Visning av På vej mod en ny struktur i missionsarbejdet

pA VEJ MOD EN NY STRUKTUR I MISSIONSARBEJDET

av

HENNING TALMAN

De sidste 150 §rs danske, folkekirkelige missionsarbejde hal' vLeret pr;eget af en bestcmt struktuf, nemlig selskabsstrukturen.

Fra Det Danske Missionsselskab blev stiftet i 1821 og frem til 1965, hvor Selskabet til styltte for Pakistans lutherske kirke blev dannet, er del' opst§et en lang r"'kke missionsselskaber, hvoraf nogle hal' vokset sig Slore, medens andre er forblevet temmelig sm§. Trods aile disse selskabers mange indbyrdes forskelle hal' de strukturen tilf",lles, en bestyrelse, del' leder arbejdet, og ud over hele landet kredse af mennesker, del' er blevet interesseret i netop dette stykke arbejde, og som offervilligt ar efter ar sam- IeI' de pengc, sammell, del' skal til for at forts£ette og evt. udvidc det. Billedet i de andre, nordiske lande er meget parallel hertil, sft del' er ikke gTtll1d til at g¢re sierligt meget lid a[ de ~benlyse

fordelc, som denne struktufhal' haft - naturligvis f¢fst og hem- mest den personlige kontakt mellem den givende kreds og ar- bejdet pa missionsmarken gcnnem breve og beretningcr derudc fraJ bes¢g af hjemmcv~rendemissiomerer og 1111 og cia ogsa af en af de unge, indfyldte, del' med deres hudfarve, s",rpr;egede p§kl",dning osv. altid er en oplevelse. Denne personlige kontakt medfylrer naturl igvis, at kredsene f§r en st'.erk fyllelse af, at delle arbejde er «vores», Iwad del' igen fylrer til den offervillighed, del' er baggrunden for, at del' kan indsamles disse i sandhed impo- nerende store belylb, ikke blot nu og da ved en s"'rlig kampagne, men §r efter aI', maned efter maned kommer belylbene regel- m£essigt indo

Del' kunne skrives en hel artikel, del' med fuld ret lovpriste hele denne opbygning, som missionsarbejdet hidtil hal' haft, men da denne artikel hal' til formal at peg'e pa de tendenser til en ny struktur, del' er ved at spire frem, vii jeg lade det v"'re 205

ved dette, blot med en slxrk understregning af del posItive s)'n 1'5 selskabsslruktnren, sam jeg har. net er ikke vejen frem, hvis man hhdh'endet nedbr)'der en slruklnr, der endllll er leve- dygtig, og s?t1;'cnge man ikke hal' en ancien strllktur at s;:ctte i stedel for. Men 1'5 den andcn side melder dct sp0rgsm51 sig stadig st"'rkcre am, hvor!;enge endnll selskabsstrllktnren vii ved- blive at vxre sa levedygtig, sam den hidtil hal' vxret. Og hvis man hal' en berettiget bekymring for, at dcnne struktllr hal' kulmineret ogIlli er i tilbagegang for maske ved meste arhundre- skifte at have lldspillet sin rolle, s5 har vi ogs5 en [orpligtelse til at beg)'nde at oparbejde en n)' struktnr, der [ra begyndelsen vii komme til at 10be parallelt med selskabsslrllkturen, indtil den en dag skal ovenage dennes 1'1 ads. net eneSle, der st5r helt fast, cr, at salcenge verden bestar, viI ogsa Kristi kirke besta, og salxnge viI den ogsa have beralingen over sig, at evangeliet skal forkyndes indtil verdens ende. Vi mfl planlcegge for fremtiden, sa at vi ikke risikercr en dag at sta som medlemmer af en lem- ]",stet kirke, del' ikke I<engere er i stand til at fons<ette sin 01'- gave inden for verdensmissionen, forcli vort traditionelle m¢mster er smlllc1ret langsomt bort, llden at vi hal' s¢rg"et for at opbygg"c et n)'t.

Den strllktur, man fors¢ger at finde veje Frem imod, er en opb)'gning, IlVor det ikke er de st0rre eller mindre hedse af interesserede i"dell for kirken, men hvor det er hele kirken, del' indser sin rorpligtelse

pa

og overtager sit ansvar for verdens- missionen. Problemet er i grunden dobbelt_ 1'5 den ene side er del' mang"c mennesker inden for vore kirker, del' aldrig hal' vreret engageret i mission, dels fordi de aldrig hal' Vleret stillet ansigt til ansigt med, at det er ogsa deres forpligtelse som medlem af en kirke at v;:ere rned til, at andre mennesker far del i den samme velsignelse, sam vi hal' rrlet i m¢det med den opstandne Kristlls igennem fork)'ndelsen a[ evangeliet, dels [ordi de af for- skellige gTl1l1de mener, at det ikke er rigtigt at missionere blandt andre mennesker, og' at de der[or ikke b0r og ikke vii st0tte missionsarbejdet.

1'5 den anden side er del' indcn [or nogle dele af von missions-

folk en opfauelse af, at det aldrig kan vxre hele kirken, der kan missionere. Isa~r i en folkekirkeordning - men sandelig ikke kun del' - vii del' v;ere et IItal af variationer af troens liv fra den st;:crke levende tro til den Illest vanem;:cssige og fonnelle tilknyt.

ning til kirken. Ukrudt og' hvede gror sammen indtil hs;Jsten.

Hyklere og' xgte krisme vii findes inden for kirken til enhver tid. Vi ved, at del er sadan, og at del klln er sv;:crmerne, del' mener, at del vii v~ere muligt at skabe «rene» menighecler. Men bs;Jr vi da i hven fald ikke ss;Jge at undga, at disse mennesker lager del i den Iivgivende

r

unktion, som mission er? I Danmark er vi Iykkeligvis start set kommet lid over denue problemstil- ling, sa at vi uden megen diskussion kan sige til hinanden, at enhver ds;Jbt denned er bade bereuiget og forpl igtet til at gil ind under missionsbefalingen. Vi har ingen ret til at 11Ikkc nogen ude her. Kan vi have kirkeligt fxllesskab med et menneske, m1\

det vxre et fuldt fxllesskab. Kan vi g'1\ til alters med et men·

neske, 111a vi og"Sa kunne v,:ere f;:clles rned ham i evangeliets £01'-

kyndelse for aile folkeslag. Ligesom vi ikke har ret til at lHegte

!laget menneskc del i Guds g"aver, hal' vi heller ikkc ret Iii at nxgte ham at "xre medi Guds opgaver til os.

Det er hele kirkcn, vi skal n1\, Iwert en kelt medlem af den, sam vi ma pra~sentere for missiansforpligtelsen pa en m~de,

sa

at han forstar, at det ogs1\ er hans forpl igteJse. Denne forstaelse hal' f~rt til de senere aI'S mange slagord sam «kirke er mission»,

«den missionerende menighed» osv., aile udtryk far en genop- dagelse af, Iwad det vii sige at v,ere kirke. Det skal kun lige

n~vnes, at lIdvikling'en med ~endringenfra missiansstatianer til unge se1vsta:ndige kirker, hvorved missionsarbejdet bliver et gensidigt forhold mellem kirker, har rejst spflrgsm1\let, om deue forhold kan existere mellem en kirke p1\ den ene side og et mis·

sionsselskab p1\ den anden.

Det er problemer, som der i de senere 1\r er blevet arbejdct energ'isk med over hele verden, ogs1\ her i Skandinavien. Men her er c1et med vore folkekirkeordninger ofte meget vanskeligerc end andre steeleI' at virkeligg~re sadanne tanker. I Danmark er det maske endnll vanskeligere end i de andre nordiske lande, 207

fordi vi st~r helt uclen nogen form for kirkeforfatning, uden anden kirkelig overleclelse encl vort folketing. Det hal' bl. a.

v,eret meclvirkencle til, at vi star mecl en clansk folkekirke, cler i gTunden er splittet i to dele, den ene 50111 man med et meget

misforst~e1igtucltryk hal' kalclt clen «officielle» kirke, cler bestar af sognemenighederne, sognepncsterne og biskopperne og med kirkeminister og folketing som ¢verste ¢konomiske og admini- strative leclelse. Den ancien er alt clet frivillige, kirkelige arbejcle som missionsarbejdet, diakonien, det organiserede lIng'domsar- bejcle 05V, og' som kun hal' en meget svag organisatorisk forbin- clelse mecl clen «officielle» kirke. Det m~ ikke misforst~s. Der er ingen moclscetning mellem cle ^to parter. De folkekirkelige missionsselskabers arbejcle f.ex. er naturligvis folkekirkens mis- sionsarbejcle, cle mennesker cler bcerer det, cleltager naturligvis i deres sognemenigheds s0ndagsgudstjenester, og menighederne er ig'cnnem kollekter, forbr6n m. v. mecl i arbejclet. Men clen organisatoriske forbindelse mangler, og den organiske forbindelse er alt for svag. Strukturen kan ikke give lldtryk for, at mission er hele kirkens opgave.

Jeg skal i clet frolg'enclc berette om cle - licit famlencle - for- s0g, som vi i det sidste aI'S tid hal' gjort i Danmark for at give udtryk for enheden mcllem kirke og mission.

I 1964 nedsatte kirkeminister fTtI Bodil Koch en struktur- kommission, der skulle gennemarbejde aile sprorgsm~lene om folkekirkens opbygning i VOl' tids samfund. Kommissionen ud·

frorer sit arbejcle igennem en r'ekke underuclvalg, og et af disse beskceftiger sig med det frivillige, kirkelige arbejcle og" dermed ogsa med ydremission. Vi udarbejdede derfor til strukturkom·

missionen en henvenclelse, der incleholclt en rcekke praktiske f'Jrslag. Den frorste gTtlppe af forslag" clrejede sig- om missioncerer- nes forhold. Det villev~re¢nskeligt, om indvielsen til mission~r

kunne ske pa Iignende made som przesteindvielse, og at et ritual herfO!' inclgik i folkekirkens rovrig-e ritualer. Pa clenne m~cle ville man fa et klarere ucltryk for, at missioncererne udsencltes - ikke blot af et selskab - men af clen clanske folkekirke for at grore et stykke arbejcle i dens tjeneste ude i det hemmede. Det er

nemlig i j6jeblikket slet ikke sadan. Den Calkekirke, vi har, kan kun rlilTIl11C mennesker, del' bor i Danmark, og det vit sige, at en missionxr, del' rejser lld, dermed ikke engang l<engere er mecllem af falkekirken, endsige da kan se sit arbejde sam et arbejde i falkekirkens tjeneste. Det er derfar nj6dvendigt, at missiomererne far mulighed for at bevare cleres mecllemsskab af falkekirken, nar de rejser ud, hvis vi skal kunne udtrykke, at missian i dag er hele Kristi kirkes farpligtelse, ag at den ud·

fj6res igennem, at den ene !<irke stiller persanale ag penge til radighed far en anden kirke for at hjxlpe den med dens egen missionerende opgave.

Endnu vanskeligere stiller farhaldene sig i j6jeblikket far prxsLemisslomererne. En pnest, del' st§r i et sognearbejde, og som lader sig udscnde som missiomer, bliver ikke frigjort til dette arbejde, men han bliver simpelthen afskediget sam prxst i den danske falkekirke! Det er et levn fTa det middelalderlige territorialsystem, hvor land ag kirke udgjarde en enhed, sa at kirkens gr~cnscr faldt sammen med rigets gra':l1ser, og det svarer slet ikke til vort arhundredes stigende farstaelse for, at Kristi kirke ud aver hele jarden er een, og' at de farskellig'e kirkeaf- delinger er bundet sammen pa en made, der ikke kan anerkende geogTafiske - cller andre gnenser. Rent praktisk bClyder dennc afskedigelse af prxster dels, at de falder uden far det biskap- pelige tilsyn, medmindre de kammer ind under den lakale kirkes tilsyn. Det er et problem, der vii vakse i takt med, at den ny- testamentlige farstaelse af, IlVad kirken er, vakser. Dels betyder det, at danske prxster, del' udsendes som missiomerer, mister deres pensiansret i falkekirken, IlVad der igen medfj6rer, at mange dygtige missiomerer, del' ellers ville have fortsat cleres arbejde, nu beslutter sig til at vende hjem fj6r 40ars alderen for at kunne genvinde cleres pensionsret.

Et andet afsnit i henvendelsen handler am farhaldet til Falke- kirkens Missiansrad, der lidt senere skal amtales udfl'Srligere.

Kart gar farslagene i dette afsnit lid pa, at radet ma anerkendes af de falkekirkelige myndigheder sam farhandlingspartner i spj6rgsmal, der angar falkekirkclig ydremissionsarbejde, at ud-

H - Nonk Tidnkrift for Mlljon - IV 209

gifterne ved missiansarbejdets repnesentatian i internatianale institutioner og deres mS'lder d:rkkes pa samme m§de som folke- kirkens repncsentation i~vrigt, ag at ls6nnen til radets sekretrer skailldredes af de kirkelige midler pa lignende made som pr:rste- lS'lnningerne.

Det tredje afsnit drejer sig om menighedernes forhold til ydremission. Pa Kristi Himmelfansdag samles del' i langt de f1este menigheder ind til ydremission. Arets kollektdage hal' imidlertid et meget tilf£eldigt pr~eg, ag vi meller, at hvis det er rigtigt, at kirkens fllnktion kan lIdtrykkes v:rsentligt i ordene f:rllesskab, diakoni og mission (jvf. hovedtemaerne ved Kirkernes Verdensrads generalfarsamling i New Delhi: enhed, tjeneste ag vidnesbyrd), sa ma delle ogsa finde lIdtryk igennem kirkearets kollekter. Nogle af os S'lnskede at ga sa vidt, at del' blev en manedlig kallekt far missian ag en far diakani medens de~vrige

kollekter kllnne anvendes til andre formal, men i henvendelsen stillede vi det forsigtigere forslag, at del' blev abnet mlllighed for optagelse af nere arlige kollekter til ydremission. I aile vabenhllse findes del' indsamlingsbS'lsser, og i IlVen fald en abligatorisk, nemlig til sognets fattige, en indta:gt, del' i vores velf:rrdssamfllnd mang-e steder er blevet problematisk, da mang'e sagne hal' vanskeligt ved at finde en ordentlig anvendelse af disse penge. I sammenh:rng med det forestaende kllnne det derfor v:rre S'lnskeligt, om del' fandtes to obligatoriske kirkebS'lsser, en til mission og en til diakoni.

I flere af vore stifter er del' ved at blive opbygget samarbejds- udvalg eller stiftsudvalg far ydremission. Samarbejdsudvalgene bestar af repr:rsentanter fra de forskellige missionsselskaber inden far stiftet, ag deres opgave er at arrangere f<ellesarrangementer for ydremission og i det hele taget sammen at drS'lfte. hvordan selskaberne i fa::llesskab bn pr;esentere stiftet for missionsfor- pligtelsen. Vi sa imidlenid gerne. at det ville va::re mllligt i disse samarbejdslldvalg ogsa at fa repra::sental1ler fra stiftet f. ex.

lIdpeget af biskoppen eller af landemodet (provsternes f:rlles- mS'lde). Hvor det bn lade sig- g-S'lre, vii navnet blive ;endret fra samarbejdslldvalg til stiftslldvalg og i sig' selv v;ere lIdtryk for

sammcnhfJrighcden mellem kirke og miSSIOn inclcn far stiftet.

Et andet fors¢g pa at na stifterne som sadan er blevet gjort det sidste halvandet ar i Arhus stift. En rrekke af missionsselskaberne gik sammen om fra I. maj 1965 at ansreUe en stiftsprrest i Arhus for ydremission. Hans opgave er blevet betegnet som den at sreUe stiftet «pa missionsfod». Han I¢nnes af selskaberne, men star i¢vrigt pa linje med stiftets ¢vrige prrester, hvilket bl. a.

vii sige, at han blel' ordineret til prrest og fik kollats I'ed biskop·

pen. Hans mang'esidige arbejde hal' ol'erl'ejende bestaet i at holde foredrag', m¢der og gudstjenester, at I'rere med til at til·

reuelregg'e f;ellesarrangementer, at f¢re samtaler med prrester, menighedsr!lcl o. lign., at holde kontakt med studenterne I'ed IInil'ersitetet og de ¢I'rige I;ereanstalter (hl'ilket er af betydning for rekruteringen af nye missionrerer) og en rrekke andet. Deue arbejde kllnne sikkert I'rere udf¢rt ligesa godt af en frelles mis- sionssekreuer for stiftet, men dels hal' I'i fornemmet, at prres·

terne, del' u'ods alt er vores vigtigste indfaldsport til menig.

hederne, hal' vreret glade for, at det val' en kollega, del' kom til dem, og dels hal' vi fllndet, at det I'ar et skridt i den rigtige ret·

ning af integrcring mellem kirke ag mission. Henvenclelsen til Slrllktllrkommissionen indeholdt derfor agsa en anmodning am, at del' blev skabt mulighed for, at del' i 11I'ert stift kunne dannes stiftsudvalg og ansreues stiftsprrester (del' derefter skulle I¢nnes af de kirkelige midler 50m stiftets ¢vrige prrester).

Det er imidlertid meget tvivlsomt, 111'01' langt strukturkom·

missioncn vii komme med at kunne gennemf~re disse udtryk for den indre sammenhreng mellem kirke og mission, ikke mindst pa grund af de grundtvigsk-tidehvervske kredses hardnakkede fors¢g pa at fastholde adskillelsen mellem folkekirken som den borgerlige ramme om s¢ndagsgudstjenesten og de kirkelige hand- linger pa den ene side og alt det frivillige kirkelige arbejde - derunder ogsa missionsarbejdet - pa den anden side, alt det man med et foragteligt lIdtryk kalder «aktivisme», sam kan VLere

udmrerket for dem, del' nu interesserer sig for det, men som man f¢ler sig kaldet til at beskyue folkekirkens ¢I'rige medlem- mer i at blil'e engageret i. Det hal' derfor I'reret n¢dl'endigt, at 211

vi lIafha::ngig af de resliitater, strllkturkommissionen eng·ang

m~lte komme til, fra missionsradets side sSiSger at finde veje f1·emad.

Fors~gene mecl samarbejds- eller stiflsudvalg og stiftspncstcn blev skabt pa initiativ h-a Dansk Missionsrad, men hal' allerede va::rct omtalt. Det cr dog va::rcl at na':vne endnu et projckt, schrom det ikke star direkte i missionsradets regi. HiskoI' Josia Kibira fra BlIhayastiftet i Tanzania, hvor Det Danske Missionssclskab hal' et aE sine vigtigste arbejdsomrader, val' i Eoraret 1965 i Dan·

mark og f9lrte derunder Eorhandling'er am at sende en af sine pr<ester til Danmark for en tid bl. a. for at studere Gammel- Testamente, del' val' et omrfLcle, hvor hans prxster ikke havdc den n9ldvendige uddannelse, og fra I. august 1965 hal' pastor Kailigila ophaldl sig i Danmark sammen med sin familje. Det interessante heri er for det fS!1rste, at det ikke er et selskab, men en menighed, nemlig NI~l1evang'Skirkensmenighecl, del' har laget initiativet og agsa hal' skaffct den f1konomiske baggTund for opholdet, idet menigheden hal' indsamlet ca 15000 kr. - uden at det er gaet lid over dens ~vrige indsamlinger - og deruclover hal' faet st9ltte fra Trankebarfondet, sa at pastor Kalugila nu hal' haft et ars studier dels aE dansk dels af Gammel Testamente.

Det n<este interessante er, at med biskoppens hj<elp er del' blevet skabt mulighed for, at pastor Kaillgiia forel9lbigt for et ar bliver ansat som hj.,lpepr<est ved M9lllevangskirken, ansat og 19lnnet aE de s<edvanlige kirkelig'e midler. Vi hal' pa denne made faet bruclt det garnle skema, at mission er, at eler fra den vestlige verelens missionsselskaber ensieligt seneles missionxrer til at ar·

bejde i Afrika og Asien, og til genga:ld faet udtrykt verdensmis- sionen som hele Kirkens Eorkyndende og missionerende arbejde, del' foregar overalt i verden, og hvor kirkerne i en gensidig solidaritet hja:lper hinanden med at udf9lre denne opgave. Vi er pa vej ind i en ny tid, hvor vi ikke hengere kan lukke 9ljnene for, at sa:klllariseringen i vesten er sa g('nnemf~rt, at vi rna be- tragtc Europa lige sa fuldt som et missionsomrade sam Afrika og Asien, og at de unge kirker er ved at v:ere sa voksne, at de kan begynde at hj:elpe os. Endvidere er man nll i stiftet beg)'ndt

al overveje mllligiteden [or al [rig\'lre en a[ slifLels pr.csler [or Era sliftel al sende Itam lil en lids ljenesle i BuhayastifLet i Tanzania.

Den vigtigsle nydannelse inden [or den sidste lid i denne relning er dog vel oprenelsen a[ Folkekirkens MissionsrM.

Dansk Missiansrad, der er ha 1912, har i de sencre ar under- slreget sin \'Ikllmeniske brakter suerkere, saledes at nu bade Methadistkirken, Baptistsamhmdet, Frelsens H",r ag Den Apas- lalske Kirke er medlemmer. Det Itar imidlerlid medf\'lrt, at der har v",ret et stigende \'Inske am at fa et rent falkekirkeligt argan, der kunne tage sig af forhaldet til f. ex. Det IUlherske Verdens·

[orbllnd og Den danske Folkekirke. Det var derfar rent prak·

liske sp\'lrgsmal, der la bag \'Insket am el [alkekirkeligt argan, ag ikke nagel u\'lkumenisk. Tv"'rtimod har den st\'lrste t\'lven meldt sig Era folk, der var ",ngstelige far, at det \'Ikllmeniske missiansrad derved skulle miste naget af sin belydning. Tv",rt·

imad er det gl",deligt at se den sligende \'Ikumeniske [orslac1se ag det stigende, \'Ikllmeniske samarbejde, der er i Danmark bade indenfor missiansarbejdet, det internatianale hj",lpearbejde og i farhaldet de enkelte danske Kirker imellem. Derfar \'Inskede man heller ikke at skille Dansk Missiansrad ag Falkekirkens M issionsrad Era hinandcn, lllen danncde det sidste sam en af·

deling inden [ar det [\'Irste, saledes at aile de folkekirkelige med- lemmer af Dansk Missiansrad IIdgjorde Falkekirkens Missions·

rad. For at underslrege denne sammenh\'lrighed mellem de to

organer har de f",lles [armand, "'estfarmand ag generalsekret"'r.

Folkekirkens Missiansrad har naturligvis sam en af sine pri- ma::rc opgaver at vcere ct samtaldorulTI og et samarbejdsorgan [ar de falkekirkelige missiansselskaber. Det er en del apgaver, sam det enkelte selskab bedst sclv kan l\'Ise, men der er ogsa en r"'kke apgaver, sam med fordel kan l\'Ises i f",lIesskab, [ordi ar·

bejdet ved en sadan ralionalisering kan g\'lres bMe bedre ag billigere. Der Itar i denne farbindelse v",ret n",vnt IIdgivelsen af et [",lies missionshlad, f",lles filmcentral og bogforlag, f",lles m\'ldesekretariat, [",lies kassererkontor o.lgn. Der er agsa en r"'kke opgaver sam vi kiln kan l\'Ise i [",llesskab. Det gxlder f. ex.

213

radio og fjernsyn, skoler og seminarier og meget andet, hvor man ikke glnsker, at 16 forskellige selskaber skal komme 19lbende, men hvor man er s<erdeles Iydhl'lr, hvis vi virkeligt kan komme i f<ellesskab.

Det skal ikke n<egtes, at der har v<eret meget stor uenighed om radets mals<etning og stadigv<ek er del. Der er selskaber, der I'lnsker at holde procentsatsen for udgifterne til hjemmearbejdet nede pa et minimum, og der cr selskaber, der er overbevist 0111,

at hvis deres arbejde overhovedet skal have en fremtid, ma der gl'lres en energisk indsats i hjemmearbejdet. Der er selskaber, der er overbevist om, at alt, Iwad der med fordel kan g(.res i f<ellesskab, ogsa bglr gl'lres f<elles, og der er selskaber, der I'lnsker, at radet kun skal v<ere et samtaleforum, medens hjemmearbejdet overvejende udfl'lres af det enkelte selskab samtidig med, at de har en ikke helt uberettiget <eng'telse for, at en f<elles indsats vii betyde en dublering af arbejdet og en st<erk forl'lgelse af kon- tingentet til radeL I forsl'lg pa at finde en f<elles mals<etning ind·

bl'ld vi samtlige selskabers bestyrelsesmedlemmer til et f<elles- ml'lde i februar. Vi kan vel n<eppe sige, at vi pa dette ml'lde kom stort l<engere end til at fa pr<esenteret, hvor store forskellene er inden for dansk folkekirkelig ydremission, men det var alligevel et historisk skridt pa vejen mod stl'lITe f<ellesskab inden for vort f<elles arbejde.

Hvordan mals<etningen end udvikler sig har det foregaende drejet sig om Folkekirkens Missionsrad som et samarbejdsorgan melJem selskaberne, sam et instrument for dem, hvorigennem de kunne udfl'lre nogle af deres funktioner pa en bedre made end gennem deres egne sekretariater. Hvad del' er intercssant i denne artikels sammenh<eng er imidlertid det faktum, at radet allerede i sin sammens<etning peger ud over disse opgaver. Folke- kirkens Missionsrad bestar nemlig ikke blot af repr<esentanter fra selskaberne, men derudover ogsa af en r<ekke medlemmer, der indv<elges pa grund af deres s<erlige expertice og desuden af repr<esentanter Era biskopperne, fra den Danske Folkekirkes mellemkirkelige Rad, Era Folkekirkens Nl'ldhj<elp og andre, sa- ledes at radet er noget mere end et f<ellesradmellem selskaberne.

Ved radels clannelse sa vi vel naeppe klart nok konsekvenserne heraf, men i cliskussionen om, hvad radet skal v£ere, er mods<et·

ningen kommel stadig tydeligere frem imellem dem, der ville foretraekke et rent faellesrad af missionsselskaberne, og dem, cler

¢nsker at give radet et videre perspektiv gennem at g¢re det til et skridt pa vejen mod integrering af folkekirken og de folke- kirkelige missionsselskaber. Denne cliskllssion er dllkket 01' pa en raekke pllnkter f. ex., om de medlemmer, der ikke repraesen- terer selskaberne, skal have fliid stemmeret pa linje med disse.

Der synes dog at vaere en overvejencle tilsilitning lil at se radet ikke blot som et samarbejdsorgan mellem selskaberne, men ogsa som et organ, der har den selvstaendige opgave at vaere med til at opbyg"ge kirkestrukluren i dansk folkekirkelig mission. Det betyder ikke, at Folkekirkens Missionsrad ma betragtes som spiren til et nyt selvst,endigt organ, der arbejder lIafhaengigt af selskaberne, eller endda som spiren til et nyt missionsselskab.

Trods alt repraesenterer clet st¢rste f1erlal af radets medlemmer selskaberne, der saledes hele ticlen kan kontrollere lIdviklingen.

Ogen del afradets opgaver viI - som n<.evnt - netap v<ere dem, som radet lIclf¢rer pa selskabernes vegne, forc!i cle bedst kan lId- f¢res i faellesskab. Men vecl siden cleraf har clet altsa clen opgave at opbygge en ancien strllktur encl clen, som selskaberne bygger pa, at placere yclremission i sammenhaeng mecl folkekirkens hele liv og dermecl vaere mecl lil al sikre clansk, folkekirkelig ydre·

mission en fremtid.

Det samme clobbelte perspektiv kan ogsa ses i raclets clirekte arbejclsopgaver. Det er pr 15. allg"lIst i ar blevet ansat en ny sekretaer, hvis arbejdsomrade er blevet koncentreret pa to pllnk- tel': missionsinformation i videste betydning gennem presse, raclio, fjernsyn osv. samt kontakten med de folkekirkelige menig- heder.

J

eg skal kort naevne nogle af de opgaver, som vi har taget 01' med hensyn til clet sidste pllnkt. Kristi Himmelfartskollekten fra de danske menigheder til ydremission hal' i de senere

ar

vaeret slagneret omkring 225 000 kr, og cle f1este regnecle mecl, at det ikke ville vaere mliligt at bringe clen i vejret. Ved et intensivt forarbejcle Iykkecles clet os imicllertid at fa clen til at 215

stige med 46

%

eller med over 100 000 kr, og vi ser det som et udtryk for, at menig'hederne som. menigheder og ikke blot som enkeltpersoner I'lnsker at v<ere aktivt med i missionsarbejdet, En r<ekke menigheder hal' I'lnsket at fa et missionsprojekt at samle sig om, men de vii have projekter fra folkekirkelig ydremission i f<ellesskab og' ikke blot fra et en kelt selskab. Vi hal' derfor fra de enkelte selskaber modtaget projekter i forskellige prisklasser og pr~senterer clem tlll sam let (or menighedernc. pa. denne made hal' vi fastholdt, at det er selskabernes arbejde, og allige- vel kommer vi i f<ellesskab til menighederne. I en del kirker er del' blevet opstillct faste indsamlingsb¢sser til ydremission, ag del' kommer regelm<essige bell'lb herrra. Men det burde v,ere tilf<eldet i langt flere kirker, og derfor udsender vi til menig- hederne en folder med appel til dem om at lade si'tdanne bl'lsser opstille, samtidigt med at vi giver dem en r<ekke konkrete for- slag til sadanne bl'lsser. Hvordan nar vi de mange gTene inden for mcnighedens Iiv? Hvordan engagerer vi b¢rnearbejdet, ung- domsarbejdet, bibelkredsene, Unge-Hjem-kredsene, studiekred- sene, (eldrem¢c1erne os\'. i yeh'emission? Del' er mang"c opgaver at ga i gang meel, men vi hal' startet med konfirmanderne f¢rst med en indsamling blandt konfirmander til et motorcykel[ond til missionsomraderne og ^Ill! i eftediret med udgivelsen at et 8sidet hefte om ydremission til anvendelse i konfinnations- undervisningen. Vi overvejer ogsa en kampagneperiode, h,,01' over et tidsrum aile de farskellige sider af menighedens liv skal kancentreres om ydremissiansarbejdet. Deue kr<ever dag meget indgaende farberedelser, og er endnu kun pa overvejelsernes plan.

Denne artikel hal' v,eret et - maske naget flimrende - over- blik aver nag'le af de problemer og apgaver, del' det sidste ars tid har v<eret arbejdet med inden far dansk, falkekirkelig ydrc- missions hjemmefrant. Men farhilbentlig hal' de kankrete exempler ikke fortonet den rammc, som de er sat incl i, nemlig spl'lrgsmillet om, hvardan vi udtrykker sammenkengen mellem kirke og mission, hvordan vi g¢r verdensmissionen til hele kir-

kens forpligtelse, hvordan vi kan bygge bra over klpften mellem missionsarbejdct og kirkens~\'rigeliv.

Selskabsstrukturen skabtes i det 19. 5rhundrede og er p5 mange mIlder knyllet til delle 5rhundrede. Denne struktur h<enger 1'5 en vis made samlllCIl Illeet det 19, arhundredcs individualisl1lc og ganske lIdpr,t:get ogsa med del 19, arhllndrcdes form (or v,ck- kelse. Det betyder, at vi i missionsarbejdet uden anf<egtelse har f16rt en hel del af det 19. flrhundredes teologi og arbejdsformer med os langt op i det 20. 5rhundrede, og hidtil er det g5et godt.

rvlen problcmcl meldcr sig stadig strerkcre. Vi ser, hvordan gen- ncmsnitsalderen i missionskredsenc sliger fra ar til ar

pa

grund a( mangel

pa

tilgang af yngre mennesker. Vi m~der de lIngc, del' godt vii engageres i mission, men sam bestemt ikkc vii inel i en missionskreds. Vi l11~der mcnigheder, der vii st~tte hele folkekirkens mission og ikke de enkelte selskaber. Disse og en ra::kkc andre tegn er advarsler til as am, at vi

ilia

g~re et cnergisk arbejde med at pr~~vc at finde fremtidens strukturer i missions- arbejdet. Opbrudstider, hvor man s('ger at finde nye veje, virker altid kaotiske og forvirrende, og det skal heller ikke n<egtes, at de selskaber, der klarest fastholder selskabsstruklllren, idag st5r langt st,crkere end de selskaber, der forst5r, at en oml,egning af arbejdet er en n~jdvendighed. Men vi er n16dt til at se lid over dagens situation, hvis vi ogsa om ti ar skal kunne v;.ere med til at op[ylde den missionsbefaling, som Herren har givet sin kirke at udft1re indtil venlens enele.

217