[publikasjonen i pdf]

•

Af Norges officielle Statistik, Ny Række (8.0),

er udkommet:

A. No. 1, Skolestatistik 1879, 1880. 2 Hefter.

A. 2. Fattigstatistik 1878 og 1879, 1880, 1881. 3 Hefter.

B. 1. Kriminalstatistiske Tabeller 1879, 1880, 1881. 3 Hefter.

B. 2. Skiftevæsenet 1878-1880, 1881. 2 Hefter.

B. 3. b) Rigets Strafarbeidsanstalter 1879, lete HaIvaar 1880 og 1880/81, 1881/82, 1882/83. 4 Hefter.

C. -

^1. a) Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning til Tabeller indeholdende Resultaterne af Folketællingen i Norge i Januar 1876. 1 Hefte.

C. 1. b) Folkemængdens Bevægelse 1876-80 (I„ Tabeller for hvert af Aarene 1876-80.

II. b. Sammendrag af Tabellerne for Aarene 1876-80), 1881, 1882. 8 Hefter.

C. - 2. Femaarsberetninger om Amternes økonomiske Tilstand for 1876-1880. 2 Bind.

3 !a. Norges Handel 1880, 1881, 1882, 1883. 4 Hefter.

3 b. Norges Skibsfart 1879, 1880, 1881, 1882, 1883. 5 Hefter.

4. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 1878, 1879, 1880,0881. 4 Hefter.

5 b. Sindssygeasylernes Virksomhed 1880, 1881, 1882, 1883. 4 Hefter.

7 Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1871-1878. 1 Hefte.

8 De offentlige Jernbaner (Sammendrag af Direktionernes Driftsberetninger) 1879/80, 1880/81, 1881/82, 1882/83. 4 Hefter.

9. Norges Fiskerier 1879, 1880, 1881, 1882, 1883. 5

gik

Hefter.

Aarg. 1881 indeholder tillige pea Engelsk en tabellarisk Oversigt for Aarene 1866^-1881.

10. Norges kommunale Finantser 1878, 1879. 2 Hefter.

12. Norges Bergverksdrift 1876-1879, 1880-1882. 2 Hefter.

13. Norges Fabrikanlieg den lete November 1879. 1 Hefte.

16. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigere Konsuler for Aaret 1880, 1881, 1882, 1383. 4 Bind.

2. Norges Sparebanker 1876-1878, 1879, 1880, 1681 og 1882, 1883. 5 Hefter.

1. Rekruteringsstatistik for den norske Armee 1878-1880. 1 Hefte.

1. Den norske Statstelegraf 1880, 1881, 1882, 1883. 4 Hefter.

2. Norges Postvæsen 1880, 1881, 1882, 1883. 4 Hefter.

(Forts. pia Omslagets 3die Side.)

MEDDELELSER

•

FRA

DE! STATISTISKE CENTRALBUREAU.

ANDET BIND.

1883-84.

•

KRISTIANIA.

A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI

1885.

Ill dhold.

Afhandlinger og Notitser.

Norges Handel i 1882 ..

Norges Udførsel af Fiskeriprodukter i 1882 . Folkemængdens Bevægelse i Aarene 1876-82 . Daglonninger i Kristiania 1855-82

Den norske Befolkning i Amerika. (Af F. Bætzmann.) . . . .

Norges Sparebanker i 1882 . ...

Lidt Jagtstatistik for 1882 . • ... • • • • De store Skreifiskerier i 1883

Brwndevinssamlagene i 1882 . Udvandringen fra Norge i 1882 . .

Antallet af Stemmeberettigede i 1817 og 1882 Norges Landbrug i 1883 ..

Hyrebelob opsparede af norske Sømænd i Aarene 1869-83 Midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene 1876-83 .

Statistiske Oplysninger om Norges Skovareal. (Af Forstmester J. Scheen.) . . Salg af faste Eiendomme og Gjennemsnitsværdi pr. Skylddaler i Aarene 1881-83

1 Side.

& 17 14 33 36 45 52 57 61 66 72 77 83 88 89 93 101

Tabeller.

Opgaver maanedsvis over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i 1883:

November1), December; i 1884: Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, December.

1) Fra og med den med * mærkede Maaned findes vedkommende Tabeller indtagne i Tillægs -Num ere, No. 1— 14, til nærværende Bind.

Toldintrader maanedsvis for Budgetaaret 1882-83: April og Mai, Juni; for Budgetaaret 1883—S4: Juli og August, September*), Oktober, November, December, Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juni, for Budgetaaret 1884 85 : Juli, August, September, Oktober, November, December.

Brændevins- og Malt-Tilvirkning samt Afgift deraf m.aanedsvis for Terminen 1882-83:

Marts, April, Mai, Juni ; for Terminen 1883-84: September*) og Oktober, November, December, Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juni ; for Terminen 1884 —85 : September, Oktober, November

Og

December.

Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikler i Aaret 1883 : Januar -- Marts, Januar April, Januar—Mai, Januar—Juni, Januar—Juli, Januar—August, Januar—Sep- tember, Januar Oktober, November*), December; i Aaret 1884 : Januar, Februar, Marts, April, Mai, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, December.

Norges Trælastudførsel i 1883: Januar —Marts, Januar Juni, Januar —September, Januar—

December; i 1884: Januar —September*), Januar—December.

Jernbanernes Trtfikrapporter (Sammendrag) maanedsvis for 1883: Marts, April, Mai, Juni.

Uddrag af Norges Banks Boger maanedsvis i 1883: April, Mai, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, December.

1) Se Noten frgd. Side.

Meddelelser

fra

Det statistiske Centralb

^-

ureau.

Andet Bind. No. I. 1883.

In dh old: 1. Norges Handel i 1882 (Side 1). - 2. Sammendrag af Jernbanernes Trafikrapporter for Marts 1883 (Side 10). - 3. Uddrag af Norges Banks Boger ultimo April 1883 (Side 11). - 4 & 5. Rigets Toldintrader i April og Mai 1883 (Side 12). - 6 & 7.

Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Marts og April 1883 (Side 13). - 8. Norges Ud- førsel af Fiskeriprodukter i 1882 (Side 14). - 9. Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikle r Januar-Marts 1883 (Side 15). - 10. Do. Do. Januar-April 1883 (Side 16).

I. Norges Handel" i

1882.

Den

nylig

udkomne

officielle Handelsstatistik (C.

No.

3 a) for 1882 er ledsaget

af

følgende

indledende

Oversigt :

Den

samlede

Y æ

gt

af

de mellem Norge og Udlandet i 1882 omsatte Varer er beregnet til 2 902.4

Mill.

Kilogram, hvoraf 1 224.4

Mill.

Kg.

faldt

paa Indførselen og 1 678.0

Mill.

Kg. paa Udførselen.

Indenfor

den

sidste

udgjorde atter Udførselen

af

norske Varer 1 661.5

Mill.

Kg., medens Gjen- udførselen

af

fremmede Varer

havde

en

Vægt af

16.5

Mill. Kg.

Omsætningens samlede

Værdi

er beregnet til 283.4

Mill. Kroner,

idet Indførselen

havde en

Værdi

af

160.5

Mill. Kr.

og Udførselen en

Værdi af

122.9 Miii.

Kr.,

-

af

hvilken

sidste

igjen 3.1

Mill. Kr.

faldt paa gjen- udfør^.te fremmede Produkter.

Til Sammenligning med disse

Opgaver

hidsættes følgende Tabel, der viser

Vægten

og Værdien

af

vort

Lands

Handelsomsætning med

Udlandet

i hvert

af

de

sidste

10

Aar

:

Vægt

(i

Mill. Kg.). Vægt

(i

Mill. Kr.).

-

Indførsel. Udførsel. Tils. Indførsel. Udførsel. Tilts.

1873 . . 798.4 1 548.5 2 346.9 167.2 120.9 288.1 1874 950.1 1 407.8 2 357.9 185.8 121.2 307.o 1875 984.4 1 194.4 2 178.8 176.9 103.5 280.4 1876 915.7 1 426.5 2 342.2 167.4 118.1 285.5 1877 1 182.5 1 367.7 2 550.2 189.8 109.1 298.9 1878 963.2 1 262.4 2 225.6 140.4 91.6 232.0 1879 . . 951.2 1 182.1 2 133.3 132.2 89.2 221.4 1880 1 069.1 1 454.1 2 523.2 150.9 108.7 259.6 1881 . . .... 1 167.6 1 583.2 2 750.8 165.0 120.9 285.9 1882 1 224,4 1 678.0 2 902.4 160.5 122.9 283.4

omsatte Varer i de tre sidste Aar har været i stærk og uafbrudt Stigning, og

at

den i 1882 var større end i noget af de 9 nærmest foregaaende Aar, det vil med andre Ord sige : større end nogensinde. Denne Stigning viser sig baade ved Indførselen og ved Udførselen,

dog

mest ved

den

sidste.

Sammenlignet med Aaret 1879 er nemlig Importen steget fra 951.2

Mill.

Kg. til 1 224.4 Mill.

Kg.

eller med omtrent 29 pCt., hvorimod Exporten er gaaet op fra 1 182.1 Mill.

Kg.

til 1 678.0 Mill. Kg., hvilket er en Tilvæxt af 42 pCt.

Betragter

man Opgaverne

over

de beregnede Vær

di

e r, vil man finde,

at

disse ikke ganske

holder

Skridt med Varennengderne. Det er alene

for

U df r s

el

s værdiernes Vedkommende,

at

man i saa Henseende gjenfinder noiagtig det samme Træk, nemlig en stærk Stigning i de tre sidste Aar fra et

Minimum

af 89.2 1V1ill.

Kr.

i 1879 til et

Maximum

af 122.9

Mill.

i 1882.

I

n df

Or

s els werdien gaar derimod tildels en anden Vei. Vistnok har ogsaa den

sit

Lavpunkt i 1879 med 132.2

Mill. Kr.,

lige- som ogsaa

her

de

to

følgende Aar med en Stigning til henholdsvis 150.9 og 165.0

Mill.

Kr. viser en afgjort Bedring, men i det sidstforløbne Aar er Importværdien atter gaaet lidt ned, nemlig til 160.5 Mill., og det er saa langt fra,

at

1882

her

opviser Maximum,

at

det tvertimod i hele den tiaarige

Periode

kun er tre Aar, som staar lavere, nemlig Aarene 1878,

1879 og 1880. Den største Indførselsværdi faldt paa Aaret 1877, da den androg til 189.8

Mill.

Kr. eller 29.3

Mill. mere

end i 1882, skjønt

Import-

Mængden da var omtrent 42

Mill.

Kg. mindre. Og

betragter

man endelig Værdien af den s

a

ml e

de

Omsætni n g, saa

finder

man

dens

Maximum i Aaret 1874, skjønt Omsætningens Mængde dengang var betydeligt mindre

end

i flere andre Aar.

Denne Uoverensstemmelse i Henseende til Stigning og Fald mellem Handelsomsætningens Mængde (Vægt) og Værdi staar naturtigvis i nær

For-

bindelse med de i Aarenes Løb stedfundne Fluktuationer i Varepriserne.

Hvad for det første Indførselen angaar, vil det saaledes f. Ex. strax være indlysende, at,

'mar

dennes Værdi 1882 var mindre end i de fleste øvrige Aar i sidste

Decennium,

uagtet Importmængden var større end nogensinde, kan dette ikke have sin Grund i andet, end

at

de indførte Varer gjennem- snitlig vare saameget billigere, — et Forhold, som igjen enten er frem- kaldt ved en virkelig Nedgang i Varepriserne eller hidrører derfra,

at

de finere og kostbarere Artikler er trængte ud af Omsætningen og erstattede med de

grovere

og billigere.

Begge

disse Faktorer maa tages med i

Be-

regningen, naar man sammenligner 1882 med den florissante

Periode

i

Be-

gyndelsen af Syttiaarene, med andre Ord — naar

Import

vær

di en

i hine Aar var større end i 1882, uagtet

Import

mængden var adskilligt mindre, havde dette ikke

blot

sin Grund deri,

at

de allerfleste Varepriser stod

be-

tydeligt højere, men ogsaa

deri, at

der forbrugtes forholdsvis

mere

af de kostbarere Artikler. Dette sidste kan derimod ikke for nogen Del gjeelde som Forklaringsgrund til,

at

Indforselsværdien ogsaa i 1881 var nogle

- 3 -

Millioner Kr. større end i 1882. Tvertimod har utvivlsomt Forbruget af' Luxusartikler i de sidste Par Aar været i Stigende, og naar desuagtet en større samlet Importmængde i 1882 viser en lavere Værdi end den mindre i 1881, maa dette hidrøre fra et gjennemgaaende Prisfald. At et saadant virkelig har fundet Sted, vil man ogsaa kunne overbevise sig om ved et Blik paa følgende fra Tab. 16 a hentede Sammenstilling af Gjennemsnits- priserne paa endel Hovedartikler i de to sidste Aar:

Gjennemsnitspris.

1881. 1882.

Kr. Kr.

Ost . pr. Kg. 1.30 1.13

Hvede - 021 0.18

Rug - 0.17 0.14

Byg . . . - 0.14 0.13 Hvedemel . ..._ 0.29 0.25 Rugmel . . . - 0.21 0.19

Kaffe 1.05 0.90

Sukker i Toppe ...._... 0.60 0.58

Gjennemsnitspris.

1881. 1882.

Kr. Kr.

Sukker lyst . . pr. Kg. 0.55 0.51

mørkt . - 0.50 0.44 Tobaksblade. . 1.15 1.09 Bomuld . . - 1.10 1.05 Bomuldsvarer . - 3.29 2.98 Petroleum . . . - 0.16 0.14 Salt pr. 111. 2.09 1.86 Rujern. . - 0.06 0.05 Af Indførselsartikler af større Betydning, der er stegne i Pris, kan alene nævnes Kjød og Flesk, der gik op fra henholdsvis Kr. 0.54 og 0.76 til Kr. 0.59 og 0.88 pr. Kg.; fremdeles Brændevin, der steg fra Kr. 1.72 til 1.82, og Uldne Varer fra Kr. 8.91 til 9.45 pr. Kg.

For Udførselsartiklernes Vedkommende kan en saadan gjennemgaaende Prisreduktion fra 1881 til 1882 ikke paavises. Vistnok vil man af Tab.

16 b se, at flere vigtige Exportvarer er faldne i Pris, saaledes f. Ex. de fleste Sorter Trælast, Træmasse, Bomuldsgarn og Spiger, men denne Ned- gang opveies ved en ikke ubetydelig Stigning for andre Artiklers Vedkom- mende, saasom de fleste Fiskesorter, Tran, 01, Is og Kobber; enkelte af disse Artikler er i 1882 blevne højere betalt end nogensinde tidligere.

Som Følge af den ovenfor paapegede Formindskelse af Indførsels- værdien og Forøgelse af Udførselsværdien, stiller vort Lands Handels- balance for det forløbne Aar sig forholdsvis meget gunstigt, i Virkelig- heden saa gunstigt, at man maa gaa tilbage ligeindtil Aaret 1872 for at finde et ligesaa heldigt Forhold. Da Indførselen androg til 160.5 Mill. Kr.

og Udførselea til 122.9 Mill., bliver nemlig Indførselsoverskudet alene 37.6 Mill., medens det i intet af Aarene 1873-81 har været under 42 Mill. Kr.

og i Aarene 1875 og 1877 endog har naaet op til henholdsvis 73.4 og 80.7 Mill. Kr. Dertil kommer, at Skibsfartsindtægterne i 1882 have givet et forholdsvis betydeligt Tilskud til Dækkelse af de udenlandske Vareindkjøb.

Medens nemlig den optjente Bruttofragt er beregnet til 88.8 Mill. Kr. i 1879, 97.8 Mill. i 1880 og 90.4 Mill. i 1881, kan den for Aaret 1882 efter et forelObigt Opgjør sandsynligvis ansættes til omtrent 102 Mill. Kr. An- tager man nu, at omtrent 45 Procent heraf er medgaaet til Skibsudgifter

Udla,ndet, bliver der dog igjen et Beløb ai ca. 56 Mill. Kr., der tilflyder vort Land som Nettoafkastning af Skibsfarten, og hermed kan man da ikke blot dække den ved Indførselsoverskudet fremkaldte Underbalance, men der bliver endog tilbage et rent Overskud af henimod 18.5 Mill. Kr. For 1881 var dette Overskud antagelig 3 it 4 Mill. og for 1880 11 A, 12 Mill., saa at vort Lands samlede Nettoindtægt af Handel og Skibsfart i de 3 sidste Aar kan anslaaes til omkring 33 Mill. Kr. Men et saadant Resultat var ogsaa nødvendigt, for at Landet atter kunde komme paa Fode efter de uheldige Aar 1 1875 og 1877, der tilsammen rimeligvis medførte et Under- skud, af ca. 50 Mill. Kr. Udfører man Beregningen underet for hele det sidste Decennium, 1873-1882, vil man finde, at den samlede Værdi af Indførselen i dette Tidsrum er anslaaet til 1 636 Mill. Kr., hvorimod Ud- fOrselen androg til 1 106 Mill. Kr. og Nettoudbyttet af Skibsfarten til 535 Mill. Kr., hvilket tilsammen udgjør 1 641 Mill. Kr., der, som det sees, er mere end tilstrækkeligt til at dække Importværdien.

Man undlader ikke at tilføie, at det selvfølgelig ikke er Meningen.

udgive disse Tal som korrekte Udtryk for Resultatet af vort Handels- og Skibsfartsopgjør med Udlandet ; dertil er de Faktorer, som lægges til Grund, paa flere Punkter for lidet paalidelige. Deslige Beregninger kan overhovedet alene tilnærmelsesvis antages at udtrykke Forholdet mellen; de enkelte Aar, hvorimod de maa benyttes med Forsigtighed, hvor det gjælder et Opgjør af vort hele Mellemværende med Udlandet.

Af de enkelte Indførselsartikler skal man her fremhæve føl- gendp.:

Af K orn v ar e r, der endnu stedse udgjør vort fornemste Behov, er der i 18¹82 indført 3 200 000 Hl til en beregnet Værdi af 33.1 Mill. Kr.

hvad Mængden angaar, svarer dette omtrent til den gjennemsnitlige Import i de 5 sidste Aar, og det kan vistnok idetheletaget antages omtrentlig at udgjiiire det Tilskud af Brødstof, vort Land for Tiden tiltrænger efter mid- delsgOde Aaringer. Sammenlignet med 1881 er Importmængden formindsket med onitrent 200 000 HI., medens Værdien paa Grund af de gjennem- gaaende lave Priser er aftaget ikke mindre end 8.7 Mill. Kr.

. Af K j 0 d og F 1 e s k, hvoraf Norge i gamle Dage havde Overskud og hvoraf man endnu i Begyndelsen af Femtiaarene alene behøvede om- kring 1/2 Mill. Kg. aarlig fra Udlandet, var Indforselen:

1877 . . 8 510 200 Kg. til en Værdi af 6 253 800 Kroner, . 1.878 .

8 249 000 -- - 4 657 300 _____

1879 8 108 200 — - .. ___ - 4 752 500 — 1880 . 7 289 300 -- - .. ... - 5 036 800 ...

1881 6 935 400 — - — - 4 883 600 —

fl

1882 . . • • 4 797 500 — - - — - 3 648 400 —

Som

det

vil sees, har

Importen ligesiden 1877,

da den

kulminerede, stadigt været

i

Aftagende, og

navnlig viser

det sidste

Aar en

ganske vcesent- lig Formindskelse. Indførselen af

saltet

Kjød

har

imidlertid holdt

sig

nogen- lunde

uforandret

omkring 2 Mill.

Kg., snart

noget

mere, snart

noget mindre.

Nedgangen

falder

derfor saagodtsom udelukkende paa Artikelen Flesk

og har sin naturlige

Forklaringsgrund

i den

betydelige Indskrænkning

i For-

bruget;

der er

fremkaldt

ved de senere

Aars stærke

Prisstigning for denne

Vares Vedkommende. Ifølge

de

Bureauet

meddelte

Opgaver

er

nemlig Gjennemsnitsprisen paa det indførte

saltede Flesk i de

4

Aar

1878-82 gaaet

op fra

55

Ore

til 88

Ore pi-, Kg. eller med omtrent

60

pet.,

hvoraf 16 pCt.

falder

paa

det

sidste

Aar.

Importen af

Sm

ø r,

der

i 1879-81

var i

Stigende,

er i det

sidste

Aar

atter gaaet

ned

baade hvad Mængde

og

Værdi angaar.

Den

udgjorde :

1879 3 214 000

Kg.

til

en

Værdi af 3 856 700

Kroner,

1880 . . . 3 369 000 -- - .. .._._ _ 5 390 400 — 1881 3 511 200 — - - — - 5 969 000 1882 . 3 319 500 — - - _ 5 590 400

I denne Forbindelse kan erindres, at der siden

1878

er

bleven ud- fOrt ikke

ubetydelige

Partier

norsk

Smør, hovedsagelig Margarin. Exporten af

denne

Artikel udgjorde

i

1880 1 667 800

Kg.

til

en

Værdi af 2 501 700 Kr.,

men

gik

i

1881

ned til

1 511 790

Kg.,

værd

'2418

900 Kr.,

og i

1882 yderligere

ned til

1 051 080

Kg.

til

et

Værdib(.1013 af 1 524 100

Kr.

Af Kolonialvarer indførtes:

1878 23 286 000

Kg. til en

Værdi af 18 268 000

Kroner,

1879 . . . 25 732 000 — - - 18 481 000

1880 26 427 000 — - 18 762 000

1881 26 930 000 — - 18 375 000

1882 26 929 000 — - 16 109 000

Som man ser, er der med Hensyn

til Kvantum

en

jevn Stigning lige indtil 1882,

men da

Priserne

har været

stadigt vigende,

har de

bereg- nede Værdier

ikke

holdt

Skridt

med Importmængden ;

det

sidstforløbne

Aar har

medført

en

forelObig

Stands i

Kvantummet, samtidigt som Værdien paa Grund af Prisreduktionen

er

gaaet

meget

betydeligt ned. Af

de

enkelte Hovedartikler

var

Indførselen

i de to

sidste

Aar

:

1881. 1 882.

Kaffe. . .... 7 603 000

Kg.

6 993 000

Kg.

Sukker

9 393 000 — 10 223 000

— Sirup

4 957 000 — 5 820 000 — Tobaksblade .• 1 928 000 — 1 714 000 —

Med andre Ord

:

Importen

af Sukker

og Sirup viser en betragtelig

Tilvant, medens

Importen

af Kaffe

og

Tobak

er

gaaet næsten ligesaa meget

ned.

Dette

kan for

Kaffens Vedkommende

synes

saameget besynderligere,

naar

man ser hen

til,

at en ganske

exceptionel Værdiforringelse 1 1882

Aar.

Indførsel af Brændevin

og Spiritus.

Samme be- regnet til 50

pet. Styrke.

Udførsel af Brændevin

og Spiritus.

Samme be- regnet til 50 pCt. Styrke.

Liter. Liter. Liter. Liter.

1875 4 339 000 6 638 000 40 000 40000

1876 4 195 000 6 460 000 34 000 34 000

1877 3 291 000 5 052 000 16 000 16 000

1878 2 226 000 3 392 000 577 000 894 000

1879 922 000 1 213 000 1 870 000 2783 000

1880 848 000 1 085 000 782 000 1 163 000

1881 875 000 1 109 000 1 655 000 2 496 000

1882 823 000 1 000 000 774 000 1 102 000

Overskuds- indførsel af 50

pCt. Styrke.

Liter.

6 598 000 6 426 000 5 036 000 2 498 000 1 570 000 4- 78 000 4- 1 387 000

—1- 102 000 hvilket er lavere end nogensinde i Løbet af det Tidsrum, da Handelsstati- stiken har indeholdt Værdiberegninger, altsaa siden 1866;

at

Importen ikke- destomindre er aftaget, maa sandsynligvis hidrøre fra,

at

der ved Aarets Begyndelse fandtes betydelige Kreditoplagsbeholdninger, som i Aarets

Lob

er stærkt reducerede ; man vil derfor ogsaa i Anhangstabel

Lift. G. finde, at

det beregnede Forbrug af Kaffe

pr.

Individ, som i 1879 var 3.34 Kg.

og i 1881 3.60

Kg.,

i det sidste Aar ikke

blot

ikke er gaaet ned, men tvertimod yderligere er steget til 3.68 Kg. Forsaavidt Tobaksblade angaar,

finder

Formindskelsen i 1882 vistnok sin Forklaringsgrund i den forcerede Tobaksimport, der fandt Sted i 1880 som Folge af den da besluttede

Told-

forhøjelse, og hvorved der toges et Forskud paa Indførselen ikke

blot

for det følgende men ogsaa for det næstfølgende Aar. Det efter Importen beregnede Forbrug af Tobak

pr.

Individ bliver derfor ogsaa misvisende.

Ifølge ovennævnte Tabel Litr. G

skulde

det være steget fra 0.92 Kg. i 1879 til 1.62 Kg. i 1880, for derpaa

at

gaa ned til 0.48 Kg. i 1881 og saa igjen op til 1.02

Kg.

i 1882. Rimeligvis har det i de 3 sidste Aar dreiet sig om 1

Kg. pr.

Individ, hvilket er noget mindre end Gjennemsnits- forbruget i Tiaaret

1871-80.

Af

Br

ændev

in

og S p ir i tus er, som det vil erindres, Indførselen i de senere Aar aftaget betydeligt, medens samtidigt Udførselen har taget

et

saa stærkt Opsving,

at

den nu

mere

end dækker Importen. Til nærmere Belysning

heraf

hidsættes følgende Opgave :

Medens saaledes Aarene 1875^-77 viste en Overskudsindførsel af omkring 6 Mill. Liter Brændevin, beregnet efter 50 pCt. Styrke, er der i de sidste 4 Aar udført adskilligt

mere,

end der indførtes. Den inden- landske Produktion udgjorde i 1875 5 244 000 Liter, men steg efterhaanden, indtil den i 1879 naaede 7 762 000

Liter

; i de

to

følgende Aar gik den igjen lidt ned, men steg atter i 1882 og androg da til 7 342 000

Liter.

Det indenlandske Forbrug, hvorom nærmere Oplysning er

meddelt

i Anhanget til nærværende Indledning, Litr. fI1), aftog fra 12.3 Mill. Liter i 1876 til 5.8 Mill.

Liter i 1881, altsaa til mindre end det

halve

; i 1882 har det igjen hævet sig til 7.2

Ma Liter.

Beregnet

pr.

Individ

skulde

det i det sidste Aar have

1) Ikke trykt her.

udgjort 3.8 Liter mod 6.7 Liter i 1876 og 5.7 Liter gjennemsnitlig i 1871

—75. Forsaavidt det imidlertid af den nævnte Anhangstabel har Udseende af, at Forbruget, efter i 1879 at være sunket til 6 192 000 Liter (3.3 Liter pr. Individ), i 1880 steg

til

7 462 000 Liter (3.9 Liter pr. Individ) for der- paa i 1881 atter at gaa ned til 5 803 000 Liter (3.0 Liter pr, Individ), er det allerede i Indledningen til Handelsstatistiken for 1881 gjort opmærk- som paa, at dette neppe har været stemmende med det virkelige Forhold.

Broendevinssamlagenes Opgaver over de solgte Kvanta tyder med Bestemt- hed paa, at Forbruget af Brændevin i begge de to sidste Aar har været Stigende, og naar den efter Ind- og Udførsel beregnede Konsumtion viser et andet Forhold, har det udentvivl sin nærmeste Forklaringsgrund deri, at Exporten i 1881 for en store Anpart end sædvanligt skrev sig fra det foregaaende Aars Produktion. Man kommer derfor ganske vist nærmere det rette Forhold ved at anslaa Forbruget pr. Individ i 1880 og 1881 til et Gjennemsnit

ai

de Tal, Beregningen giver for hvert af disse Aar, altsaa til 3.4 A, 3.5 Liter, og det saaledes, at Merforbruget, om der har været nogen nævneværdig Forskjel, rimeligvis falder paa det sidstnævnte af disse to Aar. Istedetfor den i Tabel Litr. H indeholdte Opgave vil man under denne Forudsætning faa følgende Talrække som Udtryk for Brændevins- forbruget i de sidste 4 Aar :

1879 3 3 Liter pr. Individ, 1880 3.4 —

1881 3 5 -

1882 3.8 —

Indførselen af Vin, der fra et Maximum af 1 935 000 Liter i 1875 efterhaanden var sunket til 1 398 000 Liter i 1879, har senere atter hævet sig, men den var dog 1882 lidt mindre end i 1881, nemlig

1

736 000 Liter mod 1 785 000 Liter.

Hvad Manufakturvarer angaar, har Indførselen, der gjennem flere Aar var i Aftagende, i

de

sidste tre Aar vist en ikke ringe Tilycext.

Fra 3 100 000 Kg. til Værdi af 15.8 Mill. Kr. i 1879 er den nemlig gaaet op til 4 460 000 Kg. til Værdi 23.5 Mill. Kr. i 1882. Hvad Mængden an- gaar, er dette temmelig nær det samme som i det største Konsumtionsaar, 1874, da Importen af disse Varer androg til omtrent 4.6 Mill. Kg., hvor- imod Værdien i hint Aar var betydeligt høiere, nemlig over 29 Mill. Kr.,

— et Forhold, der netop finder sin Forklaringsgrund i, hvad der allerede ovenfor er gjort opmærksom paa, nemlig dels at man dengang forbrugte forholdqvis mere af de kostbarere Stoffe, dels at Priserne selv paa de ordinære Varer gjennemgaaende var adskilligt høiere. Af de enkelte Slags Manufakturvarer falder Tilv2exten forholdsvis temmelig jevn baade paa Silke-,

Uld-,

Bomulds- og Lin- og Hampevarer. Specielt kan det nævnes, at Ind- førselen af Seildug, der i Aarene 1874-80 aftog fra 1 056 000 Kg. i 1874 til 498 000 Kg. i 1880, atter har hævet sig til 669 000 Kg. i 1882.

Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) var der ved Aarets Be- gyndelse betydelige Beholdninger her i Landet efter den store

Import

i

7 688 000 Kg. i 1882. Det indenlandske

Forbrug af

disse Artikler var:

1876 5 158 000

Kg.

1878 5 853 000 — 1880 . • . . 7 173 000 — 1881 8 087 000 — 1882 8 700 000 —

Konsumtionen er saaledes jevnt tiltagende,

men

samtidigt er

Priserne

gaaede saa stærkt ned,

at

de 8.7

Mill.

Kg., som

forbrugtes

i 1882,

kostede

Landet omtrent 700 000

Kr,

mindre, end de 5.2

Mill. Kg.,

som

gik

med i 1876.

Af

Stenkul er der i 1882 bleven indført 6 547 000 111. til en Værdi

af

7 201 000

Kr.

Dette er med Hensyn til Kvantum henimod 600 000 Hl.

mere

end i 1881, som

tidligere

var det største Importaar.

Indførselen

af

Jern, uforarbeidet saavelsom i Arbeide, var, som det vil erindres, i Aarene 1878-80 gaaet

stærkt

ned. De sidste Aar viser

nu

igjen en betragtelig Stigning. Dette gjeelder ikke saameget Rujern,

hvoraf

Importen

vistnok

steg fra 5 765

Ton

i 1880 til 10 114 Ton i 1881, men kun

for

i 1882 atter

at

falde til 8 584 Ton ; iethvertfald kan dette Kvan- tum ikke maale sig med Importen i flere

tidligere Aar,

nemlig 1877, der kunde opvise

over

19 000 Ton.

Derimod

staar Indførselen

af

Stangjern, der

androg

til 15 965

Ton,

alene

tilbage for

Aaret 1877, da den

gik

op til 19 352

Ton,

og Tilførselen

af

Jernplader naaede en hidtil ukjendt

Højde,

idet den belOb sig til ikke mindre end 4 191 Ton, hvilket er omtrent 950

Ton mere

end i

noget tidligere

Aar.

Det samme gjeelder Indkjøbet fra Udlandet

af Dampskibe, hvoraf

der i 1882 blev anskaffet 33 med en samlet Drægtighed

af

14 963

Register- Ton

og til en Værdi

af

6 279 000

Kr.

Hvor betydeligt dette overgaar alle

tidligere

Aar, fremgaar bedst

af

følgende

Opgave over

Indkjøbet fra og med Aaret

1872:

Antal. Reg.-Ton. Værdi (i Kr.).

1872 • • • • 16 6 879 2 392 000 1873 • • . . 12 6 961 4 159 000 1874 . . . . 7 1 509 1 152 000 1875 • • . . 9 3 531 1 796 000 1876 • • . . 7 975 747 000

1877 . . . 4 991 763 000

1878 . . . . 7 2 619 1 264 000 1879 . . . . 9 2 317 1 176 000 1880 . . . . 9 3 272 982 000 1881 . . . . 19 6 643 2 452 000

Fordeler man

samtlige Indførselsartikler paa de

to

større Hoved- grupper: Indførsel til

For

b

rug

og Indførsel i

Pr

oduktions øieme d, vil

man for

de sidste 10 Aar kunne opstille følgende Tabel:

Aar.

Absolute Indførsel

til Forbrug.

Tal (Mill.

Indførsel i Pr oduk-

tions- oiemed.

Kr.). Procenter.

Til- sammen.

Indførsel til Forbrug.

Indførsel. i Produk-

tions- adorned.

Til- sammen.

1873 110.4 56.8 167.2 66.1 33.9 100

1874 125.8 60.0 185 8 67.7 32.3 100

1875 124.3 52.6 176.9 70.3 29.7 100

1876 122.9 44.5 167.4 73.4 26.6 100

1877 139.0 50.8 189.8 73.2 26.8 100

1878 104.2 36.1 140.3 74.2 25.8 100

1879 98.8 33.4 132.2 74.7 25.3 100

1880 113.6 37.3 150.9 75.3 24.7 100

1881 122.5 42.5 165.0 74.2 25.8 100

1882 110.9 49.6 160.5 69.1 30.9 100

Heraf fremgaar nu for

det

første, at under de store Svingninger,

som

Indførselsværdien, naar man

ser

hen

til

de absolute Tal, fra Aar

til andet er underkastet,

holder Forholdet mellem dens ovennævnte to Hovedbestanddele

sig

nogenlunde

uforandret.

Skjønt saaledes den

samlede

Indførsel

i

1879 (132.2 Mill. Kr.) var over 30 pCt,

mindre

end

i

1877 (189.8 Mill. Kr.), var dog i begge Aar Værdien delt saaledes mellem Forbrugs-

og

Produktions- gjenstande, at der kom ca. 74 pCt. paa de første

og

ca. 26 pCt. paa de sidste. Men paa

samme Tid som

dette Forhold altsaa viser

sig

i

det

Væsentlige upaavirket af de Aarsager, der medføre akute

Forstyrrelser i

Indførselshandelen, paa

samme Tid er

det

ganske

mærkeligt at iagttage visse regelmæssige men

langsomme

Variationer, der aabenbart

er

en Følge af de mere

kroniske

Tilstande,

hvori Landets produktive

Virksomhed

til enhver Tid

befinder sig. Betragter man saaledes den Del af Indførsels- værdien, der

er beregnet

paa Produktionens Behov, saa vil man af tid,

ligere Aargange af Handelsstatistikett finde, at dens Procentforhold til den

hele

Værdi

fra

31.7 pCt.

i

1866 efterhaanden sank

til

27.o pCt.

i

1869 ; nu indtraadte en Stigning, der varede indtil 1873, da Procenten, som

i

oven- staaende Tabel angivet, naaede 33.9.

I

de følgende Aar iagttager man atter en

Falden,

først hurtigt

til

26.6 pCt.

i

1876

og

dernæst langsommere

til

24.7

i

1880. Sidstnævnte Aar

betegner

et

nyt Vendepunkt og i

1882

har

Procenten

igjen

naaet 30.9

med

Udsigt - saavidt man derom

kan

dømme til yderligere Opgang.

I

den her paapegede

Stigen og

Falden gjenkjender man uden Vanskelighed Konjunkturernes vexlende Gang,

og

man synes

derfor

at være

berettiget til

den

Slutning,

at

Landet

for Tiden befinder

sig i

en for det nationale

Arbeides

Trivsel forholdsvis

gunstig Periode.

(Fortsættes.)

— 10 —

M4..!...)02„;c....,,,,,;Ti

P pt$4)4)4.4..-.

. boow..pqbi)a3..,-cici1-1 ,..;b.la0.0._41

0as,,,g:4 gl p4 4›,4,..1,..4ti,.1540_,...,-.4 MOtf)WCIMiariMr4WOOWC)di,-.4e*,,,NMW,L...4,-.4c.itza6c.t1.r.;,-;,-.,ictic50644c.i.t..,Dxn,....1,-14'mco,...-4.....1.-4

-4..i,...ca1--1 4 nt... -....MWC000=G,2WC0k0=00.,14c0=0=WO....41n.ommo,-.4c.o.00mkocoko-ttimt-C1.4i'"cor,li-1 1---...4 t-c) coOD0, ODGOrt- 100t...aq aDCOOC).1c4D,14neD,-4.4100,-.me.c-,..cocx),-.0m,i,■*Ïnc..000,-,c400t,c,2=0,..-,,O=coc7,,,,...,,..0koMes)coMoocs/.c-z..14koc.n.Mm,....„ m47.-s

4,4.sia)PaSa)CI0:3teX..

$.4ci)toe4..'T1Si4) gbi).t.4)PArlf; 40...w,anm=0(7)1r-t-dir.wc.0..c)inmcOM,flutk-cas114--'4'4:-,Llg4ggc'c'tz44,cl44)

4;, -.4c!I.-1 M Magi--0=4,1100cqc-,..N0c--i4Oin,-,C)Me).41..,ticqCmt-Oc,2<V,N.,.m,,m,00c.o1,tic,),,t4u),F,00C),tic4=44.m0cD=.4.c,2u)00es)McD,n,-,c,200=Womcqm-4."Comem1-4c.,cD0,-It-WCcr)r.,4cDkc),ti,t).0dq,..-It-dqr-i...4,--,1.1)u."

ti4,.4.akbiD' CI.011<1 Pc;r3. 1-c0c)Nmcg441r4.0,-400,nm=4,11,t4.44,0mCqaqinCOr.10=aq=d0,...Sdii"-cDC,2MIOMCOC,2.41,..iDCOCD,V)M,Z)t...=MvrG4t■Q'J.,fiMr4NG,2k0Wr4,-.1In U."

4...0,04)oc.4r...111 1.1i.C,20C,2 dir.d.Mdie.DMIOOWMNOMWa)C...001,.Cgr.d1W=C13.,-.M.00W,--.0o.-0C.C.-4,4).-1.aDmk0c4cqcovalkodgc,20c,2,110.,t+,14...a.,,-.coc.,:ncY)=.4.c.Oc•-0W-,timk-kocDm,t4wc,zmMaq.04oomcow,..020,-4..c.lc.4c./c4,-4diMcom

m=m-,14t-kocovnol-tcot....mm=dgmm...1,--icocoomo-70c-ooc.ot--koxlmi--con.,,,c0.1.0knc,/t...c.s.0-(11m...1c.lc000c.010Nmcno06,1,t4,t,t4WcOm0u)NO.4.,-4c)d.,-4eJD..,tic,Dmk-t-cncDP44'kr)coc,/04....4i-1 ,kicoCON,-,•-lco.N,cqwcq,-,

..Omk-=c,-11--mc,20,t.,c(),..0cD:C.1,1'inWk-,-.4cDcf),,.-.ïncY)k...c-OW,-.0k-w,...1Wk-u)k-.11MC),11.-Ics,c-m10.0 k-ma).0.0m=m0,41MMODkc)(7).44M.11(nom40.0Co.,,,v4,14) .-4 ....4,-1,4,4cP,E.-1 ,D.,,,.-00..=.=.0,000.,N

T.+4 c.,1ccC,2v-1 Q. G,2COc":, cc),tic4c.0c-1.,C75,}4,1C, ,I1COCT,COC4GN1...I4,e,•eff00 InCO C.0C. "'Itcl) COko c0t...r-4C, CS)k4) t•••Cag. 45,V

t

i.rtice)ca4) 0-- .4 COaa CZ c0 CD i-4 CO 0 CC) L.... Cn a q t-CO0;-■.,,,-71,..1.C',10,1CZOr)0COCOCO•rt4'TM aDCO cf.)00o44C.)'1.4-,1,9,3...D-0.v,....-4,../4.,coc*,-...a,1,-,...mm0;14.0--- Go cA,}4aq,--1t--,-,cq

..1.,W.).

k "0E.14 `01 CDCO CO CA G,2 Gq G,2 C,11 CZ et, CO CO co M CO 44 CO cca).14t4°COCO ,•4CO c.SZtr,C•2 Q4 Cr)4:n00 kC■14.4, tO4) i-,. t.....,,4C,Z.4,-.4.-4,f4.44,-4.-1 4)4)4)4)ci:3.• ...cae 14...-Etc"' co 0,1CZ.44,11CO„....,

•••..••.

•••.

•.•..•.•......•...0

_4)

.....,:.-.-4)a)•CI=I..;•dPcS• ca cd. P, .42,”a>ed.-.4::,C'..,,,,3....1. ....csP.0gC315 4'••••0•k0ceal..Ei1 •t•":0,---'• • •1442;.:Tiai;.:.4,1. $.;s-cs-tca•cd,as.ca4)4)'4)4)4,C. 'a'tt, c'.4...4. 4, .1i'l ,•0 <1. -ig,4 ..tiV, <451 -1&'' -T1<40 .4.,:,.4„„),:,t5f=1cact,"20. o04,4,. ,,,,4,Fi4,sjI4, ,4.)p4Q, 4.)g0P:14),4t1c,;3bLgUavbniZtinAUmbo,l,U.UEUbo..z.„, . 1:.: ,,,,1:: ..,....__T.:,.,..,.......„..gD........4kri 4-' k,.c:)k.r.il'N. k4,'4s:1 ttig' ,t4CILl"I Lib.0.0041T,01710M0,00,M0.40E010,.20.,,0tr., ,4.e.bi, c...,..,,:,••••,,,,c.•.s,....0. e4-•.Pcs.--1,gkk• rocaci)'4) iii:ioo02",;a)kkka34);7.4piqIllLei14GIn.-..,,,

7 D. S.

. Kr. 18.13

— 88.75

— 99.50

— 99.50 London ..

Hamburg Kjøbenhavn Stockholm .

Kr. 18.23 vista - - 89.15

— 100.00 -- 100.00 Ved Hovedsædet . .... . 41/4 pCt.

- Kristiania Afdeling . . . 4¹/2 -- Drammens — . . 4¹/2

- Skiens — . . . 41/ ² — - Kristianssands— . 4¹/² — - Bergens — . . 4¹/2 — - Stavanger Kontor . . . 5 —

b) Diskontopræmien:

Ved Fredrikshalds Kontor - Lillehammers — - Tromso

- Bodo - Kristianssunds - Hamar

. 5 pCt.

. 4¹/² —

• . ² . . 47² — . . 5 . . 41/2

— 11 —

3. Uddrag af Norges Banks BOger ultimo April 1883,

•

Bankens Metalfond:

Det ældre Laanefond . . • • Kr. 10 009 561, hvorpaa efter ⁵,¹² kan udstedes Sedler

Fondet efter Lov af 8de August Kr. 25 023 902

1842 og 6te Juni 1863 • . 2 500 000, ^3/2 --- 3 750 000

Laaneindretningen 202 974, 2/1 — 405 949

Reservefondet . . . 5 323 135, ^3/2 — 7 984 703

Indvexling af Guld efter Lov af

17de April 1875 13 353 636, 1/1 — 13 353 636

Kr. 31 389 306 Kr. 50 518 190

hvoraf bero i Bankens Kjældere . . . • . . Kr. 21 480 550 og hos dens Kommissionærer i Udlandet -- 9 908 756 Kr. 31 389 306 Paa Folio-Kontoerne indestod Kr 6 032 138 - Vindings-, Tabs- og Interesse-Konto — 497 245 - Anvisnings- og Udbyttes-Konto — 371 846 - Preeskriberede Sedlers Konto — 155 657

7 056 886

Heraf er anvendt: Kr. 57 575 076

Til Indvexling af Guld i Extrafondet Kr. 13 353 636

Udlaan mod Pant — 11 594 695

Diskontering — 21 225 120

Udestaaende i Boer og indkjøbte Panter. 1 755 386

Seddelfabrikationen 286 245

Lønninger og Omkostninger 115 448

Interims-Omkostninger 7 796

Rekambio-Konto . . . — 404 106

og haves af funderede Sedler — 8 832 644

— 57 575 076 Ifølge Ovenstaaende beløbe de funderede Sedler Kr. 50 518 190

Deraf i Bankens Kasse — 8 832 644

Altsaa i Omløb Sedler Kr. 41 685 546

Der havdes til Disposition: Deraf anvendt :

Ved Hovedsædet Kr 5 558 602 Kr. 5 323 288

Kristiania Afdeling 9 714 979 — 6 093 598

Drammens 3 894 673 3 419 085

Skiens 3 183 301 3 078 772

Kristianssands 3 312 612 2 890 552

Bergens — 4 948 050 4 024 242

Stavanger Kontor 2 246 043 2 147 577

Fredrikshalds 2 094 271 1 817 802

Lillehammers 1 246 091 1 002 140

Tromso — 1 729 385 1 312 997

- Bodo 918 356 893 434

Kristianssunds — 1 648 561 1 293 812

Hamar 1 296 193 1 277 902

Idag er: a) For fremmed Valuta:

Indkjøbskursen: Salgskursen:

Norges Banks Hovedbogholderkontor, Trondhjem 10de Mai 1883.

— 12 —

4. Rigets Toldintrader i April 1883 og 1 de 10 fOrste Maaneder af Budgetaaret 1882-83, sammenlignet med de tidligere Aar.

A. I April Maaned : 1883. 1882. 1881 1880.

Udførselstold af Trælast . . Kr. 79 Do. - andre Varer . — 2 Indførselstold .. ....,, 3 357

Oplieggelsesafgift . . 1

Laste- og Fyrpenge . 147

Forskjellige Indtægter . .

Tilsammen Kr. 3 588

771 55 695 106 394 75 330

730 4 361 6 239 3 502

392 3 100 601 2 655 401 2 704 636

120 1 227 1 169 1 183

175 112 696 179 661 134 247

616 787 1 041 1 334

834 3 275 367 2 949 905 2 920 232 B. I de 10 første Maaneder af Budgetaaret:

1882-83. 1881- 82. 1880-81. 1879-80.

094 528 863 404 779 453 397 976 90 147 88 874 85 626 351 14 998 183 13 052 191 13 999 814 836 14 692 15 322 18 529 987 1 250 069 1 029 925 1 032 797 867 15 188 20 979 25 364 Tilsammen Kr. 183Ö1 111 16 897 142 14 612 070 15 615 427 Anslaaet for det hele Budgetaar — 18 000 000 18 250 000 18 600 000 16 800 000

5. Rigets Toldintrader i Mai 1883 og 1 de II første Maaneder af Budgetaaret 1882-83, sammenlignet med de tidligere Aar.

Udførselstold af Trælast . Do. - andre Varer.

Kr. 459 72

Indførselstold . . 16 573

OplEeggelsesafgift 12

Laste- og Fyrpenge 1 168

Forskjellige Indtægter . 13

A. I Mai Maaned: 1883. 1882. 1881.

Udførselstold af Trælast . . Kr. 51 771 42 001 75 838

Do. - andre Varer . — 3 794 5 212 5 997

Indførselstold — 409 321 406 687 394 642

Oplceggelsesafgift — 1 532 1 280 1 790

Laste- og Fyrpenge 136 039 116 804 155 781

Forskjellige [ndtægter . — 641 1 838 651

Tilsammen Kr. 603 098 573 882 634 699

1880.

47 332 4 032 390 948 1 746 109 190 641 553 889 B. I de 11 første Maaneder af Budgetaaret:

1882-83. 1881-82. 1880-81. 1879-80.

Udførselstold af Trælast . . . Sr. 510 865 Do. - andre Varer . 76 770 Indførselstold — 16 982 672

Opheggelsesafgift . . 14 368

Laste- og Fyrpenge . 1 305 026 Forskjellige Indtægter . 14 508 Tilsammen Kr. 18 904 209 Anslaaet for det hele Budgetaar 18 000 000

570 864 480 617 500 729 95 359 94 871 89 558 15 404 870 13 446 833 14 390 762 15 972 17 112 20 275 1 366 873 1 185 706 1 141 987 17 026 21 630 26 005 17 470 964 15 246 769 16 169 316 18 250 000 18^.600 000 16 800 000

6 691 218 7 531 469 5 764 698 436 012 394.769 237 125 7 127 230 7 926 238 6 001 823 September-Marts . . Liter 5 856 006

April . . - 347 323

Tilsammen Liter 6 203 329

- 18 -

6. Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf I de 7 første Maaneder Terminen 1882-83, sammenlignet med de foregaaende Terminer.

A. Tilvirkning af Brændevin: 1882-83. 1881-82. 1880-81. 1879-80.

September-Februar . . . Liter 5 210

Marts . - 645

Tilsammen Liter 5 856

627 5 662 357 6 824 529 379 1 028 861 706 940 006 6 691 218 7 531 469

5 116 404 648 294 5 764 698 B. Tilvirkning af Malt :

September -Februar . . Tons 9 609.2 9 363.6 9 726.6 8 163.7 Marts

- . . 1 757.6 1 858.9 1 704.5 1 712.7

September --Februar . . . . Kr. 2 944

Marts. 364

Tilsammen Kr. 3 308 D. Produktionsafgift af Malt:

September -Februar . Kr. 1 643 205 1 601 208 1 663 236 1 395 985

Marts . - 300 555 317 887 291 478 292 875

Tilsammen Kr. 1 943 760 1 919 095 1 954 714 1 688 860

7. Brændevins- og Maittilvirkning samt Afgift deraf i de 8 første Maaneder af Terminen i882-83, sammenlignet med de foregaaende Terminer.

A. Tilvirkning af Brændevin: 1882 - - 83. 1881-82. 1880-81. 1879-80.

Tilsammen Tons 11 366.8 Produktionsafgift af Brændevin :

005 3 199 231 3 855.858 639 581 307 399 421 644 3 780 538 4 255 279

11

11 222.5 ^• 431.1 9 876.4

2 890 858 366 286 3 257 144

B. Tilvirkning af Malt:

September-Marts . . . . Tons 11366.8 11222.5 11431.1 9876.4

April . 1 426.5 1 221.4 1 306.4 1 245.6

Tilsammen Tons 12 793.3 12 443.9 12 737.5 11 122.0

C. Produktionsafgift af Brændevin:

September-Marts . . . . Kr. 3 308 644 3 780 538 4 255 279 3 257 144

April. . . - 196 237 246 346 223 045 133 971

Tilsammen Kr. 3 504 881 4 026 884 4 478 324 3 391 115

D. Produktionsafgift af Malt:

September-Marts Kr. 1 943 760 1 919 095 1 954 714 1 688 860

April - 243 940 208 959 223 410 213 003

Tilsammen Kr. 2 187 700 2 128 054 2 178 124 1 901 863

B. Udførselen af Fiskeriprodukter I 1882.

Efter Hanclelsstatistiken

for

1882 meddeles følgende Opgave over Udførselen af norske Fiskeriprodukter samt Produkter af Sæl- og Hval- fangsten i forrige Aar, sammenlignet med

de

to foregaaende :

1882. 1881. 1880.

Fersk Fisk: Lax

kg.

254 820 379 670 283 230 Makrel 1 711 540 1 829 210 2 078 740 Auden. fersk Fisk . 159 040 146 890 140 090 Tørfisk: Rotskjær — 1 974 010 1 770 810 1 936 090 Sei — 3 155 470 3 377 520 3 764 410 Rundfisk .... -- 9 392 540 13 597 960 13 321 250 Ikke særskilt opgivet — 385 150 129 910 230 740 Tørfisk ialt — 14 907 170 18 876 200 19 252 490 Klipfisk — 40 120 360 41 918 720 52 962 300

Sild : Vaarsild

hl.

32 599 57 634 51 480

Storsild — 4 298 4 189 187

Blandsild — 26 560 1 625 119

Fedsild — 489 303 832 458 419 008

Brislingsild — 38 365 78 239 64 835

Islandsk Sild — 107 218 113 265 ca. 49 000 Sild, ikke særskilt opgivet — 20 752 3 213 704 Sild ialt — 719 095 1 090 623 585 333 Anden saltet Fisk — 113 755 167 275 118 348

Ansios 10 859 15 574 11 755

Lax,

røget

kg.

1 707 2 980 407

Sild, røget — 153 857 354 109 115 691

Hummer Stkr. 1 324 454 1 001 981 990 784

Fiskemel

kg.

2 180 1 108 1

278

Fisketunger — 1 884 -

Fiskemaver _ 14 471 21 918 8 570

Rogn

hl.

66 451 52 750 77 630

Fiskeguano

kg.

6 232 600 8 344 550 8 769 990 Medicintran, damprenset

hl.

10 315 9 487 13 010

— anden ... 6 478 12 519 20 628

Tran,

blank — 14 125 19 778 29 642

— brunblank --23 750 31 169 16 480

— brun — 38 055 43 064 58 695

.— ikke særskilt opgivet — 8 052 8 899 30 100

— ialt — 100 775 124 916 168 555

Trangrugge — 15 1 776 1 303

Scelhundskind Stkr. 103 445 60 238 117 099 46 900

Hvalbarder

kg.

17 120 21 720

SBA- og livalspæk hl. 11 188 7 002

12 284

Spermacetfedtolie ...._ 1 117 484 282

1000 kg.

hl.

kg.

hl.

1000 kg, kg.

1000 kg.

— 15 —

9. Indførsel og Udførsel af de vigtigste Artikler i de 3 første Maaneder af 1883, sammenlignet med tidligere Aar.

251.1.11111MINOWNINIMIIINENIIIMIXIINIIIIIIIIMOMM.0.11.411101110111,

Mængde- enhed.

Januar—Marts IVIaaneder

1883. 1882. 1881. 1880.

Vareslags..

Indførsel.

kg.

1000 kg.

kg.

Snuff Rug Byg Malt Ris The

Kaffe • • • • • ... • • • Sukker i Toppe

lyst mørkt Sirup Tobaksblade

Brændevin og Spiritus paa Foust.

Vin paa Foustager Bomuld

Ramp

Uldvarer (Tarif-No. 513) Petroleum, Paraffinolie Salt

Stenkul Maskiner

Udførsel.

Tørfisk Klipfisk Fedsild Anden Sild Bomuldsgarn Saalelæ der Rogn Tran Fiskeguano

Ha,vre . . • • . • . • Is

Trælast

Træmasse...

Fyrstikker . . . ...

Svovlkis Kobbermalm') Nikkelmalm')

540 000 30 340 8 809 379 299 000 13 000 2 580 000 1 112 000 119 000 1 262 000 1 061 000 166 000 115 000 178 000 687 000 78 000 215 000 818 000 268 000 1 079 000 413 000

713

• 7 487 56 000 8 000 39 000 15 000 2 000 8 000 286 32 000 353 000 65 000 257 000 12 801 536 000 13 590 567 21

441 000 26 067 7 663 230 000 9 000 1 490 000 634 000 108 000 1 155 000 209 000 107 000 191 000 304 000 78 000 188 000 371 000 468 000 1 203 000 315 000

992 7 508 117 000 103 000 47 000 9 000 8 000 6 000 4 000 355 000 87 000 308 000 11 205 602 000 17 878 1 496 101

733 000 622 000 20 016 15 552 3 705 4 355 54 000 217 000 11 000 11 000 1 290 000 1 242 000 484 000 401 000 65 000 47 000 662 000 532 000 115 000 1 479 000 124 000 120 000 136 000 152 000 284 000 375 000 155 000 79 000 146 000 139 000 584 000 484 000 335 000 233 000 856 000 1 020 000 189 000 161 000

1 197 1 096 8 421 11 196 78 000 28 000 20 000 31 000 39 000 147 000 6 000 23 000 2 000 7 000 7 000 11 000 89 000 66 000 254 000 218 000 28 000 35 000 105 000 291 000 4 943 3 809 467 000 289 000 13 330 13 179 670 1 396

" 30 bl.

kr.

1) Herunder ogsaa en Del Skjærsten.