sh_03_05_1925.pdf (1.379Mb)

REPORT OW NORWEGIAN a F H I E W Y AfiD MARINE INBBESTIGATBQRII VOL, !BI IQ, 5

PUBLISHED BY THE DiRECTOR OF FISI--IERIES

I NORDLAND SOMMEREN 1921

M E D 7 FIGURER, I KART 86 4 TABELLER U'TENFOR TEKSTEN

O S C A R "ND

A v d . i, h a v u n d e r s ~ k e l s e r v e d F i s k e r i d i r e k t o r e n s k o n t o r

B E R G E N 1925

)\.S. J O I I ' u G l i l l ' . G S fSOI<?'RYi<l<Elt!

v STOKRE MERKEFOSSOK ined sjøfisli har der bare været utført et eileste

A

her i landet, nemlig i 1913 da der blev inerliet S1/z tusen slcrei i Lofoten o g vel 2 tusen torsk i Finmarken om vaareti. Resultaterne av disse merkinger var i h0i grad interessante o g har paakaldt den livligste opmerksornhet saavel fra fislieri~es som andre illteressertes side. Man fil< vite at torsken efter sit ophold i Lofoten meget hurtig indfinder sig i Finmarlieii - enddog før 30 dage er gaat - at Firimarlisfislteii, nnar den bare blir stor nok, kommer til bankerile langs hele kysten fra Ssrøen til Bergen for at gyte, o g at en fisk soin det ene aar besdcer Lofoten, det næste aar likegodt gjester strøket utenfor Batalden i Nord- fjord. Disse rnerlieforsøk er utførlig beskrevet i en bolc av dr. Johan Hjort som heter Vekslingenle i de nordeuropæiske fiskerier, Kristiania 1915, samt mere sammentrængt og med tilføieise av de senere gjorte gjenfangster, av nærv. forfatter i en artiliel ,,Lofottorsken" i tidsskrifket ,,Natttreli", april 1919.

Torslcemerkiilgen liar git en Iimist værdifuld beliræftelse av d e an- tagelser m. h. t. til torsliens vandriilger som vi hadde dannet os paa indirekte vei ved hjælp av utidersøkelse av fisliens aider, vekst etc.

under de forskjellige fiskerier.

O m der end fremdeles er overordentlig langt igjen fmr vi nærmer os nogen forstaaelse av de lovinæssigheter og aarsaksforhold som re- gulerer torskens optræden og vandringer, har dog de utførte ~i~erlcinger vistnoli lært os det ineste av hvad der Iian opiiaaes ved denne metode.

Det var derfor tiærliggende at anvende inerl<emetoden paa vor næstvigtigste torskefisk, seien, hvis livshistorie o g optræden paa vore kyster frembyr baade likheter o g uliklieter med torsken.

Vi vet fra tidligere uridersøkelser at den mest intense gytniiig av seiegg foregaar paa det nordligste av Nordsj0banIiei1, særlig ved Tampen o g paa Storeggeri og sørover langs vestkysten som er skilt fra Nordsjø-

4 O S < : : i R S U N D [Rep. N o r n . FisIi

banken ved den Norslie Rende. Haiter~bariketi er det tlordligste strøk hvor liogen rnnr-igde av gyteilde sei er observert. Yrigelen f i ~ ~ d e s drivende med strmmlnell ⁰¹¹¹ vaaren o g sornnleren, nieri samles ved bunden langs hele kysten fra J z r e n til Russegræ~lsen allerede før deli har opnaadd et1 l z n g d e av I tomme, fra jiii~i rnaailed av. Utider sit liv i stranden volwer den iiu til 12 a 18 cm. om l-iøsten o g i sit aridet leveaar iordobler den sin længde omtrent. Fra nu av begynder seieris optræden al bli iner uregelmæssig. M e ~ i s de to yligsle aarsklasser kai1 træffes oi~itreiit iiaarsoli~~helst o g hvorsoriilielst langs strætlderiie fra de dypeste fjorder til den ytterste liavltyst, er en stim av srnaasei tloget av en lokal begivenhet i mange strak, ⁰¹¹¹ iltlte iletop av de sjeldiie begivenheter. Eilltelte steder kari det vlere ,,svartK for sr~iaasei i lange tider, saa kan der pludselig bli meget indtil deri forsvinder like pltid- selig som den korn. Storseien opfsrer sig paa r-ioget ligneiide vis, d o g vet man at deri maa utfmre regelmarssige vandringer fra de iiordlige farvand hvor den optrær i storst inængde om sorlitneren til d e farvaild hvor den vites at gyte. Uteiifor de nævnte farvaiid i nærbete11 av Norge gyter seien ogsaa ved Island, Færøer~ie o g paa vest- o g nordsiden av de britiske mer. Det vilde nu ha den største interesse al faa vite orli storseieri i Nordnorge ikke bare smlter til gytefelterne lai-igs vor vestkyst nier1 ogsaa til de ovrige iiævnte gytefelter. Herl~ied ilæilger sammeti spørsmaalet om livorvidt vi cieler vor seibestarid med aridre nationer eller om vi i det væsentlige er alene om den, som tilfældet vistnok er med silden, o g i hovedsaken torslten (bortset fra det forholdsvis ribe- tydelige r~tssislte torsltefislte paa Mtirn?anl<ysten).

Og baade for storseiens og smaaseiens vedltomn~ende vilde det være av stor interesse at faa vite lroget om deres vatidringer o g vekst ogsaa bortset fra gytevandritigen. I Ilvor Ilmi grad de forventninger som blev stillet til inerlieforsmltet er opfyldt vil fremgaa av 11ederistaaetide detaljerte berettiing.

Merlieeltspeditione~i utiørtes med milt ,,CoroiiaU av Ssrfinset, Gilde- skaal (N 19 G) der var leiet nied fuld besætning, fører Lars Larseil, masliitlist Erling Larsen og stuert Adolf Horlieman. Da vi seilete liom til Fleinvær hyrtes en ltjendtmand (Nicolai ,Jobantlessen) for at bmte

No. .j] 5

paanmaridslrapets faatallig-het. Det Iian ikke noksom fremhæves hvor ivrig o g interessert disse folk tok op ekspeditioriens opgave, o g det heldige forløp av arbeidet maa i hmi grad tilskrives disse rnænds iver o g riforsagthet.

Skttten blev overtat i Bodø 20, jtirmi. Det gjaldt nu at titruste fartmiet slik at det gili atm at titlmre tm~erkiiigeim uten at fisken slet altfor ondt, o g fmst o g fremst maatte der skaffes beholdere at ba fisken i.

Her maa imidlertid ineddeles at ,,Coroliat' er en garislte almiridelig

Fig. I .

nordlaridsk fiskeliutter av 48 fots I m g d e , 1 5 ' j ~ fots bredde o g 7 fots dybde. Ved velvillig itn@tekoniineililet fra dispoiieritei-i for firmaet Martens i Bodø fik vi titlaarit t o store trækar, det ene omtrent kubisk (ca. 130 cm. i hver kant} og av ca. 20 iiekloliters voltim, det andet av dirimensioner 150X70X60 cm., altsaa ca. 7 Iiektoliter. Paa siden av det store kar montertes en ,,Pollus" metilbranpumpe med liii ionts aapiii~mg, med eii uteribords ried i sjmen fmrt lediiing av l1is toim~s aapnirig. Fra punipen fnrte et rmrliriæ av salimrne sort ind i karret over dettes Itant, ned muffe for tillcliylr~irig av et1 slarige til fyldirig av det i~mindre ltar. Begge liar forsyiites med et avtapi-iitmgshtrl nær bunden.

Dette arrangemeiit viste sig at være hensigtssvarende, dog blev det iiødvetldig at besmrge vandforilyelsen i det mindre ltar ved hjnlp av

6 O S C A R S U N I ) [Rep. Norw. Fisli. 111

itastepøser da det store liar fordret alt det vand ptiinpeil lit~nde skaffe ilaar det var fuldt besat med fisk, ca. 30 storsei eller ca. 150 smaasei (gjeiiiiemsnitlig resp. 81 o g 4 l ~ 1 1 1 , lang, vegt ca. 5.0 o g 0.7 kg. pr. stk.).

Den ~ræste d a g (Y 1. jutii) fuldendtes utri~stningen o g littrsen sattes til Fleirivær i Gildesi<aal, titenfor Saltet-ifjordenrs riiuiidirig L-ivor der pleier at være ljvlig seifiske ⁰¹¹¹ somnleren. Ilæste dag

(-y/(;

var det frisk SV. saa der blev intet fisiie av. Fiskepladsene er nemlig nogen baaer som ligger u t mot havet i nogeil avstand SV. for @gruppen. Dagen efter (St. Hansaften) lmiet viirden noget av o g endel baater rodde om efterniiddagen ut til Ystebmei~, 6 kili. i VSV av ilestre ~rtlmp. Fire av baatene liacide paa atrl-riodniiig forsynt sig ned toiider sotn de liunde fylde med vand for at kuilile levere fislien leveilde. Det viste sig snart at der var endel sei tilstede o g i I ~ p e t av aftenen o g natten blev der levert ombord 286 sei av størrelse 38-58 cm. Der blev ialt r-nerltet 173 fisit o g sluppet i det store ltar. 18 av disse dmde efter merliingen. Hver fisk blev maalt o g av hver blev der tat ilogen faa skjæl ved hjælp av en pincet o g sl<jælleiie blev stuitliet i en penge- lio~lvolut utenpaa livilli-eii lætlgde o g mvrige data blev riotert.

Som merke anveildtes samme slags smlvmerlter som ved torsii-e- tilerliingeil i 1913, runde s ~ l v p l a t e r av 10 mm. tvermaal hvorav den ene bærer nummeret o g er gjenneilihullet i midten, 111eris deil ariden er forsynt med e11 stift (ogsaa av smlv) der er fæstet midt paa platen.

Merltet fæstes til fislte~is gjelleloli paa deli mante at stiften stikkes gjennem gjelleloli-ket fra ii~dsideil l~vospaa den ilutlimererte plate sættes ind p m stifteil som tilslut bukkes med en spids iiebtang.

Deil rnerl<ede fisk blev dels utsat paa stedet for at se om nogen av den sktilde bli gjerifanget samme afleti (irtsætiiing 9 aften, 27 stk.), deis syd for Kjærvær inde i Saltens mundii~g 1il. 2 nat.

Den 24. juni gjordes en ligne~ide tiir nien der var lite fisli tilstede saa utsætiliiigen liom bare til at omfatte bare (il fisk som blev utsat ved Langsltjærturen, en gr~iiid lilte syd for mgrupperr. Dageil efter blev der Cisket nied syilkenot o g der blev niotiat ornbord 260 Eisic iivorav 208 stlir. lrom levende fra beilandiingen, o g de blev utsat paa syd- siden av Fleinværfjordeii, mellem nogen ilbebodde holmer som heter Laulrholmene, hvor inerliingsarbeidet o g utsætriingen ltuiide foregaa i

No. 51 IIEI<I<ING .\V SEI I NOR»12.'IND S0:MMERI:N 1921 7' smult vand dog ttteil at fjeriie de merltede fisk fra de hydrografiske iorhold som liersket paa fislieplassen.

Der blev nti fortsat paa sainme vis de falgende dager ilidtil ialt 1000 srilaasei var merliet o g utsat o g dermed beholdningen av sølv- merlier opbruiit. Deil sidsie arbeidsdag lier ( l / 7 ) filt vi 190 fisk tnerltet o g de blev titsat paa Rødgrunderi, iiord for mgruppeil, i godt veis saa der kunde arbeides i aapelit varid. Seien blev betalt med 30 øre pr. stk.

Plane11 var n u at s ~ k e at faa fat paa storsei for tlierkiiig o g tele- grafiske forespmrsler blev sendt baade ilord o g syd til steder livor det kunde airtages at være int~lighet For deilr-ieslags fiske - nernlig til Myliei1 (Helgelaild), Helitiingsvær o g Ba (Vestesaalen). De oplysiiiiiger vi [ilt

var dog titeti iilteresse og det blev da ililte andet at gjore end at gaa ivei paa lyitlte og fi-omt~ie o g i ~ n r e sig for, o g Iit~rsen blev da lagt rtordover, ined aillmp av Bodn (for at hnre om mulig fiske, saliit nye forsyriinger), Kjerringa o g Vaag i Steigeii. Her fil< vi i-iøre at der foregik et tarvelig dorgefisiie ved Brlitivat-r, men et telegraiil fra lir. ,Jetis Ellingsen, Sigerfjord meddelte, ai. der var godt storseifislie eillielte steder i Vesteraaleil, og turen blev nti lagt op Rafisutldet som passertes om eftermiddagen deil 5 juli. Ved Ila~im flilte ved sundets nordende) hvor vi kom kl. 8 aften fik vi hare at der stod et sta3tig med storsei inde i brrgten. Der blev stralis sltitfei avtale med stæiigets eiere om leveritig av fislteri for en pris av 80 ore pr. stk. for d e levedygtige, idet de som d a d e av behandlingen skillde returneres i bytte for iiye.

Til lie er li ing av storsei bruktes iiierlter av ei1 ældre type der i siii tid blev it~dfnrt av danslierne for merliing av ilyridre. De bestaar av to beilplater o g eli liteii bronceplate der bærer nuinret og- er Inst ind- lagt i ei1 ~~tsparirig paa deli ene benplateri, den som sltal ligge paa tttsidei-i av gjellelolikei. Den anden benplate eller Itilap aiibriiiges paa indsidetl o g det hele holdes sammen av et stykke tylc sølvtraad som paa forhaarid er bul~liet i deil ene ende eller, bedre, slaat til trandstift i eri spikermasltiiie. Den ai~deil buk!{es paa utsiden av broirceplaien liliesoiil ved de besltrevne snlvmeriter.

Før turen iiordover var utstyret med betioldese blit formliet med 3 smaa barkeltar, hver av ca. 5 I~elitoliters iildhold. I H;ina blev der leiet to maiid til at hjælpe med putnpirig o g vaildlmfting. Bare ved ustanselig atistrengelse paa detitie inaate var det overhode mulig at

8 O S C A R S U N U [Rep. Nosw. Fisli. 111

holde liv i de ,,lasterc paa 75-110 fisit (2 ca. 5 kg.) som nu efterhvert blev hentet ved noten i bugten ved Hanm o g derpaa blev bragt ut i Hadselfjorden, til Andholmene eller Kvanholmene, utenfor Brotøen, hvor skuten fik et taug iland mens merkingen o g utsætningen utfmrtes.

Den 12 juli gjordes sidste ~itsætning o g da var der ialt utsat 11 19 storsei. Dødsprocenten var iltlte stor. Endel døde i beholderne eller saa ialfald ut som døde o g blev derfor tat o p og kastet paa dækket, men de levnet da i mange tilfælder op igjen og kunde tnerkes o g sættes ut. En del fimt længe son1 dmde med buken iveiret efterat d e var sat ut, men d e fleste av disse ltom sig dog igjen o g forsvandt. Bare nogen faa maatte fiskes o p igjen som virkelig dmde.

Noten var nu blit saa tom at det ikke Iænger lykkedes at faa fat i saa mange ad gangen at det lmnnet arbeidet o g virkefeitet blev derfor henlagt til Sigerfjord hvor hr. Jens Ellingsen stilte en synkenot til disposition for at forsøke paa seigrundene i Sortlandssundet. Flere dager spendertes paa dette, tnange øvede folk blev leiet til at være med pita fisliet, men det lykkedes ikke at faa fangst tiltrods for at der var endel fisk. Den gik imidlertid saa spredt o g urolig at det trods kast paa Iiast ikke lyltkedes at faa mere end nogen faa. Da tttren var begrænset til en maaneds varighet besluttedes den 19 juli at gaa syd- over o g fartøiet blev levert i Bodø den fnldende dag.

Om fr e m g a n g s m a a t e n ved inerkingen er at bemerke at tænger til at sætte hul eller andre hjælpemidler ved paasætningen av rnerkerne fandtes overflmdig. Til at holde fislten under tnaalingen og merkingen anvendtes en 1 meter lang rende slaat sammen av to bord som dannet en ret vinkel med hverandre. Naar fisken holdtes i renden av en mand var det let for en anden mand at anbringe merkerne. En tredje tok slijæl av fislten og noterte maal o g mvrige data paa skjlelkonvol~itterne.

T u r e n s I t o s t e n d e var ialt kr. ,2889.53 fordelt paa fmlgende hovedposter:

Leie av f a r t ~ i o g maskinforbruk.. . . 3262.21 . . .

Utstyr ianl. merliingen, telegr. 193.97 Arbeidshjælp

. . .

21 3.- Betalt for fisken . . . 1220.35

Hertil ltommer utgiften til merlier som dog ikke kom til utgift paa dette regnskap, da kontoret var i besiddelse av en beholdning av ældre

No 51 hlERI(1NG A V SEI I NORD1,AND SOMMEREN 1921 9

merker. Sltulde nye salvrnerlter vnre anskaffet til turen viide disse for over 2000 stlt. Itommet paa ca. 800 kr. De anvendte merker har vistnok været betalt med ca. 400 kr. I prnmier for gjenfanget fisk er der indtil dette skrives (okt. 1923) utbetalt ca. 330 kroner, saaledes at for- søliets samlede kostende ltan anslaaes til ca. 5600 kroner.

En liste over utsætningen findes indtat som tab. A efter teksten, o g en liste over alle gjenfatigster o g de vedk. disse mottagne oplys- ninger, som tab. B. En detaljert tabel over størrelsen av den utsatte fisli er vedfoiet som tab. C.

Gjenfangstprocenten.

Hvad gjenfangstprocetiten angaar, saa var denne for hele elisperi- nientet under ett 6.78 ^O!o, særskilt for smaaseien utsat i Gildeskaal 6.10

. O / o o g storseien utsat i Hadsel 7.08 Ola. Det er bemerkelsesværdig at

størrelsen av den gjenfangede fisk falder omtrent likedan som hos den utsatte fislr hvilliet fremgaar av nedenstaaende sammendrag av tab. C.

Gjennemsnitsstarrelsen (i cm). er betegnet ved A, den midlere avvikelse fra denne gjennemsnitsstmrrelse ved m. Som det sees er den gjen-

j Cm.

1

^Tils.

Gildeskaal i

P - - l -

utsat I 9 i i f a q e t

~

_{1 Cm.}

i

^{Aiitai O,o} 1

P P - P -- P - - -

-p-pp--- -

I l

Hadsel

'i 0 O S C . A i 3 S U N D [Rep. Norw. Fisli. 111

fangede smaasei iloget jevnere av størreise end deil utsatte (trtirylit ved at m ef bare 27 inin. mot 38 lios den utsatte). Dette ]<a11 muligens foritlares derhen at d e stmrre individer av sn~aaseien har spredt sig fortere og saaledes blit mindre iitsat for at gjeiifailges. Dette synes ogsaa at fremgaa av gar~iiaiigstprocenten som viser et lavere ial for d e sinaasei sol11 iilaalte otiiltring 45 cm. end for dem soin ~ n a a l t e orn- kring 40 (deiiiie st~rrelses!ilasse oizifatter de ^~0111 er rnaait til 38, 39, 40, 41 o g 42 cm.) o g av de 29 Cisk som inaalte 48-67 cm., d e storre

å r y . 3 0 g 4 arg. c,?e,sa9lo

Fig. 2.

smaasei altsaa, blev ing-en gjenfanget. For deil utsatte storseis vedli.

Finder vi det sainme, procenten av gjenfangede er inindre jo stmrre fisli dei g j ~ l d e r , Dette tmr vel staa i forbilidelsi. med al det fortrins- vis er der1 stmrste fisk soin gir sig ivei pati den laiige gytevaildring smover.

Efter utidersmlielse av r~ldereri ved hjæip av s l i j ~ i p r ø v e r av 153 smaasei viste det store flerta! av disse sig at v;ere 3Iii o g 'ii/z aar gamle, o g 129 slijæipraver av storseien viste at denne for de ftestes vedlionimetlde var ^7l/i t i l lo1/- aar gairiiliei. De fiindiie anta1 av hver aldersgruppe var Fmlgeiide:

No. 51 ;\'ICRI<ING AV SEI l XORDI.AND S0AlVii:REN 1921 1 l

Smaasei. . . . . . . Storsei.

Alder (nar)

1. Storsei, utsak i Hadsel,

Der blev ialt fanget 6 storsei coni hadde vandret over 100 liilo- meter fra titsztriingsstedet (Hadselfjordei~) o g bare 1 (den miridste) var gaat ~iordover nlens de aridre 5 var gaat sydover. Her er en liste over disse lange vandringer med oplysiiing om merl<ets nummer (iir.) fiskens s t ~ r r e l s e ved utsætningen (cm.) gjenfang-sttid (dato) gjenfangst- sted (sted), vandririgslængde (lim.) o g den fil vaildringeri inedgaaede tid (dager) sarnt vekst _i cm. o g alder (aar) ved utsntnii-igen.

Blandt disse 6 eitsernpler paa iarige vaiidriiiger er det bare de to man nied silikerhet liaii arise Eor gytevandring, o g o111 nr. 3179 kan det like sikliert sies at (let iltke dreier sig om gytevandritig. CI<u!de de tre sidste være gytevatidrere paa tilbaketur?

Ordner vi alle gjenfangster av de i Hadsel iitsatte fisk efier gjen- faiigsteils dato o g avstand fra iitsætningsstedet, fremlioiiliiier følgetide tabel hvor:

l ) de Eislc s o i ~ e i fanget 20 kr-n. eller rriindre Era utsætiiiiigsstedet er arigii bare son^ ailial gjenfangster i hver inaaned,

12 O S C z l R S U N D

2) mens der hver av de Eisli s o ~ n er fanget la'r-iger bort er angit nied sili længde (ved ~itsætningen) o g

3) slik at et ktirsivtal betyr at vedli. fisk er tat i deri atigivne avstand nordeirfor Hadselfjorden. Meiis et fett tal betyr al deri er tat smdenfor.

Afrfal gjenfangster i hver rnnafred og vnndrit/,usl~itgder~

Det er paafaldelide at (le fleste gje~ifa~lgster aar-et efter utsæt~lirlger~

falder saa tidlig soin i april-inai. K a n det vEre mulig al: de som er fanget i april allerede har vmret en tiir sydover for at gyte?

2, Smaacei, utsat i GiIdeskaal,

Av den i Gildeskaa! s m a a s e i blev der gjenfanget ialt 61 indi- vider, inen av disse blev de 8 fangel. igjen paa samine sted hvor de var utsat, mens 40 individer hadde fjernet sig saarneget soin 20 km., to stylilier enddog elter

Z1li

aars f o r l ~ p . Av de resterende 13 blev 5 fatiget igjen den paafølgende vaar i 50--130 liilorneters avstand syd for vedk. utsæti~ingscted i Giidesiiaal, 5 blev fanget samme sommer (1922) 40--170 ltm. riordenlor o g 2 blev langet om h ~ s t e t i 1922 300- 450 km. ilordenfo~ og en enlielt blev efter 3 aars forløp fanget 750 l i t ~ r . ~iorderifor utsastr-iingsfeltet. Eler er en tabel over antal gjenfailgster i hver maaned siden utsastningen og i de forslijellige avstander.

14 [Rep. Norm. Fisli. I l l

Det mest iøitiespringende ved denne tabel er hvor mange av de gjenfangede smaasei ilar holdt sig meget nær ittsiipningsstedet i lang tid. Av de 61 gjetlfangede liar de 48 ikke bevæget sig 20 km. bort, o g etpar av disse blev dog først fanget efter over 2 aars forløp.

- Nærrilere enlieltfieter om dette forhold

/

^{Aritai Anta1} tienigaar av hosstaaende tabel.

rnaaiieder gjerif,tngster I ~z~otsætnirig tii hvad man tidligere har

efter tinder 20 km.

litslipninge,l 1 f r a titsl. antat, nøder disse observationer, saa iaa de eiid er, til at medgi at sniaaseien kail holde sig indenfor et lite omraade i aarevis. Mei1 samtidig viser de øvrige 13 gjenfangster av smaasei at elidel individer lcan føres meget langt bort, et enltelt individ blev jo enddog fanget 750 ltni. borte, rigtignolt efter 3 aars forløp.

Et andet merkelig forhold syries at fretligaa av tabellen paa side 13: alle d e 5 smaasei som blev gjenfanget den paafølgende vaar i over 20 liilorneters avstand er kommet smrover, mens d e 7 som blev fanget om sommeren o g hmsten alle er kornmet riord- oI/er.

Det ser altsaa ut til (skjønt d e foreliggeiide data jo er for faa til at tillate sikre slutilinger) at smaaseien oril vaareli gaar sydover like- som skreien og nordover om sommereri.

Her vil det liarislte indvendes at slireien gaar syd ,,for at gyteii o g at det av den grund iltlie Itaii være tale om at sat~imenligtie detis o g smaaseiens bevægelser. Denne indvendiiig viser sig iniidiertid ved nærillere analyse at indebære Ilere ubeviste (on1 ikke ubeviselige) paa- stander. For det første at skreiens gytetrang vælti<er et instinl<t iios deil at gaa sydover og dernæst at deil er istand til at Eiilde sydover

- med andre ord at den er utstyrt nied slilte sanseorgailer at den Itan adskille retninger. Bet rnaatte da enten være at den følte sig frem langs grutideil eller liutide s e llvad vei den sltal, eller, endelig, at slireien har en sans sotai paavirltes av jordmagnetismen eller en arlden retnitlgsbestemmeride indflydelse. Ilet slml ikke !ang eftertanke "r1 at

NO. 51 15

se ai ei~llver av disse hypoteser stater paa ~toverstigelige l~indringer.

Det synes at ligge riærinese at tænlie sig at fiskestiine~les bevægelser for en stor del er avliærigig av stratntnene i d e forskjellige varidiag, men ai utforme 17ogei1 teori heroin maa vi aldeles avstaa fra da vi desværre endnu (og sililiert for lang tid frernover) savner tiistr~lilielig kjeildskap til havstrarnmene iitet~for vor kyst o g eildi-iu mindre til deres periodiske o g ,,~iregelniæssige" æt~dringer med aarstider, maanefaser og- maaneperioder etc.

Det skuide synes at være et1 enlrel sali at fastslaa veksten hos en iisk som blev maalt da det1 blev merliet o g utsat o g som lian maales naar der] Zanges igjen. Det viser sig imidlertid at de inaal sorn opgives paa den gjenfangede fisli ofte er mindre end det oprindelige rnaal ^-

Tibveizst ag gjetrfarzget fisk.

Farigst- maaiied

-~ ~ - -- ^p

1921 Juli . . . Augiist . . . . September . Oktober . . . November. .

1922 Jaiiiiar . . . F e b r a a r . . . . April . . . Mai . . . Jiirii . . . .frili . . . Oktober . . .

1923 Sepieriiber . Ol<tober . . .

l 9 2 1 Jiirii . . .

Utsat i Giideskaal jiini 1921

Fangst-

tuaaned Utsst i Hadsel juli 1921

1921 Jiili Augrist . September O!<tober n'ovetnbei

1922 Mai c Aprli

Md1

Jiini Jiiii

Ol<&oi~er 1923 Febrilnr

16 O S C A R S U K B [Rep. Noiw. Fish. I11

del Itan da skyldes at det er tat paa en aiiden maate (og hvis bare denne er noie angit, ltari maalet nogerilunde rigtig oinregnes til total- længde son1 er det benyttede maal) eller der liati være maalt feil eller skrevet feil. Naar vi altsaa anfører iiedenstaaende tilvekster sker det tiied al mulig reservation under hensyn til at materialet er saa litet, -

hadde vi hat mange iagttagelser hadde jo en feil her o g der ikke kunnet g j ~ r e saa stor skade. Her er en tabel over de fundne tilvekster hvor hvert individ er notert under vedk. fangstmaaned med det tal der angir veksten i centiizleter.

Sorn det vil sees er opgaverne baade saa faatallige og saa vari- erende at det er meget vanslielig at drage riogeii generelle slutninger av dem.

Endel holdep~inliter til bedammelse av veksten faaes ogsaa ved sammenligning av de skjælpraver av gjenfanget fisk som er blit ind- sendt, rned slijælprover av de samme fisk tat ved utsætningen. Des- værre har en slik san-imenligning bare liunnet utfmres i nogen faa til- fæider. Alle data ang. disse er specificert i tab. D. Veksteil er ut- maalt særskilt paa slijæi tat ved utslipningen o g paa skjæl tat ved gjenfangsteil. Det var iltlie at vente at den for hver vekstperiode saa- ledes fundne lnngde sltulde stenime lielt overens da skjællene jo ved de to anledninger da vedltommende fislc er blit haandtert, er blit tat fra forskjellige deler av kroppen. Ved niaalingen av skjælringene tinder milirosliopet vil der ogsaa nødvendigvis opstaa feil. Tilsammen- lagt har alle disse feil i et enkelt tilfælde git en forskjel av 7 cm., i et andet tilf. 6 cm. o g i 7 tilf. 5 cm. mens 11 tilf. viser fuldt over- ensstemmelse (forslijel = O) o g forøvrig 1-4 cm. (30 tilf.). For hvert skjælpar er den av ,,utsætriingsskjailletK fundiie længde ved sidste av- slrittede vekstperiode sat iilt den tilsv. læiigde for ,,gjenfangstslcjællet'"

o g forskjellen paa de av skjælveltsten eiter iiævnte epoke beregnede tilvelister er anset co111 det rigtigste uttryli for vedk. individs tilvekst mel len^ merking o g gjenfangst,

Det viser sig av disse iagttagelser at 2 smaasei efter næsten nsi- agtig ett aar hadde voliset henholdsvis 11 o g 10 cm., mens en anden paa l 1 maarieder hadde vokset 14 cin. Den eneste storsei soin blev fanget efter el helt aars (372 dager) forlup hadde volcset 12 cm.

NO. 51 MERI<ING AV SEI I NORDIAND SOMfilEREN 1021 17 For at gi et nærmere indtryk av hvorledes velisteri avspeiles paa skjællet hidsretter vi fotografier av s l i j ~ l l e n e paa 4 fisk ved r i t s ~ t ~ l i n g o g ved gjenfangst.

An experiinent of ~ i ~ a r k i n g saithe (Gadus virens) was utidertalten in 1921 and was pei-formed in two districts in Norlhern Norway during june and july, viz. in Gildesltaal in the ,,sltja3rgaard" outside the rnouth of the Salten fiord (lat. about 67" N) arid in the Hadsel iiord whicli separates the Loioten from the Vesteraalen islands. See cliart. At tfie former locality 1000 young (3-5 yars) fis11 were liberated 24. jtlne to 1. july, at the lastnamed place 11 19 big fish (5-10 years old). The sizes are given in fig. 2. The perce~itages of recapture up til1 now (Oct. 1925) are 6.10 for the small aiid 7.03 for the big Eish. The extent of the migrations undertaken by the i~iarlted fish n-iay be seen from the chart. Especially interesting are the two recaptures in sorithern Norway during the following spring, clearly deinonstrating the wide- roaming nature of the saithe. It is, on the otber harid, very reniarkable how many fish have stayed for many monlhs in ille vici~iity of the place where they were set free. Particulars concerning the recaptures in point of time and distance travelled are fot~nd in the tables pag.

11, 12 and 13, wl-iere each iish exclusive of tfiose ~rllicli have tra- velled less than 20 ltilolnetres, are denoted by a figure indicating its size, in italics if the migration has been to the northward, in heavy type if it has travelled southwards, the distance being denoted by the column wherein it is placed.

The marks used were of the silver-coin type for tlie sinaller and of the Dai-iish bone button type with brass plate for the big fish, i n both cases fastened to the gill cover. The fis11 were mostly caugfit by seine, and were bought from the fisiiern~en. The cost of tlie experiment including hiring of vessel and crew, prirehase of the fis11 and payinent of rewards (2ljz lirorie each) amounted to nearly 6000 krones or about 6: 240.

Forklaring tål

planeherne, Pl. I . Kart over vaildritiger.

Pl. 2, Skjæi ved trtsietnirig (tilveiistre) o g ved gjerlfarigst (iil1imi1.e).

Dversi av rir, 610, uts. 'Vi 21, da den var 43 ciii. Iarig, gjenfariget ^l16 22. Ifølge skjælrnaaliilg vokset til 57 cm.

Nederst av nr. 3172, ritsat ^{7 / i} 21, 77 cm. lang, gjeiif, ^X:';

22, 80 crii. efter saavel slijælmaaliiig som direkte maal.

Pl. 3. Slijæl ved utsæt~iiilg (tilv.) o g veci gjenfangst (tilli.).

Overst av nr. 734, iits. ^2s'/ti 21, 42 cm. laiig, gjerif. 22, 5 3 cm. efter skjælinaaling.

Nederst av nr. 2587, tiis. 21, 78 cm., gjetif. ^14!.; 22, 90 cm. efier skjæltilaal.

Pl. 1. Migratioris of niar'i<ed saitlie.

Red refers to young fisli liberated i11 Gildeskaal (lat. 67" 10').

Blue refers to large fish liberaied iri the Hadsel fiord (lat.

68' 30'). Eacii recapture is denoted by a ir~creasiiig in size with number of years elapsed betweeii liberation and recapture. Recaptures witlii~i 20 lcilo~neters from place of libe- ration are showti i~lside a circle of 20 Iciloinetres radius, irre- spective øl actual distailce.

Pl. 2. Scales of two fish, left wherr liberated, right wlien recaptured.

Upperinost no. 610, liberated "/e 21, wheri 43 cm. long, recaptured ^'/c 22, wheli 57 eili. according to measureiiierit on scale.

Below no. 3172, liberated ^{' 1 7} 21, wlien 77 crn., r e c a p t ~ ~ r e d 22, when 80 ~ 1 1 1 . as also fttnd by measuring the scale.

Pl. 3. Scales of two fish, !eft when liberated, rigitt wlien recapitired.

C'pperrilost of no. 734, liberated

'v/(;

21, wlien 42 cm. long, recaptiired ls/s 22, wheri 53 cni, according to scale.

Below no. 2587, liberated ^'/'i 21, wheii 78 cm., recapttzred 22, when 90 cm. according to scale.

i ~ i l l l l l 1

p-p - -- - --

lill i l l

p p -P - -- - -

- r w m ~ m w + - u , C1 01 C O N

l

2 3

^m,. _{o m -}

'

_l

co m c o b a 2

Tabel B. Lr;te over gjenfangster.

Læiigde v / gjen- Nr* , fangst

j cm.

Naar gjenfangel

---P ~- - - ~ -

l ! 21

, ,

I ''17 ,,

( I * ' 17 ,,

l I ^{>l > I}

l l

l 2Y!7 D

1 ^l.>/?

1

¹¹¹⁷

:

i x 1,

I

^{I > »}

l I » B

1 l!/7

1

¹

l

i

i

i ^{" 8 ,,}

115 "

3, 7,

.

' i 8 n i; '

18 ,>

1u/s

n r>

" 1 3

.,

19I8

2s/- I "

2.->/Is

D r ,

16/!, ,,

1 2 , g "

I!'/!l ,,

n >,

17 17 a

2.&/$) >,

'-"i0

.

1s '

3 .

l

^{' q g ,,}

I"/<)

l3/i0 ,,

""'o Yl 1 ,,

Septbr.

$9

Hvor gjenfanget

. - - P - - - - p ---p

Gryttirigsrevet, Hadselfjorden. . . .

BraI<støeii, -- . ^{. . .}

Spaiisl<lcitaren, Fleiiivær.. . . . Siiridet meliem Loril<an & Hcnnei Ingelsfjorderi, nordre Raftsunci. . .

- -

h4eliem Hennes og Helgenes . ^{. .}

I-ladselfjordeit v/ Henriessliogen . Ingeisfj. nordre Rafisiind. . . . . .

l

Vestsiden av Rørliolmen ved Stroii I stad i Hadsel. I

Vestsiden av Kalvøen ved ~ t r ø n - 1 stad i f-Iadsel.

Mellem Kaivøeii og Rørliolmen v/ Strønstad i Hadsel . . . . . .

Ffadselfjorderi v/ J ~ v a . . . . . . . . .

l

Budal i Higrafsfjorden, Hadsel

..l

_I

Rødgriiiiden v/ F l e i n v ~ r . . . . . j

- . . . _I

Maarnesgri~nden, Gildesliaal. . . . . iZirltegrurideii, -- . . .

- . . .

Ytre R83grutiden v/ Fleinvzr . . .

~

Ovre - - I

Hadselfjorden v/ Heirnessltagen . .

Spanslileitareii, Fleirivær. . . . . .

-

I ladselflorden

- mel1 H o l b y & h k l b o

.- . , . , . . . ' . . . . , . . , . , . . . Siindet mellem Hennes & Loriltan Hadselfjorden . . ^{. .} . . ^. . . . ^. . ^. . . . ^{. l}

- . . . . . . . < . . < . . . . l - , , . . . . . . .

.- , , . , , . . . ~ . . . ,

""'.I

Søvarnøy, Gildesitaal.. . . . . . ^{. . .} .

Rødgruriden v/ F l e i n v z r . . . . . . . . Spanskleitaren _-- - _{- . .} . . . _{. . . . .} . . . _.

I

'

Laiiltl~olrncrie og Artiøbøeii, Gilde-

) skaal og i<jæiv~i,'Bodin.

1

I

Van- dring

l 1

2

l 1 1 1 1 1 1 i l i

I I l

l 1

1 l l

l 2 1 1 2 2 2

I frihet dnger

Længde

I

^{I Lrengde}

Nr, V / gjen- Naar Hvor gjenfanget v/ iitslipti

fnngst Igjerifaiiget cm.

l CI11.

I

287

/

^{- I Septbr. 1 ;I}

340 1 --- f-faulii~olrnene og A r ~ i ~ b ø e n ,

561

/

^- skaal og IZjrervær, Bodin. I

: . I

i

. . . Sund i Salten

Ariløbaen . . . . . .

Arriøscindet

Sctiidsgriiiiden, Gildesl<aal. . . . Maartiesgriiriden -- . . . Sundsgriinden ^- . . . h'iaarnesgriindeii --- . . . Sui~dsgrundeii -- . . . Maarnesgrciiideti - . . .

- -. . . .

-- . . . . . . . Melleni Hennes og Myrlalid

. . . Vest for Herinesslingeii

Ved Vaivrer.. . . . . . . Maarnesgrundeil, Gildesliaal..

IHadselfjorden (nord f. Hennes). . Ved Myliei1 . . . I Kalfjorden.. . . . . . . 6' W. N. W. av F i i g l ~ v æ r _{- --} . . .

. I

I

Ved V a l v æ r . , . . . . . . W N W av Fiiglnvær

. . . . Biiavaag v1 Tjernagel, Sveen _{. . . .}

1

Vesteraalsfjorde~i, Iladselmen

~

. . . Valsvii<dybden, Hadselfj.. )

- - . . . . . . Nordsl<alleii v/ I i o l l q . .

. . . Valvær i R ~ d ø y

. . . Hadselfjordeii

. . . Uterifor Hadselmen

Gaul<værøy

l

. . . v/ Kav~il<liibbe~~ . . . . . . v/ B r o t a y . .

v/ Hoholrnen.. . . . v/ H o l i s y . . . . .

~

- - " . . . ^I v / Taarnvili i Folden.. . . . ^I I

. . . I Slaverfjorden, Hadsel - . . .

: 1

. . . Sørfjorden, Gildeslcaal

. . . Feinrisfjorden, Gildesltaal

. . . vi Fisltebml

I

I friliet

dipp

^dager

j ) Maalet opgit tat fra overkj. til sporkritiglen. De s m i a tal er derav beregnet iotailængd

1 Nr.

l

. . .

1

⁷⁶

l ) 69.75 . . . i 74

j 75.81

1

^{, , -} . . .

1

80 , Stjerngr~iiiden v/ Fleinvzr . . . i 1 44 Idangeries, Vesteraaien . . .

/

84 78 Støverfjorden, Hadsel . . . 74

79 _{I > , v}

,

^{- J , - - -} ,, . . . 74

. . .

V4 116 ,, 1 Alsviii (Sandhornøen) 43

,, i V/ Griptaren, IZr.srrnd . . . 83 , v/ @ s t b ~ e n i Fleinvær . . . 42 48 l >, ^{,v - -} '-j,- . . .

1

¹⁶

52 ^I ,,

I

Stroi;;tad i Hadsel . . .

i

⁸³

. . .

80 c. lO/c ,, Sløverfjorden..

'

⁸²

Sl<ibaasvær . . . 45 liadselfjorden . . . 77

. . .

- - 74

Sørhøen, l'erihol~i~en . . .

1

42

. . .

l 717 21 : Laiil;hoI~i~ene, Gildesltaal

1

39 81 1 sol, 'L2 j I Loiiliaiifjord . . .

1

⁷⁸

60 ^'019 23 1 Svarvsliallen, H c l l i g v ~ r , Bodiri . . i 41 Lziigde

v/ gjen- fangsi

C i l l .

~- ~ ----.-.--p---..-.-..-pp-

Naar

i

gjenfanget Hvor gjeiifaiiget

. . .

..

58 c. 1 : / ~ ~

1

Utfor Helligvær, Bodiii 30 2 ca. 845

1

57

.

??h; 24 1 v/ Heluæs, iioniiiiigsvaag ^- . . 1

1

^{75 t--1101 !}

I

l

I 1

l) iiiiaalcric opgit tat fra overiij. til spori<riiigleri. ?) Maaierie opgit tat fra orebenet til q~orltriiiglcri nitsaa riied 41 ^{O , o} tili. = 73 ciri. Fra sriiiterl til sporlilaften, altsaa ca. 87 cm.

i) Fra snuten til sporliiiiigleri (blir ni. 8 O/O tillaig 85 cm.).

31 1 306 306 ,

I

1 I 300 I

7

/

³¹⁷

1

1 / 305

(

1

1

³⁰⁹

2 75 1 1

337 264a 291

354 356 336 ca. 360 364

I 371 1

1 297

1

1 46

1 1 1 4

289

/

319

1

372

,

374

9 381

4 376

386 392 20 ,298 a 339 19

/

³⁵⁹

29 472 /

?

4 O O O

1

1

350

2 820

355 505 590 589 8

'

Tabel G.

Størrelsesf

ordeling av merket sei

utsat juni-juli 1921 o g a v de senere gjeiilarigede. (ivlaaletle av disse gjælder lærigden ved uts~ttlitigerl).

Utsætning t Glideskaal Utsntiiing i Iiadsel

Utsatte fislc Tot. ^-

Igd. Utsntning nr.

A = gj.sn.-Innade, m = middel~vvii~else, M = gjennemsniislængdens sandsy~ilige feil, alt i nim.

T a k e " D-

Vekstmaaling

paa

skjzl

fra utsatte og gjenfangede sei,