, Cassida, Chrysis, Cicindela, Coccus, Cynips, Forficula, Hister, Meloe, Nepa, Notonecta, Panorpa, Raphida, Sirex.
13 LARVESTUDIENE
Figur 4: Larvene i annotasjonsboken fordelt etter ˚ar. N=218.
1759 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 1780 0
10 20 30
antall
Figur 4 viser Hans Strøms interesse for ˚a studere larver. I 1762 hadde han kanskje tenkt ˚a vie dem en mer grunnleggende undersøkelse, men han lot tanken ligge helt fram til 1770.
I 1762 var han personlig kapellan hos sin fars etterfølger i Borgund p˚a Sunnmøre, men han h˚apet nok p˚a en stilling som sogneprest innen f˚a ˚ar. Og i 1764 skjedde det mange ting. Han ble utnevnt til sogneprest i Volda, giftet seg i slutten av ˚aret med enken etter den forrige presten og flyttet inn p˚a Øyra presteg˚ard. Dermed hadde Hans Strøms liv f˚att en stabilitet som gjorde det mulig for ham ˚a starte et krevende larveprogram og som hadde som forutsetning, varighet over tid.
Hans Strøm ville dokumentere insektets metamorfose, omvandlingsprosessen fra lar- ve til fullt utviklet insekt. Og derfor m˚atte han kunne observere sine forsøksdyr daglig.
Noen av larvene kunne være der de var, hvis de somIchneumon var godt beskyttet i morken bjerkebark. Men stort sett var Strøm avhengig av ˚a isolere dyret i et begrenset og lukket omr˚ade, gjerne en eske med lokk. For ˚a f˚a dette til, m˚atte han lage en habitat som dyret gjenkjente som sitt eget.
Hans Strøm noterer:
fundet paa Aaretræe, en liden Pindsvin-Larve... Da den blev lagt i en Æske med Jord og Mosse befandtes den henved midten af Sept. at have giort sig et rundt Spind som et Æg i Mossen, fasthængende til det graa Suepapir ieg hafde bedæcket Æsken med.9
N˚ar Strøm skriver “Æske”, s˚a dreide det seg ikke om noen pappeske; papir var et kostbart r˚astoff i dette samfunnet. Nei, esken var nok laget av tre, eller kanskje av bark.
Ellers hadde han en broget samling av kjørel for ˚a oppbevare larvene under forvand- lingen.
9151[6] i transkripsjonen.
14 Det var Æsken, Potten, Kruset, Krucken, den høye brune Krucke, den lille Krucke med Hanck, den hvide Krusekop, det lille Glas, Spylkommen, den sønderslagne Spyl- komme, Blickcassen, Træ-Skaalen, Bleckflascken, den lille Sølveske og Dallen.
De fleste larvene som Strøm undersøkte, fullførte metamorfosen i løpet av som- merm˚anedene. Men mange trengte lenger tid, og det betød innendørs overvintring.
Strøm skriver om problemene som oppstod i 1774.
Jeg havde Sommeren 1774 samlet en Hoben ret rare Insekt-Larver, og været lykkelig nok i at faae dem forvandlede til Pupper, hvilke jeg satte vel tildækkede med Mosse til Vinteren paa en Hylde, hvor de vare sikre nok for alle, undtagen for Musene, som da jeg om Foraaret derefter vilde se til dem, havde fortæret dem endog indtil Puppe-Skallene og Koqverne, hvor haarde mange af dem end vare.10
GLEDE VED LARVER
Hans Strøms bgeistring for larvene preger denne delen av insektannotasjonene.
Som her.
En Spandmaaler funden paa Seljetræe, mørkgrøn med 1 guul Stribe paa hver Side, har 3 Par Fødder foran, et Par bagtil og endnu 2 Efterskuere som skræver meget, helst naar den dermed vil fæste sig og reyse Legemet i Veyret, som ofte skeer, i bagerste Ende har den og 2 bløde Spidse, som vider sig fra hinanden saa ofte Efterskuerne bruges til Gang, men staaer sammen, naar den hviler. Den 12 Julii vilde den icke æde mere hvorfor ieg lagde den paa fugtig Jord, der borede den sig strax ind, men kom strax op igien, hvoraf ieg sluttede det icke var det Slags Jord den vilde have, tænkte dog tillige med mig selv at Frugten ey pleyer falde lang fra sin Stamme, og at den Jord som fandtes ved Foden af Træet, hvorpaa ieg fandt den vilde være den behageliger, hvilket og skeede. Thi ieg hafde icke før taget af samme Jord, der bestod i en tør brun Støvjord blandet med mange fine Græsrødder førend den krøb derind og blev borte for mine Øyne. En dagstid derefter vilde ieg see efter den, men kunde icke finde den tænkte derfor den matte have krøbet i den underliggende sorte Muldjord, hvor den først borede sig ind men forgiæves ieg begyndte da at lede i Støvjorden igien og havde ladet alt Haab fare, indtil ieg fick fat paa en Græsrod som syntes tyckere end sædvanligt og fandt ved at rive den i Stycker at den virkelig var en Hylse Ormen havde giort sig af deslige Rødder, dog da ieg noget stærkt angreb den, frygtede ieg for at Ormen som ved det samme kom ud var bleven læderet11, helst da den icke mere dannede saadan Bolig, men laa urørlig og som død. Jeg blev herover utaalmodig og liig dem som tænke paa Udveye at faae deres afdøde til live igien, begyndte ieg at aande paa den da den langt om længe begyndte
10Strøm 1781a, s.100.
11Skadet.
15
at krumme og bevæge sig. Saaledes laa den hen som død indtil den 20de Julii, da den først forvandlede sig til en Puppe, og hafde afført sig sin Ormehuud, der laae sammenryncket tilbage.12
Og her:
Den brune og lodne Larve hvorom §. 27. spinder sig saaledes ind. Den drager først adskillige Traade ud af Munden som den paa en uordentlig Maade fæster fra en Gren og Blad til et andet, og erholder derved saa meget deels at Bladene slutter sig nærmere til hinanden, deels at den i disse Blade og det Spind som sammenføyer dem kan fæste sin Hovedbyg- ning eller den Koqve hvori den skal ligge forvared. Dette yderste Spind var allerede færdigt Aftenen til den 19de Aug. og Morgenen efter var allerede Koqven dannet, dog endnu saa fin at man kunde betragte dens hele Legeme indenfor. Jeg ser full derpaa som laae krumsluttet eller med bøyet Hale indenfor saa derigiennem hvorledes den idelig bevægede Ho- vedet og Munden, og ligesom slickede Koqven indentil op og ned for at tætte sin Væv, og at dette skeer i ligesaa stor Gesvindighed, som naar en Spindel, blot ved at bevæge Rumpen fra et Sted til et andet, sammensetter og reparerer sin Væv, formedelst den af samme udgaaende Traad. For at betragte det endnu nøyere, skar ieg Hull paa Koqven eller raspede et Hull op med en Naal, derved fornam ieg at Legemet var nu paa de fleste Ste- der bar for Byrster, som derimod hafde fæstet sig udvændig til Koqven ved det Legemet ved at (haved) bevæget sig deri og berøret dens Vegge.
Herom blev ieg desto mere forvisset da ieg lagde den afrevne Fligen af Koqven under microscop, thi da fick ieg en Mængde af dens Byrster at see, som laae indvicklede i Spindetraaderne og let kunde udtræckes deraf.
Man seer deraf at de Byrster Larven har i det mindste tiene den til at tætte sin Koqve med. Det var ellers artig at see hvorledes den reparerede det Hull ieg havde revet paa Koqven, nemlig blot ved at bevæge Hovedet fra den ene af Hullets Kanter til den anden og det gemeenlig i Kryds saa at Maskerne imellem bleve smaa, ofte stack den og Hovedet udigiennem Hullet for at finde noget hvortil Væven kunde fæastes udentil, nemlig enten et Blad eller en Traad af det yderste Spind som tilforn sagt er.
Denne Reparation skeede i stor Gesvindighed i nogle faa Minuters Tid og kunde have gaaet hastigere fort, om den icke af og til hafde arbeydet paa at tætte KoqvensVegge paa andre Steder. Da den indtil Middag hafde holdet ved med dette Arbeyde blev Koqven saa tæt og uigiennemsigtig at ieg icke mere kunde see dens Arbeyde indenfor. Mod Aftenen skar ieg et Hull paa for at see hvor tyck Væven var bleven, begyndte den at til- kline Aabningerne som endnu vare temmelig giennemsigtige med en hvid Vædske som den giød af Munden, og da den var tør saae under microsco- pio ud som hvidt Mel, om den derindenfor giør en anden Væv kunde icke bemærckes, da Koqven nu var bleven ugiennemsigtig men er dog troelig, siden samme naar den er fuldfærdiget og betragtes under microscopio se- er ud som sammensadt af mange Lag (2 eller flere). I det middelste er
12136[2] i transkripsjonen.
16
det vist at den slutter det hele Arbeyde med et hvidt og meget fint Spind, som Kocken indvendig er belagt med og seer glendsende ud som en Ver- niss, indtil en legger det under microscopio da man faaer at see at det er lutter Spind eller Væv, som ickun deri adskiller sig fra den yderste, at den var mere hvid glendsende og fin nogle smaa Byrster hængde og deri. Efterat det hele Arbeyde er færdigt sammenkrymper den sig til en gandske liden volume maaske Trededelen af dens forrige Størrelse, og for- vandler sig saaledes til en stor og tyck Puppe af rødbrun Farve, stumpet i nederste Ende, meget tyck i den øverste og mærket med ovale cirkler ligesom Lufthuller i en enkelt Rad paa Siderne. Inden Aftenen var Koq- ven gandske tilklinet med den hvide Verniss som tørred blev brun. (En af Sommerfuglene fandtes allerede udkommen først i April )13
Denne lille beretningen trykket Strøm i 1781.
Det var den 4de April 1774 at jeg paa min Kirke-Reise fandt denne Lar- ven [en Phalæna Noctua] gaaende paa Sneen, og skiønt man samme Tid havde et maadelig stærkt og klart Frostveyr, maatte jeg dog forundre mig over at finde den saa hurtig gaaende paa den kolde Snee, hvormed den hele Mark endnu var bedækket. Jeg tog da og giemte den i min Vante, som det eneste Giemme jeg havde, men da den ei forsigtig nok blev til- bunden, var den ved min Hiemkomst bortkrøben og ikke mere at finde.
Dog som jeg samme Tid fik at høre, at man havde seet mange af dem, giorde jeg strax Anstalt til at faaee flere, som og skeede.14
13168[2] i transkripsjonen.
14Ibid. s. 109.
17 SYSTEMATISERING AV LARVENE
Figur 5: Larvene fordelt etter genus. N= 117.
Phalæna Tenthredo Ichneumon Musca Sphinx
0 20 40
antall
Note:69 larver var uten oppgitt genus.
18
FULLSTENDIG METAMORFOSE
LARVE INSEKT
1 129[4] Orm 144[2] Hemerobius betulinus15 2 133[2] Orm 144[6] Elater mesomelus16 3 133[3] Bladvikler 139[2] Phalæna geometra 4 134[2] Bladvikler 136[3] Phalæna
5 136[2] Spandmaaler 141[4] Phalæna geometra 6 139[6] Spandmaaler 144[4] Phalæna geometra 7 140[2] Larve 152[5] Staphylinus murinus17
8 148[3] Orm Coccinella qvtatuord. 18
9 150[5] Orm 152[4] Phalæna Noctua19
10 150[6] Orm 154[2] Cassidi viridis20 11 151[1] Spandmaaler 153[4] Phalæna Geometra 21
12 151[3] Orm 158[3] Phalæna Tortrix
13 151[5] Orm 158[2] Cerambyx inqvisitor 14 151[6] Larve 153[3] Phalæna Bombyx22
15 152[2] Orm 166[1] Phalæna noctua
16 152[3] Orm 154[1] Phalæna Pyralis
17 153[5] Orm 154[3] Phalæna noctua 23
18 160[2] Orm 165[6] Phalæna noctua
19 160[5] Larve 165[4] Tenthredo
20 160[6] Larve 161[1] Phalæna Bombyx
21 161[3] Larve 165[1] Phalæna noctua 22 162[4] Spandmaaler 165[5] Phalæna geometra 23 162[6] Spandmaaler 164[2] Phalæna geometra
24 163[2] Larve 165[2] Thentredo
25 169[1] Spandmaaler 170[5] Phalæna Gamma
26 172[1] Aame 173[3] Phalæna Noctua
27 174[2] Curculio saltatrix 195[2] Curculio
28 178[1] Spandmaaler 184[1] Phalæna Geometra
29 179[1] Larve 190[3] Tenthredo
30 179[2] Larve 190[5] Tenthredo 24 31 187[4] Larve 190[4] Sphings populi 32 181[4] Larve 191[1] Tenthredo Salicis 33 186[6] Larve 188[4] Phalæna noctua 34 186[7] Spandmaaler 189[4] Phalæna Geometra 35 186[10] Larve 192[4] Phalæna Noctua
36 187[2] Larve 190[1] Phalæna Bombyx
37 188[6] Larve 190[2] Phalæna Geometra
38 188[2] Larve 198[1] Phalæna Noctua
19 INSEKTBESKRIVELSENE
Hans Strøms insektbeskrivelser m˚atte være s˚a presise at andre entomologer kunne akseptere hans funn.
Fargen er et viktig kjennetegn ved ethvert insekt og Hans Strøm hadde en en rik palett.
Med sort laget han sammensetningene begsort, pecksort, sortskinnende, fløyelssort, violetsort, blaaagtigsort, sortgraa, sort som Silcketøy, blegsort, sortagtig, rødsort, brunsort.
Med rød, lackrød, castanierød, rødskinnende, gulrød, brandrød, purpurrød, blodrød, violet-rød, charlachrød, Kugel-Lack-rød, kiødrød, rød rustfarvet, ansigtfarvet.
Brun ble tilrødbrun, castaniebrun, gulbrun, blegbrun, graabrun, sortbrun, egebrun.
Blaa varhimmelblaa, blaakaabberfarvet, blaa-grøn, ultramarinblaa, perleblaa.
Grøn st˚ar oftes alene, men ogs˚a som græsgrøn, blaagrøn, gulgrøn, brungrøn, kaa- bergrøn, spanskgrøn, guldgrøn, søegrøn, graagrøn, løggrøn, sortgrøn.
Hvid st˚ar gjerne alene, men fins i sammensetningenekridhvid, mælkehvid, sneehvid, søehvid, guulhvid, smudsighvid, blaa-agtig hvid, brunhvid.
Beskrivelser av insekter gir ikke spillerom for store følelser, men om entabus, skriver StrømØynene deilig grønne med 1 rød Stribe; en tabus er en kjempeklegg.
I 1763 beskriver Hans Strøm en Phalæna Geometra og hevder at den
er nock et nyt species og af de mindste, men meget anseelig af sin sorte og hvide Farve, der kand lignes med en Sørgefarve, da de forreste Vinger har 2 hvide Pletter som ere store og 1 liden, de underste derimod 2 store af hvilke den nederste er formet med en hvid Stribe, som gaaer derfra langs opad Vingernes yderste Kant, thorax har paa hver Side en mærckelig guul Fiær, og abdomen mange hvide Ringe, Tungen er lang og brun, Følehornene haarfine og Føddernes nederste og største Deel hvid, Vingerne har alle hvide Fryndser. 25
Han trykker beskrivelsen i 176826, og da har insektet f˚att navnetPhalæna Geometra (Funebris).Funebris kan oversettes med sorgfull, og han har endret beskrivelsen ved
˚a føye til.
Er kun liden, men anseelig af sin sorte og hvide Farve, der kan lignes ved en Sørge-Dragt.
2581[9] i transkripsjonen.
26Strøm 1768, s. 339. Phalæ Geom. (Funebris) Tab. XVI Fig. 17; Global Names Index: Anania funebris (Str¨om 1768).
20 PUBLISERING AV INSEKTENE.
Fra 1765 til 1788 publiserte Hans Strøm ˚atte avhandlinger om insekter.
I Det Trondhiemske Selskabs Skrifter:
Beskrivelse over Norske Insecter. Første Stykke. 1765.a 63 insekter Beskrivelse over Norske Insecter. Andet Stykke.1768.b 90 insekter I Det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskeres Skrifter.
Beskrivelse over Ti Norske Insecter. Første Prøve. 1765.c 10 insekter Beskrivelse over Norske Insecter. Anden Prøve.1770.d 3 insekter I Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabers Selskabs Skrifter.
Norske Insekters Beskrivelse. Tredie Stykke.1781.e 11 insekter
Norske Insecters Beskrivelse. 1783. 140 insekter
Beskrivelse over Norske Insecter, femte Stykke.1788.f 105 insekter I Nye Samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter.
Nogle Insect-Larver med deres Forvandlinger.1788.g 10 insekter
aStrøm 1765a.
bStrøm 1768.
cStrøm 1765d.
dStrøm 1770a.
eStrøm 1781a.
fStrøm 1788b.
gStrøm 1788p.
Figur 6: De publiserte insektene fordelt etter orden. N=432.
Coleoptera Hemiptera Lepidoptera Neuroptera Hymenoptera Diptera Aptera 0
50 100
antall
Antallet er lavere enn i avhandlingene, da jeg har utelatt de som faller utenfor Linn´es insektordner.
1
Annotations-Bog
Anno 1759
I.N.I.1 2[1]
Cantharis elytris nigricantibus, thorace rubro, nigra macula F.S. 586 er et maadeligt Insect med lange bløde elytris af sortegraa Farve, antennæ har 11 Leder, Hovedet er nedenfor Øyne rødt, thorax sort med røde Kanter paa begge Sider, abdomen sortegraa overalt (ey rødagtig nederst nere) med røde Pletter hvor Skiælerne sammenføyes i Kanterne.
§§
2[2]
En Ichneumon falder her af følgende Skickelse, af Størelse er den som en maadelig Flue, men smalere, antennæ ere lange med mange Leder, det nederste af dem rødt, det middelste hvidt, det forreste sort, samt krumbøyet, Hovedet sort tilligemed thorax som har en artig hvid Plet i Midten, petiolus abdomen sort, abdominus første Leed rødt, det andet sort, 3de rødt 4 og 5te sort, 6te hvidt (dog allene oventil) det sidste sort, Fødderne røde undtagen paa første Leed som er sort, de 2 bageste har og sorte Leder, ligner allermeest Ichneumon abdomine antice
ferrugineo, postice nigro, punctis qvatuor albis, antennis albo annulo. F.S. 978.§§
2[3]
Et Slags Dytiscus v. Cimex linearis F.S. 684. pranger her paa Vandene, langagtig og smal, med ledede antennæ og langt nedbøyet Tryne, thorax lang med en ophøyet Stræg langsefter og ophøyede Kanter paa Siderne, den er brun besynderlig mod neden, elytra som Vinger beige og brune, Vingerne derunder hvide, abdominis exteriora latera rufescunt, pedes longi (de første korte, det andet Par længst det 3de kortere end de andre (item 684), en gandske liden falder og af samme Skabning, men de bageste Fødder ere længre [.]) paa Siderne er den hvidagtig og paa Bugen sortegraa, eller lys. vid. F.S. 564.
§§
3[1]
Elater viridi-æneus pedibus fueris ? thorax kaaberfarvet og glendsende, elytra oventil ligeledes og stribede striis circ.10 men under [.] blaa (mørck) Kroppen nedenunder er viridi- æneus, Fødderne røde antennæ filiformes articulis.11, een af de største.
§§
3[2]
Paa Hieracium ramosum fundet en Hoben smaa Insecta aptera (vid. Frisch. 11 p.142) (uden Tvil til Aphis henhørende) af Størrelse som en Loppe, med 3 Par Fødder, hver Fod med 2 Leder, 2 lange antennæ, Kroppen var trind og endredes bagentil med en hvid Spidse, foruden
1 In Nomine Jesu.
2Frisch, Johann Leonhard, Beschreibung von allerley Insecten in Teutsch-Land, nebst nützlichen Anmerckungen und nöthigen Abbildungen von diesem kriechenden und fliegenden inländischen Gewürme. 13 Heften. Berlin 1720-1738. 11. Theil. S. 14.
2 den hafde den paa Ryggen nær henved anus 2 opstaaende og bevægelige Spidser, Dyrets Farve var sort, undtagen de bageste hvide Spidse og Fødderne ved basin hvide, Hovedet foran klyftet og opadbøyet med 2 fine Følehorn længere end Kroppen.
§§
3[3]
Musca oblonga; thorace æneo, abdomine anterius flavo, posterius-nigro ? F.S.1104.
maadelig af Størrelse, eller blant smaa, Øynene røde, Panden sort og skinnende, thorax viridi- æneus, abdomen flad, nedenunder guul, med nogle bruune Streger langs efter ligesom
overskaarne v. adskildte ved hver segmentum, men oventil sort glendsende og med guule Pletter distingueret, hvide Pletter vare 8 i Tallet, stoede 2 og 2 mod hinanden og adskildtes med en lang Stræg, som gick lige igiennem abdomen, 4 af de middelste Pletter saae ud som Triangler, Fødderne rødagtige alæ aqveæ nitenter globi halterum virides.
§§
3[4]
Tipula atra thorace gibbo, pedibus posticis magris har et lidet rødagtigt Hoved, meget ophøyet Ryg, smal og trind abdomen, meget tycke Laar i de bageste Fødder, Farven overalt pek3-sort, Vingerne sortagtige med en mørk Plet i yderste Kant.
§§
3[5]
En Aranea falden her ved Hammeren oval af Skickelse ey meget stor, neden under lyseblaa eller grøn oventil ligeledes grønagtig med en brun Stræg langsefter Ryggen, ved 2de
Indskiærelser ligesom afdeelt i 3 Deele, ved øverste Deel sidder en høy tuberculus, hvis øverste Flade er rundtom besadt med smaa Pige ligesom en Stierne, desuden smaa balagtige og brune Striber paa Siderne, Fødderne i Midten spinosi, og foran Fødderne 2 chelæ digito unico.
§§
3[6]
En Tabanus (stor) thorax graa, Øynene deilig grønne med 1 rød Stribe, abdomen mørk graa, under Vingerne rødbrun item i nederste Kant af hvert Segment og paa Siderne af abdomen, Vingene mørkagtige med mørcke Aarer, femora graa, men tibiæ røde, tabanus fuscus, lateribus abdomen ferrugin.
§§
3[7]
En Ichneumon nesten dobbelt saa stor som forrige sort over undtagen tibiæ et plantæ pedum duor. anterior. antennæ an nulo albo, alæ exteriores v. majores puncto marginali atro.
§§
3[8]
3 Forvansking av det tyske Pech (bek).
3 Ligeledes et andet Slags mindre, men ellers af selvsamme Skickelse, undtagen at antennæ ere gandske sorte, ey sammenruldede foran som forrige men har en Brækning henmod basin, alæ puncto marginali, de bageste Fødder paa denne ere meest rødagtige.
§§
3[9]
Et lidet Insect med en liden rund thorax med angulis v. [.] obtusis hvori Hovedet sidder indproppet, antennæ ere ligesaa lange som Kroppen og leedede, hele Kroppen med antennæ og Fødder ere brun, men foran lysere, thorax har og mod basi 2de ophøyede langagtige og lodne og flade Knappe som ere lysere, abdomen som er convex og oval, og udgiør den største Deel har tvende hvide Baand, det første mod basi som gaaer over hver elytron, men adskilles hvor elytra adskilles (paa andre intet Baand, men to lige Pletter), det andet henmod anus synes at være Cerambys testaceus F.S. 487. v. 488 det synes at den naar den gaaer slæber Rumpen efter sig som Linnæus og siger. (Cerambyx testaceus. F.S. 487)
§§
3[10]
En Ichneumon gandske smal med sammenføyede Vinge og antennæ som ere længere end Kroppen, samt 2 hvide setis hængende ud af Munden ey fuldt saa stor som thorax, de største Vinger har en sort og temmelig stor Plet in margine, derudenfor en lys Plet og derudenfor igien en Linie paa skraads, i Rumpen har den en Børste længer end Kroppen og stumpet mod Enden, Kroppen er brun og Fødderne ligeledes men med hvide Leder. NB Et andet Slags følger denne, som er den liig i alleting, undtagen at den er sort og har ingen Børste i Rumpen, udentvil Ichneumon exarator et Turionellæ S.N. pag. 564.
§§
4[1]
Papilio tetrapus, subtus maculis 21 argenteis F.S. 780. er brandguul oventil med mange sorte Striber og Punkter overalt, nedenunder ere de forreste Vinger, næsten ligledes, men de
bageste grønagtig guule besadte med mange sølvfarvede Pletter. 40 ? foruden dens 4 Fødder synes den endnu at have et Par ved Hovedet.
§§
4[2]
En temmelig stor og oval Aranea opholder sig paa Græsset, Farven er under hvidagtig, men ellers bleegrød, eller som en Valnødfarve med en bred Stræg langs Ryggen, som er brun og bugtet paa Siderne (bredest foran, Farven paa en Deel guulagtig paa Siderne, sort paa Fødder), foran sidder paa Ryggen en Spidse eller Ophøyelse, synes at være Aranea. 1214.
§§
4[3]
Libellula corpore incarnato, alis puncto marginali fusco F.S. 761 middelmaadig, med meget smal abdomen, under er den guul, paa thorax mørckegrøn med røde Striber paa Siderne paa abdomen gandske høyrød med mørckgrønne Vinger og Stræger, Hovedet grønt, Øynene røde, Vingerne har hver en rødagtig mørck Plet, ellers ganske hvide.
4
§§
5[1]
Et Insect næsten af Skabning som de smaa cicadæ, men noget større, har foran 2 antennæ longitud. corporis af 3 Leder eller Bugter, heele Kroppen grøn undtagen Øynene som ere sorte og 2 sorte smaa Pletter paa thorax, dessuden er abdominis øverste Deel peck-sort og i Midten meget nedtrykt, ved neden af thorax et scutellum viride, ved Siderne af samme paa abdomen 2 røde Punkter og strax nedenfor 2 andre noget mindre, elytra vare guule og aliformia eller hafde mod Slutning som en membrana af Farve og Ræsten som Vingerne, Tungen var lang og bøyedes henunder Bugen som en lang og ret antenna, Fødderne
guulagtige, eller rettere grønne, Vingerne bredere end elytra blaagtige og fulde af Striber. NB abdomenis øverste sorte Deel havde en grøn ophøyet Kant paa begge Sider.
§§
6[1]
Her falder en stor Flue som en Hveps meget bromlende sort i Panden men bleeg v. guul paa begge Sider, Øynene mørckerøde eller rødbrune med en tyck langagtig Linie næsten af samme Farve, thorax fuld af guule Haar, abdomen peck-sort og glendsende dog guul paa begge Sider ved basi, de 3 forreste Segmenterne og nedenunder guulagtige, Vingerne har en punct. fuscum marginale uden tvil Musca thorace grises etc. F.S. 1078. vid. prog. 1083.
§§
6[2]
En Musca falder her af Anseende som en Hveps, maadelig stor, Øynene rødbrune, frons alba villosa, sed superne flava, thorax graa, lidt guul besynderlig in apice, Vingerne brune i Midten cum puncto marginali fusco, abdomen pecksort glendsende cum marginibus segmentorum albis, s. incanis, primo segmento pallescente inprimus subtus et ad margines exteriores flanescente, pedes atræ, sed tibiæ superne v. insuperioæ parte albæ. vid. F.S. 1084.
item. Swammerdam bibl. nat. tab. 38 f. C.
§§
6[3]
En Tipula falder her med graa eller blaa-agtige Vinger, som har store hvide Pletter (eller noget guule) punctum marginale atrum magnum og nedenfor en mindre thorax cinereus super. ater, abdomen flavum annulis 8 nigris s. atrum annulis flavis et triangulis
flavescentibus pentibus duobus oppositia sub quavis annulo, caput et antennæ atræ pedes atri sed femora ad basin ferruginea, converit cum tipula 1123 in F.S.
§§
6[4]
En Ichneumon af middelmaadig Størelse fundet paa Kornet over alt sort af Farve undtagen den nederste Deel af abdomen grøn med 5 sorte Punkter ved hver Side, antennæ fine og maadelig store Vingerne lidt brunagtige uden puncto marginali, Fødderne gandske røde, i Stierten sidder 3 aculei af længde som abdomen af hvilcke den middelste er finest og brun, ligner meest Ichneumon 956. NB Insertiones alarum er hvid.
§§
5 6[5]
En anden mindre fundet ved forrige paa Korn-Hæsene, Farven sort undtagen 3 smaa røde Ringe paa abdomen, paa underste Side var abdomen grøn og plettet næsten som forrige, ingen aculeus ani, antennæ vel saa store som abdomen, insertiones alarum albæ, Vingerne hvide med en sort aflang punct. margin. paa de forreste, de 2 Par forreste Fødder røde, dog palmæ noget mørcke, men de bageste Par næsten gandske sort. Ligner meest Ichneumon 964.
§§
8[1]
Aame er en Orm næsten tyck som en Lillefinger og af samme Længde med mange tycke og stumpede Fødder og store Øyne, den er brungrøn og sort stribed og derhos lodden, den gaaer opefter Træerne og bieder Bladene i Stycker, saa man kand se store Hull for hvert Bied, holdes og for forgiftig.
§§
Anno 1760 12[1]
Siø-Spindel bestaaer af et lidet smalt Legeme ligesom sammensadt af Leder, foran sidder 2 Kloer eller Saxe og strax derhos 2 smaa Fødder. Men fra begge Sider udgaaer 4 meget lange Fødder først bestaaende af 4 smaa og nedbøyde siden af ligesaa mange og længere Leder som ere meget opreyste. Det underligste er at der fra Halsen nedenunder gaaer 2 af Leder
sammensadte Strænge med en grønagtig Klode paa hver, og stræcker sig alt hen til Stierten.
Farven er blegrød. Paa det forreste af Ryggen sidder en liden tuberculus med 2 sorte Pletter, som synes at være Øyne, den er nok en Phalangium S.N. edit. nov.
§§
12[2]
Rød-Luus kaldes af endeel Buste-Luus og man vil forsikre at den skal være forgiftig for Faar.
Acarus tenestris [.].
§§
13[1]
Beiter kaldes her Pediculus Bovis, abdomine lineis transversis, octo ferrugines. F.S. 1155 er kun halv saa stor som en Menniskenes, har et temmelig stort og brunt Hoved med en antenna paa hver Side og over abdomen 8te brune Tverstræger. Hertil hører og Faare-Lusen. Acarus ovinus ibid 1192 som ligner meget Veggeluus og er rød eller blaa, item Pediculus Bovis abdomine plumbeo 1156 som er lidt større end [.] og findes ogsaa paa Hunde.
§§
14[1]
Her falder et Slags gandske smaa Culex v. Tipula helst ved Vandene, af Farve gandske sorte med antennis plumosis, alis albis, pedibus longissimis, abdomine terni et bifurco de holder ligesom Korsdantz i Luften, under Halsen sidder en liden rød Klode.
§§
6 14[2]
Dytiscus antennis perfoliatis nigris, pedibus fuscis, elytris striatis? F.S. 563. temmelig liig en Elater elytris striatis, men Munden, sort og glendsende, Hovedet af Skickelse næsten som thorax men mindre, foruden 2 smaa ledede antennæ har den nærmere thorax 2de smaa perfoliatæ eller af Anseende Clavatæ, men naar en seer nøye til in plura foliola v. filomenta divisæ, fundet ved Vandene. En anden Dytiscus see pag.1 Den 3de er oval rund, sort og skinnende med røde Fødder, og meget korte antennæ løber i utroelig Hast om paa Vandene i en Circel, og er Dytiscus ovatus glaber; antennis capite brevioribus obtusis. F.S. 572.
§§
14[3]
En liden Acarus petrarum findes her overalt høyrød med mange smaa Hule eller nedtryckte Punkter paa abdomen, langs antennæ, og de bageste Fødder meget længre end de øfrige.
§§
14[4]
En liden Cimex antennis 3 ant 4 artic. logitudine corporis, thorax grønagtig og glendsende, og Hovedet ligeledes, med en lang smal og nedbøyet Mund, elytra aliformia, brune eller rødagtige med lyse Striber, og mod Slutning ligesom med et hvidt Kryds hvorefter de bleve hvide som Vingerne, dorsum planum atrum et nitens, men nedenunder hafde den paa hver Side en guul Stribe paa langs, Fødderne og antennæ noget røde, men femora sorte.
§§
14[5]
En Aranea temmelig stor abdomine globoso, Farven rødagtig sort og abdomen meest rød med en hvid Stribe fra basi nedad item 4 smaa Kloder i Enden med nogle fine hvide Pletter
omkring i saadan Skick [tegning] thorax har 3 hvide Striber, 1 i mit ad Ryggen og 2 paa Siderne, Fødderne lodne og ved basi ligesom ledede, Tongen i Kiæften tyck og stor, gaaer under Vandet paa Bunden etc. vid. F.S. 1240.
§§
15[1]
Temmelig stort og langt Insect med 2 ledede antennæ halv saa lange som Kroppen med Hoved, Hovedet bevægeligt og Halsen temmelig langt Vingerne 4 hvide og fulde af Sener de største har en sort og tyck Kant i det øverste, Fødderne lange den nederste Leed lang ledet og spinosus, Farven paa Hovedet og thorax sort, dog har den en grøn Plet bagved thorax og 2 forved samme, abdomen sort med 8 grønne Tverstriber eller grøn med 8 sorte Ringe, under neden er den overalt grøn, ligesom og paa Føddernes nederste Deel, men den øverste sort, Munden er grøn, men de to store Tænder sorte, imellem hvilcke og nærmere thorax sidder 2 Par grønne tentacula. Almindelig [.] (Tenthredo antennis septinodiis dorso nigro lineis pallidis transversis arcuatis § 936 F.S.)
§§
7 16[1]
En Tipula med trind og mod Enden spidsk abdomen, lang og spidsk samt nedhængede Tunge ligesom en lang Pigge og derhos en ligesaadan lang noget tyckere, Panden 2 Børster, som vare divergentes, dens hele Krop blegrød, men langs thorax en sort linea longetudin. og over abdomen en ligesaadan, saavelsom en paa hver Side ligeledes sort, Øynene rødbruune, Fødderne røde men den nederste Leed sort, Vingerne fulde af Sener og vandfarvede. vid.
Tipula. 1147.
§§
16[2]
Cimex rubra alis fuscis? F.S. 653 oval rund overalt rød med antennæ som en Cimex og hvidagtige Vinger, meget tyck.
§§
16[3]
En Cimex gandske liden sort og glendsende med en guul v. rød Kant paa begge Sider af thorax og abdomen.
§§
16[4]
Aranea abdomine globoso, pallido flavescens? F.S.1228 (1186) er oval rund med Ophøyelse paa Ryggen, men uden mærkelig Forskiel imellem thorax og abdomen, naar man undtager Ophøyelsen som synes lidt sort, er den overalt bleg eller guulagtig hvid dog abdomen oventil lidt mørkere, Fødderne lange og smale (holder til i Græsset) og deres nederste Deel sort, antennæ ere og sorte i Spidsen og under anus gaaer en sort Stræg.
§§
16[5]
En maadelig stor Aranea, sort og glendsende med rødbrune Fødder, har paa abdomen adskillige nedtrykte Punkter og iblant dem 2 hvidagtige, men basis abdominis er af hvid Stræg omfattet som en halv Maane, Aranea nigra, abdomine punctis duobus albis, basi lunula alba. F.S. 1235.
§§
16[6]
Apis hirsute atra, ano fulvo. F.S. 1015 gandske sort, men brandguul i Rumpen. Nock en anden ey meget stor med brandguul thorax og brandguul i Rumpen. §1017, endnu en med 2 gule lingula in thorace, abdomine antice flavo apice albo. En anden med en cingulo luteo (v.
thorace antice flavo) in antica parte thoracis ano fulvo v. rufo. samme er guul i Panden og under Bugen.
§§
16[7]
8 En Libellea meget liig Libellea corpore incarnato, Øynene halv mørke og halv blaa v. grønne, thorax bleegrød, men paa Ryggen sort v. mørkegrøn, abdomen oventil mørkegrøn med blege geniculis, under lysegrøn, Vingerne hvide med en bleg rhomboisk Plet in margine.
§§
16[8]
En Ichneumon med meget lange antennæ som ere gandske sorte, Kroppen sort, men Øynene meget glendsende og Munden guulagtig thorax sort, men ved Vingernes basis lidt guulagtig, abdomen meget lang smal og clavatum, oventil sort, med en rød Ring i Midten, men petiolus nedenunder grøn eller guulagtig, Fødderne røde med gule geniculi, undtagen de 2 bageste som vare meest sorte, i Stierten ingen setæ, og Vingernes øverste Sene lidt klumpagtig i Midten.
§§
16[9]
Ichneumon niger, abdomine medio, pedibusque anterioribus rufis palmis posticis albis. F.S.
982. smal og lang, med lange og krumme Halehorn, overalt sort undtagen de 3 middelste og største articuli abdominis og de 4 forreste Fødder røde, nedenunder er abdomen hvidagtig overalt undtagen in ano sort, punctum marginale [.] temmelig stor og rødagtig. [.] Træerne.
§§
16[10]
Musca nigra lateribus abdominis testaceis F.S.1076. temmelig stor mest lignende Musca atra basi alarum ferrug. formedelst dens brune Vinger ved basi, Farven sort, men paa abdomen skinnende af gult og tærningagtig besynderlig paa Siderne, Rumpen tyck og lodden, paa Ryggen thorax 3 sorte Stræger paa langs, endel i Stierten spidske.
§§
16[11]
En liden Musca meget lang og smal paa abdomen, og gandske sort som Beeg samt skinnende, men Fødderne (tilligemed thorax ad insertionem alarum) rød undtagen palmæ som vare sorte, Vingerne hvidagtige og skinnende uden Pletter.
§§
16[12]
En middelmaadig stor og aflang Musca med rund abdomen, Hovedets underste Deel hvidt Øynene røde, Panden guul og skinnende, thorax bagentil sort, foran guul med sorte Striber, abdomen rød med 4 trekantede sorte og sammenhængende Pletter nedad og endnu to sorte Pletter paa Siden af den sidste, under anus sidder en tuberculus, Fødderne sorte, Vingerne noget mørke og brandgule ad basin. (vid. M. rotundata. S.N. p. 596. Antennæ setariæ longæ.)
§§
16[13]
En Tenthredo af Skabning som den foranførdte, men antennæ mindre og i det øverste tyckere end nederste, Farven sort og guulgrøn, abdomen oventil sort med gule Tverstriber og
nedenunder guul med sorte Tverstriber thorax har og endeel gule Pletter, Munden guul men
9 Tænderne røde, Vingerne bruune i øverste Kant, Fødderne paa øverste Side sorte paa underste gule, vistnock en varietet af den Tenthredo som er beskreven pag. abhinc 2.
§§
17[1]
En Ichneumon icke meget stor med lange og smale antennæ, og sort overalt undtagen Fødderne med sine runde og tycke Laar, røde undtagen tibiæ i de bageste som ere sorte med en hvid Ring,Vingerne har en sort punctum marginale med en hvid tæt hos, Stierten 3 temmelig lange Pigge. vid. 959.
§§
17[2]
Elater fusco-viridi-æneus F.S. 575. er stor og overalt af een Coleur nemmelig mørk kaaberfarvet og glendsende, antennæ temmelig lange og paa den Side som vender mod hinanden tagget som en Sav eller Kam.
§§
17[3]
Ichneumon abdomine antice ferrug. F.S. 978. (Ichneumon enervatus) stor og lang [.] antennæ har en hvid Ring i Midten, thorax tilligemed Hovede sort, men har en artig hvid Plet ved basin, petiolus abdom. sorte, de 2 første articuli røde, nesten sorte, Fødderne røde, men forreste og anden lille articul sorte, en anden er ligedan undtagen gandske sort paa abdomen.
§§
17[4]
Ichneumon (Luctatorius) niger tibiis segmentoq. secundo tertioq. abdom. flavis F.S. 983.
middelmaadig stor, har 2 gule Pletter i Panden, 2 forved thorax, en bagentil, 1 ved insertiones alarum, en paa hver Side langagtig nedad, andre 4 og 6te artic. abdom. gule (petiolo med [.]) og den 8de har 3 gule Tverstriber tæt sammen, Fødderne røde antennæ paa øverste Side sort paa underste guulagtig. vid. F.S. 938.
§§
17[5]
Paa smaa Pytter ved Søen findes her endeel smaa Poduræ aqvaticæ luteæ, som i Skabning ligner de Geers act: Stockholm 17404 af Størrelse som en stor Luus men langt smalere, med temmelig stort og rundt Hoved, adskillige Leder paa Kroppen og 2 Følehorn ligesaa tycke som Fødderne med 4 Leder, hele Insectet er loddent eller besadt med Børster, Kroppen guul, men Fødderne og antennæ hvide, under Stierten sidder et kiendeligt Hull, gandske ligt de Geers Aftegning Tab. 4 fig. 3 g., dette Hull fandtes dog kun hos 1 icke hos andre, derimod befandtes de alle at have en liden klyftet protuberantia i Stierten, Farven er egentlig guul og med hvidt ligesom marmoreret, Kroppen bestoed af 8 Leder af hvilcke den nærmeste ved
4 de Geer, Charles, Rön och observation öfwer små insecter, som kunna håppa i höjden (Kongl. Svenska vetenskaps academiens handlingar, 1739—40, s. 271—287, 1 pl. [= tab. 1—4).
10 Hovedet var mindst og den som udgiorde Stierten (hvilcken her ey medregnes) var
spidskagtig og klyftet, Fødderne endede med en krum og spidsk Kloe. (En ligesaadan findes og af blaa Farve, uden Kløft i Stierten, men med 2 Indtryckelser paa hver Leed, som være 9 i Tallet.)
§§
17[6]
En anden Podura som hopper paa Biergene ved Søen, Kroppen lang og smal, og oventil Skiællet eller Ledet som en Pulex cancriformis, foran sidder 2 lange og haaragtige Følehorn og derimellem 2 smaa nedbøyede eller krumme, den har 3 Fødder paa hver Side og i Stierten en meget lang Pigge tyckere end antennæ, samt paa hver Side af samme en gandske lille, foruden et Par smaa Pigge (nedvendte) under Stierten, som den udentvil hopper med, Farven er sort men med hvidt ligesom marmoreret baade paa Ryggen, og paa den Pigge som sidder i Rumpen, derhos er og Farven noget grøn-glendsende. (See Forbicinæ N. 5 [.] Insect. tab. 17.
See en nøyagtigere Beskriv. 1761 pag. 8.5)
§§
17[7]
En Acarus ligger i smaa Sumper paa Biergene, og synes at høre Landet til, da jeg ey har fundet den uden død paa Vandet. Den er bagentil trind og rund, men foran spidst som en langagtig conus, mit paa hver Side af samme conus sidder et temmelig langt Følehorn stumpet i Enden og der forsynet med endeel Børster, paa Siderne 4 Fødder, Farven høyrød.(Men paa Ryggen mørkere.) An acarus petrarum obscure rufus, pedibus sangvineis. F.S. 1206.
§§
17[8]
Tipula viridis, alis albis immaculatis F.S. 1140. har trind abdomen smaa Følehorn (mari pectinatæ), sorte Øyne og lange Fødder, hele Kroppen er blegguul, og Vingerne hvide (er befunden gandske grøn med sorte Øyne og sorte Striber paa abdomen, af Størrelse som Loppe.)
§§
19[1]
En liden Cerambyx sees overalt i Husene at bore Hull i Bord-Vinduer og andet Boeskab, den er som en stor Loppe, trind og overalt brunfarvet, antennæ halv saa stor som Kroppen eller lidt større, Munden nedbøyet Hovedet som en Hætte, elytra har fine Striber, og under dem sidder lange Vinger som ere hvide med en sort puncto marginali. (Kand kaldes Cerambyx obscure testaceus obtusus.)
§§
20[1]
Leptura nigra, elytrorum lineis transversis flavis, pedibus testaceis F.S. 507. et temmelig stort og langagtigt Insect med rund thorax, klyftede Kiæber, ledede og tycke antennæ, lange og
534[8].
11 tycke Fødder, Farven sort, undtagen thorax hvis øverste Kant er guul, og den nederste
ligeledes men mindre kiendelig, hvor elytra samles sidder en guul Plet, desuden har hver elytron 4 gule Tverstriber, af hvilcke en første ey gandske overskiær dem, den andre krum, den 3de overskiær dem gandske og den 4de udgiør Spidsen, og er ligeledes guul, anus guul, og abdomen har paa underste Side 4 Tverstriber, endnu sidder paa hver Side af thorax en guul Plet og paa hver Side af abdomen 2 en strax forved og en anden strax bagenfor den middelste Fod, antennæ røde, men øverst op sorte, Fødderne røde, Hoved thorax og elytra ere naar de nøye betragtes lodne.
§§
20[2]
En Gryllus opholder sig her i Græsset, den er ungefehr af Størelse s. Cicada in spuma vivers, men af Farve gandske grøn overalt, samme Farve har og elytra, som i Spidsen ere
membranacea og hvide som Vingerne, antennæ har 4 temmelig lange Leder F.S. 626. ligesaa findes her et gandske smalt og fladt Insect meest lignende cicadas, da Munden og antennæ ere saadanne, i Rumpen sidder en Klode, og paa hver Side en liden elytron, som er hvidagtig, ligesom Insectet selv grønt, ligesaa en anden næsten af samme Skabning, men mindre og mere trind, elytra ligesom paa hin meget smaa og brune, antennæ kun smaa, men foran kiendelig tyckere end ved basin, Fødderne brune eller rødagtige ligesom elytra, ellers er hele Insectet sort og glendsende, foran sidder 2 gandske smaa Kiæber. vid F.S. 629.
§§
20[3]
De smaa Cicadæ som hopper paa Græsset i sær Kornet ere mange Slags nemlig endel gandske sorte med thoracis Halvdeel og Hovedet hvidt, andre ligedan, men med en hvid Kant paa det nederste af elytra see om begge F.S. 639. og 640. en anden af samme Størelse af bruun Farve med hvide Pletter paa elytra, af hvilcke 3 ere kiendeligt.
§§
20[4]
En Gryllus findes her temmelig liig foranførte den grønne, men mindre, thorax har et artigt 3kantet Skiold bagtil, antennæ har fire Leder og ere lange, elytra ere aliformia, eller tilsidst membranacea, coleuren oventil er ligesom emailleret med guult og rødagtig Farve, men Kroppen selv grøn. (paa andre oventil sort, men paa Kanterne og under grøn.) Scutellum har to sorte Striber og elytra mørcke Pletter.
§§
20[5]
En stor Tipula falder her med sorte Øyne og graa thorax, Vingerne har en punctum marginale fuscum og naar de betragtes mod Lyset ere de henved øverste Kant nedenfor den brune Sene lysere end paa Resten, abdomen faeminæ er større end maris, meget spids med 3 Pigger af hvilcke den middelste er klyftet, dens coleur er en rød Valnødfarve, men Hannens mestedel graa undtagen Skiællernes Kanter som har samme Farve, dens Fødder er meget lange bruune med sorte Leder, og en spina ved 3de Leed. vid. Tipula F.S.1129.
§§
12 20[6]
Asilus ater hirtus, alis albis, femoribus ferrugineis F.S.1035. ligner en Flue, udtagen paa abdomen som er lang og smal med 9 kiendelige Leeder, foruden 2 smaa antennæ har den strax nedenfor 2 større og ledede, artic. superne crassioribus, Vingerne hvide med nogle sorte Aarer paa den øverste Deel eller henved øverste Kant (cum puncto marginali fusco, den er dobbelt saa stoer som de smaa Huusfluer). Farven er ellers pecksort overalt og lodden, men femora gandske røde.
§§
20[7]
Et temmelig stort og ovalt Insect meget lignende en cimex, antennæ med mange Leder, Hoved thorax og elytra gandske glatte samt sorte overalt, eller [.], abdomen flad, Fødderene uliige, da de 2 forreste Par sidder tæt sammen under thorax og ere smaa, men det 3de Par som sidder langt derfra tæt sammen ere dobbelt saa lange, ellers er det nederste Leed paa dem alle fuld af spinis, hele Insectet sortagtigt, men antennæ (ni falloe) røde.
§§
20[8]
En Ichneumon med sorte antennæ, guul i Fronten og med en guul Plet in apice thoracis, den hele Krop ellers sort, men de 2 første segmenta abdominis guule, Fødderne meest røde eller gule undtagen Laarene og genicula pedum posterior, ligner meest Ichneumon niger, tibiis segmentoq. secundo tertioq. abdom. flavo. F.S. 983. item 976.
§§
20[9]
Endnu en anden gandske sort overalt, med en hvid Plet in apice thoracis, undtagen som ere guulrød undtagen femora og palmæ pedum posteriorum som ere sorte.
§§
21[1]
Imellem 2 sammenkryllede Blade af Salice vulgari foliis vertical item ovatis har jeg fundet en Orm eller Larva thentredinis en knap Tverfinger lang af violetblaa Farve med 9 [.] gule Pletter paa Ryggen, en for hver Ring, og nedenfor paa hver Side andre smaa gule Pletter 2 og 2 til sammen, Hovedet sort og glat, saa 3 Par Fødder og efter et temmelig Mellemrum 4 Par Fødder endelig i Stierten 1 Par Fødder, vid F.S. 933.
§§
21[2]
Phalæna seticornis spirilingvis, alis depressis fuscis, linea utrinq. ferruginea, humeris gibbis, fasciculo medii dorsi ? F.S. 876. er temmelig stor med flade Vinger, lingva spirali et antennis setacei, Vingerne har hele 8 bølgagtige fasciæ, af de hvilcke de 2 første ere graa dog den sidste mørkere, den 3de bruun den 4 mørkegraa, den 5te lysegraa og bred, 6te meget sort og bred, 7de brun, og den 8tende graa med sorte Spetter, hvorefter kommer den flossede Kant, paa underste Side sees det 6te sorteBaand meget tydelig, de underste Vinger har og et fint sort
13 Tverbaand som er kiendeligt paa underste Side, abdomen har nogle Par sorte Pletter og thorax er lodden. Alle Vingerne har en lille sort Plet i midtre subtus.
§§
21[3]
En Phalæna pectinicornis spirilingvis, maadelig stor eller iblant de mindste, antennæ ere plumosæ bøyelig imod hinanden Øynene gandske sorte, ellers er foresten hvid med 4 brune Tverbaand over Vingerne og sorte Puncter i Kanten, de underste Vinger har og adskillige, et Par, mindre kiendelige Baand versus apicem. Hunner har antennas setaceas og kun 3 brune Tverbaand over de øverste Vinger af hvilcke den middelste deler sig i 2 Grener som gaar til Margin[.].
§§
21[4]
Paa Boletus bovinus har jeg fundet en Dermestes (Cassida F.S. 386. Silpha S.N. pag. 360) temmelig stor med nedbøyet Hoved, som sidder under thorax eller skiules deraf, i Munden sidder 2 smaa Kiæber, og paa hver Side af Hovedet et Følehorn som foran er klumpagtigt og paa tvers igiennemskaaret i Blade, af hvilcke de 3 forreste ere størst og det forreste
klumpagtigt, thorax meget bred imod Hovedet og Halsen er gandske tynd og igiennemsigtig, midt paa ophøyet for Halsen som den bedæcker, og ujevn, men flad paa Siderne, undtagen at den har en fin Kant, som ligefor Hovedet er temmelig ophøyet, sammes Farve er rød og glendsende som af Silcke, strax bagenfor sidder et punctum cordiforme som er sort, elytra har en bred Kant, som nedenunder er meget flad og puncteret, og desuden 3 ophøyede Kanter, som dog icke stræcke sig ned til Enden, de ere ellers ujevne v. ligesom puncterede og noget glendsende som sort Silcketøy. NB Den første Kant som er den største, giør en Bugt noget mere end mit paa elytra hvor den endes, den anden er lidet længere og den 3de stræcker ned til Spidsen, elytrorum forreste og bageste Kant er à parte, Føddernes nederste Leed er allene spinosus, den bageste Deel af Kroppen er meget smalere end elytra, og kand stræckes ud, at den blir længere end samme. NB Den er en cassida, og i alleting liig Cassida nigra, elytris striis qvinq. utrinq. dentatis, clypeo emarginato. F.S. 382. undtagen at thorax paa den er rød (og den sorte Farve mere skinnende, desuden er den og større.)
§§
21[5]
Paa Fungis findes en liden Ichneumon sort og skinnende med lange Følehorn og 3 aculei i Rumpen, (af Længde som Kroppen men antennæ virker større) Fødderne ere smale og røde, Vingerne hvide (skinnende af Coleur) med en Seene i øverste Kant, som i Midten er
klumpagtig, (abdomen kort tyck neppe clavatum), ligner allermeest Musca tripilis s.
Ichneumon F.S. 985.
§§
21[6]
En Phalæna seticornis spirilingvis af Størelse som forbenævnteog med ligesaadanne 2 smaa Horn foran, Farven overalt guulagtig eller rødagtig hvid med bølgagtige Baand paa forreste Vinger, nemlig ved basin ere de bruune med nogle bølgagtige og mørkere Striber, i Midten et
14 bredt og bølgagtigt Baand af samme brune Farve, endelig i Spidsen ere de noget brune,
undtagen i øverste Kant hvor de ere hvide, paa underste Side af alle Vingerne henved øverste Kant sidder en mørk Plet, ellers findes her een gandske søehvid af samme Størelse og som det synes med blaa Øyne og 2 lingvis spiralibus.
§§
22[1]
En (er siden befunden rigtig efter L[inné] befunden i Haven.) meget stor og brumlende Flue falder her med hvidagtig og lodden i Panden (antennæ setoriæ), men i Midten sort og glendsende, Øynene sorte med 2 blegere Stræger, thorax graae og besadt med bruune Haar, Bagdelen sortbruun, lidt lodden, men dog glendsende, paa endeel er den spidsk paa andre stumpet, dens øverste Deel er paa eendeel brun paa andre icke, paa de som har spidsk Stiert og gandske sort abdomen er og abdominis Sider rødsort og med Glandz og Vingerne bruune i Midten, men icke paa de andre, begges Fødder har en hvidagtig Loddenhed, de bageste meest sorte. Er nock ingen anden end Musca pilosa thorace griseo, abdomine nigro alis macula obsolete ferruginea F.S.1072.
§§
22[2]
En anden Flue næsten ligesaa stor, med rødbruune Øyne, guul i Panden og paa Siderne af thorax, men ovenpaa thorax sort med 3 bleggule Tverstriber (og 2 sorte af hvilcke den 1te var i Midten noget afbrudt), abdomen har 3 større segmenta af hvilcke den forreste øverste og nederste Kant samt i Midten er sort men paa Siderne guul og altsaa af det middelste sort overbredt, den anden ligeledes men ey sort i øverste Kant, den 3die ligedan men mere blegguul, alle 3 segmenta hafde endnu nedenfor den nederste sorte Kant en fin guul Kant, Fødderne sorte men tibiæ rødagtige, nedeunder vare segm. abdom. sorte med blege Striber imellem, Vingerne hafde en bruun Seene, see F.S. 1080.
§§
22[3]
En gandske lille og langagtig Aranea falder her af sort Farve, men thorax bleeg, de smaa Kiæber eller Kløer foran gandske hvide, yderst i Rumpen synes og at sidde en hvid Pricke meget subtil, Fødderne ere alle sorte og fulde af hvide Ringe, abdomen synes have en guulagtig Loddenhed.
§§
22[4]
Paa Boleto bovino fundet et temmelig langt, men smalt Insect, hvis Hoved og thorax er næsten af een Længde, begge glatte og rundagtige, antennæ temmelig lange og fuld af fine Leder, Kiæften sidder under Hovedet og har store Kiæber, Vingedæckerne meget smaa og bagentil tvert afskaarne derunder et Par Vinger som naar de udbredes ere opreyste hvide men en langagtig bruun punctum marginale, abdomen lang og fladagtigt Ringe eller Skiæl og bagentil setosum af hvilcke setis 3 ere kiendeligt. Synes at være en Coccus, Farven brun.
§§
22[5]
