• No results found

Økonomisk opmaaling av torvmyrer paa Jæderen

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "Økonomisk opmaaling av torvmyrer paa Jæderen"

Copied!
2
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

ØKONOMISK .. Q.PMAALING 'AV -TORVMYRER

. :- . . "·'. ). ' . . .

. PAA JÆDER·~N-._

UTDRAG AV }?ET NORSKE SKOGSEL~KAPS AARSBERETNING

'H' .:_. 'øS:f

EN_

l,.91? .optok S~avanger '_amtskogselskap fmberede?de, arbeide .... for økonomisk opmaaling av Jæderens torvmyrbeholdninger.: . 'L . Initiativet ti}' disse . undersøkelser. var tat av Def Norske Myrsel- ·

skaps formand, landbruksdirektør Tandberg, der ogsaa hadde opsat en

-arbeidsplan, foreløbig omfattende et herred.

. Da resultaterne a V denne opmaaling maatte bli

å"v

stor interesse

;J<?r

skogsakens fremtid i. de jæderske distrikter, er der paa andragende 'fra amtsskogselskapet . ydet et bidrag paa kr. rocc.oc

av

Det Norsk:~

-Skog selsskap til. arbeidets paabegyndelse ·

Ogsaa · arntsskogselskapet, landhusholdningsselskapet og' en privat-.

· , ·. · , . , ·, . .• 11 · - · -

mand har ydet økonomisk støtte.

. Arbeidet i marken blev sat igang vaaren ·1917, og Nærbø herred blev valgt som· det · der skulde gi et midlere resultat, hvad torvmyrbe-

··holdningerne angik, . . . .

, Det Norske Skogselskaps kontorchef foretok i mai 1917 en in-

·spektion .. .av arbeidet. .Ogsaa Det Norske Myrselskaps fonnand og sekre- 'tær samt . amtsskogmesteren .deltok

i ·

denne befaring, der skul de fastslaa arbeidsplanens praktiske brukbarhet for . besvarelse av nedenstaaende . .spørsmaal :

1. Hvor stor torvbeholdning har hvert enkelt bruk?

2. ·Hvor· længe vil denne vare under forutsætnin:g av at der til brænd- sel kun brukes torv? .

· 3. Hvor -s~or torvmængde kan avgives til salg fra bruket, naar, dettes behov skal være dækket for hengere tid fremover? · · 4. Hvis bruket ikke selv har torv; under hvilken avstand maa den

da hentes? .

.5 •. Fins paa bruket utmark som er (ortrinsvis skikket. til-skogplantning og

i'

saa fald hvor stor'? · . , . .· . . .

· 6. Hvis saadan utmark fins, i hvilken utstrækning vil den ·i beplan- tet og fuldt tilvokset stand dække _brukets behov for. brændsel? . Der foreligger nu indberetning fra amtsskogselskapet om · maalin-:

gens resultater i. Nærbø. Disse. vil imidlertid bli gjenstand far videre.

bearbeidelse, og da arbeidet· ogsaa vir bli fortsat i andre· herreder for at ra; et sikrere og" mere omfattende grundlag 'for sakens løsning; 'har vi fundet det rigtigst at vente med offentliggjørelse av "indberetningens .

detaljer indtil videre. · . . . .

Under bef?'.ringen,. der .omfattet .saavel øvre\.?oin nedre. Jæderen, . benyttet kontorchefen anledningen til at skaffe sig et overblik

avet

for- holdet mellern de tre begreper: dyrkningsland, havneganger og utmark skikket til beplantning.

(2)

3"~ · ØKQNOMJSK OPMAALING AV TORVMYRER PAA JÆDEREN.

. ·. °Korit,dr.chefens syn> 'paa dette . 'er" i store træk, :ål der' maa bli

et

skarpere skille mellsm havneutrnark

o:,g

utmark -der kan og 'bør beplan-:

- tes. De mange og vidtstrakte heier .der karakteriserer øvre Jæderen_

er som . regel saa magre, . at' de avgir et altfor tarvelig' og li tet regnings- svarende.

beite,

mens de paa .den .andcn side byr ganske gode betin- gelser for. skogplantning, naar man bare kunde· komme forbi vanskelig- - heten med ,- sameiet.· Nu kommer man ofte ingen vei, -fo~di av 10 -

sameiere kan den ene hindre de 9 andre, om: de aldrig saa gjerne

vilde plante. · ·

Plantningen· paa selve lav-Jæderen vil det ikke bli noget større av, fordi det allerrneste av utmarken der er skikket for opdyrkning, og det der kunne være · tale om at Jevne · skogen er som regel av tarvelig

bonitet og liten utstrækning. ·

Stort set kan man vel si, at jæderbanen danner et naturlig . skille rnellem hvad der bør høre jorddyrkningen til .og hvad skogsaken bør søke .at indvinde. Vestenfor banen gaar allerede opdyrkningen sin seiers- _ gang, østenfor -:-

i

de skraanende heier mot fjeldet maa skogen faa, - slippe til, for det maa ikke glemmes at der korrimer en dag,

da

.jæde- rens torvmyrer ikke har mere at gi til brændsel, men maa avløses.

av

skogen.

I enkelte herreder er dette forhold allerede indtraadt,

og.

resulta-

terne av den økonomiske opmaa1ing vil bli en god rettesnor for, hvor skogplantningen fortrinsvis maa gripes kraftig an.

FORTJENESTE AV MYRDYRKNlNGEN

U NDER·

I 2. juni har

H.

M. Kongen utnævnt forrrand i

Bergens -

_ Myrdyrkningsforening, kontorchef Edvard G. :Johannesen, til ridder·

- av 1. klasse av den kgl. St. Olavs orden for fortjenester av myrdyrk- ningen paa Vestlandet.

10000 KR. TIL MYRDYRKNING

S MITH

& THOMMESEN, Arendal, har skjænket 1 o oo o kr. til mat- . økningen i Nedenes amt .. Beløpet skal fortrinsvis brukes til myr- , dyrkning og nybrott, samt til indsamling av hjælpefor. ,,.. ·

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

En åpning for salg av e-sigare er kan gi økt bruk både blant ungdom og unge voksne, en parallell til den økte snusbruken som først startet blant menn fra årtusenskiftet og

Der blev tømret sammen en trætende henimod 3 m.. skulde begyr.de med udtapningskanalen, efterat man først havde gravet op en ganske smal grøft efter midten,

· tiloversblevne rest af vandet helt tørlægges, er , betegnet med en tyk, sort linje. Ved den: første sænkning blev vandstanden ikke stort lavere end største delen

risiko ved opstaaende sandflugt fra de store sandflater, som vilde bli tørlagte ved søndre og vestre side av Orrevand, skolde denne· sæhk- ning foretages

I.. Arbeidet med uttapning av disse myrer blev paabegyndt isommer. igjen, som burde været noget fordypet og regulert. Det ·arbeide hermed, som man vilde faa paa

Let sydlig bris, paa Sørkysten, let sydostlig bris fra Jæderen til Trondhjem, svak nord- ostlig vind paa Nordlandskysten, svak vestlig i Vestfinmarken og sterk

Lørdag 26 juli: Frisk, nordostlig bris paa sørkysten, svak nordlig vind fra Jæderen til Stadt, let, nord- ostlig bris paa Romsdalskysten, nordlig bris

Søndag 28. : Let vestlig bris paa sørkysten, frisk nord vest- lig bris fra Jæderen til Lofoten, frisk sydostlig bris i Finmarken. Mandag 29 septbr.: Svak