Visning av Menighedens møde med mennesker af anden tro

Menighedens mpde med mennesker af en anden tro

AV ANKER GJERDING

Vi konstaterer at pluralismen er over os ogs~ i Europa, og ogs~

i Norden, i st¢rre eller mindre grad. I vort Iille sogn har vi over 150 fremmedarbejdere, og en del af dem er muslimer.

Det vii med andre ord sige, at m¢det med mennesker af en anden tro finder sted _p~ en helt anden _m~deend f¢r: Ved rejser og i aile mulige intemationale sammenhrenge, menogs~i vort eget land.

Vi har hid til uddannet folk til at missionere i andre lande som profes- sionelle missionrerer, nu stelr vi over for at skulle ruste vore menighedcr til dene m¢de, til at udsrette sig selv for risikoen og berigelsen af et

s~dantm¢de. Det m~ ikke overlades til prrester og andre speeialister.

I den danske skoleradio har der vreret en serie udsendelser med orientering om j¢dedom, islam, hinduisme og buddhisme. Karakterist- isk var, at der var bl.a. interview med danske reprresentanter, konver- titter til disse religioner. Dette sker_p~et tidspunkt, hvor uvidenheden om hvad kristendom er, er voksende og uhyggelig stor.

I den situation har jeg set p~ lokalt plan opgaver i flere retninger:

I. Et tilbud under den kommunale voksenundervisning til orienter- ing i andre livsanskuelser tillige med kristendommen under titlen:

Menneskel og livsanskuelseme. Det sker ikke under kirkeligt regi, da visse kredse inden for menigheden kun vii have opbyggelighed, men ikke lade sig ruste til at I¢se s~danne opgaver. Dc, der kunne trenke sig det, vii geme g~ind i et «neutralt» undervisningsprogram sammen med andre, som _m~ske kristeligt _st~r uklare eller overhovedel intet forhold har til kirken.

Fordelen ved denne fremgangsm~deskulle derlor ogs~vrere, at det muligg¢r en dr¢ftelse i kredse, hvor det ellers ikke sker,_p~lokalt plan.

2. Et fors¢g p~ at g¢re noget for fremmedarbejdeme i sognel. Man

m~ g¢re sig klan, at de er sprogligt, kulturelt og soeialt underlegne i m¢det med de «indf¢dte».

Derfor m~ mi>Jdet i fi>Jrsle omgang vrere en venlig h~ndsrrekningog et udtryk for at vi intercsserer os fordemo

1 vorl sogn har vi gjort del ved at lilbyde dem sprogundervisning og nu fornyJig al invitere dem hjem Iii os sam men med el par famiJier fra menigheden. Delte forsi>Jg med Iyrkiske familier har vrerel megel positivt.

Jeg har tilbuat Jem, hvis de ¢nskede del, al de m~ltebruge konfir- mandstuen i prresteg~rden Iii gudstjenester, hvis de fik behov for det, men del er ikke akluelt i i>Jjeblikkel.

Vi lider i vor folkekirkestruktur under al menighedsbevidstheden ofte er megel svag. Aile er «kristne», og derfor si>Jger man enlen at l~

folk til al g~i kirke - med ringe held - eller man lader hver passe sig selv og lilbyder lejlighedsvis mi>Jder og arrangementer af forskellig art, men uden en planmressig uddannelse og aklivilet fra menighedens side.

Men s~daner del jo ikke overalt i verden, og jeg vii gerne her be- skrive el program, som m~skekan have inleresse ogp~forskellig mMe Ijene som el eksempel p~, hvad man kunne stile imod under andre forhold end Yore.

Sledel er TorolllO i Kanada. Kirken er den anglikanske kirke. En yngre prrest med famiJie f1ylter ind i en villa i et kvarter, hvor der er nrermest lige mange kristne og ji>Jder. Man m~mrerke sig al de i enhver henseende var jrevnbyrdige kulturelt, socialt, reJigii>Jst etc.

Pr"'sten udarbejder el program Iii de angJikanske menigheder, som tilbydes dem, der er inleresserel. Del strrekker sig over f1ere m~neder

og omfalter aile grupper i menigheden: unge, kvinde-kredse, mands- kredse a.s.v.

Hensigten med programmel var at ruste menighederne til et mi>Jde med de ji>Jdiske menigheder og komme i sam laic med demo

I begyndelsen var ji>Jderne meget reserverede, men da de opdagede al han gjorde alvorlige forsi>Jg p~ at nedbryde fordomme og forkerte holdninger over for ji>Jderne, vaktes de res interesse, og del fi>Jrt<! Iii meget inleressante og vrerdifulde resultater. At virkningerne af krigen i Mellemi>Jsten 1967 skabte en ny situation og standsede udviklingen ihvert fald for en tid, eridenne sammcnhreng irrelevant.

Del er vrerd al mrerke sig, at han kun gik ind i menigheder, der var villige til at arbejde systemalisk med programmet. Han aceeplorede ikke indbydelser Iii at komme og holde enkelte foredrag om enmel.

Den f\'lrstc aftcn havde til hensigt at finde ud af, hvad man i menig- hedcn mente om de andre, hvad man vidste om dem, og hvilken hold- ning man havde overfor demo Del skete ved at bruge forskellige meto- der, som open-ended historier, hvor deltagerne bagcfter i grupper skullc arbejde videre med demo Disse aftener afsl\'lrede dybtg~ende

fordomme og mistro. Aftenen slultede med at give en summa risk beskrivelse af de andre og hvordan de store forskelle iblandt dem gjorde del umuligt at generalisere og arbejde ud fra stereotyper.

Den anden aften - en uge efter den f\'lrste - m\'ldtes de samme grupper - p~ forskellige tidspunkter. De fik nu en grundig oplysning om j\'ldernes historie og forholdet mellem j\'lder og kristne ned gennem tiderne. Delte tilsigtede at f~menigh·eden til at forst~j\'lders opf\'lrsel og reaktioner og til at m\'lde dem, som de var, uden forudfattede fore- stillinger am hvordan de mc1tte vrere.

Det tredje skridt var et m\'lde med rabbineren og et bes\'lg i syna- gogen, hvor de forskellige led i gudstjenesten og de forskellige sym- boler blev forklaret, og hvor der var lejlighed til at stille sp\'lrgsmM.

Den fjerde aften kaldte han «turning the corner». Her s\'lgte han at hjrelpe menigheden til at forst~,hvad biblen siger om vort forhold til anderledestroende, og i delte tilfrelde til j\'lderne.

Den femte aften dr\'lftede de <<regie me for dialog». Disse regler var oprindelig opstillet som bmgbare i forholdet mellem protestanter og katolikker, men her brugte man dem mellem kristne og j\'lder, og de anerkendtes senere som det frelles grundlag, hvorp~j\'ldiske og kristne menigheder kunne mY'des og talc sammen.

M\'Idet slultede med at enhver fik et slags sp\'lrgeskema, hvor de kunne - anonymt - udtale sig om hvad de syntes om program met, hvad de havde f~et ud af det, kritik ogsp\'lrgsm~1.Samtidig blev der tilbudt dem, dec vae interesse ret, et forsrettende program, hvoe man ffiY'dtes

,

med menigheder, der havde haft lignende kurser - og man m\'ldtes med de j\'ldiske menigheder til aftener, der var under ledelse av prresten og rabbineren, men hvoe det vae menighedens medlemmer, dec talle med hinandcn.

Som et senere stadium udviklede der sig et lederkursus med under- visning i komC1unikation, kristen troslrere og j\'ldisk religion og historie af mere udf~r1igkarakter.

Dct, jeg i mit f\'lrstc indlreg gernc vii nrevne, er hvordan reglerne for dialogen lyder, og hvad man taler med hindanden om.

REGLER FOR DIALOG EN:

1. Hver partner

rna

fro, at den anden taler og handler i god Ira. - Dette er et n¢dvendigt minimum lor dialogen, som man ikke kan tage lor give!. Det er jo ikke ukendt, at anderledestroende enten anses lor at vrere lIvidende eller uoprigtige.

2. Hver partner rnd have en klar forsldelse of sin egen Ira. - Heller ikke det kan man tage lor givet, og der Jigger derlor delvis en lorbered- ende oplysnings-opgave, men ogs~ en hjrelp lIndervejs, efterh~nden

som uventede_sp¢rgsm~1dukker op.

I dialogen er ikke tale om at finde en frellesnrevner for alt det man kan vrere enige om, selvom det ogs~ kan have sin vrerdi. Her er ikke tale om atsl~afp~sin overbevisning. Det er troende, der m¢der ander- ledes-troende, uden at nogen al dem kompromitterer deres overbevis- ning.

3. Hver partner

rna

stuebe efter at have en klar forstiielse af den anden parrllers Ira. - Dette erb~deen betingelse og en f¢lge. Under samtal- erne udvides og revideres ens viden. Ens lorlldviden kan hjrelpe til bedre at _forst~partneren, men _m~ ikke blive en hindring ved at man m¢der den anden med forestillinger am, hvordan hanm~vrere, p~ for-

h~nd. Faren for generalisationer m~ man vrere opmrerksom p~ he Ie tiden.

Der m~ derfor vrere en beredvillighed til at forst~ den andens tro i dels bedsle Iysi stedet for det ringeste. Tendensen til at bed¢mme sin egen tro lid Ira et ideal og den andens ud fra svagheder og _d~rJig praksis er jo velkendt i aile reJigi¢se samfund. Det er ikke svaghederne og karrikaturen, som stiller ens egen tro i et lordelagtigt Iys, der frem- mer dialogen, tvrertimod.

Manm~ derforogs~ stadig vrere rede til at renelre sil syn p~ den an- dens tro - og ikke blive fornrennet, hvis andre ogs~ har et fortegnet

indtryk af vor tro. ,

4. Hver portlier rndiydrnyghed loge allsvarel for, hvad hails gruppe har gjorrfor at skabe spJid og un¢dvendige modsretninger. Der kommer let en tilb¢jelighed til at finde lejl hos modparten og ikke Iytte til, hvad der har vreret med til at skabe ufred og mistro.

5. Hver partner

rna

^sei(Jjnene, hvarl del'lorena, og "vad del' skiller.

Det betyder, at der hverken bJiver en gold opstilling al lIlorligeJige modsretninger eller en lIdglatten af modsretninger; men et fors¢g p~at finde lid af, hvor langt man kang~sammen, og hvor vejene skilles.

6. Hver parmer

ma

se i ejnene at det eneste han kan gere met! dia- logel/, erat"egge IId{aldeli Gilds 1uI/1{1. Dette sidste er vel i princippet rigtigt, men man undg~r ikke spl'lrgsm~let om motivationen for at villeg~ ind i dialogen og man hal' srerlige I'lnsker ogm~1for den. Er det Leks. acceptabelt, at man I'lnsker at overbevise hinanden? Kan det gl'lres uden at det fl'lrer til to monologer i stedet for en dialog? Hvilken plads er del' for forkyndelsen af evangeliet?

Jeg hal' selv vreret deltager is~danne «dialoger», hvor jeg ml'ldte en helt klar og utvetydig kristen forkyndelse, og den blev accepteret som legitim, fordi den anden havde den samme ret til at bevidne sin tro for mig.

Del' er normalt en tl'lven fra mindretalsgrupper i at deltage i den form for ml'ldep~religil'lst grundlag, fordi de er ulige i styrkeforhold.

Dette gl'lr sig desvrerre ogs~greldende i lande med kristent mindretal, hvor man frygter den direkte konfrontation med den dominerende religil'lse gruppe. Lettere er det, hvor begge parter er mindrelalsgmp- per.

Menighedens ml'lde med mennesker af en anden tro er meget risi- kabel, fordi man ved for lid!. Derfor tl'lr mange ikke give sig i lag mcd den. Det kender vi hele verden over. Og man er bange for at blive revet over ende, eller at det hele s"al ende i synkretisme eller relativisme.

Oct er en strudsementalitet, sam jeg anser far at vrere averardentlig farlig. For imens man fra kirkelig side forholder sig ret pass iv, bliver pluralismen, som omtalt, mere og mere udbredt, og kirken stiller sig enten i defensiven eller forholder sig passivt ih~b om, at det nok skal

g~alligevel.

Hovedopgaven idag er undervisning om, hvad det vii sige at leve som kristen idag ag at lrerc at levesam men med mennesker af en anden tra end var, arbejdc sammen med dCI11, vise regte kristen amsarg far deres behov, og bevidne VOl' tro for demo

Da kirkens ledelse ikke tager initiativet til el s~dantundervisnings- og uddannelsesprogram,m~det gl'lresp~ andenm~de.

Jeg hal' i udstrakt grad beskreftiget mig i mit indlreg med dialogen uden at g~ ind p~ dens forhold til VOl' missionsforst~else, simpelthen af den grund, at det hal' vreret den form, hvorunder jeg hal' set det kristne vidncsbyrd finde sted blandt mennesker af en anden tro. Det hal' vreret den fom1, hvorunder jeg selv og andre hal' ml'ldt demo Jeg vii ikke ha:vdc, at det er den eneste mliligem~de,del kan skep~.

Det er langtfra en problemll'lsm~de.Jeg ved om en ling amerikaner, del' foreslog noget s~dant i Indien, og da han blev konfronteret med

hinduismens rep"esentanter, slog det ham i den grad ud, at han ~ndelig

var rystet og ikke kunne lortsrette som missionrer. Jeg har selv i m¢det med j¢der mrerket denne religions pres og de sp¢rgsm~I, de stillede til min egen tro, men det er jo mange missiomerers crfaring, at naget s~dantsker, nh man voyer sig ind i «I¢vens gab» og er ~benlor, hva man finder sandI og vrerdiluldt hps de andre.

Oct tvinger en til at lordype sig mere i sin egen tro og at unders¢ge, hvad der er vre,entligt og hvad der <un or udenvrerker. Vi kan ikke vente, at aile ivor~ menigheder kan holde til en s~dan belastning. p~

den anden sidem~vi hjrelpe dem at komme ud over et inlantilt stadium, hvor de kun n¢jes med prredikener og opbyggelighed. Dc m~ have konkret hjrelp til at ruste sig til de opgaver, der kan vente dem i den kommende tid.

Dette er ogs~ n¢dvendigt al den grund, at de unge med eller mod lorreldrenes ¢nske udsrelles lor mange p~virkninger udenlor menig- hedens og hjemmets kreds. I den situation m~de reldre have hjrelp til ikke at n¢jes med at advare mod ail delle, men at vejlede de unge med hensyn til, hva der er sandt og ret og hvordan de skal lorholde sig til de resomgivelser, hvor en anden c\nd end den kristne er fremherskcnde.

Det er ikke nok at vrere idefensiven, man mi\ have mod til at raisikere en offensiv ogg~ind i m¢det med de andre.

Det harsl~et mig, at mange kristne har megct ^SyreTtved at anvcnde dialogens 101111 overlor medkristne, med hvem de ikke er enige. Oct bliver ail lor ofte til polemik og en mistroisk holdning overlor de

«anderledestroende» kristne. Det ville ikke vrerc nogen skade til, hvis vi I¢rst lrerte at praktisere denne samtalelcrm indbyrdes.

Endnu en enkeil ting til slut. Jeg nrevnte risikoen ved at udsrette sig lor at~bnesig lor disse p~virkningeral ikke-kristen karakter. Det har

sl~etmig, at Jesus sendte sine disciple ud parvis. Jeg tror der b¢r lregges vregtp~parvis eller gruppevis uddannelse.

Og cndnu vigtigere er det, at man, hvor del overhovedet er muiigt, engagerer sig i m¢det med de anderledestroende i par eller grupper.

Man ser klarere og man stAr strerkere, og det fflr mindre karakteren al en privat holmgang. Det bliver menighedens m¢de og mindre den enkeile kristnes m¢de med de anderledestroende. Oct bliver der- ved ogs~ lettere en indbydelse ind i et kristent lrellesskab, og det er meget vigtigt, ikke mindst da de fleste religioner har meget strerkeb~nd

til lrellesskabet.