for norsk

for norsk

fra fisk~riair~ktør~n

13 aargang

norsk~ fisk~ri~r.

Uken 17-23 desember.

Sto r s i l cl' fis ke t er endnu ikke begyndt; men der er gjort flere for- søk efter silden. Midt i uken drev mo- torbaat »Odin« av Aalesund 1 nat paa Storholmfeltet, fangst 1 stamp og l nat drev den paa Svinøfeltet med en fangs.t av 2 stamper, delvis pen stor- sild. Desuten hadde man 15'0 sei. Ut- sigterne var da forhaapningsfulde, men senere var der mest uveir. Aalesund Rederiforening og Kristiansund Fi- skeris.elskap har nu faat et samlet stats- bidrag til fælles forsøk efter storsil- den. Der vil i de første dage bli ut- rustet 2 dampskibe til forsøkene.

fet s i l d fis k e t var yderst smaat i uken. I Tjøtta i Nordland blev i fore- gaaende uke optat 450 maal, prisen var ,til hermetik 10 kr., sildolje 5 kr.

og til agn 12 kr. pr. maal. Partiet i Nordland er nu 90 507 maal hvorav

,

saltet 21 336 tdr. mort ifjor 156 616 maal og 3547 tdr.

Til 23 desember er ialt opfisket 532 511 maal, hvorav iset 6898 maal, solgt til sildoljefabrikker 391 354 maal, h.ermetik 5858· maal og saltet til han- delsvare 155412 tdr. mot ifjor hen- holdsvis 471 036 -6860 - 379816 - 8'012 - 91 749 og i 1920 54099'0 - 24312 - 424550 - 7447 - 91 185.

B ank fis k e t fra Aalesund blev i uken drevet av 3 dampskibe der hadde 400-1000 kg. kveite og litt anden fisk Prisen var for kveite kr. 1.60 pr. kg.

B~rttning~r

•

Fetsildfisket.

Fylkesmanden Bodø telegraferer 20 de- sember 1 922 :

Fetsildfisket: Tjøtta sidste uke optat ca.

450 . maal, solgt hermetik 10 kr., sildolje- fabnk 5 kr. og agn 12 kr. Ialt opfisket inden fylket 90 507 maal fetsild, hvorav sal-

te~ han?elsvare 21 336 tønder, solgt sild- oljefabnk 70 797, solgt hermetikfabrik 700 og eksportert 21 maal.

Onsdag 27 desember 1922 Nr .. 52

sem~~~srta;2d:en V()E<tnes telegraferer 16 de-

"onsulatbtrttnlngtr.

I Tresfjord er denne uke optat 100 skj.

sild til hermetik. Fra konsulatet i Kønig'Sberg, dat.

des;~~~~sn;~~~~n TrGIDSø telegraferer 23 11 desember 1922, til Utenriksdepar-

Ikke mattat indberetning om noget· silde- tementet:

fiske denne uke. .

ttl~grammtr.

Storsildfisket.

Opslag 15. 20/12: Storsildfisket: Fra Aalesund meldes: Motorbaat Odin drevet efter storsild 1 Ilat paa Storholmenfeltet, fangst 1 stamp, og 1 nat paa Svinøfeltet 2 stamper, delvis pen storsild desuten 150 sei. Utsigterne forhaapningsfulde. Lens- manden Steiken melder forekomster stor- sild Valvær, fangst 1 stamp og mindre.

Ut~nlandsk~ fi$k~ri~r

tdtgramm~r.

Det svenske sildefiske.

Opslag 4. 21/12: Det svenske sildefiske ukefangst 1500 hl. trawlsild. Middelpris 12 kroner og 1179 hl. notsild. Middelpris 23 kroner. Ingen saltning. Totalfangst 4422 hl. trawlsild og 21 241 hl. notsild.

td~grammtr.

Klipfiskmarkedei.

Opslag 5. 21/12: Legationen Lissabon telegraferer 20 desember: Lissabon: Klip- fiskimport islandsk 46 ton, britisk 10. Be- holdning islandsk 30, britisk 25, -nyfund- landsk 120, indenlal1dsk 18Cl. Priser: Is- landsk 290-310 esc., britisk 250-:-280, ny- fundlandsk 200-260, indenlandsk 220- 275. Kurs: Pund 23 / 8, Oporto: Import dansk 57 ton, britisk 496, fransk 83. Be- holdning dansk 30, britisk 2337, fransk 48 ton.

Opslag 5. 20/12: Generalkonsulatet Bil- bao telegraferer 19 desember: Uketilførsel 7500 kvintaler islandsk. Klipfiskbeholdnin- gen norsk 10 000, islandsk 28 000. Priser:

norsk 55-74 pesetas, islandsk 70-82. Kurs pund 29.47, francs 46.70.

Opslag 5. 23/12: Legationen . Buenos Aires telegraferer 22 desember: Klipfisk- markedet. Tilførselen siden 25 november 12 800 kasser. Beholdning Buenos Aires utgjorde 19000 kasser. Pris 41 argentinske p.aperpesos pr. kasse il 45 kilo norsk klip- fISk. Kurs 44% pence pr; guldpeso. Liten efterspørsel.

Opslag 5. 23/12: Legationen Lissabon telegraferer 22 desember: Oporto priser britisk 234-310 esc., dansk 296-310, kolje 210 fransk, middels stor 210.

Sil d.

I forløpne uke har S.S. »Elisabeth«

'anløpet med 4147/1 og 1164/2 tønder sild fra England. følgende priser blev notert:

1922 Yarmouther matties .it 65 000.---

» Vaar 4/500 » 38000.--

» »5/600 » 390'00.--

» »6/700 » 40 000,-

» »7/80'0 » 42000.-

» »8/9'00 » 44 000.- Det Norskie Generalkonsulat i Reykja- vik telegraferer til Statens fiskecentral den 20. desember 1922:

Klipfiskeksporien 1-15 desember:

Bilbao 280, Barcelona 589, Tarago- na 76, Italien 488, Danmark 118, Leith 252 tons samt 222 tons saltfisk til Genua.

Legationen i Havana indberetter i skrivelse av 29 no~ember 1922:

Ang:aaende klipfiskmarkedet i Hava- na i tidsrummet 7-17 november med- deles følgende :

Indførselen andvog til 1552 kasser.

BehoLdningen pr. 17 november var anslaat til 6750 kasser fisk ialt, hvorav 55'00 kasser norsk fisk, 350 skotsk, 300 Alaska ogi 60'0 kanadisk.

Priserne var ifølge »Revista Oficial«

for kanadisk, Alaska og skotsk $ 10.00, Norsk fisk noteres mled $ 10.50.

Kurser for kubansk mynt eller U.

S. Cy.

London 60 div. $ 4.47 pr. :t.

Paris 3 div. $ 0.351/2 pr. 5 fr.

U. S. A. 3 div. 1/16 P ..

432 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 27 desember 1922

td~gramm~r

.

Saltsil dmarkedet.

Ops1ag 1. 23/12: Fiskeriagent ReuschJ

Hamburg, telegraferer 22 desember: Uke- tilførsler saltsild 760 tønder norsk, 140 ala- skasild. Markedet uforandret. .

Sl<otsl< sildesaltning.

Indberetning fra stipendiat I. Jensen, Egersund, dat. 24 november 1922:

Ved min ankomst til Shetland 28 juni sidstleden var sildefiske·t i fuld gang. flaaten utgjorde ca. 250 dri- vere, hvorav den overveiende del var dampskibe fra øs,tkysten av England og S~ot1and. Garnenes an1aI varierte efiter baatenes størrelse, saaledes at dampskibene brukte 80

a

90 garn.

Den v:anHge m:a:skestør:relse var 24 omfar paa alen og 250L-300 masker dyp. Til fangstens indhaling, bruktes ogsaa paa ;seilskibe damp, der produ- certes aven mindre dampkjel placert under agterdækket. flere fartøier op·

bevarte ,Qgsaa k:abelen i samme rum slik at denne blev kveilet 'Op av gutten der passet kjedelen. - M.'otorbaatene var florholdsvis kosltbar'e i drift da flere hadde 2 motolrier (Kelvin) hver paa 30-40 hk. Paa de fleste drivere var 2 planker reist paa kant fra ma- sten og I,Ht skraa bakover ut til si- den, hV,Qrved silden selv i sjøgang blev liggende gansk!e J.iolig. Hver lørdag blev garnene preparert i en varm kat- tekuopløsning ombord. -- Til utgan- gen av juni var opfisket ca. 750100 cran, dobbelt saa meg,et som f'O['rige aar. Fangstene var gjennemgaaende smaa, ca. 10-20 cran pr. baat. Sil- -den blev behandlet med den største

varslo1mJhet baade under avtinningen og losningen, for at alt kunde leveres som prima vare. Den haaves ikke, men skufles op av dæk og rurn. - Efiter indkomsten til land om fioITm., blev ca .. 20-30 sild av 'et avmand- skapene bragt til fiskeb:asarien, hvor salgetforegik. HYler auktionarius hadde sine haa~er for hvem han :Eor- m1dlet salget. Her paa basaren gik det ofte livlig for sig, naar 6-8 mand samtidig faldbød sine ~arer. Som en fast regel begyndte salget med en salgspris der laa noget over dagens pris, men f,QrislaUe sa:a nedover. - Losningen f'o['egik i kurver . der sam- tidig tjente sommaal (14 cran), hvil-

ket jeg fandt praktiskog·l'etvindt.

Hver baai hadde sine kurver. ' Kur- vene, gjerne 8 i tallet; blev sat paa en

trane 'og kjørt til karret eller bingen, d,er var ca. 4-5 m. lang, 1.50-1.80 m\.bred m;ed skr,aa sider iOg med en høide av ca. 40-50 cm. For hver kurv SOIill tømtes, blev en tallerken slaH, helst noget fint da . dette lettere hænger ved isilden, kastetoV1er, hvor- V1ed den bllev lettere' at . behandle for ganejenterne. Liverpoolsalt ble~ mest benyttet, . paa 'enkelte steder dog ogsaa St.;.YbessaH. Ved de større sal- terier :stod Here kar paa hver side av tlialJebanen. Ganingen, hv,orved man tar gj'eller og mavesæik ut, er tidligere og indgaaende heskreViet av hr. M.

Barclay. F:t1emgangsmaaten burde uten 'tvil forsøkes ved nordlandssiilden

,

særlig naar den har m1eget aat. - Sil- den blev sorber1t i 5 størrelser: Large, f)ul1s, falls, mat fulls, matties og spents. Sorlteringen f:oreg,ik med pin- lig nøiiagtig'het, og paa de større sa1- terier blev. en ml3nd benyttet til kun at klollitroUere samme. Til dette bruk benyttet vedlmmmende et maaI lavet aven almindelig tøndesfav ca. 40 cm.

lang med et litet tvertræ lagt OiVer samme, hVlOIrimOit sildens hode blev lagt. ·følgende maal med hale blev mig opgit:

som siLden blev færdig. En eksport- færdig tønde s:}<Jal indeholde 120'- I 25 kg. eller 250 pd. I m,otsætningtil hol- lænderne bruktes ikke her lake, naar tønderne er fuldsaltet, men den tar s,ig ,lake. Der saHes ,Qgsaa meget i ~'2-

tønder, særlig av de mindre merker.

Disse hadde som 'eksportpakket en Ylegt av 125 pd.

K

vaHteten var uens~

artet flOr Shetlands vedkommende, ial- fald hvadangiik de større merker. Ved flækning av Her'e hundr1ede sild fandt jeg aUe utvi'klingsstadier for r'ogn 'Og melke. Den sild, :som blev fanget længst nord, 'fo[1ekom mig meslt ujevn, men hedra kiom j,Q 'Ogsaa . de største fangster. Aate forekom ofte i silden

,

dog ikke Uke meget aUe dage.

Efter ca. 5 ukers ophold i Lerwick, reiste jegi til Aberdeen, hvor en av Skotlands største fiskebasaJier ligger.

Aberdeen har en stor Haate av traa- lere, ca. 700.

I Pieterhead var fisklet daar1ig og fJ.aa~en liten, hvorfor j eg fortsatte til fraserbOirough. - En utlænding maa paa . dissle steder uvilkaarlig lægge merke til de udmerk!ede havner som .

,

for en væslentUg del er bygget f,Qr fi- skerfaaten. Havnen i fraserborou<Jh _b syntes mig at være ganske ideel for en fislfeby. Prisen paa silden var her høiere og holdt sigmellem 30-40 sh.

matties 231j2 cm. pr. cran. Kvaliteten var ogsaa jev~

m,at..:fulls . 25 nere og silden av finere form end

. fuHs 27 paa Shetland. Da saHerierne laa 'Om-

l'arge-fulls 29¹12 _ kring i byen, blev silden paa stOire la- Vi haT m~get at lære av de skotske stebiler kjørt derhen. Losningen fore- saHeder i saa maate. Hver sort ka- gik direkte paa bilene eller vognene i stedes i smaa bal }er ,eller kurver, som høie stamper, som tok en kurv dIer siden tømtes i .større baljer og omrør- ~ oran. Paa salterierne var væg- tes godt med saM, "derefter blev salt- glene av lemmer som kunde fjernes ningen· i :tønderne paabegyndt. Hertil hvilket muliggjordleat silden kund;

bruk~es ikke mieget salt, en god haand- tømmes dirlekrte fifa bilene i ganekar- fnld paa hvert lag. Som regel arbei- rene. Bunden i disIse hadde en skraa det 3 sammen, l saltet og 2 ganet. heldning firemover 'Og gjorlt av spros- Tønderne sattes i rad og merkedes, ser, karrene Sleiv høiere, hvorved ar- saa hVlert lag viste hvor mange tønder beidet ~or ganejentetlle lettedes bet yde- der var arbeidet. Dette blev gjorlt for Hg. Ganelen,tene lønnedesmed 10 d.

betal:ingens skyld. Silden blev lagt pr. td. (akkolidarrbeideY, som maa sies med buken op og litt paa skraa, und- at være billig. ~

tat er dog det øverste lag, som blev fremgangsmaaten ved saltningen lagt med huken 'Op. Tønden saHes var her den samme :som paa Shetland, godt fuld, hvoretter en stor bund læg- dog blev litt mere salt benyttet, ca. l ges over. Silden staar og SIger en strok paa 4. Hvor meget salt som bru- dags tid, paapakkes og tHslaaes. Saa kes, avhænger jOl av aarstiden og, sil- snarlt silden har »iatsig li sal;t«" tages dens kvalitet ener de markeder som den den igjen

'Og

gjøres færdigfiOr eksport. er bestemt tor. De skotske tønder var Skibningen f011egiik 'omtrent efterhvert solidere arbeidet end vi her hjemme er

27 desember 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN

vant til, ialfald under krigen. Alminde- Atlanterhavsfiskerierne. av denne mængde (for 1921) blev op- ligst var svensk stav av gran, bunden Tor s k, k o l j e, l y sin g (h ake) fisket av fartøier fra De forenede Sta- av skotsk og: opslagsbunden av norsk ^< o g l Y r (p o Ilo c k). ter. Disse fartøier bragte fisken ind furu. Pilebaand bruktes ikke mer, der- fangsten av disse fiskesorter opgik til Prince Rupert, B. C.

imot kastanje som er meget sterkere i 1921 til 2 509 928 cwts. mot og uvæsentlig dyrere. - Paa salterier- 2707059 cwts. i 1920. Nedgangen ne i Skotland blev forholds.vis faa' mao. tilskrives vanskeligheterne ved at mænd benyttet, ialmindelighet 2-3 tinde markeder for fisken samt de lave mand til 14-16 kvinder, hvorved ar- priser. I fiskerierne paa Lunenbur- beidet blev betydelig billig:ere utført. gerbankene deltok beydelig færre Flere salterier benyttet sig meget av fartøier end i 1920. Skjønt gjennem- irsk mandskap, væsentlig kvinder, som snitsfangsten pr. fartøi var større end utførte sit arbeide hurtig 0[51 godt. Der pa~ mange aar, var den samlede hersket gjennemg:aaende en arbeids- fangst paa grund av fartøiernes ringe lyst og en arbeidsglæde som virket antal mindre end i 1920.

rent forfriskende og mange steder kun- ne man se reksportørerne selv efter avsluttet handel delta i saltningen.

Kanadas fiskerier i 1921.

.M a kre l, s i l dog s ard i n er.

S i Id.

Der var sild i l,ikesaa stor overflod som ellers paa vest- og østkysten av øen Vancouver. Fangsten av sild va- rierer her som regel med markedsfor- holdene .og efterspørselen. Fangsten var i 1921 l1!Qig:et mindre end i det foregaaende aar, som følge av enmid- lertidigl nedgang i efterspørselen fra østen efter tørsaltet sild. Efterspør- selen efter skotsksaltet sild i den østlige del av De Forenede S~ater var· n6get F angsten av makrel var 18 000 større.

.cwts. større i 1920 end i det fore-

gaaende aar i provinserne Nova Sco- H val fan g ste n.

tia, New Brunswick og Prince Ed- Paa grund av markedsforholdene Indberetning av generalkonsulatet ward Island, mens fangsten i provin- var ingen av hvalfangststationerne i .iVlontreaI, dat. 11 oktober 1922. sen Quebec var 15000 cwts. mindre. British Columbia i drift i 1921.

1921 mao. betegnes som et ugunstig Der var liten efterspørsel :efter røket

o.ar for den kanadiske fiskerinæring. sild hvilket i forbindelse med de lave p ræ ill i e r t i l fis k e r Hi e.

Det var vanskelig at Ende· markeder priser øvet sin indflydelse paa silde- Overensstemmende med »An Act to for fisken og priserne faldt i saadan fisket. F angsten av sild opgik til encourage the development 01 the Sea grad at fiskerne i enkelte distrikter, 637 414 cwts. mot 935 122 cwts. i Fisheries and the building Ol Fishing særlig paa Atlanterhavskysten, ikke 1920. Sardinfisket ved F undybugten Vessels« utbetales der aarlig $ 160 000 fandt det regningssvarende at fort- var daarligere end paa mange aar. til fiskerne i de østlige provinser. Be- sætte fangsten. Denne var derfor be- Hel metikfabrikanterne hadde store løpet utbetales efter regler fastsat ^fra tydelig mindre end den kunde ha vanskeligheter ved at fao. avsat sine tid til anden av generalguvernøren i været. Den samlede markedsværdi av lagre for de tre foregaaende aar. Pri· statsraad. I 1921 foretokes nævnte ut.

fangsten i 1921 anslaaes til kun $ serne var følgelig lave og fiskernE betaling efter følgende regler:

34 931 935 eller over $14 000 000 fandt det ikke regningssvarende at Til eieren av fiskefartøi, berettiget mindre end i 1920 og $25000000 drive fangst. til at motta præmie, $ 1.00 pr. register-

mindre end i 1918. Sidstnævnte aar tou. Præmien maa ikke o~erstige $

And en fis k.

var forøvrig et rekordaar forsaavidt 80.00 til nogen fartøieier.

markedsværdien angaar. F angsten av helleflyndre var 7 ~OO Til besætningen paa fiskefartøier $ Med hensyn til utsigterne for I cwts. større. og fangsten av sverdfIsk 7 O d

9 O .0 ·pr.man.

fiskerinæringen i 1922 mener man at dobbelt saa stor i 1921 som l 2 . Til eieren av mindre fiskebaater, be- meget tyder paa at avsætningsmulig~ . H li ill ill :er,-ø s t-e r s, St k jæ log rettiget til at motta præmie, $ hOO pr.

heterne vil bli betydelig bedre. Mus l,i il g. baat. Baaten maa maale ill,indst 13 Nlan hitsæfter nedenfor opgave Hummerfisket led meget under de fot over kjølen.

over værdien av fangsten for 1921 lave priser og mange fiskere sluttet at Til besætningen paa Hskebaater $ fordelt paa de forskjellige provinser fiske. Fangsten var 6360 cwts. miin- 5.30 pr. mand.

sammenlignet med 1920: dre end i 1920. For østersfisket var Der indløp til The Department of 192 1 1 920 derimot 1921 'et bra aar. Fangsten Marine and Fisheries 11 674 ansøk- Nova Scotia.. 9.7'8.623 12.74$2.659 opgik ialt til 4000 tønder.

Fangs~en

^ninger

o~

præmier, hvorav 11 654 NewBrunswick 3.690.726 4.423.745 av skjæl og: musling var ogsaa god. blev indvllget. I 1920 var de samme

Prince Edward tal henholdsvis. 9671 og 9664. Det

I l d s an . . . -924.529 1 .708.7r/~ Fiskerierne paa Stillehavskysten. sam e _e præmle e ø, " l dl . b l p som blev utbe ~

Quebec ... ' 1.815.284 2.592.3821 L aks. talt, utgjorde $159 449.80 fordelt som Ontario. . . . .. 3.065.042 3.336.4

01

~

I British Columbia blev der nedlagt følger:

ManHoba ... ' 1.023.187 1.249.6 k . d b t

Saskatchewan. 243.018 296.472 ialt 602657 kasser. Dette er halvpar- . Til 586 fis efartØler og eres esæ- Alberta ... ^< 408.868 529.078 ten av hvad der blev nedlagt i 1920. ninger $46 147.30.

British Colum~ Til 11 068 baater og deres besætnin~

bia ... , 13.953.670 22.329.161 . Helleflyndre. ger $ 113302.50.

Yukon ... _~.~_~~~8.9~ ____ ~33.100 Fangsten opgik til 325868 cwts.

$ 34.931.935 $49.241.339 mot 238770 cWt8. i 1920. Næ~ten 2!.3

434 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 27 desember 1922

Torskebestanden i 1922.

Av Oscar Sund.

Fiskeridirektørens kontor.

J\ vde1ing for havundersøkelser.

Da det har vist sig at ,en nøiagtig oversigt over torskebestandens sam- mensætning: m. h.

t.

størrelse indebæ- rer en høi grad av interesse SOim utfyldning av og støtte for undersøkel·

sen av bestandens alders og vekstfor·

hold. Det er nemlig ikke godt mulig at overkomme et saa stort antal al- dersbestemmelser at man kan si hele torskebestanden kan bli trofast repræ- sentert gjennem de paa denne maate vundne resultater. Men naar der des- uten foreligger et saa fyldig materiale av maalinger at man kan føle sig tryg paa at ha et rig:tig billede av bestan- dens sammen.sætning m. h. t. størrelse, da kan man og'saa danne sig en til- s:trækkelig nøiagtig forestilling om hvilke aarganger som er tilstede i størst mængde, og herav maa vi efter- hvert lære at dragie nyttige slutninger med hens~Tn til fremtidige fiskemulig- heter.

I tabel l er git en o~ersigt over arbeidets omfang hvad maaling av torsk ang:aar samt hovedresultaterne m. h. t. fiskens størrelse og procent av rognfisk. Hovedresultatet mi. h. t.

størrelsen er at skreien er blit 4-5 cm. længer siden ifjor, mensl Finmark- fisken, der ifjor samlet sig om de to hovedstørrelser ca. 42 og ca. 66 cm.~

iaar optrær mest med størrelser som ligger nær 52 og 72 cm. M. a. o., baade iaar og ifjor er det aarg:angerne 1917 og 1915 som utgjør hovedmassen av finmarksfisken, og aargangen 1912 som bærer skreifiskerierne.

Fig. 1 viser i ett blik resultatet av m,aalingerne iaar. Vi ser hvordan fin- marksfisken optrær med to hovedstør- relser (som nævnt ovenfor) o~ hVloT- dan skreiel1! i Lofoten er av næsten nøiagtig samme størrelse som paa Søndmør. Vi ser at den større Fin- markfisk er av samme størrelse sOim den mind'rie skrei. Til næste aar er den større Finmarkfisk 8 aar gammel, og da er det grund til at trIO at den vil komme med hele sin tyngde i skrei·

stimerne og at disse derfor tilvinters vil bli betydelig talrikere end de var sidste sæsong.

Fig. 2 viser størrelsen av tinmark- at vi har hat at gjøre væsentlig med

fisk~n de sidste tre aar. Vi ser at følgende aarganger:

1920 - aargangene 1912 og 1915 1921 ~ aargangene 1915 og 1917 1922 - aargangene 1915 og 1917 Dette fremgaar og:saa av neden- i hvert av disse aar er der to 'vidt

adskilte hovedstørrelser mellem hvilke der er en størrelsesgru ppe som er daarlig repræsentert. Naar man vet at fisk paa ca. 4,0 cm. er 4 aar glammel, er det ikke vanskelrig, ved at følge maa- lingerne fra aar til aar, at regne sig til

staaende aldersanalyse aven torske- prøve fra Vardø, 1 mai 1922 (tab el 2).

Tabel l.

Maaling av torsk 1922.

Ojsn. 1ængde angit i mm.

Line- og jukseprøver Oarnprøver

-fe-br-'~i-m-a-rs~·-a-pr-il~l--m-a-i-~IJ-·u-ni~l-i-a-It-I-m--ar-s-~Ia-p-ri-l-:--ia--It

--~.---~--~--~~~~~---

Aalesund antal maalt 505¹ 3082 1500

1

1

~

gj.nlængde 893 865 8681

% rognfisk 62.2 57.0 58.4\

- - Vestlof. antal maalt 1026

(Røst - gj. n længde 867 Stams.) ^% rognfisk 64.8

371936951 - 867 840\ - 53.4 43.5\ -

- 5087 ^- - -

- 869 - - ^-

- 57.9 ^{---~ - - -} - 8440\ - 736 736 - 859 -:- 841 841 50.5 - 20 20 l

0stlof. antal maalt

l

^{2073 4782[ - - 1 - I} 6855 1626 - 1626 (Henv. - gj.n længde 883 887 - -

-I

886 864 - 864 Svolv.) ^% rognfisk 61.0\ 67.5 - - - 65.5 23.5 - 23.5 Skrei anta1 m a alt 36041lli83 5195--=---1--=-120382 1626 736 2362 . lt Igj·n længde 8801 878 848[ - - 1 871 864[ 841.¹ 857

la 0/ O rognfisk 52.3 60.0 47.8 - 57.3 23.5 20.0122,4

V.Hnmk. anta1 maalt -(H.vaag- gj.n længde -

l-=-

- ⁷¹⁹ 637 ^{6070 -}639

^'~789

6 3 9 ·

^{-=T=-I -}

[ - Mefjord) ^% rognfisk - - 53.2 57.3

=

^57.0

=

^I

= --

- 9133 9133 845 19111 596 - I 596 0.finmk. antal maalt

(Kiberg- gj.n længde - Mehvn.) ^% rognfisk -

Finmrk. antal maalt· ^- ialt gj.n længde ^-

% rognfisk ^-

Tabel 2.

Alder 4 Aargang 1918 Antal hanfisk .... 7 Antal hunfisk .... 6 Tilsammen 13

653 639 571 643 736 - 736

- 53.7 52.5 - 53.l - - -

- - - -- - -- -- - - -

- 9852 15203 845 25900 596 ^- 596 -- 652

1

639 571 640 736 ^- 736

- 53.7 54.4 ^- 54.1 - - -

I

5 6 7 8 9 10 tiIs.

1917 1916 1915 1914 1913 1912

13 9 42 7 9 5. 92

8 5 48 7 6 7 87

21 14 90 14 15 ]2 179

Skreibestanden var iaar som nævnt Henningsvær, 20 mars, følgende al·

mest av aargangen 1912, med endel ders- og størrelses-sammensætning.

av 1910 og! 1914 og mindre av de (fisken er her delt i støn:elsesgrupper andre aarganger (likesom ifjor og paa 15 centimeters vidde). (Se tab. 3).

iforfjor). Saaledes visier en prøve fra

i"

Tab. 3.

I I . Hanfisk I Hllnfisk ^Il

Alder I Aarg. 1---: ^{1 I} Begge

1

60- 75- 90- 105-1 Tils. 60-175-190-1105-1 Tils., kjøn

I 74 89 104 119 74 89 104 119 I l

i l ^{i I} 1 ^{I" 1 i ! I}

6 .... ,,1916 ^I 1 1

7 ... 11915 3 3 ⁱ 6 3. 1 ^II 41 10

8···11914812[ 20 1 8 ^I1 9129

9 .... ' ^I 1913 2 12! 14 9 4 13

1

1 27

10 ... : 1912 2 24 ⁱ 6 32 I 20 26 ⁱ 46 78

11 . . . .. 1911 I 2 I 3 i 5 I 3 4 ^'I 71 12

12 ... 1910 : 1 2 3 • 4 16 3 231 26

13 .... ' 1909 , 1 O ^I 5₁₁ 1

14 . . . .. 1908 ^I l ! 3

2

I 2 5

15 ... 1907 I I 21 2

16 . . . .. 1906 1 ^I 11 1

1 7 ... ¹ 1905 ⁱ

III

^{I I I 1}

?

c''--''I ~16Isk--l~ l-dt+4tils!-1-5 ^{-ll~! l~}

500 pr: 10.000

400

300

200

100

30c.m 40

Torsk 1922.

fmmarken. (26.792)

LOfoten (18.168) Sondmor . ( 5.(87)

50 &0 70 80 90 100 110 120

fig. 1. Tallene langs grundlinjen angir fiskens længde, høiden av hvert enkelt punkt paa kurven angir antal fisk i hver centimeterklasse beregnet pr. 10 000 stk. maalt fisk.

Paa Søndmør og Lofoten finder vi saaledes ganske samme sortiment av fisk, mest av fisk paa 85- 90 cm. = 3-31/2 kilo sløiet. I finmarken er der to hovedstørrelser, 50 - 55 og ca. 70 cm. - svarende til to gode aarganger (1915 og 1917) med en

mellemliggende daarlig.

400 pr: 10.000 - - - j - - - + - - - . - f - - - + - - - Finmarke ^17-

:l'\,.

300 ----+---l----+---7--~ J - - . - - - + - - ..

200 ----/-':...-:-

;·1 ". / .

1920 1921 1922

.... , •...

/

^{... .}

100 ____ l--, ___ ---+/--+---+---+---!..,..!~A__-_'_.!__--__l_---__I--

: I /

I /

/' / . / / '

30cm ~--~50·~--~6~O----~70~--~8~O----~---==10~0~~~110--~~120

fig. 2. figuren er konstruert paa samme· maate som fig. 1 hvor en av kurverne paa fig. 2 forøvrig gjenfindes. Her sees at vi i hvert av de tre siste aar har hat en analog optræden av finmarksfisk : 2 gode aarganger adskilt aven daarligere, de

to siste aar var det 1915 og 1917, i 1920 var det 1912 og 1915.

Av dette eksempel, der er ganske ty- pisk og tør svare temmelig nær til de gjennemsnitlige forhold ser man at hunfislæn haade er større og ældre end hanfisken, som særlig skriver sig fra aarg:angene 1912 'Og 1914, mens hunfisken er fra 1912 og 1910. Al- dersbestemmelsenav torsk er imidler- tid ikke altid sikker, idet om jkke mer end ca. 213 av individerne kan siges . sikkert hvor mange aarringer skjæl-

let viser. At resultatet dog er tilnær- melsesvis rigtig fremgaar imidlertid med al ønskelig tydelighet av størrel- sesfordeUng:en der for hanfiskens ved- kommende tydelig, viser tilstedeværel- sen av to hovedgrupper - en paa ca.

75 cm. og en paa ca. 85, idet der er færre fisk i 80 cm.-klassen end i begge naboklasser.

Ser vi nu paa Lofotfisket særskilt, er det paafaldende at fangsterne iaar har været betydelig ringere end de to sidste aar, samtidig som størrelsen er vokset betydelig" fig. 3. At fisken er blit større betyr at der ikke er kom- met nog:et væsentlig tilskud av andre aarganger end dem som allerede gjor- de sig gjældende aaret før. Men at den gjennemsnitlige dagsfangst er sunket fra ca. 2'0 til ca. 13 fisk pr.

mand, kan være gjenstand for flere tydninger. Her gjælder det imidlertid ikke at se bare paa forholdene i Lo- foten ,alene, da skreibestanden jo er fælles for hele kysten, og gjør vi det, viser det sig at nedgangen for hele landet langtfra er saa betydelig som i Lofoten alene. Vi hitsætter opgaver- ne over opfisket kvanta for de 10 sid- ste aar, specificert for 4 større deler av kysten, uttrykt i antal fisk og i pro- cent av hvert aars samlede kvantum.

Se tab. 4.

Herav sees at der oftest har været fisket omtrent like meget skrei i Sør- norge som i Nordnorge undt. i de to sidste aar. I 1921 har skreistimerne holdt sig mest borte fra de sydlige banker, - iaar trak dog en nog:et større del sydolV'er, særlig til bankerne syd for Stat, og dette vil for en del forklare hvorfor der blev mindre fisk i Lofoten iaar end ifjor. Imidlertid var dog det samlede utbytte av de egentlige skreif,iskerier noget mindre, 29 mot ifjor- 32 millioner stk.

436 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NCKSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 27 deSeifiber 1922

Tabel 4.

Kystdcl ! 191311914 19151191611917119181191911920; 1921119221 Gj.snlt

] [Troms & Finm .. ¹ 3.61 2.4 1.9¹ 1.9 0.9 0.91 1.5 1.41 1.41 2.71 1.86

~INordland

... ¹ 17.5! 22.8 25.4 18.2 10.3 6.9: 7.8 13.3

1

.20.61 15.6

1 16.14

~ I

l

^{.T.r.1agen & Møre 15.71}12g.5 18.0 18.1 8.l 5.0! 5.~. 8.3!. 6.1 ⁱ 5.5: 1l.59

;:;:: Syd for St~_. _. ·1~i----=-.4 ~~ ~_J~I~I~ ~_6.2i_~·01~1 __ ~.43

" __ "I~I 40.31 56.1 -"~143.5 22.2 15.3!18.129.2'~2.11~8'~1 33.75

I

^{'Troms &} Finm.i 9' 4 4, 4 4 6 I 8: 5: 4 ^I 9 ^I 5.5

~'2

Nordland ... ^{0 • • 1} 43 41 19 ^I 42 46 45 ^I 43 ^I 46 64: 54 ^I 47.8

l

Tr.lagen & Mørei 39 46 35 42 36 33 31! 29 19: 19 ^I 34.2 lSyd for

St~I_9 ~~

__

!~_~1~_~_'1~] ___ ^~'. __ ^~ __

^{1. __}

^~3~

S. Norge tils. ^I 48 56 47 ^I 54 ^l 49 49 49 50 31 I 37 I 47.3

,--I""I·

i 1---·

- l - - - l I + - - - 4 -

i I

l

I I

^I

l· ~----+--t---I-I--~

i I

I _r'-

!

I---r---'

Lofol:skreien

+.+.-!-o.+

1916

1917 ... - 1918

-._Q~

1919 --- 1920 1921

0 0 0 0 0 0 0 0

1922

--_+_---I-J-~--AL---j:----+---_+_-~Il-_+l_---_-I---1

80 90 100

Fig. 3. Skreiens størrelse og mængde i Lofoten 1916-22. Kurvernes are a l staar i rorhold til antal fisk pr. fisker i omvendt forhold til antal sjøveirsdager, paa en slik maate at ar~alet aven mte SVJrer til en fisk pr. mand pr. sjøveirsdag. Kurverne er onstruert paa basis av kurver som er fremkommet paa samme maate som fig. 1 ~3,

ved at hvert tal er multiplicert med antal fisk pr. fisker og dividert med antal sjø- veirsdager. Ifjor faldt der ca. 20 fisk pr. mand pr. dag iaar bare 12¹/:2.

Skal vi nu paa grundlag av de gjorte iagttagelser prøve at opstille et horo- skop for utsigterne i kommende sæ- song, er det to fakta som er av vig'- tighet:aargangen 1912 erendnu til- stede og er bare Il aar gammel - den skuI de endnu kunne avgi Hogen millioner. Dernæst er nu aargangen 1915 blit 8 aar, den alder da skreien erfaringsmæssig for første gang op- trær paa gytebankerne i samlet fyl- king, og den aargangen har allerede vist sig at være gOld under de to. sidste finmarksfisker. Iaar blev der av denne aargang fisket ca. 18 millioner stk. i Finmarken. Endelig er at merke at den anden store aargang i Finmarken, 1917, til næste aar vistnok vil faa sel- skap av smaafisk fra 1919 som efter visse iagttag'elser synes at være god.

Dette er dog endnu mindre sikkert.

lVlen der synes i det hele at være al grund til at forutse en rimelig, om ikke netop nogien storslagen fisketyng- de baade i skreidistrikterne og i Fin- marken. Nog:en væsentlig nedgang behøver m,an ikke at frygte for.

Tilslut hitsættes de indsamlede op- gaver Dver lever og rognholdighet som tab. 5.

(Se tabellen næste side.)

Det italienske fisl<emarl<ed 1921.

Indberetning fra generalkonsulatet j

Genua, dat. 6 desember 1922:

SDm det vil være bekjendt ·blev der i slutten av 1918 paadep italienske regjering:s initiativ og under kontrol av denne av fiskeimportører og agen-

1

ter dannet et konsortium, »Consorzio per l'Importazione e la Distribuzione dei Merluzzi e Stoccofisso«, med sæte i Oenua. Dette konsortium, hvis ka- pital, lire 10 millioner, var dannet ved sammenskud ,av importører og agen- ter, var eneberettiget til indkjøp av stok- og klipfisk samt til fordeling av fisken til de 'Offentlige og~ private for- handlere. Konsortiet, der ifølge sta- tuUerne om dets opreUelse skuI de bringes til ophør inden 6 maaneder efter fredens deklaration, blev opløst den 30 april f. a. Fra dets opreUelse av og indtil da blev alt salg av stok- og klipfisk kontrollert av konsortiet, der fastsatte sine utsalgspriser til vi- dereforhandlerne saaledes:

27 desember 1922 UKENTLIGE MEDDELELSER FOR NORSK FISKERIBEDRIFT FRA_ FI~h.E~DI~~~KT_"'iR!~~ 437

Tacel 5. Juni . . . .

Fisl<evegt, lever- og rognholdighet etc. 1922. Juli ... .

60701 kvt.

66982 »

56562 »

Sted

Kjøpeopgaver:

Skraaven ... . Henningsvær ... . Balstad ... . Sørvaagen ... . Røst ... . Honningsvaag .... . Vardø ... .

Tid

,2511 ~-28/3

'30/1 -21/3

!25/1-17/3

120/3 - 11/4 110/2- 6/4 i23/4-26/5

I ? /3-10/5 Sløieresultater: ^I

0stlofoten imars line (Henningsv.-Svolvær) , garn Vestlofoten ifebr. line

(Stamsund-Røst.) ⁱmars april

I "

Vestfinmarken i april (v. 1. Nordkyn) :mai

garn

[juni 0stfinmarken iapril

(ø. 1. Nordkyn) Imai

Kli P fis k.

E _ 1:: ¹ Pr. 1000 fisk

Ipr.

^{1000 kg.}

B:e

~ .~

___

~

________

^I sl. fisk __

! ^{~ ~}

^{fisk I} lever , rogn

I

^{lever 1 rogn}

: t ,

tusen: ^I

stk. ⁱ kilo liter liter liter liter 1771

145' 130!

89;

70' tons , 366 676

I I

!

1

i

antal ^{i t} stk. I

3213' 3240! _I 1626 3030:

429: 38301 2699: 34401 5165 31601 736 2970' 565! 1770 8565: 1685 8451 1270 13479117101 101701 16501

390:

328 359 338 420

368:

335 438 388 316i 333 220 188:

116i

I

2491 217,

343:

305' 236 1

931 193]

I

178'1 70 3431 179:

150i 134!

I

I

1001 151 ^!

!

1141

1111 114 113 100 112i 124

1

112 91

1

145 132 1

55

23 89 52 47 45

August ..

September ..

Oktober ..

,November ..

Desuten saltfisk

211 081 ^» 285081 ^» 124 621 ^» 8050.28 kyt .. ca. 8000 ^»

Tils.813028 kvt.

Eksportavgiften av fisl<

i

Nyfund- land ophævet.

Generalkonsulatet i Montreal tele- graferer til Utenriksdepartementet 2 desember.: »Vicekonsulatet St. John's telegraferer at eksportavgiften av fisk i Nyfundland er ophævet.«

Fortegnelse over merkepligtige

norske fiskefarkoster 1922

erholdes tilkjøps i bokhandelen for en pris av kr. 3.75 pr. eksemplar.

Registret omfatter 16363 fiske- til at trykke priserne til like stor skade farkoster ordnet distriktsvis.

Secco primario (fuldvirket ^Lit. baad'e for konsortiet som for impor- Registret gir oplysning om følgen-

tørerne selv. de: Farkostens merke, art, navn,

torsk) ... . Secco mercantile (fuldvirket anden fisk) . . .

600.- d

Ved aapningen aven nye sæsong anvendelse, byggeaar, længde, bredde kunde konsortiets beholdninger av og dybde, for motorfakoster motorens 565.- fisk sies at være sagodtsom forbrukte. navn og størrelse, for dampfartøier, Dette medførte at priserne igjen be- maskinens størrelse. Fremdeles antal 535.- gyndte at stige og de første skibslad- av de fiske- og fangstbaater (doryer 505.- ning'er sorm da ankom hertil opnaad~e o. s. v.) som hører til en hovedfarkost"

Morbido primario (letvirket torsk) ... . M orbido mercantile (letvirket anden fisk) ... .

for stokfiskens vedkom'mende en pns og endelig eierens navn og postadr . av 750'-800 lire pr. kvintal. Dette op- Desuten Hndes indtat en fortegnelse

~ving

i priserne skuI de

?~g' im~dlertid

lover fiskeriinspektørerne og

o~er

^.til-

Ikke være av lang vanghet, tI mens synsmændene i hvert merkedlstnkt;

ankomst-erne av fisk stadig øket ?e~ merkeloven, reglerne for merkning a v Tørfisk.

Lit.

Stoccofisso primario (torsk) 1000.- Stoccofisso mercantile (anden

fisk) ... . 700.- gyndte forbruket paa den anden SIde fiskefarkpster m. v'

1 samt opgave over at mindske i betragtelig grad, hvilket opsynsdistrikter.

Då=

fiskekonsortiet ved fiskehande- naturlig fremkaldte en stor nedgang lens frigivelse skulde begynde sin likv!i- i priserne. Markedet var ved aar~ets dation, sat det fremdeles inde med slutning meget trykket og lagrene av forholdsvis store beholdninger, spe- fisk inde i landet saa store, at det selv delt av klipfisk samt av fyldig westre,

I

ikke idag er lykkes at finde avsætning

som det blev nødvendig at finde av-^I for enkelte av de kvaliteter som ankom

Statens Fiskeriforsøkssfation i Bergen

sætning for hurtigst mulig. Priserne hertil for over l aar siden.

blev derfor med ett sat ned med 300 -35'0 lire pr. kvintal, alt efter kvali-I teten. De private importører, som i

den første tid efter fiskens .frigivelse Nyfundlands

Idipfisl<eksport.

ho~dt sig tilbake fra fiskehandelen for ikke at konkurrere med konsortiet som de selv var interessert i, begyndte efterhaanden at importere igjen for egen regning, hvilket end mere bidrog

Klipfiskeksporten fra Nyfundland har ifølge »Newfoundland Trade Re- view« fra juni til 30 november iaar utgjort følgende:

analyserer, undersøker og gir vei- ledning ved tilvirkning av fiskell'i-

\,fodukter.

norg~s utf0rs~1

at'

fisk~"rodukt~r

fra

I

januar til

16 d~$~mb~r 14)22

og i

uk~n

som

~ndt~ 16 d~s~mb~r. I I Fetsild .' . Klipfisk

I'

I ! --1 i , Vaal'sild og skaaret Storsild Nor~sJ.ø-Brisling Isl~nds-Khpfisk, ISlandsk. Rundfisk R~t-Se' Hyse, Anden Rogn D.m. R.m. Blank I Brun I Toldsteder I sild . sild sild norsk etc i • I skjær I rund t.ørfisk tran tran ! blank I, tdr. tdl. tdr tdr. tdr kg ': kg. l kg. I I l' tdr. td td tdr. i td

I Haa- Brun i kjærr. tdr. tdr. tdr. , . .. kg. l <g. 1 <g. I <g. r. r. i r. l K· t·· I fiS lanJa ... , Kristiansand "1' Egersund ... . Stavanger ... . Kopervik ... 1 Haugesund .... I Bergen ... ·1 florø ... 1 Aalesund ... 1 Molde ... ! Krsitiansund .1 Trondhjem .... I

3 659 98867; 37578 42952: 371 368 200463 5242 1 112 1 247 10

460-1 1 1040 2 6764 32951 1346 2378 1 548 6937 110 952 Svolvær ... 1 769

59 10 l 30340 2558 146916 37008 96491 64073 Bodø ... : 4365 1 Narvik... 5166 6 TJ,'omsø ... 15S ' Hammerfest.. 2475 600

638 2099 3342 791 102

159 2 56 110 1 352 13 7 2

15185 36 6944 60 400 8977 20197 1801 7748 l 016985 2 301 225 6001 38 042 8 664 8111 69830 19909 11 584918 1 J06 700 442800 100 779 90 Vardø ... 146 31 280 52705: I 105 174 II 63361 386 110 3306 I1 I I -344 1 -,

I [50

24 -

28

1 3 00;:

375170~25 50~66

21

~~~

27 140 4707 4361 5456 6 8771 96 5001 17~00 250 14 335 18 257 2431 424 2825 2 ~61 2706601 ---10 267 I -I 46 198 1 833 I 21 520· 44898 1 171 705t 21 705 163 -14 105 I 248 750 l 832 -i 1 354 824 -[ -398 707 1 050 i 33261 50 -; 145400 51150 23760 20400 9850 470 2 150 16-1 . 161 ! 2300535 l 500 78865 108640 33001 51 529 61 -i

125 267 410 400 4 050 1 7 450 730/

1 743 586 332 140 4300

38 1272607 10 133 97080 11501 191 1 130 i 23 544 1 047 7 619 2 834 ---1 88150 _ 200 _~ _1_7~ ___ 1~ _8~ ~~! __ _ 47 46 583

~

5291542

3261~~ ~~I2J>~ 2..!~ E...8~ ~~i-~

Vadsø ... 5 I 245 Andre 1) ... 56700; 1 334 45 I 1 891 29990 Ialt' 8162011183938

378--1061

6972 1 701 100457 22092268 uken 605! 1919 i 2770 I 504 7 134 86196

4050 1132383251 847291 403094 585 33594 539351 41 320 179 l 911 45 I 214 I 234 286! - I l Hærdet , Hval- Toldsteder hvaltran tran Sæl- tran Bottle- nosetran Sildeiran [Sild, fersk tdr. I ks.

Sild, r.økt Makrei, Makrei, saltet fersk Laks, fersk Levende aal Anden fersk fisk Hummer stk.

Fisk saltet i farf.øi Fisk saltet i tdr,

Sildem.øl kg.

Fiske- guano

Sælskind Hermetik kg. kg. kg. tdr. tdr. tdr. tdr. kg. tgr. kg. kg. kg. kg. kg. Kristiania ... 931 67121 322 15 641 8618 -' 10 4560 9 192 1 183 6"67S8 15 467 I 41 300 Kristiansand.. ---90 --782 -12793 342465 690 19338 21 253 294476 I1 Egersund ... -----69015 ---1 520 1 807 -. --70320 Stavanger ... -51 --3 173 1 326 2543 4932 -26 164 8670 10 503 181 654 -I 1 5284001 588070 Kopervik... -----70 297 --1 000 100 890 33 732 1 298 -1 - Haugesund .... -6629 --3002 372 575 3 167 7420 -2429 8304 40974 87663 32 l 972 100 40000 Bergen... -966 1 625 "109 3690 26312 27040 11 314 135362 324426 104 145 116407 62 710 92 170 6H 7667001 220930 florø ... ----l 404 1 974 -82 4500 14023 6825 68619 4 388 53 I 150"0001 196800 Aalesund... -. -6993 603 1 768 75643 66928 128 -3569 193 467572 216 198800 194 I 907400 1 185620 Molde ... -----330 352 ---1 220 490 2016 280 : 584001 214700 Kristiansund.. -----l 851 63750 ---12929 -15 456 -26930 -I 1587001 694700 Trondhjem .... --805 --1 872 41 897 65 4 -140599 -787370 634 l 718 I 3303201 992381 Bodø ... ---39 -60 --------i 878600

1 Svolvær ... ----1476 ------54350 -13084770 1618500 Narvik .. ... --\ ---920 ---80 -. 252 286 -5 003 i 100 Tromsø ... --5596 -2 180 ----202 -12 126 -959953 53 ! 1 411000 4380 Hammerfest.. ----948 -------'-1 200 -4939708 159! -10000 Vardø ... --175 --------54042 -3860799, 2078; -

16 624248 134083 99953 9798 8823 4 542

102410 34862 1589"9723 327146 661 794 2379064 6390 13857 75198 94592 1 403939 52203 Il 948 15174 150 81348 Vadsø ... -----1 -----3 948 -454 468 1 I -113 300 Andrel) ... 105920 9387 30 -2210 3468 150 166 14800 6104 43170 28422 164229 21800 116 3043100 295000

- --i~l.!..f

106013 24550 158181 727 23657 666703 100190 36849 502687 -543247 195015 2037034 797563 10 559631 5515 114401 210 6 174 3811---sn457121 159798 uken I 80181 322 7071 -826 924 4750 I --"--54801 20913 2320 21 -1 113000, 225 790151 1) Desuten l 320 tdr. hvaloljefetsyre, 222035 !<g. margarit (ialt margarit 8503219 kg.)

. *""

1 (;.J "00

c::

~ m Z -:l r- f) m

s=

m t::l t::l m r- m r- Cf) m ~ "Tl O ~ Z O ~ Cf) ~ "Tl U1 ~ m ~

æ

tT1 t::l ~ ;j -:l "Tl ~ > "Tl

en

~ tT1 ~

8

:.=a tT1 ~ -:l (Sl ~ tTl Z tv 'l o- (ll (fl (ll 3 o- ~ ... CD tv tV