• No results found

v.a~sild Fetsild

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "v.a~sild Fetsild"

Copied!
9
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

Uk~ntlig~ m~dd~I~ls~r for norsk tisk~rjb~drift

fra tjsk~rjåir~kt0r~n

9 aargang Onsdag 29 mai 1918 Nr. 22

,---,---~---

og staar betydelig under noget tid- Rotskjær I Russebeh.

ligere aar. Aar kg. kg.

nQrsk~ fisk~ri~r.

Torskefisket i Finmarken faldt 1918... 98000!2 767 9001) Uken 19-25 mai. i sidste uke noksaa bra, saa uke- 1917... O 15 000 - - fangsten blev 4261 950 kg., beregnet 1916... O O

til 1 579 000 stykker. I tilsvarende 1915... 118 900 1 042 300 SKREIFISKERIERNE er

ikk~ ~Ii~

uke ifjor fiske des 1 211 200 kg.

=

1914... 211 870 3222200 noget forøket i

kvantu~

ve e 449 000 stykker, i 1916 1 555 900 kg. 1913... 868 800 9 502 300 saakaldte skraapfiske for ø,

SO~

= 575000 stykker, i 1915 3913000 1912... 1 499900 9449 100 ogsaa iaar har været yderst

s~aa.

kg. = 1449000 stk., i 1914 8231000 1911... 1 046200 6220100 Nedenfor følger en opgave

ove~ v~-

kg. = 3049000 stykker og i 1913 1910... 1 163200 6618 100 meget der er fisket iaar un el.r et 12405200 kg. = 4594000 stykker. 1909... 388400 6405600 egentlige skreifiskerier, sammen 19ne Ialt er under vaarfisket iaar ilandbragt 66 800 3502000 med de 5 foregaaende aar i de for- 12 401 000 kg. (= 4593000 stykker)

~~~~::::::::::::::::

83800 1 996 100 skjellige distrikter. mot ifjor 5472800 kg. (= 2027000 1906 ... 1 32200 1 302400 stk.) i 1916 15030300 kg. (= 5 565 000 1905... 30000 1 470000

l.C M o O") ~ ~ l.C gl.C ~ ~ stk.) i 1915 24500000 kg. (=9074000 .:..:..::....:..:._-~:-_---

8 ~ ~

g

~ ~ ~;:n

O")

~

tO . - stk.) i 1914 37133 400kg.(= 13 753000

... ~'-S~'-'-M'-S ~:;; stk.) i 1913 68791200kg.(=25478000

(,O ~ o """ (,00") O") o o ~ l.C O") stk.) og i 1912 79711 000 kg. (=

~ ~

SH2

~

f2

~

;:s

2?5 S f1:5

ie g

29 523000 stk.)

§ .:0'-'-l.C.-MMMo")~ t-

. - . - l.C

~t-OOO(,O.-Ol.C'-,- l.C O")O")OMl.CooC'lOO(,O(,O o

.... ~ ~('oO'-~Mt-l.C~M('o 00

~ 2'.: .- ('o('o'-~'-'-Ml.C o

..::.:: . - . - l.C

~--I---~~~---,-

o MMooOoot-li) ~

~ S~~~a;GV; ~

~ .-~~~.-~ .-

,....-4 . - ~

o 0 " ) . -(,O O") C':l ~ o O") o 00 (,O ~ (,O . - t- 00 . -

~ ~t-~oo~t- ~

O") . - l.C~ ~

Det samlede parti under vaarfisket i Finmarken stiller sig iaar sammen- lignet med endel tidligere aar til om- trent samme tid saaledes:

I

Ialt I Hængt I Saltet 1000 stk. 1000 stk. 1000 stk.

- - - ' - - Aar

1918

...1

4 593 I 2 516 1 752

1917 ... 20271 369 1 547 1916 ... 5 565 149 5 311

o 000 MO") t- 00 li) li) 1915 ... 9074 3246 5362

o Mt-Oli)~t-(,O (,O

.-li)M~t-oo~ ~ 1914 ... 13753 5709 6735

(,O M.- ~

,.-~ .- 1913 ... 25478 7968 13669

~ : : : : : §3 §3 :

S : I

~ 1912 ... 29523 14338 11 129

.;!l . . . . ~ U) C\:l ~ 181 13 192 10298

4-< c.- o . u ) . 1911 ... 26

d J · · · . <l)

>

CL. ' ; : l '

C : :

>. :

~

I I

: , . c : 1910 ... 20 140 9755 7.503

'> ~ : ~ :

Cf)

~ s a

§3biJ : 1909 ... 15 467 10844 2 106

u ) . d .~ . •

I

+=I C\:l C\:l

C +=I

.>

"d C\:l ctJ 1-< 1908 ... 10937 5131 4484

<l) C\:l. §3 Cl • ..:., • ..:.,2a co ..8

~ ~ Cl biJ"d C\:l,.c,.c C\:l <l) c 1907 ... 11 794 6 444 4579

C\:l U) <l) 0 · _ <iJ ~ ~ "d 1-< <l) l

s s -o

~ ~ OJ)~ ~

E"'2

'g 1906 ... 7 443 3 191 3 749 c o 4-< U) ~ <iJ o o ~ 5 6 573 ti: ~

..3 &

~

:r: z

uS et:;' Z Cf) 1905 ... I 11 714 4 86 .

Det til eksport isede parti utgjør iaar 709850 kg. (= 262900 stykker) mot 216 100 kg. ifjor, 291 740 kg. i 1916, 97200 kg. i 1915 og 4500 kg.

i 1914. Der er ialt tilvirket 1796 hl.

dampmedicintran mot 1792 ifjor, 5664 i 1916 og 6690 i 1915 og 9286 i 1914. Leverpartiet til andre transor- ter er 5108 hl. mot 496 ifjor, 376 i

1916, 637 i 1915 og 1902 i 1914.

Deltagelsen i fisket er· øket noget i sidste uke, saa der ved dens slut., ning var tilstede 2313 baater, hvorav 1290 motorbaater mot ifjor 1978 baa.;.

ter, hvorav 1354 motorbaater, i 1916 3153 baater, hvorav 9 dampskibe og 1734 motorbaater og . i 1915 4326 baater, hvorav 10 dampskibe og 2727 motorbaater. Fiskeprisen var gjen- nemsnitlig 25 øre pr. kg. og lever- prisen 50-70, gjennemsnitlig 60 øre pr. liter.

Utbyttet av landets torskefiskerier til 25 mai stiller sig saaledes sammen- Som det vil fremgaa av oven- Det- til rotskjæt· hængte kvantum 1) I forrige ukeoversigt var det russebehand- staaende tabel har utbyttet av skrei- og det russebehandlede kvantum ut- lede parti feilagtig anført med 4239000 kg.

fiskerierne iaar været yderst daarlig gjorde, som efterfølgende tabel viser: mot r igtig 1 858000 kg.

(2)

154 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 29 mai 1918

---~.--~~--- ~'~~---~'.--~---~----

lignet med de 2'foregaaende aar til omtrent s'amme ,tid:

1918 11917 11916

I I I

Total mill. stk. " .. ",,,,,,,, 18.9 23.4 .. 47.0 Hængt" " .. "" .. """ 4.6 1.0 2.9 Saltet" """ .. """.. 11.4 21.4 40.8 Damptran hl. "" ... "". 16690 33401 55321 Lever " .... ,," .... " .. 1' 7 780 3 720 5026 Rogn' """,,::',,~: .. :,15 907 -28 522 62097 Kys t mak r elt is k et faldt meget godt i. sids.t~, uke, særlig for Kristi,an- sand, Fredriksværn og Lang~sund,

hvor der i uken blev opfisket hen- holdsvis 370000" 24800'0 og 113 100 stk. Forøvrig blev opfisketog ind- ført til Haugesund 25000, Stavanger 25 000, Egersund 27 100, Kragerø 52 500, Arendal

19

440 og til nogen andre steder fra 4500-7450 stk. Den

Veket. Meteorologiske o bservato- rium beretter:

Sydkysten hadcie den første halv- part av uken svak ,eIler laber VSV, senere laber nordlig til østlig vind.

Vestkysten hadde ogspasvak sydlig til vestlig vind de første 3 dage, senere for det meste svak NO, men fredag frisk bris.

Nordlandskysten hadde svak eller laber SV den første halvpart av uken, senere laber nordlig eller nordostlig vind. I Lofoten frisk NNO fredag.

Finmarkskysten har for det meste hat sv~k eller laber sydlig eller vest- lig vind indtil fredag, da vinaen blev let bris av N.

s~inlede ukefangstblev 901 620 stk Skreifisket.

mot i tilsvarende 'uke ifjor 128310 Lensmanden i Bjørnør beretter 21 ·mai 1918:

stk: og ialt er iaar opfisket 1 020 000 Beretning om skreifisket i Bjørnør siden stk~ mot,130'g10·ifjor, 374379 i f916 opgave 14 mars sidstledenblev opfisket 120000 og ' 48.'7' .. '···8".7'2'. :.·stk. 1" 1915.' stk. skrei, utvundet. damptran 105 hl., lever

til andre transorter 50 hl., rogn 110 hl.

Bankf(sket for Aalesund. Ingen fra fiskets begyndelse og .til slutten 15 da.mps·k·l·b··. e l·,n·d·ko· 'm' . l' sl·.dste· uke," der~ april 1918 er ialt opfisket 200000 stk. skrei, utvundet damphan 200 hl., lever til andre imot-indkom=der .12 motorbaater .ut transorter 60 hl., rogn 220 .. hl.

fra=Mebotne1i'· m'ed'fra-2bo~300 kg.

lange og likemeget brosme, og 500- Storsild·fisket Helgeland.

70Q kg., hyse pr. baat., Prisen var Fiskeriinspektøren i Bodø telegraferer 25 for lange 35,bro~me 27 og for hyse mai 1918:

.. , _. .' Adskillig storsild for Herøværene, fangsten

30 øre pr. kg: For Røst ·er i uken foregaar ved Skibaatvær og Gaasvær. Idag 11'--18 mai optisket 32000 kg. fisk, meldes om 1900 maal landstæng, 6600

" snurpestæng, pris 20-23. Silden nu mindre hvorav'12 000 kg. lange, 8000 brosme, aatfuld. Saavidt vites foregaar ingen saltning

~OOO torsk, 4000 sei, 2000 hyse og og er de hvite oljefabrikkerfuldt optat, saa- ledes har snurperne nu vanskeligheter for

i

000· kg. kveite. Pris kveite 80, torsk omsætning. Øvrige Helgelandsvær intet væ~

28 og brosme, hyse og sei 20 øre sentlig, heller ikke for Vesteraalen.

pr. kg. ,Her deltar i fisket. 18 motor-l Amtmanden i Bodø telegraferer 25 mai 1918.

kuttere. 5 aapne motorbaater og 5 Nesna lensmand telegraferer at der i distrik- ' . . . . tet er opfisket 2090 maal storsild hvorav 2010 baater uten motor. I Værøy er 1 maal solgt sildoljefabrik, 80 maal agnsild, av samme uke opfisket 'Il 700 kg. fisk smaasild er opfisket 350 maal, hvorav 290

,- , solgt hermetikfabrik, 60 maal agnsild. Pris

og her deltar 8 store og 1 aapen 18-,20 maalet. Sidste uke 18 smaa storsild- motorbaater Og: 10' aapnebaater uten stæng og flere snurpenoistæng, hvorom opgave ikke haves. Tilstede 32 notbruk. Petroleums- motor. nøden stor hindring for bedriften.

I h

a

a kjæ tri ngs fis ket deltar nu fra Aalesund ca. 30 dampskibe og i sælfangsten deltar fra Branda115

fartøier. Bare 4 av disse gik først i Kystmakrelfisl<et.

Vesterisen og samtlige er kommet tilbake fra denne første tur. Fra Vartdal, Liavaagen og 'Herøy deltar 5 baater. Sælfangeren "Floren" 'ind- kom til Aalesund torsdag fra Ishavet med 500 sæl. Hadde mistet propellen i -isen - og' "maatte' av den' grund reise hjem.

Opslag 11. 28/5: Kystmakrelfisket. Sid- ste uke anmeldt opfisket 901 620 stk. makrei, hvorav til Kristiansand 370 000,. Kragerø -Skaatø 52500, Langesund 113 100 og Fred- riksværn 248 000. Totalfangst til 25 mai 1020000 mot i 1917 130910 stk.

Sk.·eifisket.

Opslag 35. Vadsø 23/5: Kiberg enkel linebaat langt tilhavs 1000 kg., mest torsk.

Vardø landligge, sydveststorm. Berlevaag fra landkomne skøiter 1-2 halinger 800-300 --2000, /smaabaater 250-800-500. Finkong-

kjeilen ikke landkommet. Gamvik otringer l haling 0-800--400, skøiter 2 halinger 300- 4000-2500, best langt ute. Mehavn smaa- baater almindeligst srnaat, optil 800, smaa- skøHer ·0-:-:2500-1500, storskøiter faa land- kommet 2000-5700-3000. Kjøllefjord 3 skøiter 2 halinger 3000 -6000-4500, des- uten her meget hyse. Honningsvaa- gen, baater lørdag og søndag morgen lastet, igaar meget godt 4000-14000-8000, bedst ca. 12 mil ut. Skarsvaag enkel baat 1500.

Kamøvær optil 3500, smaabaater 900. Ingø fisker nogen baater, smaadækker l haling 400-:1500. Tufjord skøiter 1-2 halinger 1500--5000-2500. Hammerfest lineskøiter 2500-6000-3400. Medfjord linebaater 40-- -200, lineskøiter 300-1800-800. Fiske- priser 20-30, leverpriser 55-75, leverholdig- het 900-1600. Agnmangel Vardø-Havning- berg - Syltefjord - Kongsfjord·-Finnes-Ingø.

Amtmanden.

Opslag 35. Vadsø 23/5: Vardø ikke land- kommet, agnmangel. Baadsfjord 2 lineskøi- ter 500-700, meget hyse, agnmangel. Berle- vaag storskøiter 2 halinger 3500-6800-4000, smaaskøiter 2 halinger 1500-4500-2500, 1 haling optil 1500, smaabaater optil 1700, jevnt 1400. finkongkjeilen otringer smaa- I skøiter 1500-3500-2000. Tyfjord 2000-3300

-2800, fisken langt ut. Gamvik linetræk- ninger smaaskøiter l haling 100-1500-500, storskøHer 2 halinger 1000-6000-3000, des- uten optil 1000 kg. uer. Mehavn smaaskøi- ter 1 haling 800-2500-1500, storskøHer l -2 halinger 1500-7500--3000, en smaabaat 800. Kjøllefjord liner smaaskøite 1200, stor- skøiter 2 halinger 1500-6600-5000, des- uten hyse, uer. Skjøtningberg liner smaa- baat, smaaskøiter 700-1600. Gj esvær line- skøiter 1-2 halinger 1000--6500-2200.

Honningsvaagene jevnt godt 3000-15000- 8000. Kjelvik motorbaater liner 500-1300, smaabaater 3'00-1050- 600, desuten meget hyse. Kamøvær smaaskøiter 2000-4000- 3200, enkel storskøite 6000. Skarsvaag 2000 -4000-3000. Sandviksvær liner smaaskøiter 1000-3000, 2 halinger optil 5000, storskøiter 2 halinger 3000-,-9300-'-8000. Finnes line smaabaater jevnt godt skøite 2 halinger 4000, halvdelen hyse. Mafjord smaadækkere 2 halin- ger 1200- 3000, skøiter 3000-8000, derav meget hyse; TufjOfd smaabaat 200-700- 400, skøiter 1000-5000-2000. Hammerfest 3000-,-10000-4700. Medfjord dypsagn 100 -500. linebaater 600, lineskøiter 700-3600 -1400, dertil delvis meget hyse. Galten dypsagn 200-300: Taborshavn enkel 800.

Hasvik 200-700. Sørvær liner smaabaater 300-650. Kobbevaag 600-1500.

Sild stængt i Vestertana, litt lodde Var-

angerbotn. Arntmanden.

Opslag 35. Vadsø 24/5: Vardø lineskøi- ter banken 500--2500--1000 desuten 1000-- 2500-1800 hyse, smaabaater liner. bakken 300-500 desuten 300 hyse. Havningberg sildliner 300-900-600. Syltefjord 700-1000.

Baadsfjord enkel motorskøite 500. Berle- vaag smaaskøiter 1-2 halinger 1800-3500 -,-2000, smaabaater optil 2000, jevnt 1000.

Finkongkjeilen 2000-3000-2500. Gamvik

400-1500~800; storskøHer 1--2 halinger 1500c-aQOO-2500. Mehavn jevnt 1000, stor- skøiter optil 4500. Kjøllefjord 800-1500- 1000. Skjøtningberg 10tring 800, Honnings- vaagene meget godt 2000-1500-8000. Gjæs- vær 1 storskøite 8000, smaaskøiter optil 3000.

Ingø smaadækkere l' haling 700-2000. Tu- fjord kun delvis utror. Hammerfest lineskøi- ter 2300-5200-3900. Mefjord lineskøiter 700-2000 stormhindring. Kobbevaag smaa- baater liner 200-800. Sandviksvær 3 stor- skøiter 6000-7000. Kjelvik smaabaater liner 200--600 mest hyse. Agnmangel Vardø -Gjesvær. Kobbe utgaaende. Varanger-

fjorden. Amtmanden.

Opslag 35. Vadsø 25/5: Opfisket vaar- fisket Finmarken 12401 014 kg. torsk, derav hængt rundfisk 6793799, rotskjær 98000,

(3)

29 mai 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSKFISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN. 155 saltet klipfisk. 2031 500, russebehandlet

2767865, iset 709850, dampmedicintran 1548 tdr., leverkvantum 5108 hl., baater 2313, derav 1290 motorer, mænd 9553, landkjø- pere 230, kjøpefartøier 64, størst belæg Hon- ningsvaagene 461. baater med 2440 mænd.

Vardø 331 og 1016. Ingø 118 og 560. Berle- vaag 119 og 446, av kjøpefartøier Honnings- vaagene 38, Tufjord 7, Hammerfest 8, lever- holdighet gj ennemsnitlig 1200-1300, fiske- vegt 150-2000,tranprocent 33, fiskepris gjennemsnitlig 25, leverpris 50-70, gjennem- snitlig 60. Kiberg 100 kg. Vardø lineskøi- ter B:mken 1000--- 3000-1200, desuten 1000 --4500-:-2000 hyse, smaabaater Banken og Søjlen 250-1000-600, desuten 200-1000- 500 hyse. Havningberg 1000 -2200-1600 torsk og hyse. Baadsfjord enkel motorskøite 1400. Makur baater 200-500, meget hyse.

Berlevaag storskøiter 1--2 halinger2000-6000 -4000, smaaskøiter og smaabaater lastet. Fin- kongkjeilen 2 halinger 1800-3800-2000. Ty- fjord 1000-:3950-3000. GamVik 600-2500 -1500, storskøiter 2 halinger 2000-500- 3000. Mehavn motorotringer 800-2500-1500, smaaskøiter 1350-6000-2000, storskøiter 1 - 2 halinger 2000-1000-5000. Kjøllefjord storskøiter 2 halinger 3400-4500-4000, smaa- skøiter 600-2500-1500. Skjøtningsbetg godt smaabaater 700-1500, smaaskøiter 2000- 4000. Honningsvaagene delvis godt, enkelte storskøiter lastet 2000-15000-8000. Kamø- vær smaaskøiter 1000-3500-2000. Skars- vaag 1000-2700-1500. Opnan smaabaater 300--600. Sandviksvær, liner, faa træknin- ger skøiter 1500-3000-2500. Tufjord gam- melt agn, smaabaater 250-700-350, skøiter 1000-2000, enkel 4000. lngø-Gaasø Jine- baater, smaadækkere 1 haling 300-1700-700, desuten noget hyse, Hammerfest 1 lineskøite 3000, Medfjord 1 skøite 1500, landligge. Has- vik smaabaater 600-900. Sørvær 200--300.

Kobbevaag 2500-550. Gjesvær faa skøiter optil 4000, landligge. Kjelvik otringer langt ute 1000--1600, smaabaater yderst smaat.

Agnmangel Vardø-Baadsfjord-Kongsfjord- Mehavn - Honningsvaag - Kamøvær -Skars- vaag-Ingø. Flere mindre sildestæng, for- skjellige steder. Altenfjord. Amtmanden.

Opslag 35. Vadsø 26/5: Vardø lineskøi- ter Banken 800-]500-1100, desuten 850- 1500 hyse, steinbit, delvis landligge agnman- gel. Havningberg 2 baater 500-1000 torsk og hyse. Syltefjord 2 baater 900-1700 agn- mangel. Berlevaag smaaskøiter 1-2 halin- ger 1000-4500-2500, smaabaater 1 haling 600-2000-1500, fisken langt ut. Finkong- kjeilen otringer 700-2000-1500. Tyfjord 1200-2800-2000. Gamvik otringer 800- 2600-1800, storskøiter 2000 -6000-3000.

Mehavn smaabaater lastet, storsl{øiter 2 halin- ger 4000-9300-6000, skøiter jevnt 2500.

Kjøllefjord liner enkel smaaskøite 3500, stor- skøiter 2 halinger 6000-8000. Skjøtning- berg liner smaaskøiter 2500-2800 torsk,hyse.

Agnmangel Kjøllefjord·-Skjøtningberg. Kjel- vik 2 motorbaater langt ut 1200-2000. Kamø- vær landligge, agnmangel. Sandvikvær liner smaabaater 200-1500, skøiter 1 haling 2000 -3500, 2 halinger 2000-7000-3000. Ingø faa linetrækninger grundet agnmangel. Ingø -Gaasø .1 haling 300-1800 enkelte halv- delen hyse. Tufjord smaabaater 100-400, skøiter lOOO-4300-1500. Hammerfest line- skøiter 2100-6300-3700. Medfjord linebaa- 170-800-400, lineskøiter 2 halinger 700- 2500-1000. Galten dypsagn 200. Hasvik liner optil 300. Sørvær 220-400. Kobbe- vaag 200-600. Gjesvær skøiter 1-2 halin- ger 2000-9000-2500 smaabaater optil 900.

Honningsvaag storskøiter 2 halinger 7000- 10 000-6000, smaaskøiter 1-2 halinger 200 -6000. Baadsfjord enkel motorskøite 500.

Makur baater 200-300. Amtmanden.

Opslag 8. 27/5: Landets skreifiske til 25 mai 18,9 millioner stykker, hvorav 4,6 hængt, 11,4 saltet, 16 690 h1. dampmedicin- tran, 7780 hl. lever, 15907 hl. rogn mot i

1917 23.4-1.0--c21.4 - 33 401-3720-28 522.

191647.0-2.9-40.8 - 55 321--5026-62097.

Finmarkens vinterfiske beregnet til 31 januar.

I

/

Ri sø r: 4 baater har deltat i fisket, fisken falder uJevn og tildels mager.

Den har endnu ikke naad op i fjor- dene.

Skaatø.Fisketforegaar ca .. 4

Kystmakrelfisl<et 1918.

mil av land ut~nf()r Skaatøs skjær-

I I

Indbragt - - gaard. Veiret og fisket har været Hvortil indbragt . Til·· I uken stk. Ialt stk. I I og fisket har væ.ret udmerket. Al- .

_ _ _ _ _ _ _ _ --!..i..i.. mindelig størrelse og meget god kva- Haugesund .... 25/0

Skndesnes ... 25/5 Stavanger ... 25/5 Egersund ... 25/5 Farsund ... 25/5 Kristiansand .. '2415 Arendal ... 24/5.

Grimstad ... 25/5 Risør ... 24/5 Kragerø,

Skaatø ... 25/5

Langesund .... 25/5 Fredriksværn 25/5

25000 25000 5000 5000 25000 31 300 27 100 27230 4500 4500 370 000 ·446 100 19440 21 420 4530 13890 7450 7750 52500 52500 113 100 122310 248 000 263 000

litet. Deltagelse 12 baater, pris kr.

1.30~1.50pr. kg.

Fredriksværn: Meget rikt fiske - 70 skøiter deltar- fangstfeltet

1/2~2 mil syd av Svenør. Pris 1- 2.25 pr. kg.

Brisling etc. tilf{trt Stavanger i tiden 13-18 mai 1918.

Hvorfra Brisling

skj~

Pris pr. skj.

Tilsammen l 020000

Mot i 1917 130910 Stavanger amt... 1390 3.00 - - - S. Bergenhus amt. ... ~4_3_20_1 __ 3._0_0_

Av fangsten er 948 730 stk. fisket med garn og 71 630 stk. med not.

Av de forskjellige beretninger hit- sættes:

S kud en es: I fisket deltar herfra distriktet 10 skøiter; fangstfeltet ca.

2 mil syd av Utsire. Fisken er efter aarstiden bra stor og middels fet.

Prisen 40-60 øre pr. styk.

Egersund: Der deltar 18 motor- baater med 25--100 drivgarn pr.

baat, der driver fra 1 til 3 mil fra kysten. Størrelsen over middels, kva- liteten meget god. Pris 60 øre pr.

styk.

Farsund: Almindelig stor som:- mermakrel, rognen allerede meget

Røkt 5710

Værdi brisling .... : ... kr. 17 130.00·

Brisling etc. tilført Stavanger i tiden 2°/5-,-25/5 1918.

Bris- Blan-

H.vorfra ling Pris ding Pris skj. pr. skj. skj. pr.skj.

I

Stavanger I

amt ... 1750 3.00 - - S. Bergen h us

amt ... 7210 3.00 1100 2.00

- - - -- -- - - -

Tils. 8960 - 1100 -

- -

- -

- -

Røkt ... ·8960 - 1100 bløt. Den 23 ds. fiske des den første Værdi brisling ... , .... kr. 26880.00

garnmakrel. blanding ..." 2 200.00

---~---

Kristiansand: I begyndelsen av Tils. kr. 29080.00 uken faldt fisket udmerket, langt over

--,.--...,...---

tidligere aars til samme tid, men av-

tok i løpet av uken. Kvaliteten jevn opgaven pen størrelse. Praktisk talt alt blev

fisket med garn, deltagelsen i fisket ca. 14 baatlag. Prisen har været kr.

1.70 pr. kg. eller ca. kr. 0.90 pr. styk.

Grimstad: Der deltar i fisket 3 garnfiskere og et større antal not- fiskere. Med garn fiskes ca. 2 mil tilhavs, med not inde i fjordene.

Garnmakrellen størst. Pris fra 30- 80 øre pr. styk.

-"-'1

i I

over kystmakrelfisket i.· 1917 i for~

rige nr. av "F. G." er ved en korrek~

turfeil anført at der i tiden 29 mai- 30 november ialt er. opfisket 152 560 stk. istedenfor ri g t i g 7 l 52 560 stk.

(4)

156 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 29 .mai 1918

Norges utførsel av fiskeprodukter

i

desember 1917. Fra Provianteringsdepartementet.

Efter det Statistiske Centralbyraas maanedsopgave over vareomsæt- ningen med utlandet stiller utførselen av fiskeprodukter sig i desember maaned 1917 saaledes:

I medhold av lov nr. 5 av 14 mai 1917 med tillægslov av 14 desember s. a., jfr. kgl. resoluHon av 19 april 1918, har Provianteringsdepartementet under 15 mai 1918 bestemt:

Varernes navn Mængde- Desember enhet 1917

Hermetik:

Røkt brisling (sar-

diner) ... kg. 686098 Røkt vaarsild (kip-

pered herrings) ..

" 31 050

Vaarsild i Tomat..

" 30805

Anden sildeherme- tik ...

" 1 822480

Fiskehermetik for- øvrig ...

" 157 429

Laks, fersk ...

" 30

MakreI, fersk ...

" -

Kveite, fersk ...

" 88

Aal, fersk ...

" 4

Sild, fersk ...

" -

Anden fisk, fersk ....

" Il 572

Rundfisk ...

" 37416

Rotskjær ...

" 400

Sei ...

" 6329

Hyse ...

" 3844

Anden tørfisk ...

" l 451

Klipfisk ...

" 581 564

Fetsild og skjæresild

" 2262450

Vaarsild ... : 440000

"

Brisling ...

" 294928

Nordsjøsild ...

" -

Slosild (storsild, øst- landssild) ...

" 677205

Islandssild ...

" -

Makrel, saltet ...

" 152

Anden salt fisk i fustager ...

" 179075

Do. i kasser ...

" 58 179

Do. i fartøi ...

" 858784

Sild, kryddersaltet..

" -

Do. røkt ...

" -

Ansjos, (krydder- saltet brisling) ....

" -

Hummer ... stk. 34697 Ræker ... kg. 3773 Sælskind ...

" 86077

Hvalbarder ...

" 14645

Rogn ...

" 82600

Fiskeguano ...

" -

BenrneI ...

" -

Sildemel, fiskemel og hvalkjøtmel ..

" 31 100

Tran, dampmedicin hl. 231

" raamedicin ....

" 144

" blank ...

" 12

" brunblank ....

" 33

" brun ...

" 358

" av sæL ...

" 877

" av hval(-olje)

" -

" sildetran ...

" -

" anden ...

" 493

Trangrakse ...

" 19

. Desember 1916

l

i

1 255899 130720

? 2983346

182442 4 - -

929 7470 40263 466803 69440 143939 133603 252663 2 470 164 hl. 14095

" 4810

" l 358

-

" 25602

" 5371

1 "

25

I "

537 297940 Ihl. 47432 1 759 -

" 7861

43493 13 196 30069

-

hl. 5429 1 238435

- 204000

4814 113 753 1 696 1 674 2462 -

1 600

-

?

Januar-desember

l. At fiskelever og spæk av en- hver art skal utsmeltes (dampes) til tran eller olje saasnart som mulig efter fangsten.

I

1917

6 102 789 3264256 1738 108 27427983 l 332041 402 144 3 138 36975 5533565 287013 620647 235716 485475 307254 131 491 16481 048 8907655

1916

8316585 1 075093 802370 25487340 2811 680 362860

-

59660 86330 18306490 15521 180 3506820 548780 l 930860 711 380 2305790 33711 750 hl. 378046

2. Det er forbudt sæpefabrikker, gar- verier og andre fettforbrukende industrielle eller haandverksmæs- sige anlæg at indkjøpe spæk og lever.

3. Disse bestemmelser træder i kraft straks. '

4. OvertrædeIse av disse bestem- . meIser er belagt med straf. (Lov

nr. 5 av 14 mai 1917 § 8 med tillægslov av 14 desember 1917 nr. 15).

Kristiania, 15 mai 1918.

Svenske havundersøkelser.

Efter "Fiskerierna "

51 2653831 "

2960939 "

593940 5451 1 248

Hydrografisk-biologiska kommis- sionens undersøkelsesfartøi "Skage- 77 3208431 :

- "

121 291

"

91705 30469

O rak" har erholdt kr. 35000 i ekstra- ordinær stasbevilgning, som sammen med den a1mindelige bevilgning skal anvendes til en 2 maaneders eks- 10 171

9667 107 ,,2754752 O pedition, hovedsagelig til Søndre O østersjøen i juni og juli.

3563806 23902 77 23 168012 38 635 10

4 Man haaper med denne ekspedition 297496 hl.

- "

354804

"

436 180 192259 263428 39094 4475791 hl.

1 372700

-

31 100.

23299 322 79 1 491 4135 3427}

515 1 641 2985 3551

1339

9284 at kunne komplettere og fuldføre undersøkelserne der angaaende fiske- bestanden og bundforholdene, hvilke

-

4687 476282

4 undersøkelser paabegyndtes for fire O aar siden. Dernæst er det meningen O at utarbeide fiskekort for undersøkelses-

·24633 1 76042 13595

68156 omraadet, hovedsagelig i overens- O stemmeIse med planen for utarbei- O deIse av fiskekort for vestkysten.

644758 13900 593569 5601 3 17 9 13

O "Skagerak" kommer derefter til at O ligge stille til i begyndelsen av no- 8 vember, da det er meningen at sætte 6 igang de sedvanlige sildeundersøkelser.

8393 35051 51 78 4045 7 O 326

?

(5)

29 mai 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 157

Sildefisket i Nærøy

juli 1911-mars ~9181

Fetsildsfisket i Nærøy begyndte i juli 1917 og fortsatte uavbrutt til ut- gangen av mars 1918.

I fisket har deltat landnotlag, snurpe- notlag og garnfiskere. I maaneder- ne juli-september 1917 foregik fisket baade med nøter og garn, fra okto- ber til først i desember bare med garn, væsentlig paa Smaaværraasan med station for fiskerne i Smaaværene og Treholmsundet. Anden uke i de-

sem ber gik silden ind paa Smaavær- raasan og flerenotstæng blev gjort i Rambergsundet, 0iahullet, Flosand- vaagen, Værøysundet, Vaagsvaagen og ved Hamlandsøy. I januar og febru- ar 1918 sattes større stæng ved Ham- land og Va hl va agen Ishindring og storm bevirket at meget stængt sild gik tapt i Værøysund, Vahlvaagen og Vaagsvaagen. Længst stod stæng i Vaagsvaagen, hvor det sidste blev optat til paaske 1918. Garnfiskerne deltok ogsaa i fisket i desember- februar.

Utbytte:

Pr:is

I

Anvendels Kvantum pr. hl. Vær di

I

Til

hl. kr.

I

Saltet hermetik

kr. hl. hl.

1 917

27.778 113.88

Fetsild . 385.558 23.293 750

Storsild. . 630 20.00 12.600 630

e

I

Hjemmeforbr.

I

Til og agn SildOljei Hl. I v , ær di

hl. kr.

===

1

3.735 } 600 8.328

6.750 500 4.080

..:....--

1 91 8

. 1

Fetsild . 20.143 8.16 164.404 12.583 810

Værdl' . {Fetsild ,549.962}

=

562.562

+

12.408

=

kr. 575.070.

. Storsild 12.600

Deltagelsen og utbyttet ved de forskjellige slags redskapsbruk stillet sig som vist i nedenstaaende tabel:

I Garnfiske

'I

Landnotlag

I

Snurpenotlag I

Antal

I

Antall Kvan-I I

Antal _I Antal !

Kvant~m

I Anta! 1 Anta! I Kvan-

baater mand turn hl. baater mand hl. baater mand, tum hl.

============~==~==~=

191 7

Fetsild 155 310 4.405

Storsild. 1 17

191 8

6191

Fetsild 78 218

Ialt: 1 1 ]5.0241

Av kjøpefartøier fremmøtte i 1917 76 stk. med samlet drægtighet 3064 tons og i 1918 7 st kr. med en dræg- tighet av 255 tons.

Av overtrædeiser mot lovgivningen vedkommende sildefiskerierne har væ- ret anmeldt forseelse mot søndags- fredningen. Opsynet har ved kryds- togter paa fangstfeltet foreløbig faat stoppet denslags overtrædeiser. Dette hindrer imidlertid ikke at fiskere iland vækker forargelse ved at stelle fangst og redskaper midt i kirketiden.

23 330 21.573 12 165 1.800

- - -

14 140 19.5'24

--T

1 41.097 1 I 11.800

Flere fremmede notlag reiste fra stedet uten at erlægge skyldig lands- slot; det blev ordnet gjennem opsynet.

Fordelingen av landslotten mellem de enkelte berettigede har vakt tvist; hvor opsynets mægling er blit begjært er denne dog bilagt. Sedvanen med fordelingen av landslotten har tildels utviklet sig noget eiendommelig, og opsynet hævder at nye bestemmelser heromvilde forebygge meget kiv og træUe.

2 opkjøpere reiste fra stedet uten

at skaffe helt opgjør. I det ene til- fælde er saken ordnet gj ennem op- synet, den anden sakversererendnu.

Tvist mellem not- og garnfiske, om forstaaelsen av § 18 i lov om silde- fiskerierne av 26 juni 1893. Fiskeri- direktøren og Handelsdepartementet har støttet garnfiskernes - opfatnihg, som' gaar ut paa, at garn kan sættes indenfor not i overstængt vaag, naar avstanden er over 300 m. fra bunden av va agen (2 m. paa havvand) til midten av noten.

Forseelse mot almindelig orden har ikke forekommet, saaledes heller ikke et eneste tilfælde av beruselse.

Tap av sildegarn og iler forekom særlig paa Smaaværraasan, dels paa grund av uveir, dels muligens paa grund av tyveri. Noget saadant er dog ikke anmeldt.

Mangelen paa fæstigheter i havne var følelig og foraarsaket havari

Under uveir av vest den 29 novem ber forliste et kjøpefartøi og flere fiskerbaater, dels med, dels uten motor i Smaaværene og Kraakøsund. Man gelen paa fæstigheter -i land var med virkende aarsak. Manglende opmerk ning av grunder foranlediget nogen grundstøtninger, dog uten hav-ari Mangelen paa fæstigheter og ufuld stændig opmerkning kan bli følelig med den sterke trafik av dampskibe motorbaater og seilere i fisketiden Der har været vakt motion om forbud mot slllirpenøter i fjorde. Er faringen fra Nærøy er, efter opsynets mening, at snurpenøterne ikke egner sig for fisket der. De gjorde liten fangst og kun i et tilfælde gjordes med dem nævneværdig fangst og- da blev snurpenoten brukt som landnot.

Vestkystfisket 1918.

Opsynet for Søndre distrikt, om fattende Stavanger og Søndre Bergen hus amter blev sat 18 januar, noget tidligere end i 1917, da opsynet blev sat 24 januar. Fisket blev i begyn deIsen hindret meget av uveir og redskapstapet var betydelig. Bedst faldt fisket i første halvdel av mars, idet der i uken som endte 2 mars blev opfisket 217 500 maal ogi uken som endte 9 mars 266 741 maal, heri medregnet hvad der blev opfisket Nordre Bergenhus hvor opsynet sattes

(6)

158 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 29 mai 1918

1 februar. Av aarets totalkvantum, 1 262210 .maal,blev 524 '992 fi~ket

med garn og 737218 med not.

Det maa regnes for et tneget godt vaarsildfiske iaar, da kva,ntumetnæsten kommer op mot fjordaarets l 321940 maal, som varet rekord aar. '. Prisen for den ferske sild variertemellem 15 kr. og 27 kr., gjennemsnitlig ca.

23 kr., og den samlede værdi dreier sig saaledes om ca. 29 030000 kr.

mot· i 1917 27 100000 kr. med en gjennemsnitspris av ca. 20 kr. Til- trods for at fiskerne iaarfik gjenem- nemsnitlig mere for silden,har netto-

utbyttet været mindre, da alle utgifter er . steget betydelig siden ifjor. Des- uten har fiskerne hat store vanskelig- heter med at skaffe petroleum.

Av fangsten er det meste saltet, likesom ifjor,' og for den saltede sild garanterte Staten fra 21 desember 1917 av, mindstepris~r 50 kr. pr. tønde indtil 17 mars, da prisen blev nedsat til 40 kr. Statens kjøpeforpligtelser ophørte 7 april 1918.

Nedenstaaende tabel viser vaarsild- fisket i 1918 sammenlignet med de 10 foregaaende aar:

. I Herav fisket

Totalfangst i Saltet

Aar i Søndre

maal

I

i Nordre maal

. distrikt Bergenhus

I

1918

...

1 262210 1 163450 98760 I 1 021 760 1917

...

1 321 940 1 090500 231 440 l 1 210940 1916

...

950820 885200 65620 ; 770820 1915

...

,

...

700676 677000 23676 319114 19]4

...

706500 694500 12000 150800 1913 • • • • • • • I . l • • • • • • • • • • • 1 000000 900000 100000 24] 000 1912

...

625000 485000 140000 110000 1911

...

700000 .. 570000 130000 . 105500 1910

...

650000 468000 182000 l 145000 1909

...

510000 401 250 108750 I 106250 1908

...

418000 360000 58000 I 74500

Skreifisket i Titran .

j

9 t 8.

(Utdrag av beretning fra opsynsbetjenten i Titran).

Almindelig deltagelse i skreifisket

125 baater med 496 mand. I første uke av april økedes ,belæggetmed 87 baater og 287 mand. Det hele un- der fisket bokførte belæg var saale- des 212 baater med 783 mand.

ved Titran begyndte sidste sæsong nok- Av baaterne av 158 aapne seilbaa- saa sent og det saa smaat ut med ter, 12 aapne samt 42 dækkede mo- deltagelsen og fisket fra først av. torbaater.

Aarsakerne hertil var i vinter først og For drift med snøre 150 seilbaater fremst det stormende veir, som hin- med 501 mand.

dret fiskernes fremkomst til fiske- For drift med snøre 50 motorbaa- værene og fiskets daglige drift. Og- ter 242 mand.

saa den knappe rationering med mat For linedrift 7 seilbaater med 23 bidrog til at mange fiskere hadde van- mand.

skelig for at kunne niste ut for læn- For linedrift 4 motorbaater med 12 gere fravær fra hjemmet, hvorfor av- mand.

reisen maatte opsættes indtil veiret For torskegansdrift 1 seilbaat med bedret sig og til der spurgtes lønsom 5 mand.

fangst. Begge disse ting lot imidler- Tilsammen 212 baater med 783 tid· desværre vente paa sig. mand.

Omkring 20 februar ankom de før- Under fisket var i februar praktisk ste fremmede fiskerbaater og vedut- talt ingen sjøveirsdage, i mars 5 hele gangen av maaneden var der tilstede og 3 dage med delvis sjøveir, i april 55 baater med 220 mand. Ved ut- 12 hele og 5 delvise sjøveirsdage.

gangen av mars maaned var antallet At fisket iaaf artet sig ytterst slet

vil forstaaes av at der til utgangen av mars kun Velr opfisket 12000 fisk.

I april forbedret forholdet sig, idet fiskepadiet økedes med 153000 fisk.

Det samlede utbytte blev saa- ledes:

Antal torsk 165 000 stk.

a

kr. 1.10 (sløiet) ... " . . .. kr. 181 500 Lever 294 hl.

a

kr. 100" 29 400 Rogn

o

hl. .. . . "

-o

Fiskehoder solgt 110000

stk.

a

kr. 1.50 pr. 100" 1 650 Tilsammen kr. 212.550 Av fisken blev 105000 stk. saltet til klipfisk og 60 000 stykker solgt fersk. Hjemmeforbruk : 500 stk·

til en værdi av kr. 625.

Av leveren anv'endtes 285 hl. til dampning av 139 hl. medicintran.

Noget rognparti blev der ikke iaar, da det væsentligste fiske faldt efter at fisken var utgytt.

P ris e n for fisken i run d tilstand var fra kr. 1.10 til 1.40, i gjennem- snit kr. 1.25. Leverprisen holdt sig hele tiden for det meste i 1 krone pr. liter.

Fangsten paa de forskjellige slags redskaper fordelte sig saaledes: garn 800 stk., line 9200 stk., andre red- skaper (dypsagn) 155000 stk.

Der var tilstede 9 kjøpefartøier og 2 kjøpere paa land. Desuten indfandt der sig ge dage fangst blev gjort endel mindre motorbaater for kjøp av fisk. De transporterte den bort for salg i fersk tilstand.

Saavel deltagelsen i fisket som det opfiskede parti er iaar det mindste i de 18 aar opsynstjenestens opgaver er ført for Titran.

Redska p s ta p et var litet, da faa drev med bundstaaende redskap iaar.

Ingen ulykker og tap av menne- skeliv fandt sted iaar.

For enkelte mindre forseelser mot fiskeriloven eller vedtægterne blev der ilagt bøter, men ellers var forholdet blandt fiskerne meget godt med hen- syn til ro og orden.

Opsynet hæved~s 22 april.

(7)

29 mai 1918 UKENTLIGE MEDDELELSER fOR NORSK fiSKERIBEDRIFT 'FRA FISKERIDIREKTØREN 159

Rapport nr. 17 om skr~ifisk~t 1918.

100 stk. I Priser for Tilstede

Derav sløiet torsk Lever til- ,

1918 Torsk i vegt i kg. Damp- overs til Rogn lever

til 23 mai 1000 stk. leverhol- medicin- andre i hl. 100 stk. pr. hl. kjøpe- baater

hængt saltet- . dighet stk. tran i hl. transorter sløiet . far·· - -

1000 stk. 1000 stk. lever i hl. torsk togn ) tøier fiskere

i 1 h1.4) . pr. hl.

fil1markens Vinterfiske

til 311t 191"8

...

6601) 150 300· - 600 600 - - - - --

Tromsø amt ... 1452) 27 54 - 87 Al 71 - - - Sluttet

Lofotens opsynsdistrikt 6100 1800 3900 - 6494 610 6857 - - - Sluttet

Yttersiden ... 130 12 14 - 179 87 179 - - - -

Helgeland-Salten ... 578 84 76 - 543 23 225 - - - -

N. Trondhj. amt-Vikten 303 50 253 - 332 I 63 656 - I - - Sluttet

S. Trondhj. amt-Fosen 459 - 459 - 405 339 534 - - Sluttet

Nordmøre fogderi

...

652

}

Romsdals fogderi .... 325 - 3747 - 3808- 730 4881 - - - Sluttet

Søndmøre fogderi ... 2770

N. Bergenhus amt ... 1878 - 1811 - 2446 179 2504 - - - Sluttet

Søndenfor ... 265 - 75 - - - -

-

- - Sluttet

- -- - - -

I

- - - -

Tilsammen 14265 2123 10689 - 14894 2672 15907

-

- - -

Finmarkens vaar- ellerl r . I 150-200

l 796 -I • I 125 øre pr.

I

50-70 1 12313,)

loddefiske fra 8/4 . 45933) 2516 I . 752 \ 1200-1300 kg. gav 1 hl. lev. 5108 - \ kg. .1 64') 9553 IaItI18858-1

- - - -

16-690 1 - 1-=---'

----=--

4G39 11441 - 7780 115907

I I

I

I

I I

I

I

Mot i 1917 til 26/5 " I 23446 1021 21434 - I 33401 3720 28522

-

I - I -

l -

" i 1916 - 27/5

· .

47014 2889 40848 - 55321 5026 62097 - - - -

" i 1915 - 29/5

· .

59879 13904 43734 - 48261 7897 52924 - - - -

" i 1914 - 3°/5

· .

71662 14369 54962 - 52141 9802 60480 - - - -

" i 1913 - 31/5

· .

66646 15175 46750 - 41804 8186 32566 - - - -

" i 1912

-

25/5

· .

87278 31193

I

52446 - 65399 25137 52270 - - - -

" i 1911 - 27/5

·

. 58501 23536 324,21 , - 39059 11243 38426 I - - - -

Finmarl<ens vaar- eller 100~350 , 25-35 øre 25--:;-100 ~ 1978

loddefiske fil 26/5 1917 2027 369 1547 800-1500 kg. gav l hl. lev. 1792 496 - pr. kg. 109 16563 i 1916 til 27/5 .•••••••

le 5565 149 5311 100-400 5664 376 30-50 øre 100-200 '3153

100Q.,-1200 - pr. kg. - - - - 244 14132

gav 1 hl. lev.

i 1915 _ 29/5 •• ; •••••• 9074 I 3246 5362 170-400 6690

1 637 1.5-21 øre 1O-c-50 4326

1[200-2400 kg. gav I hl. lev. - pr. kg. - - - 384 21667

i 1914 3°/5 . • • • • • • • 13753 5709 6735 ]50-300 9286 1902' 9-15 øre 8-'---17

44T 4008

- 1200-2800 kg. gav l hl lev. - pr. kg. - - - 18464

i 1913 - 31/5 •••••••• " 25478 7968 13669 1000-3000 kg. 150-400 16272 2195 - 8-11 ~ øre ·8-25 . - - - - 402· 4810

25/5 •••. , •••

!

24817 I

I pr. kg. I - -

gav l hl. lev. 1 20640

i 1912

-

12095 9609 '170-400' 18188 177~6 - I 4-8 øre , 6-1~12-15 4562

I 800-2000 kg. gav l hl. lev. pr. kg. 20557

i 1911 _ 27/s • • • • • . • . ; 23860 12798 8835 130-500 15300 5979 6-11 øre 10-20 255 3991

1000-2000 kg. -

pr. kg. - - - 17375

i 1910 - 28/5 -• . • • • • • . ' 18227 8788· 6789 gav l hl. lev. 10294 7322 - 6-11 øre 6-c-23 ,', 170 4504

~ 'I " ' pr. kg. 18344

Tællingen i regelen optat fredag' aften; for enkelte distrikter torsdag eller onsdag.

1) Opgaverne er meget .ufuldstændige. Fangstens anvendelse og biprodukterne er her beregnet efter skjøn. 2) 391 266 kg. fisk omgjort til stk. efter 270 kg.

=

100sfk. 8) 12'401 014 kg. omgjort til stk. 4} 100 titer lever gav i Finmarken 33 liter medicintran ey Desuten 230.kjøpere paa land. 6) Derav 1290 motorbaater. ,

(8)

l. !.

160 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 29 mai 1918

MARKEDSPRISER.

av torskelevertranen, som gik igjen- nem i regjeringen i 1916, har vist gode resultater. Nyfundlandstranen er nu Bergen, 27 mai 1918. skattet paa de utenlandske mt:lrkeder, Finmarkens torskefiske har frem- og der er kommet forespørsler fra deles forholdsvis bra fremgang. For- hele verden. I juli sendte marine- løpne uke gaven tilvekst av ,ca. 11/2 og fiskeriministeren mr. J. G. Stone, million og det samlede utbytte av ·direktøren for Nyfundlands Board of landets torskefis~erier er nu kommet Trade, en gjenpart av et meget in- op i henved· 19 millioner stykker teressant brev fra professor Wyndham imot ifjor ca. 231/2 million og i 1916 Dunstan, Imperial Institute, London, til samme tid ca. 47 millioner. som spurte om prøver 'og andre de-

Eksportmarkedet er uten noteringer. taljer om de.n metode som nu er sat Saltmarkedet er uforandret. igang av regjeringen, for en forbedret produktion. Regjeringen opnævnte en' komite, som besvarte alle spørs-

Nyfundlands torskelevertran. '

"Chemist & Druggist" for 20 mai beretter følgende:

Overensstemmende med beretning fra den britiske handelskorrespondent i St. John's, Nyfundland, var aaret 1917 det bedste for øen. Torske- fisket viser en rekordfangst. Utbyttet av tran var godt, og de store mængder av torsk, medicintran og sæltran er blit eksportert til høie priser og mar- kedet har. vist sig ualmindelig løn- nende. 'Saken angaaende rafinering

maal meget indgaaende, og man haaper at London-kjøbmændene vil være enig med professor Dunstan om at den fordom de har hat med hensyn til' denne tran, tll fordel for den norske tran, ikke nu er berettiget længer.

Den økning i kvantitet og værdi av Nyfundlandstranen, som frem ga ar av statistiken, er bemerkelsesværdig, og gir bevis for hvad der kan gjøres.

Med forventning ser man fremover mot 19181 med endnubedre resultater.

Det svenske makrelfiske.

(Efter "Fiskerierna" Gøteborg 15 mai 1918).

Notmakrelfisket er allerede begyndt, hvilket er usedvanlig tidlig. Lørdag lykkedes det 3 baatlag fra Humebo- strand at fiske 40 'snes, stor prima makrei i landnøter, hvilken solg- tes til 13-15 kr. pr. snes. Samme dag. fiskedes endel snes notmakrei ved Tryggøen. Ålstensfjorden samt uten- for Smøgen. Prisen varierte mellem 10 og 11 kroner sneset. Lørdagen opdagedes masser av makreI, men den var i almindelighet meget vanskelig at faa fat paa.

Makrelfisket med garn kommer til at begynde i slutten av uken.

General-rapport om de større norskefiskerier(Norw .Fisheries)

----;vantum Total- Hvad der fiskes i uken, men anmeldes forsent til at komme med, optages i følgende ukes rapport. for uken til kvantum til

25/5 1918 25/5 1918 (Quantities reported too late to be induded. in the report for this week are added to totals for next week.) 1 _ _ _

A Skrei (torske) fisket (Cod Fishery), januar-juni ... -~'. . . . .. mill. st. (pieces) Dampmedidntran (Codliver oil) ... ; ... hl.

Lever tilovers til anden tran (Liver for other oils) ... o • • • • o • • • hl.

B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) :

1. Vaarsildfisket(Spring Herring), .februar-mars ... maal å 150 liter 2. Fetsildfisket juli-desember!) ... o • o • o " 0 • o o ; • o • • • tdr., saltet, fiskepakket

(Fat Herring) , . (Barreis salted, seapacked)

3. Storsildfisket (Large Herring), oktober, desember, februar:

a. for vestlandet (the West Coast) ... o o • • o o • maal å 150 liter b. for østlandet (the South Coast) .. o , ' • o • • • • • o • • • • o o o • • o • o • o maal å 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nordsjøen, juni-desember1) o o • • • • • o o idr., saltet, fiskepakket

(Fishing by drifters. in the North-Sea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Ishindssild indkommet til norske havne ... o o o o . tdr., saltet, fiskepakket

(Herring from Iceland landed in Norway) (Barreis, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved dorgere i Nordsjøen, saltet for Amerika2) o o tønder i fiskepakning (Seapacked mackerellanded in Norway from the North-Sea, salted for export to America)

1.6 651 1349

o

O

O O O O O

18.9 16690 7780 1 262 210 O

424206 8707 O O O

1) Al sild forbrukt fersk er ikke medregnet. (All Herring used fresh is not inc1uded).

2) Al makreI, som er forbrukt fersk, eksportert i is eller saltet rund for det skandinaviske marked, er ikke medregnet. (An mackerel, used fresh or exp. in ice or salt ed for the Scandinavian market, is not included).

~---~---

Ved eftertryk av disse meddelelser m aa "Fiskets Gang" angives som kilde. AlS John Griegs boktrykkeri.

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

I utformingen av kryssområder er det viktig å legge til rette for at det finnes arealer hvor det er mulig å legge fra seg snø etter brøyting uten at dette skaper unødvendige

S0/J1J1erkets egne veier som kun er anlagt for Solvverkets daglige drift, og som ingen betydning har, hverken for fylkets eller for byens veinett.. Som det

Legeforeningen har i løpet av høsten 2018 og utover nyåret 2019 arbeidet med innspill til helse- og sykehusplanen og har blant annet engasjert Helseøkonomisk Analyse for å

De tverrfaglige smerteklinikkene skal i første omgang ta seg av pasienter med kompliserte, langvarige og sammensatte tilstander eller som trenger spesialisert behandling utover

 Ulike typer farlig avfall skal ikke sammenblandes dersom dette kan medføre fare for forurensning, eller skape problemer for den videre håndteringen av avfallet.  Tanklagring

holdt i det vesentlige som før, dog slik at lege- midlene skal anskaffes fra apotek i ferdig tilberedt stand. Legenes og veterinærenes ad- gang til selv å tilberede

Legeforeningen har i løpet av høsten 2018 og utover nyåret 2019 arbeidet med innspill til helse- og sykehusplanen og har blant annet engasjert Helseøkonomisk Analyse for å

Jeg kan stå der med en vrien knapp i mange minutter, streve så svetten renner, men for den uinnvidde ser det ut som sommel, enda jeg jobber hardere enn jeg noen gang har gjort med