INDSATSMODELLEN FOR
BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
signal bekymring ansvar handling
Alle kender en bamse. Bamsen er trygheden selv. Den lægger betin- gelsesløst øre og pels til det hele.
Den er en god ven. En du kan regne med. Når alt andet svigter er bam- sen der.
Derfor har vi valgt at illustrere dette værktøjshæfte med billeder og teg- ninger af bamser.
Bamserne har vi lånt, nogle er gamle og har troligt fulgt med i mange år, andre er nye og skal først til at bruges.
... om bamser
Indhold
Hvad vi vi med iTIDE? 3
Værdigrundlaget og den professionelle indsats
Hvad er iTIDE? 4
Sådan bruger du iTIDE 5
1. DEL
Børnelinealen 6
2. DEL
Grund til bekymring for barnet eller den unge 8 3. DEL
Handleveje 12
4. DEL
Underretning til Børne- og Familieafdelingen 19 5. DEL
Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt 25 6. DEL
Handlemodel i forbindelse med overgreb eller seksuelt misbrug 29
Bilag 35
Bilag 1 Observationspunkter vedrørende børn og unge Bilag 2 Skema til udviklingsplan
Bilag 3 Underretningsskema
Kontaktinformation 40
Den fælles vision for børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune er, at ”uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem”. Det politiske omdrejningspunkt er derfor, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Dette skal ske i samarbejde med forældrene, som har hovedansvaret for deres børns opvækst.
Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har en sund og tryg opvækst, men kom- munen har en særlig forpligtelse over for børn og unge, der giver anledning til bekymring eller er i vanskeligheder. Vi har et fælles ansvar for, at vores børn og unge i videst muligt omfang oplever, at de bliver inkluderet i vores institutioner og skoler, og vi skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og den målrettede indsats i forhold til børn og unge med særlige behov.
Formålet med indsatsmodellen iTIDE er en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge i vanskeligheder. Modellen skal medvirke til at sikre en systematisk og ensartet indsats fra alle, der arbejder med børn og unge i Hvidovre Kommune.
Indsatsmodellen ITIDE er et konkret værktøj, der understøtter den sammenhæn- gende børne- og ungepolitik, iTIDE anvendes af samtlige medarbejdere i det dag- lige arbejde med børn og unge i Hvidovre Kommune.
Børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune arbejder ud fra et fælles fag- ligt fundament. Det betyder, at børn, unge og deres familier kan forvente, at alle vi, der arbejder på børneområdet, har særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, tidlig indsats og inklusion. Det skal medvirke til at sikre, at forældrene oplever en ensartethed og høj faglig kvalitet i institutioner og skoler.
Hvidovre Kommune arbejder målrettet med at sikre en tidlig indsat i nærmiljøet.
Det er vigtigt, at alt forebyggende arbejde foregår i respekt for barnet, den unge, familien og det daglige netværk.
Helle Adelborg Borgmester
Hvad vil vi med iTIDE?
Værdigrundlaget og den professionelle indsats
Christine Brochdorf Børne- og ungedirektør
Hvad er iTIDE?
Indsatsmodellen iTIDE er et redskab, som alle børne- og ungemedarbejdere i Hvid- ovre Kommune skal anvende. Det vil sige personale, der er ansat i kommunens:
• Sundhedspleje
• Dagpleje
• Vuggestuer
• Børnehaver
• Selvejende institutioner
• Skoler
• Fritidshjem
• Klubber
• Pædagogosik Psykologisk Rådgivning
• Øvrige kommunale tilbud, der retter sig mod børn og unge.
Du bruger iTIDE, hvis du som børne- og ungemedarbejder bliver bekymret for et barn eller en ung. Indsatsmodellen giver retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal gribes ind, og for, hvordan du som medarbejder vurderer, om barnet eller den unge ikke trives eller bliver udsat for omsorgssvigt. Det gælder om at gribe ind på en hensigtsmæssig måde i en kortere eller længere periode.
Hvad er dit ansvar?
Medarbejdere i Hvidovre Kommune, der til dagligt arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring for et barn/en ung. Derfor er det vigtigt, at alle børne- og ungemedar- bejdere har kendskab til indsatsmodellen iTIDE, der giver retningslinjer for, hvornår og hvordan kommunen skal gribe ind på en hensigtsmæssig måde. Det er lede- rens ansvar at sikre, at alle deres medarbejdere kender og handler efter retnings- linjerne i ITIDE.
Stol på din fornemmelse
I dit daglige arbejde med børn og unge bruger du din faglige viden og indsigt om børn på forskellige udviklingstrin. Du har desuden et godt kendskab til barnet via de daglige fælles rutiner og det løbende samarbejde med forældrene. Når du som professionel bliver opmærksom på, at et barn er udsat for omsorgssvigt eller af andre årsager giver grund til bekymring eller ikke trives, er det vigtigt, at du stoler på din fornemmelse og intuition. Derefter skal du drøfte din bekymring med kol- legaer og leder.
Tal med din leder
Det er vigtigt, at du i samarbejde med din leder handler på en hensigtsmæssig måde, hvis:
• barnet ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende
• barnet ikke er, som det plejer at være
• forældrene håndterer barnet på en ikke hensigtsmæssig måde
• samspillet mellem barn og forældre foruroliger dig.
Du har pligt til at handle
Loven siger, at de sociale myndighe- der, dvs. Børne- og Familieafdelingen i Hvidovre Kommune, skal underrettes, hvis barnet eller den unge er udsat for omsorgsvigt eller er i andre vanskelig- heder.
Ifølge lovgivningen har du pligt til at være opmærksom og handle, hvis du som børne- og ungemedarbejder ople- ver børn og unge, der på den ene eller anden måde udviser en bekymrende adfærd. Det er afgørende, at hjælpen sker i et samarbejde med forældrene.
Hvis der er tale om overgreb på børn eller unge, skal du være opmærksom på, at det er nogle helt andre regler, der gør sig gældende. (Se del 6).
Indsatsmodellen iTIDE kan læses fra start til slut, hvorefter du kan koncentrere dig om de områder, du arbejder med til daglig. På den måde kan modellen bruges som et opslagsværk, når du bliver bekymret for et barn eller en ung.
Derfor kan der forekomme gentagelser i teksten.
Børnelinealen + sidetal....
I denne del præsenteres Børnelinealen, som er et redskab, du kan bruge, når du skal vurdere din bekymring for barnet eller den unge.
Børnelinealen giver retningslinjer for, hvad du skal lægge vægt på i din vurd- ering af barnet eller den unges vanskeligheder.
Børn og unge der vækker bekymring
Denne del beskriver signaler, der kan vække bekymring. Desuden finder du i den- ne del nogle retningslinjer for, hvordan forskellige aktører kan inddrages.
Er bekymringen for et barn vedvarende, kan man foretage en systematiseret observation. Et andet redskab er en udviklingsplan, som opstilles i samarbejde med forældrene.
Handleveje
Denne del beskriver forskellige muligheder for arbejdsgange, når et barn eller en ung er i vanskeligheder. Det er vigtigt for det videre forløb at vurdere, om vanskelighederne kan løses i hjemmet, i institutionen eller i skolen i samarbejde med forældrene eller om Børne- og Familieafdelingen skal inddrages. Des-
uden skal det vurderes, om situationen er akut eller ej.
Underretning til Børne- og Familieafdelingen
Denne del giver retningslinjer for, hvordan du i samarbejde med din leder udarbej- der en god underretning. En underretning skal anvendes, når Børne-
og familieafdelingen for første gang skal oplyses om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Alle borgere har pligt til at underrette Børne- og Fami- lieafdelingen, når en person under 18 år udsættes for vanrøgt, nedvær-
digende behandling eller lever under forhold, der truer barnet eller den unges sund- hed eller udvikling.
Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt
Denne del omhandler videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Det er vigtigt, at retningslinerne for både videregivelse af oplysninger og tavsheds- pligt overholdelses. Her kan du læse de gældende regler.
Handlemodel i forbindelse med overgreb eller seksuelt misbrug
Denne del beskriver, hvordan der skal handles i sager, hvor der er mistanke om en- ten fysisk eller seksuelt overgreb. Hvis der er mistanke om enten seksuelt
misbrug eller fysisk vold, er det nogle særlige procedurer, der skal anvendes.
Der vil i denne del af iTIDE desuden være en gennemgang af signaler, der kan tyde på fysiske og seksuelle overgreb.
Sådan bruger du iTIDE
1 2 3 4
5
6
Risiko børn og unge
Barnet er udsat for lette (men kon- stante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt.
eller:
Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på at noget er galt. (Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse)
Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pæda- gog, sundhedsplejerske og psykolog m.fl.
‘Almindelige børn og unge’
Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt - med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med.
Forældreomsorgen er god.
Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives.
Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginsti- tutionen, skolen mv.
TIDSPERSPEKTIV Kort
Problemerne løses i det daglige rum
BØRN FORÆLDRE
signal bekymring ansvar handling
Sårbare børn og unge
Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt fx ved handicaps, spiseforstyr- relse m.v.
Barnet udviser signaler i form af psy- kiske reakioner, adfærds-reaktioner.
og/eller
Forældrenes omsorg er god (fx i rela- tion til handicappede børn)
eller
Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de eksempelvis er psykisk syge, misbrugere, udviklings-hæmmede, eller udsat for aktuelle kriser som for eksempel sygdom, dødsfald, ar- bejdsløshed).
UNDERRETNINGSPLIGT!
Truede børn og unge (Børn med væsentligt behov
for særlig støtte)
Barnet er udsat for langvarig, tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt.
Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning.
Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne.
Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling
og/eller
Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastningerne i familien ikke magtes.
Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke.
Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning.
UNDERRETNINGSPLIGT!
Børn og unge med svære problemer
(Børn med åbenbar risiko for varig skade)
Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af om- sorgssvigt.
Barnet mistrives alvorligt:
• har psykiske lidelser,
• har kontaktsvaghed
• har evt. et misbrug og/eller laver kriminalitet
Barnet har varige skader i personlig- heden.
og/eller
Forældreomsorgen mangler helt.
Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/-eller netværks- mæssige faktorer.
Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning.
UNDERRETNINGSPLIGT!
TIDSPERSPEKTIV Længerevarende til langvarigt
TIDSPERSPEKTIV Langvarigt
TIDSPERSPEKTIV Meget langt
1
Børnelinealen her er tænkt som et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af bar- nets eller den unges vanskeligheder.
Linealen giver et klart og fagligt skøn over en vanskelig situation og tegner et øjebliksbillede af, hvor du på et gi- vent tidspunkt mener, at barnet hører til på børnelinealen.
Det er vigtigt at huske på, at barnets eller den unges vanskeligheder på
Børnelinealen
forskellige tidspunkter i livet kan få en forskellig placering på Børnelinea- len. Barnet kan være i en belastende situation på grund af skilsmisse eller et døds- fald og reagerer derfor med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og giver ikke længere anledning til bekymring. Der- for vil dine overvejelser om barnet ikke længere ligge samme sted på børneli- nealen.
Børnelinealen skal bruges til at placere dine overvejelser og ikke barnet. Børne- linealen skal bruges til at systematisere dine iagttagelser og vurderinger.
Vi er klar over, at ikke alle overvejelser om forskellige børn ”bare” kan indpla- ceres på børnelinealen, men brug din sunde fornuft og brug børnelinealen som et arbejdsredskab til at få et hur- tigt overblik.
Alle børn og unge reagerer ikke på samme måde, selvom de bliver udsat for de samme belastninger. Børn og unge har forskellig modstandskraft, robusthed og overlevel- ses- strategier. Det er vigtigt at huske, at selv om børn og unge har samme reaktionsmønster, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige.
signal bekymring ansvar handling
2 Grund til bekymring for barnet eller den unge
I dit arbejde med børn eller unge bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom, hvis et barn eller en ung ikke trives.
Du observerer måske, at et barn eller en ung ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærk- som på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt.
Hvad skal du lægge mærke til?
Når du skal observere, om barnet eller den unge er i vanske- ligheder, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan – hver for sig eller sammen – være udtryk for, at der er noget galt i barnets el- ler den unges liv. Men det behøver ikke være tilfældet. Det er derfor vigtigt med en hurtig afklaring af, om barnets/den unges adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene.
FÆLLES SIGNALER FOR ALLLE
Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en retti- dig og hensigtsmæssig indgriben, hvis det er nødvendigt.
I første omgang skal du rette opmærksomheden mod bar- nets/den unges adfærd og udvikling og ikke mod, hvad du tror adfærden konkret er udtryk for.
Nedenfor finder du en liste med signaler, som du skal lægge mærke til. Signalerne kan være tegn på, at barnet eller den unge er i vanskeligheder.
Det er ikke muligt at sætte en facitliste ud for de enkelte tegn, men du bør altid være opmærksom på større og plud- selige ændringer i et barns adfærd.
• Virker angst/skræmt.
• Udviser koncentrationsvanskeligheder.
• Har indlæringsvanskeligheder.
• Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne.
• Får hyppige raserianfald, har vanskeligheder med at kontrollere impulser og manglende kontrol over sin vrede.
• Viser ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling.
• Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne.
• Klæber sig til de voksne eller tager afstand fra voksne.
• Har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt mht. mad, bad, søvn, påklædning mv.).
• Har tegn på fysisk vold (blå mærker eller mistanke om seksuelle overgreb).
• Har spiseforstyrrelser (stærkt over- eller undervægtig).
• Forsømmer ofte skole eller dagtilbud.
• Virker trist og ulykkelig og/eller socialt isoleret.
• Bliver meget indadvendt eller aggressiv.
• Er ukritisk i sin kontakt.
• Har motoriske problemer.
• Viser en ikke alderssvarende udvikling.
• Har ringe selvværdsfølelse.
• Viser mistænksomhed og manglende tillid til omgivelserne.
• Har dårligtandhygiejne.
• Har dårlige tænder på grund af fejlernæring.
• Svigter tandeftersyn på trods af gentagne henvendelser.
• Giver en fornemmelse af, at barnet måske lever under forhold i hjemmet, der kan give grund til bekymring.
• Har søvnproblemer/trivselsproblemer.
• Er urolig, omkringfarende og hyperaktiv.
• Har svært ved at slappe af.
• Afviser eller undviger kontakt.
• Giver udtryk for ambivalens i kontakten til forældre.
• Virker apatisk.
Det er ikke muligt at sætte en facitliste ud for de enkelte tegn, men du bør altid være opmærksom
på større og pludselige ændringer i
et barns adfærd.
SIGNALER
0-2 ÅR
• Barnet er hypersensitivt for stimuli (lyde, synsindtryk, smag/ lugt).
• Barnet er passivt eller sløvt.
• Barnet er utilfreds, græder meget, skriger i længere tid.
• Barnet er svært at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utrygt.
• Kontakten med barnet er for intens.
• Barnet er svært at få øjenkontakt med.
• Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne.
3-6 ÅR
• Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andr
• Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, e.
ufrivillig afføring m.m.).
• Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring.
• Barnet udviser ’voksenadfærd’, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen.
• Barnet er utilfreds, græder meget, skriger i længere tid.
• Barnet ’fortæller historier’.
6-12 ÅR
• Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre.
• Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring m.m.).
• Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring.
• Barnet udviser ’voksenadfærd’, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen.
• Kammerater udtrykker bekymring for barnet.
• Barnet er involveret i kriminalitet.
• Barnet idylliserer.
TEENAGERE-UNGE
• Den unge holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre.
• Den unge har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring m.m.).
• Den unge har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring.
• Den unge har stofmisbrug eller alkoholproblemer.
• Den unge udviser ’voksenadfærd’, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen.
• Kammerater udtrykker bekymring.
• Den unge er involveret i kriminalitet.
• Den unge praktiserer cutting eller anden form for selvskade.
• Den unge udviser stor mangel på empati og situationsfornemmelse.
• Den unge er sløv (under stofmisbrug).
• Den unge opfører sig ikke alderssvarende.
• Den unge udviser en pludselig voldelig adfærd.
Grund til bekymring for barnet eller den unge
Hvem skal inddrages – og hvordan?
Hvis en medarbejder bliver bekymret for et barns/en ungs udvikling og trivsel, skal der handles hurtigt for at sikre en tidlig indsats. En hensigtsmæssig deadline er tre måneder.
Inden for de tre måneder skal medarbejderen have delt bekymringen med sin leder og forældrene, gennemført en observation af barnet eller den unge og have foretaget en evaluering af dette/denne.
Tal med forældrene
NB! Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand.
Som medarbejder skal du tidligt i forløbet inddrage foræl- drene og fortælle dem om din bekymring. Forældrene har den primære omsorg for barnet /den unge og forældre- myndigheden og dermed retten til at træffe afgørelser på barnets vegne.
Desuden kan det gøre det videre forløb lettere, hvis du tidligt har fortalt forældrene om din bekymring, så det ikke kom- mer som lyn fra en klar himmel. Måske har forældrene også gjort sig nogle tanker, som ligner dine.
Spørg forældrene om deres iagttagelser, og beskriv den ad- færd, som bekymrer dig, så forældrene inddrages i dialog om barnet/den unge.
Selvom forældrene ikke er enige med dig i din bekymring, er det vigtigt, at du fortsat lægger mærke til, om der er grund til at være særligt opmærksom på barnet/den unge.
Tal med din leder
Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb.
I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort.
Lav en systematisk observation
Hvis bekymringen fortsætter, kan I foretage en systematise- ret observation. Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk.
I vurderingen af dine iagttagelser skal du inddrage din fag- lige viden om børn/unge og familier, men du bør også ind- drage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen ’fælles’, men vores egne overbe- visninger kan være forskellige – vær opmærksom på, hvilken indflydelse de har på dine vurderinger og overvejelser.
Brug de tværfaglige netværk
Brug de tværfaglige netværk til at dele din bekymring med andre faggrupper og få flere perspektiver på de vanskelighe- der, barnet eller den unge er i. I de tværfaglige netværk vil der være repræsentanter fra institutionsområdet, skoleom-
rådet, Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familieafdelingen.
I de tværfaglige netværk kan børn og unge, der vækker be- kymring, blive drøftet. Her er det muligt at få råd og vejled- ning fra flere forskellige faglige perspektiver. Det kan være med til at sikre en sammenhængende indsat over for det barn eller den unge, der vækker bekymring.
Den nødvendige samtale – bilag 1
Det er ved enhver bekymring vigtigt at have en konstruktiv dialog med forældrene. Vores udgangspunkt er, at foræl- drene altid vil deres børns bedste. Det er ikke altid lige let at drøfte barnet eller den unges vanskeligheder, men for at sikre en tidlig indsats er det nødvendigt i respekt for barnet, den unge og familien at inddrage dem. Bilaget giver gode råd til, hvordan den nødvendige samtale kan gribes an.
Trivsel- og udviklingsplan – bilag 2
Planen opstilles sammen med forældrene. Planen kan blandt andet indeholde forhold af betydning for barnet/den unges udvikling i:
• Hjemmet
• Dagplejen
• Institutionen/skolen
• Fritiden Planen indeholder:
• Iagttagelser
• Oplevelser
• Relationer
• Hvordan støtter vi op om barnet/den unges udvikling På alle tidspunkter i forløbet kan de tværfaglige samarbejds- partnere kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som anonym sag eller med forældrenes samtykke.
Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en egentlig underret- ning som beskrevet i del 4.
Realiseringen og forløbet efter udviklingsplanen evalueres skriftligt sammen med forældrene.
Det skal understreges, at den særlige indsats over for et barn eller en ung indstilles, når bekymringen ophører.
Er situationen bekymrende, men er du/I i tvivl om, hvorvidt den også er akut, kan du i samarbejde med din leder tage sagen op i de tværfaglige netværk eller drøfte sagen med Børne- og Familieafdelingen.
Det kan være fysisk omsorgssvigt, hvor barnet /den unge ikke får nok eller får forkert ernæring, har påfaldende for- kert påklædning i forhold til årstid, hygiejnen er utilstræk- kelig, der er mangel på opsyn i og uden for hjemmet, og de påkrævede lægeundersøgelser mangler.
Det kan være psykisk omsorgssvigt, hvor barnet/den unge mangler at få tryghed, omsorg og kærlighed fra forældrene, og barnets/den unges behov, følelser og interesser ikke re- gistreres af forældrene. Det kan også være, at barnet/den unge overværer vold i hjemmet. Oftest bunder det i foræl- drenes manglende evne til at forstå barnet/den unge, og manglende viden om, hvad børn/unge har behov for, eller manglende ressourcer til at dække disse behov.
Psykisk omsorgssvigt kan også dreje sig om tab af kærlighed eller en vigtig relation, at barnet/den unge i perioder bliver ignoreret af sine forældre og/eller bliver forhindret i samvær med andre børn eller voksne.
Er det akut?
Kontakt Børne- og Familieafdelingen straks!
Det er afgørende, at I som børne- og ungemedarbejdere overvejer og vurderer, om situationen er akut. Hvis et barn/
ung viser tegn på, at der er udøvet overgreb, det vil sige vold mod det, eller hvis barnet/den unge udviser symptomer på at være udsat for seksuelt overgreb, skal der OMGÅENDE ta- ges kontakt til Børne- og Familieafdelingen. Med omgående menes samme dag. (Se del 6).
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller den unge giver på skaderne. Hæn- ger forklaringerne sammen, og stemmer de overens med de skader, som barnet/den unge har?
Det er ikke din opgave at kontakte forældrene i denne type sager. Det gør Børne- og Familieafdelingen, som har myn- dighedsansvaret og er den instans, som beslutter, hvilke un- dersøgelser der skal sættes i værk, og om det eksempelvis er nødvendigt at tage på skadestuen.
Det er vigtigt, at du som børne- og ungemedarbejder er op- mærksom på, at der er andre procedurer, der skal anvendes i disse akutte tilfælde.
EKSEMPLER AKUT!
s i g n a l b e k y m r i n g a n s v a r h a n d l i n g
Alt forebyggende arbejde skal foregå i respekt for barnet, den unge, familien
og det daglige netværk.
3 Handleveje
Når der opstår bekymring omkring barnet eller den unges trivsel, er det vigtigt, du handler på en hensigtsmæssig måde. For at du kan gøre det, er det nødvendigt at vide, i hvilket omfang barnet eller den unge har behov for særlig støtte. (Se del 1 – Børnelinealen). For at sikre en helhedsorienteret indsats er det også nødvendigt, at du kender reglerne om videregivelse af oplysninger. (Se del 5).
Inden du begynder at handle, er det væsentligt, at du beslutter, HVORDAN der skal handles. Du skal gøre dig klart, om vanskelighederne kan klares inden for in- stitutionens/skolens eller Sundhedsplejens egne rammer, i de tværfaglige netværk, eller om det er nødvendigt at inddrage Børne- og Familieafdelingen. Desuden skal du sammen med din leder vurdere, om det er en akut situation eller ej.
I Hvidovre Kommune arbejder vi med tre handleveje:
Første handlevej
... skal anvendes, når det handler om vanskeligheder, der kan løses inden for hjemmets, institutionens eller skolens egne rammer i sam- arbejde med forældrene. Det kan eventuelt ske i et samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen eller de tværfaglige netværk.
Tredje handlevej
... skal bruges, når I vurderer, at si- tuationen er akut og kræver øjeblik- kelig indgriben. Er der i den forbin- delse tale om overgreb af fysisk eller seksuel karakter, skal du og din leder anvende de procedurer, der fremgår af del 6.
Anden handlevej
... skal anvendes, når der er tale om vanskeligheder, der er så alvorlige, at Børne- og Familieafdelingen skal inddrages. Her skal der udarbejdes en underretning. Hvordan den skal udarbejdes, fremgår af del 4.
Fase
1. Børne- og ungemedarbejderens første iagttagelse og bekymring for barnet.
2. Systematiske observationer af barnets særlige vanskeligheder og behov – se bilag 2.
3. Børne- og ungemedarbejderen formidler bekymring til for- ældrene. Der henvises til afsnit- tet om den nødvendige samtale.
4. Sagen drøftes i de tværfaglige netværk, hvis hovedopgave det er at drøfte børn og unge, der vækker bekymring. Her kan der komme flere faglige perspektiver på sagen.
5. Institution eller skole arbejder med beslutningen og fastsætter målsætning. Det kan være sær- lige pædagogiske eller indlæ- ringsmæssige indsatser eller forløb.
6. Opfølgningsmøder afholdes.
7. Visitation til andre faggrupper.
8. Interne indsatser igangsættes.
Hvem gør hvad?
Børne- og ungemedarbejderen deler sin bekymring for barnet med kol- leger og leder.
Børne- og ungemedarbejderen gen- nemfører systematiske observatio- ner. Barnet beskrives. Børnelinealen anvendes internt.
Der kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet på ét møde, hvis det er nødvendigt for det forebyggende arbejde. De af jer, der har brug for oplysningerne, indkalder til mødet. Ingen er forpligtet til at vide- regive private oplysninger. (se side xx) Børne- og ungemedarbejderen orien- terer forældrene om deres iagttagelser og bekymringer. Forældrene inviteres til et samarbejdsmøde om det videre for- løb, hvor også lederen deltager. Mødet afsluttes med et beslutningsreferat.
Børne- og ungemedarbejderen sæt- ter barnet i fokus og gennemfører de planlagte indsatser ud fra barnets ressourcer og behov. Der gøres even- tuelt yderligere observationer.
Børne- og ungemedarbejderen skal i samarbejde med lederen samle op på aftalerne/målene og vurdere, om målsætningen er opfyldt og barnet hjulpet, eller om andre samarbejds- partnere skal inddrages.
Barnets vanskeligheder giver anled- ning til særlig indsats fra andre fag- grupper.
Barnet får hjælp i form af skolepsy- kolog, specialundervisning, inklusi- onspædagog eller andet.
Samarbejdet
Internt i institutionen skolen eller Sundhedsplejen.
Mellem samarbejdspartnerne.
Mellem forældre og institution, skole, Pædagogisk Psykologisk Råd- givning (PPR) eller Sundhedsplejen.
Det er primært pædagogerne eller lærerne, som planlægger støtten for barnet. Dette sker i samarbejde med forældrene.
Institution eller skole og forældre vurderer eventuel inddragelse af Sundhedsplejen, Pædagogisk Psy- kologisk Rådgivning eller andre i det konkrete samarbejde.
Pædagoger, lærere, ledere, psykolo- ger, tale-hørepædagoger, sundheds- plejersker med flere.Forældre, leder, lærer, pædagog, psykolog, støtte- pædagog eller andre medarbejdere.
Forældre, leder, lærer, pædagog, psykolog, inklusionspædagog eller andre medarbejdere.
Mellem samarbejdspartnerne.
1. handlevej
Handleveje
Fase
1. Underretningssager drøftes i de tværfaglige netværk.
2. Underretningen modtages i Børne- og Familieafdelingen.
3. Underretningen modtages i Børne- og Familieafdelingen.
4. Møde om underretningen.
5. Familierådgiveren vuderer sagen og kan iværksætte en børnefaglig undersøgelse jf. Serviceloven.
6. Familierådgiveren iværksætter indsats med henblik på at skabe forandring for barnet. En under- søgelse kan også munde ud i, at der ikke iværksættes foran- staltninger.
7. Familierådgiveren følger op på indsatsen.
Hvem gør hvad?
Underretningen skrives af medarbej- dere i Sundhedsplejen eller i den insti- tution eller skole, barnet er tilknyttet.
Lederen skal være medunderskriver.
Børne- og Familieafdelingen sender kvitteringsskrivelse til underretter inden 6 dage. Er kvitteringen ikke modtaget efter 6 arbejdsdage, skal du kontakte Børne- og Familieafdelingen.
Familierådgiveren sender invitation til møde i Børne- og Familieafdelin- gen inden for 10 arbejdsdage.
Der skal indhentes samtykke fra myndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år. Hvis sam- tykke ikke kan opnås, er det alligevel muligt at iværksætte undersøgelsen.
Den skal så vidt muligt, samarbejdes med forældrene og den unge.
Familierådgiveren kan iværksætte yderligere undersøgelse af barn og familie hos eksperter.
Familierådgiveren udarbejder en handleplan med mål for indsatsen.
Familierådgiveren informerer andre professionelle om oplysninger om barnet, der har betydning for, at de kan udføre deres arbejde til barnets bedste. Desuden informerer familie- rådgiveren, når en sag afsluttes, og oplyser om, hvad der skal til, for at sagen eventuelt kan genoptages.
Samarbejdet
Daginstitution, dagpleje, skole eller Sundhedsplejen forelægger under- retningen for forældrene.
Administrative medarbejdere i Bør- ne- og Familieafdelingen og familie- rådgiveren.
Familierådgiver, forældre og under- retter deltager i mødet, hvor indhol- det i underretningen drøftes.
Samarbejde med andre professionel- le, som kender barnet. Samarbejde med forældrene om beskrivelse af barnets og familiens historie.
Familierådgiveren samler og nedskri- ver alle udsagn fra samarbejdspart- nere, netværk, forældre og barn.
Familierådgiveren indleder samar- bejde med de professionelle, der skal udføre indsatsen eller behand- lingen. Forældre og barn inddrages i udformning af mål for indsatsen.
Familierådgiveren er ansvarlig for at koordinere indsatsen.
Familierådgiveren, de ansvarlige for indsatsen, forældrene og barnet samarbejder og vurderer, om målene nås eller skal ændres.
2. handlevej
I rådhusets åbningstid:
Lederen kontakter omgående Børne- og Familieafdelingen, der som myndighedsudøver afgør, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt.
Kontakt:
Børne- og Familieafdelingen Rådhuset
Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf. 3639 3941
Uden for rådhusets åbningstid:
Kontakt politiet på tlf. 4386 1448.
Politiet kan herefter kontakte Børne- og Familieafdelingens døgnvagt.
- når situationen er akut 3. handlevej
Handleveje
Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrug, skal du som børne- og ungemedarbejder i Hvidovre Kommune vide, hvilke arbejdsgange du skal følge.
(Se del 6).
Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrug, skal Børne- og Familieafdelingen kontaktes samme dag.
Derefter er det familierådgiveren, der har ansvar for det videre forløb.
Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til
at underrette, når de gennem deres arbejde får
kendskab til et barn eller ung under 18 år, de
antager har behov for særlig støtte.
s i g n a l b e k y m r i n g a n s v a r h a n d l i n g
Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de mener, har
behov for særlig støtte.
4 Underretning til Børne- og Familieafdelingen
Mødet med forældrene
Din leder skal, som allerede nævnt, i samarbejde med dig og forældrene holde et møde om, at I vil udarbejde en skriftlig underretning til Børne- og Familieafdelingen. Vær opmærk- som på, om der er behov for tolkebistand.
Lederen har ansvaret for at formidle de svære ting til foræl- drene. På den måde kan du opretholde en god kontakt til forældrene i for hold til det fremadrettede samarbejde . I bør indlede mødet med, at lederen fortæller om formålet med mødet og fortæller forældrene om bekymringerne for Der er tale om en underretning, når du første gang oplyser Børne- og Familieafdelingen om, at et barn har særlig behov for støtte. Det er ikke en underretning, når familierådgiveren indhenter supplerende oplysninger om et barn eller en ung.
Det hedder en udtalelse.
GENEREL UNDERRETNINGSPLIGT
UDVIDET UNDERRETNINGSPLIGT
Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de får kend- skab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedvær- digende behandling eller lever under forhold, der truer barnets sundhed eller udvikling.
Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gen- nem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de anta- ger har behov for særlig støtte.
Den udvidede underretningspligt behøver ikke at handle om, at barnet eller den unge udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller lignende meget alvorlige situationer. Den udvidede underretningspligt indtræder også, når der ikke er rimelig mulighed for i tide at hjælpe barnet/den unge i eget regi. Det kan for eksempel være, at I har prøvet at rådgive forældrene og barnet/den unge eller har sat pædagogiske tiltag i gang.
barnet. Her er det vigtigt, at lederen helt konkret forholder sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at fortolke, hvad I tror adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet.
I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samta- len drøfter I den med forældrene. Det er godt med beskrivel- ser af konkrete eksempler over for forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer skrives ned og vedlægges underretningen til Børne- og Familieafdelingen.
Efter mødet sender lederen eller du underretningen.
Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder.
Det, DU VED, er det, du har IAGTTAGET.
Underretningens vej
En underretning skal altid sendes til Børne- og Familieaf- delingen. En henvendelse til andre myndigheder om særlig støtte til et barn fritager dig ikke fra din pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i sager, hvor en underretning er påkrævet.
Hvis du som børne- og ungemedarbejder har brug for en opfølgning i sagen, har du altid den mulighed at kontakte Børne- og Familieafdelingen. I udgangspunktet følger Børne- og Familieafdelingen ikke løbende op på sagerne i forhold til samarbejdspartnere. Der er stor respekt for, at I også efter at have afleveret underretningen stadigvæk skal have et samarbejde med forældrene, derfor kan I også til hver en tid kontakte Børne- og Familieafdelingen om nødvendigt.
Underretningsmetode Underretningsmetode
I Hvidovre Kommune bruger vi et underretningsskema. Det er en fortrykt blanket, som du kan se i bilag 3. Det er dette bilag, underretningen skal skrives på. Den indeholder en række punkter om de iagttagelser, I har gjort. De er nødven- dige for Børne- og Familieafdelingens behandling af under- retningen. Underretningen skal underskrives af din leder.
Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det, du VED, er det, du har IAGTTAGET.
Iagttagelserne skal være så deltaljerede som muligt – også gerne så flere personer kan bekræfte iagttagelserne. Kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet.
UNDERRETNINGS- METODE
Underretning til Børne- og Familieafdelingen
Punkter, der skal med i underretningen:
• Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer.
• Navn på mor/far/værge, eventuelt personnummer og adresse.
• Hvor længe problemet har eksisteret – og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge.
• Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder.
• Samarbejdet med forældrene – hvordan har de reageret på din bekymring?
• Dit navn, stilling, dato og underskrift.
Den beskrevne procedure skal ikke følges,
hvis barnet/den unge er udsat for fysisk/psykisk vold eller mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug.
Hvis sagen er akut (enten fordi den underrettes som en akut sag, eller hvis familierådgiveren vurderer sagen som akut), skal der handles hurtigt.
Ved disse alvorlige underretninger vil familierådgiveren ikke vente på det førnævnte underretningsmøde.
I sådanne tilfælde tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag.
Familierådgiverens rolle
Når Børne- og Familieafdelingen modtager en underretning, fremsender afdelingen en kvitteringsskrivelse til underretter senest seks arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen.
En underretning medfører, at en familierådgiver inddrages som myndighedsudøver.
Familierådgiveren har nu ansvaret for, hvad der skal ske. Han eller hun koordinerer det videre samarbejde om barnet og skal fra starten medtænke de samarbejdspartnere, der i det daglige har kontakt med barnet/den unge.
Familierådgiveren vil i løbet af senest 10 arbejdsdage sende en indkaldelse til familien og dig, som underretter, til et møde. Formålet med underretningsmødet er at få mere vi- den om, hvordan barnet/den unge har det. Oplysningerne danner grundlag for en senere vurdering af, hvilken støtte barnet har behov for. Mødet finder altid sted i Børne- og Familieafdelingen.
På mødet uddyber du din underretning. Det er familieråd- giverens ansvar at stille spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På mødet får for- ældrene mulighed for at få større indsigt i barnets eller den unges situation.
I den forbindelse kan du som underretter blive bedt om at komme med flere eksempler, der underbygger oplysningerne i underretningen.
Familierådgiveren er ansvarlig for at bevare fokus på barnet eller den unge og han/hendes kompetencer/vanskeligheder.
Det gælder også, hvis underretningen handler om forældre- nes problemer (som for eksempel alkoholmisbrug).
Når familierådgiveren har sikret sig, at der er indsamlet tilstrækkelig viden om barnet eller den unge og familien, vurderer han/hun:
• om sagen falder ind under Servicelovens bestemmelser
• om oplysningerne er alvorlige nok til at indlede en børnefaglig undersøgelse.
Det kan efterfølgende være en god ide at tale med familien om, hvorvidt de har fået den fornødne hjælp og støtte. Du kan som underretter kontakte familierådgiveren, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den familie, I har underrettet om, får hjælp. Familierådgiveren kan da oplyse, om der er sat en undersøgelse eller foranstaltning i værk, men ikke konkret hvilken.
• om sagen falder ind under serviceloven
• om oplysningerne er alvorlige nok til en indledende og/eller en mere omfattende socialfaglig undersøgelse.
BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER
Hvis der er grund til at tro, at barnet eller en ung trænger til særlig støtte, skal kommunen (ifølge Serviceloven) sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Dette kaldes en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen udar- bejdes i samarbejde med forældrene. Den unge inddrages, hvis denne er fyldt 15 år, ved at familierådgiveren taler med den unge om, hvordan den unge oplever sin situation. Un- dersøgelsen er forudsætningen for, at familierådgiveren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger.
Hvis Børne- og Familieafdelingen ikke kan opnå samtykke, skal afdelingen vurdere, om undersøgelsen skal opgives, el- ler om bekymringen for barnet er så alvorlig, at der alligevel skal udfærdiges en undersøgelse. En sådan undersøgelse foretages ud fra de oplysninger, Børne- og Familieafdelingen ligger inde med, sammen med de oplysninger, afdelingen kan indhente uden samtykke. (Se afsnit 5 om videregivelse af oplysninger).
Familierådgiveren skal sikre sig tilstrækkelig viden til at vur- dere barnets situation. I den forbindelse er det oplagt, at fa- milierådgiveren får mere at vide fra de mennesker, der indtil nu har haft med barnet at gøre. Det kan for eksempel være barnets dagtilbud, fritidshjem, klub, skole, Pædagogisk Psy- kologisk Rådgivning eller Sundhedsplejen. Familierådgiveren vurderer, om der er behov for at indhente specialviden om barnet. Det kan for eksempel være en speciallægeundersø- gelse eller en psykologisk undersøgelse.
Familierådgiveren skal i sin undersøgelse bruge de samar- bejdspartnere, der er i daglig kontakt med barnet. På den måde får barnet også støtte i undersøgelsesforløbet. På bag- grund af risikovurderingen vurderer familierådgiveren, om barnet eller den unge har et særligt behov for støtte eller ej.
Ifølge Børnelinealen vil det være de børn, vi har betegnet som ”sårbare børn og unge”, ”truede børn og unge” og
”børn og unge med svære problemer”.
Underretning til Børne- og Familieafdelingen
Lav klare aftaler
I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige fagper- soner fra forskellige steder i kommunen. For at samarbejdet kan fungere bedst muligt, er det familierådgiverens opgave at få klarhed over, hvem der gør hvad og hvorfor.
Udgangspunktet ser sådan ud:
• Forældrene deltager i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at de er de vigtigste personer i barnets liv.
• Når I mødes, skal formålet med mødet være klart defineret i en dagsorden allerede ved indkaldelsen til mødet.
• Vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er ’den ansvarlige tovholder’ i den efterfølgende periode, så I undgår uklarhed og forvirring.
Ved et underretningsmøde og møder vedrørende en socialfaglig under- søgelse er det altid familierådgiveren, der er tovholder.
• Det er også nødvendigt tydeligt at aftale, hvilke opgaver den enkelte pæda- gog, lærer, sundhedsplejerske, familierådgiver, psykolog eller andre påtager sig for at hjælpe barnet/den unge.
• Den gode dialog i samarbejdet er en forudsætning for at yde den gode og rigtige indsats. Støtten til barnet/den unge og familien er et tilbud. Familie- rådgiveren kan som udgangspunkt kun iværksætte en hjælpeforanstaltning, hvis der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en undersøgelse efter Serviceloven, og hvis forældrene er enige i og ønsker iværksættelsen af en hjælpeforanstaltning.
• Det er vigtig at være åben og nysgerrig på familiens behov og ressourcer i forhold til barnet. (Se også bilag om den nødvendige samtale).
En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, barnet/den unge, forældrene og de fagpersoner, der i hver- dagen kan støtte barnet. Formålet er at ændre barnets/den unges situation.
I samarbejdet er det nødvendigt, at fagpersonernes rolle un- der forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsatser.
Sagen overdrages ikke til Børne- og Familieafdelingen, men vi samarbejder tværfagligt. Børne- og Familieafdelingen arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/familiens samlede situation, mens institutionen/skolen fortsat arbejder med støtten til barnet/den unge.
Hvis der sker PLUDSELIGE ændringer med barnet eller den unge i sagsforløbet, skal du orientere familierådgiveren eller skrive en ny underretning, da det kan have betydning for det videre sagsforløb. Alle underretninger har betydning!
KLARE AFTALER
Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal
du altid forsøge få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger.
s i g n a l b e k y m r i n g a n s v a r h a n d l i n g
5 Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt
Personfølsomme oplysninger om for eksempel religion vedrører enkelt- personers rent private forhold. De må som hovedregel ikke gives videre.
Fortrolige oplysninger må gerne gives videre, hvis de er af væsentlig betydning for den afgørelse myndigheden skal træffe.
FØLSOMME:
FORTROLIGE:
Giv og få oplysninger
Alle medarbejdere bør være opmærksomme på, at ens samarbejdspartnere kan have brug for oplysninger, man selv ligger inde med. Det betyder, at man både efter anmodning og af egen drift (dvs. på eget initiativ) skal formidle viden til samarbejdspartneren. I Børne- og Familieafdelingen er fami- lierådgiverne bevidste om, at institutionen eller skolen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for at kende til Børne- og Familieafdelingens indsats i forhold til familien.
Tavshedspligt
Hvad enten du er ansat i en institution, på en skole eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i Forvaltningsloven (§ 27). Tavshedspligten omfatter alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Studerende, eksterne konsulenter og vikarer, der kommer i institutionen eller på skolen, har også tavshedspligt.
Oplysninger, der relaterer sig til følgende, er med sikkerhed omfattet af tavshedspligten:
• Race.
• Religion.
• Politisk tilhørsforhold.
• Foreningsmæssige forhold, som ikke er sædvanlige.
At man er medlem af den lokale fodboldklub er ufar- ligt, men at man er medlem af en national rockerklub skal ikke videreformidles af offentlige myndigheder.
• Seksuelle forhold.
• Strafbare forhold.
• Helbredsoplysninger.
• Misbrug.
• Indtægts- og formueforhold.
• Interne familieforhold, eksempelvis problematiske skilsmisser, samværsproblemer etc.
• Andre forhold som selvmordsforsøg, ulykkestilfælde mv.
Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal du altid for- søge at få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger.
Hvis det ikke er muligt at få forældrenes samtykke, må du undersøge, om oplysningerne kan videregives med hjemmel i Forvaltningslovens § 28, som henviser til Persondatalovens
§ 7 og 8, der omhandler behandling af oplysninger i en sag eller i Retssikkerhedslovens § 11c.
Videregivelse af oplysninger i anonymiseret form er ikke brud på tavshedspligten. Det er dog en forudsætning, at det ikke kan identificeres, hvem oplysningerne drejer sig om.
Som medarbejder har du tavshedspligt med hensyn til både de almindelige fortrolige oplysninger, følsomme personoplys- ninger, som er fortrolige, og andre fortrolige personoplysnin- ger, du erfarer gennem dit arbejde. Tavshedspligten gælder imidlertid kun til en vis grænse. I visse situationer har medar- bejderen pligt til at videregive oplysninger.
Tavshedspligt og oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden
Den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at få en mundtlig orientering om sit barn direkte fra skole, daginstitution, social- og sundhedsvæsenet, private hospitaler, privatpraktiserende læger og tandlæger, hvis han eller hun beder om det.
Oplysningerne om barnet må indeholde udsagn om barnets udvikling og trivsel, om barnets ressourcer og problemer og om barnets faglige standpunkt og helbredsmæssige tilstand.
Oplysningerne må ikke gives, hvis det skønnes at være til skade for barnet eller den unge.
Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndig- hedsindehaveren.
Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt
SAMARBEJDE OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER
Samarbejde og videregivelse af oplysninger
Dette afsnit beskriver mulighederne for at udveksle oplysnin- ger. De medarbejdere, der løser opgaverne om et barn eller en ung og dennes familie har mulighed for at samarbejde.
Det gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for ekstra støtte.
Videregivelse med hjemmel i Forvaltningsloven Der er forskel på de regler, der gælder ved videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, og de regler, der gælder ved videregivelse til en anden forvaltnings- myndighed.
Man må kun indhente fortrolige oplysninger, der har betyd- ning for udførelsen af ens arbejdsopgave. (Forvaltningslo- vens § 32).
Videregivelse af oplysninger INDEN FOR samme forvaltnings- myndighed (enhedsforvaltningen)
Alle relevante og væsentlige oplysninger, der er af betyd- ning for arbejdet, må videregives inden for den kommunale enhedsforvaltning. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål.
Det er ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger.
Den kommunale enhedsforvaltning omfatter:
• Børne- og Familieafdelingen
• Sundhedsplejen
• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
• Skoleafdelingen
• Daginstitutioner (også selvejende, hvis de efter aftale udfører opgaver for kommunen)
• Dagplejen
• Ungdomsskolen
Folkeskolen er ikke en del af den kommunale enhedsforvalt- ning. Det skyldes, at en skole betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvis sagen vedrører det enkelte barn. Skolen er ved lov tillagt selvstændig kompetence på en række områder.
Videregivelse af oplysninger til en ANDEN myndighed Følgende myndigheder, institutioner mv. er ikke omfattet af den kommunale enhedsforvaltning:
• Den enkelte folkeskole
• Statsforvaltningen
• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
• Politiet
• Krisecentre
• Hospitaler
• Daginstitutions- og skolebestyrelser
Hvis du skal videregive oplysningerne til en anden myndig- hed, skal du finde ud af, hvilken slags oplysning du vil give videre. Persondataloven deler nemlig oplysningerne i tre kategorier:
• Almindelige personoplysninger – reguleres af Persondatalovens § 6
• Følsomme oplysninger, som er fortrolige – reguleres af Persondatalovens § 7
• Andre fortrolige oplysninger – reguleres af Persondatalovens § 8
Har den, som oplysningen drejer sig om, givet samtykke, kan alle ovenstående typer oplysninger videregives. Har vedkom- mende ikke givet samtykke hertil, kan informationen kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis der fin- des hjemmel herfor i loven.
Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyg- gende arbejde – brug bl.a. de tværfaglige netværk Ifølge servicelovens § 49a er der muligt for, at de myn- digheder og selvejende og private institutioner, der løse opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns ellers en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde. Udvekslingen af oplysninger vedrørende et konkret barn eller en ung kan ske på ét møde og i særlige tilfælde på et opfølgende møde. De nævnte myndigheder og institutioner, der kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.
Persondatalovens § 6
... regulerer de situationer, hvor der ønskes videregivelse af personoplys- ninger, som ikke er fortrolige, samt oplysninger, som er fortrolige men ikke følsomme. Videregivelse af disse oplys- ninger kan ske, hvis det er nødvendigt for, at den, som får oplysningerne, kan udføre sin opgave, herunder også fak- tisk forvaltningsvirksomhed.
Persondatalovens § 7
... regulerer de situationer, hvor føl- somme personoplysninger skal vide- regives. Udgangspunktet er igen, at der skal ske samtykke fra den person, oplysningerne drejer sig om. Oplysnin- gerne kan dog videregives, hvis de er nødvendige for myndighedsudøvelsen hos den myndighed, som får dem.
Persondatalovens § 8
... regulerer de situationer hvor der skal ske videregivelse af andre fortrolige personoplysninger. Her er der samme betingelser som til videregivelse af op- lysninger under Persondatalovens § 7.
Dog kan oplysninger også ske efter værdispringsreglen, hvilket betyder, at hensynet til andre private eller offent- lige interesser klart overstiger hensynet til den, som ønsker oplysningen hem- meligholdt. Herudover kan oplysninger- ne videregives, hvis de er nødvendige for, at udøveren kan udføre sin faktiske forvaltningsvirksomhed.
Persondatalovens § 8 stk.3
... er en regel, som specifikt regulerer området for de sociale myndigheder.
Her gælder det, at alle følsomme og
heraf også ikke følsomme personop- lysninger kun må videregives, hvis den, oplysningerne drejer sig om, har givet samtykke, eller hvis videregivelsen sker for at varetage private eller offentlige interesser, og hensynet til disse klart overstiger hensynet til den, som ønsker oplysningen hemmeligholdt.
DER GæLDER FoRSKELLIGE REGLER FoR DE TRE SLAGS oPLySNINGER:
EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE FORMER
FOR OPLYSNINGER
Følsomme personoplysninger er delt i to:
Særligt følsomme personoplysninger som for eksempel:
• Racemæssig eller etnisk baggrund.
• Politisk, religiøs eller filosofisk overbvisning.
• Fagforeningsmæssige forhold.
• Oplysninger om fysiske og psykiske helbredsmæssige forhold herunder misbrug.
• Oplysninger om seksuelle forhold.
Andre følsomme personoplysninger som for eksempel:
• Strafbare forhold.
• Væsentlige sociale problemer.
• Andre foreningsmæssige forhold end fagforening.
• Cpr-nummer.
• Adoptionsforhold.
• Familiestridigheder, herunder skilsmisse.
• Særlige opdragelsesmetoder i hjemmet.
Eksempler på fortrolige oplysninger, som ikke er følsomme:
• Økonomiske forhold.
• Forældremyndighed.
• Barnets dårlige karakterer.
• Barnets særlige støtte i skole eller daginstitution.
• Indlæringsvanskeligheder/
talevanskeligheder.
• Svag forældrestøtte, for eksempel i forbindelse med lektier.
• Barnets usædvanlige spisevaner, som dog også kan være en særligt følsom personoplysning, hvis barnet har en spiseforstyrrelse, da det da er en oplysning vedrørende hel bredsmæssige forhold.
• Mobning.
Bemærk:
Hvis en myndighed må videregive en oplysning, skal den videregives, når der kommer anmodning fra en anden forvaltningsmyndighed herom (Forvaltningslovens § 31).
At indhente og videregive oplysninger efter Retssikkerhedsloven
Retssikkerhedsloven regulerer myndigheders herunder skolers, lægers, psykologers pligt til at videregive oplysninger, når den myndighed, som beder om oplysningen, har et samtykke fra den borger, som oplysningerne vedrører. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Har myndigheden, som udbeder sig en oplysning, ikke samtykke fra den, hvem oplysningen drejer sig om, har myndigheden, som bliver bedt om at videregive en oplysning, stadig en pligt til at videregive oplysningen, hvis oplysningen er nødvendig for
Det er vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med børn og unge, er fortrolige med de muligheder, der er for at handle i sager om
overgreb, fordi reglerne og procedurerne er væsentlig anderledes i forhold
til andre sager.
signal bekymring ansvar handling
Handlemodel ved overgreb eller seksuelt misbrug 6
Overgreb mod børn, såvel voldeligt som seksuelt overgreb, virker hæmmende eller i værste fald ødelæggende for børns og unges naturlige udvikling. Vi må derfor aldrig acceptere eller ignorere overgreb. Vi har et fælles ansvar for, at det ikke sker – og hvis det sker, at det bliver stoppet. Denne del af iTIDE vil beskrive handleveje i disse situationer, samt hvor- dan medarbejderen i Hvidovre Kommune skal forholde sig i disse situationer.
For at kunne forebygge eller stoppe overgreb mod børn er det nødvendigt, at du har tilstrækkeligt kendskab til, hvad overgreb er. Du skal være opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvordan du skal forholde dig, hvis du opdager/ser/
hører noget.
Det er vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med børn og unge, er fortrolige med de muligheder, der er for at handle i sager om overgreb, fordi reglerne og procedurerne er væsentlig anderledes end i andre sager.
Når mistanken opstår – hvad gør du?
Tro på det, du hører og ser i for hold til de børn og unge, som du kender fra dit daglige arbejde.
Tal om det med dine kollegaer og din leder.
Du skal lytte til din intuition og handle professionelt.
Barnet eller den unge har tillid til dig, som drager omsorg og er deres tætte kontakt i dagligdagen. Derfor må du tage bar- net alvorligt og give dig tid til at være lydhør og opmærksom over for de signaler, barnet sender, og det, som barnet fortæl- ler dig.
oBS: Vær opmærksom på, hvem du må tale om sagen med. Vær opmærksom på, hvornår og til hvem du vi- deregiver oplysninger. Gå til din leder for sparring.
(Se del 5).
Som offentligt ansat har du en særlig underretningspligt
Det er fastsat ved lov, at offentligt ansatte, der beskæfti- ger sig, underviser og/eller fører tilsyn med børn og unge i det daglige arbejde skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til forhold eller har grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre
Tavshedspligt
Som ansat har du tavshedspligt i forhold til den konkrete mistanke. Det betyder at:
• De ansatte ikke indbyrdes må diskutere eventuelle mistanker eller oplevelser. Dette skyldes, at politiet skal have mulighed for at foretage afhøringer, uden at der kan rejses mistanke om, at de ansatte eller forældrene har aftalt, hvordan de opfatter hændel- sesforløbet. Har du som ansat brug for at tale om forløbet, så gå til din leder.
• Barnet ikke må afhøres af de ansatte. Dette skyldes, at politiet skal have mulighed for at foretage afhø- ringer af barnet, uden at det har været udsat for andres påvirkning.
• De ansatte må ikke videregive oplysninger til forældre, pressen eller andre.
Det er ikke brud på tavshedspligten, når der er tale om at vi- deregive oplysninger til Børne- og Familieafdelingen. Tværti- mod har man en skærpet forpligtigelse som ansat i Hvidovre Kommune til at underrette Børne- og Familieafdelingen.
Hvis mistanken retter sig mod personale, der er ansat af Hvid- ovre Kommune, skal forældrene og orienteres og inddrages i processen. Dette har Børne- og Familieafdelingen i samar- bejde med indsatsgruppen ansvaret for at koordinere. Hvis mistanken retter sig mod forældre, barnets netværk, andre børn eller unge, vil Børne- og Familieafdelingen tage stilling til, i hvilket omfang samt hvornår forældrene skal inddrages.
Hvad gør du ved mistanke om overgreb?
Hvis du har en mistanke om, at et barn udsættes for over- greb, enten fra en voksen eller fra et andet barn, skal du straks give besked til din daglige leder.
Hvis henvendelsen til lederen ikke bliver taget alvorligt, har du stadig pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i henhold til lov om social service om skærpet underretnings- pligt. Det gælder, uanset om barnet er udsat for overgreb uden for institutionen eller i institutionen.
Hvis du får mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, er det vigtigt, at du eller din leder reagerer på mistanken.
Handlemodel ved overgreb eller seksuelt misbrug
FYSISK TEGN PÅ SEKSUELT OVERGREB
• Små og store flænger og rifter i mundvige, skede og tarmåbning.
• Rødmen omkring skedeåbning, endetarm samt blødning derfra.
• opsvulmethed, udflåd, hyppig blærebetændelse.
• Kønssygdom (gonorre, klamydia, herpes) på kønsorganerne.
• Smerter ved afføring, ufrivillig vandladning/afføring (ved større børn, som er blevet urenlige).
• Forskellige somatiske lidelser; hovedpine, mavesmerter, under- livssmerter, lammelser.
FYSISK TEGN PÅ VOLD
• Skader på krop.
SOCIAL ADFÆRD SOM FØLGE AF OVERGEB
• Behagesyge.
• Mange forsømmelser fra skole eller institution.
• overansvarlighed for familien.
• Indlæringsproblemer på trods af god begavelse.
• Fysiske funktionsvanskeligheder – og barnet indgår ikke på normal vis i sociale sammenhænge, han/hun er der bare.
• Udadrettet, destruktiv og/eller seksualiserende adfærd.
• Tavshed og overdreven træthed.
• Ude af stand til at modtage kollektive beskeder.
• Spiseproblemer (specielt piger, men også drenge).
• Udfordrende og seksualiserende tøjstil.
• Modstand i forhold til at bade sammen med de andre.
• Manglende empati (indfølingsevne).
• Tvangsmodning, for tidligt modne børn.
• Depression (trist, virker træt og opgivende).
• Behov for hele tiden at være i fokus.
• ændring af adfærd – pludseligt eller over tid.
Det er ikke muligt at sætte en facitliste ud for de enkelte tegn, men du bør altid være opmærksom
på større og pludselige ændringer i et barns adfærd.
Vær opmærksom på de tavse børn
Disse børn kan af krænkeren være tvunget til tavs- hed. Derfor er det vigtigt, at du har en viden om signaler og ændret adfærd hos et krænket barn.
Vær desuden opmærksom på, at ovenstående signaler ikke nødvendigvis er udtryk for vold eller seksuelt overgreb, men også kan være signaler for generel mistrivsel.
SIGNALER!
Ansatte skal ikke videregive oplysninger til forældre, pressen eller andre.
Det er Børne- og Familieafdelingens opgave at videregive eventuelle oplyninger.
Hvad gør du ved mistanke om overgreb?
Hvis du har en mistanke om, at et barn udsættes for over- greb, enten fra en voksen eller fra et andet barn, skal du straks give besked til din daglige leder.
Hvis henvendelsen til lederen ikke bliver taget alvorligt, har du stadig pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i
henhold til lov om social service om skærpet underretnings- pligt. Det gælder, uanset om barnet er udsat for overgreb uden for institutionen eller i institutionen.
Hvis du får mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, er det vigtigt, at du eller din leder reagerer på mistanken.
overgreb uden for institutionens regi
Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb af familie, andre børn eller voksne i barnets netværk, skal du straks henvende dig til din dag- lige leder.
Hvis der er tale om åbenlyse og synlige tegn på overgreb, kontakt da Børne- og Familieafdelingen straks, og Børne- og Familieafdelingen vil overtage sagen med det samme.
Børne- og Familieafdelingen vil tage stilling til, om barnet eller den unge skal lægeligt undersøges, og i hvilket regi dette skal gøres.
Hvis I som børne og ungemedarbejdere er i tvivl, kan I altid kontakte Børne- og Familieafdelingen for råd og vejledning.
overgreb begået af ansatte i Hvidovre Kommune Hvis du har mistanke om, at en kollega udsætter nogle af institutionens børn eller andre børn og unge for over- greb, skal du straks henvende dig til din daglige leder. Det samme gælder, hvis du undrer dig over, at en kollega eller nogle børn udsender signaler, som kunne tyde på, at der opstår situationer/hændelser i institutionen, som du ikke kan forstå eller acceptere.
På samme måde kan en leder opleve, at en eller flere for- ældre retter henvendelse og forelægger en mistanke om, at en ansat begår overgreb på børn.
OBS: Indsatsgruppen: En taskforce-gruppe, der samles i forbindelse med komplicerede overgrebssager, ekstreme krisesituationer, samt når det er en ansat i Hvidovre Kom- mune, der er mistænkt for overgrebene. (Se afsnit om indsatsgruppe).
Det er lederens opgave at videreformidle mistanken til Børne- og Familieafdelingen. Børne- og Familieafdelingen har ansvaret for at tage stilling til, om indsatsgruppen skal indkaldes og indkalder dem.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er en sag, der skal un- derrettes om, kan du eller din leder kontakte Børne- og Familieafdelingen, Dagtilbudsafdelingen eller Skoleafde- lingen for at drøfte den opståede mistanke. Sager som disse skal altid tages meget alvorligt, så kontakt hellere forvaltningen én gang for meget end én gang for lidt for at drøfte den mistanke, der er forelagt.
Der er forskellige handleveje, alt efter hvem der mistænkes for overgreb:
Handlemodel ved overgreb eller seksuelt misbrug
Kontakt hellere forvaltningen én gang for meget end én gang for lidt,
for at drøfte en mistanke, der er forelagt.
Indsatsgruppen
Indsatsgruppen består af en konsulent eller leder fra Børne- og Familieafdelingen, en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, en sundhedsplejerske fra Sundhedsplejen, en pædagogisk konsulent fra Dagtilbudsafdelingen, en pædagogisk konsulent fra Skoleafdelingen og lederen af Familiecentret Poppelgården. En repræsentant fra Personaleafdelingen og lederen fra den institu- tion eller skole, hvor barnet er indskrevet, deltager ad hoc.
Indsatsgruppen træder sammen ved overgreb begået i institutioner eller ved andre ekstreme hæn- delser. Det er de samme personer, der deltager i indsatsgruppen hver gang. Det er konsulenten fra Børne- og Familieafdelingen, der er tovholder. Formålet med indsatsgruppen er at sikre, at barnet, den unge, forældrene, de ansatte og den mistænkte kommer bedst muligt gennem forløbet.
Afhængigt af hvordan situationen udvikler sig, er det vigtigt at holde sig for øje:
• Hvis der ikke er grundlag for politianmeldelse, hvordan støttes så barnet og familien?
• Hvis der ikke rejses en sag hos politiet, hvad så med barnet eller den unge og familien?
• Det er vigtigt, at barnet eller den unge og familien får hjælp.
I disse tilfælde er det psykologerne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og medarbejdere fra Børne- og Familieafdelingen, der tager over, og den nødvendige psykologiske bistand vil blive til- knyttet.
De familier, hvor der har været en konkret mistanke om overgreb, vil blive tilbudt krisesamtaler på Familiecentret Poppelgården.