Hagstrøms minneforeles- ning, 11. januar 2019
Mads Bryde Andersen Professor, dr.jur.
rækkende konsekvenser for nordisk aftaleret
Emnet og hovedpersonen
• Viggo Hagstrøms forfatterskab udmærker sig ved en
• Kulturhistorisk samfundsforståelse, hvor begreber og regler bl.a. forklares og skildres som dele af noget større.
• Praktisk forståelse, affødt af et intensivt virke som rådgiver, respondør og voldgiftsdommer
• Aftalelovens § 36 havde en stærk placering i
Hagstrøms obligationsretlige forfatterskab, bl.a. som en del af læren om kontraktsrevision (s. 254 ff.)
• I det følgende fokus på denne bestemmelses
• kulturhistoriske baggrund (I)
• § 36-reformens baggrund og indhold (II)
• Reformens umiddelbare betydning (III)
• Reformens metodiske bivirkninger (IV)
Hagstrøm, Obligasjonsrett, 2. utg. (2011), s. 288):
• ”I dag – en del år etter vedtakelsen av § 36 – må det kunne konstateres at bestemmelsen inntar en plass i kontrakts- retten som er større og viktigere enn det var grunn til å forvente. Den har gjennom en omfattende rettspraksis fått et eget liv, i betydelig grad løsrevet fra de problemstillinger forarbeidene særlig var fokusert omkring.”
• Udviklingen gjør det … påkrevet å ta opp til fornyet drøft- else hvilken plass mer tradisjonelle domstolsvirkemidler mot urimelige kontraktsvilkår heretter skal tillegges.
• .. Det store antall avgjørelser om § 36 er uttrykk for en
retsudvikling … som neppe kunne ha skjed uten det nye lovgrunnlaget.
Del I: Kulturhistorien
Aftalerettens kulturhistorie
• 1517: Reformationen: Den kristne ansvarslære
• 1776: Adam Smith: The Wealth of Nations: Den moderne markedsøkonomi fødes
• 1850-1900: De moderne industrisamfund og den moderne aftaleret fødes i
• Tyskland (Savigny, Windscheid)
• Norden (Hagerup, Lassen, Ussing)
• 1914-1945: Ragnarok og nytænkning
• 1945-1990: Forbrugersamfundets modtræk
• 2000 En ny retskildelære med særlige forbud og almene generalklausuler
1517: Reformationen: Den kristne ansvarslære og ansvarlighed fødes
• Katolicismen havde skabt en autoritetstænkning i middelaldersamfundet, overfor
• De klassiske filosoffer (Aristoteles m.fl.)
• Romerretten
• kirkeretten
• Protestantismen satte individet i centrum med stigende frihedsgrader og krav om ansvarlighed
• Farvel til kirkelige bud om aflad og renteforbud
• Velkommen til aftalefrihed og iværksætteri
• Dette førte til en stærk betoning og beskyttelse af aftalen som grundlag for retlige relationer
Oplysningstiden udviklede denne ansvarlighedslære
• Hume, Montesquieu, Rousseau og andre satte fokus på ansvarligheden
• mellem parter indbyrdes
• mellem individ og samfund
• Adam Smith: The Wealth of Nations (1776):
• byggede videre på David Hume og andre oplysningsfilosoffer
• Indså, at samfundet udvikles ved effektiv allokering af ressourcer ved individets rationelle aftaleindgåelse
• Lagde grunden for den moderne markedsøkonomi
1850-1900: De moderne industrisamfund og den moderne aftaleret fødes
• Nye midler til aftaleindgåelse (post og telegraf)
• En moderne tidsforståelse skabte grundlag for præcise regler om tilbud og svar på tilbud
• Nye energiformer (elektricitet, diesel) frigjorde betydelige arbejdsressourcer
• En ny infrastruktur til transport af personer og varer gjorde verden mindre
• Nye ideologier – for samfundet og juraen blev født inden for rammerne af denne nye verden
1850-1900 (særligt for aftaleretten)
• Fravalget af en civillovbog i Norden
• Tilvalget af en filosofisk indfaldsvinkel
• Løfteprincippet
• Viljes- og forventningssynspunktet
• Ulovbestemte reservationer (forudsætningslæren)
• Plukvis regulering nuancerer disse tankegange
• Den sektorspecifikke lovharmonisering (sølov, varemærkelov)
• Obligationsretten (købelov, gældsbrevslov)
• Aftaleretten (de nordiske aftalelove)
• Ugyldighedslæren relevant, hvor ugyldighedsgrunden ramte retshandlen som helhed (D.mot. s. 65)
1914-1950: Ragnarok i Europa
• Hypernationalisme skaber kultursammenstød og krig, som Norden dog i vid udstrækning blev sparet for
• Samfundssystemer brød sammen, herunder ved
• Fysisk ødelæggelse af liv og værdier
• Hyperinflation og reallokering af ejendom mv.
• Forfatningsretlig ”nødret” mv.
• Økonomisk og juridisk genfødsel med nye midler
• Grundsætninger og erklæringer vinder frem (1948, 1950)
• Påtvungne konstitutioner i tabernationerne
• Under domstolskontrol
• En forøget tro på domstolenes rolle som vogter af retssikkerhed og grundlæggende rettigheder
Nye retskildebilleder
• Domstolsaktivismen fødes som en del af retsstaten
• Forfatningsdomstole i Tyskland og EU-systemet
• Aktivistiske domstole i USA og Tyskland
• Lovgivere fik nye roller med udviklingen af det komplekse moderne samfund
• Konkurrencelovgivning bryder skel mellem off./privat ret
• Beskyttelsespræceptiv lovgivning vinder frem
• Retsvidenskabens udøvere i nye roller
• Rollen som igangsætter og censor reduceres
• Den juridiske professor: Fra ”lovgiver” til ”embedsmand”
• Man flytter blikket fra syd (Tyskland) mod vest (UK/USA)
Nye lovgivningstendenser
• En stigende betoning af retsøkonomisk tænkning
• Konkurrence, markedstænkning og forbrugerbeskyttelse
• Pulveriseringssynspunkter understøttet af forsikring mv.
• En stigende beskyttelse af svage aftaleparter
• De specielle generalklausler (afbetalingslov, rentelov mv.)
• Forbrugerbeskyttelseslovgivning
• Ansættelseslovgivning
• Stigende indslag af skønsudøvelse
• Generalklausuler
• Bevidst tvetydig lovgivning (herunder fra EU)
• Flere konfliktløsningsfora
• Tvistløsningsnævn og klageordninger
Konkrete udslag af domstolenes nye roller:
• Det objektive ansvar uden lovhjemmel fødes (bl.a.
under amerikansk inspiration):
• Ansvar for materialefejl og ”farlig bedrift”
• Produktansvar
• Forudsætningslæren udvikles og nuanceres
• Ugyldighedslære
• Lempelseslære
• Fortolkningslære
• Hæftelseslæren og andre specialteter udvikles
• Adfærdsfuldmagt
• Kvasikontrakter og lignende dispositioner
• Fælleskreditorers fortrinsret ved I/S’ konkurs (U 1934.407 H)
Før § 36: Retlige standarder var kendte og anerkendte
• Der fandtes ”små generalklausuler” (gældsbrevslov, afbetalingslov, ophavsretslov mv.)
• Rimelighedsvurderinger indgik i obligationsretten (D-KBL § 5, huslejelovgivningen, ægtefæller)
• Væsentlighed var og er en central standard som betingelse for ophævelse ved misligholdelse.
• Hæderlighedsstandarden, jf. AFTL § 33 (baseret på forh v/aftaleindgåelsen)
• Lov og ærbarhed DL/NL 5-1-2 (baseret på samfundshensyn)
Forudsætningslæren ligeså
• Clausula rebus-doktrinen i romerretten
• Bernhard Windscheid: Die Lehre des römischen Rechts von der Voraussetzung (1850)
• Udviklet i Ussing/Lassens objektive/subjektive forudsætningslære
• Tidligere ugyldighedsindsigelser løstes ofte ud fra fortolkningslæren (U 1967.64 H bortfortolker vidt- gående forfaldsklausul uden henvisning til GBL § 8).
Aftalelovens § 36 i dette tidsbillede
• Frembåret af pendulsving mellem
• markedsøkonomi og forbrugerbeskyttelse;
• lovgivning, dommerskabt ret og aftalefrihed (party autonomy)
• Tilsvarende initiativer på kontinentet
• Danske/Norske lov: ”lov og ærbarhed”
• § 242 BGB: Treu und Glauben
• Og i common law:
• U.K. 1974 Consumer Credits Act
• U.K. 1977 Unfair Contracts Act
To samvirkende tendenser; lovregulering på politisk fokuserede områder og dommerskøn på de øvrige
Del II: § 36-reformens
baggrund og indhold
Historien
• Danmark (1975): Baseret på ”foreløbig redegørelse fra Stig Jørgensen (1974)
• Norge (1983): Oprindeligt forslag i NOU 1976:61 om en særlig kontroll med standardkontrakter. Derpå
NOU 1979:32 Formuerettslig lempelsesregel
• Sverige (1976): Baseret på Jan Hellners eneudredning i SOU 1974:83, ”Generalklausulutredningen”
• Finland (1982)
• Island (1986)
Læs mere herom hos Lynge Andersen: Aftalelovens § 36 – fra kontraktsfrihed til urimelighedskontrol (2018).
De store udfordringer var
• Nedtoningen af partsautonomien gennem beskyttelsespræceptive regler
• Reduktion af forudberegnelighed gennem skønsprægede ugyldighedsregler
Navnlig den sidste bekymring var velkendt, jf. fx - Norge: Ot prp nr. 5 (1982-839), s. 12
- Stig Jørgensen: Foreløbig redegørelse (1974), kap. 6 Men som anført af Lynge Andersen a.st., forelå et
politisk opdrag om at gennemføre generalklausulerne.
Dette lod sig retspolitisk gøre, fordi ...
• Den aftaleretlige ugyldighedslære var gradvis flyttet ind i obligationsretten
• En kritisk retsvidenskab med toneangivende aftaleretlige profiler var fraværende
• Erhvervsorganisationerne var ikke som nu orienteret mod retspolitisk interessevaretagelse
Hovedbegrundelserne for § 36
• De oprindelige retspolitiske grunde:
• Misbrugstilfælde (økonomisk kriminalitet mv.)
• Beskyttelse af præsumptivt svage aftaleparter (forbrugere, lejere, ansatte)
• Senere praksis:
• Retsøkonomiske cost/benefit-afvejninger
• Særligt fokus på komplekse og langvarige aftaler
• Fokus på konkret rimelighed end generel principfasthed
• Særlig betydning for små og mellemstore virksomheder
De principielle nydannelser i reformen:
• ”Aftaler” (og ikke ”viljeserklæringer”) reguleres
• Lempelse (delvis uvirksomhed) i stedet for ugyldighed
• Stigende indslag af dommerskøn
• Bevægelse bort fra doktrinære betingelser mv.
• Ny inddragelse af offentligretlige skønselementer
• Ugyldighedsvurderingen flyttes fra indgåelses- til opfyldelsestidspunktet
• Forudsætningslæren bibeholdes (igen) som ulovfæstet ugyldigheds- og lempelsesregel
Den senere retsudvikling
• AFTL regulerede oprindeligt simple transaktioner med fuld transparens om ydelser og risici
• Derfor oprindeligt ugyldighed som ”alt eller intet”.
• Dette princip fastholdes af EU-domstolen efter 1993-
direktivet, jf. EU-domstolens dom af 14. juni 2012 (C-618/10).
• Med reduceret transparens (forbrugeraftaler) og ukendte risici (komplekse/langvarige aftaler) kom dette princip under pres
• Aftalelovsfædrene henskød i sin tid disse tilfælde til forudsætningslæren, der nu til dels er flyttet ind i § 36
• Derfor:
• Før: Fokus på tilblivelsesmangler
• Nu: Også efterfølgende omstændigheder (indholdsmangler)
Del III: § 36-reformens
umiddelbare virkninger
Udviklingstræk i perioden siden 1975
• 1975-2000 benyttes § 36 primært på forbrugeromdået
• Siden årtusindskiftet stadigt flere § 36-domme uden for forbrugerforhold
• Små og mellemstore virksomheder
• Organisationer mv.
• Ofte tilfældigt, om § 36 eller forudsætningslærens tankemønstre anvendes, jf. fx
• Rt 1999.922 Salhus Flytebru: Tilpasning af entrepriseavtale med hjemmel i forudsætningslæren, men ikke § 36, da ”… liten
plass for … generelle rimelighetsbetrakninger”.
Væsentlige anvendelsesområder, jf.
Lynge Andersen: Aftalelovens § 36 (2018)
• Grove forretningsmetoder (s. 233 ff.)
• Aggressive forretningsmetoder (s. 238 ff.)
• Chikane, retsmisbrug (s. 240 ff.)
• Byrdefulde vilkår, utilbørligt pres (s. 244 ff.)
• Proportionalitetsubalance (s. 248 ff.)
• Risikomangler (s. 251 ff.)
• Markant afbrud fra “baggrundsretten” (s. 263 ff.)
• Forhold efter aftalens indgåelse
• Priskontrol
Væsentlige anvendelsesområder, jf.
Hov & Høgberg: Obligasjonsrett (2016)
• Urimelige priser
• Urimeligt indhold af andre grunde
• Ansvarsfraskrivelser
• Misligholdelsesaftaler
• Faldskærmsaftaler (”golden parachutes”)
• Rettergangsaftaler
• Anden ubalance mellem rettigheder og pligter
• Aftaler i strid med analog præceptiv ret
• Aftaler i strid med deklaratorisk ret
• Omgåelse af forbudsregler
• Retsmisbrug og diskrimination
• Illoyalitet
• Langvarige aftaler
… Hov & Høgberg , fortsat ...
• Forhold ved aftalens indgåelse
• ”Parternes stilling”
• Habilitetsmangler, modenhed
• Styrkeforhold
• Kundskaber og indsigt
• Efterfølgende forhold
• Omstændighederne i øvrigt
Væsentlige anvendelsesområder, Bryde
Andersen: Grundlæggende aftaleret (2018)
• Konventionalbøder (s. 431 f.)
• Uopsigelighedsvilkår (s. 432 f.)
• Konfliktløsningsvilkår (s. 433 f.)
• Kautionsløfter (s. 434 ff.)
• Ansvarsfraskrivelser (s. 437 f.)
• Ægtepagter (s. 439 f.)
Del IV: § 36-reformens
metodiske bivirkninger
Kunne disse forhold være grebet af forudsætningslæren?
Måske. Beror nok på øjnene, der ser ...
• Ussings forudsætningslære (fokus på det objektive)
• Væsentlighed
• Kendelighed
• Relevans (”rimelighed”)
• Hagstrøms indfaldsvinkel (s. 256 ff.): Først tolkning, så forudsætningslempelse, og dernæst § 36
• Lehrbergs forudsætningslære (de 12 forskellige forudsætningskategorier
Nogle gennemgående tanker om samspillet mellem § 36 og forudsætningslæren
• Der findes områder, som dækkes af § 36, men ikke af forudsætningslæren
• § 36-argumentationen føles mindre velplaceret i erhvervsmæssige relationer
• Teorien orienterer sig kasuistisk i fremstillinger af § 36, men metodisk i fremstillinger af forudætningslæren
• Kunne man tænke sig de to ugyldighedsregler tilnærmet ad metodisk vej?
• Hvilke konsekvenser for retsanvendelsen følger metodevalget?
Specifikke opfølgningsspørgsmål:
1. Bør generalklausulen opløses i et antal delregler som i offentlige generalklausuler? Og kan de
offentligretlige erfaringerne overføres?
2. Lader det sig gøre at opstille relevante skabeloner for rimelighedsvurderingen, svarende til formueretlige grundsætninger på andre områder?
3. Bør man forlade idealet om oprindelig retssikkerhed og overlade retsanvendelsen til efterfølgende
skønsvurderinger i bagklogskabens lys?
1. En eller flere generalklausuler?
• Generalklausuler forvandles ofte til specialregler, som der
• indvindes erfaringer (fra praksis)
• og suppleres med anden regulering (ofte offentligretlig)
• Bilaget til 1993-direktivet forsøgte – uden held – at lægge op til en sådan praksis
• § 36 har udviklet enkelte særregler på områder, hvor de
oprindelige beskyttelsesinteresser stod stærkest, og hvor man ikke har særreguleret, fx
• Kautionsløfter med private kautionister
• Konfliktløsningsvilkår (fx i ansættelsesretten)
• De offentligretlige erfaringer kan kun overføres med løbende parallelregulering og righoldig praksis
... En eller flere (2)
Offentligretligt eksempel: Prisreguleringslovgivning:
Både offentlig og formueretlig priscensur
• Offentligretlig: § 2 i Norsk lov om pristiltak om urimelige priser og forretningsvilkår.
• Formueretligt: § 36
Fælles elementer i skønnet:
• Varens karakter (værdi, mangelfrihed)
• Markedssammenligning
• Parternes status og styrke. Aftaleindgåelsen.
• Aftalens vilkår i øvrigt (ansvars og risiko)
... En eller flere (3)
• I takt med at et retsområde udvikler sine egne
afvejninger, begrebsapparater og grundsætninger i anvendelsen af skønslementet i § 36, bør retsområdet
”flytte ud” af den almindelige § 36-lære og ind i den
”specielle del”, der defineres af dette retsområde, hvor rimelighedsvurderingen hører hjemme
• Eksempler:
• Kautionsretten
• Priskontrolretten
• Familieformueretten
• Ansættelsesretten (i relation til bod for konkurrenceklauasuler)
2. Skabeloner for rimelighedsvurderingen?
• Som § 36 anvendes i dag, er der ingen fast skabelon (som i forudsætningslæren) for, hvordan
bestemmelsen anvendes – ingen ”almindelig del”.
• Fraværet af den slags skabeloner skyldes ikke mangel på inspirationsgrundlag. Det internationale
kodifikationsarbejde giver gode grundlag herfor:
• Unidroit Principles,
• art. 3.2.7 (Gross Disparity)
• Art. 6.2.3. (Hardship)
• PECL art. 4.109 og 4.110 og 4.111
• § 4-9 i Restatement of Nordic Contract Law derimod åben
... Skabeloner, fortsat (2)
Unidroit Principles, art. 3.2.7 (Gross disparity)
(1) A party may avoid the contract or an individual term of it if, at the time of the conclusion of the contract, the contract or term unjustifiably gave the other party an excessive advantage. Regard is to be had, among other factors, to
(a) the fact that the other party has taken unfair advantage of the first party’s
dependence, economic distress or urgent needs, or of its improvidence, ignorance, inexperience or lack of bargaining skill, and
(b) the nature and purpose of the contract.
(2) Upon the request of the party entitled to avoidance, a court may adapt the contract or term in order to make it accord with reasonable commercial standards of fair dealing.
(3) A court may also adapt the contract or term upon the request of the party
receiving notice of avoidance, provided that that party informs the other party of its request promptly after receiving such notice and before the other party has
reasonably acted in reliance on it. Article 3.2.10(2) applies accordingly
... Skabeloner, fortsat (3)
Art. 6.2.2 (Definition of hardship)
There is hardship where the occurrence of events fundamentally alters the
equilibrium of the contract either because the cost of a party’s performance has increased or because the value of the performance a party receives has diminished, and
(a) the events occur or become known to the disadvantaged party after the conclusion of the contract;
(b) the events could not reasonably have been taken into account by the disadvantaged party at the time of the conclusion of the contract;
(c) the events are beyond the control of the disadvantaged party; and (d) the risk of the events was not assumed by the disadvantaged party.
... Skabeloner, fortsat (4)
Art. 6.2.3 (Effects of hardship)
(1) In case of hardship the disadvantaged party is entitled to request renegotiations.
The request shall be made without undue delay and shall indicate the grounds on which it is based.
(2) The request for renegotiation does not in itself entitle the disadvantaged party to withhold performance.
(3) Upon failure to reach agreement within a reasonable time either party may resort to the court.
(4) If the court finds hardship it may, if reasonable,
(a) terminate the contract at a date and on terms to be fixed, or (b) adapt the contract with a view to restoring its equilibrium.
... Skabeloner, fortsat (5)
Her findes problemets kerne – som bør drøftes generelt:
• Bør forudsætnings- eller rimelighedsvurderinger anlægges forudgående (som viljesmangler) eller efterfølgende (som rimelighedskriterier)?
• Bør domstole/voldgiftsretter agere aftalekoncipister?
• Bør retsøkonomiske hensyn lede § 36-fortolkningen?
• Pulverisering og forsikringsargumenter
• Risikoplacering
Spørgsmålet drøftes af Stefan Lindskog i Aftaleloven 100 år (2015), s. 308 ff. og af Jan Kleineman i Festskrift til
MBA (2018), s. 525 ff. i lyset af bl.a. NJA 2017.113
3. Oprindelig retssikkerhed eller efterfølgende dommerskøn?
Om man bør forlade idealet om partsautonomien som garant for parternes retssikkerhed og overlade
retsanvendelsen til efterfølgende vurderinger, beror på, hvem man helst giver ”rimelighedsmagten”:
• Parterne?
• Lovgiveren?
• Domstolene?
• Den juridiske teori?
Retssikkerhed eller dommerskøn (2)
Parterne som garant for deres egen retssikkerhed
• Idealet om den erhvervsmæssige part som ”altid”
professionel dementeres stadigt oftere, særligt i langvarige og komplekse aftaler
• Retsøkonomiske incitamenter til at skabe ”perfekte aftale” er derfor utilstrækkelige
• I visse tilfælde kan det tilmed være ”efficient” at lade parterne tage let på aftaleindgåelsen i tillid til en
senere rimelighedscensur
Retssikkerhed eller dommerskøn (3)
Vore lovgivere spiller en stadigt mindre rolle på den kommercielle formuerets område (men ikke i relation til den politisk mere fokuserede beskyttelseslovgivning)
• Formueret prioriteres generelt lavt
• Lovkvaliteten er generelt dalet (i hvert fald i DK)
• Virksomhederne frabeder sig normalt indblanding
• Der er gode argumenter for selvregulering via
kvalitetssikret handelspraksis og standardklausuler
• Lovgivning har en tendens til at fryse fast i fortiden (sml. den danske kommissionslov)
Retssikkerhed eller dommerskøn (3)
Flere momenter i samfundsudviklingen har givet domstolene større lovgivningsmagt:
• Retsplejereformer har gjort de nordiske højesteretter til præjudikatdomstole snarere end appeldomstole
• De højeste domstole har altid kunnet rekruttere de mest fremragende (formuerets-)jurister
• En grundig retssagsbehandling giver gode muligheder for at trænge til bunds i komplekse problemstillinger
• Hvis domstolene udvikler praksis, som anses for
politisk uønsket, er det enkelt for lovgiveren at føre retsstillingen tilbage.
Retssikkerhed eller dommerskøn (4)
Med stigende domstolsaktivisme stiger behovet for en retsvidenskabelig bearbejdning, herunder ved
• Selvstændig analyse og kritik
• Opstilling af tværgående figurer og grundsætninger
• Aktiv deltagelse i retspolitisk arbejde
Denne rolle havde retsvidenskaben også for et århundrede siden.
Der er grund til at vende tilbage til rødderne.
To afsluttende citater for ¼ århundrede siden og i dag fra to prominente kolleger:
Viggo Hagstrøm i NJM 1993 s. 20 f.:
“Siden avtalelovens § 36 krever at det skal skje en konkret rimelighetsvurdering, kan bestemmelsen ikke rasjonaliseres nærmere enn til å fastlegge hvilke momenter som er relevante.
Det er vanskelig å angi deres innbyrdes vekt, og det er ikke mulig å gi en uttømmende beskrivelse av hva som kan komme i
betraktning.”
Torsten Iversen i Obligationsret Del 1 (5. udg., 2016):
“Forudberegnelighed, konsekvens og harmoni i retssystemet forudsætter, at retsvidenskaben ikke giver op over for
problemerne, men forsøger at opstille grundsætninger og regler, således at ikke alt er overladt til et konkret rimelighedsskøn.”
