• No results found

Bekjendtgjørelser

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2022

Share "Bekjendtgjørelser"

Copied!
2
0
0

Laster.... (Se fulltekst nå)

Fulltekst

(1)

MYRFORSØKSSTATIONER I UTLANDET 1.23 Hvad Sverige angaar saa - begyndte allerede i 1887, aaret efter

Svenska Moskulturforeningens

stiftelse, denne med forsøksvirksomhet paa myrdyrkningens omraade; men først i 1894 oprettedes myrforsøks- stationen ved

Flahult,

.der senere er utvidet saa stationen nu raader over ca. 1240 maaI myr, som hovedsagelig bestaar av hvitmose.

I

1 906 er det derfor indkjøpt et større areal græsmyr, som dels skal tjene som forsøksland og dels utstykkes til smaabruk.

I jonkoping findes forsøksstationens laboratorier, samlinger og en forsøkshave for karforsøk m. v.

Man tør vel sige om denne anstalt, at den ikke alene er aner- kjendt i sit hjemland Sverige baade for de videnskabelige og praktiske resultater den har bragt frem paa sit virksornhetsomraade; men den nævnes ogsaa i utlandet som en av de bedste i sit fag.

Jeg har forsøkt i enkelte spredte træk at fortælle om myrforsøks- arbeidet i de nærmeste lande. Artiklerne vilde bli forlange skulde man gaa i enkeltheder og paapeke de specielle opgaver paa de videnskabe- lige og praktiske omraader av rnyrspørsmaalet, som disse stationer har løst.

Det kan i mange tilfælde være vanskelig at finde den rigtige aarsak til en virkning; men man synes i nævnte lande at være enige om, 'at disse anstalter tilkommer meget av æren for, at de uhyre stræk- riinger, hvor mose, stargræs, ryslyng og sumpe før var herskerne, og' hvor den spredte befolkning var fattig og forarmet, nu omvandles til dyrkede landskaper med en velstaaende bondebefolkning.

Man vil maaske forstaa fremskridtet fra den tid man begyndte og til nu, naar direktør dr.

Baumann,

Munchen, kan sige i » Die Entwickelung der Moorkultur in dem letzten 2

5

Jahren« s. 39.,. at en feilslagning av en myrkultur, som er planlagt og utført av stationen, er saagodtsom utelukket.

BEKJENDTGJØRELSER

»MEDDELELSERNES(< sidste hefter for iaar er av forskjellige grunde forsinket, saaat dette hefte nr.

5

først blir færdig fra trykkeriet medio december.

>> Meddelelse« nr. 6 for 1908 indeholdende beretning om myr-

forsøksstationens første driftsaar vil utkomme medio januar 1909.

N

Y MEDLEMSFORTEGNELSE er nu under utarbeidelse. Medlemmer, der har forandret adresse m. rn. bedes snarest at melde dette.

Nye medlemmers navne og adresser bedes indsendt fornt disse kan komme med i medlemsfortegnelsen.

Resterende aarspenger

for 1908 opkræves nu,

(2)

124

SLAAR AVLINGEN FEIL PAA MYREN

trods anvendelse av kunstgjødsel, ligger feilen som oftest i, at denne har været brukt ensidig; man har gjødslet bare med forforsyre, men glemt KALI ET, hvilket er saa meget mere galt, som kali er det stof, myrjorden først og fremst lider mangel paa.

Fra "Det Danske Hedeselskap"s forsøksstatton GJELLERUPLUND ===

Havre paa

myrjord.

17 kg.

37 ¼ kaligj.

30,kg. superf.

pr. 10 ar.

30 kg.

su perf.

pr. 10 ar.

17 kg. U gjødslet 37

¾

kaligj.

pr. 10 ar.

KALI tilføres ii

37 °lo kaligjødning.

Kainit. (12 °/o kali).

Referanser

RELATERTE DOKUMENTER

Hvad og Syd- og 0st-Spanien au- gaar stiller derimot saken sig meget vanskelig, idet nævnte linje, hvad disse store distrikter angaar, regel mæssig kun anløper

Hvad tl'awlerne angaar, saa maa man si, at de gjennemsnitlig har gjort det godt, væsentligst fordi det falclt ind med godt fiskeri paa østlandet, hvilket skedde

Hvad Hulls fisketrafik angaar, henviser jeg derom til min beretning om trawlfisket. Her skal jeg kun meddele nogen tal, som illustrerer den. Importen av sild

haapninger saavel hvad avsætningsforholdene som pri- ser angaar. De ældre lagre av saltet sild var omtrent helt rømmet til gode priser og forberedelsen til

Hvad den norske klipfisk angaar, oplyser vicekonsu- latet at enkelte forretninger klager over mindre god til- beredning av den norske vare, samt at prisen paa den

I sammenligning med det foregaaende aar gav skarpsildfisket noget mindre, makrelfisket med dorg bedre - specielt hvad værdien angaar - makrelfisket med drivgarn

Saa interessant denne eiendommelige udnyttelse af myrerne end er, saa dreier det sig med faa ord ikke om salpeterudvinding ved hjælp af torv, men, hvad der

Brændtorvfabrikationen har gode betingelser for at bli en større industri, særlig hvis jernbanernes fragtsatser for torv nedsættes, Torv er nemlig, sammenlignet