At leve i verden

70

I citatet ser vi at interviewpersonen vælger ikke at sælge sex i Norge. Han sammenligner erfaringer fra prostitution i udlandet med norske forhold knyttet til prostitutionsmarkedets størrelse, som blandt andet påvirker prostitueredes muligheder for at sætte præmisser for eget sexsalg. Han beskriver hvor forskellige holdningerne fra samfundet er mellem de to lande.

Interviewpersonen betegner prostitution som et retfærdigt bytte, men understreger vigtigheden i at prostitutionen må være frivillig og på egne præmisser.

5.2.1 At leve i verden

Samfundets holdninger udtrykkes blandt andet gennem begreber, lovgivning, normer og sociale tiltag (Morken, 2006; ProSentret, 2005). Jeg vil fokusere på begrebsindholdet i prostitution og lovgivningen på prostitutionsfeltet. Det traditionelle syn på prostitution reflekterer følgende billede: en kvinde, som sælger sex på gaden, kunden er en mand som betaler hende penge for seksuelle tjenester, hun ikke ville have givet ham, hvis hun ikke havde fået noget igen for det. Hun prostituerer sig får at få råd til stoffer, eller hun tager stoffer fordi hun prostituerer sig (Pedersen, 2004; Tveit & Skilbrei, 2008). Den traditionelle beskrivelse af den prostituerede medfører et snævert begrebsindhold og synes ikke at omfavne variationerne og mangfoldigheden på prostitutionsfeltet. Samfundet mangler kundskab om og oversigt over mandlig prostitution (Bjørndahl, 2010). Undersøgelser har vist at kortlægning af mandlig prostitution er udfordrende, fordi det mandlige prostitutionsfelt virker komplekst og sammensat. Både sælger og kunde har nytte af at holde prostitutionsrelationen skjult for omverdenen, hvilket resulterer i et usynligt og skjult samfundsfænomen. Definitioner vil påvirke hvem som inkluderes i definitionen af prostitution (Tveit & Skilbrei, 2008).

Variationerne vanskeliggør en entydig definition af mandlig prostitution. Når prostitutionsbegrebet skal indfange et mangfoldigt og sammensat felt, vil nytten af begrebet afhænge af om begrebsindholdet svarer til og reflekterer mangfoldigheden og kompleksiteten, som findes i feltet. Hvis prostitutionsbegrebet gøres bredere kan omfatte både det kvindelige og det mandlige marked, hvilket kan medføre at den mandlige variation kan være med til at acceptere at der også findes variation i den kvindelige prostitution.

71 Mening gennem sproget

Interviewpersonen omtaler sit sexsalg i forretningsmæssige vendinger ved at benytte begreber som marked, valgfrihed og retfærdigt bytte. Desuden betegner interviewpersonen prostitution som escorte, kunde som klient og fastslår at han er boss over egen krop. I et kropsfænomenologisk perspektiv skaber individet mening for sig selv og andre gennem sproget (Thøgersen, 2004). Interviewpersonen normaliserer således sexsalget gennem sit sprog ved at benytte begreber, som sidestiller prostitution med andre typer næringsvirksomheder. Interviewpersonen benytter et andet perspektiv på sin prostitution end det traditionelle perspektiv, hvilket kan betyde at han ikke identificerer sig med det traditionelle syn på prostitution. Interviewpersonen benytter samme type begreber som ofte benyttes af PION og Pro Sentret. Disse har til hensigt at støtte sexarbejdere og fremme deres interesser og synspunkter i modsætning til at stigmatisere, moralisere og kriminalisere (Pro-Sentret, 2005). Interviewpersonens normalisering af sit sexsalg kan derfor ses som motiv for at modvirke stigmatisering, moralisering og kriminalisering af egne oplevelser.

Meningsindholdet i prostitutionsbegrebet vil afhænge af hvem, der har definitionsmagten (Aasen & Nordtug, 2002; Morken, 2006). Selvom andre end den prostituerede selv oftest har definitionsmagten, ser vi at interviewpersonen definerer sig selv uafhængig af samfundets traditionelle syn på prostitution, hvilket bekræfter at mandlig prostituerede ikke passer ind i det traditionelle prostitutionsbegreb. I dette tilfælde tyder det på, at både samfundet og interviewpersonen ser prostitution som det traditionelt reflekteres og ikke inkluderer manden i prostitutionsbegrebet og dermed bekræfter dette syn. I det kropsfænomenologiske perspektiv ses individet ikke som ensidigt påvirket af samfundet (Rossholt, 2008). Egenkroppens aktualisering af mening, er menneskets måde at udtrykke mening (Thøgersen, 2004). Den mandlige prostituerede vil således præge verden med mening gennem at sælge sex og gennem brug af begreber. Menneskets væremåde er forbundet med verden, det lever i (Thøgersen, 2004). Dette vil medføre muligheder for mandlige prostituerede trods samfundets negative holdninger og manglende forståelse for variationerne, fordi perspektivændringen er dobbeltsidig ved at mennesket altid findes i en situation i den sociale og kulturelle verden.

Udfordringen er at bekræftelsen på det traditionelle syn på prostitution formidlet gennem sproget også kan være dobbeltsidig.

72

Usynlige for andre og sig selv?

”Jeg holdt det egentlig ikke hemmelig for noen, altså det var... altså i [nevner storby hvor han solgte sex] så er det ikke noe man ser ned på hvis man er en escorte. ”

Hva med de hjemme? Visste dine venner og familie at du solgte sex?

”Nei, her [i Norge] så sa jeg ikke det. Sa ikke det, så det kom som bombe da på familien min. Så...”

”Jeg skulle ha det morsomt, når jeg først skulle gjøre det. Men stolt av det, vil jeg ikke akkurat si. Men jeg var heller ikke ... jeg skammet meg ikke over det. Jeg skammet meg først i det øyeblikket, når ... min familie fikk vite det. Fordi ... de kunne jo ikke se det fra mitt ståsted. De forestilte seg meg stå på gaten og selge meg til en gammel mann og gjøre ting, som jeg ikke likte og sånn ting. Men det var ikke sånn ....”

I citatet beskriver interviewpersonen hvordan han ikke har skjult prostitutionen i udlandet, men har valgt at skjule for dem hjemme i Norge ved ikke at fortælle om den. Skam knyttes ikke til hans sexsalg i udlandet, men han skammede sig, da han blev nødt til at fortælle familien om prostitutionen. Oplevelserne knyttes til et skille mellem egen forståelse af prostitution og forventning om andres manglende forståelse.

Hensigten med sexkøbsloven er at ændre holdninger og praksis for at reducere omfanget af prostitution (Tveit & Skilbrei, 2008). Trods hensigten kan det virke som om, at det er synligheden af prostitution som er reduceret og ikke nødvendigvis omfanget, hvilket kan medføre, at det bliver endnu vanskeligere at se den mandlige prostituerede. Selvom mandlig prostitution virker usynlig vil han i et kropsfænomenologisk perspektiv alligevel befinde sig i verden, da usynlighed ikke betyder at han ikke eksisterer (Merleau-Ponty, 2006). Muligheden for at et potentielt stigma bliver til et stigma ligger i synligheden og afhænger om samfundet ved at en person sælger sex.

Mandlig prostitution kan ses som et multistigma på baggrund af tabubelagte temaer knyttet til fænomenet. Den enkeltes oplevelses påvirkning af stigma er dog ikke nødvendigvis udelukkende negativ, som begrebet normalt signaliserer, men påvirkningen kan være det. I mandlig prostitution kan stigma opleves som mindre angribende på grund af større forståelse for sexsalg i nogle homofile miljøer eller fordi prostituerede mænd allerede er bærer af sigma i udgangspunktet (Koken, et al., 2010). Her vil erfaringen med at skamme sig over at skamme sig kunne have en dobbeltbetydning enten som et positivt eller negativt udsalg for oplevelsen.

Oplevelsen af stigma vil på denne måde være relativ. Interviewpersonen fortæller, han ikke vil sælge sex i Norge, men solgte sex i udlandet, hvor samfundets holdninger ikke virkede

73 fordømmende på sammen måde som i Norge. Dette kan være en illustration på at oplevelse er afhængig af kontekst. Interviewpersonen har holdt sig usynlig afhængig af hvem som mødte ham, og dette valg kan hænge sammen med forventninger om, hvordan han bliver mødt i forskellige kontekster. Han tier, men det er ikke det samme som ikke at kunne tale (Merleau-Ponty, 2006). Han vælger at undlade at fortælle om sine prostitutionserfaringer til sin familie i Norge og skjule sit potentielle stigma og dette er således en måde at forholde sig til og påvirke verden på.

Interviewpersonen fortæller om sine oplevelser som prostitueret, fordi en dramatisk hændelse tvinger ham til det. Interviewpersonen beskriver, at han forventer at blive misforstået og at andre ikke skal kunne sætte sig ind i hans oplevelser. Talen fuldender tanken, og vi kan gennem en selvafsløring nå ind til følelserne ved at bryde tavsheden (Merleau-Ponty, 2006).

Talen bliver mødt af verden, fordi mennesket lever i verden, men som allerede er fuld af mening. Den oprindelige tale er der, hvor ordene udtrykker noget for første gang, mens den konstituerede tale er baseret på det allerede etablerede sprog, som er blevet talt mange gange før (Thøgersen, 2004). Når interviewpersonen fortæller om sine prostitutionserfaringer, vil personer som lytter forstå interviewpersonens udsagn ud fra den konstituerede tale med dens allerede disponible betydninger. Dem som lytter vil dermed gå glip af den affektive tilkobling, den oprindelige tale egentlig udtrykker, fordi de ikke er fortrolige med det som interviewpersonen udtrykker, og forstår talen i lyset af det traditionelle syn på prostitution.

Ved ikke at fortælle om sine erfaringer kan prostituerede blive usynlige for sig selv (Kippe, 2004a). Dette medfører at samfundet har et ansvar for at forsøge at forstå beskrivelsen af oplevelse som en oprindelig tale og dermed muliggøre ny forståelse af mandlig prostitution.

Vi er det andre tænker om os og det vores verden er (Merleau-Ponty, 2006). Samfundets negative holdninger udgør således en del af interviewpersonens kontekst og det har påvirket om han har fortalt om sine prostitutionserfaringer. Der opstår således en negativ cirkularitet mellem at være usynlighed, hemmeligholdelse og negative holdninger og manglende forståelse fra konteksten, som igen medvirker til usynliggørelse og fortielse. Samfundets negative holdninger, stigmatisering og tabuer knyttet til mandlig prostitution er med til at fastholde det traditionelle perspektiv på fænomenet. Men hvis samfundet accepterer relativiteten i prostitueredes oplevelser, medføre det mulighed for at udfordre et perspektiv som betegner mandlige prostituerede som ofre.

74