Følgende tager udgangspunkt i den brug af naturlige kraftmediciner, der primært er omtalt under beskrivelsen af mit besøg i La Florita. Som nævnt er La Florita den økolandsby hvor spiritualiteten er mest udtalt, og derfor er der mest at undersøge her. Samtidig lader den til at repræsentere en del af de aktiviteter, der foregår andre steder, omend dér i mindre intenst omfang.
I det følgende vil jeg, ved hjælp af litteraturen, primært beskrive brugen af yagé29. Dette skyldes, at denne te bliver betragtet som det kraftigste og samtidig mest udbredte af shamanistiske hallucinogener30 (Mentzner 2006a: 3), hvilket tillige afspejler sig i
økolandsbyernes forhold til teen. Endvidere omtaler meget af den fundne litteratur, flere af de forhold der gør sig gældende for yagé, som repræsentative for brugen af hallucinogene
planter generelt31. Jeg vælger at beskrive denne plantemedicin generelt for at give læseren et vist indblik i fænomenet.
Oprindelse
Yagé er medicinens mest udbredte navn i Colombia, mens den i andre dele af Amazonas også kendes under navne som Ayahuasca, Hoasca og Caapi (McKenna 2006: 40). Ayahuasca
29 Udtales [jahæi]
30 Der er mange forskellige termer benyttet til at beskrive denne type af psykoaktive planter. Jeg benytter her hallucinogener i den forståelse som Mentzer (2006: 13f) benytter, nemlig fra ordets oprindelse af det latinske alucinar, at lade sindet vandre. Altså er det ikke en henvisning til visuelle eller andre typer af hallucinationer, men nærmere til det at fremkalde en rejse for sindet.
31 Endvidere benyttes yagé her som repræsentant, da det begrænsede omfang af opgaven forhindrer mig i at give en tilstrækkelig beskrivelse af alle de relevante hallucinogener. Selvom jeg bruger nogle sider på yagé, vil jeg grundigt understrege, at jeg på ingen måde kan beskrive fænomenet i tilfredsstillende grad, når det blot bliver en lille del af en større opgave.
137
synes at være den mest internationalt kendte betegnelse, og er et ord der stammer fra Quechua, det sprog der blandt andet tales af efterkommere af Inka indianerne i
Andesregionen. Direkte oversat betyder huasca slyngplante og aya betyder døde folk, sjæl, eller ånd. Altså er betydningen af ordet noget i retning af åndernes slyngplante. I
stammesamfund ses disse planter som personifikationer af bevidst intelligente væsner, der kun bliver synlige ved indtagelse af drikken. Disse fungerer som spirituelle lærere og som kilde til helende kræfter og visdom. Således omtales planterne gerne som medicin eller plantelærere (Mentzner 2006a: 1ff).
Yagé har været, og bliver i et vist omfang stadig, benyttet af indianske stammer i Amazonas.
Områderne omfatter det der med nutidens nationalstater hører under Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Venezuela, Guyana og Brasilien (Dobkin de Rios et al. 2008: 5; Mentzner 2006a: 1), med andre ord i stort set alle dele af denne verdens største regnskov.
Hvor og hvornår traditionerne for brugen af yagé oprinder, er der ingen der ved med nøjagtighed, men arkæologiske fund tyder på brugen af hallucinogener tilbage til år 1500-2000 før vor tidsregning (McKenna 2006: 42) og de Rios mener, at brugen kan være så gammel som 8.000 år (2008: 8).
Yagé er brygget på to grundlæggende ingredienser; stammen af slyngplanten Banisteriopsis caapi og bladede af planten Psychotria viridis (Mentzner 2006a: 1). Førstnævnte kaldes i Colombia yagé og har altså givet navn til drikken, mens sidstnævnte af og til skiftes ud med andre planter med lignende egenskaber (McKenna 2006: 41). Jeg skal ikke her komme ind på de kemiske og farmakologiske detaljer for drikkens psykoaktive virkning på mennesker, her kan jeg henvise til efterhånden talrige etnobotaniske beskrivelser, se blandt andet Callaway (2006). Dog vil jeg nævne det interessante faktum, at de to ingredienser hver for sig ikke har nogen særlig psykoaktiv effekt, og at drikken derfor afhænger fuldstændig af den unikke kombination af de to. Hvordan det således er lykkes at finde frem til kombinationen i et af verdens mest biodiverse områder synes stadig at være noget af et mysterium. Myterne er det eneste vi har at forholde os til, og de vil blandt andet lyde, at det var planterne selv, der kaldte mennesket til sig (McKenna 2006: 43).
138
Når det kommer til forståelsen af hallucinogener som yagé og deres rolle i oprindelige
kulturer, så konkluderer Reichel-Dolmatoff, at de opnåede trancer og hallucinerende tilstande er en del af selve kernen af oprindelige trosretninger og har stor betydning for både myter og ritualer samt for praktiske anliggender i det daglige liv. Det er de hallucinatoriske oplevelser, der skaber grundlaget for de fleste kulturelle aktiviteter. Han understreger, at ethvert forsøg på at forstå disse kulturer er nødt til at inddrage den hallucinogene sfære og indianernes viden om psykoaktive planter (1975: 198, 203).
Ifølge Grob har yagé oprindeligt været brugt til magi, spådomskunst, religiøse ritualer, trolddom, samt helbredelse af sygdomme (2006: 69). I modsætning hertil beretter Reichel-Dolmatoff, at han har oplevet, at hallucinogenerne bruges i en meget praktisk henseende. Omend indtagelsen kan være forbundet med ritualer så er formålet praktisk betonet såsom at helbrede sygdomme, finde mad og afslutte af fjendskaber. Han
understreger at shamanen ikke er mystiker, og metoderne der benyttes ikke er hellige.
Selvom der under en ceremoni opnås kontakt med væsner, der almindeligvis ikke er
synlige, så benyttes kommunikationen med disse i praktiske henseender (1975: 201f).
Også Grob nævner de praktiske udbytter såsom, at en person under indflydelse af yagé kan se fjerne steder, hvilket har været
benyttet til at finde byttedyr i skoven, eller se hvordan det står til med venner og familie i fjerne egne (2006: 78).
De Rios nævner en række gavnlige egenskaber, der har været benyttet. Det er for eksempel at læse andres tanker, undertrykke sult, reducere angst, harmonisere sociale relationer og derved styrke social stabilitet etc. Teen er så kraftig, at det flere steder menes, at en øvet shaman
Figur 13 Banisteriopsis caapi
139
under påvirkning kan slå ihjel ved tankens kraft alene. Den øger empatien og gør shamanen i stand til at opfatte andres motivationer, ønsker, følelser og sindstilstande (2008: 5f).
Der er endvidere beretninger om stammer, hvori en ceremoni med yagé bliver set som en meget ubehagelig og skræmmende oplevelse, og er noget der kun tyes til når der findes et presserende behov for åbenbaringer fra åndernes verden (Grob 2006: 69).