Fra knogler til kosmologier - et interview med Fredrik Barth

E T I N T E R V I E W MED F R E D R I K B A R T H

Videnskabsteoretikeren Jan Barmark fra Geteborg og psykologen Carl Martin Allwood fra lunds Universitet interviewede Fredrik Barth om hans forskning og vidensantropologi. I interviewet beskriver Barth sit felt- arbejde på Papua Ny Guinea, som handlede om at forstå baktamanemes

videnstradition. Samtidig giver inter- viewet ogsi et biografisk indblik i udviklingen i Barths forhold til sin egen videnstradition. videnskaben og antropologien.

Hvordan m o d interessen for &lantropdogi has dk.

Vor der nogen i din fomik, der internrede srg for det?

Som dreng havde jeg en meget stie& interesse for d , ~ og z o o l q i Min far var geolog oq geokemtker.

men m e d e n bred interesse for natuwidenskab Men det var n a v n l ~ g dyreliv. som intemsserde mig sd op- dagede jeg evolutionstanken og b l w betaget af den og det f o r t e til en speciel interesse for menneskets af- stamnin9 - rerten af antropologien fulgte vel med p8 cn mdde Dcrefter blev jeg ret hurtip optaget af det socele og kutturelle snarerc end det fysiske

Det at jeg b e w d t e som student med palaiontologi og wolutionslzre. har nok præp~t min forskninqs- tienkninp, Overbevisningen om betydningen al et rmpinsk matenale og det at udvikle og afprøve teo- retiske perspektiver fra en detalleret empin har vzret et forskningsideal Jeg ser det som antropologiens speciclle styrke. at vi kan g4 ind i et empinsk korpus

OR udvikic vores teoretiske projekter fra. hvad vi fin- dcr her snarere end den anden vel rundt

]cp, kom til Mellemosten pa fettahelde med en ar- kzolqisk ekspedfiion for at v m osteolog Jeg iden tificcrcdc de dycarter. som fandtes i knoglernatena- let Men d blev jeg I Kurdistan og studmfe stam- mefolk. s o m levede i et m e F t omskiftelipt millo jeq blev sl,tct af maneelen pd stabilitet Her var et misfor- hold mellcm det. som teonen u ~ d c og som stod I

bogemr 0.q det. som syntes at udspille sig pa stedet Jeq havdc I z s t Weber. der spurgte om avtometens kilde. g d e t bar vri egentlip, der. leg bqyndte med antmpoloqicn 0 4 derfra har- det udwklct sig over mange &i- mcd cn intmsse for polrtik. og til en vis m d sl*t!VJab oq okonorni. ahså konstruktion af po- Irtisk k o m t e p o p e r De forudwtninw. der I i w

- ^{T '}

' A P n - -

¹¹¹

- ^-

^'Csl

^.

a -

^{L Le' k}

-

^Y.

^{- .'"}

F

l

i ekonmiske. okologiske og

m-

ning og symbol Og jeg wlle prne vi- fiske fchold h a r m t vigtge for mig, de m om det Og SA bestemte jeg men med hovede@ p4 proces Det mig for. at mdden at liere det p3 var- wl sige, hvordan folk skaber deres at lade det v= et tema ⁱ feitarbetde samfund. deres Inv og deres karnem jeg havde arbeldet med mange for- )eg læste spikem og h g t e endda r hold i Mellemosten Fastboende jord- et enkelt tilfælde strategiske fonnal- bru$olk. komplekse samfund. no- analyser Men jeg brugte først og mader. stamrnesamfund. statsdannel- fremmest den strategiske tankegang ser osv Men det var alt sammen in- til at pille 'socral struktur'-tankegan- denfor et muslimsk miljø Og så gen fra hinanden. Jeg mente, at w m k t e jeg, at hvis leg skulle studere måtte vise. hvordan mønstre og m- religton og kulturel betydning og, ntu- gelmæssigheder blev opbygget og aler og adan nogle ting. Gi vilte jeg holdt ved Iige VI mdtte betragte det for det forste finde noget som var som et problem snarere end at tage forskelligt fra Islam - som jeg kender det fon grvet '3 det var hoveddiskur- og tager for givet. Noget som var nyt sen [i Mellemøststudierne]. og udfonjrenck. Og for det andet så

SA

havde jeg været lange t Mellem- wnkte jeg. at hvis leg skal pmvc at østen forskellip steder, og jeg be- forsM kilderne til kukurel betydning gyndte at føle en form for savn. Den og værdi, så ville jeg geme v;em et forn for analyse, som jeg havde sted, hvor disse ting er lokah manife- owrtaget havde stadig værdier og ste og synlige

opfattelser som udgangspunl* og Hvis du arbejder med religion og kul- spørgsmdlet var, hvilke strategier der . fure1 betydning tndenfor det muslim- udfolder sig, ndr man prmer at realt- ske område,

a

Rar du disse vold- sere disse værdier i et bestemt øko- somme religionshistonske problemer logisk. økonomisk. polrtiske miljø Og med stærke tradrtioner. som kom- d forklarede jeg adfærden som et re-

mer

fra et andet sted. y, der er en suttat Men det irw<edes mig ikke at Irttmtur og en hellig skrik som skal komme tilbage til de kukurelle tolkes og så videre. Jeg ville Reme du- prnisser, til v w d i m . De blw ud- d m samfund, hvor !eg kunne sife gangspunktet og ikke produktet af "Der er i&e nogen histone, der M y - min a n a e Samtidig s3 man i de A r ⁱ der noget her, eller som det er nød- antropologien et dafl. som gik I fet- vendtgt at tage halde for. Hw w jeg ning af større og stm fokus pd rne- omgivet af et millø. som omslutter

drm. o\: Torn indchol~ici alle dr ini- 1~11wi. sorii Ii~p~ri- til jriind for dcc-rq t,rnkiiirif Dct r r scMnlqelig til r n vis iynd illuqonrk, mcn det t)livc~ do!: en p.lf.ilclrridr r w l koniract til dr Mcllc- iiio',tli!:r folk rorii ri- d d\ht fonn- k i ~ t i ei1 Iiiqtoiir. roni dc sch h,~r op- ll\tt~lqcr ,if O!: dr ei- oc~i$!iwt ,if hrlli-

\!r skiiftri; rorn Iii?,~!cl dci o(: d,d for.- tokr\

Er &t skripcn. der prfdnkekn?

Det PI l!,~it. at ho\rrl.;&r!!~t nok Iiq

h;t-r i &l,i.iftpr?. nicn ⁱ tc\irdilliniyn

@in .?t fincics. Cn hc111q -.itlit. son1 Giid h.11. li~ktcrrt &t rt lo rli \<>[d zoiii t.inLc., zprn p.) r11 m)dc trat,iry dl,: ,ilit~ylo~iii. !LY' it0 liqyr' ~ini'lic

&-n ti\lz [uir dii lan iiiil tyv .;kli{-

ten. 9 jeg opsøde folk. som havde den intellektuelle fnhed og som bare kendte scg selv og

deres eget miljø og

det New Guinea.

som omgav dem.

Et sted, hvor reg kunne møde folk.

som endnu ikke havde hort om mi~sionm-er. som levedc dcws q c t totaft lokale IN med fuld overbe- visning og vrtalrtet

54 \cp, bestemte mig for at tage der- til for at f3 den type data. Jeg ville geme have et område, som farst for nylig havde det kontakt med omverden. og som var uberwt i

den fontand Og det blw sl Bakta- niancmc . .

Du har sagt M Baktamonerne, at de wr bcgyndt at fd handekf3rhdeher.

Var det nwt der mr sket for nSg ei- kr wr det q e t som de ahid h a d e

M'

Dc har ahid haft en ws f m for han- del Plen de har- levet ⁱ en polrtirk ver- den. ?om \Tar c\ anarkistisk at han- dcl*ontnkten var bepmnret q epi- sodik Relationen mc'lm stammer I

Nc\r Gciinr.~ har \.-t butal

17. men fiir .?r- ftu. ~ e q kom. ^{\ a r '} ocn1-3- del blmrt h-edciifl. og de kunne etabio? hdclsqe i r h b o w med na-

!mm Dc h i ~ w lale med dcm.

lære nye ung Før drqede det sig om at gS bevzt-bet til tienderne med en vwdffuld genstand som du d gav til en mand ha nabortammen. Og d

ventede du. og s3 fik du noget tilba- ge. og hvis du var tilfreds med det du

fik. så kunne det være, at du kom igen

og b g t e ham igen engang - hvis det så ud som om. du kunne slippe fm det med I ~ e t i beholdl Nogle ste- der er dlsse ntuelle udvekslrnger ef- terhanden vokset d meget. at der er blevet hwl og fzllesskab mellem folk De har ikke en tidsregning d det var svært a i

f4

tidsdytxje ⁱ noget matena- le Men de har nolatv seniontet og h m kender deres forceldre og d VI-

dere . .så jeg prøvede at kortlzgge befolknrngen så lang tilbagc. som folks enndnng rakte Og pacificenn- gen var et tidspunkt som de kunne kste I forhold til deres biografier Far fredsslutningen var drab og vold dr- sag til en trediedel al alle dødrfald Så det var et k n p s k nrveau. som var ganske e n m t Tredive procent af befolkningens ddsfald skyldtes vold Det er et tal. som ikke findes nogen andre steder I verden

Hwd wr det for sprgmdl, du dkde, da du f k c e pngtog til Bahamon i New G u i m ?

Jeg var jo onenteret i en retning hvor jeq havde lavet polrtisk anabe ved at se p3 politisk handling Aks& hvordan folk skaber polrtiske ~ p p e r og poli- tiske srtuationer gennem de vale, de kxetaqw OF: SA m k t e jeg at !q vil-

le p m at Iwe en flmende anake og undeA en strukturel own'tenng p4 leitet for relipm og kukurel betvd- ninq

Sa

leg viile se pA Mer. fy der

hade jep, handiinq, og her var n- ek.s~llcrt og hAndpbe11~ som ig 'd- te. at

tw,

kunne % mere di&e ad- ganq t\" til te& g mvte

h e

\nile

m,

hvcdan be%dwe

kon- gennem ntwlle handlin- ger Og d var leg sti heldig, at jeg kom trl et &de med et n@ ntuek I N og hemmelis indvielser.

Og

til- med et sted. hvor verbale tolkninger var vældig forti-8ngte og u n m e . fordi det skulle vare hemmeligt Man skulle netop ikke tale om det PA de- res sprog er ordet for 'indvtelse" at vise, ~kke at fortzlie og forklare jeg var indstillet på at finde ud af, hvilke spsrgsmAl. de stillede til sig selv. Ikke hvad mine spørpmdl var.

men at se p4 de spargsmAl og war.

som oprtAr endogent i den trad~tion.

Men igen er det jo til en vis grad il- lusonsk, for leg kommer med mine spør-gsmål Men jeg ville ikke ai- tikulere dem som spørgsmdl men være stille og vente og hore hvilke spørgsm3l, de havde

H & d u a e k r p b o t w h m m p o b psk p q e h pd det her tutspunkt?

Nq. det voksede hwn underveis, mens jeg var p3 feitarbejde, og mens jeg forsoge at ana~ere felimate- nalet New Guinea var meget udfor- drende og, svmi pA mange mader Ikke bore rent

fYYSk.?

Ikke bare rent fysisk. men maske sna- rere mentalt du rejser i Mellems~en.

og folk er som os. ikke sin&? Dct er komplekse samfund, og de er sofisti- kwede. og de moder dig pa h a k - len, og de hjalper dip, og de er med p& hvad der er dit problem, og dc tznker med. Baktamanerne havde set tre hwde mænd i hele deres hi- stone, og de er sma og h n e . og leg

var komplet uforstAelig foi- dem. så ingen kunne rnode mi!: pl h a k l e n . ]q måtte helt hen til dem. for kom- munikationcn kunne etableirs. U det var wrert.

.

Vor der et spedeli tidspunkt, hvor du

fik

kontakt med &iktoman?

Nel, del var snarere ddan. at ]ry, byp

@c b nha min ende, OR s! lik ]cp, kontakt. og, 51 glippdr del ii!en. Kan- takt i den foiqand. at ICC forilod pmmissemc for deirs socialr liv. Dri var- egcntlip, mang? sm,I trin Irfi op- fancdc hcldipis huilifl. at drt p3 cn cllci anden mddc va. mcg,ct Lxlyd ningsfuldt. hvad du spige Udcn a i jrg

i avnfl kcndtc til det. som spncrr skullc vise sip, at vzm ct kolosull kompleksi snit al madtnbuer. som

drfinrrrdc dif! :om prrson Men jeE opfnttrde dog nok til at forrtA. at j q

ikke qkullr spise ofirritli$ nAr d a ik- k r var i srlshb med en p p p e mxntl, rom or"? spiqc offrntli@ Der var cn, .,om pmvrdr at af~101-e mip,.

t lan j;ik p3 ja~lt I skoven op, kom til- haly mrd f(>r.skrllip dyr Han ville fintir i i c l ;if, hvrm j e ~ var, op, hvad leE va 53 han Ilav mi)! forskrllip? tinf!.

rtnri;

fisk loi~krllige fufllc, pun~ddy

OS, 57 vidrrr 01: drt var r n slafi &- prnmrnt h - ~ hans sidc, d nopt af drt. han rav nip,. vAr for at t s t r

mer

spizci hari det,

.

^{OR &t} havde j e ~ en anrlw om, d Irg takkede ham hoflifl lei. det. han kom d. og l a t de drt til ~ i d r op, vide aldnp, om tcp, 5pidc drt. Noglr mAneder efter op- d a d r leg, at dr? h a d r m tfor-

n&~$ leg hinne h v e k o m m r t t e - ret mig slemt wd den leili@

jegboedeim&

hm I en manedad.

m det var me?et anrtrengende.

~ e 7 , ortccde det i k e

i Isn@en Det var en lieie hytte med otte-ti m n d . som var urolige hele natten VI la q stødte ind hinan- den, og det kunne leg i&e holde til. 54 jeg fik hjzlp til at b m e ddan en lille 'Robinson Cmsce' hytte for mig sek De sov oitsd i en stor

grvppe?

Ja, og jeg ville have mn

w

^{og regne-}

de med, at det ville vzre et nededag.

Men fordi det lo er en meget hem- melig kult d opfattede de det t v a t - imod som om, at jeg matte have vierdifulde hemmeli@eder, siden jeg ville v m atcne, 9 det virkede faktisk stik modsat

Der skete o@ det at jeg blev ven med cn

sla^

ypyppersteprast som var flflning h en anden gruppe. og som p3 en made ikke havde nopn auton- tet pA stedet ingen opgaver pA ste- det men som var holt ~nrtieret q sad inde med meFn viden. Og sh be- w d t e j q at fb ting h ham. Q d

~ndredc baktamanemes ypperste- pmst ndstilltne, og jeg blev iddraget som en respktcrrt person De var imponerede af, at jeg kunne huske det. de fcfiaiie mig Det kunne 13 10 blandt andet fordi R tog no-

mer, men de &e to ikke ,- m

301S. d de ooede. st leg havde &q

M e i hovedea.

Og

forklaring var. at egedig M e vide d e he- le p3 fchdnd. for ellers d e 1- #&e kunne huske det sd P~;PCIS~ Med an- dre d måtte )ec: kende hemml~q- heder og folgelrg allerede være indn- et hjemmefrn.

M det var en sene af slumpetraf el- ler held eller forrigtighed og intutticm.

som hjalp mig p3 vel Resukatet blev I

hvert fald. at jeg i løbet af et hr faktisk blev idlemmet t-rq-5 eksplicrt og n- tuek jeg blev indviet i hemmelrghe- deme, og jeg blev formelt rnrtieret I

yette grad af syv. Og så hk je=g h m - rnelighedeme

fm

den srdsie grad af YPPersteprærten.

Sd du spmng nogle @r over?

Ja. og det var fordi jeg dbenbart var ældre og vidde mere De tænkte. at jeg sandsynlipvis vidste mere, end leg

~ g d e til dem De forestillede sig, at jeg måtte besidde disse hemmelighe- der, så de antog mig som kollega og adopterede mig så at sige ind I d m

system snarere end at indwe mig som nmce Så der befandt jeg mig midt i Iærdomrnens smerhul. og det gik op for mig, a t dase rrtwelle betyd- ninger udp~orde en kosmologi De var ikke bare sakrale hemmeligheder.

som indlemmede dng i en m e n i w De indebar en konstniktion af hele virkeligheden

-

og ddan blev jeg vi-

denuntropolog

Men der er EpwHmdl som de

Opfomr

som " i ' ?

Jeg m&ede det t fettaheldet bdde

pa

Bali og i Bhutan, at jeg ikke blot skulle lade m om. jeg var ined i en m ulartrsk forstand. end jeg

w-

Iig var. mwi at leg ogd var nodt til at lade m

m.

^{j q} vidste mere. end

sknftlarde er lo mere abstrakt Mens her handlede det om at Rive ting far- ver

-

ro& hvidt sort

-

og at se på, hvordan de blw manipulm for at sbbe analogier.

Nu

har du firtalt om, Me spergsrndl.

du hade med d@ og tok lidt om, hwd der skete under feltohejdet Kon du si- ge noget om, hvordan dine

spegmdl

har sndnt Yg under f0rskningspmes- sen?

Undwvejs i feitarbeldet fik jeg en mksende &endelse af relevansen af

disse rrtuelle handlinp,~. og leg tank- te mig, at en fruflbar mddc at forrtA det p l var slet op, ret at tznkc pi drt som et voknbular af ntuelle, k t y d - nin~bacrcnde elementer Drl, som det handlede om, var da at nd ril klar- hed over, hvad disse syrnbolcr f m - kaldte af tankeassociationer Sd dct var mfl fmte tnn I a t syslematisrrr en vrs f&elre Tap, for t-kc~rnpel ddan noget m krvesy;temrr.

Hvor o p t d e r disse faww xxt h d , rød' Det blev hurti@ klart at 'rød' assocrm mcd blod op, afnaiisk

aktnmn~ny~ OR at 'hvid' fohindrs mrrl kogi tar-o, os; dct viit rnatl, d r ! v,ir np,dom. rniisliny,rskallrr of: 53 vtrlrrr Dcn sortr brvc drnrnorl, :om op- tradtr p$ manfr af indvirI5~n: nl- vraurr. den havdo jcf <v,M v ~ d nf findr ud af drt var oplafl fm tlr riiii

rllc ummrnhn.nlii.. at t l ~ n Illw h r bundrt mod dr1 mandlifr f;rllrs:l/,~l>

of solidarri*t m m hvorfor?

Jq hii:lrcr cn sprirl :flualion, hvor

jrz I I midt pd dapn ^I mand:hus~t Wnhc og WnMc.

jv,

I d t r ^I min hi^- kommc.15~ rffrr drdrr, hvor :ori ty-

~ ' i * , b villi, Icri <~I.o~ii!i ir* i t l r b i cc, vc.1 ilrri C )J! t f ~ i ti,ivtk. I('r: Ii)!i:rl o):

dor1

op i

L,i~:ct I rri,!ni~tlwis - o!: dc't ri- kiilsoil

;il sml f i i i ilddrdel. Tom hrlc tidrn holdrz i y,angl Drt r r faktisk lirrfia. dr tirritci zotl picmrnt. n,lr dr har bntc for drt SA tiiicrt og ninnd~f~llc\rk~- kyt ri. r n

da^

prototype p.\ frlles-

<k,~b or: solidantrt

SA jr!: pinvrdr at pynncmgd de for- qkclli):c idiomer p i dcn m3dc. de for-

.J/iN1p2 dfWer.

hia6 var der cieh ¹⁴ d m )

o?,

'/i rr 1% ?Apt

/idwc d 4 n

w>

h;u r& pX blad

er frx slaps Izrdorn eller kundsbbslon

~rulrtion. der kommer ud af det n4r elementerne har den betydninx Det var f m t un- der wibe sknvear- beldet med b a h - man-monografien at tingene ksyrt;illi- serede sig Det var en lanzsom erken- delse. at det som cg~ntlip, bliver konstrueret OR

modellerct her. er en fruflbartiedsi- deolo~i - cn for- dAelse af kosmos Det har at gøre med at =ne bud- skaber sammen, at ta* dc eksplicrtte intentioner for hvw af dem, at se pa det pnpinati- 5kc. at s r p4 de pmmisser de 1;rpger oe sl vidr-

IT OP, drt var c1 riicprt tiin~t artqdr dct tog lang tid Oy: dct val i dcn pinccs. leq blev be-

vidrt om. nt det egentlig havdc at pir mrd videnuntr-opolop,~

[>et. ]CF, prnvcdc at brsknvc. var de proceqccr, der var pd spil i opby~lnin- F n al en kundskabwrdcn Det var cn rcpxsentation af d m oplevede virkelipfied 04 ar den virkeli,ge virtelie-

h 4 , som I,! by den umiddelbart op- levde. Ekqr~lxt kosmolqi w et

m m fv denne helcred a' % T S + ~

;-r om *s'rt,et &St

W k -

M. sundkd h ref: fm 2: (3-

Mare M a n sidan en konK-~hlm s h h p m ^de sociale relat- og _ahM@er q p n e m det

mr-

um. m meddelelsen l- I

PA den d d e blev det til en imbk a6

en bestemt analytisk tilcang til n t ~ som er inspim-et af den strenpe strukturelle Iinpxtik mm a h d i . med minimale. b i n m kontmrter I stedet fan& jeg hos Gregory &t- en frugtbar skelnen mellem analq q

diz&l kodi6cenng. Det blev en pndopdagelse for mi& at den ntuel- le kommunikationsfm er funda- mentah analog I sin konstruktion q

ikke digrtal

Hvad mener du med 'omkg' her?

Metaforisk! Det at tage udgan~spunkt

i det k o n k t e og analogisere tini: I

stedet for at bryde det ned til abstra- herede minimaldistinktioner Levi- Strauss milde at f o r n myter p2 er digrtal det er i kontrasten. meningen

w. Det er netop ikke inetnfonsk ana- logisenng, som bygqer på specifikke Ileheder og validercr og samrtemmer dem. Som eksempel pd en analog tnl- gang til sprqet er der Lakoff og hans analyser, som netop fokuseirr ph det metafondce De gAr ~kke pd sprogeis struktur. m n p4 dets semantik OF:

dct var a h 9 min made at for%\ ind- holdet i baktamanemes nter pX Det var mctaforcrne, jeg fandt og syne- mtisercde. Og det er en helt anden f m for analyse. end den stniktu~l- le Iinpvistik I m e r op til.

Lev-Strauss foirtager en enorm ab- straktion og, finder de samme struk- turer p4 tvm of kontinenter q i

p n d r n alle steder. Hvad enten du analyserw Bdipus-myten eller en Norwstwindianer-myte. d er det den samme pndliegpende struktur

Menherwdbderhan udafden k- s&e og levede sammmh;wlg Det m i n t e m m mtg er m m folk egne tankw. &nger og fwstdekw.

M w d a n w h d e n & . d e r omgn/er dem. til at skabe d e n 7

Ja for den konstniktion, de skaber, be-aemrner lo Inngi hen ad vejen den verden. de lwer i Y det er iW<e bare

a

spwgwnål om at g i ven fra natw til bephbggorrlse. Det er jo ogd

en konstniktion. hvor konceptwl~se- nng Iægges pa natur. Konstniktionen etablem gennem en prnes, hvor begreberne at sige er i dialog med en vnkel@ed Vi høster d m n w og grver de erfaringer en f m . som be- lyser d a vi ser.

SA

der w en interak- tion mellem konstniktion og en vir- kelighed. som opleves i kraft af kon- dmhionen Men det er mqet loknli- seret og derfor bliver det ganske uin- teressant at tage nogen idiomer fra baktarnaneme og sammenligne dem med den graoske mytolq

Du har

term

det kort Men kon du Y ge lilidi mere m de i M k t Y e I k strem ninger, der har pavirket din forskning?

Som jeg n m t e , har jeg bget et na- tuhistonsk perspektiv med mig

h

barndommen. Sa en eller anden op- fattelse af, at verden derude er virke- lig. D a w n var en fonkwskikkelse, som tittaite mig voldsomt Ikke bare fordi evolutionstanken var

stark.

men pd p n d af hans naturhistonske interesse: faxinauonen af detaljer og af del at opbygge

et

penpektiv ved at &e ornhyg@igt på ting. Det er vel en fmhingstradrtion, som jeg har f0k ligger der m en b u d en fw- undnng over verdens kompleksitet g samtidig en fonnsning om. at det w muligt at få noget at vide an den

ved &kumukide empncke obsei-- v a t m Jeg b\& meget m uns for D m n end for Galih. 6- Dar- wins pwqxktiv w baserpt p\ m- h w l t g gramiming af et stort empi- risk matenaie. E l k har

m

en m ^an- ti-intellektuel, anti-filosofisk p n d - M i n y : Det. m d k I bo-p; er ik- ke så interessant m det du kan se.

Gdernogmfogfjdkridcnfi~antm pdogms som du fder dig sadigt

for-

budet med!

Ja og leg har en overbewsning om. at vi d arbelde som medlem- mer af en kollektrv dixsplin-trndff ion.

Jeg deltager i en diskurs. en polemik i

faget, og har mine bldrag her og der og ahjder sammen med dem, som er fornuftige.

Jeg er kolossalt imponeret

a f

Edmund Leach Jeg beundrer ham meget og respekterer hans intelkokt. Så vendte han jo rundt og blev Lwi-Strauss strukturalid. og d w skrltes vore veje.

Men hans d d e at tænke pa har @n- nem rnR studium og mR IN været en meget w@ig ledet&d og inspiration.

De britiske strukturfunktionalister har v m t meget wgtige for mig. Og jeg har været uenig med dem. og vi har haft hidsige debatter Det p l d e r q -

I mindre p d Levi-Strauss og strukturalismen Jeg har været megel imponeret af Roger Keesinp atbelde og blev en nær ven af ham Og for

"$+E er leF: blevel

km

^oi:

get af h n o Catour og hans wden- skabssociolqiske arbejde Det m jeg har Bet ud af ham. op: m lef: sy- r m er valdig vzwdifuldt er den mo- del, han har for at strlle s m a l til videnstradRioner. Det er pwgm?tl.

som handler om. hvordan den fakti-

&e. prr\~m?tKke. socule opnisation ser ud Q sporprdl son1 handki om, hvordan plsta& wrderrs ⁱ en

\Ideristtadrtion Msad ei- ckrrs hiteri- er for <@C/ldi$wd> - Og wiiscn fa; at det ikke ture ei- et sporysnxV om kandhedn1,nrln' Det har incd ting som ' i q e ' at ,@%Y? Det har- n&

flekstbilitet og ongnalrtct at

,wcnr

^Det

er spcwm'll. der er. gcdf. at stille til alle vidensttaditiom: or, som handler.

om at betrafle dem som sociait

w-

gantseide.

Ha.

hai- 1% ogs.1 fundet inspnation hos Rcdfield. sorn i sin tid b&fti@ sig med. hvoirlan 'tmdi- tuon' var- SOCHA onmiscrrt, ahsl hvordan opfattclsw Mde meddeles og distnbucres q, forandrri- sig l og for sig nqle vzldig pnrnitivc ting Men her er jo da i hver? bkl pmcs- ser..

.

Den type fwistAelse, som skabcs af baktamanerne I ntualo-, er r n f o i ~ taelse, som i en viflig forstand indc- holdw store kpnsningw. Tinp, skal holdes hemmelige. drr skiil skakr cn oplevelsc ai myrrcnc, OR del gnrrs gennem hcmmeli~oldclsc Det !x- tyder, at mAden, du Izrcr ting pfi. har en spccicl k n k t e r Drn ei- ikkr dr- duktw. Det handler i k k ~ om at bln- kere rtore logicke rtnikiurri- Dcn- mod fAr du en scnsrtivrtct igennem oplevelscn af mqtipS krsftrr, som ikke kan k q b e s intctlcktuelt m

F N

URMARK FR PROII 55OR I Vin1 N5YAAI TfDRI @ B GOTfHrlRGI lINlViR\III l (K, CAN MARTIN A l l W)O l R SltOLT5';OR I MY

YO[O(;I Vifl I OND', ONIM II5fll I INIIRWW

r1 Mf D flARThf INDC,IY l I I VIDf NSANTf<OPD l OG6Y PRO/TP'l OM. EiVOP1)AN fllOR1 I M I R FORMUIfRPI ^Or; WDTN $VA61 5 l fOiIW NiNI;SPROi'F55TN

WTFRVII'WTT i R OMPWT OG Pif)k'.I RI'T Ar IAPOR YRAIAT jFN5FN