GLIMT F R A J A P A N 195911960
a V
H A R R Y THOMSEPU'
P o l i t i k
drets valg: Der var i 1959 bide valg ti1 overhuset, samt lokale valg. Det var en forud givet kendsgerning, a t det konservative (<Liberal Democratic>) parti ville vinde, men sejren blev uven- tet stor: af tyve nye guvernerer (en guverner for hvert amt) blev oppositionspartiet (athe social democrats>)) kun reprsesen- teret med een, og i de lokale valgkredse vandt de konservative 1.600 saeder, socialisterne 561, kommunisterne 12 og mindre partier 52. Den usaedvanligt store konservative sejr afspejler uroen i Japan over krisen i Tibet, samt almindelig utilfredshed med socialisternes udenrigspolitiske tanker, der bl. a. gav sig udslag i felgende udtalelse af socialisternes generalsekretaer Asanuma: <USA er Kommunistkinas og Japans fselles fjendes.
Det kan forudses, a t det konservative parti vil bevare magten i lang tid fremover
-
spergsmAlet ved de nseste valg er ikke, hvilket parti der vil vinde, men hvor stor de konservatives sejr vil blive. For missionsarbejdet i Japan er denne forholdsvis stabile situation af stor betydning.Kejserhusets popularitet: Der er ingen tvivl om, a t kron- prinsens bryllup
-
efter den romantiske tennisindledning-
med den farste <commoner>) i Japans historie, Miss Michiko Shoda, har knyttet kejserhuset naermere sammen med folket.
Bryllupsprocessionen er noget af det mest eventyrlige set i Japan
-
hundredtusinder fulgte brudeparret overalt, og fjern- synet bragte ceremonierne over alle landets netvserk. Hvorvidt denne kejserfamiliens popularitet vil styrke kejserdemmets magt, eller tvaertom bringe kejseren helt ned i almindelige men- neskers plan, er ikke klart. Der er stadig, isser blandt arbejdere og unge samt visse religioner, en udbredt felelse af, a t kejser-34
systemet er en anakronisme i et moderne samfund og falgelig bar afskaffes. PB den anden side er der den hajre flaj samt de aeldre, der absolut ansker a t bibeholde kejserdammet som natio- nens samlingsmaerke
-
og visse ultranationale grupper sager desperat a t genindfare kejserens guddommelighed. P i kejserens fadselsdag var der ikke mindre end 140.000 mennesker som kom ti1 paladset for a t se og lykanske ham. E t af de store spargsmil for kristen mission i Japan er, hvorvidt kejserdammet fremover vil virke som en politisk stabiliserende faktor, eller blive et bytte for de nationale falelser.J a p a n s r e l i g i o n e r
Zen buddhismen er i de sidste i r blevet yderst populer i ud- landet, isaer i USA, England og Tyskland. Samtidig med a t ned- gangen i tallet af buddhistmunke i Japan stadig fortsetter.
Buddhismen er for alvor vignet op ti1 et ihaerdigt forsag p i verdensmission
-
dog kniber det med a t f i de japanske bud- dhister interesseret i dette-
japanerne har en tydelig falelse af, a t alt hvad der harer ti1 det dybeste i japansk kultur og re- ligion egentlig blot tilharer den japanske race. Om det ikke var for de vesterlandske buddhister, bl. a. amerikanerinden Mrs.Ruth Sazaki i Kyoto, ville en buddhistisk verdensmission naeppe vaere mulig for ajeblikket, men det kan ikke negtes, a t denne sterke indflydelse fra de <(hvide buddhisters er ved a t vende indstillingen. Japaneren, der f ~ r klappede i som en asters nBr han falte a t man var ved a t komme ind i det dybeste af japansk tankegang, er nu blevet betydelig villigere ti1 a t dele og meddele.
Zen og mffind: E t interessant fenomen er Zen's rolle som heler af det knuste i menneskesindene. Selvom de fleste japa- nere kun har en ganske overfladisk interesse i religion, og selv- om buddhismen med nogen ret kaldes en ~(kirkegirdsreligionx, er det ikke usedvanligt for mennesker i nad a t henvende sig ti1 Zenklostrene. E t par interessante eksempler skal nevnes:
En beramt ung filmskuespiller, som i et trafikuheld havde draebt en gammel kone, henvendte sig ti1 klostret Tenryuji i
35
Kyoto (hvor jeg siden har truffet ham) og har nu i lengere tid praktiseret Zenmeditation for a t genvinde sin indre balance.
En af Japan's beromteste baseball-spillere, Yamamoto, opholder sig for tiden i Zen-klostret Eiheiji, hvor han prover a t finde ro, efter a t han i kampens hede havde sliet dommeren i hovedet og fdgelig blev suspenderet. 42 buschauffwrer fra Tokyo op- holdt sig en uge i Zenklostret Enkakuji ved Kamakura og medi- terede fra morgen ti1 aften for a t finde den indre ro og balance, der kunne gi dem sikkerhed og harmoni, n i r de igen skulle sidde bag rattet i Tokyo's myldrende trafikverden.
Buddl~ismen, sivel som shintoismen, befinder sig ellers
-
med den delvise undtagelse af Zen
-
i en svaghedssituation, som er endnu mere aggraveret ved opkomsten af Japans Nye Religioner, der allerede teller 18 millioner eller hver femte ja- paner. E t af de starste sp0rgsmi1, som i allerh~jeste grad er relevant for kristen mission, er dette: vil de nye religioner (som i virkeligheden jo kun er de gamle religinse ingredienser arran- geret pA en ny og smukkere mide, eller vi kunne sige: det gamle i ny kimono) knzkke og give dwdsst0det ti1 de gamle religioner shintoisme og buddhisme-
eller er det tvcertimod siidant a t de gamle religioner, ved denne voldsomme tvangsoperation, med en altsproengende kurscendring fortsoetter i form af de nye re- ligioner? Der er meget der kunne tyde p i det sidste: a t den gamle traditionelle og skriftbundne buddhisme er ved a t svinde, og a t vi i fremtiden skal regne med en ny form for bud- dhisme, som er tillempet dagliglivet og spekket med et utal af kristne tanker og dogmer. Blandt andet kan det nevnes, a t xskabelse af univers og menneske,, som f0r var en forargelse blandt buddhister, nu er en antaget og skattet tanke i s i a t sige alle de 171 nye religioner.De nye religioner: Den mest forblwffende af de nye religioner er Soka Gakkai, en legretning af Nichiren-buddhismen, som under de sidste landsvalg chokerede alle ved a t vinde 9 af over- husets 250 seder, f i alle sine opstillede kandidater i kredsval- gene indvalgt, og vinde en femtedel af Tokyo's kredsmandater.
Soka Gakkai e r startet for blot 8 Br siden og teller allerede
mere end 4 millioner tilhaengere! Alene sidste i r var tilvreksten 1,2 millioner eller dobbelt s i mange som totalantallet af kristne efter 100 i r s kristen indsats! Med sin tilvrekst p i ca. 100.000 om mineden er Soka Gakkai den hurtigst voksende religion i verden i dag. Da den er aldeles intolerant og har som sit m i l a t vinde flertallet af sreder i rigsdagen inden tyve i r for derpi a t indfore Soka Gakkai som national-religion, er der a1 mulig grnnd for kristne ti1 a t studere Soka Gakkai intenst og folge begivenhederne med alvor. Samtidig har Soka Gakkai's op- komst haft den virkning a t neddaempe de roster, som indtil nu har hrevdet, a t kristendommen ikke ville kunne vinde Japan s i lrenge det kristne budskab bevarede sin intolerance.
To nye religioner i 1959 : En ny religion, kaldet <The Palace of Cosmosn (~Universets palads,,), er blevet oprettet i marts i nrerheden af Kyoto. Hovedcentret bestir af tre jern- beton-bygninger, som kaldes <<the Universe Halln, <<The Moon and Star Halla og <The White Lily House,. Starteren og lederen er Mrs. Makiko Wada, gift med prresidenten for Maruzen Olie- selskabet.
En anden ny religion er ~Religionen for det sande h j e r t e ~ , som har sit centrum i Tokyo, hvor jeg fornylig b e s ~ g t e dem.
De fire hovedprincipper er: 1. < E t rent hjerte,), 2. E t tilmodigt sind, 3. E t ydmygt sind, og 4. E t medmenneskeligt sind. Ved indgangsporten, samt i alle deres publikationer s t i r der (si typisk for de nye religioners understregning af det daglige liv med alle dets problemer, der ofte fL os ti1 a t t0ve med a t de- finere dem som <<religion>>) : uKom ti1 vort centrum, vi gir kon- sultation i folgende problemer: familievanskeligheder, giftemil, b~rneproblemer, arbejdsansattelse, forretningssuccess, sygdom, landbrug, etc.a
R r i s t e n d o m m e n
Statistikk: De nye statistikker er lige kommet. Der er pr. 1.
januar 1959 i Japan 651.500 kristne, en stigning p i ca. 37.000 f r a sidste i r . Ialt ca. 3/4 af 1 0/0 af den japanske befolkning, som pr. 1. januar er ca. 92 millioner. En af de hurtigst stigende
kristne grene er lutheranerne, som i 1952 talte 6.000 og nu teller ikke mindre end ca. 15.000 (Missouri-synoden iberegnet i begge tilfelde).
-
Der er ca. 2.200 missionerer i Japan for ojeblikket og 2.500 japanske prester samt 1.520 nordinerede deltids-prester.Mksioncererne set med japanske ojne: Fslgende citeres fra tidsskriftet <Japan Harvest,,, hvor japanske pastorer udtaler sig om missionererne:
aVi kan ikke lide 'stationere missionerer' som ikke er vil- lige ti1 a t t a f a t p i nye tiltrengte steder.2 aVi er lede og kede af dem (missionerer), som har s& travlt med forklsede, bleer og sproglektioner, a t de ikke har tid tilovers ti1 pionermission.~
uNir nye steder skal ibnes for mission, er det bedst a t missw- ncereme begynder
-
det er en kendsgerning, a t han kan samle folk hvor vi ikke kan, hvad enten det s& skyldes hans har- monika, store orer eller b l i 0jne.n aVi har ikke noget imod, a t hans hus er stort, n L blot det indre ikke er overdidigt-
det er starrelsen af hans hjerte der ge1der.w aMissionerer, s& vel som vi, skulle planlsegge ikke blot for eet i r ad gangen-
hvad der ogs& er uundverligt-
men ogs& lave en 50-irs og 100-&rs p1an.aOvenstiende udtalelser vil vise den japanske pastors nidker- hed, hans (ujapanske?) Bbne kritik af de dirlige sider ved mis- sionererne (som absolut er der), hans verdsettelse af missio- neren som banebryder i Japans evangelisering, og den ikke ofte udtalte men i h0j grad eksisterende organiske sammenhseng mellom pastor og missioner.
Individ-mission eller gruppe-mission: E t par ord om dette vanskelige spargsmil vil vere p i sin plads. Lad os dele det i to punkter :
Synd: E r synd noget som beg& af den enkelte, og imod Gud?
Eller er det noget som begis af en gruppe, rettet mod grnpper af mennesker? Der er vist ikke tvivl om, a t japanerne stadig er s& gennemsyret af feudalismen, a t det enkelte menneske( for det store flertals part) f d e r sig mere som del af en gruppe
(familie, landsby, fagforening, etc.) end som individ. Synd er 1
38 I
derfor (fordvidt den ikke defineres buddhistisk: uuvidenheda) noget som gsres af den enkelte mod helheden
-
det er noget ydre, som er begiet mot noget ydre. Det er ikke begiet mod Gud, men mod den gruppe man er del af. Det er <<shame-culture)) og ikke usin-consciousnessa. Der er ikke tale om indre <<angern men om ydre <bod,-
og boden m i gnres ikke blot for sig selv men for hele gruppen, ja i rum som i tid: ogsi for hele raekken af forfaedre.Frelse: Frelse er igen noget, som ikke bare gaelder individet, men hele gruppen. Frelsen er kun delvis, om gruppen ikke er med. Der er ingen <<frelse for mig, i yderste konsekvens. Den fuldkomne frelse er ufrelse for o s ~ (familien, landsbysamfun- det, etc.). Her kommer den lodrette linje ogsi ind: for a t frelsen skal vaere hel, skal den gaelde hele raekken af forfaedre.
Ikke underligt, a t mission er s i vanskeligt i et land, hvor selve grundbegreberne, i vort budskab: synd, frelse, nide, osv.
har s i vanskeligt ved a t traenge igennem. Her er brug for ikke blot helhjertet kristen indsats, men ogsi for grundigt studinm af japansk kultur og tankegang, ikke mindst som denne frem- traeder i forskellige japanske religioner.
