View of Museerne som arnen for det evolutionære verdensbillede

(1)

NORDISK MUSEOLOGI 1994•2, S. 3-20

MUSEERNE SOM ARNEN FOR DET EVOLUTIONJERE VERDENSBILLEDE

Ella Hoch

On pensait alors [1899] que la civilisation occi- dentale, enlisee dans le rationalisme et l'atheisme, avait foit son temps et allait vers son declin. *

Mange vesterltendinge tager afstand fra den bibelske forklaring om Jorden og dens organismer, at de blev ti! ved en

skabelse,

men mener, at de opstod gennem

udvikling, evolution.

En livl@s proto-]ord, koncentreret i Solsystemet samtidigt med dets @vrige planeter for omkring 4, 6 milliarder ar siden, afrav vand i en hydrosfare og luft i en

atmosftere, og der blev liv som selvkopierende molekylstrukturer pa jordoverfladen. Det foregik maske i milj@er af lighed med den moderne fords

black smokers,

naturlige

skorstene pa oceanbunden, hvorudaf pulser he de, vandige opl@sninger af grundstojfer fra de dybe bjergarter, der giver ntering ti! anaerobe mikrober. Simpelt !iv blev til mere

komplekst liv, som vi kun kender ti! i strJrste mangelfuldhed, indtil de biogeokemiske forhold for en 600 millioner

!ir

siden betingede mineralsk skeletdannelse. Ydre skelet, indre skelet, af forskellige mineraler, med eller uden indlejrede organiske stojfer - efter den tid la der harde data tilbage mellem bjergartskornene som levn af dyr og planter ti! eftertidens funderinger.

Dyr undrer sig over det ustedvanlige, fugle og pattedyr ikke mindst, blandt dem er mennesket. Skridtet fra forundring ti! forstaelse og rationel rekonstruktion af processer og former kaldes naturvidenskab. Idette historisk lange, sejge skridt spiller museerne en vigtig rolle.

Ordet evolution har flere meninger.

Andrej Tarkovskij, den russiske filmska- ber, skrev i «Den forseglede tid» (1984):

«Fra det 0jeblik, Eva havde spist af a:blet fra Kundskabens tra:, var menneskeheden d0mt til evig sandhedss0gen. . . ./ «I dit ansigts sved skal du a:de dit brnd ... »/ Og saledes kom mennesket, «Skabningens

0verste», til stede pa Jorden og gjorde sig til herre over den. Vejen, mennesket siden bar fulgt, kalder man almindeligvis evolution. Det er ogsa den menneskelige selv- erkendelses kvalfulde vej».

Denne kunstens opfattelse af evolution adskiller sig fra videnskabens, her naturvi- denskabens, der ser evolution som, isa:r,

(2)

4 det levendes udvikling fra de tidligste selv- reproducerende molekyler til de mangfol- dige senere, nutidige og fremtidige organismer. Der tales om fylogenetisk udvikling, det vii sige sla:gtsma:ssig udvikling gennem plante- og dyreriget. Denne er betinget af Jordens udvikling. Den gensi- dige afha:ngighed mellem organisk og uorganisk udvikling i biosfa:ren pavirkes af processer i de 0vrige terrestriske sfarer og fra verdensrummet, der muligvis ikke er blottet for liv; men udviklingen styres ikke af en eller flere guder. Dette er kernen i det evolutiona:re verdensbillede.

Videnskabens rndder sugede na:ring fra Asien og Afrika. Antikkens Gra:kenland var grobund for Europas naturvidenskab, araberne tog over i Middelalderen og va:r- nede om den, indtil europa:erne atter fat- tede interesse for den og kultiverede den med Renaissancens abnede sans er.

Rigdommene, der hjemfortes fra de ny verdener hinsides oceanerne, og bogtryk- kerkunsten, der gav folket adgang til information, bragte os ud af skolastikkens tid og ind i videnskabens tid. Europa:erne blev individer.

I sin rationelle stra:ben efter objektiv sandhed er naturvidenskaben ofte kollide- ret med kunsten:

Videnskab! Du sande clatter af Gammel Tid!

Som forandrer airing ved die granskende blik.

Hvorfor nager du digcerens hjerce,

Rovfugl, hvis vinger er de farvel0se realicecer?

Hvordan simile han kunne elske dig? Og hvorledes d0mme dig viis,

Som ikke ville lade ham i fred i hans s0gen Efcer skacce i de juvelbesatte himle,

Sk0nr han sv:evede pa frygcl0s vinge?

Har du ikke draget Diana ned fra hendes vogn?

Og drevet tr:eets nymfe fra skoven

Pa s0gen efter ly pa en lykkeligere stjerne?

Har du ikke rever Najaden fra hendes flod, Alfen fra dee grnnne gr:es, og fra mig Sommerdrnmmen under camarindetr<eet?

Den smerte, Edgar Allan Poe udtrykte gennem sin Sonnet - Ti! Naturvidenskaben (1845) la:ser man igen ud af et moderne menneskes tanker over konsekvenserne af den forplantningsteknologiske forskning, J 0rgen Steen Nielsen ( 1994):

Pa alle omrader, der har med skabelsesprocessen at g0re, rykker teknologien ind og underminerer det, vi har kendt som noget naturgivenr og oplevet som noget urnrligt, helligt. ... Vi kan - ind imellem - ikke andet end blor rabe smercen ud.

DET EVOLUTION/ERE VERDENSBILLEDE

Naturvidenskaben med sin hale af tekno- logiske folger avancerer kometagtigt ud ad det, der af dens ud0vere opfattes som virkelighedens og den objektive sandheds spor. Findes den sandhed? Troen pa, at der eksisterer en absolut sandhed, som man kan beva:ge sig frem imod gennem sande teorier, kan kaldes naiv realisme (Koliadin, 1994). Inden for dette filosofiske system er det videnskabens rolle at udskille rigtige ideer og teorier fra forkerte. Nar den «San- de» teori er fundet og anses for bevist, koncentreres alle kra:fter om at videreud- vikle den, mens fors0g pa at udforske «forkerte» ideer er ilde sete. Herimod stiller ukraineren Vladimir Koliadin den realisme, der ikke s0ges gennem «sande» og

«usande» ideer, men som man tiln<ermer sig gennem frugtbare og ufrugtbare ideer.

Videnskabshistorien viser nemlig, at mange ideer, der forst blev kaldt forkerte,

(3)

MUSEERNE OG DET EVOLUTION/ERE YERDENSBILLEDE

senere viste sig at indeholde vxsentlige elementer af sandhed. Den hovedlxre, der kan uddrages af historien, er, at ingen er i stand til umiddelbart at afg0re, hvilke ideer der er de sande. Derfor skal vort arbej- de ikke besra i at «bevise» eller «modbevi- se», at acceptere eller forkaste ideer. Men - frem for at lade ideer udelukke hinanden - skal opmxrksomheden samles om at extrahere vxrdifulde dele af ideerne og lade dem komplementere hinanden. Over- vejelser om naiv realisme og egentlig realisme er vedkommende i forbindelse med evolutionsideens udvikling. Men inden den belyses, vil det vxre af interesse at se, hvorledes det evolutionxre verdensbillede kan give sig til kende.

Gennem en rxkke

ar

har danske arkxo- loger arbejdet i Den nxre Orient med udgravninger i landene langs sydkysten af Den arabiske Golf. Gravh0je og husruiner fra det tredie artusinde for Kristus pa den lille 0 Umm an-Nar ved roden af Oman Halv0en har vxret genstand for kampag- ner (Frifelt, 1991), og et st0rre knoglema- teriale, der er tolket som k0kkenaffald, er blevet bearbejdet (Hoch, 1979; under trykning). Af de omkring 15 arter af kryb- dyr, fugle og pattedyr, der er pavist ud fra knoglerne, er

en

udd0d (Ardea bennuides, en kxmpehejre), mens de 0vrige: havskild- padder, skarv, s0k0, oryx, gazeller, ged, okse, dromedarer, hvaler o.a., efter knogle- fragmenterne at d0mme er eksisterende arter. Nar bortses fra tilfxldet af udd0en, vidner disse forhistoriske dyrerester saledes ikke om evolution, men kan beskrives inden for et aktualistisk verdensbillede ganske som almindelige avisnyheder. Af kulturhistorisk betydningsfulde resultater af unders0gelsen er, bl.a., at Umm an-Nar har de tidligste kendte spor af txmmede

dromedarer; og af naturvidenskabelig rele- vans er knoglernes udsagn om tilstedevx- relsen af velkendte dyrearter i den pagxl- dende region for 4.500-5.000 ar siden.

Det forhistoriske k0kkenaffald viser, at skildpadde og s0ko h0rte ti! menneskenes vigtigste proteinkilder, ligesom det fremgar af k0kkenm0ddinger rundt langs de indo-pacifiske kyster. Hvalknogler forekommer ogsa i fundet. Den s0ko, der er tale om, er dugongen, et start, marint pattedyr, der lever, foruden ved Arabiens kyster, sydpa langs 0stafrika og 0stpa langs Indien og videre ind i de austral- asiske vande, fra Yangtzekiangs delta i nord ti! et stykke ned ad Australiens 0st- og vestkyster i syd. Dugongen er udelukkende plantexder, der grxsser pa lavt vand langs kyster, som ikke er eksponeret mod det abne ocean - dugonger kan ikke klare sig i hard b0lgegang, og de trives bedst i vandtemperaturer pa l 8°C og derover (Brown, 1991). De er folsomme ogsa over for !yd, og de lider stxrkt under moderne st0j- og anden forurening fra menneskene.

En anden slxgt af s0k0er, manaterne, lever i ferske og salte vande i tilknytning ti!

Atlanterhavets tropiske kyster i det 0sdige Sydamerika og det vestlige Afrika.

Sirenia, som er den latinske betegnelse for alle s0k0er, er beslxgtet med elefanter- ne. Et fallestrxk for de to zoologiske orde- ner er, at to fortxnder i overkxben er udviklet som st0dtxnder. Tilsammen kaldes disse dyr og nogle udd0de former te- thytherer (McKenna, 1975), der hentyder ti! deres opkomst ved Tethyshavet. Det var det store, fortidige middelhav, der mere eller mindre adskilte det nordlige storkon- tinent Laurasia fra det sydlige storkonti- nent Gondwana i Kridt- og begyndelsen af Tertia:rtid. I tidlig Tertixr, for omkring

5

(4)

6 50 millioner ar siden, gav s0k0ernes stamformer, der var landdyr, sig til at s0ge fode i vandet langs Tethyshavets kyst. Noget lignende skete med hvalerne, der udviklede sig fra rovdyragtige urhovdyr langs Tethyshavet i tidlig Tertia:r. Men mens hvalerne i 10bet af Tertia:r adapterede sig til oceanerne, forblev s0k0erne knyttet til de kystna:re, unders0iske enge. Og da den afro-arabiske kontinentplade under sin langsomme beva:gelse mod nord st0dte ind i Eurasien, blev s0k0ernes udbredel- sesomrade delt i den atlantiske og den indo-pacifiske region (i sidstna:vnte blev den kulderalende Stellers s0ko ved Beringstra:det udryddet i 1700-tallet, og Middelhavets dugong bukkede under for menneskene endnu tidligere).

Denne pala:ontologiske udredning h0rer til det evolutiona:re verdensbillede. Den indeholder to indbyrdes afha:ngige evolu- tionsforestillinger, den biologiske og den geologiske. Det ikke-evoltitiona:re geo- koncept, med stabil kontinent-konfigura- tion, affostes tilsyneladende i anden halv- del af vort arhundrede af det evolutiona:re geo-koncept, med mobil kontinent-konfi- guration. Det skete med anerkendelsen af teorien om pladetektonik. Spiren hertil kendes imidlertid fra 1596 i Abraham Ortelii Thesaurus geographicus, der om taler Amerika som revet bort fra Europa og Afrika ved jordska:lv og oversv0mmelse og folgelig ses liggende udstrakt mod vest (Romm, 1994). Men pa trods af, at konti- nentforskydningstanken er 400

ar

gammel eller mere, er det geologiske evolutionskoncept i sin rene form stadig kun i ringe grad optaget i la:gmands livssyn. Viden om uoph0rlige a:ndringer af jordskorpens form, af klima, havstrnmninger, land/hav- gra:nser etc indgar ikke i samfundsplan-

la:ggernes dispositioner vedrnrende langvarig giftdeponering (ogsa i form af tekno- logiske installationer) og afgra:nsning af fredede omrader for dyr og planter.

Det biologiske evolutionskoncept er ligeledes kun for alvor begrebet og annam- met i and og sja:l hos et fatal, heriblandt nogle medicinere og naturvidenskabfolk, selv om de fleste almentdannede vester- la:ndinge vedkender sig det evolutiona:re verdensbillede. Man accepterer gerne - eventuelt hoverende over for de af religi0- se overbevisninger ha:mmede -, at fortidens organismer genneml0b en evolution, der, blandt andet, forte ti! udviklingen af arten Homo sapiens. Men flertallet undla- der at ta:nke og handle i overensstemmelse med en viden om fremtidig evolution i en biosfare domineret af mennesket pa godt og isa:r pa ondt.

Biologisk evolution indeba:rer, at organismer gennem tid a:ndrer sig til anderledes, besla:gtede organismer. Grundele- mentet er traditionelt arten, der a:ndrer sig til en ny art. Som eksemplet fra Umm an-Nar viste, synes der dog ikke at va:re foregaet evolution inden for det tidsrum, der kunne kaldes arka:ologisk tid, her de senere knap 5000 ar. Der er et besla:gtet og bernmt eksempel fra lEgypten. Hellige ibis-mumier, der blev indsamlet i Saqqara og Theben under Napoleons felttog til lEgypten, blev abnet og unders0gt i Paris og viste sig at va:re identiske med den nulevende Threskiornis aethiopicus, den hellige ibis (Cuvier, 1800; Cuvier kaldte fuglen Numenius ibis). De a:gyptiske mumier blev sidenhen na:vnt som bela:g for, at evolution ikke finder sted.

Det var isa:r i den senere del af 1700- og i 1800-tallet, at Europas naturvidenskabe- lige ta:nkere beska:ftigede sig med ideer

(5)

MUSEERNE OG DET EYOLUTIONAORE VERDENSBILLEDE

Fig. 1: "Narhual" og kra- nium set ovenfra, fra Worms katalog i 1655.

Wormskrev: Unicorrm marin111n er en hval, og tolkede det kostbare, sno- ede horn, som

Middelhavskultureme kaldte enhjomingens, som den arktiske nar- hvals stodtand.

Sandheden ogfobeldyret inspirerede Linne ti!

11arhvalens videnskabeli- ge navn Monodon monoceros i 1758.

Artiklen her er en bear- beiding af fo1fattere11s forel£sning i Museumshojskolens museologiske forel£ming- er pa Nationalmuseet 3. marts 1994

om dyrenes og plantemes formm::essige variabilitet. Georges Cuvier, der fra 1795 var knyttet til Det naturhistoriske Museum (Museum National d'Histoire Nature/le) i Paris og i 1802 blev professor i sammenlignende anatomi sammesteds, ansa arteme for at v::ere uforanderlige.

Men flere af hans videnskabelige konklusi- oner indgar i fundamentet for det evolution::ere koncept. Cuvier var den, der auto- ritativt slog fast, at arter kan udd0. Tidligt i sin karriere kortlagde han sammen med geologen Alexandre Brongniart bjergarts- lagene i omegnen af Paris. De fossiler af hidtil ukendte dyr, lagene indeholdt - ikke mindst de eoc::ene gipslag, Mont- martre gipsen, med fossile fugle, pattedyr

og andre st0rre dyr -, var for Cuvier en af evidenseme for, at arter er udd0de igennem geologisk tid. Erkendelsen af, at arts- selskabet varierer fra lag til lag, udm0nte- des i det stratigrafiske korrelationsprincip, at geologiske lag kan genkendes og adskil- les pa deres indhold af fossiler. - I England erkendte William Smith princip- pet pa samme tid som Cuvier, men allerede i 1600-tallet var den formative sam- menh::eng mellem fossiler og sediment::ere lag blevet beskrevet af Steno (1669; Hoch, 1987). Stenos tanker blev imidlertid glemt indtil 1832 (se senere). Antoine Laurent de Lavoisier (den ber0mte franske kemi- ker, guillotineret i 1794) bestemte geologiske lag efter facies og bernrte sammen-

7

(6)

8 ha::ngen mellem organismer og geologisk milj0, og hans samtidige, Jean-Andre Deluc udformede tanker om pala::ontolo- gisk stratigrafi, som Cuvier benyttede (Allegre, 1985; Gohau, 1994).

En anden konklusion af fundamental betydning for udviklingen af evolutions- konceptet kom til udtryk i Cuviers sam- ordning af fossile og recente arter i falles overordnede taxa. Hermed stadfastedes et sla::gtskab mellem udd0de og nulevende arter. Det gjaldt for de udd0de mammut- ter og de nulevende elefanter, der blev grupperet som Pachydermer, Tykhuder.

Det var Cuviers beundrede forga::nger ved College de France, Daubenton, der havde taget de forste forsigtige skridt i denne ret- ning (Pellegrin, 1992). Cuviers arbejdsme- tode var den sammenlignende anatomis og funktionelle morfologis, som han raffi- nerede til det sublime. Ved at se formen af dyret og af hver del af dyret (knogler, ta::n- der, muskler, sanseorganer etc) som afha::ngig af funktionen (beva::gelsesmade, fodevalg og -indtagelse, formering etc), og dyrets funktion som bestemt af dets form, og ved at se hvert element som en integre- ret del af den totale, fungerende organis- me kunne Cuvier, betinget af sin store erfaring, ra::sonnere fra anatomiske detaljer til organisk helhed og fra helhed til detaljer. Ud fra nogle fa fossile knogler kunne han genskabe formen af udd0de dyr ved sammenligning med nulevende dyr. Malet for Cuvier var en exakt viden om fortidens verden, som ingen tidligere havde kunnet tilna::rme sig gennem andet end myter og fantasi. Hans arbejdsfelt lignede det, der nu kaldes pala::0kologi, la::ren om de fortidige livsformer og milj0er og om veksel- virkningen mellem organismerne og den uorganiske natur. Der var ingen spekulati-

oner om familieforhold. Indbyrdes besla::g- tede arter i cuvier' sk forstand er arter, der formma::ssigt og funktionelt ligner hinanden, uden at det er underforsraet, at den ene er stamform for den anden, eller at to eller flere af dem har samme stamform.

Cuvier mente, at forskellige geologiske lag indeholder rester af forskellige floraer og faunaer, fordi naturkatastrofer, «revo- lutioner», med mellemrum gennem Jordens historie har udslettet det levende i varierende geografiske omrader. Derefter indvandrede anderledes organismer fra egne, der var ubernrt af katastrofen. Jean Baptiste de Lamarck, Cuviers 25

ar

a::ldre kollega ved museet, oprindeligt botaniker, der ved revolutionstidens omorganisering af museet blev tildelt et professorat i invertebrat-zoologi, formulerede va::sent- lige tanker om transformation af organismerne. Dette idekompleks, der indebar en gennem tiden glidende forma::ndring af dyr og planter (der ikke udgjordes af arter), blev totalt forkastet af Cuvier.

Idema::ssigt kan transformation opfattes som en forl0ber for evolution, og det er karakteristisk for fransk ta::nkning at anse darwinismen som bekra::ftelsen pa Lamarcks geniale syn (Pellegrin, 1992). I Nordeuropa ses lamarckismen som darwinismens antitese. Her er der sket et spring fra modsa::tningen imellem udvikling (Lamarck og Darwin) og ingen-udvikling (Cuvier) til modsa::tningen imellem to forestillinger om udvikling, og man har stort set «glemt» Cuvier. Det er va::rd at bema::rke, at Darwin var en stor beundrer af Cuvier.

Den forestilling om udvikling, der dominerer i det nordlige Europa - specielt i den angelsaksiske verden - er (viderefo- relsen af) den, der blev littera::rt fremstillet

(7)

MUSEERNE OG DET EVOLUTIONA:RE VERDENSBILLEDE

af Charles Darwin i On the Origin of Species i 1859 (oversat til dansk af J.P.

Jakobsen i 1872). Dette for hold skyldes ikke udelukkende darwinismens ha:vdede videnskabelige overlegenhed, men har ogsa en arsag i politiske omsta:ndigheder, der forte ti! anglificeringen af kontinental- Europas kulturliv, ikke mindst efter de to verdenskrige. Der er en kobling imellem fransk sprog/kultur og lamarckismen. Sa la:nge fransk endnu var benyttet almindeligt i skrift og tale ogsa af nordiske natur- forskere, havde lamarckismen tilha:ngere her (samme tendens kendes fra Rusland).

Den ansete danske zoolog Herluf Winge fulgte Lamarcks la:re (hans arbejder om pungdyr er stadig velkendte blandt au- stralske forskere). Mens isa:r franskma:nd og tyskere na:ppe nogensinde har forkastet Lamarck fuldsta:ndigt, synes der nu ogsa at va:re en forsigtig, spirende tendens blandt vesdige engelsktalende naturforske- re ti! at abne sig for visse lamarckistiske tanker som supplement ti! den avancerede evolutionsopfattelse.

On the Origin of Species udsiger, at arter- ne er opsraet gennem nedstamning med variation fra besla:gtede arter ved en naturlig udva:lgelse og overlevelse af de bedst egnede i kampen for tilva:relsen.

Mens transformation blev begrundet i ydre for hold (klima, fode etc), tilskrives evolution prima:rt indre faktorer, der ytrer sig gennem arv. Darwins tanker adskilte sig kun lidt fra de tanker om evolution, hans ja:vnaldrende, Alfred Russell Wallace, havde udviklet, og de to teorier blev pra:- senteret for offendigheden ved samme m0de i Linnean Society i London i juli 18 5 8. Men Wallace arbej dede i det Malayiske Arkipelag og Darwin i England, On the Origin of Species var skrevet for den

alment dannede borger save! som for fag- faller, og Darwin fik en sta:rk og hengiven bannerforer i Thomas Henry Huxley, hvorfor Darwin blev mere kendt - respek- teret og forka:tret - end den lige sa agt- va:rdige Wallace. Deres gensidigt respekt- fulde optra:den i den potentielle konkur- rencesituation er en af videnskabshistori- ens fineste ha:ndelser. Begges ra:sonnementer var baseret pa arelange observatio- ner af organismerne og deres milj0 i flere verdensdele, og i begge tilfalde var den praktiske baggrund indsamling af biologiske objekter ti! liebhavere og museer.

Forestillingen om et fylogenetisk udvik- lingsforl0b fra mere primitive til mere avancerede former vakte voldsom debat, og heftig aversion blandt bibeltro mennesker.

Evolutionsla:ren blev opfattet som en for- kastelse af skabelsesberetningen i bogsta- velig forstand - hvilket den vitterligt er.

Ikke mindre frast0dende, men na:ppe sa klart erkendt af moderne danskere, var det element af den ny videnskabelige teori, der exponerede mennesket n0gent, som et dyr udviklet fra andre dyr. Hermed kra:n- kedes et kulturelt tabu, der udadtil ytrede sig i, at det europa:iske borgerskab, dets fruer og frnkener i sa:rdeleshed, offendigt knap havde k0delig krop og ben.

Naturlig udva:lgelse og konkurrence er gennemgaende temaer i darwinismen.

Negativt anskuet er «survival of the fittest»

en stadfastelse af jungleloven, ikke mindst nar tesen applikeres pa sociologien.

Herbert Spencer fulgte de samme idebaner som Darwin i sine ra:sonnementer over menneskenes samfund og kulturer, og eks- tremerne af disse tanker gav na:ring ti!

racismen. Stadig er det imidlertid et sp0rgsmal, om evolution virkelig foregar som tentativt foreslaet af Darwin. Sandt er

9

(8)

10 det, at i en geologisk lagfolge, der afspejler palejring af !er, sand eller andre bjergarter gennem tiden, reprxsenterer fossile rester af organismer i de nedre og gamle lag udd0de arter, og opadtil gennem lagfolgen findes der arter, der jo nxrmere de er nuti- den desto mere ligner de nulevende organismer. Vi forklarer det ved, at der er sket en evolution. Men er vi rigtigt i stand ti!

at folge slxgtsliniers xndring nedefra opefter i lagfolgen?

Et af problemerne i naturen er, at roligt og kontinuert aflejrede geologiske lagfolger, der spa::nder over meget store tidsrum, og som indeholder velbevarede fossiler fra samme hovedtype af milj0, sjxldent findes nemt tilgxngelige og studerbare. Sammen- presninger, opskydninger, foldninger og andre f0iger af jordiske kraftudfoldelser har i vid udstrxkning modificeret de oprindelige lag, og hvor lagsekvenser er eksponerede ved jordoverfladen, er de ofte mere eller mindre skjult under forvitrings- dxkker og vegetation. I l0bet af en langvarig aflejringsfolge kan der forega skift af milj0, f.eks. fra hav ti! land ved en hxv- ning, hvorved der selvsagt kommer ny organismer ind i billedet, uden at det beh0ver at betyde, at de foregaende er udd0de eller forandrede - de kunne have flyttet sig med deres foretrukne naturfor- hold, i dette tilfalde havet. Et sted, hvor der findes lagfolger afsat kontinuert gennem lange tidsrum, med organisk indhold og i stort set samme milj0, er i bunden af dybhavet. Borekerner herfra har afsl0ret overraskende udviklingsfolger.

Mikrofossiler i dybs0borekerner viser, at en art kan udd0, uden at der tilsyneladende sker noget med de 0vrige arter i milj0- et, dvs uden at der er en synlig milj0xn- dring, og uden at der er en konkurrent

(Emiliani, 1993). for eller siden kan en ny form dukke op i den forsvundne arts 0kologiske niche, eventuelt muteret fra en anden art og ikke n0dvendigvis «mere egnet» end den udd0de form. Denne slags udd0en forklares (af Emiliani) som forar- saget af havvirus. En sadan type af forsvin- den af arter forekommer ret almindeligt og giver anledning ti! at tro, at arter kan vxre stort set stabile over lange tidsrum, derpa udd0, hvorefter en ligeledes stort set stabil arts afvigere tilpasser sig og bliver ti!

en ny stabil art i den ledige niche .•

Forl0bet ligner det, der i evolutionsde- batten kaldes springvis (punktualistisk) evolution. Denne foregar principielt inden for samme slxgtslinie ved kortvarig, kraftig evolution efterfulgt af langvarig evolu- tionxr stilstand efterfulgt af kortvarig, kraftig evolution etc. Herimod star den glidende (gradualistiske) evolution, der er den jxvnt fremadskridende xndring af arter, som menes at kunne finde sted, for eksempel under roligt klimaskifte. Der synes at vxre slxgtslinier op igennem geologiske lagserier, der viser en gradvis xndring af organismernes form. Finder man fossiler fra to tidsmxssige yderpunk- ter af en sadan udviklingsfolge uden at have mellemformerne, kan de blive beskrevet som to arter, den ene som stamform for den anden. - At der, som i tilfal- det med Umm an-Nar knoglerne og de xgyptiske ibis-skeletter, ikke kan spores formmxssig xndring inden for 5-6000

ar,

kunne tages ti! indtxgt for ideen om punktualistisk evolution. Men tidsrummet er meget kort geologisk set, hvilket maner ti! forsigtighed.

Det virker, som om nutidens samlede opfattelse af evolution harmonerer med Koliadins 0nske om komplementerende

(9)

MUSEERNE OG DET EVOLUTIONA:RE VERDENSBILLEDE

frem for konkurrerende ideer. Vi har over- staet tilstanden «For eller imod evolution!», der grasserede i de vesdige samfund og satte videnskab og religion i skarp opposition. Vi er naet til en modnere for- nemmelse af foranderlighed og usikker- hed. Gra:nsen mellem liv og livl0st, mellem organisk og uorganisk, der var blevet trukket hardt op gennem de foregaende arhundreders rationelle analyser af Mid- delalderens spekulative forestillinger, bl0- des atter op: troen pa, at mus bliver til af st0v og smuds i m0rke kroge, blev forkastet, men vi accepterer nu, at diamanter kan va:re dannet af d0de bakterier.

Forklaringen h0rer til i det evolu tiona:re verdensbillede: lette kulstof-isotoper fra arka:iske bakterier, der levede omkring hydrotermale uddunstninger pa oceanbunden, blev ved oceanpladens subdukti- on (af lat. sub-, under; duco, fore, lede;

neddykning i Jordens kappe under en anden oceanplade) udsat for extreme fysisk/kemiske forhold og blev muligvis via stadiet grafit omdannet til diamant (Nisbet et al., 1994). En stiv tro pa, at fossiler altid repra:senterer stamformer for senere arter, er ogsa overkommet. For mammuttens vedkommende var Cuviers opfattelse mere sober end den evolutio- nists, der vil se mammutten som stamform for de nulevende elefanter. Sammen- ligning med andre dyr viser, at mammutten er ekstremt specialiseret og ikke kan va:re stamform for de nulevende, primi- tivere elefanter. Derimod kan mammut og nutidens elefanter have samme stamform og va:re fylogenetisk besla:gtede med hinanden. I erkendelse af evolutionspro- cessens uhyre kompleksitet er vi blevet mere tilb0jelige til at fole os frem mellem variationerne af naturlig udvikling, sa vidt

vi kan ane dem, snarere end stejlt at ha:v- de en forklaringstype. - «Yi» er dog ingen- lunde menneskeheden som sadan, men kun en vis, hvad angar evolution, tonean- givende ma:ngde af mennesker i den vestlige kulturkreds og epigoner andre steder.

ERKENDELSEN BETINGET AF SAMLJNGERNE

Blikket kastes nu tilbage i historien for at uddybe museernes rolle i denne teoriud- formning. De store opdagelses- og erob- ringsrejser, fra 1400-tallet og fremefter, og de exotiske genstande, va:sner og beskriv- elser fra fjerne egne, der samledes i Europa, blev bearbejdet af sind, der i Renaissancens and dyrkede ratio, fornuf- ten. Hen mod 1700-tallets slutning kunne Europas ledende forskere med rette fole, at de nu kendte Jordens kontinenter til- stra:kkeligt til, at der ikke la:ngere ville komme overraskelser i form af helt ukendte, store dyr. Cuvier kunne tillade sig at ha:vde, at mammutten er udd0d, for det var uta:nkeligt, at der kunne leve sa bema:rkelsesva:rdigt et dyr noget sted, uden at europa:erne vidste om det.

T 0rrede, skeletterede, udstoppede, sprit- konserverede eller pa anden made bevare- de rester af organismer fyldte hylde efter hylde pa Europas museer, heriblandt Det naturhistoriske Museum i Paris, der skyld- te Revolutionen sin opblomstring og moderne organisation. Cuvier fortsatte med flid den for hans tid pabegyndte opbygning af en samling af alle eksisterende arter og udvidede interesseomradet med fossilerne. En stor del af stykkerne modtog han fra korresponderende kolleger og samlere i hele Europa. Han skabte et imponerende net af kontakter til personer,

11

(10)

12 der dels sendce materiale cil ham (Taquet, under trykning), dels n0d godc af den prestige dee gav at kende Cuvier (Outram, 1979). Selv sad han i dee kulcurelle cen- trum og havde magt cil at mene - i Revolucionens and -, at de riges dileccan- cisme og forskernes faccigdom g0r, at sta- tens st0cce er n0dvendig, for at de sidst- n;evnce kan opbygge de samlinger, der er uundv;erlige for videnskabens fremskridt (Pellegrin, 1992).

Som omtalc, var dee geo-evolution;ere billede allerede klarc ancydet i slutningen af 1500-callec. At ideen ikke fik nogen m;erkbar effekt pa den folgende tids videnskab kunne skyldes, at Ortelius pra:- senterede den sa diskret (jf. Romm, 1994), at ingen indflydelsesrige ta:nkere opdagede den. Anderledes med det bio-evolution;ere billede, der tilsyneladende ikke for alvor kan spores pa denne side af Renaissancen forend op i 1700-callet. Niels Scensen, Steno, der er en markant eksponent for 1600-tallecs anatomer, og som r;esonnere- de over tilblivelsen af fossiler, krystaller og den yderste jordskorpes former la:nge for termen geologi eksisterede, n;ermede sig ikke begrebec evolution. Hans bernmce Prodromus blev udgivet i Firenze 1669 under kirkelig censur, som var almindelig dengang (som noget bem;erkelsesva:rdigt havde Nederlandene religionsfrihed, da Steno var pa studieophold i Amsterdam og Leyden). Dec var dog nok mindre den ydre end den indre censur, i form af en ren, kristelig tro, der afholdc Stenos tanker fra at beva:ge sig i den paga:ldende ret- ning. Der manglede ogsa sa va:senclige foruds;etninger som viden om de levende organismers mangfoldighed og kendskab cil fossiler ud over dee aller mest elemen- ta:re.

Af Chaos-manuskriptet, Niels Stensens dagbog gennem ere maneder i 1659 under studieciden i K0benhavn, fremgar dee med rnrende klarhed, hvilke umadelige vanske- ligheder et ungt, opvakt og bel;esc men- neske havde med at skelne virkelighed fra metafysik og overcro. Efcersl;ebet fra Mid- delalderen var endnu sa::rdeles m;erkbarc i Frederik Ills K0benhavn. Dagbogen bestar af alskens noter, citater og reflektioner, som han nedfalder, nar han sidder stille, sikkerc oftest i forbindelse med sine mere eller mindre ih;erdige studier pa Uni- versitetsbibliotekec 0versc Trinitatis Kirke:

Onsdag den 11 maj 1659 ... Man siger, at enebxr- buskens skygge ikke er ret sund. Maske tilforer en form0rkelse af solen og andre (himmellegemer) luf- ten skadelige egenskaber. [---] Onsdag den 30.

mam 1659 Uddrag afKircher: ... En rasle5ten bun- det til en barselkvindes lar fremskynder fodselen, idet den virker kraftigt pa livmoderen, som derved s<ettes i bevxgelse. En raslesten er frugtsommelig med en anden sten.

En anden note fra den samme dag viser Niels Stensen som den spirende forsker:

Man synder mod Guds majest<et ved ikke at ville betragte naturens egne vxrker, men lade sig n0je med at lxse andres vxrker; man danner og skaber sig derved forskellige opdigtede forestillinger og gar ikke blot glip af nydelsen ved at betragte Guds undere, men spilder ogsa den tid, der simile bruges til n0dvendige ting og tit sin nxstes gavn, idet man fastslar mange ting, som er Gud uvxrdige. Sadanne er disse skolastikere, sadanne er de fleste filosoffer og de, der bruger hele liver pa studier af logik.

Tiden skat ikke bruges til forklaring og forsvar for disse anskuelser, ja nxppe nok pa deres unders0gel- se, og man skal ikke dristigt og hovedkuls henfore

(11)

MUSEERNE OG DET EVOLUTIONJERE VERDENSBILLEDE

noget ril kunsten pa grundlag af en enkelt tings betragtning. Min rid vii jeg herefter ikke anvende til grublerier, men alene til unders0gelse, erfaring og nedskrift om narurgenstande og de gamles beretninger om iagtttagelsen af sadanne ting samt efter- prnvelse af disse beretninger, hvis det er muligt.

Som barn kom Niels Stensen pa Museum Wormianum, Worms Museum. Professor Ole Worm d0de i 1654, da Steno var 16 ar gammel, og derefter overgik genstandene til Frederik Ills Kunstkammer og blev utilga:ngelige for la:gmand. Worm havde brugt sit museum til undervisning af de studerende ved K0benhavns Universitet.

Han var en foregangsmand som la:rer i naturfag, der 0nskede at give ungdommen kendskab til objekterne og virkeligheden, og det er givet, at han og Museum Wormia- num med den ny tidsand har pra:get Steno (Christiansen & Moe, 1986). Det var i Worms Museum, Niels Stensen forst sa tungesten, glossopetrae. Sadanne objekter var velkendte i europa:iske raritetskabinet- ter (mange stammede fra Tertia:rtidens aflejringer pa 0en Malta), og der blev givet flere forklaringer pa deres tilblivelse (jf.

Scherz, 1969). Steno var en af de forste eller maske den forste efter Renaissancen, der dels paviste, at de oprindeligt var haj- ta:nder, dels klart definerede begrebet fos- sil: han skrev i Prodromus, «at de legemer, som udgraves af jorden, og som i alle hen- seender ligner dele af planter og dyr, er frembragte pa samme made som selve planternes og dyrenes dele». Det skete under hans ophold i Toscana, hvor han var inviteret til at forske som anatom i Firenze, pa den tid et af Europas sta:rke kulturcentre, af Storfyrst Ferdinand II af Mediciernes sla:gt.

Den unge Steno var blevet sendt pa stu-

dierejse i Europa i efteraret 1659. Sa:rligt i Leyden og Paris udma:rkede han sig som anatom og fysiolog og udviklede sig intel- lektuelt i niveau med de bedste i sin tid.

Stenos vidtspa:ndende rejseaktiviteter og akademiske farden i Europa er velpublice- rede (f. eks. Scherz, 1969). Her skal alene refereres ti! hans voksende opma:rksom- hed over for naturen og dens geologiske og pala:ontologiske fanomener i de itali- enske lande, som han kom til efter Paris og Montpellier, i 1666. I Firenze udarbej- dede Steno en katalog, Indice, over Mediciernes samlinger og hans egen samling af mineraler og fossiler. Det er bema:rkelsesva:rdigt, at Stenos samling, ti!

forskel fra de fleste af hans samtids, var del af hans forskningsprogram (Sparck, i Scherz, 1969:24), der resulterede i publi- kationen af Prodromus. Dette lille, nu bernmte va:rk - en· tid glemt, men gen- fremdraget af Elie de Beaumont i 1832 (Hoch, 1985) - indeholder kimene til pala:ontologien (om fossilerne), stratigrafi- en («Stenos superpositionsprincip») og krystallografien («!oven om kantvinklens konstans»).

Renaissancen var genfodelsen af de klas- siske idealer. Med trangen til viden opstod moden at samle rariteter - konger gjorde det, hertuger, professorer og borgere med udsyn, hver i sin malestok - for at betragte genstandene, beska:ftige sig med dem, undre sig over dem, vise dem frem, passe pa dem, og, vigtigst, for at s0ge deres forklaring. Saledes blev museerne til. Her samledes bela:ggene for naturens ufattelige variation og rigdom. Herfra voksede tan- kerne om Jordens, dyrenes og planternes tilblivelse og om virkelighedens processer.

En gammel bog i Geologisk Museums arkiv, Neueste Beschreibung Von Alt und

13

(12)

14 Neu Groen-Land af Simon von Vries (1679), har i brevform overleveret et liv- fuldt og gribende billede af begejstringen under en videnskabelig erkendelses tilblivelse. Det sker i niende kapitel: Worinne gehandelt wird von den kostbaren Zahnen/

die man Einhorner nennet. Forfatteren omtaler savel de nyere naturkundiges som Biblens, Aristoteles' og Plinii opfattelser af enhj0rningen som et firfodet landdyr med et langt, snoet horn i panden - efter Plinius: med hjortehoved, hestekrop, sa sta:rke hofter som en elefant og en usam- menlignelig hurtighed og styrke. Under et falles bes0g i Christianstad, forta:ller Simon von Vries, var han geradet i en vidtl0ftig ordstrid med Ole Worm, der «er den forste, der har berettet for mig, at den [enhj0rningen] er en fisb. Han citerer derpa et brev fra «Herr Wurm» (Fig.1og2):

Der er nu gaet nogle :l.r, siden jeg befandt mig hos Hr von Frisen, Rigskansler i Danmark, og forga:n- ger for Hr Thomassorn, der nu bekla:der denne post, og beklagede mig til denne fornemme mand (der gennem sin livstid var sit fa:dreland en god st0tte) over manglen pa flid hos vore s0- og han- delsfolk, der rejser pa Grnnland og dog ikke rigtigt udforsker og s0ger oplysninger om, hvilke dyr det er, hvis horn de forer med sig tilbage; og heller ikke tager et stykke lrnd eller hud med, sa at man kunne fa et bedre kendskab ti! dem.

Herpa gav han mig ti! svar: De er maske mere omhyggelige end De tror. Lod steaks bringe en stor, ganske udt0rret hovedskal ind, hvori stak en stump af den samme slags horn, omkring fire fod lang. Jeg blev ikke sa lidr oplivet over at se en sa sa:lsom og kostelig ting i mine ha:nder. Mine 0jne kunne ikke se sig ma:tte pa den, og det var mig ti! at begynde med ubegribeligt, hvad dette dog kunne va:re. Bad derfor, om Hr Kansleren ville tillade mig at tage dem med mig hjem, sa at jeg kunne fa tid ti! at se

n0jere pa den, hvad han gerne gav mig.

Her fandr jeg nu, at denne hovedskal i sandhed lignede hovedet af en hvalfisk; for den havde i den 0verste del to huller, der gik igennem fra hovedets overside til munden. Uden tvivl er disse huller abningerne af de to f0r, hvorigennem denne fisk sprnjter det vand ud, der er fosset ind. Jeg bema:r- kede ogsa, at der, som man kalder dens horn, sad fast i den venstre del af overka:ben. Derfor tilkaldte jeg de allermest nysgerrige af mine venner, sammen med mine bedste tilh0rere og elever, sa at de kunne va:re med til at se denne raritet pa mit va:relse.

Tillige lod jeg en maier komme, der under alle disse tilskueres rilstedeva:relse afbildede formen af dette kranium med et horn, i den n0jagtige form og st0r- relse, saledes at de alle kunne bevidne, at afbild- ningen er vellignende efrer selve den sande original eller oprindelige genstand. [Se videre Fig. 2)

RE]SE UDEN RETOUR

Saledes avancerede vi fra Middelalderens spekulative verdensbillede, skridt for skridt - sa, lyttede, folte ^OS frem til en opfattelse af virkeligheden begrundet i objekternes form og struktur, deres indbyrdes relationer og materiens processer.

Bela:ggene for denne virkelighedsopfattel- se er museernes indhold. // lrans visma:nd gra:d, da Amerikas rumma:nd betradte Manen - poesien blev voldtaget. Vi gra:- der selv over tabet af ydmygheden for det ufattelige. Museerne er det evolutiona:re verdensbilledes relikvieskrin. Konse- kvenser af vor ny tro er lige sa forfardende som den gamle tros skra:mmebilleder. //

Pa Hanstholm Museum forta:lles om den danske urt benbra:k (Narthesium ossifra- gum). Den fik sit navn i gamle dage, fordi kva:get, der gik ude pa jorder, hvor den voksede, tit bra:kkede benene. Man gav planten skylden for ulykkerne! Men ben-

(13)

Fig. 2: Efier Vries (1679), pp. 27-28.

Fotografisk kopi x 0,67.

MUSEERNE OG DET EVOLUTION/ERE VERDENSBILLEDE

... ·WB=(o)·~.... .

,Obwolgebad)ter .Pm '113urm if! ber crfle / ber mid> beridJtet b!!:,'!~~~¹¹;:'~~

battDap ed\Vifcf)e Onb: roorubericf) mit ibm/ ba wiqu Q'.brlf!ian• Sir<IJ r~ rer11 flnbt beufammen waren / ineinm weitldufftigen '113ortflteit netieb• • ten; in Q3etradltUnMbiefe feine l))le1)nung aUer alrenl)?aturfUnbil

ger smevnung unb Q;qeblun91 bie uon bm Q:inbornern 9efcf)tieben1 unb bicfelb~n unter bie uicrfufiigewilbe ~him ge&eblt baben/ ubern ,Pauffen fl~ffet. 2ugleid) audl uielen Dertem heiliMr Eicbrifft wi1 l>erfpricf)t / roeld)e anberd nid)t fDnnen uer!lanben wcrben1bann uon

Q'.inbilrnern mit uier Wuffm. ~Oein ber gute .f;lm <:murm / aid febr ₁

:•fi'lt

^AM•₁^~

wol erfabren in aUerleu feltfamen ®ad)mberl)?orbifd)en ranbe111₃

;;;,::'"m ''

fcf)rieb mir nud Ji'oppenbagen 111rucf / biefen nad)folRmben \)'all/ · ' · brn icb auHeinem Eid.miben uon <.mort 111 <.mort ollbier be~fugm · will:

Q'.dfinb 1fcbreibter1 nunmebr einige Sabre utrflrid)en / bop" e!dJ•tttirn "o!•

i<b mid) befanb be11 bem J)mn uon Sciltn / ffieicl>d•<!an~!er uon" ~~%'" :;~~::

SDdnnem.arcf111nb AntecelTore bed ,Pmn ~bomojfornt!llueld)er" f•b• erfabtnm bid ~mt anie~o befleibet/ unb beflogte micf) bev biefem uornebmen" .Omn wur111/

smann ( ber 2eit feined ~ebend getuefen eine red)te <5rti~e feined" betreffcno o~B

QJotterlanM) uber bcn llnPeip unfem <5cbiff• unb .ll'auffleutc1" ie•nlJo•¹¹^• bie nadJ @lronlanb fubren; unb DodJ nidJt red)! erforfd)ten unb fidJ"

erfur.biAten / Wad uor ihim ed wdrn1 / bmn ,Pilrner fie mlt fldJ"

111 ·und berond brdd)ten : l)?od) aucb iemald einig <5titcf \lleifd)"

ober J.)aut mit fid) ndbmen / bamit man 1u Def!o bc!Turer ~rfdnt•"

nud berfelben fommen mildJte. " •

,Pierout gab er mir !ut ~ntwort: Elie fin!> ufeOeld)t forgfdl!isier1 " ~n1f >ll~upti

old ibr end) einbilbet. fieF audJ alfobalb berbdngen einen grolfen" ; •D• "'⁰^{" '} ganti bilmn .f;laupt.(5d)abel 11uoti11ne ein <5tumµff uon bcr!}lei•" g,fa~11^~·z~,.

dJen S.;iorn innen f!act1ob119efebr Iller (5cf)ud) lang.Scb 1uarnid)f'' ge111g1,

!llcnig erfrenet / ein fo fcltfam unb f&f!lidJ l)lng in meinen S.;idnDen"

1u fel)en. lllleine~ugen font icf) mit '2lnfdrnuen nicf)t lJOll9 erflitti•"

gen / unb 1uar mir nnfdnglid) nnmuglidJ 111begreiffen1 wad bid"

bod) re1)11 mod)tt, ~at babert bet .f;lmQ:nn~ler l\!Olte mitbod)"

1m.qiln11en1 bn6 idJd mitmir nae!) J.;>aud bitrtr1enebmen11>nmit icb"

2eit 111 bclfengcnanereQMrodJtnng bobenmocf)te/llleld)eder mir"

gerne uernauete. "

9!Ubier befanb idJ nun1bafi bicfer ,Pauµtfcbebe! eigentlicb flcb "tcmlCC:::¹i~una llergleid)e mil bem .\top ff eined'lBallfif d>cd;bann er batre im obern" '

~l)ei! iweQ Nd) er/ tueldle uon oben im .Pouµt nb bid in ben smunb"

., Durcf)giengen. 91ulfer B1ue11Tcl flnb ~iefe b1~ Deffnungen ber ffiob1 ,. rn11worburdJ b1cf~1·3'if dJ ba~ eingefoffcne'.llialfer Wieber audfµeut.

,,~cf) bemmfte audJ/ bapbao jeniAe/ weld)ed man fein J.;>omnen•

,, iict1 angebcfft tunr ill bem l111cren ~beil oben fm ffindJen •. ,Pieriu ,, rieff id) Die allen:cu!J1erig!len meincr ~reunbe / mtdJ meine befle -' ,, Audi cores un~ '.tlifripci 1u mir / nufbo§ fie biefe ffinrirdt aufmei•

!!!igenllidltllb•" ner .stammer ebenmdlf;g rnit1anfcbn11en mod)tcn. 3ug!eicf) lie6 b1tou11g / fo •vol., id) oud>einen !JJlabler fommcn1 berin @legentuort oller biefer 2u1

'"" <inupts1 nl•,, fd)auer eigenllidJ abblhae bie Qlellnlt biefed ®d)ebeld I mit fei1

t>t• Damm f•il*,, ncm ,Pom / in eben ~er Qleflnlt unb @lcolfe1 ahl biefelbe waren/

ile4'enDhSoi11S.,, aufbap Oe fdmtlidJ tiloten bc1eugen / bnfi bie'2lbbilbung gnnti ei•

,, gentlidJ getroffen fe111 1111dJ bcm 1uarbaffti9en .Original ober ber

,, urfpru11Alid1en ®adJefelbfl. ·

,, Q:d lie§ ed aber meine l)?eugierigfeit bierbeu nod) nidlt beru•

,, ben. monn al!l id) bor1e1ba§ ein berg!cicf)en ibitr Ober \jifd) beU ,, ,Sdlnnb a1111etriebeu unb babil1 llldrc gebradn worben1 fr!>rieb id) ., uon (511111b nn an ben Q)ifctoff uon 1.,olt1[f)oclac 8rnbontmn/

,, l>er ebebeffen mein SDifc1pel gelllef! ; unb bat ibn / aid meinen ,, \jreunb / bafi er be!ieben 1uolle / bic eigentl!dJe ~b1efdJnun9 blefed ,, ~biet'd mir !II uberfd)lcten. <:llidd)eder williAlidJ tbate I unb b11 ,, ricf)tete micb 111gleict I l>a§ bie Sdldnber biefed ibfec tJJll.\).l.Jll ,, nennten / cben aid ob man fagte / ein c:IDRUfifcb/ l>er fief) ~nr~ad

,, nebrcte. $Dann ~uni eioen '.IBallfifdJ I uni> nae ein ~and b11 ,, beutet. $Die befagte '2lbbllbunA uorUeUte einen WifdJ / uon ebe11 ,,einer foldJen@eUaltt aid bie<:IDallfifcbe finb. <.mannber .f;lm , , wieber nadJ Q'.briUianUabt fommt / w,ill-i¢ ibm foldJe6 / nebenll ,, ~b&eicf)nung bed .!!'opffed ob er bilmn .P_!111ptfd)ebd6/ ben id) uom ,, .f;lmn Q'.nn~ler Wriefen gebabt1 ftbtn lalfen.

15

(14)

16 brxk har den sxrlige egenskab at kunne trives pa kalkfattig jord - den gyldne blomst var uskyldig. De uvidende mennesker skulle have givet kvxget kalk for at g0re dets knogler stxrke. Videnskaben, der xndrede vor forsraelse af verden, l0fte- de overtroens tunge ag af vore skuldre og bragte hekseforfolgelserne ti! oph0r.

Museerne er rndder pa Kundskabens Trx. Og nu har vi spist af det. Adapteret ti! det evolutionxre verdensbilledes virkelighed, som er udvikling, er vi i stedse opposition ti! det stationxre verdensbilledes dyrkere, som er de religi0se funda- mentalister. Med vor accelererende aktion i naturvidenskabelig formaen, langt ud over hvad vi selv kan t0jle, provokerer vi den politiske reaktion, der nok sa meget er udtryk for frygt som for rovgriskhed. - Men ska! individer stenes for at holde samfundet pa traditionens snxvre sti? - Men ska! Manen besudles for at vi kan fa mere at vide? - Pa Geologisk Museum Jig- ger et stykke af Manen. Vi kender, nu, dets petrokemiske sammensxtning.

RESUME

Les musees, berceaux de la conception evolutionniste du monde

Les idees relatives aux sciences narurelles, relies qu 'elles se sont developpees en Europe depuis la Renaissance, sont fondees sur l' observation des objets et le principe du rationalisme.

La penetration objective de l 'analyse scientifique donne satisfaction aux cervaux avides. Mais la denudation indiscrete du fond des choses et des phenomenes cause de la douleur aux sentiments humanistes, soit lyriques, romantiques, religieux,

Science! trne daughter of Old Time thou art!

Who alterest all things with thy peering eyes.

Why preyest thou thus upon the poet's heart, Vulture, whose wings are dull realities?

How should he love thee? or how deem thee wise, Who wouldst not leave him in his wandering To seek for trearnre in the jewelled skies,

Albeit he soared with an undaunted wing?

Hast thou not dragged Diana fi'om her car?

And driven the Hamadryad fi'om the wood To seek a shelter in some happier star?

Hast thou not torn the Naiad fi'om herjlood, The elfin fi'om the green grass, and fi'om me The rnmmer dream beneath the tamarind tree?

Le Sonnet - to Science d'Edgar Allan Poe (1845) nous rouche profondement, rout comme beaucoup d 'entre nous ont le coeur serre de crainte face au futur de la biosphere qui est menacee par maintes activites scientifiques, dont les plus recentes sont celles des techniciens de la genetique moleculaire.

Dans le but de presenter une vision scientifique evolutionniste nous nous rournons vers le Proche- Orient. Les travaux archeologiques du degagement des ruines des maisons situees

a

l'ile d'Umm an- Nar sur la cote ouest de la Peninsule d'Oman ont procure une grande collection de fragments d 'os.

Ces restes des ordures menageres du troisieme mil- lenaire av. J.C. indiquent la presence, parmi les ver- tebres hormis les poissons, d 'environ quinze especes de rortues, oiseaux et mammiferes, dont une seule - Ardea bennuides, un heron gigantesque - est eteinte (Hoch, 1979, sous presse). Pour les autres, les osse- ments ne montrent que des caracreres morphologi- ques qui correspondent aux traits squelettiques nor- maux des especes vivantes. Pour les tortues marines, les cormorans, les dugongs, les oryx, les dromadai- res, les baleines etc, ii n, a pas ere constate des signes d' evolution, ce qui permet une vision scientifique actualiste et fixiste. Le dernier terme fair reference

a

la position geographique de l 'Arabie (comprise Umm an-Nar) par rapport aux continents qui l'entourent. Mais un coup d'oeil sur les restes fossiles des ancerres du dugong, les «pro-sireniens» ter-

(15)

MUSEERNE OG DET EVOLUTIONA':RE VERDENSBILLEDE

restres et les «paleo-sireniens» de l 'Ocean Tethys, et sur leur distribution paleobiogeographique, nous montre une evolution des sireniens pendant 50 mil- lions d 'annees, et une deplacement de la plaque afro-arabique vers le nord, qui a coupe la Tethys et isole les lamantins de la region atlantique des dugongs des mers indo-pacifiques. Cette vision evolutionniste est issue de la Paleontologie et la Geologie.

Le concept d 'evolution geologique est devenu populaire avec la theorie de la tectonique des pla- ques clans la deuxieme moitie de notre siecle. Mais

!'indication la plus ancienne connue d'une inter- pretation mobiliste de la position des continents fut publiee par le cartographe Abraham Ortelius en 1596 (Romm, 1994). Pourtant l'anciennete de cette idee qui date d'environ 400 ans n'a pas suffi pour faire vraiment accepter a tout le monde, que la croute terrestre n 'est pas stable, mais qu 'elle est susceptible de mouvements aussi bien horizontaux que verticaux, de I' erosion et de I' edification des roches, du transport des sediments de routes sortes, des transgressions et des regressions des mers, des changements du climat dus aux deplacements rela- tifs des terres et aux variations de la radiation solai- re, etc. Les planificateurs de nos socieres, qui proce- dent en notre nom, installent des depots de dechets hypertoxiques et delimitent des reserves florales- faunistiques sans se soucier du fair acquis que la Terre evolue.

De meme, tandis que nombre de medecins et de naturalistes sont des evolutionnistes par conviction, la grande majorite des soi-disant disciples du concept d, evolution biologique ne le sont pas totale- ment. Ils sont persuades - souvent avec un air de superiorite vis-a-vis des croyants anti-evolutionnistes - qu'il y a eu une evolution des organismes depuis I' origine de la vie jusqu 'a ce jour; mais ils ignorent - deliberement? - la continuation inevita- ble de I' evolution, done la gravite du comporte- ment humain quant a notre pollution et notre manipulation de la biosphere.

La fin du XVIIIe et le XIXe siecle en Europe ont vu des partisans et des adversaires vigoureux des explications transformistes/evolutionnistes quant au probleme de la variation des organismes soit con- temporains, soit au cours du temps. Georges Cuvier, l 'illustre naturaliste qui donna a

l 'Anatomie comparee et a la Paleontologie ses lett-

res de noblesse {Taquet, sous presse) - attache depuis 1795 au Museum National d'Histoire Naturelle a Paris OU ii obtint en 1802 la chaire.

d' Anatomie comparee - soutenait l 'immutabilite

des especes. Mais ses conclusions scientifiques, relies la these de l 'extinction des especes et le regrou- pement taxonomique des especes recentes· avec des especes fossiles, ont contribue au fondement du concept d 'evolution. Les methodes de travail de Cuvier etaient raffinees a l 'extreme. Sous son auto- rite des animaux furent disseques, etudies et prepa- res pour I' enseignement et la conservation, confor- mement au plan conc;:u par son predecesseur au College de France, Daubenton, de collectionner to us les etres naturels. D 'apres Cuvier, et en plein accord avec la notion revolurionnaire et republicai- ne de son epoque, le dilettantisme des riches et la pauvrete des savants font que seul l 'appui de l 'Etat a ces derniers peut leur permettre de constituer Jes collections indispensables au progres des sciences (Pellegrin, 1992).

Au debut de sa carriere museale Cuvier, en colla- boration avec le geologue Alexandre Brongniart, a etudie les couches sedimentaires du Bassin de Paris, d' OU fut tire le principe de correlation entre strates geologiques sur la base de fossiles {sur la stratigra- phie paleontologique et Nicolas Stenon, Antoine Laurent de Lavoisier, Jean-Andre Deluc et William Smith, vide Stenonis, 1669, Allegre, 1985 et Gohau, 1994), et ii etablit de grandes collections de fossiles du Museum. Du gypse de Montmartre venaient !es restes d' une faune et d' une flore tout a fair differente de celles de I 'Europe actuelle. Cuvier a thesaurise des donnees scientifiques, a savoir des informations, des moulages et des pieces originales

17